PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015"

Transkript

1 JANUAR 2016 PARKINSONFORENINGEN PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 RAPPORT CAND. POLIT, PH.D NIELS ANKER, COWI I SAMARBEJDE MED NEUROLOG, OVERLÆGE TOVE HENRIKSEN, BISPEBJERG HOSPITAL

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JANUAR 2016 PARKINSONFORENINGEN PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 RAPPORT 4. FEBRUAR 2016

4

5 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG INDHOLD 1 Indledning Baggrund Formål Metode 8 2 Hvem er parkinsonpatienterne? Antallet af parkinsonpatienter i Danmark Beskrivelse af patienterne 10 3 Patienternes forsørgelsesgrundlag Forsørgelsesgrundlag blandt alle De åriges forsørgelsesgrundlag Forsørgelsesgrundlag før overgang til førtidspension 23 BILAG Bilag A Parkinsonpatienterne i de enkelte kommuner 27 Bilag B Afgrænsning af parkinsonpatienterne 30

6

7 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Indledning I 2014 udarbejdede COWI en analyse for Parkinsonforeningen, der dels opgjorde antallet af parkinsonpatienter i Danmark og dels belyste patienternes forsørgelsesstatus i Analyserne blev i 2014 offentliggjort i en international artikel samt i rapporten: Parkinsonpatienternes forsørgelsesstatus. Parkinsonforeningen har ønsket at få gennemført en opdatering af denne analyse og af antallet af parkinsonpatienter i 2015, samt at få foretaget en belysning af, hvilke typer af forsørgelse, der går forud for førtidspension for de parkinsonpatienter der modtager førtidspension. Projektet er finansieret af Parkinsonforeningen. Cand. polit., ph.d. Niels Anker, COWI A/S har gennemført analyserne på grundlag af data fra Lægemiddeldatabasen, Landspatientregisteret, Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og en række registre i Danmarks Statistik. I forbindelse med afgrænsningen af gruppen af parkinsonpatienter har neurolog, overlæge Tove Henriksen, Bispebjerg Hospital stået for fastlæggelsen af kriterier med hensyn til, hvilke lægemidler med tilhørende dosering, styrke og indikation for ordination, der indgår i undersøgelsens inklusionskriterier. 1.1 Baggrund Parkinsons sygdom er en kronisk og fremadskridende hjernesygdom som rammer ca. 1 ud af mennesker. Symptomerne varierer meget fra person til person, men er karakteriseret ved rysten, muskelstivhed, langsomme træge bevægelser, problemer med finmotorikken og balance- og gangforstyrrelser. Årsagen til sygdommen er ikke kendt, men skyldes bl.a. mangel på det organiske signalstof dopamin i hjernen. Ved et optimalt behandlingsforløb kan et flertal forvente en høj grad af symptomdæmpning og et livsforløb, som ikke bliver kortere på grund af sygdommen.

8 8 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Formål Det overordnede formål med analysen er at opgøre antallet af parkinsonpatienter i 2015 og belyse parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag, herunder hvor stor en del af parkinsonpatienterne i den erhvervsaktive alder, der er i beskæftigelse, og hvor mange patienter, der modtager forskellige typer af overførselsindkomster. Formålet er således, at: foretage en opdatering af antallet af parkinsonpatienter i Danmark i 2015 foretage en analyse af patienternes forsørgelsesgrundlag i 2015 foretage en analyse af hvilke typer af forsørgelse, parkinsonpatienterne har modtaget, før de eventuelt overgår til førtidspension belyse de væsentligste ændringer i 2015 set i forhold til den forrige analyse. 1.3 Metode Afgrænsningen af parkinsonpatienter, der er i live 1. januar 2015, tager udgangspunkt i, at der mindst 2 gange i 2013 eller 2014 er indløst recept på et relevant lægemiddel i et relevant dosisinterval ordineret til Parkinsons sygdom eller Parkinsonsdemens, dvs. at indikationskoden for ordination er lig med 351: Parkinsons sygdom eller 595: Parkinsondemens. Oversigten over relevante lægemidler og dosisintervaller er udarbejdet i samarbejde med neurolog, overlæge Tove Henriksen, Bispebjerg Hospital og er vist i bilag B. Herudover baseres analyserne på registerbaserede oplysninger fra Lægemiddeldatabasen, Landspatientregisteret, Beskæftigelsesministeriets DREAM-database samt udtræk fra udvalgte registre i Danmarks Statistik. Analyserne er foretaget på Forskermaskinen på Danmarks Statistik.

9 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Hvem er parkinsonpatienterne? 2.1 Antallet af parkinsonpatienter i Danmark Afgrænsningen af undersøgelsens population er blevet foretaget med udgangspunkt i oplysninger fra Lægemiddeldatabasen. Neurolog, overlæge Tove Henriksen, der også er lægekonsulent for Parkinsonforeningen har stået for fastlæggelsen af kriterier med hensyn til, hvilke lægemidler med tilhørende dosering, styrke og indikation for ordination der indgår i undersøgelsens inklusionskriterier. Lægemidler til behandling af Parkinsons sygdom hører under ATC-gruppe N04B. For at skelne behandling med disse lægemidler af Parkinsons sygdom fra andre lidelser eller sygdomme som Restless Legs Syndrome ses der derfor primært på de pågældende lægemidler i kombination med styrke og dosering 1. Den valgte afgrænsning omfatter personer, der var i live primo 2015, og som i 2013 eller 2014 mindst 2 gange indløste recept på et relevant lægemiddel med den angivne styrke og dosering (se bilag B) - under forudsætning af, at lægen samtidig har angivet, at lægemidlet er ordineret til Parkinsons sygdom eller Parkinsondemens, dvs. at indikationskoden for ordination er lig med 351: Parkinsons sygdom eller 595: Parkinsondemens personer inkluderes i analysen som parkinsonpatienter med denne afgrænsning. Til sammenligning viste analysen af parkinsonpatienternes forsørgelsesstatus i 2010, at der var parkinsonpatienter. Den anvendte metode til afgrænsning af gruppen af parkinsonpatienter er behæftet med en vis usikkerhed. Det er kendt, at der er usikkerhed knyttet til lægernes angi- 1 Medicin i grupperne N04AA02/04 er præparater som typisk anvendes i psykiatrien som bivirkningsmedicin til neuroleptika. Det drejer sig om præparaterne biperidin, orphenadin og procyclin. Der kan være ganske få parkinsonpatienter som medicineres med disse præparater, men det drejer sig anslået om færre end 10. Det er derfor ikke fundet nødvendigt at medtage disse præparater i undersøgelsen.

10 10 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 velse af indikation for ordination. Samtidig er det kendt, at der er usikkerhed forbundet med lægernes angivelse af dosering. Mange ordinationer indeholder f.eks. ikke dosering på recepten. Enten fordi lægen har angivet 'dosering efter skriftlig anvisning', eller fordi dosering helt mangler. Ser vi bort fra doseringskravene, som de er angivet i bilag B, er der alt i alt patienter, der var i live primo 2015, der har indløst mindst 2 recepter på de relevante lægemidler i 2013 og 2014 hvor lægen har angivet, at lægemidlet er ordineret til Parkinsons sygdom eller Parkinsondemens. Spørgsmålet er derfor, om den valgte afgrænsning indebærer, at antallet af parkinsonpatienter undervurderes. Dette kan ikke helt udelukkes. På den anden side kan det heller ikke udelukkes, at det store antal indløste recepter, der er ordineret til Parkinsons sygdom eller Parkinsondemens kan hænge sammen med tilskudsreglerne, der indebærer tilskud til medicinen f.eks. til patienter med Restless Legs Syndrome - såfremt den er ordineret med disse indikationskoder. For at kunne skelne parkinsonpatienter fra patienter med andre lidelser eller sygdomme som Restless Legs Syndrome, er det derfor vores vurdering, at den mest sikre metode til afgrænsning af gruppen af parkinsonpatienter på nuværende tidspunkt er at tage udgangspunkt i ordination og indløsning af recepter på de pågældende lægemidler i kombination med lægemidlernes styrke og lægernes angivelse af dosering og indikationskode svarende til metoden i denne undersøgelse. 2.2 Beskrivelse af patienterne Kønsfordeling Flertallet af parkinsonpatienter er mænd. Næsten 6 ud af 10 patienter er således mænd, som det ses af Figur 2-1 (59 %). Figur 2-1 Kønsfordeling blandt parkinsonpatienter % 59% Mænd Kvinder

