KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOSMOS B STJERNEBILLEDER"

Transkript

1 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7

2 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8

3 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9

4 SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? 0t 22 t 2t VANDMANDEN E FISKENE K LI PT IK ANDROMEDA 20 t A M31 Altair TYREN 4 t VÆDDEREN SVANEN Deneb Rigel Aldebaran CASSIOPEIA Capella Vega t ORION Betelgeuze 6 t Nordstjernen ÆKV LILLE BJØRN Bellatrix Castor TVILLINGERNE AT Pollux OR STORE BJØRN Procyon (KARLSVOGNEN) KREBSEN 16 t Arcturus 8t LØVEN Regulus 10 t 14 t JOMFRUEN 12 t 10

5 SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? Planettabel for 2017 Mars Jupiter Saturn Dato 1. koordinat/t 2. koordinat/0 1. koordinat/t 2. koordinat/0 1. koordinat/t 2. koordinat/ ,8-8,8 13,3-7,1-21, ,1 0,5 13,5-7,7 17,6-22, ,5 9,4 13,4-7,3 17,8-22, ,9 16,9 13,2-6,0 17,8-22, ,3 22,0 13,0-4,7 17,8-22, ,8 24,3 12,9-3,9 17,7-22, ,2 23,4 12,9-4,3 17,5-22, ,6 19,8 13,1-5,5-22, ,9 14,2 13,4-7,3-22, ,1 7,3 13,7-9,6-22, ,2-0,3 14,1-11,8 17,6-22, ,4-7,7 14,6-13,8 17,8-22, ,6-14,3 14,9-15,7 18,1-22,5 Skal man indsætte punkter i et almindeligt koordinatsystem, benyttes to tal, en x- og en y-koordinat. Et "himmel-koordinatsystem" har også to koordinater. Den første koordinat angives i timer og minutter. Punkterne anbringes som på et ur, dog er der 24 timer hele vejen rundt. Den anden koordinat angives i grader. Den viser afstanden til himlens nordpol, der ligger lige ved Nordstjernen. Nordpolen har en koordinat på 90, mens himlens ækvator har koordinaten nul. Det ligner den måde, man benytter, når man angiver længde- og breddegrader på Jorden. 2

6 SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? Planettabel for 2009 Dato Dato Mars Jupiter Saturn 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / ,5 18,3-9,6 24,1 20,1 3,9 16,7-20,5 5, ,8 19,9-14,8 21,8 20,6 4,3 19,2 16,9 11,5-20,8 5, ,8 21,6-18,6 15,9 11,4 21,0 5,7 17,0 11,4-21,0 6, ,4 23,0-20,7 7,7 11,1 21,5 7,1 15,7 17,0-21,0 7, ,4 0,4-21,7 1,6 11,0 21,7 7,8 14,2 17,0-20,8 7, ,7 1,8-21,5 10,3 11,0 21,9 7,5 16,8 11,1-20,6 7, ,3 3,3-21,1 21,9 6,2 16,7-20,4 7, ,7 4,7-22,7 22,0 11,5 21,8 4,3 16,6 11,4-20,3 6, ,7 6,2-25,0 23,6 11,9 1,9 16,6 4,8-20, ,0 7,5-25,9 22,6 12,3 21,4-0,6 16,6 16,7 11,9-20,7 3, ,6 8,6-23,7 20,3 21,4 12,7 16,6-3,1 12,1 16,9-21,1 1, ,1 9,3-18,2 18,1 13,0 21,5 15,6-5,3 17, ,5 0, ,5 9,5 18,4-10,2 13,3 21,9-6,9 12,3 17,3 0,4-21,8 Skal man indsætte punkter i et almindeligt koordinatsystem, benyttes to tal, en x- og en y-koordinat. Et himmel-koordinatsystem har også to koordinater. Den første koordinat angives i timer og minutter. Punkterne anbringes som på et ur, dog er der 24 timer hele vejen rundt. Den anden koordinat angives i grader. Den viser afstanden til himlens nordpol, der ligger lige ved Nordstjernen. Nordpolen har en koordinat på 90o, mens himlens ækvator har koordinaten nul. Det ligner den måde, man benytter, når man angiver længde- og breddegrader på Jorden. 2

