De fire Grundelementer og Verdensrummet

Transkript

1 De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter partiklerne og alt stof bliver skabt. Desuden opererer teorien med nogle nye elementer i form af i alt fire grundelementer og kan teorien også samtidigt forklare en masse andre ting sådan som Universets form, Radioaktivitet, Antistof, hvordan Universet udvidelse kun er et optisk bedrag, Tyngdekraftens oprindelse, kraften der modvirker tyngdekraften ladningen, Universets cyklus samt sidst og ikke mindst meningen og formålet med livet og menneskeheden, ydermere har denne teori love for tidsforskelle mellem bevægelse og iagttagelse. 7

2 Grundelementerne I Aristoteles gamle Verdensbillede fra oldtiden har den gamle teori de fire elementer Jord, Ild, Luft og Vand som et fundament for hele teorien. I den moderne fysik er der ingen elementer men i stedet for, har man atomer og partikler der udgør i kraft af, at alt stof er opbygget af disse Universets byggesten og fundament, det er de imidlertid kun for stof og ikke for det tomme rum eller selve Universet og udgør de derfor ikke hele Universets fundament, denne teori går tilbage til oprindelsen i den gamle teori og bruger elementer men her er der tale om nogle nye elementer i form af de fire Grundelementer. Universets fundament er de fire Grundelementer, alting er opbygget af disse både det tomme rum (æteren) og alt stof der tilsammen udgør hele Universet og derfor udgør de fire grundelementer også hele Universets fundament. De fire grundelementer er i nævnte rækkefølge Rum, Tid, Temperatur og Relativitet. Det tomme rum består således også af de fire grundelementer og er det dem der udgør forskellen imellem det tomme rum og intet. De tre første grundelementerne Rum, Tid og Temperatur er rum i hver sin dimension der krydser hinanden og skaber de så en fælles dimension i det fjerde grundelement Relativitet. Kendetegnende for alle fire grundelementer er, at de ikke har nogen oprindelse, de er ikke en mindre del af noget andet og de har ikke noget man kan lede dem hen til, fælles for dem er også at de kan inddeles i et uendeligt antal enheder (millimeter, sekunder, grader samt med forskellig relativitet), intet fysisk forsøg er muligt uden, at nogle af grundelementerne indgår i disse. 8

3 En anden fællesnævner er, at det tomme rum består af de fire grundelementer og intet andet og er det derfor heller ikke intet, alle fire grundelementer har også rum, bare i hver deres dimission, det er nemlig også derfor de kan opdeles i et uendeligt antal enheder. En yderligere fællesnævner er, at de alle ændres fra grundstof til grundstof og samtidigt også fra stof til stof, rumfanget ændres, tiden ændres, temperaturen ændres og har de forskellige grundstoffer og stoffer derfor også hver deres relativitet. Vi ved at i de forskellige stoffer og grundstoffer ændres rumfanget, temperaturen og derfor også relativiteten fra stof til stof, tiden derimod er lidt sværere at se men vi kan se det i væsker som vand eks: Når vi iagttager ud i horisonten, så har perspektivet en bestemt dybde der skyldes, at lyset bruger en bestemt tid om, at tilbagelægge de enkelte afstande, hvis lyset derimod havde en større hastighed, så ville perspektivet også blive mindre. Det er netop tilfældet i vand, her er der et mindre perspektiv men det skyldes ikke, at lyset bevæger sig hurtigere, da lyset bevæger sig lige hurtigt uanset hvilket stof det bevæger sig i men derimod skyldes det, at tiden går langsommere i vand og derfor bliver perspektivet også mindre, se også i afsnittet om tiden i atomerne. 9

4 Intetheden Intet er et begreb der kan betyde mange forskellige ting, mange ting kan være intet selv om de i realiteten ikke er det, der er intet oppe på loftet betyder, at man intet har lagret deroppe men der kan være en masse ting alligevel, der er rockwool eller glasuld, loftbrædder, luften, støv, edderkopper, spindelvæv med insekter, der kan være en mårfamilie, rotter og mus, duer eller andre fugle, reder samt dyrenes efterladenskaber, så i virkeligheden er loftet fuld af skidt og møg. I denne teori er intet ensbetydende med det absolutte intet som er noget der ikke består af de fire grundelementer, hvilket alt i Universet ellers gør men intet har alligevel stor betydning i denne teori, ligesom pausen har det i den klassiske musik, hvilket vi blandt andet kan se allerede i næste afsnit. Universets oprindelse Universets oprindelse skyldes et paradoks, intet kan ikke være alting og alting kan ikke være intet, disse to modsætninger kan ikke forenes og derfor opstår Universet i form af de fire grundelementer som en følge af dette paradoks. Grundelementerne er Universets fundament og opstår de derfor som følge af dette paradoks, det første grundelement Rum opstår som det første men kan ikke stå alene, da der så bare opstår et nyt paradoks, hvorpå det andet grundelement Tid opstår med det får Universet en yderligere dimission og NUET er en realitet, med Rum og Tid følger de to andre grundelementer 10

