[ 1. juni maj regnskabsår ] Grønt regnskab

Transkript

1 [ 1. juni maj regnskabsår ] Grønt regnskab

2 Introduktion Selskabet Hjørring Varmeforsyning er beliggende på Buen 7 i Hjørring. CVR-nr P-nr Selskabets øverste myndighed er et repræsentantskab på 61 medlemmer valgt af forbrugerne for en 4-årig periode. Blandt repræsentantskabsmedlemmerne er valgt 7 personer til bestyrelsen. Bestyrelsen er valgt for en 4-årig periode. Bestyrelsen er sammensat som følger: GRØNT REGNSKAB > 2 Formand Flemming Simonsen Valgt af forbrugerne Næstformand Helmuth Zickert - Bestyrelsesmedlem - Willy Bjerregaard Kurt Poulsen Minna Breuner Eva Lykke Nielsen Jens Møller Lee Valgt af almene boligorganisationer Valgt af storbrugerne Tilsynsmyndigheder Hjørring Kommune Team Erhverv Springvandspladsen Hjørring Indholdsfortegnelse Præsentation af Hjørring Varmeforsyning Ledelsens årsberetning Anvendt regnskabspraksis Noter Input- og opgørelse Energifordelingsskema

3 Præsentation af Hjørring Varmeforsyning Hjørring Varmeforsyning er etableret i 1960 som et forbrugerejet andelsselskab. I regnskabsåret er der solgt MWh varme til forbrugere, og der er solgt MWh el på det frie marked. Der har i året været ansat 21 medarbejdere. Varmeeffekten er på max. 53 MW. Varmeproduktionen leveres til 4 vekslercentraler fordelt i Hjørring by, samt til vekslercentral på Sygehus Vendsyssel. Fig. 1 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. I december 1984 tog selskabet et nyt kulværk på 24 MW i anvendelse. Det fungerede i 11 år som grundlastenhed. I foråret 2004 er anlægget, som efterfølgende betegnes biomasseværket, blevet justeret til biobrændsel (træpiller). I 1985 påbegyndtes en større renovering af ledningsnettet, som nu er droslet ned på normalt niveau. Fig. 1 BRÆNDSEL TIL LUFT MASSEFLOWDIAGRAM FOR HJØRRING VARMEVÆRK STØJ ENERGI KRAFTVARMEVÆRK ELENERGI TRANSFORMATOR- STATION SMØREOLIE KEMIKALIER VIRKNINGSGRAD % VARME VARME- FORBRUGERE VAND TIL KLOAK AFFALD FRA KRAFTVARMEVÆRKET TIL JORD Igennem årene er nettet løbende blevet udbygget, og i forbindelse med opførelse af et kraftvarmeværk i blev der lagt varmerør i de sidste områder i byen. I 1987 kom der naturgas til Hjørring, og alle kedler blev konverteret fra olie til naturgas. Ved årsskiftet blev Hjørring Kraftvarmeværk taget i brug. I har Hjørring Varmeforsyning købt 27% af den nødvendige varme fra Affaldssselskabet Vendsyssel Vest I/S og 9% fra to lokale biogasanlæg. Egenproduktionen er sket ved produktion på biomasseværk, kraftvarmeværk og gaskedler med andele på henholdsvis 46%, 0% og 18%. Kedelcentraler Gaskedlerne på de forskellige centraler fungerer udelukkende som spidslastkedler, når kraftvarmeværket ikke har kapacitet nok. På alle centralerne er installeret Dry Low NOx-brændere, som sikrer en ren forbrænding. Kedlerne har sammenlagt en kapacitet på 65 MW. Fig. 2 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. GRØNT REGNSKAB > 3 Beliggenhed af Hjørring Varmeforsynings produktionsanlæg og vekslercentraler: Hjørring Kraftvarmeværk - Mandøvej 10 Biomasseværk - Mandøvej 10 Kedel- og vekslercentral - Buen Gasværksbakken Åstrupvej 50 Kedelcentral - Anemonevej Vandværksvej 41 Vekslercental - Jeppe Aakjærs Vej 2 Fig. 2 BRÆNDSEL ENERGI TIL LUFT MASSEFLOWDIAGRAM FOR SPIDSLASTCENTRAL SPIDSLASTCENTRAL VARME VIRKNINGSGRAD % VARME- FORBRUGERE STØJ Kraftvarmeværket Hjertet i kraftvarmeværket er en gasturbine, som trækker en generator. Forbrændingen foregår med et Dry Low NOx forbrændingssystem, som sikrer en ren forbrænding. Røggas fra forbrændingen føres til en dampkedel, som leverer damp til en dampturbine, der trækker på den samme generator som gasturbinen. Når dampen har afleveret det meste af energien til dampturbinen, anvendes resten til opvarmning af fjernvarmevand. Anlægget har en max. eleffekt på 59 MW. Elproduktionen leveres til Elforsyningen Nord-Vendsyssels, nu Nord Energi s, transformatorstation på Farøvej, som ligger 1/2 km fra kraftvarmeværket. KEDELSTENS- VÆSKE Biomasseværket Biomasseværket har ved fyring med træpiller en effekt på 20 MW. Anlægget kører med træpiller og indgår fast i varmeproduktionen. TIL KLOAK AFFALD FRA SPIDSLASTCENTRAL TIL JORD