11 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Kønsfordelingen er blevet en lille smule skævere siden 2010, hvor andelen af mænd var 57 % Alder Hovedparten af parkinsonpatienterne er 70 år og derover (61 %). Omvendt er det kun 21 % af patienterne, der endnu ikke har nået folkepensionsalderen (65 år). Det ses af Figur 2-2, der viser parkinsonpatienternes aldersfordeling den 1. januar Figur 2-2 Parkinsonpatienterne fordelt efter alder år; 2% år; 6% år; 0% år; 2% år; 9% år; 13% år; 10% år; 19% år; 18% år; 21% Note: Datamaterialet indeholder alene oplysning om fødselsmåned og år, dvs. den præcise fødselsdato freår ikke af datamaterialet. Der er derfor anvendt en tilnærmet beregning af alderen i januar Sammenlignet med 2010 har aldersfordelingen ændret sig lidt. Aldersgruppen år udgør en lidt større del af parkinsonpatienterne i begyndelsen af 2015, end de gjorde i slutningen af % af patienterne var år i 2010 mod 39 % i 2015 (Tabel 2-1). Tabel 2-1 Aldersfordeling blandt parkinsonpatienter i 2010 og år 0% 0% år 2% 2% år 9% 9% år 10% 11% år 18% 16% år 21% 19% år 19% 19% år 13% 14% år 6% 7% 90+ år 2% 2%

12 12 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Etnisk baggrund 5 % af patienter har indvandrer-baggrund, dvs. at de er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Resten har dansk baggrund. Andelen med indvandrerbaggrund er vokset en smule fra 4 % i 2010, men andelen af indvandrere/ efterkommere er fortsat noget mindre blandt parkinsonpatienterne end i befolkningen som helhed, hvor den er 12 %. Det hænger blandt andet sammen med, at befolkningens gennemsnitsalder blandt borgere med indvandrerbaggrund er lavere end blandt borgere med dansk baggrund. Gennemsnitsalderen i befolkningen blandt 18+ årige med indvandrerbaggrund er 40½ år. Blandt borgere med dansk baggrund er den 50 år Uddannelsesbaggrund Godt en tredjedel af parkinsonpatienterne har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse (36 %). 38 % har en erhvervsfaglig uddannelse og 25 % har en videregående uddannelse. Siden 2010 er andelen uden erhvervskompetencegivende uddannelse faldet en del (fra 42 % til 36 %) jf. Figur 2-3. Figur 2-3 Parkinsonpatienterne fordelt efter uddannelsesbaggrund. Højeste fuldførte uddannelse oktober 2014 og oktober Grundskole 34% 40% Gymnasial uddannelse 2% 2% Erhvervsfaglig uddannelse 38% 36% Kort videregående uddannelse 3% 3% Mellemlang videregående uddannelse 15% 13% Lang videregående uddannelse 7% 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Plejehjem 61 % af parkinsonpatienterne bor sammen med en ægtefælle, men relativt mange af parkinsonpatienterne bor alene (28 %). Det vil sige, at de hverken bor sammen med en ægtefælle eller på plejehjem. Det er i endnu højere grad tilfældet blandt de 80+ årige. I denne aldersgruppe bor 37 % af parkinsonpatienterne alene. Andelen af parkinsonpatienter, der bor alene, er dog faldet lidt siden 2010, hvor 30 % boede alene. Samtidig er andelen, der bor sammen med en ægtefælle, vokset fra 59 % i En tilsvarende tendens ses inden for aldersgrupperne år og 80+ årige.

13 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG % af patienterne skønnes at bo på plejehjem i 2014 svarende til omkring 781 personer. Dette omfatter plejehjem, beskyttede boliger, plejeboliger og friplejeboliger, herunder også selvejende institutioner og diakonhjem. Blandt de årige bor 8 % af parkinsonpatienterne på plejehjem og blandt de 80+ årige er andelen 26 % (Figur 2-4). Disse tal bygger på registerdata baseret på en opgørelse af antallet af plejehjemsbeboere som beskrevet i notatet: Imputering af borgere på plejehjem/ -bolig. Ældredokumentation. Danmarks Statistik, dateret 24. juni Ifølge Danmarks Statistik er antallet af plejehjemsbeboere på landsplan antagelig undervurderet med ca. 10 %. Såfremt dette også er tilfældet for parkinsonpatienter, kan det korrekte antal plejehjemsbeboere være ca Andelen af patienterne, der bor på plejehjem i 2014, er uændret i forhold til Billedet er det samme inden for de enkelte aldersgrupper i figuren. I befolkningen som helhed har der derimod været en faldende tendens. I befolkningen er andelen af 80+ årige, der bor på plejehjem således faldet fra 21 % i 2010 til 19 % i Det vil sige, at andelen af plejehjemsbeboere blandt de 80+ årige parkinsonpatienter fortsat er noget højere blandt parkinsonpatienterne end i befolkningen. Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Parkinsonpatienterne i 2015 og 2010 fordelt efter om de boede alene, på plejehjem eller sammen med ægtefælle. 69% 71% 67% 64% 2% 2% 8% 9% 28% 28% 25% 28% 38% 35% 26% 25% 37% 40% 61% 59% 11% 11% 28% 30% -64 år -64 år år år 80+ år 80+ år Alle Alle Bor alene Bor på plejehjem - evt. med ægtefælle Bor sammen med ægtefælle - ej plejehjem Geografi Den følgende tabel viser antallet af parkinsonpatienter, der bor i de enkelte kredse, som Parkinsonforeningen inddeler landet i. 2 Kilde: Tabellerne RESI01 og FOLK1 i Statistikbanken, Danmarks Statistik den 19/

14 14 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 Tabel 2-2 Parkinsonpatienter med bopæl i de enkelte kredse fordelt efter alder. -64 år år 80+ år Antal København/Frederiksberg kreds 22% 59% 19% 528 Storkøbenhavns kreds 20% 55% 25% 1004 Nordsjællands kreds 19% 60% 21% 534 Sjællands Østkreds 21% 63% 16% 363 Vestsjællands kreds 20% 61% 19% 366 Storstrømmens kreds 21% 57% 22% 340 Bornholms kreds 24% 48% 28% 54 Fyns kreds 1 21% 58% 21% 733 Sønderjyllands kreds 18% 63% 19% 387 Sydvestjyllands kreds 2 18% 59% 23% 400 Sydøstjyllands kreds 22% 57% 20% 495 Vestjyllands kreds 23% 55% 22% 435 Østjyllands kreds 3 25% 58% 16% 784 Midtnordjyllands kreds 21% 54% 25% 270 Nordjyllands kreds 4 23% 59% 18% 566 Note: Af anonymitetshensyn har COWI ikke fået oplysning om kommunetilhørsforholdet for 35 parkinsonpatienter, der bor i en af kommunerne Langeland, Fanø, Samsø og Læsø. Kredstilhørsforholdet har derfor ikke kunnet bestemmes for disse patienter. 1: Eksklusiv Langeland, 2: Eksklusiv Fanø, 3: Eksklusiv Samsø, 4: Eksklusiv Læsø Komorbiditet Andre sygdomme Mange af parkinsonpatienterne har inden for de sidste to år været indlagt eller behandlet ambulant på et sygehus for andre sygdomme end Parkinsons sygdom parkinsonpatienter svarende til 69 % af patienterne i har således været indlagt eller behandlet ambulant med en aktionsdiagnose forskellig fra Parkinsons sygdom (G20). I 2010 var det tilsvarende tal patienter svarende til 71 % af parkinsonpatienterne. I disse tal er der set bort fra skadestuepatienter. Den følgende tabel viser andelen af det samlede antal parkinsonpatienter, der har været indlagt eller behandlet ambulant med en aktionsdiagnose inden for de viste hovedgrupper i 2013 eller 2014 og i 2009 eller 2010.

