Optag Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Transkript

1 Optag 2016 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner

2 Optag 2016, nr Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2016 på studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende til en vækst på personer. Siden 2009 er optaget på de videregående uddannelser øget med , svarende til 43 pct. Væksten har været størst på erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne, hvor optaget er steget med hhv. 48 og 45 pct. fra 2009 til 2016, mens optaget på bacheloruddannelserne er vokset med 39 pct. i samme periode. Tabel 1.1 Antal optagne på de videregående uddannelser Ændring antal procent Erhvervsakademiudd % Professionsbachelorudd % Bachelorudd % I alt % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor), er placeret under de uddannelser, som har samme længde. De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Fra 2015 til 2016 er der et mindre fald i optaget på erhvervsakademiuddannelserne (fald på 298 personer), mens optaget i samme periode er steget med 5 pct. på professionsbacheloruddannelserne, svarende til personer. Optaget på bacheloruddannelserne ligger på næsten samme niveau som året før med en beskeden stigning på 115 personer, svarende til mindre end et halvt procentpoint. Af de studerende, der er tilbudt optag, er tilbudt en erhvervsakademiuddannelse, svarende til 17 pct. af det samlede optag er tilbudt optag på en professionsbacheloruddannelse, svarende til 39 pct. af optaget, mens , svarende til 44 pct., er tilbudt optag på en bacheloruddannelse. I tabel 1.2 ses optaget på 24 udvalgte uddannelser. 15 af disse uddannelser har haft vækst i optaget fra 2015 til har haft et mindre optag i 2016 end i Størst relativ vækst har der været på datamatiker (15 pct.), folkeskolelærer (14 pct.) samt diplomingeniør (12 pct.). Den største reduktion i optaget findes hos handelsøkonom (25 pct.) og laborant (11 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

3 Optag 2016, nr. 1 Tabel 1.2 Udvikling i optaget på 24 udvalgte uddannelser Ændring antal procent Arkitekt % Bioanalytiker % Bygningskonstruktør % Civilingeniør % Datamatiker % Designer % Designteknolog % Diplomingeniør % Ergoterapeut % Ernæring og sundhed % Finansøkonom % Folkeskolelærer % Fysioterapeut % Handelsøkonom % Jura % Laborant % Markedsføringsøkonom % Medicin % Multimediedesigner % Pædagog % Serviceøkonom % Socialrådgiver % Sygeplejerske % Veterinærmedicin % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

4 Optag 2016, nr Optaget fordelt på uddannelsesgrupper Blandt erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelserne er optaget i 2016 større end optaget i 2015 for syv ud af ti uddannelsesgrupper. Det samfundsfaglige område (9 pct.) og det IT-faglige område og det tekniske område (begge 7 pct.) har oplevet størst vækst jf. tabel 2.1. Tre uddannelsesgrupper har et lavere optag i 2016 sammenlignet med Reduktion i optaget ses på det medie- og kommunikationsfaglige område (6 pct.), det bio- og laboratorietekniske område (4 pct.) samt det økonomisk- merkantile område (4 pct.). Blandt bacheloruddannelserne er optaget i 2016 større end optaget i 2015 på fem ud af syv uddannelsesgrupper. Størst vækst er der inden for teologi (10 pct.) og teknisk videnskab (9 pct.). To uddannelsesgrupper har et lavere optag i 2016 sammenlignet med 2015, hvor størst reduktion ses på humaniora (3 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

5 Optag 2016, nr. 1 Tabel 2.1 Udvikling i optaget fordelt på uddannelsesgrupper Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Ændring antal procent % Det bio- og laboratorietekniske område % Det designfaglige område % Det It- faglige område % Det maritime område % Det medie- og kommunikationsfaglige område % Det pædagogiske område % Det samfundsfaglige område % Det sundhedsfaglige område % Det tekniske område % Det økonomisk- merkantile område % Bacheloruddannelser % Humaniora % Kunstnerisk uddannelse % Naturvidenskab % Samfundsvidenskab % Sundhedsvidenskab % Teknisk Videnskab % Teologi % I alt % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Anm.: De kunstneriske uddannelser omfatter arkitekt, designer og konservator. Konservatoruddannelsen har kun optag hver tredje år (senest i 2013). De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

6 Optag 2016, nr Optaget fordelt på institutioner De fire uddannelsesinstitutioner med det største optag er Aarhus Universitet (7.369 optagne svarende til 11 pct. af optaget), Københavns Universitet (7.293 optagne svarende til 11 pct. af alle optagne), PH VIA University College (5.829 optagne svarende til 9 pct. af alle optagne) og Syddansk Universitet (5.628 optagne svarende til 8 pct. af alle optagne). Næsten 4 ud af 10 optagne er optaget på en af disse fire uddannelsesinstitutioner. Tabel 3.1 Udvikling i optaget fordelt på institution Ændring antal procent Erhvervsakademi % EA CBA % EA Dania % EA Kolding % EA Lillebælt % EA MidtVest % EA Sjælland % EA SydVest % EA Aarhus % Københavns EA % Kultur % Arkitektskolen Aarhus % Designskolen Kolding % Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering % Maritim % Fredericia Maskinmesterskole % MARTEC % Maskinmesterskolen København % SIMAC % Århus Maskinmesterskole % Professionshøjskole % DK Medie og Journalisthøjskole % PH Lillebælt University College % PH Metropol % PH Sjælland University College % Uddannelses- og Forskningsministeriet 6

7 Optag 2016, nr. 1 Ændring antal procent PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev % PH University College Capital % PH University College Nordjylland % PH VIA University College % Universitet % Copenhagen Business School - Handelshøjskolen % Danmarks Tekniske Universitet % IT-Universitetet % Københavns Universitet % Roskilde Universitet % Syddansk Universitet % Aalborg Universitet % Aarhus Universitet % Øvrige institutioner % Den Frie Lærerskole % Københavns Maskinmester- og elinstallatørskole I alt % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Nogle institutioner udbyder uddannelser på flere niveauer, f.eks. udbyder nogle universiteter også uddannelser på professionsbachelorniveau. De maritime uddannelser indgår fra og med 2013, og farmakonom er fjernet fra opgørelsen, jf. faktaboks. Fire ud af ni erhvervsakademier har et større optag i 2016 end i Væksten er størst på Københavns Erhvervsakademi (8 pct.) og EA Lillebælt (7 pct.). Fem ud af ni erhvervsakademier har et lavere optag i 2016 end i Størst er reduktionen i optaget på EA Kolding (14 pct.), på EA Dania og EA SydVest (begge 7 pct.). På de kunstneriske institutioner har en ud af tre et højere optag i 2016 end 2015, nemlig Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (16 pct.). Optaget i 2016 er lavere end i 2015 på Arkitektskolen Aarhus (7 pct.) og Designskolen Kolding (15 pct.). Alle fem maritime institutioner på nær én har større optag i 2016 end i Væksten er størst på Maskinmesterskolen København (9 pct.). På MARTEC er optaget faldet med 3 pct. Blandt de otte professionshøjskoler har seks et større optag i 2016 end i Væksten er størst på PH Sjælland University College (8 pct.). To ud af otte professionshøjskoler har i 2016 et lavere optag end i Sammenlignet med 2015 har PH University College Nordjylland i 2016 et fald i optaget på 5 pct. og Danmarks Medie og Journalisthøjskole et fald i optaget på 2 pct. Blandt de otte universiteter har fem et højere optag i 2016 end i Væksten er størst på IT- Universitetet (27 pct.) og på Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet (begge 7 pct.). Tre universiteter har et mindre optag i 2016 end i Reduktionen er størst på Københavns Universitet (4 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 7