4 Ledelsens årsberetning GRØNT REGNSKAB > 4 Dette grønne regnskab, som er det sekstende af sin art for selskabet, er udarbejdet med det formål at give offentligheden, herunder kunder, naboer, leverandører og andre af selskabets interessenter, mulighed for at få indblik i selskabets miljøforhold. Nærværende grønne regnskab omfatter aktiviteterne på alle adresser, og det er selskabets strategi, gennem dette aflagte regnskab, primært at fokusere på de parametre, som ledelsen anser for at være af miljømæssig betydning, og som samtidig er af økonomisk betydning for selskabet. Selskabet har forventninger til, at en forøget indsats på styring af sådanne parametre ikke blot vil medføre miljømæssige forbedringer, men også bidrage positivt til selskabets økonomi. Selskabets hovedaktiviteter Det er selskabets hovedaktivitet at producere og levere varme til dets forbrugere. Selskabet har ingen væsentlige biaktiviteter. Selskabets miljøpolitik Hjørring Varmeforsyning ønsker at fremstå som en miljøbevidst virksomhed. Selskabet vil åbent og sagligt over for alle interessenter redegøre for sine miljøforhold for at vise, hvorledes selskabet lever op til såvel lokale som globale miljøkrav. Inden for økonomisk forsvarlige rammer samt de miljømæssige rammer, der er pålagt af myndighederne, skal belastning af miljøet og forbrug af ressourcer søges minimeret. Driften af anlæggene skal tilrettelægges på en sådan måde, at energien udnyttes bedst muligt. Forbruget af miljøbelastende stoffer holdes på et minimum. Selskabet skal sikre, at affaldsstoffer, spildolie m.v. bortskaffes på forsvarlig vis. Årets resultat ses i input- opgørelsen. Bygninger, installationer og teknisk udstyr skal vedligeholdes i sikkerhedsmæssig stand og ved brug af miljøvenlige materialer. Hjørring Varmeforsyning har ingen direkte miljøkrav til leverandører. Miljøgodkendelser/myndighedskrav Selskabet er en listevirksomhed efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, der kræver særlig godkendelse for drift. Der er i maj 1999 fremsendt miljøgodkendelse af Hjørring Varmeforsynings spidslastcentraler i h.t. Miljøministe riets bekendtgørelse om miljøgodkendelse af bestående listevirksomhed. Miljøgodkendelsen indeholder ikke særlige begræns ninger i driften af anlæggene. Miljøindikatorer Under hensyntagen til miljøgodkendelsens vilkår anser selskabet derfor følgende miljøindikatorer som væsentlige: 1. Energiudnyttelse og -fordeling 2. Luftemissioner 3. Affaldsmængder og -håndtering 4. Støjemission 5. Arbejdsmiljø 1. Energiudnyttelse og -fordeling Det er valgt at regne udnyttelsen ude hos forbrugerne. Af fig. 3 fremgår årets energiudnyttelse og tab. Fig. 3 Procent Energiudnyttelse og tab 19,3% 0,4% 80,3% 20,0% 0,6% 79,4% År 20,1% 8,6% 71,3% Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme Kraftvarmeværket er omfattet af bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 punkt G101, Kraftvarmeværker og varmeproducerende anlæg med indfyret effekt på mere end 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg. De gasfyrede kedelcentraler og det kulfyrede reserveanlæg er omfattet af bekendtgørelse nr. 622 af 23. juni 2005 punkt G201, Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 5 og 50 MW, som ikke er omfattet af loven om grønne regnskaber. Hjørring Varmeforsyning har valgt at udarbejde grønt regnskab for hele virksomheden. Kraftvarmeværkets aktiviteter er reguleret af en miljøgodkendelse fra Nordjyllands Amt dateret , som er godkendt af Miljøstyrelsen d Godkendelsen er revideret Hjørring Kommune har den 10. november 2010 godkendt en forøgelse af den indfyrede effekt fra 150 MW til 159,6 MW. Miljøgodkendelsen skal senest revurderes i Tilladelse til udledning af spildevand til off. kloak er givet d Af fig. 4 fremgår årets energifordeling. MWh Fig Energifordeling input input År / in- / input Input Køb af biogasvarme Forbrug af træpiller Køb af affaldsvarme i alt Køb af el i alt Køb af naturgas i alt Output Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme De væsentligste reguleringer er følgende: Emissioner af NOx, CO Støjemission Bortskaffelse af affald 2. Luftemissioner Der foretages kontinuerlige målinger af luftemissioner på kraftvarmeværket, som gemmes i 5 år. Tilsynsmyndigheden kan se dem på forlangende. Der er ikke konstateret overskridelser af de gældende grænseværdier.