15 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Figur 2-5 Komorbiditet blandt parkinsonpatienter. Andel af parkinsonpatienterne i 2015, der har været indlagt eller behandlet ambulant på et sygehus med de viste aktionsdiagnoser i samt andelen af parkinsonpatienterne i 2010, der havde været indlagt/ behandlet ambulant i Aktionsdiagnose (hovedgrupper) A00-B99: Infektuøse og parasitære sygdomme 4% 3% C00-D48: Svulster 9% 9% D50-D89: Blod, bloddannende organer el. immunsystem 2% 2% E00-E90: Endokrine, ernæringsbetingede og stofskifte-sygdomme 6% 8% F00-F99: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 2% 3% G00-G99: Nervesystemet excl. G20 Parkinsons sygdom 10% 13% H00-H59: Øje og øjenoivelser 9% 10% H60-H95: Øre- og processus mastoideus 5% 6% I00-I15 & I30-I99:Kredsløbsorganer ekskl. I20-I28 12% 13% I20-I25: Iskæmiske hjertesygdomme 3% 4% I26-I28: Pulmonal hjertesygdom & sygdomme i lungekredsløbet 1% 0% J00-J99: Åndedrætsorganer 7% 6% K00-K93: Fordøjelsesorganer 12% 12% L00-L99: Hud og underhud 3% 3% M00-M99: Knogler, muskler og bindevæv 20% 18% N00-N99: Urin- og kønsorganer 10% 11% O00-Q99: Svangerskab, fødsel & barsel mv. 0% 0% R00-R99: Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds 24% 21% S00-T98: Læsioner og forgiftninger mv. 20% 14% Parkinsonpatienterne har især været indlagt eller i ambulant behandling i forbindelse med symptomer og abnorme fund, der ikke er klassificeret andetsteds (24 %), i forbindelse med læsioner og forgiftninger mv. (20 %), samt i forbindelse med sygdomme eller skader i knogler, muskler og bindevæv (20 %) og for alle tre diagnosegrupper har der været en stigning siden Det har især været tilfældet med hensyn til læsioner og forgiftninger mv., hvor andelen, der har været indlagt/ behandlet ambulant steg fra 14 % i til 20 % i Den følgende tabel viser antallet af indlæggelser og ambulante kontakter på et sygehus blandt parkinsonpatienterne i , hvor aktionsdiagnosen ikke har været Parkinsons sygdom.

16 16 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 Figur 2-6 Antal indlæggelser/ ambulante kontakter blandt parkinsonpatienter, der har været indlagt/ behandlet ambulant på et sygehus i for andre aktionsdiagnoser end Parkinsons sygdom. Aktionsdiagnose (hovedgrupper) Antal indlæggelser/ ambulante kontakter A00-B99: Infektuøse og parasitære sygdomme 459 C00-D48: Svulster D50-D89: Blod, bloddannende organer el. immunsystem 250 E00-E90: Endokrine, ernæringsbetingede og stofskiftesygdomme F00-F99: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser G00-G99: Nervesystemet excl. G20 Parkinsons sygdom H00-H59: Øje og øjenoivelser 956 H60-H95: Øre- og processus mastoideus 445 I00-I15 & I30-I99:Kredsløbsorganer ekskl. I20-I I20-I25: Iskæmiske hjertesygdomme 468 I26-I28: Pulmonal hjertesygdom & sygdomme i lungekredsløbet 92 J00-J99: Åndedrætsorganer K00-K93: Fordøjelsesorganer L00-L99: Hud og underhud 271 M00-M99: Knogler, muskler og bindevæv N00-N99: Urin- og kønsorganer O00-Q99: Svangerskab, fødsel & barsel mv. 22 R00-R99: Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds S00-T98: Læsioner og forgiftninger mv Alt i alt har parkinsonpatienterne haft indlæggelser/ ambulante kontakter for læsioner og forgiftninger mv., indlæggelser/ ambulante kontakte for symptomer og abnorme fund, der ikke er klassificeret andetsteds og indlæggelser/ ambulante kontakter for sygdommer og skader i knogler, muskler og bindevæv.

17 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Patienternes forsørgelsesgrundlag Hvad lever parkinsonpatienterne af, dvs. hvad er deres forsørgelsesgrundlag? Det er temaet i dette afsnit, der først tager udgangspunkt i forsørgelsesgrundlaget blandt samtlige parkinsonpatienter, og derefter belyser forsørgelsesgrundlaget blandt de parkinsonpatienter, der endnu ikke har nået pensionsalderen. Parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag er opgjort i uge blandt de patienter, der var i live og boede i Danmark ved starten af den efterfølgende uge. Det var tilfældet for i alt patienter. 3.1 Forsørgelsesgrundlag blandt alle 79 % af parkinsonpatienterne er folkepensionister og yderligere 3 % modtager efterløn eller fleksydelse. 8 % modtager førtidspension eller er i skånejob (kun 7 personer er i skånejob). 8 % af parkinsonpatienterne er beskæftigede: 6 % er selvforsørgende, dvs. at de ikke modtager offentlig forsørgelse 3, og 2 % er i fleksjob Disse resultater er baseret på analyse af Beskæftigelsesministeriets DREAMdatabase og tager udgangspunkt i parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i uge En status som selvforsørgende indebærer, at man ikke modtager offentlig forsørgelse. Langt de fleste i denne gruppe må antages at være beskæftigede.

18 18 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 Tabel 3-1 Parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i uge Alle aldersgrupper. Antal Procent Selvforsørgelse 401 6% Dagpenge 16 0% Kontanthjælp 15 0% Sygedagpenge 70 1% Jobafklaring 6 0% Fleksjob 144 2% Ledighedsydelse 23 0% Ressourceforløb 5 0% Førtidspension, skånejob 568 8% Efterløn, fleksydelse 190 3% Folkepension % Andet (uddannelse, barsel, revalidering) 5 0% I alt % Billedet af parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag svarer dermed i høj grad til det billede, der tegnede sig i 2010, som det ses af den følgende figur. Figur 3-1 Parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i henholdsvis uge og uge Alle aldersgrupper. Selvforsørgelse Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge, jobafklaring* Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension, skånejob, ressourceforløb* Efterløn, fleksydelse Folkepension Andet (uddannelse, barsel, revalidering) 6% 5% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 2% 2% 0% 0% 8% 9% 3% 3% 0% 0% 79% 78% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Note: Figuren viser forsørgelsesgrundlaget i 2010 for parkinsonpatienter i 2010, og forsørgelsesgrundlaget i 2015 for parkinsonpatienter i *: Ydelsen eksisterede ikke i 2010.

19 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG De åriges forsørgelsesgrundlag Resultaterne i afsnit 3.1 hænger selvfølgelig i høj grad sammen med parkinsonpatienternes aldersfordeling. Vi har derfor undersøgt forsørgelsesstatus blandt de årige parkinsonpatienter - dvs. i aldersgruppen, der er i den arbejdsdygtige alder. Resultaterne er vist i Tabel 3-2. Tabel 3-2 De årige parkinsonpatienters forsørgelsesgrundlag i uge Antal Procent Selvforsørgelse % Sygedagpenge, jobafklaring 76 5% Fleksjob, ledighedsydelse % Førtidspension, skånejob, ressourceforløb % Efterløn, fleksydelse % Andet (dagpenge, kontanthjælp, uddannelse, barsel, revalidering) 36 2% I alt % 28 % af patienterne er selvforsørgende. 5 % modtager sygedagpenge eller er i jobafklaring, 12 % er i fleksjob eller modtager ledighedsydelse (og er derfor visiteret til fleksjob), 40 % modtager førtidspension eller er i skånejob eller ressourceforløb og 13 % modtager efterløn eller fleksydelse. Figur 3-2 De årige parkinsonpatienters forsørgelsesgrundlag i uge og uge Selvforsørgelse 28% 25% Sygedagpenge, jobafklaring* 5% 4% Fleksjob, ledighedsydelse 12% 11% Førtidspension, skånejob, ressourceforløb* 40% 43% Efterløn, fleksydelse 13% 16% Andet (dagpenge, kontanthjælp, uddannelse, barsel, revalidering) 2% 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Note: Figuren viser forsørgelsesgrundlaget i 2010 for de årige parkinsonpatienter i 2010, og forsørgelsesgrundlaget i 2015 for de årige parkinsonpatienter i *: Ydelsen eksisterede ikke i Figur 3-2 sammenligner parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i 2015 og Som det ses, adskiller patienternes forsørgelsesgrundlag i 2015 sig ikke afgørende fra forsørgelsesgrundlaget i Eneste signifikante forskel på forsør-