8 Optag 2016, nr. 1 FAKTABOKS: OM OPTAGELSESTALLENE En ansøger kan enten blive tilbudt optag, få en standby-plads (garanteret optagelse senest næste år) eller ikke blive optaget. Grundlaget for optagelsesnotaterne er de ansøgere, der er blevet tilbudt optag. Ansøgere, der har fået en standby-plads i år, er ikke medtaget. Ansøgere, der sidste år blev tilbudt en standby-plads, og som er blevet tilbudt en plads i år, indgår i året optagelsestal. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i 2016 taget et nyt it-system i brug, og arbejder med at etablere et datavarehus. Begge dele øger datakvaliteten om de optagne. Justeringer i dataudtræksmetoder og definitioner er ført tilbage også på de historiske år, så muligheden for analyser over tid fastholdes var første år, hvor optagelsen på de maritime uddannelser foregik fuldstændigt via Den Koordinerede Tilmelding. For ikke at beskrive en forkert udvikling på de maritime uddannelser er de historiske tal fra de maritime uddannelser derfor fjernet og alene med fra og med Farmakonomuddannelsen er udgået af Den Koordinerede Tilmelding i For ikke at beskrive en forkert udvikling på erhvervsakademiuddannelserne er de historiske tal for farmakonomuddannelsen fjernet fra opgørelserne. En række institutioner har optag til uddannelser (f.eks. erhvervsuddannelser) uden om Den Koordinerede Tilmelding. Det gælder blandt andet enkelte maritime uddannelsesinstitutioner. Optaget til disse institutioner kan derfor være højere end angivet i notatet. De udenlandske ansøgere, der selv skal betale for studiepladsen også kaldet kvote 3-ansøgere er ikke medtaget i opgørelsen. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 8

9 Optag 2016 Nr. 2 Alder

10 Optag 2016, nr Optaget fordelt på alder I 2016 er 36 pct. af de studerende, der optages på de videregående uddannelser, yngre end 21 år. Det er sket et mindre fald i andelen af yngre studerende siden 2015 (2 procentpoint) på alle uddannelseskategorier. På erhvervsakademiuddannelserne er 31 pct. af de optagne yngre end 21 år, mens andelen af optagne, der er yngre end 21 år, er 26 pct. på professionsbacheloruddannelserne og 46 pct. på bacheloruddannelserne, jf. tabel 1.1. Andelen af yngre studerende er således klart størst på bacheloruddannelserne. Tabel 1.1 Andel optagne, der er yngre end 21 år (procent) Pct. point Pct. point Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser Bacheloruddannelser I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. I tabel 1.2 til 1.4 vises aldersfordelingen i absolutte og relative tal for optagne på henholdsvis erhvervsakademi-, professionsbachelor- og bacheloruddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

11 Optag 2016, nr. 2 Tabel 1.2 Aldersfordeling på erhvervsakademiuddannelser < > I alt Antal Procent < > I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på erhvervsakademiuddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 32 pct. i 2009 til 31 pct i Samtidig er andelen af de optagne, der er over 30 år, dog faldet fra 11 pct. i 2009 til 10 pct. i Tabel 1.3 Aldersfordeling på professionsbacheloruddannelser < > I alt Antal Procent < > I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på professionsbacheloruddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 29 pct. i 2009 til 26 pct. i Andelen af de optagne, der er over 30 år, er faldet fra 14 pct. i 2009 til 13 pct. i Andelen af de optagne, der er over 30 år, er størst på professionsbacheloruddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

12 Optag 2016, nr. 2 Tabel 1.4 Aldersfordeling på bacheloruddannelser < > I alt Antal Procent < > I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Blandt de optagne på bacheloruddannelserne er andelen, der er under 21 år, faldet fra 48 pct. i 2009 til 46 pct. i Andelen af de optagne, der er over 30 år, er faldet fra 4 pct. i 2009 til 3 pct. i Andelen af de optagne, der er under 21 år er størst på bacheloruddannelserne, og andelen af de optagne, der er over 30 år, er mindst på bacheloruddannelserne. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

13 Optag 2016 Nr. 3 Alder på adgangsgivende eksamen

14 Optag 2016, nr Alder på adgangsgivende eksamen Andelen af optagne, der har en adgangsgivende eksamen, der er højst 2 år gammel (0-2 år), udgør i pct. Det er et mindre fald i forhold til 2015, jf. tabel 1.1. Andelen, der påbegynder uddannelsen direkte efter deres adgangsgivende eksamen (0 år), er faldet med 2 procentpoint fra 24 pct. i 2015 til 22 pct. i år. Andelen, der har en adgangsgivende eksamen, der er højest to år gammel, er i 2016 den samme som i 2009 (71 pct.). Andelen, der går i gang direkte efter den adgangsgivende eksamen, er steget svagt fra 21 pct. til 22 pct.. Tabel 1.1 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på de videregående uddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. I tabel 1.2 til 1.4 vises alderen for adgangsgivende eksamen for optagne på henholdsvis erhvervsakademi-, professionsbachelor- og bacheloruddannelserne. Tabel 1.2 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på erhvervsakademiuddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

15 Optag 2016, nr. 3 Blandt de optagne på erhvervsakademiuddannelser er andelen, der går direkte i gang, faldet med 3 procentpoint til 25 pct. fra 2015 til Andelen er i procentpoint højere end i 2009 og den højeste blandt de videregående uddannelser. Andelen, der har en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget med 2 procentpoint til 38 pct. fra 2015 til Andelen er i procentpoint højere end i Tabel 1.3 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på professionsbacheloruddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. 65 pct. af de optagne på professionsbacheloruddannelser i 2016 har en adgangsgivende eksamen, der er højst to år gammel, hvilket er to procentpoint mindre end i Andelen er 1 procentpoint højere end i Andelen med en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget med 2 procentpoint til 35 pct. mellem 2015 og 2016, jf. tabel 1.3. Denne andel er faldet med 1 procentpoint fra 2009 til Andelen, der går direkte i gang, er faldet med 1 procentpoint fra 2015 til Andelen, der går direkte i gang, var i 2016 den samme i Tabel 1.4 Optag fordelt på alder for adgangsgivende eksamen på bacheloruddannelser, pct. År 0-2 år 0 år 3 år og mere I alt (0-2 år og 3 år og mere) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser ved optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Andelen af optagne på bacheloruddannelser, der har en adgangsgivende eksamen, der er maksimalt to år gammel, er i pct., hvilket er 2 procentpoint mindre i forhold til Andelen er 1 procentpoint mindre end i 2009, men er den højeste blandt de videregående uddannelser. Andelen, der går i gang direkte efter den adgangsgivende eksamen, er faldet med 2 procentpoint til 21 pct. mellem 2015 til I perioden fra 2009 til 2016 er andelen, der går direkte i gang, steget med 1 procentpoint, jf. tabel 1.4. Andelen med en adgangsgivende eksamen, der er tre år eller ældre, er steget 2 procentpoint mellem 2015 til Denne andel er steget med 1 procentpoint mellem 2009 til Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

16 Optag 2016, nr. 3 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

17 Optag 2016 Nr. 4 Nye uddannelsesudbud

18 Optag 2016, nr Optaget på nye uddannelsesudbud Der er i år optaget 195 studerende på otte nye uddannelsesudbud inden for de videregående uddannelser. Optaget blandt de nye uddannelsesudbud er størst inden for erhvervsakademiuddannelserne, hvor 95 studerende er blevet optaget på de fire nye udbud. På professionsbacheloruddannelsernes to nye udbud er der optaget 20 studerende, og på de to nye udbud af bacheloruddannelser er der optaget 80 studerende, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Antal optagne på nye videregående uddannelser 2016 Type Uddannelse Institution Optagne Erhvervsakademiuddannelse Administrationsøkonom, Horsens EA Dania 36 Professionsbacheloruddannelse Bacheloruddannelse Finansøkonom, Rønne EA CBA 17 Laborant, Esbjerg PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Produktionsteknolog, Aarhus EA Aarhus 25 Diplomingeniør, forsyningsteknik i vand, spildevand og fjernvarme, Horsens Maskinmester, Rønne Bachelor of Science (BSc) in Engineering (General Engineering) Teknisk videnskab (civilingeniør) Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering 17 PH VIA University College 9 Maskinmesterskolen København Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet I alt 195 Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Et udbud, der udbydes både med sommer- og vinterstart er lagt sammen FAKTABOKS: NYE UDDANNELSESUDBUD Nye uddannelsesudbud er akkrediteret siden optaget 30/ Da samme uddannelse kan udbydes af flere uddannelsesinstitutioner, opgøres her begrebet uddannelsesudbud fremfor uddannelse. Nye uddannelsesudbud omfatter også tidligere udbudte uddannelser, hvor der optages studerende for første gang i Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

