Bilag 2B: Undervisningsfag

Transkript

1 Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik klassetrin og klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag, tysk. Modulbeskrivelser idræt... 3 MODUL MODUL MODUL Modulbeskrivelser idræt. Dispensation... 4 MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 4 MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver... 6 Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin... 9 Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion MODUL 1: Religion og religionsundervisning MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom Modultype, -omfang og -sprog MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser madkundskab MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser matematik, klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser MODUL 2: Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Evaluering og stokastik MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse Side 1 af 148

2 Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser matematik klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra MODUL 2: Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik MODUL 4: Evaluering og stokastik Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser musik MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt Prøven i undervisningsfaget Musik Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser natur/teknologi MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet MODUL 3: Natur/teknologiundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknik. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser samfundsfag MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser tysk MODUL 1: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog MODUL 2: Interkulturel kommunikation MODUL 3: Tysk fagdidaktik Prøven i undervisningsfaget Tysk Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag Side 2 af 148

3 Modulbeskrivelser idræt Modulbeskrivelserne for undervisningsfaget idræt er endnu ikke færdigreviderede. Dette vil ske senest den 21. august 2015 MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 Side 3 af 148

4 Modulbeskrivelser idræt. Dispensation Modulbeskrivelserne for undervisningsfaget idræt er endnu ikke færdigreviderede. Dette vil ske senest den 21. august 2015 Studerende, som har gennemført modul 1 og/eller modul 2 ved studieårets afslutning 2014/2015 skal følge modul 2 og 3 ud fra følgende modulbeskrivelser: MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet, og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervisning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Side 4 af 148

5 alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter fagbegreber af relevans for undervisning i idræt officielle anbefalinger om sundhed og fysisk aktivitet træningsfysiologiske planer handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring varierede evalueringsmetoder elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende træningsfysiologiske planer med fokus på sammenhænge mellem sundhed og fysisk aktivitet udvikle varierede og målrettede træningsplaner og træningsformer anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori 2 88 Udarbejdelse af studieprodukter Kategori Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Side 5 af 148

6 Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal have godkendt følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor arbejdsfysiologi, fysiologi, træningslære og biomekanik. Fx i form af bevægelsesanalyse, en kommenteret videoproduktion, installation, læremiddel, skriftlig opgave (8-10 normalsider). Til udarbejdelse af produktet forventes anvendt 38 arbejdstimer pr. studerende. Et studieprodukt indenfor idrætsdidaktik, kropslig læring og evaluering. Fx i form af digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark (3-5 normalsider). Til udarbejdelse af produktet forventes anvendt 37 arbejdstimer pr. studerende. Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 studerende. Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodul 1 i undervisningsfaget idræt er gennemført. MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Idrættens kulturer og subkulturer Her arbejdes med traditionelle klassiske idrætter samt nye idrætter. Hensigten er at skabe forståelse for den bevægelseskultur, som kendetegner netop de valgte indholdsområder. Det forventes, at den studerende arbejder med og tilegner sig kropslige færdigheder indenfor de valgte områder. Det brede sundhedsbegreb som perspektiv i idrætsundervisningen Her arbejdes med begreber som fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil. I forhold til begge områder arbejdes der med pædagogisk og fagdidaktisk forståelse af, hvordan kulturer og perspektiver kan indgå i skolens idrætsundervisning. I modulet lægges der vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag kreativt, innovativt og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter. Side 6 af 148

7 Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende idrættens kulturer og perspektiver. Teorier og undersøgelser om arbejdet med børn og unges sundhed set i bredt perspektiv inddrages. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer Vidensmål: Den studerende har viden om det brede sundhedsbegreb, fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau brug af digitale teknologier Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individog gruppeniveau anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.: Workshops Undervisningslaboratorier Side 7 af 148

8 Planlægning af idrætsdag Observation af pædagogisk praksis Arbejdsformer i modulet I modulet realiseres projektarbejdsformen. Introduktionsfasen. Korte oplæg, forberedelse til undervisningen af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper (Kategori 1 og 3 i studieaktivitetsmodellen) Projektarbejdsfasen. Feltstudie, forberedelse i projektgrupperne samt vejledning og feedback fra underviser og medstuderende (Kategori 2, 3 og 4 i studieaktivitetsmodellen) Fælles vidensdeling og refleksion. Fremlæggelse og evaluering af projektet og evaluering af egen læring (Kategori 1 i studieaktivitetsmodellen) Fordeling af den studerendes arbejdstimer: Kategori 1: 53 (70 lektioner) Kategori 2: 127 Kategori 3: 85 Kategori 4: 10 Betingelse for godkendelse af modulet Den studerende demonstrerer sine kompetencer gennem to projekter omhandlende dels idrætten i et kulturelt perspektiv, dels børn og unges sundhed i et skoleperspektiv. Projekterne udformes i grupper af maks. 4 studerende. Projekterne har både praktisk og refleksiv karakter. Det skriftlige arbejde har samlet set et omfang af normalsider i ét større projekt med følgende forventet timetal: Projekt 1: Sundhed i et skoleperspektiv: 25 arbejdstimer Projekt 2: Idrætten i et kulturelt perspektiv: 50 arbejdstimer Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodulerne i undervisningsfaget idræt læses i følgende rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. Side 8 af 148

9 Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 9 af 148

10 Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 10 af 148

11 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk, udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori, etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it, Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber, didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt, motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer, anvende relevante fagord og fagdidaktiske fagterminologi og fagdidaktiske begreber og begreber og modeller i planlægning, modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og og analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning. sikkerhed i idrætsundervisningen. Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel. Side 11 af 148

12 Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Færdighedsmål: Den studerende kan varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning, udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests, forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader, Vidensmål: Den studerende har viden om træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning, fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it, forebyggelse og håndtering af idrætsskader, varetage undervisning i forskellige tilgange og samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed, handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel, varetage undervisning, som skaber refleksion og sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel, og analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og elevernes læring og læringsforudsætninger i differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning indskolingen og på mellemtrinnet, med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering, begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring, evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring, begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum, leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen, Side 12 af 148

13 begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt og idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet og udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer. opvarmnings- og grundtræningselementer, - principper og formål. Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer, analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur, udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum, udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og Vidensmål: Den studerende har viden om idrætskulturers struktur, normer og værdier, skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum, inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og udvikle og gennemføre idrætsundervisning og idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter af relevant national og international forskning. på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. Side 13 af 148

14 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk, udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori, etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it, anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber, didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt, motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer, fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og sikkerhed i idrætsundervisningen. Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel. Side 14 af 148

15 Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Færdighedsmål: Den studerende kan varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning, udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests, forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader, varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel, varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Vidensmål: Den studerende har viden om træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning, fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it, forebyggelse og håndtering af idrætsskader, samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed, sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig medidrætsundervisning klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin. Side 15 af 148

16 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse, begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt, Vidensmål: Den studerende har viden om elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen, evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt, begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever, begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt, de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen, idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen, formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer, og varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund. opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder og sammenhænge mellem krop, identitet og samfund. Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer, analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur, udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum, Vidensmål: Den studerende har viden om idrætskulturers struktur, normer og værdier, skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum, Side 16 af 148

17 udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og udvikle og gennemføre idrætsundervisning og idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter resultater af relevant national og international på grundlag af nationalt og internationalt forskning. forsknings- og udviklingsarbejde. Side 17 af 148

18 Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion MODUL 1: Religion og religionsundervisning Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at være religionslærer i en folkeskole præget af kulturel og religiøs mangfoldighed. I modulet vil der derfor både blive arbejdet med religionsfagligt indhold samt med religionsdidaktik og faget i folkeskolen, herunder med inklusions- og eksklusionsspørgsmål i fagspecifik kontekst. Foruden arbejde med islam og få andre udvalgte religioner (fx jødedom, hinduisme eller buddhisme) vil der blive arbejdet med religionsfaglige kategorier og begreber, herunder religionsbegrebet. Fagdidaktisk vil den komparative og den antropologiske tilgang være i fokus i dette modul. De valgte religioner vil blive belyst i forhold til både fortid og nutid, samt i et globalt og et lokalt perspektiv. Den studerende kan forvente selv at skulle tilegne sig overordnet baggrundsviden om de enkelte religioner og fordybe sig dels ved forberedelse og gennemførelse af en mindre undervisningssekvens, dels i kraft af et feltarbejde. Der vil i modulet desuden blive arbejdet med udvalgte aktuelle religiøse og spirituelle strømninger, hvilket blandt andet kunne være New Age, nyere religioner i en vestlig kontekst eller i forhold til tendenser som sekularisering og afsekularisering. Den studerende kan i modulet forvente varierende arbejdsformer, hvoraf nogle primært vil være styret af holdets underviser, mens andre i højere grad er afhængig af den studerendes egen tilrettelæggelse og initiativ. I løbet af undervisningen vil den studerende møde forskellige religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på: Aktuel forskningsbaseret baggrundslitteratur til de behandlede religioner Udvalgte primærkilder Religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder Udvalgte religionsdidaktiske tilgange såsom for eksempel komparativ, antropologisk og narrativ tilgang Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver, Vidensmål: Den studerende har viden om islam som verdensreligion, Side 18 af 148

19 formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark, analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam, analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag, beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning, vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst, beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden, formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb, anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation, analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen, udvikle faget i konkrete handlingsforslag og begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget. islam som nutidig religion i Danmark, centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam, andre religioner, herunder religioner i Danmark, religiøse og spirituelle forandringer, religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk, religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser, religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum, elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål, fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier, faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være, skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv, udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning. Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med religionsdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan flere af følgende elementer indgå: analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen observation af religionsundervisning fx med fokus på inklusion og eksklusion Side 19 af 148

20 udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisningen rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved de studerende. Kategori Den studerende forventes at forberede sig til undervisningen ved at læse den anviste litteratur og udføre andre stillede opgaver. Den studerende forventes desuden at deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der blandt andet kan anvendes til at diskutere den fælles læste litteratur, samt forberede mundtlige oplæg og skriftlige produkter. Den studerende må forvente at bruge omkring arbejdstimer på at forberede den obligatoriske undervisningssekvens og cirka 40 timer til forberedelse, gennemførelse og efterbearbejdning af feltarbejdet. Kategori Den studerende forventes både på eget initiativ og sammen med sin studiegruppe at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets vidensmål. Det kan fx dreje sig om at læse yderligere op på baggrundsviden til de enkelte religioner. Studiegrupperne kan desuden arbejde mere i dybden med områder eller tekster, der er taget op i undervisningen. Den studerende forventes løbende at orientere sig i medier og tidsskrifter for at følge med i aktuelle drøftelser af faglige spørgsmål og fagets udvikling. Kategori 4 5 De studerende opfordres til selv at tage initiativ til faglige arrangementer i forbindelse med modulet. Betingelser for godkendelse af modulet A: I studiegrupper planlægges, gennemføres og efterbehandles et feltarbejde i relation til modulets emne. Som et led i planlægningen mødes gruppen til vejledning med underviseren. Til denne vejledning skal gruppen have udarbejdet et skriftligt oplæg på 2-3 normalsider med de metodiske overvejelser for feltarbejdet. Tema og metode for feltarbejdet skal godkendes af underviseren. Studiegrupperne fremlægger feltarbejdes resultater, metodiske overvejelser, samt en didaktisk refleksion over feltarbejdets potentialer i religionsundervisningen i folkeskolen. Fremlæggelsen har en varighed på minutter. Inden fremlæggelsen udarbejder studiegruppen et skriftligt produkt på 8-10 sider som indeholder feltarbejdets resultater og de metodiske og didaktiske overvejelser. De studerende er desuden ansvarlige for at give respons på en anden gruppes skriftlige produkt og fremlæggelse. Det skriftlige produkt og fremlæggelsen skal dels indeholde præsentation, analyse og fortolkning af de indsamlede data, med inddragelse af relevant litteratur fra modulet, dels refleksioner over feltarbejdets planlægning og gennemførelse, samt begrundelse for og evaluering af metodevalg til udvælgelse af informanter, til selve indsamlingsforløbet, samt til efterfølgende analyse og fortolkning af de indsamlede Side 20 af 148

21 data. Desuden skal der i det skriftlige produkt og i fremlæggelsen indgå refleksion over feltarbejdets muligheder i forhold til religionsundervisningen i folkeskolen. Der er mødepligt til alle fremlæggelser på holdet. B: I løbet af modulet er de enkelte studiegrupper ansvarlige for mindst en undervisningssekvens, der rettes mod folkeskolens udskolingsklasser med fokus på slutmål for 9. klasse inden for området ikke-kristne religioner. Målet for undervisningen besluttes i samarbejde med underviseren. Inden undervisningens gennemførelse skal studiegrupperne udarbejde en begrundet, skriftlig undervisningsplan. Planen lægges i modulets rum i Studiezonen. Af planen skal det fremgå, hvorledes tegn på læring, læringsmål, evaluering og undervisningsaktiviteter er indgået i planlægningen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det er hensigten, at den studerende læser modulet religion og religionsundervisning som det første modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse. I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner, modulet indeholder. Side 21 af 148

