Danske film og tv-serier

Transkript

1 Producentforeningen Danske film og tv-serier Medie- & Filmaftalen Tidens stærkeste kulturaftryk

2 Medie- & Filmaftalen Foto: Martin Dam Kristensen Du forsvinder Zentropa Producentforeningen Bernard Bangs Allé 25 DK-2000 Frederiksberg Tel

3 Foto: Rolf Konow 07 Lykke-Per Nordisk Film s. Introduktion 08 s. Formål s. s. Vores værdier Medie- & filmpolitiske ønsker 4 5

4 Medie- & Filmaftalen Introduktion Hvilken betydning har spillefilmen for danskerne? Det spørgsmål vil vi gerne have svar på, og derfor bad vi en lang række danskere skrive et kærestebrev til dansk film. Foto: Gordon Timpen, Christian Geisnæs, Henrik Petit Som du kan se på de følgende sider, så kom der mange rørende breve ud af det initiativ. Nogle få ville slå op, nogle havde et kompliceret forhold, men langt de fleste beskrev en stærk og passioneret relation til dansk spillefilm: De holder både af den brede familiefilm og den skarpe arthouse film. For dem er spillefilmen et stærkt, personligt og afsluttet værk, som byder ind med ét perspektiv på én historie. To timers sanselig magi i mørket, som kræver fuld koncentration. Scener du aldrig glem- mer og masser af stof til refleksion. De danske tv-serier, der i mange år har trukket på erfaringer og kompetencer fra spillefilmen, nyder stor succes. De har sæson efter sæson fortalt spændende og underholdende historier og holdt en stor del af nationen fanget bag tv-skærmen, PC en eller mobilen. Derigennem har de ydet et værdifuldt bidrag til den store fortælling om Danmark, til et vi med stærkere sammenhængskraft og til udviklingen af vores kulturelle identitet. Under sandet Nordisk Film 7

5 Formål Medie- og Filmaftalen I forbindelse med forhandlingerne af både Medieaftalen og Filmaftalen , ønsker Producentforeningen at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at det danske fiktionsindhold spillefilm og tv-serier kan fastholde og udbygge sin position i det danske mediebillede. Det er et faktum, at dansk fiktionsindhold - både spillefilm og tv-serier er i skarpere konkurrence end nogensinde før. Dansk spillefilm har markeret sig flot på den internationale spillefilmsscene, og derfor løser mange skuespillere, instruktører og manuskriptforfattere nu opgaver i udlandet. Det har givet plads til nyt talent og skabt en ny optimisme i en ellers trængt branche. Men de økonomiske udfordringer, som den digitale udvikling har skabt i spillefilmsbranchen, betyder ifølge den aktuelle DFI-rapport 1, at der skal findes mio. kr. mere årligt, hvis man vil sikre en årlig produktion af 20 spillefilm med en bæredygtig økonomi. I dette oplæg vil vi pege på løsninger, der kan skabe sunde rammer for produktionen af danske spillefilm, samt pege på øvrige initiativer, der kan støtte produktionen af dansk kvalitetsindhold. Fiktionsindholdet er tidens stærkeste kulturaftryk, og det er nu, barren skal hæves for at fastholde ambitionen om at være danskernes visuelle spejlbillede og hukommelse. Vores ambition er tillige at sikre fornyet succes på den globale scene: At få historier om Danmark, dansk kultur og danske værdier til at indgå i et internationalt kredsløb. Realiteten er, at de ambitiøse mål kun kan nås ved at udvikle nyt talent, styrke samarbejdet og vidensdelingen i branchen, samt ved at udvikle og eksperimentere med nye forretningsmodeller, der kan sikre bedre økonomiske rammer for danske spillefilm og tv-serier. Som producenter er vi klar til at tage ansvar for at drive den udvikling, og det er vores ønske at samarbejde bredt i branchen for at indfri ambitionerne. 8 1 Analyse af filmbranchens nye forretningsmodeller