7 SOL, MÅNE OG STJERNER JORDENS BEVÆGELSE 1.3 Hvor er planeterne i aften? Planettabel for 2009 Dato Dato Mars Jupiter Saturn 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / 1. koordinat / t 2. koordinat / ,6 18,3-15,6 24,1 9,6 20,1 15,1 20,8 16,0-18,4 5, ,1 19,9-6,9 21,8 9,4 20,6 16,2 19,2 16,1 11,5-18,9 5, ,5 21,6 2,6 15,9 9,2 21,0 16,2 11,4-19,1 6, ,9 23,0 11,4 7,7 9,0 21,5 17,9 15,7 16,2-19,0 7, ,3 0,4 18,5 1,6 9,1 21,7 17,7 14,2 16,1-18,7 7, ,5 1,8 22,9 10,3 9,3 21,9 16,7 13,4 16,0 11,1-18,2 7, ,3 3,3 24,1 9,6 21,9 15,2 13,5 15,8-17,9 7, ,7 4,7 22,3 22,0 10,0 21,8 13,2 14,5 15,8 11,4-17,8 6, ,1 6,2 21,0 23,6 10,4 21,5 10,9 15,8 15,8 4,8-18, ,3 7,5 12,0 22,6 10,8 21,4 8,6 16,6 15,9 11,9-18,6 3, ,7 8,6 5,1 20,3 21,4 16,6 6,4 12,1 16,1-19,2 1, ,6 9,3-2,0 18,1 11,5 21,5 4,4 15,6 16, ,8 0, ,6 9,5 18,4-8,6 21,9 3,9 13,9 12,3 16,6 0,4-20,4 Skal man indsætte punkter i et almindeligt koordinatsystem, benyttes to tal, en x- og en y-koordinat. Et himmel-koordinatsystem har også to koordinater. Den første koordinat angives i timer og minutter. Punkterne anbringes som på et ur, dog er der 24 timer hele vejen rundt. Den anden koordinat angives i grader. Den viser afstanden til himlens nordpol, der ligger lige ved Nordstjernen. Nordpolen har en koordinat på 90o, mens himlens ækvator har koordinaten nul. Det ligner den måde, man benytter, når man angiver længde- og breddegrader på Jorden. 2

8 SOL, MÅNE OG STJERNER SOLSYSTEMET DE OTTE PLANETER Ekstraopgave (1)? Indsæt det rigtige navn eller tal. er den planet, der er tættest ved Solen. Den følger Solen tæt hen over himlen. Derfor kan man kun se lige før solopgang eller kort tid efter, at Solen er gået ned. bruger tre måneder for at komme en tur rundt om Solen. Merkur er en lille planet, der ikke har nogen atmosfære. På den side, der vender mod Solen, kan temperaturen nå helt op på C. På den anden side er temperaturen C. Merkur er ikke et gæstfrit sted at besøge. Venus er den planet, der kan komme nærmest på Jorden. Ligesom Merkur kan den kun ses omkring solnedgang eller -opgang. Venus er lige så stor som Jorden, men der er intet vand på Venus. Der er for varmt til, at der kan dannes have. Temperaturen ved overfladen er omkring C. Og trykket er gange højere end trykket på Jorden. Venus er omgivet af et tæt lag skyer af og carbondioxid, så man kun kan se dens overflade med radarudstyr. Atmosfærens carbondioxid, er ansvarlig for en meget kraftig drivhuseffekt. Venus roterer meget langsomt. Et venusdøgn varer måneder! Rotationsretningen er modsat de andre planeters. Venus er ikke et gæstfrit sted. En rumsonde vil kun kunne overleve få timer på overfladen af Venus. er så langt væk fra Solen, at temperaturen ikke er for høj. Derfor kan vand eksistere i alle tre tilstandsformer. Temperaturen er kunstig for udvikling af liv, og atmosfæren beskytter levende væsner mod farlig stråling fra Solen. Alt i alt giver perfekte muligheder for, at der kan eksistere liv. er den første planet på den anden side af Jorden. Den er ligesom Jorden og de andre indre planeter en stenplanet. er den eneste anden planet, hvor mennesker vil kunne opholde sig. 5