19 Optag 2016, nr. 4 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

20 Optag 2016 Nr. 5 Ingeniøruddannelser

21 Optag 2016, nr Optaget på ingeniøruddannelser Optaget på både civil- og diplomingeniøruddannelserne steg fra 2015 til 2016, som det ses af tabel 1.1. Den største stigning ses på diplomingeniøruddannelserne, hvor 345 flere studerende er optaget i år end i 2015, svarende til en stigning på 12 pct. Optaget på civilingeniøruddannelser er steget med 211 personer, svarende til en stigning på 9 pct. Siden 2009 er optaget på diplomingeniøruddannelserne steget med personer, svarende til en vækst på 91 pct. På civilingeniøruddannelserne er optaget i samme periode steget med personer, svarende til en stigning på 85 pct. Væksten i optaget på ingeniøruddannelserne er hermed markant højere end væksten i optaget til alle de videregående uddannelser, da det samlede optag er steget med 43 pct. i samme periode. Tabel 1.1 Optag på civil- og diplomingeniøruddannelserne Ændring Antal Pct. Civilingeniør Danmarks Tekniske Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Diplomingeniør Danmarks Tekniske Universitet PH VIA University College Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Ingeniørhøjskolen i København er fusioneret med hhv. AU og DTU, hvorfor optaget bagud i tid også er lagt ind under disse institutioner, således at tallene er sammenlignelige. Optaget på civilingeniøruddannelserne er fra 2015 til 2016 steget mest på Syddansk Universitet (15 pct.) og på Danmarks Tekniske Universitet (13 pct.). Diplomingeniøroptaget er steget mest på PH VIA University College (33 pct.), og på Aalborg Universitet (23 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

22 Optag 2016, nr. 5 Andelen af kvinder, der er optaget på diplomingeniøruddannelsen (24 pct. kvinder) eller en civilingeniøruddannelse (30 pct. kvinder), er uændret i 2016 sammenlignet med 2015, jf. tabel 1.2. Kønsfordelingen på optaget til samtlige videregående uddannelser i 2016 er også den samme som i 2015 med en kvindeandel på 56 pct. Tabel 1.2 Kønsfordeling på civilingeniør, diplomingeniør og øvrige videregående uddannelser i alt Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Civilingeniør Diplomingeniør Erhvervsakademiudd Professionsbachelorudd Bacheloruddannelser I alt Antal Procent Civilingeniør Diplomingeniør Erhvervsakademiudd Professionsbachelorudd Bacheloruddannelser I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Ingeniørhøjskolen i København er fusioneret med hhv. AU og DTU, hvorfor optaget bagud i tid også er lagt ind under disse institutioner, således at tallene er sammenlignelige. Tallene for professionsbacheloruddannelser er inkl. Diplomingeniøruddannelser, og tallene for bacheloruddannelserne er inkl. Civilingeniøruddannelserne. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

23 Optag 2016 Nr. 6 It-uddannelser

24 Optag 2016, nr Optaget på it-uddannelser Optaget på it-uddannelserne er steget med 325 personer fra 2015 til 2016, svarende til en stigning på 6 pct., jf. tabel 1.1. Fra 2009 til 2016 er optaget på it-uddannelserne steget med personer eller 49 pct., mens optaget på de videregående uddannelser i samme periode steg med 43 pct. Af de 18 uddannelsesinstitutioner med optag på videregående it-uddannelser gennem Den Koordinerede Tilmelding har de 12 et højere optag i 2016 end i 2015, mens 5 har et lavere optag. Institutionen med den største relative vækst i optaget er PH VIA University College (30 pct.), men væksten er også høj på IT-Universitet (27 pct.), Københavns Erhvervsakademi (25 pct.), Syddansk Universitet (19 pct.) og EA Sjælland (14 pct.). Det største relative fald i optag på ituddannelser fra 2015 til 2016 ses på EA Kolding (23 pct.) samt EA Dania (14 pct.). Der er også faldende optag på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, begge med 8 procent. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

25 Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.1 Optaget på it-uddannelser fordelt på institutioner Ændring antal procent Erhvervsakademi % EA CBA % EA Dania % EA Kolding % EA Lillebælt % EA MidtVest % EA Sjælland % EA SydVest % EA Aarhus % Københavns EA % Professionshøjskole % PH University College Nordjylland % PH VIA University College % Universitet % Copenhagen Business School - Handelshøjskolen % Danmarks Tekniske Universitet % IT-Universitetet % Københavns Universitet % Syddansk Universitet % Aalborg Universitet % Aarhus Universitet % I alt % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af It-uddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af it-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. Den største relative stigning i optaget er sket blandt it-professionsbacheloruddannelserne, der samlet har haft en stigning på 10 pct., jf. tabel 1.2. It-erhvervsakademiuddannelserne er steget med 7 pct., mens it-bacheloruddannelserne er steget med 5 pct. Blandt itbacheloruddannelserne bemærkes det, at der er vækst i optaget på civilingeniør (17 pct.) mens optaget på datalogi er faldet med 6 pct. fra 2015 til Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

26 Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.2 Optaget på it-uddannelser fordelt på uddannelser Ændring antal procent Erhvervsakademiudd % Datamatiker % It-teknolog % Multimediedesigner % Professionsbachelorudd % Diplomingeniør % Bachelorudd % Bibliotekskundskab og videnskommunikation % Civilingeniør % Datalogi % Dig.des-IT,æst.&interaktion % Digitale medier og design % Erhv.øk.-datalogi HA(dat.)/HA (it.) % Global Business Informatics % Informatik % Information Management % Informationsteknologi % Informationsvidenskab % Informationsvidenskab og kulturformidling % Int.virk.komm./IT.webkomm % IT % IT og sundhed % Kommunikation og digitale medier % Kommunikation og it % Medialogi % Naturvidenskab og it Softwareudvikling % I alt % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af it-uddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af it-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. Tabel 1.3 viser kønsfordelingen på it-uddannelserne sammenholdt med de øvrige uddannelser. Andelen af kvinder blandt de optagne i 2016 (27 pct.) er faldet i forhold til 2015 (28 pct.). Der er dermed en betydelige overvægt af mænd blandt de optagne på it-uddannelserne (73 pct.) i modsætning til de videregående uddannelser generelt, hvor andelen af mænd udgør 44 pct. Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

27 Optag 2016, nr. 6 Tabel 1.3 Optaget på it-uddannelser og øvrige uddannelser fordelt på køn Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder ITuddannelser Øvrige uddannelser I alt Procent ITuddannelser Øvrige uddannelser 71% 29% 71% 29% 72% 28% 72% 28% 73% 27% 37% 63% 40% 60% 41% 59% 41% 59% 41% 59% I alt 40% 60% 43% 57% 44% 56% 44% 56% 44% 56% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Andre opgørelser af Ituniversitetsbacheloruddannelser kan være baseret på en anden kategorisering af It-uddannelser og kan derfor afvige fra denne opgørelse. FAKTABOKS: DEFINITION AF IT-UDDANNELSER Der findes ikke umiddelbart en entydig måde at opgøre hvilke uddannelser, der har så stort et It-indhold, at de bør regnes som it-uddannelser. Resultaterne af analyserne kan variere efter hvilke uddannelser, der regnes som it-uddannelser. Blandt erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser medtages uddannelserne under det It-faglige område som it-uddannelser samt enkelte diplomingeniøruddannelser. På universiteterne medtages de uddannelser, som universiteterne i fællesskab har klassificeret som it-uddannelser se evt. I forhold til It-uddannelser er det i øvrigt væsentligt at være opmærksom på, at en del It-uddannelser udelukkende udbydes som kandidat- eller masteruddannelser. Optaget på disse uddannelser fremgår ikke af tallene fra Den Koordinerede Tilmelding. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

28 Optag 2016 Nr. 7 Læreruddannelsen

29 Optag 2016, nr Optaget på læreruddannelsen Ved årets optag har ansøgere fået tilbudt optag på læreruddannelsen, som det ses af tabel Det er en stigning på 14 pct. i forhold til optaget i Stigningen ses på samtlige institutioner, men den største procentvise stigning ses på Lillebælt University College (39 pct.) og University College Capital (30 pct.). Læreruddannelsen i Jelling er det udbudssted, som har oplevet den største procentvise stigning fra 2015 til Med en stigning på 138 pct. har læreruddannelsen i Jelling mere end fordoblet sit optag. Trods stigningen fra 2015 til 2016 er årets optag stadig væsentlig lavere (23 pct.) end det sidste optag på den tidligere læreruddannelse i 2012, hvor blev optaget (se evt. faktaboks). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