6 Vores værdier Igennem de sidste måneder har vi haft samtaler med en bred kreds af aktører i filmbranchen, fordi der især på spillefilmsområdet har været brug for at definere en fælles platform. På den baggrund har vi udarbejdet et værdigrundlag, som har til formål at inspirere og motivere hele branchen til at løfte udfordringerne i flok og derigennem fremtidssikre dansk film tidens stærkeste kulturaftryk. Vi vil skabe Danmarks bedste arbejdsplads Vi ønsker at være en attraktiv, fleksibel, ansvarlig og engageret branche. Vi vil kendes som innovative og risikovillige entreprenører, der stræber efter ultimativ kvalitet og originalitet. Vi vil tilbyde et trygt, energisk og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor respekten for den enkelte medarbejder er i fokus. Foto: Henrik Petit Vi har store ambitioner Vi vil skabe signaturstærke værker, der kan skabe debat, refleksion og læring. Med Vi bygger et stærkt brand Dansk film kan måle sig med Carlsberg, LEGO og BIG. Dansk Vi slipper talentet og energien løs Udvikling af talent er afgørende for dansk films fremtid. Vi tror på tillid fremfor kontrol. EN-TO-TRE-NU! Regner Grasten Film filmen som redskab vil vi åbne folks hjerter, film skal bygge bro til resten af Slip talenternes energi løs, og lad deres udfordre deres forestillinger og få dem til at verden og styrke Danmarks image udadtil ideer afgøre, om de skal lave store eller små handle og tage ansvar for deres eget liv. - og samtidig skabe dialog om vores film, til biografen eller til andre platforme. kulturelle identitet og selvforståelse indadtil. Vi skaber store, bevægende oplevelser Det er ok at tjene penge i dansk film Vi bruger filmen som dialogværktøj Vi tror på biografen som kulturhus og som Vi vil arbejde for at sikre en stærk økonomi i Dansk film har et unikt, samlende potentiale, rum for en vigtig social begivenhed. Vi tror på filmbranchen, fordi det sikrer et mangfoldigt som vi vil udnytte til at skabe dialog. Vi vil den afrundede oplevelse på det store lærred. filmudbud og nye arbejdspladser i en bruge filmens unikke fælles sprog til at Vi tror også på at nå publikum, der hvor de attraktiv branche. Det er vores ansvar at bringe os tættere på fremmede mennesker, er - på sofaen, i toget, i sommerhuset. Vores tage forretningsmæssige initiativer, der kan kulturer og samfund og skabe samtaler på ambition er at nå hver eneste, fordi dansk bidrage til at skabe en økonomi i balance. tværs af de barrierer, der skiller os ad. film er en driver for dannelse og fælles oplevelser, som vi ikke kan være foruden

7 Foto: Casper Tuxen Underverden Profile Pictures 12 13

8 Medie- og filmpolitiske ønsker 01 Danmarkspuljen 02 Den nye Public Service Pulje 03 DR Drama 04 Fastholdelse af public service filmforpligtelsen Foto: Tine Harden 05 VOD-kulturbidrag Vildheks Good Company Films 14 15

9 Alle for tre Fridthjof Film Konklusion Danmarkspuljen styrk de regionale fortællinger De regionale filmfonde FilmFyn og Den Filmholdenes forbrug i lokalområdet er med til at Vestdanske Filmpulje har igennem de sidste skabe øget omsætning for de erhvervsdrivende, 10 år været med til at skabe et Danmark i og flere produktioner i lokalområderne sikrer bedre balance. Gennem produktion af en lang udviklingen af et landsdækkende produktionsmiljø, række regionalt støttede spillefilm, tv-serier og hvor der skabes nye lokale arbejdspladser. dokumentarfilm er det lykkedes at sikre, at der laves fortællinger fra alle egne af landet. Filmproduktionerne styrker også stoltheden i lokalområderne og skaber en øget De afledte effekter af kulturstøtten til de brandværdi for en by eller en region. regionale filmfonde er lokal omsætning, nye Den udvikling ser vi gerne styrket. arbejdspladser og regional stolthed. Foto: Philippe Kress Den Vestdanske Filmpulje, FilmFyn, Producentforeningen, Danske Dramatikere, Danske Filminstruktører, Dansk Skuespillerforbund og Det Danske Filminstitut foreslår, at der i forbindelse med de kommende film- og medieaftaler tilføres 15 mio. kr. årligt til hver af de to regionale filmfonde i perioden til produktion af spillefilm, tv-serier og dokumentarfilm. Danmarkspuljen skal have det geografiske aspekt som uddelingsformål, således at hele Danmark kommer i spil, men skal derudover operere med de samme kvalitetsmål (som f.eks. mangfoldighed), som vi i dag kender fra de to regionale filmfonde. Fondene vil i forbindelse med tildelingen af støtte have fokus på spillefilmens særlige økonomiske situation