22 Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet kristendom begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark, beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker, analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik, give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål, give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund, beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden, formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi, Vidensmål: Den studerende har viden om kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, kristendom som nutidig religion i Danmark, kristendom som verdensreligion i historie og nutid, kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, Bibelen og livstydning, Bibelen og kultur, kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser, kristendommen i det virtuelle rum, elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål, fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, entreprenørskab, kreativitet og innovation, Side 22 af 148

23 anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning, beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation, analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen, udvikle faget i konkrete handlingsforslag og begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget. undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier, elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget, faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være, skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv, udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning. Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med religionsdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan følgende elementer indgå: analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne observation af religionsundervisning i folkeskolen med fokus på valg af faglig tilgang og dens sammenhæng med blandt andet læringsmål fortælling for elever Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisningen rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved de studerende. Kategori Den studerende forventes at forberede sig til undervisningen ved at læse den anviste litteratur og udføre andre stillede opgaver. Den studerende forventes desuden at deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der blandt andet kan anvendes til at diskutere den fælles læste litteratur, samt forberede mundtlige oplæg og skriftlige produkter. Den studerende må forvente at bruge omkring 40 arbejdstimer til de obligatoriske forhold knyttet til fortælleværkstedet og cirka 30 timer til udarbejdelse af den begrundede undervisningsplan. Kategori Den studerende forventes både på eget initiativ og sammen med sin studiegruppe at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets vidensmål. Det kan fx dreje sig om at læse yderligere op på baggrundsviden til de enkelte Side 23 af 148

24 religioner. Studiegrupperne kan desuden arbejde mere i dybden med områder eller tekster, der er taget op i undervisningen. Den studerende forventes løbende at orientere sig i medier, tidsskrifter og nye udgivelser inden for faget for at følge med i aktuelle drøftelser af faglige spørgsmål og fagets udvikling. Kategori 4 5 De studerende opfordres til selv at tage initiativ til faglige arrangementer i forbindelse med modulet. Betingelser for godkendelse af modulet A: Den studerende deltager aktivt i fortælleværksted med fortælling, analyse og didaktiske overvejelser. Ved fortælleværkstedet fortæller de studerende for faget relevante historier for hinanden. Der vil langt overvejende være tale om bibelske fortællinger. Den studerende skal have tilegnet sig fortællingen, så der kan fortælles levende. Inden fortælleværkstedets gennemførelse skal den studerende have udarbejdet et skriftligt produkt med en religionsfaglig analyse af den anvendte fortælling samt relevante didaktiske overvejelser i forbindelse med brug af tekst og fortælling i faget kristendomskundskab i folkeskolen. Både den religionsfaglige analyse og de didaktiske overvejelser skal inddrage relevant faglitteratur. Opgaven skal have et omfang på 5 normalsider og afleveres i modulets rum på Studiezonen. Både fortællingen og det skriftlige produkt udarbejdes individuelt. B: De studerende udarbejder i studiegrupper en begrundet undervisningsplan inden for modulets indhold og rettet mod folkeskolen. Planen udarbejdes til et forløb på selvvalgt klassetrin i 4-6 uger i 1-2 lektioner om ugen. Den begrundede undervisningsplan lægges i modulets rum på Studiezonen og præsenteres for holdet. Planen skal indeholde fra FFM udvalgte videns- og færdighedsmål samt nedbrudte læringsmål, valg af fagligt indhold og undervisningsaktiviteter, valg af faglig tilgang(e), overvejelser vedrørende tegn på læring og evaluering. Samtlige punkter skal begrundes fagligt og didaktisk både mundtligt og skriftligt. Undervisningsplanen kan fx struktureres ud fra Hiim og Hippes relationsmodel eller andre tilsvarende didaktiske modeller. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det er hensigten, at den studerende læser modulet kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom som det andet modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Side 24 af 148

25 Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner. En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse. I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet Filosofi med børn. Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning Færdighedsmål: Den studerende kan give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med, give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer, redegøre for opfattelser af livsfilosofi, begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen, redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning, Vidensmål: Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner, forskellige etiske positioner, livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, filosofi for børn, livsopfattelser uden religion, Side 25 af 148

26 formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt værdigrundlag og moralsk praksis, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi, anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning, beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation, analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen, udvikle faget i konkrete handlingsforslag og begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget. filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser, elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål, fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, entreprenørskab, kreativitet og innovation, undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier, elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget, faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være, skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv, udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning. Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med fagdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan følgende elementer indgå: analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen observation af religionsundervisning i folkeskolen med fokus på forskellige dialogformer i undervisningen undervisning i et afgrænset forløb under vejledning fra en folkeskolelærer udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisningen rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved de studerende. Kategori Den studerende forventes at forberede sig til undervisningen ved at læse den anviste litteratur og udføre andre stillede opgaver. Side 26 af 148

27 Den studerende forventes desuden at deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der blandt andet kan anvendes til at diskutere den fælles læste litteratur, samt forberede mundtlige oplæg og skriftlige produkter. Den studerende må forvente at bruge omkring 40 arbejdstimer på arbejdet med produkterne omkring filosofi i praksis og mindst 20 timer til udarbejdelse af årsplan med tilhørende problemstillinger og spørgsmål. Kategori Den studerende forventes både på eget initiativ og sammen med sin studiegruppe at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets vidensmål. Studiegrupperne kan desuden arbejde mere i dybden med områder eller tekster, der er taget op i undervisningen. Den studerende forventes løbende at orientere sig i medier og tidsskrifter for at følge med i aktuelle drøftelser af faglige spørgsmål og fagets udvikling. Kategori 4 5 De studerende opfordres til selv at tage initiativ til faglige arrangementer i forbindelse med modulet. Betingelser for godkendelse af modulet A: Evalueringen i modulet består af dokumenterede erfaringer med filosofiundervisning i praksis. De studerende udarbejder i grupper en begrundet undervisningsplan inden for området filosofi, hvor hver studerende har ansvar for en halv lektions undervisning. Undervisningen gennemføres ideelt set med folkeskoleelever og skal dokumenteres digitalt. Hver studerende afleverer i modulets rum på Studiezonen: 1. Gruppens begrundede undervisningsplan, inkl. evaluering heraf, 2. detailplan for egen undervisning (en halv lektion) og 3. en mindre udvalgt del af den digitale dokumentation af egen undervisning (maks. 5 min.) med tilknyttet refleksionstekst (3-5 normalsider). B: De studerende udarbejder i grupper en årsplan med angivelse af emne/temaer til den afsluttende 9. klasse prøve i faget kristendomskundskab i folkeskolen. Studiegruppen udarbejder i relation til tre valgte emner/temaer fra årsplanen en problemstilling til hvert emne/tema med inddragelse af relevante kilder (jf. gældende Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab ). Problemstillingen skal udarbejdes på baggrund af læringsmål i Forenklede Fælles Mål. Til hver problemstilling udarbejder studiegruppen desuden 2-3 spørgsmål til problemstillingen lig med kravene til folkeskolefagets afsluttende prøve med selvvalgt problemstilling. Årsplan med de tre valgte emner/temaer samt problemstillinger med tilhørende spørgsmål lægges i modulets rum på Studiezonen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 27 af 148

28 Det er hensigten, at den studerende læser modulet kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser som det tredje modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Side 28 af 148

29 Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder og afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt lærerfaglig problemstilling central for faget kristendomskundskab/religion. Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer et undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved prøven argumenteres for valg af mål, fagligt indhold, faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde, og der perspektiveres til fagets øvrige kompetenceområder. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af et undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 29 af 148

30 Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2. Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv og med menneskers kollektive og individuelle verdens- menneske- og samfundsopfattelser i både religiøse og ikke-religiøse sammenhænge og de handlinger, der er forbundet hermed. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i Vidensmål: Den studerende har viden om elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål, fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, tværfaglige forløb, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi, anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler entreprenørskab, kreativitet og innovation, undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier, samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning. elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget, Side 30 af 148

31 beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation, analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen, udvikle faget i konkrete handlingsforslag og begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget. faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være, skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv, udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning. Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom. Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark, beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker, Vidensmål: Den studerende har viden om kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, kristendom som nutidig religion i Danmark, kristendom som verdensreligion i historie og nutid, analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik, kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål, give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund, Bibelen og livstydning, Bibelen og kultur, Side 31 af 148

32 beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden og formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission. kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser og kristendommen i det virtuelle rum. Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver, formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark, Vidensmål: Den studerende har viden om islam som verdensreligion, islam som nutidig religion i Danmark, analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam, centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam, analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag, beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning, vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst, beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden, og formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse. andre religioner, herunder religioner i Danmark, religiøse og spirituelle forandringer, religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk, religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser og religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum. Side 32 af 148

33 Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Færdighedsmål: Den studerende kan give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med, give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer, Vidensmål: Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner, forskellige etiske positioner, redegøre for opfattelser af livsfilosofi, begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen, livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, filosofi for børn, redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning og livsopfattelser uden religion og formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt værdigrundlag og moralsk praksis. filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser. Side 33 af 148

34 Modulbeskrivelser madkundskab MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik skal du arbejde med problemstillinger, der omhandler viden om sundhed, livskvalitet og trivsel, herunder viden om ernæring, sammensætning af måltider, sundhedsbevidsthed samt didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere forskellige gruppers kostvaner i relation til de officielle anbefalinger og kostråd analysere forskellige sundhedsbegreber, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår arbejde med hygiejne og mikroorganismers betydning for sundhed og livskvalitet herunder mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger analysere hvad der har indflydelse på måltider og måltidssammensætninger arbejde med mad og madlavning som læringsfremmende mulighed i forhold til sundhed arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt arbejde med forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i madkundskab arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn arbejde med læremidler og faglig læsning Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på sundhedsområdet Teori om og empiriske undersøgelser på sundhedsområdet Viden om syn på sundhed, ernæring og trivsel i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til sundhedsundervisning Digitale læremidler Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Kompetenceområde 2: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor sundhed, ernæring, kost og hygiejne begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg Side 34 af 148

35 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, med mål om at kunne forbinde viden med lyst og handling i en madvælgende praksis. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge mestre en begrundet sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk inddragelse af nationale kostanbefalinger, it-beregninger og diverse uofficielle anbefalinger med mål om sundhed, trivsel og livskvalitet begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer begrundet inddrage den fælles håndværksudøvelse, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer begrundet gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens indhold Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost begreber indenfor ernæringslæren, herunder energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder og -anbefalinger og deres anvendelse de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasseledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem hygiejne og forskellige mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings og konserveringsmetoder mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i hjemmet, industrien og detailhandlen dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde Side 35 af 148

36 begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn Modulets relation til praksis Sundhedsmodulet relaterer sig til tiltag i skolen og samfundet for at fremme børn og unges sundhed. Sundhedsuger og sundhedspolitiker i skoler Skolemadsordninger Sundhedsoplysning og sundhedskampagner i skoleregi Børn, mad og bevægelseskampagner Måltidsstrategier i skoler Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling ved lærer og studerende, dialog, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser. Kategori Arbejde med afprøvning af sundhedsforløb og måltidsstrategier eksperimenterende og modelskabende (delvist lærerstyret delvist gruppestudier) Kategori Selvstændige studier af sundhedstiltag Selvstændige studier af kost og kostberegninger Selvstændige udflugter til interessepartnere Kategori 4 5 Lærer og studerende styrer arrangementer, der giver mulighed for debatter og fællestimer om viden om sundhed, livskvalitet, mad og måltider globalt og lokalt. Betingelser for godkendelse af modulet Skriftlig rapport (max. 10 sider) om udvalgt sundhedsrelevant område med demonstration af analyse, videnskabsanvendelse og brug af både naturfag, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Udarbejdes i grupper af 2-4 studerende. Mødepligtige håndværks (tilberednings og ernæringsforbedring) forløb og hygiejnekursus, 2 kurser. Udarbejde begrundet undervisningsforløb, der arbejder med sundhed, motivation og livskvalitet. Mundtligt undervisningsoplæg af studerende for studerende i et afgrænset emne inden for sundhedsvidenskaberne. Side 36 af 148

37 Godkendelse af rapport (afleveret til en fastsat tid), undervisningsforløb og fremlæggelse skal godkendes, og gennemførelse af mødepligtige moduler. Det hele samles i præsentations portfolien Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget madkundskab. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget madkundskab MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik skal du arbejde med at kombinere viden om fødevareforbrug, fødevarer, madvalg og ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation samt gøre dig didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere fødevareforbrugsvaner i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt analysere måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv arbejde med bæredygtighed, fra jord til bord til jord og etisk stillingtagen arbejde med fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder i både industrien og eget køkken arbejde med fødevarelovgivning og mærkningsordninger arbejde med planlægning af undervisning der kan fremme et reflekteret kritisk madvalg arbejde med forskellige tilgange til læring og klasseledelse i madkundskab arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt, humanvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret, kritisk stillingtagen arbejde med læremidler og faglig læsning i relation til modulets indhold Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på forbrugsområdet Teori om empiriske undersøgelser på forbrugsområdet Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til forbrugerundervisning Viden om madvalg, præferencer og forandringsstrategier Side 37 af 148