5 Ledelsens årsberetning Fig Emissioner til luft fra kraftvarmeværket samt grænseværdierne Der blev i 1999 udarbejdet en beredskabsplan for hele virksomheden, som redegør for hvordan personalet skal reagere ved uheld og sygdom. Virksomheden arbejder med miljøledelse og alle medarbejdere er indraget. mg/nm3 røggas År CO v. 5% ilt NOx v. 5% ilt CO grænseværdi v. 5% ilt NOx grænseværdi v. 5% ilt Arbejdstilsynet har i 2005 kategoriseret kraftvarmeværket og biomasseværket som en niveau 2 virksomhed. Selskabets forventninger til fremtiden I miljømæssig henseende ser selskabet fortrøstningsfuldt på fremtiden og forventer, at alle vilkår i kommende miljøgodkendelser kan opfyldes mange år frem. I februar 2013 startede opførelsen af et nyt multi-biomasseværk på Sprogøvej 20, som idriftsættes i foråret Værket skal afløse de snart 30 år gamle kulkedler, som i 2004 blev omstillet til fyring med træpiller. Det nye værk, som har en langt højere virkningsgrad end de gamle kulkedler, kan også levere drivvarme til et eventuelt kommende geotermisk anlæg. 3. Affaldsmængder og -håndtering Spildevand udgøres af a. Vand fra processen b. Vand fra vandbehandlingsanlægget c. Sanitært spildevand Ad. a. Vand fra processen på kraftvarmeværket er afsaltet og renset vand. Ca % af procesvandet genanvendes. Ad. b. Vand fra vandbehandlingsanlægget indeholder restmaterialer fra blødgøringssalt. Ad. c. Der er i varmeforsyningen 21 ansatte, fordelt med 12 på Buen og 9 på Mandøvej, som anvender de sanitære installationer. Derudover udledes spildevand fra normal rengøring. Alt spildevand ledes til den kommunale kloak. Affald fra anlæggene omfatter almindelig dagrenovation, aske/ slagger fra biomassekedlerne samt olie- og kemikalieaffald og bortskaffes som: Dagrenovationen afhændes via den kommunale affaldsordning. Olie- og kemikalieaffald afleveres til behandling på den kommunale modtagestation i Hjørring. Aske/slagge transporteres i lukkede containere til AVV s deponeringspladser. I efteråret 2012 blev der foretaget seismiske undersøgelser i et større område omkring Hjørring by med henblik på at afgøre, om der er et geotermisk potentiale. Konklusionen er, at der er et ret godt grundlag for at etablere et geotermisk anlæg i Hjørring. Forudsætningen for, at vi vil gå videre med en prøveboring er bl.a., at der findes en forsikrings- eller garantiordning, som kan afdække den økonomiske risiko, hvis der mod alle forventninger skulle vise sig ikke at være egnede lag i undergrunden. På det område er der desværre endnu ikke sket noget. Ledelsens konklusion Nærværende grønne regnskab for Hjørring Varmeforsyning er aflagt i overensstemmelse med intentionerne i loven om grønne regnskaber, og udarbejdet i samarbejde med medarbejderne. Ledelsen erkender, at det ved opstilling af regnskabet har været nødvendigt at foretage enkelte skøn og vurderinger på grund af manglende måleresultater, men det er vurderet, at måling ikke vil bidrage med væsentlige informationer i forhold til de skønnede værdier. Det er dog ledelsens opfattelse, at nærværende regnskab indeholder oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af alle væsentlige miljømæssige forhold for selskabet. Virksomheden har i indeværende regnskabsår ikke modtaget klager som har nødvendiggjort ændringer i driften. Hjørring, den 5/ GRØNT REGNSKAB > 5 Kasserede fjernvarmerør afhentes af miljøgodkendt produkthandel. 4. Støjemission Efter støjdæmpning af kedlerne på centralen på Buen i, har der ikke været klage fra naboerne. Der er sket en mærkbar reduktion af støjniveauet. Per Sørensen Direktør Niels Jørgen Bæk Driftsleder 5. Arbejdsmiljø Håndtering af alle kemikalier på anlæggene sker i h.t. arbejds pladsbrugsanvisninger, der er udarbejdet på basis af le verandørforeskrifter leveret med de pågældende produkter. Arbejdspladsbrugsanvisningerne er udarbejdet i h.t. vejledning fra Arbejdstilsynet og i samarbejde med AM-Gruppen. Jørgen Mølgaard Regnskabschef Forelagt bestyrelsen 10/ Alle steder, hvor der arbejdes med kemikalier og ætsende væsker, er der ophængt beskyttelsesvejledninger, og der forefindes de nødvendige personlige værnemidler samt brusere og øjenskyllere. Flemming Simonsen Formand Helmuth Zickert Næstformand