10 01 Det er fremover kun uafhængige producenter, der kan søge støtte. Dette vil sikre, at indholdet kan komme bredere ud til danskerne på de platforme Den nye Public Service Pulje Den nuværende Public Service Pulje har eksisteret siden 2008, hvor puljen ved hjælp af licensmidler har givet tilskud til fiktion, dokumentar og programmer til børn og unge sendt på kommercielle tv-kanaler. Badehotellet SF Film Production Foto: Mike Kollöffel 02 de benytter, da producenter får mulighed for at lave aftaler med streamingtjenester og videodelingstjenester i tillæg til tv-stationerne. Det er en forudsætning for støtte, at der foreligger en distributionsaftale med en tv-station, biografdistributør, streaming- eller videodelings- I den nuværende medieaftale uddeler I den aktuelle mediesituation giver det mening at tjeneste, som kan sikre en væsentlig udbredelse. puljen 42,5 mio. kr. årligt. Puljens midler er nytænke og styrke Public Service Puljen med henblik som udgangpunkt opdelt, således at 70 % af midlerne bliver brugt på tv-serier og 30 % på på at sikre, at der fortsat produceres public service indhold af høj kvalitet udenfor DR. Dette vil bidrage 03 Der fastsættes minimumskrav for rettighedsdeling dokumentar. 25 % af midlerne skal benyttes til produktioner for børn og unge på tværs af de to genrer. Ifølge puljens regelsæt gives der tilskud til, at public service udbuddet bliver så mangfoldigt som muligt og i stand til at ramme forskellige målgrupper på deres foretrukne platforme. mellem producent og tv-station eller streamingtjeneste. til originale og nyskabende produktioner. Rammerne for tildeling af støtte fra Public Det Danske Filminstitut, der har driftet og administreret ordningen, har ved tilskudsgivningen desuden skulle tilstræbe kvalitet, alsidighed og Service Puljen bør derfor ændres på en række punkter, som vi har listet på den næste side. 04 Udover de tre nuværende tildelingsområder fiktion, dokumentar og programmer til børn og mangfoldighed. Det er Producentforeningens ønske, at Public Service Puljen også fremover fungerer som en selvstændig økonomisk unge bør producenter af podcasts/fortællende radioproduktioner fremadrettet kunne søge på både enhed, så der ikke sker sammenblanding af DFI-midler afsat til spille- og dokumentarfilm fiktions- og dokumentarområdet. og midler afsat til Public Service Puljen

11 I det nye medieforlig bør der etableres tre indgange til støtten: 01 En platformsneutral pulje, der støtter kvalitetsindhold Hvis den nye Public Service Pulje etableres Konklusion til børn og unge på det ressourceniveau, der er beskrevet på Historisk set har dansk public service-indhold haft et stærkt tag i målgruppen, men den digitale transformation af mediebilledet har betydet, at de traditionelle kanaler på mange områder har side 20, kræver det en anden organisering at administrere puljen. Hidtil har den været driftet og administreret af Det Danske Producentforeningen foreslår, at der etableres en ny Public Service mistet kontakten med børn og unge. I dag befinder målgruppen sig på mange forskellige platforme - også mange kommercielle platforme, hvor kvaliteten af indhold er stærkt svingende. For at Filminstitut. DFI s direktør for Filmstøtte har sammen med to eksterne tv-professionelle taget stilling til støttetildelingerne. De Pulje, der styrkes med midler fra licensen. Midlerne til børn og sikre dansk kvalitetsindhold til børn og unge bør der etableres en ressourcestærk, platformsneutral pulje, der kan støtte projekter på de platforme, som målgruppen anvender ud over tre har haft sekretariatshjælp fra DFI til håndteringen af ansøgningerne. unge, dokumentar og fiktion øges med henholdvis 50, 15 og 45 mio. biografen. Puljen skal kunne anvendes til tv-serier, animation, webserier, dokumentarfilm, interaktive formater og digitale spil. Puljen finansieres i perioden ved hjælp af 50 mio. kr. årligt En større pulje vil kræve større fokus på håndteringen af ansøgninger, sparring og controlling. Producentforeningen ønsker kr. årligt med henblik på at sikre, at der stadig produceres dansk fra licensen. Det er Producentforeningens holdning, at der ikke skal flyttes penge fra filmstøtten til Public Service Puljen. en fornuftig dialog om, hvordan puljen skal administreres, og hvor den skal placeres. public service indhold af høj kvalitet uden for DR. Rammerne 02 Én indgang til dokumentarprojekter på tværs af formater Der bør etableres en særskilt pulje, som yder støtte til producenter, der ønsker at løfte store, ambitiøse for at søge bør ændres som beskrevet på side 19. og ressourcetunge dokumentarprojekter. I dag udgør støtten fra puljen 15 mio. kr. årligt. Beløbet bør hæves til 30 mio. kr. årligt i perioden. Producentforeningen ønsker en 03 Én indgang til fiktionsprojekter på tværs af formater De uafhængige producenter har gennem de seneste år fået fornuftig dialog om, hvordan puljen skal administreres, og betydelig erfaring med at producere længere, billedbårne fiktionsformater. Udbuddet af fiktion er eksploderet - ikke hvor den skal placeres. mindst udbuddet af amerikansk fiktion - og derfor er det af kulturpolitiske grunde vigtigt, at dansk fiktion får mulighed for at konkurrere med de mange internationale tilbud. I dag udgør støtten fra puljen 30 mio. kr. årligt. Beløbet til fiktionsprojekter bør hæves til 75 mio. kr. årligt i perioden. Foto: Mike Kollöffel 20 Norskov SF Studios 21