38 Viden om smag og smagens dannelse Digitale læremidler Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 3: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der kan fremme selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk-kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og økonomi begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv Vidensmål: Den studerende har viden om veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til kvalitetsbegreber herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner på området fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysiskkemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder madlavningsmetodik, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem Side 38 af 148

39 begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisnings indhold begrundet gennemføre undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at holde hus og vise omsorg for omgivelserne på dannelsessyn og deres betydning og forklaring for menneskets håndtering af mad som livsområde Maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum Modulets relation til praksis Virksomhedsinteresser Arbejde med fødevarer og håndværk i skoler og fritidsinstitutioner Institutioner, der arbejder med fødevarer- og maddannelsesdimensioner Faglig læsning og didaktisering samt redidaktisering i forhold til praksis Udarbejde opskrifter til kommunikationsmedier i praksis (pjecer, kogebøger mm) Undervisningsmateriale med eget design Maddannelsesambassadører i forskellige arenaer Science, KU og forskningsbaserede institutioner som fx KU, UCL Forskning og Udvikling: Mad, Krop og Læring, AAU Center for Food Sience, Design and Experience m.fl. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling ved lærer og studerende, dialog, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser. Kategori Arbejde med afprøvning af fødevarer, grundmetoder og undervisningmateriale i et æstetisk, videnskabeligt og etisk perspektiv. (Delvist lærerstyrer og delvist i grupper) Herunder DM i hjemkundskab Kategori Selvstændige studier af fødevareproduktion Selvstændige studier med fødevareforarbejdning Selvstændige udflugter til fødevareproducen og gruppearbejde med film og oplysningsmateriale om fødevarer. Kategori 4 5 Lærer og studerende-styrede arrangementer, der giver mulighed for debatter og fællestimer med mere, der giver mulighed for tilegnelse af Side 39 af 148

40 viden om fødevarer, maddannelse, madlavning og dens kemi, preferencer og pædagogiske tiltag inden for feltet nationalt og globalt. Betingelser for godkendelse af modulet Skriftlig rapport (max. 10 sider) om en udvalgt fødevaregruppe, dens produktion, samfundsvilkår og etiske problemstillinger knyttet hertil. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-4 studerende. Mødepligtige håndværks- (tilberednings-) forløb, 2-3 forløb. Udarbejde begrundet årsplan (halvårsplan) i grupper. Mundtligt undervisningsoplæg af studerende for studerende i et afgrænset emne inden for modulet. Her lægges der vægt på formidling af et udvalgt stofområde, der evt. kan være relateret til et undervisningsforløb i praktikken. Mundtlighed og undervisningsmetoder er i fokus. Godkendelse af rapport (afleveret til en fastsat tid), årsplan og fremlæggelse skal godkendes, og gennemførelse af mødepligtige moduler. Det hele samles i præsentationsportfolien. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget madkundskab. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget madkundskab. MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik. Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet æstetik, læring, madlavning og fødevarevalg vil du komme til at arbejde med kvalificering af fødevarevalg. Det omfatter både viden om, hvad der motiverer os til at vælge og handle, som vi gør, og hvordan denne viden kan bruges i undervisningen. Du vil få opgaver, hvor du skal: Arbejde med æstetisk teori og hvad der får mennesket til at finde behag/ubehag ved bestemte emner. Arbejde med sammenhængen mellem krop, sanser og valg i et natur-, humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv. Udvikle forskellige undervisningsøvelser, der fremmer refleksionen over sammenhænge mellem de kropslige registreringer og de valg og smagsdomme vi træffer. Undersøge kreativitetens muligheder i forhold til madlavning og hvordan madlavningen kan bruges i læringsrummet Arbejde med innovation og kreativitet i forhold til viden og holdning, både i teori og i det praktiske Arbejde med undervisningstilrettelæggelse, der skaber sammenhænge mellem æstetiske, etiske og videnskabelige tilgange til mad, madfremstilling og madforbrug. Arbejde med madlavning som eksemplarisk for en selvoverskridende læring. Arbejde med børn, smag og præferencer Se på sammenhæng mellem lyst og vaner, sundhed og smag. Side 40 af 148

41 Arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt Arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv Arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret stillingtagen Arbejde med læremidler og faglig læsning Modulet vil arbejde både teoretisk, eksperimentelt og praktisk. Undervisningen vil løbende blive sat i relation til undervisning i folkeskolen. Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden inden for æstetik, innovation, kreativitet og entreprenørskab. Teori om læring og virksomhedsformer Viden om sensorik Viden om smag inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab. Viden om sammenhænge mellem viden, lyst og handling. Nyeste forskningsbaseret viden inden for dannelse Viden og forskning indenfor madlavning og gastronomisk innovation Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om smag og smagens dannelse Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan - analysere og vurdere fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis Færdighedsmål: Den studerende kan gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab Eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation og sammenhæng med hvordan det styrer vores madvalg Vidensmål: Den studerende har viden om Æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen Sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og madvalg Side 41 af 148

42 begrundet planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad med tydelige læringsmål og tegn på læring. begrundet gennemføre undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet begrundet gennemføre undervisning i mad- (lavning)kundskab, som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer. mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis Begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer Vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historiske perspektiv Begrundet gemmenføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning Begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer Læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold. Kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, æstetiske og kulturelle aspekter samt inddragelse af det brede og positive sundhedsbegreb Teorier og forskningstilgange indenfor madkultur og madsociologi fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn Måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt Madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem Organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, læremidler, metoder og læringsrum Måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder. Modulets relation til praksis Undervisningen på læreruddannelsen er måltrettet madkundskabsfagets praksis på grundskoleniveau. Fokus er kvalificering af forbrugervalget, både for de studerende og for skoleeleverne. Hermed bidrager modulet til maddannelse herunder bevidstgørelsen af den kritiske forbruger. Måltidsstrategier i skoler Skolemadsordninger Faglig læsning og didaktisering samt redidaktisering i forhold til praksis Undervisningsmateriale med eget design Udarbejde opskrifter til kommunikationsmedier i praksis (pjecer, kogebøger mm.) Forskellige understøttende undervisningsaktiviteter (ex: Københavns Madhus, Madkulturen, Sommermadskoler, Fars Køkkenskole) Skolepraksis med inddragelse af maddannelse Science KU, gastronomisk legestue. Nordic Food Lab Side 42 af 148

43 Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling ved lærer og studerende, dialog, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser. Kategori Studiegrupper, fællestimer uden lærer se film og debatindlæg, lave undervisningsoplæg både til de lærerstuderende på holdet og til skolen, studiebesøg Kategori Selvstændige udflugter til skoler, skolehaver, skolemadordninger m.m. Selvstændige æstetisk skabende øvelser i køkkenet. Selvstændige opgaver med udarbejdelse og formidling af opskrifter. Kategori 4 5 Arrangementer (styret af underviser eller studerende), der giver mulighed for debatter og fællestimer m. m. Betingelser for godkendelse af modulet Skriftlig rapport (max. 7 sider), udføres individuelt om fagdidaktiske problemstillinger og syn, læreprocesser og maddannelse. Mødepligtige håndværks (tilberednings) forløb 2 forløb. Som del af rapporten (ud over de 7 sider) udarbejdes et undervisningsforløb, som formidles i en fremlæggelse hvor der bl.a. reflekteres over brug af læremidler Godkendelse af rapport (afleveret til en fastsat tid), undervisningsforløb og fremlæggelse skal godkendes, og gennemførelse af mødepligtige moduler. Det hele samles i præsentationsportfolien. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget madkundskab. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget madkundskab Side 43 af 148

44 Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven. Ud fra problemstillingen udarbejdes et skriftligt prøveprodukt på maks. 5 normalsider. Det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen. En præsentationsportfolio udarbejdes med dokumentation for dele af problemstillingen med et udvalg af materialer. Denne indgår ikke i bedømmelsen og er først tilgængelig på prøvedagen. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve tager udgangspunkt i den lærerfaglige problemstilling, der er udfoldet i det skriftlige prøveprodukt og henter dokumentationsmateriale fra en præsentationsportfolio. Denne del foregår i faglokalet, hvor den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som madkundskabslærer i en professionssammenhæng. Delprøven skal vise, at den studerende kan: planlægge et forløb ud fra en problemstilling overskue forskellige processer, der relateres til praksisfeltet strukturere og gennemføre madlavningsprocesser formidle faglige og fagdidaktiske delprocesser og begrundelser for de trufne valg Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve tager udgangspunkt i problemstillingen og skal indeholde materialer hentet fra praksisfeltet. Det kan være i form af undervisningsforløb, læremidler, elevarbejder og -opgaver i forskellige udtryk. Den mundtlige del omhandler faglige og fagdidaktiske problemstillinger. Der kan eksamineres indenfor alle 4 kompetenceområder. Der kan spørges ind til det skriftlige produkt og præsentationsportfolien under den praktiske og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af prøveprodukt i angivet form og indhold til rette tid og sted Fremlæggelse af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Fremlæggelse af materialer fra praksisfeltet til rette tid og sted Side 44 af 148

45 Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag 2. Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske læreprocesser, personlig stillingtagen og etiske holdninger. Som grundlag herfor arbejdes med færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider for at kvalificere valg og refleksion af egne smags- og madvalg i en forpligtigende praksis. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel omhandler at tilegne sig og anvende færdigheder og viden om sundhedsbevidsthed, hvad der påvirker den, ernæring, energibehov, kost og hygiejne samt hvordan arbejdet med mad og madlavning kan fremme læring af områdets indhold. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber, praksisser og sammenhænge indenfor sundhed, ernæring, kost og hygiejne. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber, begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge, mestre en begrundet sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger, begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk inddragelse kostanbefalinger, it-beregninger og diverse aktuelle kure med mål om sundhed, trivsel og livskvalitet, begrundet gennemføre undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet, Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost, begreber indenfor ernæringslæren, som teoretisk forståelse af energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed, kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder- og anbefalinger og deres anvendelse, de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår, kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, etiske, æstetiske og kulturelle aspekter samt inddragelse af det brede og positive sundhedsbegreb, Side 45 af 148

46 begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer, og hygiejne forstået som mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings og konserveringsmetoder og begrundet gennemføre undervisning i praktisk mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør hjemmet, industrien og detailhandlen. mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger. Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg omhandler at kunne træffe begrundede madvalg i forhold til fødevarers produktionsforhold, sæson, smag, bæredygtighed, anvendelsesmuligheder i madlavningen og øvrige kvalitetsparametre. Kompetencemål: Den studerende kan analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre undervisning i veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold forhold til et bredt kvalitetsbegreb fx til smagsmæssige og fysisk kemiske madlavnings bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og pris, klimaaftryk og smag, begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet, beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder, fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner på området, fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysisk-kemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder, beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning, madlavningsmetodik samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser, eksperimentere med sensorik og sammenhæng mellem smag, fødevaresammensætninger og krydringer med smagsdom og forbrugsvalg, henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation, og sammenhæng med, hvordan det styrer vores forbrug, gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab, æstetiske udtryk deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen, Side 46 af 148

47 begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet og begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg. teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at vise omsorg for omgivelserne på og sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser. Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur omhandler madvaner, måltider og madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer, begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer, vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv, Vidensmål: Den studerende har viden om måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder, måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt og tidsmæssigt, madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som påvirker dem, begrundet inddrage fælles håndværksfremstilling, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis og måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasserumsledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde og begrundet gennemføre undervisning i madlavning som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler. teorier og forskningstilgange indenfor madkultur og madsociologi. Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik omhandler alsidig undervisningstilrettelæggelse som tilgodeser æstetiske, praktiske og videnskabelige lærings- og virksomhedsformer i et samfundsmæssigt handlende perspektiv. Side 47 af 148

48 Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i madkundskab, begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens indhold, begrundet gennemføre undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab, Vidensmål: Den studerende har viden om madkundskabsdidaktik og madkundskabsdidaktisk forskning, dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde, maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med livslang læring og sundhedssyn, begrundet gennemføre undervisning i reflekteret handling og overskridelse i forhold til mad, barrierer, måltider, madforbrug, mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner og omsorgsfuldhed, mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis, begrundet planlægge og gennemføre undervisningsforløb der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad med tydelige læringsmål og tegn på læring, fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn, læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold, begrundet gennemføre undervisning i organisation af undervisning og læring, madkundskab på baggrund af en overordnet plan klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læremidler, metoder og læringsrum og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning og beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning. fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn. Side 48 af 148

49 Modulbeskrivelser matematik, klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske kompetencer med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin Side 49 af 148

50 beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer. Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling, skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, matematisk tankegang, matematisk symbolbehandling- og formalisme, talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal og regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning. Modulets relation til praksis I modulet kan indgå observationer af elevers matematiske læring på et klassetrin fra Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. I modulet indgår udarbejdelse af et antal skriftlige og mundtlige studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Side 50 af 148

51 Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 5 studievejledning Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve. Beskrivelse af prøvens form og indhold vil foreligge september Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik klassetrin MODUL 2: Matematikundervisning og geometri Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Side 51 af 148

52 Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn, planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, udforme læringsmål, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, Vidensmål: Den studerende har viden om matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen, modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik, matematisk problembehandling, matematisk ræsonnement, Side 52 af 148