30 Optag 2016, nr. 7 Tabel 1.1 Antal optagne på læreruddannelsen Ændring Antal pct. PH Lillebælt University College Jelling Odense PH Metropol Frederiksberg PH Sjælland University College Holbæk Roskilde Vordingborg PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Esbjerg Haderslev PH University College Capital København V Bornholm PH University College Nordjylland Hjørring Aalborg PH VIA University College Nr. Nissum Silkeborg Skive Århus I alt Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Anm.: På PH University College Capital er læreruddannelsen Blaagard/KDAS og Zahle blevet samlet i København V. Af tabel 1.2 ses kønsfordelingen blandt de optagne på læreruddannelsen. Tabel 1.2 Antallet af optagne fordelt på køn Antal Procent Mænd Kvinder I alt Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

31 Optag 2016, nr. 7 Som det ses af tabellen, er andelen af mænd blandt de optagne steget med 1 procentpoint fra 2015 til 2016 og udgør dermed 41 pct. af alle optagne. Kønsfordelingen på optaget til samtlige uddannelser i 2016 er 44 pct. mænd og 56 pct. kvinder. Tabel 1.3 Antallet af optagne på læreruddannelsen fordelt på alder Antal Procent Alder < > I alt Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Andelen af optagne på læreruddannelsen, der er yngre end 21 år, er faldet fra 25 pct. i 2015 til 23 pct. i 2016, jf. tabel 1.3. Andelen af årige er til gengæld steget med 2 procentpoint fra 2015 til Tabel 1.4 Fordelingen af optagne baseret på karaktergennemsnit (i pct.) Gnm ,9 3-3,9 4-4,9 5-5,9 6-6,9 7-7,9 8,-8,9 9-9, , , , ,6 3,5 11,3 16,2 17,9 15,9 14,0 10,1 6,3 2,8 1,2 0,4 0, ,0 6,1 6,6 11,2 15, ,5 12,9 9,4 4,5 1,3 0,3 0, ,0 4,9 5,5 9,8 13,2 12,8 19,9 14,7 10,8 5,4 2,4 0,6 0, ,0 4,9 6,6 9,2 14,1 12,2 19,1 15,4 9,5 5,8 2,8 0,6 0, ,4 4,2 6,1 10,1 12,3 13,1 18,6 15,7 9,7 6,0 2,9 0,9 0,0 Diff ,4-0,7-0,5 0,9-1,8 0,9-0,5 0,3 0,2 0,2 0,1 0,3 - Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT). Tabel 1.4 viser, at andelen af optagne med 7,0 eller derover er stort set uændret fra sidste år. I 2016 var andelen 53,7 pct., mens andelen i 2015 var 53,2 pct. Dermed fastholdes udviklingen fra de seneste par år, som har betydet, at andelen af studerende med et gymnasialt gennemsnit på mere end 7 er steget ganske betydeligt under den nye læreruddannelse. Til sammenligning var andelen af optagne med 7,0 eller derover 46,9 pct. i 2013 og blot 34,8 pct. i Karaktergennemsnittet er steget marginalt i forhold til sidste år. I 2016 er det således 7,0, mens det i 2015 var på 6,9. Det svarer til, at de lærerstuderende på den nye uddannelse har et karaktergennemsnit, der ligger 0,8 over karaktergennemsnittet for den tidligere læreruddannelse (karaktergennemsnittet var 6,2 i 2012). Gennemsnittet på 7,0 svarer ca. til landsgennemsnittet for gymnasieårgangen i 2015 (inkl. bonus for A-niveau). Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

32 Optag 2016, nr. 7 FAKTABOKS: SKÆRPEDE ADGANGSKRAV TIL LÆRERUDDANNELSEN Den 1. juni 2012 indgik den daværende regering sammen forligspartierne Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti aftale om reform af læreruddannelsen. Aftalen indebærer blandt andet, at adgangskravene til læreruddannelsen er blevet skærpet fra og med optaget De nye regler betyder, at for at blive optaget på læreruddannelsen skal ansøgeren som udgangspunkt have mindst 7,0 i gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. Tidligere var kravet udelukkende en bestået gymnasial uddannelse, forudsat at der ikke var en adgangskvotient på det ansøgte læreruddannelsessted. Hvis ansøgeren efter de nye regler ikke opfylder karakterkravet, skal vedkommende søge inden udløbet af ansøgningsfristen for kvote 2 med henblik på at komme til optagelsessamtale. Yderligere information om læreruddannelsens optagelsesprøver kan findes på denne hjemmeside: For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

33 Optag 2016 Nr. 8 Regionale fordelinger

34 Optag 2016, nr Optaget fordelt på regioner og kommuner Der er i 2016 optaget studerende flere end i 2015 svarende til 2 pct. flere. Den samlede vækst dækker over, at en del uddannelsesinstitutioner har øget optaget, mens det er reduceret på andre. Der er en stigning i optaget i alle fem regioner, og den største vækst ses i Region Sjælland med en stigning på 4 pct., jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Antallet af optagne fordelt på regioner Ændring Antal Procent Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tabel 1.2 viser, hvordan antallet af optagne er fordelt på institutioner inden for de enkelte regioner. Bemærk, at en række institutioner har udbudssteder i flere regioner. Tabel 1.2 Antallet af optagne fordelt på regioner og institutioner Ændring Antal Procent Region Hovedstaden Copenhagen Business School - Handelshøjskolen Danmarks Tekniske Universitet Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

35 Optag 2016, nr. 8 Ændring Antal Procent DK Medie og Journalisthøjskole EA CBA IT-Universitetet Københavns EA Københavns Maskinmester- og elintallatørskole 19 Københavns Universitet Maskinmesterskolen København PH Metropol PH University College Capital Aalborg Universitet Aarhus Universitet Region Midtjylland Arkitektskolen Aarhus DK Medie og Journalisthøjskole EA Dania EA MidtVest EA Aarhus PH University College Capital PH VIA University College Århus Maskinmesterskole Aarhus Universitet Region Nordjylland EA Dania Københavns Universitet MARTEC PH University College Nordjylland PH VIA University College Aalborg Universitet Region Sjælland EA Sjælland PH Sjælland University College Roskilde Universitet Syddansk Universitet Region Syddanmark Den Frie Lærerskole Designskolen Kolding EA Kolding EA Lillebælt EA SydVest Fredericia Maskinmesterskole Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

36 Optag 2016, nr. 8 Ændring Antal Procent PH Lillebælt University College PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev SIMAC Syddansk Universitet Aalborg Universitet I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tabel 1.3 viser, hvordan antallet af optagne er fordelt på kommuner. Tabel 1.3 Antal optagne fordelt på kommuner Ændring Antal Procent Region Hovedstaden Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune 221 Hillerød Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Region Midtjylland Favrskov Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Aarhus Kommune Region Nordjylland Frederikshavn Kommune Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

37 Optag 2016, nr. 8 Ændring Antal Procent Hjørring Kommune Mariagerfjord Kommune Thisted Kommune Aalborg Kommune Region Sjælland Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Køge Kommune Næstved Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Sorø Kommune Vordingborg Kommune Region Syddanmark Esbjerg Kommune Fredericia Kommune Haderslev Kommune Kolding Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Vejle Kommune Aabenraa Kommune I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Faldet på 57 pct. i Ballerup Kommune skyldes en flytning af UCC s pædagoguddannelse i Ballerup til Campus Carlsberg. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

