DANSK FILM Et Fælles Ansvar

Transkript

1 Kunstnerisk Succes, Stort Billetsalg og Økonomisk Krise Filmpolitisk oplæg 2014 Foto: Joe Alblas The Salvation DANSK FILM Et Fælles Ansvar

2 Dansk Film Et Fælles Ansvar er Producentforeningens oplæg til forhandlinger om en ny filmaftale for Oplægget udpeger de største udfordringer for dansk film netop nu og kommer med 8 konkrete forslag til tiltag, der kan sikre, at dansk film også i fremtiden kan være en vital del af den danske kunst- og kultursektor og bidrage med stor omsætning, vækst og beskæftigelse. Oplægget handler alene om fiktionsfilmen/spillefilmen. Foreningens anbefalinger til dokumentarfilm og computerspil behandles i særskilte oplæg. INDHOLD 1 Flere penge til finansiering 2 Flere film = større succes 3 Større andel af indtjening til filmene 4 Samspil mellem bio og VoD 5 Mest muligt ud af den offentlige filmstøtte 6 Fokuseret talentudvikling 7 Regionale filmfonde 8 DR og TV2 s engagement er kulturstøtte 2

3 ØKONOMISK KRISE TRUER DANSK FILM Dansk film har haft kunstnerisk og salgsmæssig succes i en række år med priser og nomineringer både i Hollywood og i Cannes samt år efter år med rekordhøj markedsandel i biograferne. Dansk film har trukket tusindvis af danskere i biografen og skabt omsætning, vækst og beskæftigelse i filmbranchen og i beslægtede sektorer, der alle har haft glæde af filmens store succes. For hver krone, der investeres i dansk film, får samfundet næsten 4 kroner igen i skatter, afgifter, eksport med mere. Men dansk film er i økonomisk krise. Udgifterne er steget og indtægterne er faldet de senere år blandt andet på grund af dvd-markedets store fald. Indtjening i den enkelte film er faldet med 50% over de sidste 10 år, og producenterne taber penge på de fleste film. Den økonomiske krise i dansk film truer med at gå ud over kvalitet og kvantitet og medføre mindre interessante og færre nye danske film. Og dermed mindre omsætning i filmbranchen og lavere vækst i samfundet - og færre filmpriser og omtale af dansk kunst og kultur i den store verden. Til skade for dansk film og Danmark. 3

4 OG ER AFHÆNGIG AF DRASTISKE LØSNINGER DER ER BRUG FOR EN NY STÆRK AFTALE OM DANSK FILM : Dansk films kunstneriske mangfoldighed skal sikres Dansk films publikumsmæssige succes skal udbygges Dansk films økonomi skal gøres robust PRODUCENTFORENINGEN FORESLÅR DERFOR: flere penge til finansiering en forøgelse i antallet af nye danske spillefilm større andel af indtægterne til filmen et samspil mellem biograf- og digital distribution en filmstøtte der forvaltes optimalt en fokuseret talentudvikling 4

5 DANSK FILM ER ET FÆLLES ANSVAR Det gælder fra først til sidst. Fra de første ideer til manuskript, fra optagelser til klipning, fra værk til lancering. Vi er mange om at skabe danske film og mange, der har ære af succesen og gerne fejrer den, når der er filmpriser og stort publikum. Fælles ansvar omfatter også finansieringen af dansk film. I dag investerer de private producenter i nye film, mens det offentlige støtter via Det Danske Filminstitut. Biografer, tv-stationer, tele-operatører og andre detail-led sørger for at få filmene ud til publikum og skal også deltage i det fælles ansvar med at sikre finansieringen. Fælles ansvar for dansk film handler både om at fejre succeser og om at sikre finansieringen af morgendagens film. Et fælles ansvar for at løse den økonomiske krise, der er i dansk film og som truer med at gå ud over både kvalitet, volumen og diversitet i udbuddet af nye danske film. 5

6 FLERE PENGE TIL FINANSIERING Dansk film er præget af en økonomi hvor de fleste film indebærer økonomisk tab for dem, der investerer og skal tage en risiko. Det har medført færre film og en tendens til at gå efter det sikre. Der er brug for en robust økonomi for at frigøre ressourcer til at skabe nyskabende og gode danske film også i fremtiden. 6 Foto: Christian Geisnæs Nymph()maniac 1