53 begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen og anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer. plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse og rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af digitale værktøjer. Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra Det tilstræbes, at den planlagte aktivitet gennemføres og evalueres. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 53 (70 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori Ugeopgave studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori 3 63 arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 5 studievejledning Betingelser for godkendelse af modulet Hvis modulet læses som i forårssemestret: - Modulet afsluttes med en ugeopgave. Denne ugeopgave vil tage udgangspunkt i matematikundervisning og geometri. Prøven kan indeholde matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Underviseren afgør produktets form, som kan være et skriftligt produkt, fremlæggelser, medieproduktioner eller kombinationer heraf. Uanset formen har den studerende et individuelt ansvar for et bidrag til produktet. - Ugeopgaven skal bedømmes som bestået/ikke bestået. Side 53 af 148

54 - Ugeopgaven skal bestås for godkendelse af modulet. Hvis modulet læses i efterårssemetret, skal den studerende i forbindelse med modulet: - i grupper på en til fem studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på klassetrin. Aktiviteten præsenteres for holdet med fokus på, hvordan den kan motivere og inspirere eleverne. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden præsentationen. - udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, klassetrin. MODUL 3: Evaluering og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet stokastik. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring. I praksisperspektivet lægges vægten på observationsmetoder samt evalueringsmetoder og -redskaber, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne. Det matematikfaglige perspektiv omfatter begrebsindhold og beregningsmetoder i stokastik. I de matematiske kompetencer arbejdes systematisk med repræsentationskompetencen og kommunikationskompetencen. Digitale værktøjer benyttes som redskab til analyse og præsentation af data og til simulering af stokastiske processer. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter erfaringer med og teorier om evalueringsmetoder og principper og om evalueringens mål og konsekvenser. Det omfatter også viden om observationsmetoder som grundlag for evaluering og statistisk behandling. Side 54 af 148

55 Vidensgrundlaget omfatter ligeledes empiriske undersøgelser af og fagdidaktiske teoridannelser om elevers forståelse af sandsynlighed og chance, samt hvordan dette afspejles i skiftende læseplaner. Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter begreber og metoder fra sandsynlighedsteori og statistik til matematisk beskrivelse af tilfældigheder og mønstre i data. Det inddrager desuden det matematiske kompetencebegreb med særligt fokus på repræsentationskompetence og kommunikationskompetence. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret, Vidensmål: Den studerende har viden om observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering, matematiske repræsentationer, matematisk kommunikation, Side 55 af 148

56 anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer. sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer, statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation og matematiske hjælpemidler. Modulets relation til praksis Den studerendes planlægning, gennemførelse og evaluering af matematikundervisning i forbindelse med praktikmodulet på tredje semester af studiet kan indgå i modulet. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 53 (70 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 5 fremlæggelser af eget arbejde studievejledning Betingelser for godkendelse af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1) i grupper, normalt praktikgrupper, på en til fem studerende planlægge og gennemføre en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for stokastik på klassetrin. Elevernes arbejde med aktiviteten observeres og evalueres. De studerende udarbejder en rapport, der har et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag. Rapporten beskriver planen for Side 56 af 148

57 undervisningsaktiviteten, gør rede for resultaterne af observationen og omfatter forslag til justering af planen på baggrund af de opnåede erfaringer. Hvis den studerende ikke har mulighed for at gennemføre undervisningsaktiviteten, gennemføres aktiviteten i stedet på holdet. 2) udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og evaluering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. I forbindelse med hvert af de tre produkter har hver enkelt studerende en arbejdstid på 25 timer. Produkterne skal godkendes af underviseren. Det fremgår af modulplanen, hvordan der gives respons på studieprodukterne, som hovedregel i en af følgende former: mundtlig respons til hele holdet skriftlig respons til hele holdet skriftlig respons til hver gruppe mundtlig respons til hver gruppe gensidig respons ud fra underviserformulerede kriterier individuel skriftlig respons, hvor ressourcerne skaffes ved at omlægge undervisningstimer. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, klassetrin. MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematiske kompetencer inden for matematik i anvendelse. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem mundtlige og skriftlige matematikholdige tekster, og der fokuseres på elever med særlige behov og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på læremidler, på samarbejdet i skolen og på matematiklærerens professionelle udvikling. Side 57 af 148

58 Det matematikfaglige perspektiv omfatter matematiske modeller, hvor matematikken bruges som beskrivelses- og analyseredskab, og deres muligheder og begrænsninger. I opstillingen og analysen af modellerne gøres brug af variabelbegrebet, enkle funktioner og udvalgte emner fra diskret matematik. I de matematiske kompetencer arbejdes systematisk med modelleringskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. Der arbejdes med digitale læringsmidler til folkeskolen, og den studerende videreudvikler sine kompetencer i brug af it-værktøjer. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. Der indgår viden om udviklingen af det matematiske fagsprog, og heri indgår viden om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Videre omfatter det viden om tekster og andre læremidler i skolens praksis, og viden om begreber og metoder i arbejdet med læremidler, bl.a. om faglig læsning. Fra praksisfeltet indgår viden om de formelle rammer og praksis i lærerens samarbejde med andre, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne. Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter matematisk modellering som beskrivelses- og analyseredskab. Det inddrager desuden det matematiske kompetencebegreb med særligt fokus på modelleringskompetence og hjælpemiddelkompetence. Matematisk viden om funktioner, variable og diskret matematik indgår. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Side 58 af 148

59 Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i klasse, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning, udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer, anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger og modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller. Vidensmål: Den studerende har viden om elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler, elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse, matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin og matematisk modellering. Modulets relation til praksis I modulet indgår den studerendes udarbejdelse af beskrivelse, analyse og forslag til mulige tiltag for en eller flere elever med særlige behov på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Side 59 af 148

60 Kategori 1 53 (70 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 5 fremlæggelser af eget arbejde studievejledning Betingelser for godkendelse af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1) i grupper på en til fem studerende på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag 2) i grupper på en til fem studerende udarbejde en beskrivelse, analyse og vurdering af en lærebogs fremstilling af et selvvalgt emne inden for variabelbegrebet, enkle funktioner, diskret matematik eller matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab. Lærebogen skal være rettet mod et klassetrin indenfor Besvarelsen skal desuden omfatte et supplerende/erstattende materiale til lærebogen og have et omfang på fire til seks normalsider samt evt. bilag. 3) udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til funktionsbegrebet, matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab og elever med særlige behov. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Produktet skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. I forbindelse med hvert af de tre produkter har hver enkelt studerende en arbejdstid på 25 timer. Produkterne skal godkendes af underviseren Side 60 af 148

61 Det fremgår af modulplanen, hvordan der gives respons på studieprodukterne, som hovedregel i en af følgende former: mundtlig respons til hele holdet skriftlig respons til hele holdet skriftlig respons til hver gruppe mundtlig respons til hver gruppe gensidig respons ud fra underviserformulerede kriterier individuel skriftlig respons, hvor ressourcerne skaffes ved at omlægge undervisningstimer. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Side 61 af 148

62 Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 62 af 148

63 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer, benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer, begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen, talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal, regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse, plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse, Side 63 af 148

64 anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer, anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af digitale værktøjer, sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer, analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation og anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger. matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin. Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, Vidensmål: Den studerende har viden om matematisk tankegang, matematisk problembehandling, matematisk modellering, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, matematisk ræsonnement, Side 64 af 148

65 anvende matematiske repræsentationsformer matematiske repræsentationer, ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer. matematisk symbolbehandling- og formalisme, matematisk kommunikation og matematiske hjælpemidler. Kompetenceområde 3: Matematikdidaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende gældende mål og læseplaner for skiftende mål og læseplaners sammenhæng med matematikundervisning i relation til at planlægge samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer og gennemføre differentieret undervisning, over tid, tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn, forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling, matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, vurdere forskellige evalueringsprincipper, forskellige evalueringsprincipper, deres herunder deres muligheder og begrænsninger for muligheder og begrænsninger, herunder at diagnosticere elevers faglige udbytte, forskellen på summativ og formativ evaluering, Side 65 af 148

66 tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, og elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler, og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning elevers sproglige udvikling, herunder med fokus på elevers sproglige udvikling i hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers matematik i klasse. sprog- og læseudvikling på andetsproget. Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan udforme læringsmål, Vidensmål: Den studerende har viden om modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik, planlægge, gennemføre og evaluere motiverende undervisningsmetoder, læringspotentialet i en og inspirerende matematikundervisning, som får engageret og indlevet lærerrolle, motivation, elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for og kreativ virksomhed, klassen, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer Side 66 af 148

67 og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejdsrelationer med forældre, samarbejde med forældre, administration og administration og myndigheder og myndigheder om rammer for undervisning og udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Side 67 af 148

68 Modulbeskrivelser matematik klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Side 68 af 148

69 stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer, kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på elevers matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse, skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, talbegrebet, talsystemets opbygning og historie, elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse, regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, matematisk kommunikation og matematisk symbolbehandling - og formalisme. Modulets relation til praksis I modulet kan indgå observationer af elevers matematiske læring på et klassetrin fra Desuden indgår analyse af læremidler, der anvendes på klassetrin. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. I modulet indgår udarbejdelse af et antal skriftlige og mundtlige studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen Side 69 af 148

70 Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 53 (70 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 5 studievejledning Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve. Beskrivelse af prøvens form og indhold vil foreligge september Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, klassetrin. MODUL 2: Matematikundervisning og geometri Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. Side 70 af 148

71 I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisning på klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktiviteter i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med i anvendelse i af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri, beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af Vidensmål: Den studerende har viden om plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, Side 71 af 148

72 digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri, anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn, udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, udforme læringsmål og planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed. matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin, matematisk ræsonnement, matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik og undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen. Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra Det tilstræbes, at den planlagte aktivitet gennemføres og evalueres. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 53 (70 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori ugeopgave studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper Side 72 af 148

73 individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 5 studievejledning Betingelser for godkendelse af modulet Hvis modulet læses som i forårssemestret: - Modulet afsluttes med en ugeopgave. Denne ugeopgave vil tage udgangspunkt i matematikundervisning og geometri. Prøven kan indeholde matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Underviseren afgør produktets form, som kan være et skriftligt produkt, fremlæggelser, medieproduktioner eller kombinationer heraf. Uanset formen har den studerende et individuelt ansvar for et bidrag til produktet. - Ugeopgaven skal bedømmes som bestået/ikke bestået. - Ugeopgaven skal bestås for godkendelse af modulet. Hvis modulet læses i efterårssemetret, skal den studerende i forbindelse med modulet: - i grupper på en til fem studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på klassetrin. Aktiviteten præsenteres for holdet med fokus på, hvordan den kan motivere og inspirere eleverne. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden præsentationen. - udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, klassetrin. MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet matematisk modellering på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. Side 73 af 148

74 I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tiltag til en differentieret og inkluderende undervisning for elever med særlige behov. I dette perspektiv inddrages elevers brug af forskellige sprog. I praksisperspektivet er vægten lagt på observation og fortolkning af elevers læring, herunder indsigt i eventuelle særlige behov. Dette som udgangspunkt for planlægning af samarbejde med involverede parter på og uden for skolen. Det matematikfaglige perspektiv belyser matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesog analyseredskab; centralt placeret er funktionsbegrebet, matematisk modellering og anvendelsen heraf i praksis. Såvel analoge som digitale hjælpemidler indgår i arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter indsigt i elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller særligt talent i matematik, herunder deres sprog- og læseudvikling. I dette grundlag indgår viden om metoder til observation som grundlag for fortolkning af elevers forståelse af og holdning til matematik. I tilknytning hertil indgår viden om betydningen af fagligt/tværfagligt samarbejde med relevante partnere i og uden for skolen. Viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis på klassetrin er en del af grundlaget. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel funktionsbegrebet og dets anvendelser som til det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt modellerings- og problembehandlingskompetence. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Side 74 af 148

75 tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i klasse, samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer, anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller og problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer. elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget, fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering, matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin, matematisk modellering og matematisk problembehandling. Modulets relation til praksis I modulet indgår den studerendes udarbejdelse af beskrivelse, analyse og forslag til mulige tiltag for en eller flere elever med særlige behov på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra Den studerendes planlægning, gennemførelse og evaluering af matematikundervisning i forbindelse med praktikmodulet på tredje semester af studiet kan indgå i modulet. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Side 75 af 148

76 Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 5 fremlæggelser af eget arbejde studievejledning Betingelser for godkendelse af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1) i grupper på en til fem studerende på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag 2) udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til funktionsbegrebet, matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab og til elever med særlige behov. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. I forbindelse med hvert af de tre produkter har hver enkelt studerende en arbejdstid på 25 timer. Produkterne skal godkendes af underviseren. Det fremgår af modulplanen, hvordan der gives respons på studieprodukterne, som hovedregel i en af følgende former: mundtlig respons til hele holdet skriftlig respons til hele holdet skriftlig respons til hver gruppe mundtlig respons til hver gruppe gensidig respons ud fra underviserformulerede kriterier individuel skriftlig respons, hvor ressourcerne skaffes ved at omlægge undervisningstimer. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Side 76 af 148