20 20 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 gelsesgrundlaget i de to år er, at 13 % af parkinsonpatienterne i 2015 modtager efterløn/ fleksydelse mod 16 % af patienterne i De øvrige forskelle er ikke signifikante, hvilket betyder, at det ikke kan udelukkes med tilstrækkelig sikkerhed, at der ikke er tale om statistiske tilfældigheder Køn Der er væsentlige forskelle på de mandlige og kvindelige parkinsonpatienters forsørgelsesgrundlag. Mændene er i langt højere grad selvforsørgende end kvinderne der til gengæld i langt højere grad modtager førtidspension (kun meget få er i skånejob eller ressourceforløb). 33 % af mændene var selvforsørgende i uge mod 19 % af kvinderne. Og omvendt modtog 36 % af mændene førtidspension mv. mod 47 % af kvinderne. Figur 3-3 Mandlige og kvindelige parkinsonpatienters forsørgelsesgrundlag i uge årige. Selvforsørgelse 19% 33% Sygedagpenge, jobafklaring 5% 5% Fleksjob, ledighedsydelse 11% 12% Førtidspension, skånejob, ressourceforløb 36% 47% Efterløn, fleksydelse 13% 14% Andet 2% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Mænd Kvinder En forklaring på disse resultater kunne evt. være aldersforskelle på de to køn, men de to tendenser genfindes i alle aldersgrupper bortset fra de yngste under 40 år. Forskelle i aldersfordelingen mellem de mandlige og kvindelige parkinsonpatienter er således ikke årsagen til, at mændene i højere grad er selvforsørgende, mens kvinderne i højere grad er førtidspensionister mv Alder Tabel 3-3 viser parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag opdelt efter alder. Andelen, der er selvforsørgende er størst blandt de årige og falder derefter. Blandt de under 40 årige er der også en del, der er i gang med uddannelse, barsel eller revalidering. Mellem 34 % og 42 % af de enkelte aldersgrupper i tabellen modtager førtidspension eller i skånejob eller ressourceforløb. Der er ikke signifikant forskel på denne

21 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG andel mellem de enkelte aldersgrupper. Det betyder, at det ikke kan udelukkes med tilstrækkelig sikkerhed, at der ikke er tale om statistiske tilfældigheder. Blandt de årige modtager lidt under en tiendel sygedagpenge eller er i jobafklaring. Samtidig er andelen, der er i fleksjob eller modtager ledighedsydelse relativt stor i denne aldersgruppe (40-49 år: 13 %; år: 16 %). 28 % af de årige er på efterløn eller fleksydelse. Tabel 3-3 Parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i uge opdelt efter alder årige år år år år Selvforsørgelse 29% 43% 33% 20% Sygedagpenge, jobafklaring 9% 8% 3% Dagpenge 0% 2% 1% Kontanthjælp 19% 1 3% 1% 0% Fleksjob 11% 13% 7% Ledighedsydelse 2% 3% 1% Efterløn, fleksydelse 0% 0% 0% 28% Førtidspension, skånejob, ressourceforløb Andet (Uddannelse, barsel, revalidering) 42% 40% 41% 34% 2 10% 0% 0% Antal personer : Omfatter sygedagpenge, jobafklaring, dagpenge, kontanthjælp, fleksjob og ledighedsydelse. 2: Omfatter førtidspension, skånejob, ressourceforløb, uddannelse, barsel og revalidering men først og fremmest førtidspension. Set i forhold til forsørgelsesgrundlaget i 2010 er der flere selvforsørgende blandt de årige i Den samme tendens ses i de øvrige aldersgrupper, men her er forskellen ikke signifikant. Omvendt ses en tendens til, at lidt flere i gruppen 40+ årige modtager sygedagpenge mv. i 2015 end i 2010, men forskellen er ikke signifikant. Endelig er der en tendens til, at der er færre, der modtager førtidspension mv. i 2015 end der var i 2010 blandt de 40+ årige, men heller ikke disse forskelle er signifikante Etnisk baggrund Der er flere selvforsørgende blandt parkinsonpatienterne med dansk baggrund (28 %) end med indvandrer baggrund (18 %) jf. Figur 3-4. Omvendt er der færre førtidspensionister mv. blandt parkinsonpatienterne med dansk baggrund end med indvandrer baggrund. Blandt parkinsonpatienterne med

22 22 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 dansk baggrund er andelen, der modtager førtidspension eller er i skånejob eller ressourceforløb 39 %, mens den er 56 % blandt patienterne med indvandrer baggrund. Figur 3-4 Parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i uge opdelt efter etnisk baggrund årige. Selvforsørgelse 18% 28% Sygedagpenge, jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse 5% 7% 12% 8% Førtidspension, skånejob, ressourceforløb 39% 56% Efterløn, fleksydelse 4% 14% Andet 2% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Dansk Indvandrere/ efterkommere Familiestatus Parkinsonpatienterne, der er enlige, er i langt mindre grad selvforsørgende end de parkinsonpatienter, der er samlevende. Det er tilfældet i alle aldersgrupper over 40 år. 33 % af de gifte/ samlevende parkinsonpatienter var selvforsørgende i uge mod 17 % af de enlige (Figur 3-5). Samtidig er der flere efterlønsmodtagere og modtagere af fleksydelse blandt gifte/ samlevende (16 %) end blandt de enlige (7 %). Figur 3-5 Parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i uge opdelt efter familiestatus årige. Selvforsørgelse 17% 33% Sygedagpenge, jobafklaring 6% 5% Fleksjob, ledighedsydelse 12% 10% Førtidspension, skånejob, ressourceforløb 32% 58% Efterløn, fleksydelse Andet 2% 3% 7% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Ægtepar, samlevende Enlig

23 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Omvendt er der væsentligt flere, der modtager førtidspension mv. blandt de enlige parkinsonpatienter (58 %) end blandt de gifte/ samlevende (32 %), og denne tendens findes i alle aldersgrupper. Resultatet kan bl.a. være udtryk for, at der er relativt flere meget svage parkinsonpatienter i gruppen af enlige end blandt de gifte og samlevende Uddannelsesbaggrund Der er en klar sammenhæng mellem parkinsonpatienternes uddannelsesbaggrund og deres forsørgelsesgrundlag i uge Der er således med enkelte undtagelser en tendens til, at jo længere uddannelse patienterne har, jo flere er selvforsørgende. Blandt personer med lang videregående uddannelse er 55 % af patienterne selvforsørgende, mens den tilsvarende andel kun er 14 % blandt patienter, der ikke har anden uddannelse end grundskolen jf. Tabel 3-4. Omvendt er der en tendens til, at jo kortere uddannelse parkinsonpatienter har, jo flere er på førtidspension, i skånejob eller i ressourceforløb. 60 % af patienterne, der alene har en grundskoleuddannelse, modtager førtidspension mv., mens den tilsvarende andel er 20 % af patienterne med lang videregående uddannelse. Disse tendenser findes inden for alle aldersgrupper i alderen 40+ år. Tabel 3-4 Parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i uge opdelt efter personens højeste fuldførte uddannelse årige. Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Selvforsørgelse 14% 26% 25% 42% 32% 55% Sygedagpenge, jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Uddannelse, barsel, revalidering, dagpenge, kontanthjælp Førtidspension, skånejob, ressourceforløb Efterløn, fleksydelse 4% 9% 6% 6% 6% 8% 7% 14% 17% 10% 14% * 4% 7% 1% 0% 3% 60% 45% 35% 27% 38% 20% 10% 7% 18% 8% 11% 11% Antal personer * Omfatter sygedagpenge, jobafklaring, fleksjob, ledighedsydelse, uddannelse, barsel, revalidering, dagpenge og kontanthjælp. 3.3 Forsørgelsesgrundlag før overgang til førtidspension En stor del af de årige parkinsonpatienter modtager førtidspension eller er i skånejob. Det var tilfældet for 39 % (568 patienter) i uge