7 1 LØSNING UDFORDRING Med det nuværende antal film mangler dansk film 60 mio. kr. om året i finansieringskapital. Dette medfører tab for producenterne, der investerer. Der er desuden behov for 20 mio. kr. ekstra, således at der kan produceres 4-5 film mere om året. I alt mangler dansk film 80 mio. kr. Indtjeningen for danske film er faldet med 50% de sidste 10 år blandt andet på grund af faldende DVD-salg. Fra 2011 til 2013 er DVD-salget faldet med 400 mio. kr. - godt 40%. Dvd-salget overhales efterhånden af online-distribution via teleoperatørernes netværk, og streaming af film udgør en markant andel af datatrafikken og skaber en øget efterspørgsel efter hurtige dataforbindelser. Politikerne har i medieforliget tilført 17,5 mio årligt til dansk film. Der bør tilføres minimum 62,5 mio. kr. ekstra til dansk film for at dække den aktuelle mangel på 80 mio. kr. Teleoperatørerne skal løfte deres del af ansvaret ved at bidrage til finansieringen af dansk film. Teleoperatørernes bidrag skal beregnes ud fra den fortjeneste, der skabes ved datatrafik. Derudover bør der over finansloven bevilges ekstra penge til dansk film via midler til Det Danske Filminstitut (DFI). 7

8 2 FLERE FILM = STØRRE SUCCES Succes og kvalitet i dansk film er baseret på et stort og mangfoldigt udbud fordi mange nye ideer og mange projekter skaber flere muligheder for succes. Foto: Mikkel Elbech Min Søsters Børn og Guldgraverne Tendensen til færre danske film betyder en risiko for mere ensartede film fordi udbud og mulighed for succes og eksperiment er markant lavere. Flere danske film forudsætter, at der skaffes flere penge til finansiering. 8

9 2 LØSNING UDFORDRING I midten af 1990erne løftede politikerne den årlige bevilling til dansk film og anerkendte, at et stort antal nye danske film er en forudsætning for succes. Herved blev det årlige antal premierer på danske film forøget fra 10 til mellem 25-30, hvilket har styrket både diversitet og kvalitet i dansk film siden. Med det nuværende filmforlig, er antallet af årlige premierer sat drastisk ned. 2005: I alt 30 danske filmpremierer, heriblandt Adams Æbler og Manderlay. 2009: I alt 27 danske filmpremierer, heriblandt Applaus og Antichrist 2013: I alt 19 filmpremierer, heriblandt Jagten og Antboy Det Danske Filminstitut skal støtte produktion af flere film, fordi flere nye film skaber mere kvalitet, bedre økonomi og dermed mere succes. Den nye filmaftale bør som minimum sætte samme niveau som i med et mål om 25 nye danske spillefilm hvert år. Dette kræver yderligere mer-finansiering udover de 60 mio der aktuelt er behov for. Flere penge til dansk film bør blandt andet gå til finansiering af 4-5 flere danske film om året og dermed styrke både diversitet og kvalitet. 9

10 3 STØRRE ANDEL AF INDTJENINGEN TIL FILMENE Foto: Christian Geisnæs Fasandræberne Diskussionen om visning af dansk film er altafgørende for dansk films økonomi. Det er positivt, at mange forskellige aktører har interesse i at vise danske film og tjene på det. Men det skal sikres, at merindtjeningen også kommer den enkelte films økonomi til gode. Vod-tjenesterne har en dominerende position og kan ensidigt fastsætte pris- og afregningsvilkår på de enkelte film. For at sikre at mest mulig af omsætningen kommer den enkelte film til gode, bør der indføres standard samhandelsbetingelser, når der forhandles mellem producenter og vod-tjenester til glæde for dansk films fremtid. 10