77 Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, klassetrin. MODUL 4: Evaluering og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på vurdering af forskellige evalueringsformer i forhold til læseplansmål, herunder nationale test og folkeskolens afsluttende skriftlige og mundtlige prøver i matematik. I praksisperspektivet er vægten lagt på evalueringsmetoder og -redskaber med henblik på kompetenceudvikling hos såvel elever som lærer. Desuden et fokus på udvikling af matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne stokastik og alsidige matematiske kompetencer med specielt fokus på repræsentations- og hjælpemiddelkompetence. De tre perspektiver knytter evaluering og stokastik sammen i eksempler på anvendelser i såvel uddannelse som samfund. Såvel analoge som digitale hjælpemidler indgår i arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af evalueringskulturens og stokastikkens rolle i samfundet, samt hvordan disse er afspejlet i skiftende læseplaner. I forbindelse med grundlaget for evaluering indgår viden om evalueringsprincipper og -metoder, herunder viden om anvendelse af hjælpemidler fra stokastikken. Viden og erfaringer fra lærerkompetenceudvikling i matematikundervisningens praksis på klassetrin, herunder indsigt i nye undervisningsmaterialer og -metoder samt i matematikdidaktisk forskning og - udviklingsarbejde. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig såvel til fagområdet statistik og sandsynlighedsregning som til det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt kompetencerne til at anvende matematiske repræsentationsformer og hjælpemidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Side 77 af 148

78 Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning, vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it, analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder og Vidensmål: Den studerende har viden om skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it, statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser, matematiske repræsentationer og Side 78 af 148

79 tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer. matematiske hjælpemidler. Modulets relation til praksis I modulet indgår den studerendes vurdering af en elevbesvarelse fra folkeskolens skriftlige prøve efter 9. klasse i matematik efter de retningslinjer, som gives censorer ved prøverne. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 53 (70 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 5 fremlæggelser af eget arbejde studievejledning Betingelser for godkendelse af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1) vurdere en elevbesvarelse fra folkeskolens skriftlige prøve efter 9. klasse i matematik efter de retningslinjer, som gives censorer ved prøverne. 2) udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og evaluering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. I forbindelse med hvert af de tre produkter har hver enkelt studerende en arbejdstid på 25 timer. Side 79 af 148

80 Produkterne skal godkendes af underviseren. Det fremgår af modulplanen, hvordan der gives respons på studieprodukterne, som hovedregel i en af følgende former: mundtlig respons til hele holdet skriftlig respons til hele holdet skriftlig respons til hver gruppe mundtlig respons til hver gruppe gensidig respons ud fra underviserformulerede kriterier individuel skriftlig respons, hvor ressourcerne skaffes ved at omlægge undervisningstimer. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Side 80 af 148

81 Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den skriftlige prøve afvikles individuelt. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 81 af 148

82 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer, talbegrebet, talsystemets opbygning og historie, elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse, regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer, funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering, begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med i anvendelse i af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri, plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, Side 82 af 148

83 beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri, anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it, analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it, statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser og anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger. matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin. Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. Side 83 af 148

84 Færdighedsmål: Den studerende kan stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, Vidensmål: Den studerende har viden om matematisk tankegang, matematisk problembehandling, matematisk modellering, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, matematisk ræsonnement, anvende matematiske repræsentationsformer matematiske repræsentationer, ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer. matematisk symbolbehandling - og formalisme, matematisk kommunikation og matematiske hjælpemidler. Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Side 84 af 148

85 forholde sig til gældende mål og læseplaner for skiftende mål og læseplaners sammenhæng med matematikundervisning i relation til differentieret samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer undervisning, over tid, tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin ud fra et begrundet læringssyn, vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, forskellige syn på elevers matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse, matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering, tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel som skriftlige og visuelle matematikholdige gennem mundtlige som skriftlige og visuelle tekster, herunder autentiske tekster og læremidler matematikholdige tekster, og og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i klasse. Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Side 85 af 148

86 Færdighedsmål: Den studerende kan udforme læringsmål, Vidensmål: Den studerende har viden om modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsmetoder, læringspotentialet i en motiverende og inspirerende engageret og indlevet lærerrolle, motivation, matematikundervisning, som får elever til at kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ klassen, virksomhed, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Side 86 af 148

87 Modulbeskrivelser musik Modulbeskrivelserne for undervisningsfaget musik er endnu ikke reviderede. Dette vil ske senest den 21. august 2015 MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder. Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling og udvikling af egen stemme motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning Færdighedsmål: Den studerende kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for teknik Side 87 af 148

88 udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og æstetisk perspektiv lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer perspektivere musik som æstetisk fænomen Modulets relation til praksis Eksempler på samarbejde og relationer til praksis: På skolen i nærområdet: De studerende kan indgå aktivt i forskellige musikalske sammenhænge som fx: morgensang, kor, sanglege, stomp og sammenspil m.m. På læreruddannelsen: De studerende kan stå for et evt. frivilligt tilbud til skolens elever fx: Kor, sammenspil, musikproduktion på computer m. m. Samarbejde med LMS (Levende musik i skolen) i forhold til koncertforberedende musikaktiviteter med orkestre, friskoler, biblioteker, teatre m.m. Studieture med skolebesøg og udveksling i Danmark eller udland med fokus på musikundervisning og musikformidling både i og udenfor Folkeskolen. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning. Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning. Side 88 af 148

89 Fælles lektioner med projektarbejde i forbindelse med kreative vokal/ instrumentale aktivitetsformer herunder udvikling af børnestemmer samt stemme/kormetodikker. Lærerinitierede projektarbejde med fælles oplæg i forbindelse med området musik og bevægelse. Studiegruppearbejde med vejledning i musikudøvelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning. Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester. Kategori Forberedelse af musikalsk skabende aktiviteter og læsning af litteratur til holdundervisningen. Forberedelse til individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte studerende. Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning. Projektarbejde i forbindelse med området musik og bevægelse herunder musikledelse, instrumental musikudøvelse samt stemmearbejde med børn. Studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og ITbaseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter Evt. feltarbejde på nærskole i forbindelse med ovennævnte praksissamarbejde. Kategori Egen forberedelse til hold-, og individuel undervisning samt individuelt fordybelsesarbejde på øvrige instrumenter, såsom skolerelevante/solo instrumenter samt IT musikprogrammer. Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af ekspressive aktiviteter. Aktiv deltagelse i institutionens/skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter/koncertnumre. Kategori 4 5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture. Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø. Evaluering i modulet 1. I løbet af modulet skal den studerende skabe og lede mindst én musikalsk ekspressiv vokal/bevægelses aktivitet som fx: lydformning, stomp, bodypercussion improvisation/komposition eller lignende. 2. I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde. 3. Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikalsk skaben. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikalsk skaben, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musikalsk skaben, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. Side 89 af 148

90 4. Som afslutning på modulet organiseres en matinékoncert med de studerende med vokal og instrumental optræden. Der lægges vægt på såvel de spille- og sangtekniske elementer som de skabende og improvisatoriske elementer, individuelt og/eller i grupper. Studieprodukterne/-aktiviteterne godkendes af underviseren. Kriterier for gennemført modul Afvikling/aflevering af ovenstående studieaktiviteter/-produkter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt. Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper. Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse. Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i modulets indholdsområder. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab Side 90 af 148

91 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Vidensmål: Den studerende har viden om sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner musikalske genrer, musikalsk fortolkning musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musik i forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier Færdighedsmål: Den studerende kan vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål begrundet formulere undervisnings- og læringsmål for musikundervisning begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og kulturelt fænomen Modulets relation til praksis Eksempler på samarbejde og relationer til praksis: På skolen i nærområdet: De studerende kan indgå aktivt i forskellige musikalske sammenhænge som fx: morgensang, kor, sanglege, stomp og sammenspil m.m. På læreruddannelsen: De studerende kan stå for et evt. frivilligt tilbud til skolens elever fx: Kor, sammenspil, musikproduktion på computer m. m. Samarbejde med LMS (Levende musik i skolen) i forhold til koncertforberedende musikaktiviteter med orkestre, friskoler, biblioteker, teatre m.m. Studieture med skolebesøg og udveksling i Danmark eller udland med fokus på musikundervisning og musikformidling både i og udenfor Folkeskolen. Side 91 af 148

92 Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning. Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning. Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental. musikledelse herunder instruktion af sammenspil i formelle og uformelle læreprocesser samt indstudering og ledelse af sangligt repertoire med klaveret som værktøj. Fælles oplæg med lærerinitierede forløb i forbindelse med områderne musikledelse, musikudøvelse, satsarbejde samt stemmeteknisk arbejde og udvikling af børnestemmer. Vejledning til studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning. Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester Kategori Forberedelse af musikalsk udøvende aktiviteter og læsning af litteratur til holdundervisningen. Forberedelse til individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte studerende. Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning. Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental musikledelse herunder instruktion af sammenspil, ledelse og indstudering af sangligt repertoire på klaver. Studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og ITbaseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter Evt. feltarbejde på nærskole i forbindelse med ovennævnte praksissamarbejde. Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø. Kategori Egen forberedelse til hold-, og individuel undervisning samt individuelt fordybelsesarbejde på øvrige instrumenter, såsom skolerelevante/solo instrumenter samt IT musikprogrammer. Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af musikudøvende aktiviteter. Aktiv deltagelse i institutionens og skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter og koncertnumre. Kategori 4 5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture. Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø. Evaluering i modulet 1. I løbet af modulet skal den enkelte studerende stå for musikledelse af egen satsopgave, udfærdiget i Sibelius nodeskrivningsprogram i et af musikmodulerne. 2. I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde. Side 92 af 148

93 3. Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikudøvelse. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikudøvelse, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musik udøvelse, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. 4. Som afslutning på modulet skal den studerende individuelt indstudere, lede og akkompagnere en fællessang fra en godkendt fællessangs repertoireliste på 10 sange med vægt på stilarter og håndværksmæssige færdigheder. Studieprodukterne/-aktiviteterne godkendes af underviseren. Kriterier for gennemført modul Aflevering/afvikling af ovenstående studieprodukter/-aktiviteter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt. Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder musikforståelse gennem oplevelse, analyse og fortolkning af eksisterende musik fra forskellige perioder. Gennem egen musikalsk udøvelse udtrykkes forståelse for fortolkning og formidling af musikken. Der lægges vægt på varierede arbejdsformer i relation til undervisning i musikforståelse og der udvikles en dybdegående forståelse for fagets aktivitetsformer og didaktiske positioner. Der lægges endvidere særlig vægt på den studerendes individuelle udtryksmæssige færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Side 93 af 148

94 Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik Vidensmål: Den studerende har viden om Læreprocesser og organisering Kreative processer, musikalsk interpretation Og varierede udtryksformer Hørelære, musikalsk frasering, instrument-- og stemmeteknik og -- brug i forskellige musikalske stilarter Kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner Musikteori og musikalsk analyse Musikalske genrer, stilarter og musikhistorie Kroppens og bevægelsens betydning for musikalsk læring Musik i et historisk, oplevelsesmæssigt, samfundsmæssigt perspektiv Metoder til musiklytning Evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om Musikundervisning i folkeskolen Læremidler samt resultater fra forskning Og udviklingsarbejde Tværfaglighed Musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen Færdighedsmål: Den studerende kan Etablere læringsrum for elevers selvstændige Arbejde med musikudøvelse Skabe musik på baggrund af egne vokale og Instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik Udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og Instrumental udøvelse lede stemmearbejde, flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer Fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer Formidle musik i forskellige genrer og stilarter Fra forskellige historiske perioder Lede musikaktiveteter med dans, bevægelse og dramatisering Perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen Undervise varieret og aktiverende i musiklytning og musikoplevelse. Analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning I folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer Analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde. Anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen Bidrage til skolens almene dannelsesopgave Både i musikfaget og på skolen generelt Modulets relation til praksis Eksempler på samarbejde og relationer til praksis: På skolen i nærområdet: De studerende kan indgå aktivt i forskellige musikalske sammenhænge som fx: morgensang, kor, sanglege, stomp og sammenspil m.m. Side 94 af 148

95 På læreruddannelsen: De studerende kan stå for et evt. frivilligt tilbud til skolens elever fx: Kor, sammenspil, musikproduktion på computer m. m. Samarbejde med LMS (Levende musik i skolen) i forhold til koncertforberedende musikaktiviteter med orkestre, friskoler, biblioteker, teatre m.m. Studieture med skolebesøg og udveksling i Danmark eller udland med fokus på musikundervisning og musikformidling både i og udenfor Folkeskolen. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning. Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning. Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental formidling og fortolkning i forskellige genrer, stilarter og musikhistoriske perioder. Vejledning og fælles oplæg af lærerinitieret forløb med musikforståelse set i et historisk, oplevelsesmæssigt, analyserende og samfundsmæssigt perspektiv. Studiegruppearbejde med vejledning i metoder til musiklytning, musikforståelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning herunder ledelse af musikaktiviteter med dans, bevægelse og dramatisering, sammenspil og korledelse. Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester. Kategori Forberedelse af musikalske aktiviteter, lytning af musik samt læsning af litteratur til holdundervisningen. Forberedelse til individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte studerende. Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning. Projektarbejde med i forbindelse med forberedelse og fremlæggelse af et undervisningsforløb med musiklytning og musikhistorie samt udarbejdelse af tilhørende studieprodukter. Studiegruppearbejde med organisering og ledelse af aktiverende musiklytningsaktiviteter med henblik på fortolkning og udtryk Studiegruppearbejde i sammenspil og korledelse, satsarbejde og ITbaseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter Evt. feltarbejde på nærskole i forbindelse med ovennævnte praksissamarbejde. Kategori Egen forberedelse til hold-, og individuel undervisning samt individuelt fordybelsesarbejde på øvrige instrumenter, såsom skolerelevante/solo instrumenter samt IT musikprogrammer. Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af ekspressive aktiviteter. Aktiv deltagelse i institutionens/skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter/koncertnumre. Side 95 af 148