12 Foto: Julie Vrabelové Så længe jeg lever Miso Film

13 Foto: Per Arnesen DR Drama 1864 Miso Film udlægning af tv-serier til eksterne producenter I den nuværende medieaftale skal DR hvert år udlægge produktioner og produktionsfaciliteter for 300 mio. kr., hvoraf maks. 60 mio. kr. må være til produktionsudstyr. I den nuværende aftale indgår der ikke specifikke krav om udlægning af tv-serier. Langt størstedelen af DR s tv-serier produceres internt i DR, så det er derfor kun ganske få eksterne produktioner, som branchen har lavet til DR. Således har DR gennem mange år været Danmarks største producent af tv-serier. Men i takt med at andre danske broadcastere og udenlandske VOD-tjenester har efterspurgt danske tv-serier, har de uafhængige danske producenter fået betydelig erfaring på området. Det betyder, at branchen er i stand til at levere tv-serier, der innovations- og kvalitetsmæssigt er helt på højde med produktionerne fra DR. En udlægning fra DR til eksterne producenter på dette område sikrer, at det er de bedste ideer i branchen, der omsættes til tv-serier. DR har oplyst til Finansieringsudvalgets rapport 2, at DR i 2016 benyttede i alt 200 mio. kr. til dramaproduktion. Konklusion I forbindelse med den kommende medieaftale foreslår Producentforeningen, at DR pålægges at udlægge tv-serier for minimum 100 mio. kr. årligt. Denne udlægning vil styrke dynamikken i DR s Dramaafdeling, sikre vidensdelingen i branchen og skabe større konkurrence på prissætningen af tv-serier til glæde for danske seere Fremtidens danske indholdsproduktion - udvalget om finansiering af dansk digital indholdsproduktion. 25

14 Foto: Nikola Predovic Fastholdelse af public service filmforpligtelsen Den Bedste Mand Nimbus film En vigtig del af public service-forpligtelsen for både DR og TV 2 er kravet om at engagere sig i dansk spillefilm, dokumentarfilm og talentudviklingsordningen New Danish Screen. Det indebærer, at stort set alle de film, der bliver produceret i Danmark, har en stærk tv-partner, som kan sikre bred distribution af filmene; et helt afgørende argument, da mange af de små og mellemstore film dermed får et langt større publikum, end hvis de kun var blevet vist i biograferne. Det betyder også, at producenterne, foruden Det Danske Filminstitut, har to steder at gå hen for at få deres film finansieret. Det styrker filmenes kvalitet og mangfoldighed, at magten til at beslutte hvilke der bliver realiseret, ikke ligger hos én tv-station, men at der derimod er to, som kæmper om at få fat i de bedste ideer og stærkeste projekter. Denne dialog om filmprojekterne styrker tillige samarbejdet og vidensdelingen mellem DR, TV 2 og de uafhængige producenter. Hvis det forsat er regeringens intention at sælge TV 2 i forbindelse med den kommende medieaftale, er det Producentforeningens holdning, at salget skal ske under forudsætning af, at TV 2 fortsat er forpligtet til at investere i dansk film på samme niveau som nu. Konklusion Producentforeningen ønsker i det kommende medieforlig at fastholde filmforpligtelsen på 2015-niveau for både DR og TV 2. Dels fordi det er med til at opretholde konkurrencen om de bedste filmideer, og deraf højne kvaliteten og mangfoldigheden af projekter. Dels fordi det er med til at sikre, at især små og mellemstore kunstneriske film får et langt større publikum, end hvis de kun var blevet vist i biografen