24 24 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 For disse patienter er tiden inden tilkendelsen af førtidspension ofte præget af usikkerhed om familiens fremtidige forsørgelsesgrundlag. Parkinsonforeningen har derfor ønsket at få belyst forsørgelsesgrundlaget i årene før eventuel overgang til førtidspension/ skånejob. Spørgsmålet er altså, hvad parkinsonpatienterne lever af, i perioden før de eventuelt overgår til førtidspension/ skånejob? For at belyse spørgsmålet har vi taget udgangspunkt i de parkinsonpatienter, der modtog førtidspension på et tidspunkt i perioden fra uge 1 uge , og i Tabel 3-5 viser vi forsørgelsesgrundlaget i den sidste uge før disse patienter modtog førtidspension 4. Tabel 3-5 Parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i den sidste uge før førtidspension/ skånejob. Parkinsonpatienter, der modtog førtidspension/ var i skånejob i Procent Selvforsørgelse 8% Dagpenge 0% Kontanthjælp 12% Sygedagpenge, jobafklaring* 52% Fleksjob 15% Ledighedsydelse 10% Ressourceforløb 0% Efterløn, fleksydelse 1% Andet (uddannelse, barsel, revalidering) 2% I alt 100% *: Ingen var i jobafklaring Godt halvdelen af de parkinsonpatienter, der var førtidspensionister i 2015, modtog sygedagpenge i ugen før overgangen til førtidspension (52 %). 25 % var visiteret til fleksjob, dvs. de var enten i fleksjob (15 %) eller modtog ledighedsydelse (10 %), og 8 % var selvforsørgende svarende til at de ikke modtog nogen form for offentlig forsørgelse i den pågældende uge. 12 % modtog kontanthjælp. Figur 3-6 viser parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i perioden fra 3 år før overgangen til førtidspension til ugen før førtidspension for de patienter, der var førtidspensionister i Som det ses af figuren var 16. Andelen, der er selvforsørgende, falder til omkring 8 % 19 uger før overgangen til førtidspension, og herefter falder den ikke yderligere. 4 Vi har defineret overgang til førtidspension som overgangen fra en periode bestående af mindst 10 uger uden førtidspension til en periode med førtidspension.

25 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Andelen der modtager arbejdsløshedsdagpenge er 7 % tre år før overgangen til førtidspension og falder fra omkring 1 ¾ år før overgangen til førtidspension og resten af tiden. Samtidig med faldet i andelen, der er selvforsørgende, og andelen der modtager arbejdsløshedsdagpenge ca. 1 ¾ år før overgangen til førtidspension - begynder en kraftig stigning i andelen, der modtager sygedagpenge. 3 år før overgangen til førtidspension modtager 10 % af parkinsonpatienterne sygedagpenge. Andelen stiger igennem hele perioden og er steget til 16 % ca. 1 ¾ år før overgangen til førtidspension og til 49 % ca. 20 uger før. Figur 3-6 Parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i perioden fra 3 år før overgang til førtidspension til ugen før førtidspension. Parkinsonpatienter, der modtog førtidspension i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Selvforsørgelse Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse Andet 'Andet' omfatter: Uddannelse, barsel, revalidering, ressourceforløb, førtidspension og skånejob. Når førtidspension indgår i 'andet' skyldes det, at enkelte personer ifølge DREAM-databasen har afbrudt en periode med førtidspension og f.eks. er kommet i fleksjob for så efter en periode at modtage førtidspension igen. Ugen før førtidspension er defineret som den sidste uge før førtidspension i den sidste periode bestående af mindst 10 uger uden førtidspension. Andelen af parkinsonpatienterne der er visiteret til fleksjob, dvs. at de enten er i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, stiger i perioden fra omkring 15 % tre år før overgang til førtidspension til omkring 27 % ca. ½ år før overgangen. Herefter er der færre og færre, der er i fleksjob, mens andelen der modtager ledighedsydelse stiger igennem hele perioden. Andelen af patienterne, der modtager kontanthjælp, stiger igennem hele forløbet fra 5 % tre år før overgang til førtidspension til 12 % umiddelbart før overgangen. Vi har set på, hvor stor en del af patienterne, der har modtaget de viste ydelser i Tabel 3-6 og Tabel 3-7 og for ydelserne i Tabel 3-6 også hvor længe i den tre årige periode fra tre år før overgang til førtidspension til den første uge med førtidspension.

26 26 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG % af de parkinsonpatienter, der var førtidspensionister i første halvår af 2015 var selvforsørgende på et tidspunkt i løbet af den tre-årige periode og 20 % var selvforsørgende i mindst to af de tre år. 25 % modtog offentlig overførselsindkomst i hele perioden (Tabel 3-6). 70 % modtog sygedagpenge på et tidspunkt i perioden og 37 % modtog sygedagpenge i mere end 1 år. 26 % var i fleksjob i løbet af perioden, og 14 % var i fleksjob i mindst 2 år. Tabel 3-6 Parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i perioden fra 3 år før overgang til førtidspension til ugen før førtidspension. Parkinsonpatienterne fordelt efter antallet af uger i denne periode, hvor de hhv. har været selvforsørgende, modtaget sygedagpenge eller været i fleksjob. Parkinsonpatienter, der modtog førtidspension i Slet ikke 1-52 uger uger uger Selvforsørgelse 25% 27% 28% 20% Sygedagpenge 30% 32% 31% 6% Fleksjob 74% 5% 7% 14% 17 % af de parkinsonpatienter, der var førtidspensionister i 2015, modtog arbejdsløshedsdagpenge på et tidspunkt i løbet af de tre år, 16 % modtog kontanthjælp og 11 % modtog ledighedsydelse. Tabel 3-7 Parkinsonpatienternes forsørgelsesgrundlag i perioden fra 3 år før overgang til førtidspension til ugen før førtidspension. Parkinsonpatienterne fordelt efter om de har modtaget de viste ydelser i denne periode. Parkinsonpatienter, der modtog førtidspension i Slet ikke Mindst 1 uge Dagpenge 83% 17% Kontanthjælp 84% 16% Uddannelseshjælp 100% 0% Jobafklaring 100% 0% Arbejdsmarkedsydelse 100% 0% Ledighedsydelse 89% 11% Ressourceforløb 100% 0% Efterløn, fleksydelse 99% 1% Andet (uddannelse, barsel, revalidering) 91% 9% Udover reglerne om førtidspension og adgangen hertil, ser sygedagpenge-reglerne således ud til at spille en helt afgørende rolle for de parkinsonpatienter, der på et tidspunkt ender med at modtage førtidspension, men også reglerne vedrørende fleksjob, dagpenge og kontanthjælp ser ud til at spille en vigtig rolle for mange.

27 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Bilag A Parkinsonpatienterne i de enkelte kommuner Parkinsonpatienterne i landets kommuner. Ekskl. Langeland, Fanø, Samsø og Læsø. Bopæl -64 år år 80+ år Antal 101 København 24% 59% 18% Frederiksberg 17% 59% 24% Ballerup 18% 60% 22% Brøndby 24% 58% 18% Dragør Gentofte 28% 52% 21% Gladsaxe 17% 53% 31% Glostrup 14% 61% 25% Herlev 21% 62% 17% Albertslund 34% 49% 17% Hvidovre 24% 60% 16% Høje-Taastrup 24% 61% 15% Lyngby-Taarbæk 16% 53% 30% Rødovre 22% 39% 39% Ishøj 19% 63% 19% Tårnby 18% 59% 23% Vallensbæk 14% 65% 22% Furesø 13% 60% 27% Allerød 11% 55% 34% Fredensborg 20% 61% 19% Helsingør 18% 61% 21% Hillerød 14% 64% 21% Hørsholm 12% 62% 27% Rudersdal 18% 49% 33% Egedal 19% 54% 27% Frederikssund 29% 55% 16% Greve 13% 73% 15% Køge 23% 61% 16% Halsnæs 16% 55% 29% Roskilde 23% 59% 18% Solrød 24% 62% 15% Gribskov 30% 63% 7% Odsherred 15% 67% 19% Holbæk 20% 56% 24% Faxe 24% 48% 28% Kalundborg 18% 62% 21% Ringsted 24% 52% 24% 42