38 Optag 2016 Nr. 9 Optagnes mobilitet

39 Optag 2016, nr Mobilitet Blandt de optagne fra Region Hovedstaden boede 79 pct. også i Region Hovedstaden, da de søgte uddannelsen. Det gør de bosiddende i Region Hovedstaden til de mindst mobile, jf. tabel 1.1. De mest mobile studerende kommer fra Region Sjælland, hvor 40 pct. af ansøgerne er tilbudt optag i egen region. Kun 6 pct. af de optagne fra Region Nordjylland skal krydse Storebælt. 10 pct. krydser Storebælt fra Region Hovedstaden. Tabel 1.1 Hvor tilbydes ansøgerene optag, fordelt på region (pct.) Ansøgerens bopæl Placering af den optagende institution Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt (pct.) I alt (antal) Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Personer, hvor der ikke er oplysninger om, fx udenlandske ansøgere, er udelagt af analysen. Det betyder, at de samlede antal tilbudt optag er lavere end i notat 1 ( optagne i stedet for ). Uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden rekrutterer flest optagne fra deres egen region med hhv. 74, 72 og 71 pct., jf. tabel 1.2. Region Syddanmark optager en nogenlunde lige stor andel fra Region Midtjylland (9 pct.) og Region Hovedstaden (8 pct.). Region Sjælland er den region, der optager flest fra en naboregion, idet 38 pct. af de optagne i Region Sjælland kommer fra Region Hovedstaden. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

40 Optag 2016, nr. 9 Tabel 1.2 Hvor kommer de optagne fra, fordelt på region (pct.) Ansøgerens bopæl Placering af den optagende institution Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt (pct.) I alt (antal) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Personer, hvor der ikke er oplysninger om, fx udenlandske ansøgere, er udeladt af analysen. Det betyder, at de samlede antal tilbudt optag er lavere end i hovedtallene ( optagne i stedet for ). FAKTABOKS: BOPÆL OG UDDANNELSESINSTITUTIONERNES REGIO- NALE TILHØRSFORHOLD Bopæl Bopæl er baseret på, hvor ansøgeren, der efterfølgende er optaget, boede på ansøgningstidspunktet. Nogle ansøgere er erfaringsmæssigt flyttet til den kommende studieby allerede på ansøgningstidspunktet, og opgørelsen underestimerer derfor mobiliteten. Uddannelsesinstitutionernes regionale tilhørsforhold Nedenfor oplistes de uddannelsesinstitutioner, der via den koordinerede tilmelding udbyder videregående uddannelser i de forskellige regioner. Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Copenhagen Business School - Handelshøjskolen Danmarks Tekniske Universitet Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering DK Medie og Journalisthøjskole EA CBA IT-Universitetet Københavns EA Københavns Universitet PH University College Capital Aalborg Universitet Aarhus Universitet PH Metropol Maskinmesterskolen København Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

41 Optag 2016, nr. 9 Region Midtjylland Arkitektskolen Aarhus DK Medie og Journalisthøjskole EA Dania EA MidtVest PH University College Capital PH VIA University College Århus Maskinmesterskole Aarhus Universitet EA Aarhus Region Nordjylland EA Dania Københavns Universitet MARTEC PH University College Nordjylland PH VIA University College Aalborg Universitet Region Sjælland EA Sjælland PH Sjælland University College Roskilde Universitet Syddansk Universitet Region Syddanmark Den Frie Lærerskole Designskolen Kolding EA Kolding EA Lillebælt EA SydVest Fredericia Maskinmesterskole PH Lillebælt University College PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Syddansk Universitet Aalborg Universitet SIMAC For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

42 Optag 2016 Nr. 10 Demografisk udvikling

43 Optag 2016, nr Demografisk udvikling Hvor mange, der søger optagelse på en videregående uddannelse, og dermed potentielt kan optages, afhænger blandt andet af, hvordan ungdomsårgangenes størrelse udvikler sig og ikke mindst af, hvor mange unge der tager en gymnasial eksamen. Tabel 1.1 Udviklingen i ungdomsårgang og optag på de videregående uddannelser (2015 = indeks 100) årige i befolkningen Studenter Optag År Antal Indekseret Antal Indekseret Antal Indekseret * Kilder: Befolkningstal og studenter: Beregninger baseret på Danmarks Statistik (*2016 er et prognosetal). Optag: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Antallet af årige i befolkningen er steget med 2 pct. fra 2015 til Til gengæld er antallet af studenter i 2016 faldet 2 pct. i forhold til 2015 (indeks 100). Antal optagne på de videregående uddannelser fra 2015 til 2016 er steget med 2 pct. Antal optagne er altså steget mere end antallet af studenter, mens udviklingen i optaget svarer til udviklingen i antallet af årige i befolkningen fra 2015 til Det fremgår af tabel 1.1, at ungdomsårgangens størrelse (estimeret via antal årige i befolkningen) forventes at stige frem mod Således forventes der at være flere årige i 2018 sammenlignet med I perioden fra 2018 til 2035 falder det forventede antal årige i befolkningen igen. Fra 2035 til 2050 forventes antallet af årige igen at stige, hvorefter det falder igen frem mod 2060, ifølge Danmarks Statistiks prognoser. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

44 Optag 2016, nr. 10 For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

45 Optag 2016 Nr. 11 Ikke-optagne ansøgere (afviste og afmeldte)

46 Optag 2016, nr Ikke-optagne I 2016 er ansøgere ikke blevet optaget på den ønskede 1. prioritetsuddannelse eller en anden af de uddannelser, som vedkommende har søgt optagelse på. Det dækker over afviste og afmeldte, jf. tabel 1.1. Andelen af ansøgere i 2016, der ikke er blevet optaget, er konstant i forhold til 2015 på 25 pct. Andelen af ikke-optagne er højere end i 00-erne, men lavere end i midten af 90 erne. De ikke-optagne kan opdeles i de ansøgere, der er afvist, og de ansøgere, der er afmeldt. De afviste ansøgere har ikke en adgangsgivende eksamen med et tilstrækkeligt højt gennemsnit til at sikre optagelse på 1. prioritetsuddannelsen eller en evt. lavere prioritet, som de måtte være kvalificerede til at blive optaget på. De afmeldte ansøgere er bl.a. ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene til de søgte uddannelser eller ansøgere, der har trukket deres ansøgning tilbage. Afviste ansøgere ville være blevet optaget, hvis der havde været flere uddannelsespladser, mens de afmeldte ikke ville blive optaget uanset antallet af studiepladser. Muligheden for statistisk at sondre mellem om en ansøger er afvist eller afmeldt, er pga. institutionernes administrative praksis særlig vanskelig for uddannelser med optagelsesprøver, jf. afsluttende faktaboks. Figur 1.1 Ikke-optagne (afviste+afmeldte) som procent af antal ansøgere Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings hovedtal (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Tallene er beregnet ud fra KOT hovedtal, og er ikke konsistent med tallene i de nedenstående tabeller. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

47 Optag 2016, nr. 11 Andelen af ikke-optagne er samlet set uændret mellem 2015 og Andelen af afmeldte er i 2016 på 13 pct., mens andelen af afviste er 12 pct. Andelen af ikke-optagne er størst på professionsbacheloruddannelserne med 26 pct., men er faldet med 3 procentpoint mellem 2014 og Andelen af ikke-optagne er mindst på erhvervsakademiuddannelserne med 22 pct. Andelen af ikke-optagne på bacheloruddannelserne er steget med 4 procentpoint mellem 2014 og Størstedelen af de ikke-optagne på erhvervsakademiuddannelserne er afmeldt. Erhvervsakademiuddannelserne har den største andel afmeldte ansøgere. Andelen af afmeldte ansøgere har været ret konstant for både erhvervsakademiuddannelserne, professionsbacheloruddannelserne og bacheloruddannelserne. Andelen af afviste ansøgere er steget med 2 procentpoint på erhvervsakademiuddannelserne mellem 2014 og 2016, men erhvervsakademiuddannelserne har stadig den laveste andel afviste. Andelen af afviste ansøgere er faldet med 3 procentpoint på professionsbacheloruddannelserne mellem 2014 og 2016, mens andelen af afviste ansøgere på bacheloruddannelserne er steget med 2 procentpoint i samme periode. Tabel 1.1 Ikke-optagne, afmeldte og afviste på de videregående uddannelser Ikke-optagne Andel ikke optagne Afmeldte Andel afmeldte Afviste Andel afviste % % % Erhvervsakademiuddannelse % % 748 5% Professionsbacheloruddannelse % % % Bacheloruddannelse % % % % % % Erhvervsakademiuddannelse % % % Professionsbacheloruddannelse % % % Bacheloruddannelse % % % % % % Erhvervsakademiuddannelse % % % Professionsbacheloruddannelse % % % Bacheloruddannelse % % % Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Andel ikke-optagne er ud af summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby). 1 Når der ses på andelen af ikke-optagne, er antallet af ikke-optagne set i forhold til summen af antal ikke-optagne og optagne (inkl. standby), for yderligere forklaring se faktaboks. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