9 SOL, MÅNE OG STJERNER SOLSYSTEMET DE OTTE PLANETER Ekstraopgave (2) I landede to små biler, såkaldte rovere, på Mars. De har i flere år foretaget undersøgelser. Begge rovere har fundet sikre spor efter vand i overfladen. Det viser, at der engang har været vand i form af grundvand og måske små søer og floder på Mars. Den ene rover har fundet spor efter varme kilder. På Jorden lever der bakterier i den slags kilder. Måske har der engang været liv i form af bakterier på Mars? I landede en robot, Phoenix, på Mars. Landingsstedet var i et meget koldt område tæt på Mars' nordpol. Phoenix kunne grave og analysere prøver af materialet på Mars' overflade. Robotten, der kun overlevede i fem måneder, fandt is lige under en støvet overflade. er Solsystemets største planet. Den er en gasplanet, dvs. den har en meget tyk atmosfære og kun en lille fast kerne. Trykket i bunden af atmosfæren på er mange millioner gange større end trykket her på Jorden. Der kredser mange måner omkring. Med en god kikkert kan man se de fire største måner. Kigger man igen et par dage efter, kan man se, at månerne har flyttet sig. De bevæger sig rundt om. Da kikkerten i 1609 blev opfundet, så den italienske naturforsker, at månerne bevægede sig omkring planeten. Indtil da mente de fleste, at det var, der var verdensrummets centrum. Nu fik man set, at var centrum for bevægelsen af dens måner. var altså ikke centrum for alt i Universet. er Solsystemets næststørste planet med en radius, der er ti gange større end Jordens. Der er en lysende ring omkring. Ringen består af mange store og små isklumper og sten, der ligger i en ret tynd flade omkring ækvator. Dette materiale kan være rester af måner, der er kommet for tæt på. De er derfor blevet revet i stykker af tyngdekraften fra. Ringen kan ses i en god kikkert. blev opdaget i Den ligger så langt borte, at den er 84 år om bevæge sig en tur rundt om Solen. I 1986 passerede en rumsonde. Det viste sig da, at ligesom Saturn har en ring. er den yderste planet i Solsystemet. Også den har haft besøg af en rumsonde. Billeder viste, at også har ringe og mange måner. 6

10 LYD OG LYS LYS 4.10 Farverne, som du ser ØJET 11

11 SYRER OG BASER SYRER, PH OG NEUTRALISATION ph 7.11 Hverdagsstoffers ph? Indsæt på de rigtige steder i skemaet navne på og billeder af de stoffer, I har undersøgt BASISK RENT VAND 7 NEUTRAL SUR

12 GLOBAL MILJØKEMI LUFTFORURENING OG OZONLAGET OZON VED JORDOVERFLADEN 8.8 Påvisning af ozon? Forsøg 2 Måling af mængden af ozon i luften ppb er en forkortelse af det engelske parts pr. billion", hvor billion på dansk betyder milliard. Luftfugtighed i procent. 4

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i marts 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i marts 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i marts 2012? Jupiter I marts 2012 kan man se to klare planeter i Vest efter solnedgang. Det er planeterne Jupiter og Venus. I den første uge af marts er Jupiter

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i december 2010 være fremme om aftenen. Midt i december står Jupiter i syd kl. 18 og går ned i vest ved midnat I Galileoscopet

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar 2011 være fremme først på aftenen. Midt i februar går Jupiter ned i Vest kl.20. I Galileoscopet vil man ved

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i november 2010 være fremme om aftenen og det meste af natten. I begyndelsen af november står Jupiter i syd-øst kl.19.

Læs mere

Nattehimlen april 2018

Nattehimlen april 2018 Nattehimlen april 2018 Forårsstjerner En ny måned, endnu en fin samling af objekter at betragte på nattehimlen. De strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund går mod vest efter solnedgang og

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Lær at finde rundt på stjernehimlen!

Lær at finde rundt på stjernehimlen! Carsten Andersen, Bellahøj Skole 1/17 Lær at finde rundt på stjernehimlen! Drejeligt Stjernekort Over kortet er der en drejelig skive med dato og tid. Man drejer til det rigtige tidspunkt. Om sommeren

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i september være fremme hele natten. Jupiter vil den 01.09 stå op i øst kl. 20.48, og lidt senere vil man have god

Læs mere

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

F O R S I D E N. STJERNE OBS SALLING ALMANAKKEN. DÆKNINGSKORT. REDIGERING Jens Th. Carlsen

F O R S I D E N. STJERNE OBS SALLING ALMANAKKEN. DÆKNINGSKORT. REDIGERING Jens Th. Carlsen F O R S I D E N. I STJERNE OBS SALLING SER PÅ: P ALMANAKKEN. REDIGERING Jens Th. Carlsen DE FØRSTE F SIDER FORTÆLLER OM: ALMANAKKENS HISTORIE. HVILKET ÅR R EFTER??? GYLDENTAL M.M. PÅSKEDAGENE I 40 ÅRIG

Læs mere

Nattehimlen januar 2018

Nattehimlen januar 2018 Nattehimlen januar 2018 Fuldmåne (Credit: Luc Viatour/Wikipedia) Godt nytår! 2018 bliver en travl måned med stjernekiggeri. Januar bringer adskillige klare planeter tilbage på himlen, især i det årle morgengry.