96 Kategori 4 5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø. Modulet kan desuden indeholde en studieuge som knytter sig til musikundervisning og musikformidling Evaluering i modulet 1. I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til arbejdet med krop/stemme samt korledelse. 2. I løbet af modulet skal de studerende skal i grupper fremlægge og formidle et værk fra en musikhistorisk periode. I fremlæggelsen skal indgå et undervisningsforløb med perspektivering og demonstration af metoder til formidling af varieret og aktiverende musiklytning i skolen. Fremlæggelsen er mundtlig og varer ca. 45 min pr. gruppe (inkl. feedback). Til fremlæggelsen skal der udfærdiges et skriftligt brugbart undervisningsmateriale tilgængeligt for alle studerende på holdet. 3. Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikforståelse. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikforståelse, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musikforståelse, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. 4. Mod slutningen af modulet skal den studerende for et mindre publikum præsentere både en vokal og instrumental komposition. Der lægges vægt på det kunstneriske udtryk, fortolkning af stilarter og genreformidling. Studieprodukterne/-aktiviterne godkendes af underviseren. Kriterier for gennemført modul Aflevering/afvikling af ovennævnte studieprodukter/-aktiviteter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. Side 96 af 148

97 Prøven i undervisningsfaget Musik Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve og den praktiske prøve. 1. delprøve: Mundtlig prøve refleksion over praksis Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Praktisk prøve refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer, der dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse. Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Udfærdigelse af plan med begrundelse for programvalg i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 97 af 148

98 Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2. Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende i stand til begrundet at gennemføre musikundervisning og udvikle elevers dannelse. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetenceområde 1: Musikudøvelse omhandler inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som i mindre grupper på baggrund af individuelle musikalske færdigheder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter, musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil, anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen, udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik, lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer, vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter, stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen og andres stemmer, musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning, udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner, sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi, lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger og kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring og etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse. læreprocesser og organisering. Side 98 af 148

99 Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben omhandler at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om arrangere musik og musikalske aktiviteter i et musikteori, notation, arrangement, bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper instrumentation og satslære og musikalske med forskellige pædagogiske formål, læremidler, skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik, anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj, lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation. kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer, lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer, kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer. Kompetenceområde 3: Musikforståelse omhandler analyse og oplevelse af musik i et strukturelt, kulturelt og historisk samt et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. Færdighedsmål: Den studerende kan perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen, fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer, udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse, formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder og Vidensmål: Den studerende har viden om musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier, musikteori og musikalsk analyse, hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter, musikalske genrer, stilarter og musikhistorie og Side 99 af 148

100 planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse. metoder til musiklytning og musikalsk udvikling. Kompetenceområde 4: Musikdidaktik omhandler teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret musikundervisning i folkeskolen. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Færdighedsmål: Den studerende kan formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning, udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende, agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik, varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer, Vidensmål: Den studerende har viden om musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold, musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget, undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser, musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori, analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer, evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen, analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde, anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen og læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde, tværfaglighed og bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt. musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen. Side 100 af 148

101 Modulbeskrivelser natur/teknologi MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i klasse og udvalgte faglige områder. Herunder: Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgå i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Side 101 af 148

102 Kompetencemål som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser, evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte, gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, evaluering i naturfagsundervisning, elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen. didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes Side 102 af 148

103 modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen, inddrage den lokale natur i undervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv, karakteristika og design samt erkendelsespotentialer, interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, nyere forskning inden for naturvidenskab og naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. teknologiudvikling, innovation og designprocesser, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener, levende organismer, landskaber og levesteder, grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning Modulets relation til praksis Hvis muligt gennemføres der elevinterview om børns naturfaglige begreber Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer 275 timer Kategori 1 53 Undervisning og vejledning, deltagelse i evalueringssekvenser (70lektioner) Kategori Projekt- og gruppearbejde, arbejde i uderummet/feltarbejde, praksissamarbejde Arbejdet med modulets studieprodukter antages at tage 75 arbejdstimer, med ligelig fordeling mellem dem. Kategori Udarbejdelse af projekter, informationssøgning. Kategori 4 5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier. Side 103 af 148

104 Betingelser for godkendelse af modulet To definerede studiearbejder ud fra følgende beskrivelse: 1. "Børns naturvidenskabelige begreber" Skriftligt produkt på 3-5 normalsider, der fremlægges og perspektiveres i samarbejde med holdet. Produktet udarbejdes i grupper på 3-4 fire studerende. Hver gruppe interviewer elever om hver sit naturfaglige område/fænomener, således at holdet til sammen får indblik i en bred vifte af områder og videndeler om dette. Interviewenes fokusområder aftales på holdet. På baggrund af interviewet giver gruppen forslag til undervisning i det pågældende faglige område i forhold til den interviewede elevgruppe. Produktet evalueres ved at interviewguide drøftes med underviseren inden interview, og resultat af interviewet fremlægges og drøftes på holdet inkl. de planlægningsmæssige konsekvenser, som interviewet har frembragt. Der er mødepligt til fremlæggelse. Er man af tvingende grund forhindret i at møde på det fastsatte tidspunkt, skal dette meddeles inden, og der aftales anden afslutning f.eks. fremlæggelse på et andet tidspunkt. Det er en betingelse for godkendelse, at man deltager i alle faser af dette studiearbejde. 2. "Et naturområde" Skriftlig rapport på 10 normalsider indeholdende: Lærerens naturfaglige baggrundsviden redegørelse for naturområdets naturfaglige aspekter Undervisningsfaglighed forslag til undervisningsforløb i 1-3 klasse i det valgte naturområde bl.a. indeholdende undervisningsaktiviteter i felten samt forslag til samspillet mellem arbejdet i felten og i klasserummet.produktet afleveres på en af holdets underviser fastsat dato, som fremgår af modulplanen. Afleveres senere end denne dato, kan der ikke forventes faglig respons på produktet. Tidsfrister og respons fremgår af modulplanen. I forhold til "børns naturvidenskabelige begreber": Den studerende har udarbejdet og fået godkendt en interviewguide og har gennemført og analyseret interviewet samt fremlagt resultater og forslag til undervisning på et lærerfagligt forsvarligt niveau. Det er en betingelse for godkendelse, at den studerende deltager i alle faser af dette studiearbejde. I forhold til "Et naturområde": Den studerende har udarbejdet den skriftlige rapport og har gennemført de i opgaven beskrevne aktiviteter. Opgaven skal afleveres på en af underviseren fastsat dato, som fremgår af modulplanen Godkendelse af den studerendes gennemførelse af modulet beror på at begge produkter er godkendt. Godkendelsen er individuel. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til de fire kompetencemål i undervisningsfaget natur/teknologi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget natur/teknologi MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog. Side 104 af 148

105 Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknologi-undervisning i 4.-6.klasse. I perioden fra klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde deres indblik i samspillet mellem menneske og natur. I modulet arbejdes især med: Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. Faglig læsning og brug af læremidler Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning, som er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgå i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Kompetencemål som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. Side 105 af 148

106 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser, evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte, gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, evaluering i naturfagsundervisning, elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen. didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi, anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes karakteristika og design samt erkendelsespotentialer, Side 106 af 148

107 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter, inddrage den lokale natur i undervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet, interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, og nyere forskning inden for naturvidenskab ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer, teknologiudvikling, innovation og designprocesser, levende organismer, landskaber og levesteder, systematik og evolution, grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur, Modulets relation til praksis Det tilstræbes at udvalgte IT-værktøjer afprøves i samarbejde med skoleklasser. F.eks. brug af interaktive tavler eller spildidaktik. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer 275 timer Kategori 1 53 Undervisning og vejledning og deltagelse i evalueringssekvenser. (70 lektioner) Kategori Feltstudier, projektarbejde, e-læring, praksissamarbejde. Det forventes at der bruges 75 arbejdstimer til studieprodukter ligeligt fordelt mellem de to. Kategori Projektudarbejdelse, informationssøgning. Kategori 4 5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier. Betingelser for godkendelse af modulet Nedenstående to studieprodukter skal udarbejdes i løbet af modulet. Side 107 af 148

108 1. "Solsystemet, ressourcer og energistrømme." En fysisk model samt skriftlig redegørelse (3-5 normalsider) for den tilknyttede faglighed og modellens udsagnskraft om virkeligheden. Produktet er individuelt og det faglige fokus aftales med og godkendes af underviseren. Produktet evalueres i studentergrupper, hvor der fremlægges og diskuteres på baggrund af redegørelsen og fremlæggelsen. Der udpeges på forhånd opponenter til produktet. Det er underviseren der godkender studieproduktet 2. " it i undervisningen" Et IT-båret produkt med anvendelse af interaktiv tavle om et fagligt emne indenfor modulets videns- og færdighedsområder. Tavlen skal tænkes anvendt i natur/teknologiundervisning og skal ledsages af en lærervejledning på 3-5 sider, indeholdende fagligt baggrundsstof og forslag til anvendelse. Tavlerne demonstreres for holdet og afprøves eventuelt med elever. Er denne afprøvning mulig, skal der være en vurdering af tavlens didaktiske kvalitet på baggrund af afprøvningen med elever. Produktet er individuelt Tidsfrister og respons fremgår af modulplanen. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. "Solsystemet, ressourcer og energistrømme." Den studerende har fremstillet det beskrevne model samt den skriftlige redegørelse. Den studerende skal have fungeret som opponent i forhold til en anden gruppe på holdet. "it i undervisningen" Den studerende skal individuelt have produceret en interaktiv tavle som beskrevet ovenfor og have produceret en skriftlig lærervejledning i relation til tavlens brug i natur/teknologiundervisning samt have fremlagt/demonstreret tavlen på holdet. Det er ikke et krav, at tavlen er afprøvet med elever, men det er ønskeligt. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til de fire kompetencemål i undervisningsfaget natur/teknologi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget natur/teknologi MODUL 3: Natur/teknologiundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes tematiseret med forskellige aspekter af mennesket og menneskets samspil med naturen. Hvert tema vil være karakteriseret ved både at indeholde naturfaglige aspekter samt fagdidaktiske aspekter i relation til undervisning i natur/teknologi i skolen. Der vil være fokus på belysning af sammenhænge og konsekvenser i forhold til ønskede udviklingsmål for levevilkår og livsbetingelser for mennesker både lokalt og globalt. Følgende elementer vil være centrale: Side 108 af 148

109 Begrebet bæredygtighed og undervisning frem mod udvikling af handlekompetence hos eleverne i skolen Gruppers forskellige interesser i forhold til brug af og udnyttelse af naturen og dens ressourcer vil indgå som en central del af undervisningen, samt hvordan dette kan indgå i undervisningen i skolen Positive og negative konsekvenser ved anvendelsen af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger af livsbetingelser og levevilkår for mennesker Menneskets fysiologi og sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet Belysning af aktuelle, samfundsmæssige sammenhænge/problemstillinger (f.eks. energiforsyning, globale og lokale sundhedsaspekter og teknologiudviklingens betydning). Der vil både blive fokuseret på en faglig belysning af disse forhold og udvikling af den studerendes egen forståelse og stillingtagen til grundlæggende forhold ved menneskers udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger Sammenhæng mellem det lokale og det globale vil blive belyst Undervisningsmæssige aspekter af at betragte natur/teknologi som et almendannede fag De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgå i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Kompetencemål som indgår i modulet: Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne Side 109 af 148

110 og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser, evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte, undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, evaluering i naturfagsundervisning, gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen. forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence, hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes herunder modellernes karakteristika og design samt evne til at designe, anvende og vurdere modeller til erkendelsespotentialer, forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, Side 110 af 148

111 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden. inddrage den lokale natur i undervisningen, interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, nyere forskning inden for naturvidenskab og naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer, menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning, udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og Begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget levende organismer, landskaber og levesteder, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk stofkredsløb og energiomsætning og møder i hverdagen, og Modulets relation til praksis Afprøvning af infrastukturmodel med skoleelever. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer 275 timer Kategori 1 53 Undervisning og vejledning samt deltagelse i evalueringssekvenser (70 lektioner) Kategori Konstruktionsarbejde, projektledelse. Det forventes at der arbejdes 75 timer med de to studieprodukter, ligeligt fordelt tidsmæssigt. Kategori Udarbejdelse af projekter samt informationssøgning Side 111 af 148