28 28 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 Bopæl -64 år år 80+ år Antal 330 Slagelse 23% 68% 9% Stevns 17% 69% 14% Sorø 19% 60% 21% Lejre 26% 62% 13% Lolland 24% 63% 14% Næstved 25% 58% 17% Guldborgsund 19% 57% 24% Vordingborg 15% 58% 27% Bornholm 24% 48% 28% Middelfart 18% 70% 13% Assens 18% 57% 24% Faaborg-Midtfyn 14% 64% 21% Kerteminde 27% 55% 18% Nyborg 19% 56% 26% Odense 21% 56% 23% Svendborg 26% 50% 25% Nordfyns 27% 58% 15% Ærø Haderslev 20% 65% 15% Billund 21% 60% 19% Sønderborg 16% 67% 17% Tønder 24% 56% 21% Esbjerg 18% 60% 22% Varde 20% 49% 31% Vejen 14% 68% 18% Aabenraa 16% 62% 22% Fredericia 20% 59% 21% Horsens 22% 58% 19% Kolding 20% 61% 20% Vejle 24% 54% 22% Herning 25% 47% 29% Holstebro 18% 62% 19% Lemvig 26% 55% 19% Struer 29% 47% 24% Syddjurs 26% 57% 17% Norddjurs 22% 47% 31% Favrskov 24% 62% 14% Odder 27% 62% 11% Randers 19% 60% 21% Silkeborg 33% 54% 13% Skanderborg 28% 58% 14% Århus 25% 60% 15% 286

29 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Bopæl -64 år år 80+ år Antal 756 Ikast-Brande 29% 49% 22% Ringkøbing-Skjern 20% 64% 16% Hedensted 26% 54% 19% Morsø 25% 48% 28% Skive 21% 61% 18% Thisted 26% 56% 18% Viborg 18% 51% 31% Brønderslev 22% 58% 19% Frederikshavn 21% 66% 13% Vesthimmerlands 23% 63% 15% Mariagerfjord 19% 60% 21% Jammerbugt 22% 61% 18% Aalborg 27% 51% 22% Rebild Hjørring 19% 63% 17% 93 Note: De tomme felter i tabellen er ikke vist af anonymitetshensyn.

30 30 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 Bilag B Afgrænsning af parkinsonpatienterne Afgrænsningen af undersøgelsens population er blevet foretaget med udgangspunkt i oplysninger fra Lægemiddelregisteret. Lægemidler til behandling af Parkinsons sygdom hører under ATC-gruppe N04B. For at skelne behandling med disse lægemidler af Parkinsons sygdom fra andre lidelser eller sygdomme som Restless Legs Syndrome ses der derfor primært på de pågældende lægemidler i kombination med styrke og dosering 5. Den valgte afgrænsning omfatter personer, der var i live 1. januar 2015, og tager udgangspunkt i at der mindst 2 gange i 2013 eller 2014 er indløst recept på et relevant lægemiddel i et relevant dosisinterval jf. de følgende tabeller ordineret til Parkinsons sygdom eller Parkinsondemens, dvs. at indikationskoden for ordination er lige med 351: Parkinsons sygdom eller 595: Parkinsondemens. Der er kommet en del nye relevante medicinpræparater på markedet siden den forrige analyse. Disse præparater indgår i afgrænsningen af parkinsonpatienterne men der er valgt en metode, der indebærer, at afgrænsningen ikke er årsag til eventuelle stigninger eller fald i antallet af parkinsonpatienter set i forhold til analysen af parkinsonpatienternes forsørgelsesstatus i Når vi har valgt at tage udgangspunkt i et krav om, at der skal være foretaget mindst to ekspeditioner med de pågældende lægemidler, skyldes det ønsket om at undgå, at tilfældige fejlregistreringer i lægemiddeldatabasen fører til, at patienter, der ikke har parkinsons sygdom, medregnes som parkinsonpatienter. Afgrænsningskriterierne er således valgt ud fra et forsigtighedsprincip og det må på den baggrund antages, at der i Danmark ved udgangen af 2014 levede mindst patienter med Parkinsons sygdom. Det kan ikke udelukkes, at der blandt de patienter, som vi her afgrænser som patienter med Parkinsons sygdom, indgår enkelte patienter med MSA (multipel systemisk atrofi). MSA er en akut livstruende sygdom med et hurtigt forløb og fatal udgang. Upublicerede data fra den befolkningsbaserede videnskabelige undersøgelse PASIDA (Parkinsons sygdom i Danmark ), har vist, at når journaler for personer med aktionsdiagnosen G20 ved udskrivelsen genneås med henblik på differentialdiagnosticering, så findes det, at der blandt personer i PASIDA forekommer 44 patienter med diagnosen MSA (multipel systemisk atrofi). Antallet af patienter med MSA blandt de patienter må på den baggrund antages at være ganske lavt. 5 Medicin i grupperne N04AA02/04 er præparater som typisk anvendes i psykiatrien som bivirkningsmedicin til neuroleptika. Det drejer sig om præparaterne biperidin, orphenadin og procyclin. Det kan være ganske få parkinsonpatienter som medicineres med disse præparater, men det drejer sig anslået om færre end 10. Det er derfor ikke fundet nødvendigt at medtage disse præparater i undersøgelsen.

31 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Det er imidlertid en relevant problemstilling, at en del udleveringer af den relevante parkinson-medicin er foretaget på grundlag af en recept, med teksten 'dosering efter skriftlig anvisning', eller som er helt uden tekst. Dette indebærer, at den pågældende udlevering ikke opfylder inklusionskriterier og derfor ikke bidrager til, at inkludere personen i gruppen af parkinsonpatienter. En alternativ afgrænsning, der alene tager udgangspunkt i at der mindst 2 gange i 2013 eller 2014 er indløst recept på et relevant lægemiddel jf. de følgende tabeller ordineret til Parkinsons sygdom eller Parkinsondemens, dvs. at indikationskoden for ordination er lige med 351: Parkinsons sygdom eller 595: Parkinsondemens, men som ser bort fra krav om dosisinterval indebærer, at personer opfylder kriterierne. Spørgsmålet er derfor, om den valgte afgrænsning undervurderer antallet af parkinsonpatienter. Dette kan ikke helt udelukkes. På den anden side kan det heller ikke udelukkes, at det store antal indløste recepter, der er ordineret til Parkinsons sygdom eller Parkinsondemens kan hænge sammen med tilskudsreglerne, der indebærer tilskud til medicinen, såfremt den er ordineret med disse indikationskoder f.eks. til patienter med Restless Legs. Det er derfor vores vurdering, at den valgte metode og afgrænsning der også inddrager medicinens styrke og dosisinterval - er den bedst mulige på det foreliggende grundlag. De følgende tabeller viser hvilke lægemidler, der indgår i inklusionskriterierne inkl. dosering og styrke for recepter indløst i 2013 eller Navn Indholdsstof Dispform og styrke /Benserazid "Teva" /Benserazid "Teva" /Benserazid "Teva" Benserazid, Benserazid, Benserazid, Madopar Benserazid, Madopar Benserazid, Madopar Benserazid, Madopar Benserazid, Madopar Benserazid, Madopar Benserazid, Madopar Benserazid, Madopar Benserazid, Madopar Benserazid, ATCkode Dosisinterval hårde kapsler 50+12,5 N04BA02 >=2 tbl. hårde kapsler N04BA02 >=2 tbl. hårde kapsler N04BA02 >=2 tbl. tabletter N04BA02 >=2 tbl. tabletter N04BA02 >=2 tbl. tabletter (Orifarm) N04BA02 >=2 tbl. dispergible tabletter ,5 N04BA02 >=2 tbl. dispergible tabletter N04BA02 >=2 tbl. dispergible tabletter 50 + N04BA02 >=2 tbl. 12,5 (Paranova Danmark) hårde kapsler N04BA02 >=2 tbl. hårde kapsler N04BA02 >=2 tbl. hårde kapsler ,5 N04BA02 >=2 tbl.