11 3 LØSNING UDFORDRING Tidligere blev danske film set i bio-grafen og dernæst på video, dvd og på dansk tv I dag skaber digitaliseringen nye muligheder for visning af danske film, men prispunktet er for lavt til at generere en solid indtjening for producenten - både på enkeltleje og abonnementsordning. Teleoperatørerne tjener på datatrafik i stedet for filmsalg. Producenternes forhandlingsposition over for de store monopoler i afsætningsledet er svag. For at sikre at vod-tjenesterne ikke misbruger deres position over for de enkelte producenter, bør samhandelsbetingelserne standardiseres via DFIs støttevilkår. 11

12 SAMSPIL MELLEM BIO OG VOD Publikum vil se danske film så hurtigt som muligt og på så mange platforme som muligt. Biograferne skal have eksklusivitet på danske film, men må også i visse tilfælde give plads til nye vinduer og hurtigere visning på andre vinduer. Biografernes eksklusive periode bør blødes op, så enkelte film, der ikke klarer sig godt i biografen, hurtigere kan ses og sælges på andre platforme. 12 Foto: Henrik Petit Lev Stærkt 4

13 4 LØSNING UDFORDRING Digital distribution giver nye muligheder, men har endnu ikke dokumenteret at det giver nye indtægter til filmene. Biograferne har eksklusiv visningsret for nye danske film i 4 måneder, hvorefter filmen kan vises og sælges på andre platforme. Digitaliseringen giver nye muligheder for at vise og sælge danske film via streaming-tjenester og via særligt elektronisk salg (EST). Nogle film har mindre potentiale i biograferne og mister salgs-potentiale ved at vente for længe med at komme på vod. Et forkortet biografvindue giver mening, hvis det samlet set er med til at give flere indtægter til filmen. Der etableres derfor forsøgsvis et nyt vindue for elektronisk køb til eje (EST) på 1 måned. Det betyder, at biografernes eksklusivitet ændres fra 4 til 3,5 måneder og at vod-vinduets start flyttes fra 4 til 4,5 måneder. Der etableres et fast-track system for film med mindre salgspotentiale i biograferne (under i første uge), så disse film kan komme på vod efter 1 måned. 13

14 MEST MULIGT UD AF FILMSTØTTEN Dansk films succes er baseret på to meget afgørende målsætninger: Høj kunstnerisk kvalitet og stor interesse hos publikum. For at sikre samme succes i fremtiden bør der være en ligelig budgetmæssig fordeling mellem de to støtteordninger, konsulent- og markedsordningen. Samtidig er de administrative byrder vokset de senere år, så indtægterne er reduceret markant. Derfor er der behov for mere nutidige rammer for den statslige filmstøtte. 14 Foto: Rolf Konow En Chance Til 5

15 5 LØSNING UDFORDRING DFI har ikke været i stand til at sikre ligevægten i producerede film støttet via hhv markedsordning og konsulentordning. De administrative byrder ved produktion af film er forøget kraftigt de sidste 4 år. Indtjeningen er faldet drastisk, men producentens arbejde er uændret og endda forøget de seneste år. De få film der giver overskud bliver ramt af tilbagebetalingskrav af filmstøtten. Finansministeriets krav om tilbagebetaling af uforbrugt usikkerhedsmargin har svækket de enkelte films økonomi. Støttebudgettet skal opdeles med halvdelen til hver af de to støtteordninger. Administrationsprocenten i filmbudgetterne forhøjes fra 8 til 15%, eller der indføres et producenthonorar. Kravet om tilbagebetaling af uforbrugt usikkerhedsmargin fjernes. 15

16 6 FOKUSERET TALENTUDVIKLING Foto: Per Arnesen En Lang Historie Kort Udvikling af talenter er afgørende for dansk film både i dag og i fremtiden. Derfor er det godt med særlige ordninger, hvor instruktører kan debutere og eksperimentere. Ordninger for talentudvikling bør fokusere på det lange spillefilms-format og ikke på kortere formater, som talenterne ofte har prøvet allerede. Spillefilmsformatet er den store udfordring og dér, hvor der er brug for et særligt fokus. 16