48 Optag 2016, nr Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på institution De institutioner, som ikke-optager den største andel, er Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Designskolen Kolding med hhv. 70 pct., 63 pct. og 58 pct. ikke-optagne. Det er alle institutioner, som anvender optagelsesprøver. MARTEC, SIMAC og Aarhus Maskinmesterskole ikke-optager under 10 pct. af ansøgerne, hvilket er de laveste andele. De institutioner, som har den største andel afviste, er Københavns Universitet (20 pct.) og Københavns Erhvervsakademi (18 pct.). Det skal bemærkes, at fordelingen mellem afviste og afmeldte, skal tages med forbehold, især på steder med optagelsesprøver. Tabel 2.1 Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på institution, pct. Andel ikke optagne Andel afmeldte Andel afviste Erhvervsakademi 20% 24% 21% 15% 14% 14% 6% 9% 7% EA CBA 23% 20% 20% 13% 9% 10% 10% 11% 10% EA Dania 9% 14% 10% 8% 12% 9% 1% 2% 0% EA Kolding 5% 14% 22% 5% 11% 21% 0% 3% 1% EA Lillebælt 20% 23% 18% 18% 16% 16% 2% 7% 2% EA MidtVest 5% 7% 13% 4% 4% 9% 1% 3% 4% EA Sjælland 23% 29% 24% 20% 20% 17% 3% 9% 6% EA SydVest 9% 17% 14% 7% 11% 11% 1% 6% 3% EA Aarhus 21% 26% 17% 17% 16% 13% 5% 10% 4% Københavns EA 31% 37% 34% 19% 20% 16% 11% 18% 18% Kultur 64% 64% 65% 39% 56% 54% 26% 9% 12% Arkitektskolen Aarhus 52% 51% 51% 6% 42% 45% 46% 8% 6% Designskolen Kolding 69% 63% 58% 57% 50% 48% 13% 13% 10% Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 67% 69% 70% 45% 61% 57% 22% 8% 13% Maritim 14% 12% 10% 7% 6% 6% 6% 6% 3% Fredericia Maskinmesterskole 13% 27% 11% 7% 9% 11% 7% 19% 0% MARTEC 12% 3% 1% 2% 3% 1% 10% 0% 0% Maskinmesterskolen København 27% 24% 17% 8% 11% 6% 19% 13% 11% SIMAC 8% 6% 8% 6% 5% 8% 2% 1% 0% Århus Maskinmesterskole 10% 4% 9% 9% 3% 6% 1% 1% 3% Professionshøjskole 31% 30% 28% 14% 14% 14% 17% 16% 14% Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

49 Optag 2016, nr. 11 Andel ikke optagne Andel afmeldte Andel afviste DK Medie og Journalisthøjskole 64% 64% 63% 55% 57% 54% 8% 8% 9% PH Lillebælt University College 30% 30% 27% 9% 8% 10% 20% 21% 17% PH Metropol 26% 25% 27% 7% 7% 9% 19% 18% 17% PH Sjælland University College 31% 33% 29% 10% 12% 12% 21% 22% 17% PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev 28% 27% 24% 13% 14% 14% 15% 13% 10% PH University College Capital 29% 25% 23% 12% 11% 11% 17% 14% 12% PH University College Nordjylland 28% 26% 24% 13% 12% 10% 15% 14% 14% PH VIA University College 30% 30% 28% 15% 16% 16% 14% 13% 11% Universitet 19% 21% 22% 9% 9% 9% 10% 12% 13% Copenhagen Business School - Handelshøjskolen 27% 29% 34% 14% 15% 17% 13% 14% 17% Danmarks Tekniske Universitet 10% 14% 14% 4% 3% 6% 6% 10% 9% IT-Universitetet 31% 31% 27% 17% 13% 12% 14% 18% 15% Københavns Universitet 20% 22% 28% 7% 7% 8% 14% 14% 20% Roskilde Universitet 15% 18% 19% 11% 9% 10% 4% 8% 9% Syddansk Universitet 19% 21% 20% 9% 9% 9% 10% 12% 11% Aalborg Universitet 21% 22% 17% 10% 11% 10% 10% 11% 7% Aarhus Universitet 16% 17% 19% 8% 8% 8% 8% 9% 11% Øvrige institutioner 21% 22% 22% 21% 22% 21% 0% 0% 1% Den Frie Lærerskole 21% 22% 22% 21% 22% 21% 0% 0% 1% I alt 24% 25% 25% 12% 13% 13% 12% 13% 12% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Andel ikke-optagne, afmeldte og afviste er ud af summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby). Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

50 Optag 2016, nr. 11 Tabel 2.2 Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på institution, antal Ikkeoptagne Afmeldte Afviste Erhvervsakademi EA CBA EA Dania EA Kolding EA Lillebælt EA MidtVest EA Sjælland EA SydVest EA Aarhus Københavns EA Kultur Arkitektskolen Aarhus Designskolen Kolding Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Maritim Fredericia Maskinmesterskole MARTEC Maskinmesterskolen København SIMAC Århus Maskinmesterskole Professionshøjskole DK Medie og Journalisthøjskole PH Lillebælt University College PH Metropol PH Sjælland University College PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev PH University College Capital PH University College Nordjylland PH VIA University College Universitet Copenhagen Business School - Handelshøjskolen Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Uddannelses- og Forskningsministeriet 6

51 Optag 2016, nr. 11 Ikkeoptagne Afmeldte Afviste Øvrige institutioner Den Frie Lærerskole I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Andel ikke-optagne, afmeldte og afviste er ud af summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby). Uddannelses- og Forskningsministeriet 7

52 Optag 2016, nr Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på uddannelsesområde Det medie- og kommunikationsfaglige område og de kunstneriske bacheloruddannelser er de områder, hvor den største andel ansøgere ikke bliver optaget (65 pct.). Andelen er lavest på det maritime område (10 pct.), de tekniske bacheloruddannelser og teologi (13 pct.). Derudover afviser uddannelserne inden for sundhed mange ansøgere blandt erhvervsakademi-, professionsbacheloruddannelserne (22 pct.) og bacheloruddannelserne (27 pct.). Tabel 3.1 Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på uddannelsesområde, pct. Andel ikke optagne Andel afmeldte Andel afviste Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser 27% 27% 25% 14% 14% 14% 13% 13% 11% Det bio- og laboratorietekniske område 19% 23% 24% 14% 14% 15% 5% 9% 9% Det designfaglige område 38% 44% 37% 28% 30% 22% 10% 14% 15% Det It- faglige område 19% 33% 25% 14% 16% 15% 5% 17% 10% Det maritime område 14% 12% 10% 7% 6% 6% 6% 6% 3% Det medie- og kommunikationsfaglige område 63% 65% 65% 57% 59% 58% 7% 6% 7% Det pædagogiske område 26% 22% 21% 12% 11% 12% 14% 11% 9% Det samfundsfaglige område 23% 24% 24% 8% 8% 9% 15% 16% 15% Det sundhedsfaglige område 33% 33% 30% 7% 7% 8% 27% 26% 22% Det tekniske område 17% 17% 15% 14% 12% 12% 3% 5% 4% Det økonomisk- merkantile område 20% 20% 19% 15% 14% 14% 4% 6% 5% Bacheloruddannelser 21% 23% 25% 10% 11% 11% 11% 12% 13% Humaniora 17% 19% 20% 8% 9% 9% 9% 10% 11% Kunstnerisk uddannelse 64% 64% 65% 39% 56% 54% 26% 9% 12% Naturvidenskab 16% 16% 15% 8% 8% 8% 8% 8% 8% Samfundsvidenskab 21% 23% 26% 10% 10% 10% 11% 13% 16% Sundhedsvidenskab 31% 34% 37% 7% 8% 10% 24% 26% 27% Teknisk Videnskab 12% 13% 13% 8% 7% 9% 4% 5% 4% Teologi 9% 11% 13% 8% 10% 7% 1% 1% 6% I alt 24% 25% 25% 12% 13% 13% 12% 13% 12% Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Andel ikke-optagne, afmeldte og afviste er ud af summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby). Uddannelses- og Forskningsministeriet 8