32 32 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 Madopar Benserazid, Madopar Benserazid, Madopar Benserazid, Duodopa Carbidopa, /Carbidopa "Accord" /carbidopa "Teva" /carbidopa "Teva" Carbidopa, Carbidopa, Carbidopa, Sinemet Plus Carbidopa, Sinemet Carbidopa, Sinemet Carbidopa, Sinemet Carbidopa, Sinemet Carbidopa, hårde kapsler (2care4) N04BA02 >=2 tbl. hårde depotkapsler N04BA02 >=2 tbl. hårde depotkapsler N04BA02 >=2 tbl. (Paranova Danmark) enteralgel 20 /ml+5 /ml N04BA02 Alle depottabletter N04BA02 >=2 tbl. depottabletter N04BA02 >=2 tbl. depottabletter N04BA02 >=2 tbl. tabletter (2care4) N04BA02 >=2 tbl. tabletter N04BA02 >=2 tbl. tabletter ,5 N04BA02 >=2 tbl. depottabletter N04BA02 >=2 tbl. depottabletter N04BA02 >=2 tbl. Navn Indholdsstof Dispform og styrke ATC-kode Dosisinterval Azilect Rasagilin tabletter 1 N04BD02 Alle Eldepryl Selegilin tabletter 5 N04BD01 Alle Eldepryl Selegilin tabletter 10 N04BD01 Alle Selegilin "Mylan" Selegilin tabletter 5 N04BD01 Alle Selegilin "Mylan" Selegilin tabletter 10 N04BD01 Alle Selegilin 2care4" Selegilin tabletter 5 N04BD01 Alle Navn Indholdsstof Dispform og styrke ATC-kode Dosisinterval Comtan Entacapon 200 N04BX02 Alle Comtess Entacapon tabletter 200 N04BX02 Alle Entacapone "Orion" Entacapon 200 Entacapone "Teva" Entacapon 200 Tasmar Tolcapon 100 N04BX02 N04BX02 N04BX01 Alle Alle Alle

33 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Navn Dispform og styrke Indholdsstof ATCkode Dosisinterval /Carbidopa/Entacapo ne "Orion" Carbidopa, , >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Orion" Carbidopa, , m >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Orion" Carbidopa, >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Orion" Carbidopa, , >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Orion" Carbidopa, , m >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Orion" Carbidopa, >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Orion" Carbidopa, ,75+200m g >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Teva" Carbidopa, 50+12,5+200 >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Teva" Carbidopa, 75+18, >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Teva" Carbidopa, >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Teva" Carbidopa, , >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Teva" Carbidopa, ,5+200 >=2 tbl. /Carbidopa/Entacapo ne "Teva" Carbidopa, >=2 tbl. Pentiro Carbidopa, 50+12,5+200 >=2 tbl. Pentiro Carbidopa, >=2 tbl. Pentiro Carbidopa, >=2 tbl. Pentiro Carbidopa, ,5+200 >=2 tbl. Pentiro Carbidopa, , >=2 tbl. Pentiro Carbidopa, >=2 tbl.

34 34 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG 2015 Sastravi Carbidopa, 50+12,5+200 >=2 tbl. Sastravi Carbidopa, 75+18, >=2 tbl. Sastravi Carbidopa, >=2 tbl. Sastravi Carbidopa, ,5+200 >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, 50+12,5+200 >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, 50+12,5+200 >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, 50+12,5+200 >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, ,5+200 >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, 75+18, >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, , >=2 tbl. Stalevo Carbidopa, , >=2 tbl. Navn Indholdsstof Dispform og styrke APO-go Apomorphin injektionsvæske, opl. 10 /ml APO-go Apomorphin infusionsvæske, opløsning 5 /ml Apomorfin "PharmSwed" Apomorphin infusionsvæske, opløsning 5 /ml ATCkode N04BC07 N04BC07 N04BC07 Dosisinterval Alle Alle Alle

35 PARKINSONPATIENTERNES FORSØRGELSESGRUNDLAG Parlodel Bromocriptin tabletter 2,5 (Paranova N04BC01 Alle Danmark) Cabaser Cabergolin tabletter 1 N04BC06 >=2 tbl. Cabaser Cabergolin tabletter 2 N04BC06 Alle Derinik Pramipexol tabletter 0,088 N04BC05 Min 2 doseringer Derinik Pramipexol tabletter 0,18 N04BC05 Min 2 doseringer Derinik Pramipexol tabletter 0,35 N04BC05 Min 2 doseringer Derinik Pramipexol tabletter 0,7 N04BC05 Min 2 doseringer Glepark Pramipexol tabletter 0,088 N04BC05 Min 2 doseringer Glepark Pramipexol tabletter 0,18 N04BC05 Min 2 doseringer Glepark Pramipexol tabletter 0,35 N04BC05 Min 2 doseringer Mirapexin Pramipexol depottabletter 0,26 N04BC05 Alle Mirapexin Pramipexol depottabletter 0,52 N04BC05 Alle Mirapexin Pramipexol depottabletter 2,1 N04BC05 Alle Mirapexin Pramipexol depottabletter 3,15 N04BC05 Alle Oprymea Pramipexol tabletter 0,088 N04BC05 Min 2 doseringer Oprymea Pramipexol tabletter 0,18 N04BC05 Min 2 doseringer Oprymea Pramipexol tabletter 0,35 N04BC05 Min 2 doseringer Oprymea Pramipexol tabletter 0,7 N04BC05 Min 2 doseringer Oprymea Pramipexol depottabletter 0,26 N04BC05 Alle Oprymea Pramipexol depottabletter 0,52 N04BC05 Alle Oprymea Pramipexol depottabletter 1,05 N04BC05 Alle Oprymea Pramipexol depottabletter 1,57 N04BC05 Alle Oprymea Pramipexol depottabletter 2,1 N04BC05 Alle Oprymea Pramipexol depottabletter 2,62 N04BC05 Alle Oprymea Pramipexol depottabletter 3,15 N04BC05 Alle Pramipexol "Stada" Pramipexol "Stada" "Accord" "Accord" "Accord" "Bluefish" "Bluefish" "Bluefish" "Orion" "Orion" Pramipexol tabletter 0,18 N04BC05 Min 2 doseringer Pramipexol tabletter 0,7 N04BC05 Min 2 doseringer Pramipexol tabletter 0,088 N04BC05 Min 2 doseringer Pramipexol tabletter 0,18 N04BC05 Min 2 doseringer Pramipexol tabletter 0,7 N04BC05 Min 2 doseringer Pramipexol tabletter 0,18 N04BC05 Min 2 doseringer Pramipexol tabletter 0,35 N04BC05 Min 2 doseringer Pramipexol tabletter 0,7 N04BC05 Min 2 doseringer Pramipexol tabletter 0,088 N04BC05 Min 2 doseringer Pramipexol tabletter 0,18 N04BC05 Min 2 doseringer

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Biltilgængelighed for familierne i Danmark Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

I regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.

I regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme. Fakta Forebyggelse af indlæggelser Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste

Læs mere

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig

Læs mere

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND 1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Antal undersøgte kvinder efter 1. invitation (tæller)

Antal undersøgte kvinder efter 1. invitation (tæller) 1 DKLS Indikator 2A Patobank udtrækket er dannet den 12.01.2012 for 24 mdr. siden og 12 mdr. frem Tabel 12A. Andelen af kvinder, der får taget celleprøve fra livmoderhalsen inden for 90 dage efter første

Læs mere

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner

Læs mere

Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015

Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor

Læs mere

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne

Læs mere

Efterskolen og kommunerne

Efterskolen og kommunerne Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Reformen af førtidspension og fleksjob

Reformen af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob Jobindsats: jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 Tilgang til ressourceforløb

Læs mere

Status for ledighed og ministermål

Status for ledighed og ministermål -netværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ledighed og ministermål - Netværksdialogmøde 2. kvartal 2014-11. marts 2014 Marts 2014

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 apr14 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 3. kvartal 2014

LO's jobcenterindikatorer 3. kvartal 2014 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Lettelser i topskatten gør Danmark skævere

Lettelser i topskatten gør Danmark skævere NOTAT MELA - - 03.03.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Lettelser i topskatten gør Danmark skævere Hvis regeringen nedsætter topskatten, vil skattelempelse især komme skatteydere

Læs mere

Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse

Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse I medfør af skatteforvaltningslovens 8, stk., jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xx. xxx x, fastsættes

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Den gyldne procent klumper sig sammen

Den gyldne procent klumper sig sammen Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,

Læs mere

Sådan rammer nulvækst dit område

Sådan rammer nulvækst dit område Sådan rammer nulvækst dit område Finansministeriets beregninger viser, at nulvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020 koster 32.000 offentlige ansatte og svarer til en besparelse på det offentlige

Læs mere

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer De største byer i Danmark har oplevet en øget opdeling i gennem de seneste 30 år. I Århus er indkomsten i det rigeste område, Risskov, 3,3 gange så høj

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Kommunaludvalget

Besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Kommunaludvalget Kommunaludvalget KOU alm. del - Svar på Spørgsmål 87 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. maj 2006 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2006-2414-74 Sagsbeh.: mja Fil-navn: I:/mja/kom

Læs mere

Udmelding af landstal for 2016

Udmelding af landstal for 2016 4. Asylkontor UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 1. april 2015 Sagsnummer: 15/058495 Sagsbehandler: pep Udmelding af landstal for 2016 Det følger af integrationslovens

Læs mere

Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012

Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012 Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012 Alene i juli 2012 vil 38.500 langtidsledige falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke finder et job inden. Baggrunden er, at man har indfaset

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt

Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt N O T A T Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Yderkommuner vil være vinderkommuner

Yderkommuner vil være vinderkommuner September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,

Læs mere

28.000 ledige har fået brev om akutberedskab

28.000 ledige har fået brev om akutberedskab 1. oktober 2012 Michel Klos 28.000 ledige har fået brev om akutberedskab Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge retten til dagpenge.