Læs mere

Nattehimlen juli 2018

Nattehimlen juli 2018 Nattehimlen juli 2018 Mars fanget af Damian Peach juni 2018. Endnu en måned til at betragte planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Mars med det blotte øje. Og mens Jupiter og Saturn forbliver store,

Læs mere

Horoskopets rod del 3

Horoskopets rod del 3 Horoskopets rod del 3 I del 1 beskrev jeg, hvordan planeterne i sin urfase har et fastlagt tilhørsforhold til bestemte stjernetegn. Man siger, de hersker over tegnet. Denne oplysning er vigtig. Taler vi

Læs mere

Nattehimlen april 2019

Nattehimlen april 2019 Nattehimlen april 2019 Ved indgangen til april går de strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund mod vest efter solnedgang og er på vej ud for i år. Jupiter og Saturn bevæger sig langsomt vestpå

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar 2011 være fremme om aftenen. Midt i januar står Jupiter tæt på syd ved solnedgang, og Jupiter går ned i vest

Læs mere

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Astronomiske begivenheder i 2017

Astronomiske begivenheder i 2017 Astronomiske begivenheder i 2017 Stjernehimlen De, som ikke er fortrolig med stjernehimlen, har et indtryk af, at den altid ser ens ud. Det er også delvist korrekt, for den har i store træk set ud på samme

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

Astronomisk Guide astronomisk.dk

Astronomisk Guide astronomisk.dk Astronomisk Guide Indhold Forord... 1 Astronomi for børn... 2 Astronomi med øjet... 14 Forhandlere... 23 Stjernerne på himlen... 24 Menneskeskabte stjerner...40 Observatorier, planetarier, museer og planetstier...

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold Sol, Måne og stjerner 6 Himlen er over os Solsystemet 1 Jorden og Månen 16 Formørkelser og tidevand 0 Cafe Kosmos: Truslen fra rummet 4 Magnetisme

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og

Læs mere

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen.

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen. Planetsti i Øster Hornum En planetsti er en model af solsystemet. Afstandene er formindsket sådan, at for hvert skridt man går, svarer det til ca. 2,5 millioner km i virkeligheden. Planetstien starter

Læs mere

Spørgsmål. Koordinatsystemer Partikler og stråling Astronomi astrofysik Står planeterne på række? Andre spørgsmål.

Spørgsmål. Koordinatsystemer Partikler og stråling Astronomi astrofysik Står planeterne på række? Andre spørgsmål. Spørgsmål. Koordinatsystemer Partikler og stråling Astronomi astrofysik Står planeterne på række? Andre spørgsmål. Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator

Læs mere

26 TEMA // 2015-målene

26 TEMA // 2015-målene Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Spirer: Eventyrere. Formål. Forudsætninger for spirerne. Forudsætninger for lederne. Om trinene Trin 1. Trin 2. Udfordring. X et.

Spirer: Eventyrere. Formål. Forudsætninger for spirerne. Forudsætninger for lederne. Om trinene Trin 1. Trin 2. Udfordring. X et. Spirer: Eventyrere Formål Mod det uendelige univers! Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet, der er målet for de store opdagelsesrejser. Og dem vil spirerne selvfølgelig gerne

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

Fysik/kemi. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid?

Fysik/kemi. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid? Tema: Start på fysik Uge 33-37 2 Tid: Du kan beskrive begreber om tid og tidsmålere og kender reaktionstid og tyvstart. 2 Længde: Du kan beskrive og anvende begreber om længde og anvende forskellige måleredskaber.

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Stjernerne Stjernebilleder

Stjernerne Stjernebilleder Til læreren Side 1 Stjernebilleder Vi mennesker har til alle tider dannet figurer af stjernehimlens stjerner. Vi gør det for lettere at kunne navigere, dvs. finde rundt på himlen, og for lettere at kunne

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Øvelse 1. bygges op, modellen

Øvelse 1. bygges op, modellen Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere naturvidenskaberne, og han søgte hele sit liv at finde de fysiske love,

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoskop

Vejledning i at observere med et Galileoskop Vejledning i at observere med et Galileoskop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

KOSMOS KOPIMAPPE B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN GYLDENDAL. Gyldendal Dette materiale må kun anvendes på Skovbo Efterskole