112 Kategori 4 5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder to obligatoriske produkter: 1. studieprodukt: sundhed og miljø Der skal fremstilles et undervisningsmateriale til undervisning i sundhed og miljø. Der er to muligheder: Enten et undervisningsmateriale der fremmer udviklingen af den enkelte elevs positive sundhedsadfærd eller et undervisningsmateriale, der øger indsigten i lokale eller globale forhold vedrørende sundhedsproblematikker. Form, omfang og indhold fastlægges i samarbejde mellem de studerende og modulets undervisere Det forventes at der arbejdes 37,5 timer med dette studieprodukt ud over undervisningstimer. Produktet laves i grupper af max fire studerende 2. studieprodukt: "Bæredygtighed, interessekonflikter og nærmiljøet. Produktet udfærdiges individuelt eller i par. Der udfærdiges en plan for undervisning i natur/teknologi for 1. til 6. klasse (7-10 normalsider), som skaber et fundament for at arbejde med bæredygtighed og interessekonflikter i nærmiljøet. Planen relateres til udvalgte smål fra forenklede Fælles Mål for natur/teknologi. Med argumentation for progression. På mindst to af klassetrinene skal der indgå praktisk/eksperimenterende arbejde. Det ene arbejde skal være en model af et infrastrukturelement og det andet efter frit valg. Det forsøges at afprøve modellen i samarbejde med skoleelever. Kan dette ikke lade sig gøre, fremlægges modellen for studerende. Produktet evalueres ved at dele deraf i samarbejde med modulets underviser udvælges til uddybning og fremlægges på holdet. Det forventes at der arbejdes 37,5 timer med dette studieprodukt ud over undervisningstimer. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. Den studerende har udarbejdet modulets to produkter relation til modulets kompetencemål og i overensstemmelse med de vilkår, der er aftalt i modulplanen og eventuelle tillægstekster. 1. studieprodukt: sundhed og miljø. Studieproduktet skal være udført og evalueret efter de vilkår, der er aftalt på holdet. 2. studieprodukt: "Bæredygtighed, interessekonflikter og nærmiljøet" Planforslaget skal indeholde undervisningsforslag for mindst tre forløb indtænkt på forskellige klassetrin i natur/teknologi. I mindst to af forløbene skal der indgå praktisk/eksperimentelt arbejde, og der skal redegøres for læringsmålene. De valgte praktiske aktiviteter skal være afprøvet og vurderet (ikke nødvendigvis med elever fra skolen), og som bilag vedlægges fotodokumentation for arbejdet med aktiviteterne. Modellen skal være fremvist på holdet og drøftet. Side 112 af 148

113 Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til de fire kompetencemål i undervisningsfaget natur/teknologi. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget natur/teknologi. Side 113 af 148

114 Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om billed- eller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min. optagelser. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver, eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 114 af 148

115 Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknik. Bekendtgørelsen bilag 2. Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling af evnen til at arbejde med målstyret og kompetencebaseret undervisning, og evnen og viljen til at varetage egen og undervisningsfagets fortsatte faglige udvikling. Undervisningsfaget er et integreret naturfag og baseres på oplevelser, aktiviteter og undersøgelser, der egner sig som udgangspunkt for eftertanke, dialog, og udvikling af lærerfaglig viden, kunnen og handlen. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi Kompetenceområde 2: Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag, anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser, evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål, Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forsknin,g undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, evaluering i naturfagsundervisning, gennemføre natur/teknologiundervisning, der elever og elevgruppers, herunder tosprogede udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, Side 115 af 148

116 at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen. forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen. Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og naturfaglige kompetencer, herunder udviklekompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og kommunikationskompetence, undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og udviklingsmæssige niveau, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning omhandlende historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi, anvendelse af modeller i undervisningsfaget og i naturvidenskaben, interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, Side 116 af 148

117 inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og nyere forskning inden for naturvidenskab og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv, Vidensmål: Den studerende har viden om ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer, menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og teknologiudvikling, innovation og designprocesser, udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet, udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur, Side 117 af 148

118 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden. naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget. Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener, udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen, inddrage den lokale natur i undervisningen, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv, begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden. levende organismer, landskaber og levesteder, systematik og evolution, grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden. Side 118 af 148

119 Modulbeskrivelser samfundsfag MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati. Demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan Globale problemstillinger i forhold til demokratiet. Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger indenfor området. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser. Politisk filosofi, fx demokratiteori. Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode og samfundsfagdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse Side 119 af 148

120 analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser, inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelsesog beslutningsmuligheder, udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen, styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt, inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer, planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget. inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd, forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it, Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU, Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan, sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed og folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag. forskellige former for kilder og læremidler Modulets relation til praksis Modulet giver kompetence til at undervise i fagområdet og i at sammentænke fagets discipliner i undervisningen. Om muligt gennemføres et forløb i skolen, hvor den studerende begrundet at planlægger, gennemfører, evaluerer og udvikler undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse, således at begrebet demokrati er kendt for eleverne, samt at elevernes demokratiske dannelse er styrket. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 53 Undervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med refleksionsværktøjer, fx i form af rollespilsbaserede undervisningsmetoder, der kan synliggøre forskellige politiske holdninger i samfundet samt formidlingsteknikker for at styrke de studerendes argumentationsevner. Side 120 af 148

121 Kategori I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer. Kategori Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse fx i form af faglig læsning, yderligere litteratursøgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning og studieprodukter. Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning. Kategori 4 12 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal i løbet af modulet udarbejde og afvikle mindst tre studieprodukter: 1. En faglig og fagdidaktisk problemstilling med dertil hørende disposition 2. En undervisningsplan med fagdidaktiske overvejelser 3. For at sikre progression i evalueringen foregår den i følgende rækkefølge: Hvis den studerende læser modulet som 1. modul: Anmeldelse af samfundsfagligt værk. Hvis den studerende læser modulet som 2. modul: Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget samfundsfag relevant lærerfaglig problemstilling. Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Bedømme en elevtekst i overensstemmelse med folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins. Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 studerende. (Én studerende max 5 sider, 2 studerende max 8 sider og 3 studerende max 10 sider Den studerende skal have godkendt ovenstående studieprodukter jvf de specifikke krav til studieprodukterne i modulplan og opgaveformuleringer. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget samfundsfag. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget samfundsfag. Side 121 af 148

122 MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling. Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere. Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen, styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund Vidensmål: Den studerende har viden om identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet, sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration, samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, Side 122 af 148

123 styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk, styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen, inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse, begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen, formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne, tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster, sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen, massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori, samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning, formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag, evaluering, beskrivelser af tegn på læring og feedback til eleverne i samfundsfag elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning, Modulets relation til praksis Modulet giver kompetence til at undervise i fagområdet og i at sammentænke fagets discipliner i undervisningen. Den studerende skal om muligt begrundet arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb i faget samfundsfag. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 53 Undervisningen vil være baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med dialogbaseret undervisning, fx i form af CL-strukturer, som forudsætter aktiv deltagelse i undervisningen. I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde samt Side 123 af 148

124 kvalitative og kvantitative undersøgelser af elevers læring i folkeskolen. Kategori Den studerende arbejder udover selvstændigt med forberedelse i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning og studieprodukter Kategori Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning. Kategori 4 12 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde samt kvalitative og kvantitative undersøgelser af eleverne i folkeskolen. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal i løbet af modulet udarbejde mindst tre studieprodukter: 1. Én analyse af læremidler til samfundsfag i folkeskolen 2. Én analyse af en selvvalgt samfundstænkers tanker og begreber analysen skal fremlægges på holdet. 3. For at sikre progression i evalueringen foregår den i følgende rækkefølge: Hvis den studerende læser modulet som 1. modul: Anmeldelse af samfundsfagligt værk. Hvis den studerende læser modulet som 2. modul: Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget samfundsfag relevant lærerfaglig problemstilling. Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Bedømme en elevtekst i overensstemmelse med folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins. Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 studerende. (Én studerende max 5 sider, 2 studerende max 8 sider og 3 studerende max 10 sider) Den studerende skal have godkendt ovenstående studieprodukter. Se specifikke krav i modulplan og opgaveformuleringerne. Der er prøve i det modul, den studerende læser som 2. modul. Prøven er individuel eller afvikles i grupper på maks. tre studerende. Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget samfundsfag relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Side 124 af 148

125 Omfanget er maks. 5 normalsider. Se sideantal ved gruppeprøver i studieordningens fællesdel. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget samfundsfag. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget samfundsfag. MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt. Det betyder, at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx at inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat fx at forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning Der er således fokus på undervisningsaktiviteter, der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund. Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienteret, det vil fx sige at de økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet. Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger eleverne møder i deres hverdag. Motto for modulet er: "Økonomi er mit yndlingsemne". Modulets vidensgrundlag Makroøkonomisk teori Mikroøkonomisk teori Økonomisk politik og velfærdsmodeller Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed Problemorientering som princip og metode Kvantitative og kvalitative metoder Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring Side 125 af 148

126 Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it, styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab, sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet, anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning, styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv, inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst, inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner og Inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv. Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel, sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi, arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse, forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme, velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund, sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation, sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status og privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi. Modulets relation til praksis I løbet af modulet skal de studerende om muligt planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen. Fx i form af en dobbeltlektion, et længere forløb eller en ekskursion. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens klasse, således at begrebet økonomi er kendt for eleverne, samt at elevernes forståelse af økonomi er styrket. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Side 126 af 148

127 Kategori 1 53 Undervisningen vil være baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med praktisk-musiske arbejdsformer fx i form af dilemmaspil og film om forskellige former for forbrug samt e-baseret læring i forbindelse med arbejde med statistisk data og undersøgelsesdesign. Kategori I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og empiriske undersøgelser af elevernes viden om og adfærd i forhold til økonomi og forbrug. Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning (se "modulets relation til praksis") og studieprodukter. Kategori Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning (se "modulets relation til praksis") og studieprodukter. Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning. Kategori 4 12 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og empiriske undersøgelser af elevernes viden om og adfærd i forhold til økonomi og forbrug. Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal i løbet af modulet udarbejde mindst tre studieprodukter: 1. En fagdidaktisk refleksionstekst om en undervisningsaktivitet - hvordan er aktiviteten eksemplarisk for arbejdet inden for det økonomiske felt af samfundsfaget undervisningsaktiviteten er om muligt afprøvet i praksis. 2. En produktion af læremidler til samfundsfag i folkeskolen 3. For at sikre progression i evalueringen foregår den i følgende rækkefølge: Hvis den studerende læser modulet som 1. modul: Anmeldelse af samfundsfagligt værk. Hvis den studerende læser modulet som 2. modul: Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget samfundsfag relevant lærerfaglig problemstilling. Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Bedømme en elevtekst i overensstemmelse med folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins. Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Side 127 af 148

128 Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 studerende. (Én studerende max 5 sider, 2 studerende max 8 sider og 3 studerende max 10 sider) Den studerende skal have godkendt ovenstående studieprodukter. Se specifikke krav i modulplan og opgaveformuleringer. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget samfundsfag. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget samfundsfag. Side 128 af 148

129 Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve. Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning. Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m. 1. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i undervisningen i folkeskolen. Begge delprøver afvikles individuelt Eksaminationstid: 45 minutter. 2. delprøve skal prioriteres tidsmæssigt således at den udgør ca. 2/3 af prøvetiden. Forberedelsestid: 45 minutter. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Fremlæggelse af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 129 af 148

130 Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2. Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse omhandler politisk og demokratisk dannelse for at styrke elevers kompetencer i forhold til selvstændig kritisk stillingtagen og aktiv deltagelse i samfundslivet. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning, Vidensmål: Den studerende har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer, motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning, politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse, analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser, inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder, udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv, den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd, forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it, Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration, analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen, aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU, Side 130 af 148

131 styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde og styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt. Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan. Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering omhandler elevernes stillingtagen og handlen i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger samt globalisering. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen, fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse og socialisering i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark, inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen, inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer, Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen, identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet, sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration, sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer, styrke elevernes forståelse for forskellige samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver samfundssyns fortolkning af hverdagsliv og levevis på forholdet mellem menneske og samfund, i et velfærdssamfund, styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk, styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration, teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og Side 131 af 148

132 inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning. massemedier i et globalt perspektiv, herunder internettet og it samt betydningen for lokale fællesskaber. Kompetenceområde 3: Økonomi omhandler elevers evne til kritisk refleksion over egen økonomisk adfærd og økonomisk politik i et samfundsmæssigt perspektiv. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it, styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab, sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet, anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning, styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv, Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel, sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi, arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse, forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme, velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund, Side 132 af 148

133 inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst, inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner og Inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv. sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation, sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status og privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi. Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik omhandler metoder til samfundsfaglige undersøgelser samt kompetencer indenfor planlægning, gennemførelse og evaluering af samfundsfagsundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Færdighedsmål: Den studerende kan foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse, begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning, Vidensmål: Den studerende har viden om kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori, samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning, formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen, formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag, formulere beskrivelser af tegn på læring i evaluering, beskrivelser af tegn på læring og samfundsfag, og anvende og designe egnede feedback til eleverne i samfundsfag, metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne, foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler, tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster, anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen, elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning, Side 133 af 148

134 planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed og planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget. folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag. Side 134 af 148

135 Modulbeskrivelser tysk MODUL 1: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation. Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier. Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og sprogsystem sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence samt strategisk kompetence innovation metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling Side 135 af 148