5 også, Universets tomme rum og NUET er skabt og da intet ikke kan fortrænge alting vil det tomme rum eller Universet og nuet bestå til evige tider, da intet behøver at fortrænge alting for, at Universet skal ophøre med at eksistere. Selv om de to andre grundelementer Temperatur og Relativitet opstår sammen med de to andre, kan man først registrere dem ved tilblivelsen af stof, de er dog til stede allerede her, da rummet har både temperatur og relativitet, så indtil da findes de så kun i en relativitet som er deres grundsubstans. Når Universet opstår som følge af, at intet ikke er muligt betyder det, at Universet så må være evigt men det gælder kun for æteren, da alt stof er underlagt en proces og derfor også har en begyndelse og en slutning men Universet dør aldrig. Kan man overhoved forstille sig at Nuet med alt stofs ville forsvinde og at der så kun skulle være en tom intethed uden noget som helst ikke engang de fire grundelementer, hverken Rum, Tid, Temperatur eller Relativitet. Universets Rum Universets tomme rum består både af den allerstørste enhed selve Universet og de allermindste enheder et uendeligt antal ladningsløse partikler eller snarere kun en der kopierer sig selv i det uendelige, den bevæger sig med den absolutte hastighed gennem Universet, da den bevæger sig fra et punkt til et andet uden brug af tid, den er overalt i Universet på en gang og bliver den samtidigt til et uendeligt antal, dermed bliver den allermindste enhed også den allerstørste samtidigt nemlig selve Universet, da det er den der skaber det og dermed får vi at den allermindste enhed og den allerstørste enhed opstår 11

6 ud af den samme enhed og er der kun relativiteten til forskel, derfor er det almægtige Universet også muligt, da det først og fremmest er dette forhold, der skaber rummet. En enhed bliver til uendeligt mange enheder, da den bevæger sig med den absolutte hastighed igennem rummet og er overalt i rummet på en gang og dermed får vi den store og almægtige enhed selve Universet. Stoffets tilblivelse Universet udgør alting og er der intet udenfor dette, når der intet er udenfor Universet, så støder det ind i sig selv overalt rundt på dets tredimensionelle boble med poler mod modpoler og disse steder opstår der stof ved, at æter krydser Universet der hvor polerne mødes får ladning og bliver til stof. Stof og Antistof opstår og bliver til Galakser og i Galakserne har vi to modpoler og tilbage af det ydre Univers har vi kun et sort hul i Galaksernes midte og er det det eneste sted i Universet, hvor de fire grundelementer ikke er til stede, da det også er udenfor Universet, så Universets overflade ligger ind i Galaksens centrum i form af et sort hul der også roterer rundt, da det er Universets overflade, naturligvis roterer det sammen med alle øvrige sorte huller i de andre Galakser. 12 Partiklernes to tilstande Partiklernes tilblivelse skyldes, at æter ved en proces har fået ladning, forskellen mellem stof og æter er ladningen, partiklerne har ladning mens æteren er uden denne. I æteren er

7 partiklerne uden ladning og bevæger sig med den absolutte hastighed gennem Universet, de har afgivet deres masse og består her kun af de fire grundelementer og er de derfor sammensmeltede med den øvrige æters masse. Fig. 1. Figur 1 Æter Partikel Æterens tilstand hvor de ladningsløse partikler bevæger sig med den absolutte hastighed i rummet og er overalt i Universet på en gang, giver en forklaring på både Kvantespringet, Neutrinoen og Lysets natur. Kvantespringet er når en partikel opstår et stykke væk, fra det stof den forlader uden, at man kan registrere dens bevægelse bort fra dette. I følge denne teori er forklaringen såre enkel, partiklen vil, når den forlader det stof den befinder sig i og hvor den bevæger sig med den absolutte hastighed inde i atomet, accelererer ned til lysets hastighed men vil først opnå denne hastighed et stykke borte fra stoffet og først da kan den så registreres. 13

8 Neutrinoens natur med at den bevæger sig overalt i Universet på en gang, opnår den når dens hastighed, er over lysets hastighed oppe i nærheden af den absolutte hastighed men da den er en partikel, vil dens udbredelses område, hvor den opnår den absolutte hastighed ikke være hele Universet, da den ikke har den absolutte hastighed. Lyset opnår også denne tilstand stråling dog kun i et lille begrænset område og lyser det så op, alt efter hvor meget energi det får tilført og vil det langsomt miste denne effekt udefter væk. Partiklernes bevægelser Partikler der bevæger sig over lysets hastighed men med forskellige hastigheder har den egenskab, at de kun vil bevæge sig med lysets hastighed men i stedet vil de have forskellige bølgelængder eller det udbredelsesområde hvor de opnår den absolutte hastighed og er overalt i Universet vil være forskelligt, hvad vi også kan se af Einsteins postulat der siger, at alle vil måle den samme værdi for lysets hastighed uanset hvordan de selv eller lyskilden bevæger sig. Tænker vi os, at vi sidder i et rumskib der bevæger sig med km/s mod Solen, så vil vi om bord i rumskibet måle lysets hastighed til km/s, den samme hastighed for sollyset vil vi også måle, hvis afstanden mellem rumskibet og solen er uændret men mere om det senere. 14