6 Anvendt regnskabspraksis Generelt Det grønne regnskab er udarbejdet med udgangspunkt i lov om grønne regnskaber med tilhørende bekendtgørelse og omfatter det væsentlige ressourceforbrug og de forurenende stoffer ved selskabets aktivitet. Regnskabet i dets nuværende form indeholder dog punkter, der ligger ud over lovens krav. På visse områder er mængdeangivelserne baseret på skøn ogberegninger. De væsentligste anvendte regnskabs- og opgørelsesmetoder er: Energiforbrug Energiforbruget for de anvendte energikilder er opgjort ved forbrugsaflæsning af målere for regnskabsperioden. Forbrug af hjælpestoffer Forbrug af hjælpestoffer er opgjort ud fra faktisk forbrug i regnskabsperioden. Forbruget af vand er opgjort ved måleraflæsning på forbrugsstedet. Produktion Produktionsdata er fremkommet ved måleraflæsning. Opgørelse af udledning GRØNT REGNSKAB > 6 I henhold til Miljøministeriets regler for rapportering af oplysninger om udledning fra virksomheder, er der ud for de enkelte stoffer i input- og opgørelsen anført, om mængden er anslået (A), beregnet (B) eller målt (M), suppleret med oplysning om konkret metode for opgørelse af mængden. Noter 1. Energiforbrug. Naturgas anvendes som brændstof i turbinen og til gaskedler. På biomasseværket anvendes rene træpiller uden bindemiddel. Kraftvarmeværket, kulværket og alle spidslastcentralerne er tilsluttet det offentlige elforsyningsnet og anvender elektricitet til bl.a. drift af pumper og andet udstyr. Den varme, som det kommunale affaldsforbrændingsanlæg producerer, aftages af Hjørring Varmeforsyning og sendes videre til forbrugerne. 2. Hjælpestoffer. Der er ikke skiftet olie på turbine. Salt anvendes til blødgøring af vand. Lud (natriumhydroxyd) og Hydro-X modvirker tæring af rør. 3. Forurenende stoffer i processen. Ammoniak modvirker tæring af dampkedel. 4. Forurenende stoffer i udledning til luft. De forurenende stoffer til luft er primært forbrændingsgasserne fra turbinen. 5. Forurenende stoffer i udledning til kloak. Rensevæske til gasturbine er en godkendt sæbe, som må ledes direkte i kloak. Den totale udledning af spildevand er ca m3. 6. Forurenende stoffer i udledning til jord. Fjernvarmevand som undslipper ved udskiftning af rør og ved utætheder, indeholder natriumhydroxyd og Hydro-X i meget små koncentrationer. 7. Forurenende stoffer i affald. Slagger fra træpiller går gennem vandbad og udgør ca. 1,1% af den forbrændte vægt.