Læs mere

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen 2016. Besvaret: 352 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen 2016. Besvaret: 352 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Q1 Dit barns alder Besvaret: 352 Sprunget over: 0 10 8 6 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 0,0 0 5,97% 21 6,53% 23 11,65% 41 8,81% 31 12,22% 43 11,08% 39 7,95%

Læs mere

PARKINSONPATIENTERS FORSØRGELSESSTATUS

PARKINSONPATIENTERS FORSØRGELSESSTATUS OKTOBER 2014 PARKINSONFORENINGEN PARKINSONPATIENTERS FORSØRGELSESSTATUS RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2014 PARKINSONFORENINGEN

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling februar 2014 4,0 4,2 - samme periode sidste år februar 2013 5,3 5,4

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling februar 2014 4,0 4,2 - samme periode sidste år februar 2013 5,3 5,4 A-Dagpenge Aktuel måling april 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 198 Offentligt. kommuner Ringkøbing-Skjern Varde Fanø Esbjerg. beliggende i Varde Kommune

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 198 Offentligt. kommuner Ringkøbing-Skjern Varde Fanø Esbjerg. beliggende i Varde Kommune Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 198 Offentligt Oversigt over s enheder og opgaver fordelt på kommuner. Flere af enhederne løser udvalgte opgaver på tværs af landet. Disse opgaver

Læs mere

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2016

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2016 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2016 Udvikling i serviceudgifterne fra regnskab 2014 til teknisk beregnet vejledende serviceramme for 2016 (G.1-12) Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra budget

Læs mere

Dødssted i Danmark i perioden 2004 til 2006

Dødssted i Danmark i perioden 2004 til 2006 Dødssted i Danmark i perioden 2004 til 2006 Palliativt Videncenter, Marts 2013 (LJ og RV) Officielle tal for, hvor danskerne dør, er ikke offentliggjort siden 1999. Dødssted fremgår af dødsattesten og

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling januar 2014 3,8 4,1 - samme periode sidste år januar 2013 5,2 5,5

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling januar 2014 3,8 4,1 - samme periode sidste år januar 2013 5,2 5,5 A-Dagpenge Aktuel måling marts 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017 30. juni 2016 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017 Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2015 til teknisk beregnet vejledende serviceramme for 2017 (G.1-12) Udvikling i serviceudgifterne

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 607 1. august 2013 Dato: 12. juli 2013 BRK/ENI/LKS/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 607 1. august 2013 Dato: 12. juli 2013 BRK/ENI/LKS/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 607 1. august 2013 Dato: 12. juli 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2008

Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2008 Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2008 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Elevtilgang til erhvervsgrunduddannelsen (egu) steg i 2008 med over 20 pct. Færre kvinder startede på egu. Den typiske

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 608 1. september 2013 Dato: 22. august 2013 BRK/ENI/LKS/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 608 1. september 2013 Dato: 22. august 2013 BRK/ENI/LKS/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 608 1. september 2013 Dato: 22. august 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-maj 14 3,1 3,1 - samme periode sidste år Jan-maj 13 3,1 3,3

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-maj 14 3,1 3,1 - samme periode sidste år Jan-maj 13 3,1 3,3 Sygedagpenge Aktuel måling maj 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)

Læs mere

Status for ministermål

Status for ministermål Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007

Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007 Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Der var en mindre stigning på 3 pct. i elevtilgang til erhvervsgrunduddannelsen (egu) i 2007. Blandt de nystartende

Læs mere

Navn: Frederiksborg Brand og Redning. Status:

Navn: Frederiksborg Brand og Redning. Status: Status pr. 11. april 2016 Navn: Hovedstadens Beredskab 1. www.beredskab.albertslund dk. (arbejdstitel) 2. Areal: 272 km 2 3. Antal indbyggere: 915.313 4. Antal stationer: 13 og en vagtcentral 5. Antal

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-jul 14 3,4 3,7 - samme periode sidste år Jan-jul 13 4,4 4,5

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-jul 14 3,4 3,7 - samme periode sidste år Jan-jul 13 4,4 4,5 A-Dagpenge Aktuel måling september 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)

Læs mere

fra 55 til 60 pct. og på den måde styrke muligheden for at arbejde pædagogisk målrettet med børnene og styrke det enkelte barns udvikling.

fra 55 til 60 pct. og på den måde styrke muligheden for at arbejde pædagogisk målrettet med børnene og styrke det enkelte barns udvikling. NOTAT 20. januar 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002190-2 Børne- og ungeområdet Børne- og Ungestaben Baggrundsorientering om i dagtilbud på Frederiksberg På baggrund af indslag bragt i DR den 4. og

Læs mere

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 4. kvt 2013 3,0 3,1 - samme periode sidste år 4.

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 4. kvt 2013 3,0 3,1 - samme periode sidste år 4. Sygedagpenge Aktuel måling februar 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 621 1. januar 2014 Dato: 20. december 2013 BRK/ENI/RKP/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 621 1. januar 2014 Dato: 20. december 2013 BRK/ENI/RKP/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 621 1. januar 2014 Dato: 20. december 2013 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Emne: Ledige boliger Nr.: 691. Ophør af den månedlige indberetning af ledige boliger

Emne: Ledige boliger Nr.: 691. Ophør af den månedlige indberetning af ledige boliger ORIENTERER Emne: Ledige boliger Nr.: 691 Dato: 1. oktober 20 BRK/ENI/RKP/lbw Ophør af den månedlige indberetning af ledige boliger Landsbyggefondens statistik om ledige boliger i den almene boligsektor

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 616 1. december 2013 Dato: 21. november 2013 BRK/ENI/RKP/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 616 1. december 2013 Dato: 21. november 2013 BRK/ENI/RKP/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 616 1. december 2013 Dato: 21. november 2013 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 del 2

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 del 2 N O T A T Statistik over antal som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 del 2 22. august 2013 J.nr. 2012-959 8. kt./lpe/mad Som led i tilbagetrækningsreformen

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

N O TAT. Definitioner på nøgletal 2010 udsendt 3. juli 2009. Tabel 1: kommunernes finansieringsbehov 2010

N O TAT. Definitioner på nøgletal 2010 udsendt 3. juli 2009. Tabel 1: kommunernes finansieringsbehov 2010 N O TAT Definitioner på nøgletal 2010 udsendt 3. juli 2009 Tabel 1: kommunernes finansieringsbehov 2010 Nøgletal Definition Vækst i udskrivningsgrundlag pr. Tallet beskriver væksten fra det budgetterede

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 625 1. marts 2014 Dato: 25. februar 2014 BRK/ENI/RKP/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 625 1. marts 2014 Dato: 25. februar 2014 BRK/ENI/RKP/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 625 1. marts 2014 Dato: 25. februar 2014 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns

Læs mere

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Værdighedspolitikker for ældreplejen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og

Læs mere

Emne: Ledige boliger Nr.: 701

Emne: Ledige boliger Nr.: 701 ORIENTERER Emne: Ledige boliger Nr.: 701 Dato: 7. januar 2016 BRK/ENI/RKP/lbw Ledige boliger pr. 1. januar 2016 Ledighedsopgørelsen pr. 1. januar 2016 er den sidste månedlige ledighedsopgørelse, som udsendes

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Emne: Ledige boliger og udlejningssituationen Nr.: 698. Månedlig opgørelse af ledige boliger, indberetningen af udlejningssituationen

Emne: Ledige boliger og udlejningssituationen Nr.: 698. Månedlig opgørelse af ledige boliger, indberetningen af udlejningssituationen ORIENTERER Emne: Ledige boliger og udlejningssituationen Nr.: 698 Dato: 9. december 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af ledige boliger, indberetningen af udlejningssituationen ophører. Antal ledige

Læs mere