53 Optag 2016, nr. 11 Tabel 3.2 Ikke-optagne, afmeldte og afviste fordelt på uddannelsesområde, antal Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Ikkeoptagne Afmeldte Afviste Det bio- og laboratorietekniske område Det designfaglige område Det It- faglige område Det maritime område Det medie- og kommunikationsfaglige område Det pædagogiske område Det samfundsfaglige område Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det økonomisk- merkantile område Bacheloruddannelser Humaniora Kunstnerisk uddannelse Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk Videnskab Teologi I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Anm: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde. Andel ikke-optagne er ud af summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby). Uddannelses- og Forskningsministeriet 9

54 Optag 2016, nr. 11 FAKTABOKS: AFVISTE ANSØGERE OG AFMELDTE ANSØGERE Ikke-optagne ansøgere kan deles op i to grupper. Den første gruppe består af ansøgere, som opfylder adgangskravene for optagelse, men som afvises, fordi deres adgangsgivende eksamen ikke havde et tilstrækkeligt højt gennemsnit til at sikre optagelse på 1. prioritetsuddannelsen eller en evt. lavere prioritet, som ansøgeren er kvalificeret til at blive optaget på. En uddannelse har en grænsekvotient, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser. Grænsekvotienten sikrer, at pladserne i kvote 1 tildeles de ansøgere med de højeste adgangsgivende gennemsnit. Som en følge heraf er det også sådan, at de afviste ansøgere ville være blevet optaget på en af de ønskede uddannelser, hvis antallet af uddannelsespladser havde været højt nok. Den anden gruppe er de afmeldte ansøgere. Afmeldte ansøgere dækker over ansøgere der 1) ikke opfylder de specifikke adgangskrav, 2) ikke har en adgangsgivende eksamen 3) har trukket deres ansøgning tilbage eller 4) har indleveret en så ufuldstændig ansøgning, at den ikke kan behandles (ofte udlændinge). De afmeldte ansøgere ville ikke være blevet optaget uanset antallet af uddannelsespladser. En ansøger opgøres kun som afmeldt, hvis vedkommende er afmeldt på alle de søgte uddannelser, og opgøres på deres 1. prioritetsuddannelse. De afviste ansøgere opgøres på den uddannelse med højeste prioritet, som de er blevet afvist på. Når der ses på andelen af ikke-optagne, er antallet af ikke-optagne set i forhold til summen af antal ikke-optagne og optagne (inkl. standby). På aggregeret niveau svarer det til antallet af ansøgere. Da de ikke-optagne ikke nødvendigvis opgøres på deres 1. prioritet, kan man imidlertid ikke se de ikke-optagne i forhold til 1. prioritetsansøgere. Summen af ikke-optagne og optagne (inkl. standby) er derfor en måde at placere ansøgerne på den uddannelse, som de enten er optaget på eller den uddannelse, som de er opgjort ikke-optaget på, uden at tælle den enkelte ansøger med på flere uddannelser. Institutionerne skal indmelde afmeldinger til Den Koordinerede Tilmelding, men praksis herfor har været varierende, men vurderes generelt at blive bedre over tid. Der er dog stadig en vis usikkerhed i forhold til, om ansøgerne fremstår som afmeldt/afvist, særligt for så vidt angår uddannelser med optagelsesprøver. Forholdet mellem afmeldte og afviste bør derfor tolkes med disse forhold in mente. Det ovenstående forhold påvirker ikke optagelsens forløb, men har alene betydning for muligheden for at gennemføre en statistisk beskrivelse af fordelingen af ikke optagne i afmeldte og afviste. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 10

55 Optag 2016 Nr. 12 Køn

56 Optag 2016, nr Optaget fordelt på køn Kvinderne udgør også i 2016, med 56 procent, flertallet blandt de nye studerende. Årets optag ændrer ikke på den kønsmæssige sammensætning af optaget i forhold til 2014 og Fra 2009 til 2016 er kønsfordelingen blevet mere ligelig, da kvinderne udgjorde 60 procent af optaget i Andelen af kvinder blandt de optagne er altså faldet med 4 procentpoint i perioden. På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er kvindeandelen 58 pct. i 2016, mens den er 53 pct. på bacheloruddannelserne. På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er kvindeandelen særlig høj på det det sundhedsfaglige område (84 pct.), det samfundsfaglige område (84 pct.) samt det designfaglige område (82 pct.). Mens andelen af mænd er særlig høj på det maritime område (99 pct.), det tekniske område (78 pct.) og det it-faglige område (72 pct.). På bacheloruddannelserne er kvindeandelen høj på de kunstneriske uddannelser (67 pct.), sundhedsvidenskab (66 pct.) og humaniora (65 pct.). Andelen af mænd er høj inden for teknisk videnskab (69 pct.). Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

57 Optag 2016, nr. 12 Tabel 1.1 Kønsfordeling fordelt på optagelsesområde, pct. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Det bio- og laboratorietekniske område Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Det designfaglige område Det It- faglige område Det medie- og kommunikationsfaglige område Det pædagogiske område Det samfundsfaglige område Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det økonomisk- merkantile område Det maritime område Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i alt Bacheloruddannelser Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk Videnskab Teologi Kunstnerisk uddannelse Bacheloruddannelser i alt I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor) er placeret under de uddannelser, som har den samme længde, dog på nær de maritime uddannelser, som indgår fuldt ud i KOT for første gang i 2013, jf. faktaboks i notat 1. Forskellene i kønsfordelingen er meget markant på en række uddannelser. Tabel 1.2 viser de uddannelser, hvor alle de optagne i 2016 er kvinder, mens tabel 1.3 viser de uddannelser, hvor alle de optagne i 2016 er mænd. Uddannelser, hvor optaget i 2016 er mindre end 10 personer, er frasorteret fra opgørelsen. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

58 Optag 2016, nr. 12 Tabel 1.2 Uddannelser hvor 100 pct. optagne er kvinder i 2016 (og minimum 10 optagne i 2016) Uddannelsessted Uddannelse Syddansk Universitet Logopædi, Odense M PH Metropol Professionsbachelor, jordemoder, København N PH UC Syddanmark Esbjerg - Haderslev Professionsbachelor, jordemoder, Esbjerg Ø PH University College Nordjylland Professionsbachelor, jordemoder, Aalborg Øst PH VIA University College Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling, Herning EA SydVest AP Graduate in Design, Technology and Business, Sønderborg Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Alene uddannelser med minimum 10 optagne i 2016 er medtaget. Tabel 1.3 Uddannelser hvor mænd udgør 100 pct. optag i 2016 (og minimum 10 optagne i 2016) Uddannelsessted Uddannelse Danmarks Tekniske Universitet Teknisk videnskab (civilingeniør) Netværksteknologi og it, Kongens Lyngby Danmarks Tekniske Universitet Diplomingeniør, it-elektronik, Kongens Lyngby Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aalborg Universitet Diplomingeniør, elektronik og datateknik, Odense M Teknisk videnskab (civilingeniør) Internetteknologier og computersystemer, Aalborg Teknisk videnskab (civilingeniør) Maskin og produktion, Aalborg Aalborg Universitet Diplomingeniør, maskinteknik, Esbjerg Maskinmesterskolen København Professionsbachelor, Maskinmester 100 SIMAC Professionsbachelor, maskinmester, Svendborg Fredericia Maskinmesterskole Professionsbachelor, maskinmester, Esbjerg Fredericia Maskinmesterskole Professionsbachelor, maskinmester, Fredericia Århus Maskinmesterskole Professionsbachelor, maskinmester, Aarhus C Århus Maskinmesterskole Professionsbachelor, maskinmester, Aarhus C MARTEC Professionsbachelor, maskinmester, Frederikshavn EA Aarhus Automationsteknolog, Aarhus C PH University College Nordjylland AP Graduate in Automation Engineering, Aalborg SV EA Sjælland Autoteknolog, Næstved EA Lillebælt Autoteknolog, Odense C Københavns EA Energiteknolog, København Ø EA SydVest Driftsteknolog - Offshore, Esbjerg Københavns EA Installatør, stærkstrøm, København Ø Københavns EA Installatør, VVS, København Ø EA Lillebælt Installatør, stærkstrøm, Odense C EA Aarhus PH University College Nordjylland PH University College Nordjylland It- teknolog, Viby J, Studieretning: Netværksteknik, Elektronik It- teknolog, Aalborg SV, Studieretning: Netværk, Elektronik AP Graduate IT Technology, Aalborg SV, Studieretning: IT-networks, Electronics PH VIA University College Produktionsteknolog, Horsens Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Tallene omfatter uddannelser med optag via KOT. Alene uddannelser med minimum 10 optagne i 2016 er medtaget. Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