136 begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster intersprog og intersprogsudvikling sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion, sproglæringsstrategier undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Modulets relation til praksis Om muligt etableres samarbejde mellem en studiegruppe, en tyskunderviser i folkeskolen og eventuelt en elev, og en elevtekst udvælges som genstand for de studerendes analyse som sproglige vejledere og på baggrund heraf skriftlige elevtekstfeedback. Om muligt formidles feedbacken mundtligt til eleven. Begrundelse for feedbackens fokuspunkter med forankring i relevant teori fremlægges for holdet. Modulets underviser skal godkende den valgte elevtekst. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning bestående af fx introduktioner til modulets respektive emner workshops og øvelser studerendes fremlæggelser studiekollegial- og underviserfeedback på fremlæggelser og Side 136 af 148

137 studieprodukter Kategori Studiegruppearbejde i form af fx studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning og øvelser studiegruppebaseret del af samarbejde med lærer for valg af elevtekst, feedback til elev og forberedelse af fremlæggelse studiegruppebaseret del af udfærdigelse samt fremlæggelse af studieprodukt med undervisningsforløb studiegruppedel af forberedelse til vejledning forberedelse af studiekollegial feedback evaluering af studie og undervisning Kategori Individuelt arbejde i form af fx individuel forberedelse til holdundervisning og studiegruppearbejde individuel del af forberedelse til samt udfærdigelse og fremlæggelse af elevtekstanalyse individuel del af feedback til elev og fremlæggelse af feedbackbegrundelse for holdet individuel del af udfærdigelse og forberedelse af fremlæggelse af studieprodukt med undervisningsforløb selvstændige studier selvstændig litteratursøgning evaluering af egen læring og deltagelse Kategori 4 5 Studenterinitierede aktiviteter med deltagelse af underviser og studerende i form af fx studiegruppevejledning individuel vejledning Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af modulet er betinget af godkendelse af nedenstående tre studieprodukter, 1, 2 og 3. Godkendelse af produkterne er betinget af, at produkterne honorerer nedenstående krav til indhold og form, er afleveret jf. tidsfristen i modulplanen samt honorerer krav til redelighed. 1. Studieprodukt 1 omfatter tre delopgaver, 1A, 1B og 1C 1A: Individuel fri skriftlig fremstilling på tysk af cirka ½ sides omfang. Tidsforbrug anslås til 4 timer. 1B: Individuel skriftlig redegørelse for egen sprogtilegnelsesbiografi. Opgaven skrives på tysk, og omfanget er mellem 1 og 3 normalsider. Tidsforbrug anslås til 6 timer. 1C: Den studerende gennemfører en netbaseret sprogtest, der systematisk vurderer den studerendes sproglige kompetencer. I studieproduktet redegør den studerende for resultaterne af testen og præsenterer i stikordsform refleksioner over strategier for egen sprogudvikling. Redegørelsen affattes på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Opgaven er individuel. Tidsforbrug anslås til 5 timer. 2. Studieprodukt 2 omfatter to delopgaver, 2A og 2B 2A: Ud fra en selvvalgt, af underviseren godkendt problemstilling udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire studerende et skriftligt studieprodukt under anvendelse af relevant tyskfaglig litteratur om modulets emneområder og klart rettet mod folkeskolens praksis, fx i form af skitseret undervisningsforløb der har elevens sproglige forståelse/produktion som eksplicit læringsmål. Studieproduktets omfang svarer til 3-5 normalsider ved individuel aflevering plus 1½ side for hvert yderligere gruppemedlem. Fremlæggelse Side 137 af 148

138 af opgavens indhold indgår som opgavekrav. Der er mødepligt til fremlæggelser. Godkendelse af selvvalgt problemstilling inkl. litteraturgrundlag skal ske inden en i modulplanen fastsat dato. Tidsforbrug anslås til 30 timer. 2B: I forlængelse af studieprodukt 2A skitseres med stikord og i skematisk form ideer til tre undervisningsforløb der har elevens sproglige forståelse/produktion som eksplicit læringsmål. Produktet kan skrives individuelt eller i grupper op til fire studerende. Der er intet omfangskrav. Tidsforbrug anslås til 5 timer. 3. Studieprodukt 3 3. Analyse i skematisk form af elevtekst fra FSA eller FS10. Studieproduktet kan skrives individuelt eller i grupper med højst to deltagere. Produktet kan skrives på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Tidsomfang anslås til 6 timer. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget tysk Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 2: Interkulturel kommunikation Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel og kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund. Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning? Der arbejdes med udviklingen af interkulturel og kommunikativ kompetence både i teori og praksis tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden relevant forskningsbaseret viden på området udviklingen af innovative kompetencer Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og kultur samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande interkulturalitet og kulturmøder anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen Side 138 af 148

139 undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse innovation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier it og medier i tyskundervisningen interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv Tværfaglighed undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Modulets relation til praksis Undervisningsobservation i folkeskolen eller lærebogsanalyse med fokus på hvordan undervisningen eller lærebogen udvikler elevernes interkulturelle kommunikative kompetence. Arbejdsformer i modulet Der indgår tre studieprodukter i modulet. Krav til produkternes form og indhold er beskrevet i bilag til modulplanen. Side 139 af 148

140 Kategori Arbejdstimer, i Primære arbejdsformer alt 275 timer Kategori 1 53 Holdundervisning bestående af (70 lektioner) introduktioner til modulets respektive emner studietur workshops og øvelser studerendes fremlæggelser studiekollegial- og underviserfeedback på fremlæggelser og studieprodukter Kategori Studiegruppearbejde i form af fx studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning, analyser og øvelser om muligt feltarbejde i folkeskoleklasse samt forberedelse heraf plus fremlæggelse af resultater studiegruppebaseret del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse, inkl. forberedelse til vejledning og forberedelse af studiekollegial feedback studiegruppebaseret del af forberedelse til studietur evaluering af studie og undervisning Kategori Individuelt arbejde i form af fx individuel forberedelse til holdundervisning og studiegruppearbejde individuel del af forberedelse til feltarbejde individuel del af forberedelse til studietur individuel del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse selvstændige studier litteratursøgning portfolio evaluering af egen læring og deltagelse Kategori 4 5 Studenterinitierede aktiviteter med deltagelse af underviser og studerende i form af fx studiegruppevejledning individuel vejledning Betingelser for godkendelse af modulet Modulet godkendes gennem skriftlig modulprøve Prøven består af en fagdidaktisk orienteret besvarelse på tysk med udgangspunkt i en realistisk skrivesituation. Omfanget af tekstgrundlaget for besvarelsen skal være højst 1 side. Omfanget af den studerenes besvarelse skal være mindst 1,5 normalside og højst 2 normalsider. Prøven er en 3 timers individuel tilstedeværelsesprøve uden forberedelse og bedømmes med intern censur som bestået/ikke bestået. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Vurderingskriterier Side 140 af 148

141 Den studerende kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig tysk i heterogene kontekster. Det vil sige, den studerende kan udtrykke sig - i forskellige kommunikationssituationer - i en sammenhængende tekst med en logisk struktur - i forhold til centrale temaer - i forskellige genrer - til forskellige tysksprogede målgrupper - på flydende, varieret og nuanceret tysk Den studerende kan anvende viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift Det vil sige, at den studerende kan udtrykke sig - i forskellige kommunikationssituationer - med et relevant ordforråd - på et forståeligt tysk uden meningsforstyrrende afvigelser - anvende viden om syntaks, morfologi, ortografi og tegnsætning ifølge tysksproglig standard. Modulet kvalificerer følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget tysk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Tysk fagdidaktik Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk samt relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul fokuserer undervisningstilrettelæggelse: Hvordan kan den studerende udvikle egen undervisningspraksis, dvs. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på baggrund af forskningsbaseret viden og under hensyntagen til institutionelle rammebetingelser, elevmotivation og hetorogene elevgrupper. Modulets elementer består af teoretisk og praktisk-eksemplarisk arbejde med: metodisk tilrettelæggelse af undervisning der støtter sprogtilegnelsesprocesser og kommunikationsstrategier læremiddelanalyse, herunder anvendelse af medier og informationsteknologi. Som en del af forløbet indgår om muligt feltarbejde i en folkeskoleklasse, gæstebesøg af en tyskunderviser samt introduktion til CFU. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om sprogtilegnelse som grundlag for undervisningstilrettelæggelse Teori- og praksisbaseret viden om undervisningsmetoder til understøttelse af sprogtilegnelse Side 141 af 148

142 Viden om sprogundervisningens institutionelle rammebetingelser i et nationalt og internationalt perspektiv Teori- og praksisbaseret viden om læremidler til sprogundervisningen, herunder it og medier Viden om danske samt internationale modeller til analyse af læremidler Viden om evalueringsformer i sprogundervisningen Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper Færdighedsmål: Den studerende kan anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse motivere elever til selvstændigt brug og eksperimenter med sproget i samspil med andre anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, mål- og evalueringsformer læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse læreprocessers betingelser og faktorer aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder Modulets relation til praksis Om muligt: feltarbejde i en folkeskoleklasse, gæstebesøg af tyskunderviser med særlige funktioner i faget tysk og ekskursion til CFU eller andre relevante institutioner. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning bestående af fx introduktioner til modulets respektive emner Side 142 af 148

143 workshops og øvelser studerendes fremlæggelser studiekollegial- og underviserfeedback på fremlæggelser og studieprodukter gæstebesøg af tyskundervisere med særlige funktioner i faget tysk fælles aktiviteter, fx ekskursioner eller fælles kursusdeltagelse Kategori Studiegruppearbejde i form af fx studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning, forberedelse af diskussionsoplæg eller øvelser feltarbejde i folkeskoleklasse samt forberedelse heraf studiegruppedel af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse, inkl. forberedelse til vejledning og forberedelse af studiekollegial feedback evaluering af studie og undervisning Kategori Individuelt arbejde i form af fx individuel forberedelse til holdundervisning og studiegruppearbejde individuel del af forberedelse til feltarbejde individuel del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse selvstændige studier litteratursøgning evaluering af egen læring og deltagelse Kategori 4 5 Studenterinitierede aktiviteter med deltagelse af underviser og studerende i form af fx studiegruppevejledning individuel vejledning Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af modulet er betinget af godkendelse af nedenstående tre studieprodukter. Godkendelse af produkterne er betinget af, at produkterne honorerer nedenstående krav til indhold og form, er afleveret jf. tidsfristen i modulplanen samt honorerer krav til redelighed. 1. Studieprodukt 1 omfatter to delopgaver, 1A og 1B 1 A: Studiegruppebaseret mundtlig videndeling på tysk af erfaringer fra feltarbejde i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af ppt, poster eller lignende. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Dette studieprodukt bortfalder, hvis det ikke har været muligt at gennemføre feltarbejdet. Tidsforbrug anslås til 5 timer. 1B: Den studerende gennemfører en netbaseret sprogtest, der systematisk vurderer den studerendes sproglige kompetencer. I studieproduktet redegør den studerende for resultaterne af testen og præsenterer i stikordsform refleksioner over strategier for egen sprogudvikling. Redegørelsen affattes på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Opgaven er individuel. Tidsforbrug anslås til 5 timer. 2. Studieprodukt Udvikling af egen undervisning i form af eksemplarisk, metodisk tilrettelagt og læringsmålsstyret undervisningsforløb, udarbejdet i studiegrupper på op til tre studerende. Omfanget af studieproduktet svarer til 3-5 normalsider. Mundtlig videndeling på tysk i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af det skriftlige studieprodukt. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle Side 143 af 148

144 gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Tidsforbrug anslås til 15 timer. 3. Studieprodukt Læremiddelanalyse udarbejdet i studiegrupper på op til tre studerende. Omfanget af studieproduktet svarer til 3-5 normalsider. Mundtlig videndeling på tysk i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af det skriftlige studieprodukt. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Tidsforbrug anslås til 30 timer. Modulet kvalificerer følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget tysk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 144 af 148

145 Prøven i undervisningsfaget Tysk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. F.eks. brev/mail til en tysk kollega, udveksling, etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, f.eks. til Stationenlernen eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (ca. 1 side), og inddrage stof fra undervisningen. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 145 af 148

146 Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2. Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering omhandler den studerendes kulturelle samt kommunikative kompetence med speciel fokus på sproget tysk i en globaliseret verden. Kompetencemål: Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer, forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen, anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen og planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog. Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning, samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier, it og medier i tyskundervisningen og interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv. Kompetenceområde 2: Sprog omhandler mundtlig og skriftlig kommunikation med hensyn til pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Side 146 af 148

147 analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale, det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale, udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og tysksproget kommunikation i forskellige diskursive skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være kontekster og et sprogligt forbillede for eleverne og understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter. intersprog og intersprogsudvikling. Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevernes sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion, sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion, motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre, anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse og samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag. læreprocessers betingelser og faktorer, sproglæringsstrategier, informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse og tværfaglighed. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler tilrettelæggelse og udvikling af sprogundervisning samt udvikling af elevernes innovative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Side 147 af 148

148 analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden, skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling, anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til planlægning af læringsmålstyret undervisning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer, lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder viden om læremidler, om læringsmålstyret undervisning og evalueringsformer, begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrerede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper, læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning, udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper, læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen, anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning og anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne. aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder, teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen. Side 148 af 148