17 6 LØSNING UDFORDRING Talentprogrammet New Danish Screen blev etableret i 2003 og har støttet 133 forskellige film: 24 spillefilm 67 kortfilm 42 dokumentarfilm (og andre) Det er umuligt for producenter at få distribueret de korte film bredt. Spillefilm har i langt højere grad mulighed for at nå et publikum, idet brede vod-tjenester gerne distribuerer smalle spillefilm, men aldrig kortfilm. Instruktørerne har vanskeligt ved at springe direkte fra kortfilm til spillefilm for fuldt budget Spillefilmsformatet er det, der skaber den bedste udvikling af nye talenter, så de på længere sigt kan producere spillefilm til det store marked. New Danish Screen bør derfor kun støtte spillefilmsprojekter. 17

18 7 REGIONALE FILMFONDE Foto: Rolf Konow En Du Elsker Danmark er stort og mangfoldigt og det skal også skildres i dansk film, der skal afspejle hele Danmark. Regional diversitet bør hele tiden ske med fokus på den gode historie og en enkel tilgang til at gøre det til en del af finansieringen af dansk film. Regionale filmfonde er en vigtig del af det danske filmstøtte-system og bør fortsætte som sådan. 18

19 7 LØSNING UDFORDRING Regionale filmfonde er en vigtig del af finansieringen af dansk film. Fondene har primært et erhvervspolitisk sigte: at skabe lokale arbejdspladser, brande regionen og tiltrække turister. Fondenes midler er fortsat meget begrænsede, hvilket gør det umuligt at få en lokal produktionsvolumen der kan danne grundlag for en egentlig filmklynge. Midlerne fra de regionale fonde er i dag investering og ikke støtte. Derfor skal producenterne tilbagebetale, og dermed er det fortsat dyrt for filmene at flytte produktion ud i regionerne. Produktionsmiljøer og filmarbejdspladser uden for hovedstadsområdet støttes med erhvervs- og beskæftigelsesmidler og administreres af de regionale filmfonde DFIs regionale filmpulje betragtes som kulturstøtte, der skal støtte den gode historie. DFIs regionale pulje skal mere generelt støtte de ekstraudgifter, der er ved at producere uden for København, også når et filmprojekt blot har behov for at hyre enkelte talenter fra hovedstadsområdet til en regional produktion. Den regionale filmstøtte fra DFI skal i det enkelte projekt følges af støtte fra regionale filmfonde ikke investering. 19

20 8 SAMSPIL MED DR OG TV 2 Foto: Per Arnesen Itsi Bitsi DR og TV2 bidrager til finansiering af nye danske film for at få mulighed for at vise dem på tv. Hvis tv-stationerne ønsker at vise filmene på andre platforme, kræver det særskilt betaling. Ellers undergraves producenternes mulighed for at tjene penge på de digitale platforme. 20

21 8 UDFORDRING DR og TV 2 støtter dansk film med 130 millioner kroner om året og får dermed ret til at vise danske film på tv. Støtten er en kulturpolitisk beslutning, der sikrer, at alle danskere får mulighed for at se dansk film. DR og TV 2 kræver flere og flere rettigheder for deres kulturstøtte, hvilket truer filmenes økonomi. LØSNING For at sikre indtjeningen i filmene, er der fortsat behov for en standardkontrakt Standardkontrakter med DR og TV 2 skal kun omfatte visning på tv og ikke på on demand- eller streamingtjenester. Visning på andre platforme end tv kræver særskilt betaling, da det er et kommercielt marked for dansk film. De nye digitale platforme er afgørende for den fremtidige filmfinansiering. 21

22 DANSK FILM ER ET FÆLLES ANSVAR Enten kan udviklingen fortsætte i en kurs med økonomiske tab og konstant jagt på finansiering af den næste film. Med stor risiko for færre og dårligere film når både finansiering og indtjening bliver mindre og mindre. Eller vi kan i fællesskab skabe en mere robust økonomi for danske film, så fokus kan gå fra jagten på finansiering til udvikling af nye talenter og nye fortællinger. Det er valget mellem udvikling og afvikling, mellem offensiv og defensiv og mellem økonomisk bankerot og overskud til nye initiativer og ny succes. Det er jo egentlig meget lige til. Producentforeningen 22

23 FÆLLLES ANSVAR Oplægget Dansk Film Et Fælles Ansvar. Kunstnerisk Succes, Stort Billetsalg og Økonomisk Krise er Producentforeningen input til forhandlingerne om en ny filmpolitisk aftale for