59 Optag 2016, nr. 12 Det er vigtigt at være opmærksom på, at uddannelser i tabel 1.2 og 1.3 er udvalgt på baggrund af kønsfordelingen ved dette års optag. At kønsfordelingen på disse uddannelser i nogen tilfælde er blevet mere skæv, kan derfor ikke ses som udtryk for en generel polarisering i kønsfordelingen. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 5

60 Optag 2016 Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

61 Optag 2016, nr Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser I 2016 er der optaget udenlandske statsborgere på de videregående uddannelser via Den Koordinerede tilmelding, hvilket er 262 mindre end i 2015, svarende til et fald på 3 pct., jf. tabel 1.1. Opgørelsen medtager alle optagne med et ikke-dansk statsborgerskab, uanset hvor længe vedkommende har opholdt sig i Danmark, og uanset om deres adgangsgivende eksamen er dansk eller udenlandsk. Se faktaboks for yderligere oplysninger. Tabel 1.1 Antal optagne udenlandske statsborgere Ændring antal pct. Norden Øvrige EU/EØS Ikke EU/EØS I alt Andel af alle optagne (pct.) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Pga. et mindre antal ukendte svarer summerne af årene ikke i alle tilfælde til i alt. Kvote 3 er ikke inkluderet. Antallet af optagne statsborgere fra de nordiske lande er steget med 7 pct., svarende til 91 personer. Det største fald i optagne er sket blandt lande uden for EU/EØS, hvor optaget er faldet med 14 pct., svarende til 260 personer. Fra øvrige EU/EØS-lande er optaget faldet med 3 pct. fra 2015 til De udenlandske statsborgere udgør 11 pct. af samtlige optagne i 2016, hvilket er 1 procentpoint lavere end i 2015, men lig med andelen i 2009 og Sammenlignes udviklingen i optaget af udenlandske statsborgere på tværs af uddannelsestyperne, er billedet sammensat. Erhvervsakademiuddannelserne har haft det største fald i antallet af optagne udenlandske statsborgere med 268 færre personer i 2016 end i 2015, svarende til et fald på 9 pct., jf. tabel 1.2. Det er især blandt optagne udenlandske statsborgere fra øvrige EU/EØS lande, at der sker et fald. Fra 2015 til 2016 faldt antallet af optagne her med 241 personer, svarende til 10 pct. Optaget på erhvervsakademierne fra de nordiske lande steg med 16 personer, svarende til 11 pct. Optaget fra lande uden for EU/EØS faldt med 50 personer, svarende til 13 pct. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2

62 Optag 2016, nr. 13 Antallet af optagne udenlandske statsborgere på professionsbacheloruddannelserne er steget i forhold til flere udenlandske statsborgere er således tilbudt optag i 2016, svarende til en stigning på 2 pct. Den svage stigning dækker over, at et fald blandt optagne fra lande uden for EU/EØS (8 pct. svarende til 65 personer) opvejes af en tilsvarende stigning fra øvrige EU/EØS lande (6 pct. svarende til 66 personer). På bacheloruddannelserne er der svagt fald i optagne udenlandske statsborgere fra 2015 til 2016 (38 personer svarende til 1 pct.). Tallet dækker over et større fald i optagne fra lande uden for EU/EØS (145 personer svarende til 21 pct.), der opvejes af en stigning i antal optagne fra de nordiske lande (5 pct. svarende til 41 personer) og øvrige EU/EØS lande (4 pct. svarende til 46 personer). Tabel 1.2 Udvikling i optaget fordelt på uddannelsestype og statsborgerskab Erhvervsakademiuddannelser Ændring Norden Øvrige EU/EØS Ikke EU/EØS I alt Professionsbacheloruddannelser Norden Øvrige EU/EØS Ikke EU/EØS I alt Bacheloruddannelser Norden Øvrige EU/EØS Ikke EU/EØS I alt I alt Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm.: Pga. et mindre antal ukendte svarer summerne af årene ikke i alle tilfælde til i alt. Kvote 3 er ikke inkluderet. antal pct. I år er der optaget i alt studerende på engelsksprogede uddannelser, som det ses af tabel 1.3. Optaget på de engelsksprogede uddannelser er faldet med 1 pct. fra 2015 til 2016, men fra 2009 til 2016 er antallet steget med personer, svarende til 56 pct. Faldet fra 2015 til 2016 dækker over et fald på erhvervsakademiuddannelserne på 10 pct. (261 personer), mens professionsbacheloruddannelserne steg med 13 pct. (159 personer) og bacheloruddannelserne med 1 pct. (24 personer). Uddannelses- og Forskningsministeriet 3

63 Optag 2016, nr. 13 Det skal bemærkes, at både danske og udenlandske studerende kan optages på en engelsksproget uddannelse, og som det fremgår af tabel 1.3, udgjorde danske statsborgere 45 pct. af alle optagne på de engelsksprogede uddannelser i Kun 16 pct. af de optagne på de engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser er danske statsborgere (dette er et fald på 19 procentpoint siden 2009), mens 36 pct. af de optagne på engelsksprogede professionsbacheloruddannelser i 2016 er danske statsborgere (dette er et fald på 5 procentpoint siden 2009). På de engelsksprogede bacheloruddannelser udgør danske statsborgere langt hovedparten med 69 pct. af optagne i 2016 (dette er et fald på 3 procentpoint siden 2009). Tabel 1.3 Antal optagne på engelsksprogede uddannelser antal Ændring procent Erhvervsakademiudd Heraf danske statsborgere (pct.) Professionsbachelorudd Heraf danske statsborgere (pct.) Bachelorudd Heraf danske statsborgere (pct.) I alt Heraf danske statsborgere (pct.) Kilde: Data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Anm: Uddannelser, som ikke hører under én af de tre kategorier (erhvervsakademi, professionsbachelor eller bachelor), er placeret under de uddannelser, som har samme længde. Uddannelses- og Forskningsministeriet 4

64 Optag 2016, nr. 13 FAKTABOKS: OM STUDERENDE FRA UDLANDET I dette notat medtages optagne med et ikke-dansk statsborgerskab. En ansøger medtages uanset hvor længe vedkommende har opholdt sig i Danmark. Denne gruppe omfatter dermed f.eks. indvandrere med udenlandsk statsborgerskab, der har en dansk adgangsgivende eksamen (typisk studentereksamen). Denne population adskiller sig fra den gruppe ansøgere, der skal søge 15. marts. 15 marts er ansøgningsfristfor alle ansøgere med internationale eller udenlandske adgangsgivende eksamener (også ansøgere med dansk statsborgerskab). Studiepladser i kvote 3 tildeles ansøgere, der har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, og hvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse (dvs. ansøgere fra lande uden for EU/EØS). Kvote 3 kan kun oprettes til uddannelser, der udbydes på engelsk. Ansøgere og optagne via Kvote 3 medtages ikke i søgnings/optagelsesstatistikerne, da de ikke indgår i clearingen i forbindelse med tildelingen af studiepladser. Ansøgere optaget via kvote 3 skal som udgangspunkt betale for studiepladsen. Populationen adskiller sig også fra internationale studerende, sådan som denne gruppe opgøres i Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelser af international studentermobilitets på de videregående uddannelser, da internationale studerende kun omfatter studerende, der er rejst til et andet land (her Danmark) for at studere. Som følge af EU-Domstolens dom i C-46/12 L.N. af 21. januar 2013 er praksis ændret således, at EU/EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at studere, har ret til SU, hvis de samtidigt har status som vandrende arbejdstagere. Opgørelserne i dette notat kan ikke umiddelbart anvendes til at vurdere udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. For eventuelle spørgsmål kontakt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kontorchef Jens Storm Tlf.: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet 5