15 EU Kommissionen er i færd med at revidere krav til VOD-tjenesterne om at bidrage AVMS-direktivet (direktiv om audiovisuelle til produktion eller indkøb af europæisk tjenester) med henblik på at fremtidssikre indhold. Producentforeningen foreslår, at reguleringsrammen. Intentionen er at VOD-tjenesterne i Danmark pålægges et sikre, at medlemslandene kan pålægge kulturbidrag, som kan hjælpe med at løse VOD-tjenester et økonomisk bidrag til at de finansielle og kulturelle udfordringer, som sikre produktion af europæisk indhold. digitaliseringen af mediebilledet har medført. Det kan enten ske som en skat eller afgift, I Finansieringsudvalgets rapport 3 anslås som kan støtte udvikling, produktion det, at den samlede omsætning hos og distribution af europæisk indhold virksomheder, der har en VOD-tjeneste i eller ved at pålægge VOD-tjenesterne Danmark, er på 12,6 mia. kr. Dette beregnes en investeringsforpligtelse til indkøb af ved at fratrække DR, AVOD, fysiske medier VOD-kulturbidrag Min søsters børn i Afrika Obel Film Foto: Ilze Kitshoff europæisk indhold, baseret på en fast procentdel af deres omsætning. Ni lande i EU (bl.a. Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien) stiller på nuværende tidspunkt og radio fra den samlede omsætning på 17,8 mia. kr. Producentforeningen foreslår, at kulturbidraget bliver i størrelsesordenen mio. kr. årligt. Der er behov for at nytænke den danske model for finansiering af indhold. Som tidligere nævnt har digitaliseringen af mediebilledet betydet, at det endnu ikke har været muligt at generere indtægter, der kan sammelignes med dem, der kom fra dvd-vinduet. Hverken de abonnementsbaserede S-VOD tjenester eller de andre digitale tjenester, hvor man kan købe (EST) eller leje (T-VOD) film, har genereret indtægter til de danske producenter, der på nuværende tidspunkt kan lukke hullet i finansieringen af dansk indhold. Samtidig er konkurrencesituationen på især fiktionsområdet blevet skærpet markant. Visuelle fortællinger tv-serier og film af høj kvalitet fra især USA præsenteres i stadigt større omfang for de danske seere på de VOD-tjenester, der kun i begrænset omfang har valgt at investere i dansk indhold. Det betyder, at danskerne i hastigt tempo forlader de danske flow-tv kanaler og søger mod VOD-kanaler, hvor dansk kvalitetsindhold næsten ikke er til stede. Det er derfor nødvendigt at nytænke den danske models økonomiske dimension for at sikre, at danske producenter i fremtiden får mulighed for at producere film og tv-serier i samme kvalitet, som de udenlandske konkurrenter. Men det er også nødvendigt at nytænke den danske models kulturelle reach for at sikre, at de danskere, som befinder sig på de udenlandske VOD-tjenester, også dér kan møde dansk kvalitetsindhold. Konklusion Producentforeningen foreslår, at virksomheder med VOD-tjenester pålægges et kulturbidrag i størrelsesordenen mio. kr. årligt, der skal bruges til produktion af dansk indhold. Halvdelen mio. kr. flyttes til DFI som filmstøtte, og den anden halvdel mio. kr. flyttes til den nye Public Service Pulje som støtte til tv-serier Fremtidens danske indholdsproduktion - udvalget om finansiering af dansk digital indholdsproduktion. 29

16 Producentforeningen Medie- & Filmaftalen Foto: Christian Geisnæs Aminas breve Toolbox Film 30 31

17 Foto: Martin Dam Kristensen Gud taler ud Toolbox Film Producentforeningen Medie- & Filmaftalen