7 Input- og opgørelse Note Opgørelsesmetode f. udledning Enhed 2009/ /9 1 Energiforbrug Naturgas (samlet gasforbrug) M Nm Elektricitet (samlet køb af alle lokaliteter)... M MWh Varme (køb fra AVV I/S) M MWh Forbrug af træpiller M Ton Køb af varme fra biogasanlæg M MWh Forbrug af hjælpestoffer Gasturbinekompressor, rensevæske M ltr Olie til hovedmaskineanlæg M kg Glucol til komponentkølesysyem M m Vandforbrug inkl. brugsvand M m Kemikalier til vandbehandling: Salt (NaCl) M kg Lud (NaOH) M kg Hydro-X (kedelstensvæske) B OTH kg Uranin (sporstof) M kg Produktion/Salg Elenergi leveret til transformatorstation..... M MWh Varme leveret hos forbrugerne M MWh Forurenende stoffer i processen Kedel: Ammoniak (NH3) A kg Forurenende stoffer i udledning til luft Samlede røggasmængder i kraftvarmeværk. M PER m CO kraftvarmeværk M PER kg CO 2 kraftvarmeværk M PER kg NOx kraftvarmeværk M PER kg CO 2 spidslastcentraler B MAB kg Forurenende stoffer i udledning til kloak Gasturbinekompressor, rensevæske B OTH ltr Salt B OTH kg GRØNT REGNSKAB > 7 6 Forurenende stoffer i udledning til jord Hydro-X (kedelstensvæske) B OTH kg Lud (NaOH) B OTH kg Uranin (sporstof) Forurenende stoffer i affald Affald til håndaflæsning M ALT kg Skumning af OBU OE1, olie emballeret M ALT kg Spildolie, emballeret M ALT kg EE-affald u/billedrør (1330) M ALT kg Håndtering, EE-affald M ALT kg Flasker, behandling (1210) M ALT kg Pap, behandling (1320) M ALT kg Blandet papir, behandling (1330) M ALT kg Papir og aviser, behandling (1340) M ALT kg Kobberledning (1595) M ALT kg Erhvervsaffald (2020) M ALT kg Slagger fra bioanlæg (3230) M ALT kg Ren jord M ALT kg Olieforurenet jord 0,05-1,0% M ALT kg Kemikalieforurenet jord M ALT kg Kemikalieforurenet jord, kviksølv M ALT kg Let forurenet jord M ALT kg Jord til 19, direkte M ALT kg Elektronik, batterier M ALT kg Spildolie (fra olieskift) M ALT kg Olie-/vandudskiller tømt (OBU 376 og 377) A ltr Filtermateriale/kviksølv M ALT kg

8 Energifordelingsskema Det samlede energiflow gennem Hjørring Varmeforsyning er vist på nedenstående illustration MWh MWh MWh MWh. Biogasvarme: MWh MWh MWh eller 0,4% af tilført energi MWh eller 80,3% af tilført energi MWh eller 19,3% af tilført energi MWh MWh MWh MWh. Biogasvarme: MWh MWh MWh eller 0,6% af tilført energi MWh eller 79,4% af tilført energi MWh eller 20,0% af tilført energi MWh MWh MWh MWh. Biogasvarme: MWh MWh MWh eller 8,7% af tilført energi MWh eller 71,3% af tilført energi MWh eller 20,1% af tilført energi 2009/ MWh MWh MWh MWh. Biogasvarme: MWh MWh MWh eller 0,4% af tilført energi MWh eller 79,6% af tilført energi MWh eller 20,0% af tilført energi 2008/ MWh MWh MWh MWh. Biogasvarme: MWh MWh MWh eller 2,2% af tilført energi MWh eller 75,3% af tilført energi MWh eller 22,5% af tilført energi Buen 7, Hjørring by 9800 Hjørring Tlf