KOSMOS KOPIMAPPE B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN GYLDENDAL. Gyldendal Dette materiale må kun anvendes på Skovbo Efterskole KOPIMAPPE B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN GYLDENDAL FYSIK OG KEMI Kopimappe B 1. udgave 1. oplag 2009 2009 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Jesper Frænde og Søren Lundberg

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers

Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers HISTORIA Stjernerne i dig af Nina Bentzon- Ehlers Bogens omslag samt de 12 stjernetegn er tegnet af Hanne Passer Stjernerne i dig Af Nina Bentzon-Ehlers HISTORIA »Stjernerne i dig«, ny revideret udgave

Læs mere

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.)

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.) Kl. 10.00: Det er tid til at stævne ud. De næste 24 timer skal I tilbringe på vandet, og man må selvfølgelig ikke gå i land. For at I kan klare jer på vandet, skal I inden i stævner ud samle pinde, der

Læs mere

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2 Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte

Læs mere

Fysik/kemi. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid?

Fysik/kemi. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid? Tema: Start på fysik Uge 33-37 2 Tid: Du kan beskrive begreber om tid og tidsmålere og kender reaktionstid og tyvstart. 2 Længde: Du kan beskrive og anvende begreber om længde og anvende forskellige måleredskaber.

Læs mere

DEKSTREM Få tid til mere

DEKSTREM Få tid til mere DEKSTREM Få tid til mere NÅR TIDEN ER VIGTIG Dekstrem er en flot mat maling med en enestående udflydning, der giver dig optimal dækkeevne. Literprisen på Dekstrem er lidt dyrere end på almindelig maling.

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Noas ark. en historisk beretning?

Noas ark. en historisk beretning? Noas ark en historisk beretning? Noas ark - en historisk beretning? 1) Hvordan kan en så lille båd, indeholder så mange dyr? 2) Hvordan fik Noa alle dyrene med på arken? 3) Hvad med alt vandet? 4) Globalt

Læs mere

Planetstier. Glyngøre/Durup

Planetstier. Glyngøre/Durup Planetstier En planetsti er kort fortalt solsystemet formindsket i et eller andet målestoksforhold. Ved en planetsti har man, for de flestes vedkommende, anbragt planeterne i den relative rigtige middelafstand

Læs mere

Stjernehimlen i februar 2017

Stjernehimlen i februar 2017 Stjernehimlen i februar 2017 Lidt om vejr og klima Stjernehimlen Venus Forårspunktet Fiskene Mars Uranus Jupiter Saturn Vesta Asteroider Meteorer Ejby-meteoritten Penumbral måneformørkelse Ringformet solformørkelse

Læs mere

Det levende univers. Det levende univers. Det. levende. univers. PRAXIS Nyt Teknisk Forlag. En engageret og letforståelig introduktion til universet,

Det levende univers. Det levende univers. Det. levende. univers. PRAXIS Nyt Teknisk Forlag. En engageret og letforståelig introduktion til universet, En engageret og letforståelig introduktion til universet, skrevet med de fysisk-astronomiske briller på. Forfatterne Helle og Henrik Stub fortæller om stjerner og planeter; galakser og kvasarer; stjernefødsel

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

vores plads i kosmos

vores plads i kosmos Lys bevæger sig altid langs den korteste vej mellem to punkter i rumtiden. Dette kaldes også en geodætisk vej. I euklidisk geometri er den en ret linje (se s. 163), men på overfladen af en kugle former

Læs mere

Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars

Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars Et flerfagligt undervisningsforløb med geografi, biologi og fysik/kemi. Læringsmål i forhold til læseplanerne for geografi, biologi og fysik/kemi (vejledende):

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER TOC The Sun taken August 1-09:32 UT. Instrument: Zeiss 50 mm f:11 refractor with Baarder AstroSolar filter. Camera: Canon A80. September 2008 ØSTJYSKE

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

Stjernebilleder. Stjernebillederne på den sydlige halvkugle er mere navne på praktiske ting (Kompasset og Pumpen) og dyr (Påfuglen og Tukanen).

Stjernebilleder. Stjernebillederne på den sydlige halvkugle er mere navne på praktiske ting (Kompasset og Pumpen) og dyr (Påfuglen og Tukanen). Stjernebilleder. Der er 88 stjernebilleder i alt. For 2.000 år siden havde de gamle grækere navngivet 48 forskellige områder af den himmel, de kunne se. De opkaldte mønstre af stjerner, der så ud til at

Læs mere