Bilag 2B: Undervisningsfag

Transkript

1 Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: håndværk og design, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik klassetrin og klassetrin, musik, natur/teknik, samfundsfag, tysk. Modulbeskrivelser håndværk og design... 4 Modulbeskrivelser idræt... 5 MODUL 1: Idrætsfagets basis... 5 MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 7 MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver... 9 Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget idræt Modulbeskrivelser idræt overgangsmoduler for årgang OVERGANGSMODUL 1: Alsidig idrætspraksis læring og evaluering OVERGANGSMODUL 2: Idrættens kulturer og subkulturer Prøven i undervisningsfaget idræt Kompetencemål for undervisningsfaget idræt. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion MODUL 1: Religion og religionsundervisning MODUL 2: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser MODUL 3: Undervisningsemnet kristendom Prøven i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser matematik, klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser MODUL 2: Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Evaluering og stokastik MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget matematik, klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag Modulbeskrivelser matematik, klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Blaagaard/KDAS 50 OVERGANGSMODUL 1 (BK): Matematikundervisning, tal og stokastik OVERGANGSMODUL 2 (BK): Elever med særlige behov, evaluering og geometri Modulbeskrivelser matematik klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Zahle OVERGANGSMODUL 1 (Zahle): Matematikundervisning, tal og stokastik OVERGANGSMODUL 2 (Zahle): Elever med særlige behov, evaluering og geometri Side 1 af 163

2 Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser matematik klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra MODUL 2: Matematikundervisning og geometri MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik MODUL 4: Evaluering og stokastik Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget matematik, klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag Modulbeskrivelser matematik klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Blaagaard/KDAS82 OVERGANGSMODUL 1 (BK): Matematikundervisning, tal og stokastik OVERGANGSMODUL 2 (BK): Elever med særlige behov, evaluering, geometri og modellering i matematik Modulbeskrivelser matematik klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Zahle OVERGANGSMODUL 1 (Zahle): Matematikundervisning, tal og stokastik OVERGANGSMODUL 2 (Zahle): Elever med særlige behov, evaluering og geometri Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser musik MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt Prøven i undervisningsfaget musik Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser natur/teknik MODUL 1: Natur/teknik i indskolingen MODUL 2: Natur/teknik på mellemtrinnet MODUL 3: Natur/teknikundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen Modulbeskrivelser natur/teknik - overgangsmoduler for årgang OVERGANGSMODUL 1: Den nære og den fjerne verden OVERGANGSMODUL 2: Mennesker og levevilkår Prøven i undervisningsfaget natur/teknik Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknik. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser samfundsfag MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Side 2 af 163

3 MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Prøven i undervisningsfaget samfundsfag Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag Modulbeskrivelser tysk MODUL 1: Interkulturel kommunikation MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog MODUL 3: Tysk fagdidaktik Prøven i undervisningsfaget tysk Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag Side 3 af 163

4 Modulbeskrivelser håndværk og design Fagets modulbeskrivelser er under udarbejdelse. Side 4 af 163

5 Modulbeskrivelser idræt MODUL 1: Idrætsfagets basis Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets historie, indhold og arbejdsformer med fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer. Indholdet vil bl.a. være leg, løb, spring, og kast, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære, motorisk udvikling og læring, undervisningsplanlægning, metodiske grovformer og formidling. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges motoriske udvikling og læring, på teorier om idrættens kvaliteter og mangfoldighed og om idrætsfagets historie og grundlæggende idrætsdidaktik. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer. Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen fagbegreber af relevans for undervisning i idræt varierede evalueringsformer, formativ og summativ evaluering herunder motoriske test elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring herunder motoriske test planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i Side 5 af 163

6 progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt Modulets relation til praksis Der skal inddrages konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af en idrætsdag, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori Udarbejdelse af studieprodukter Kategori Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Evaluering i modulet Den studerende afleverer følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor motorisk udvikling og læring. I form af fx test, skriftlig opgave (3-5 normalsider), observation og analyse. Et studieprodukt indenfor fagdidaktik. I form af fx et begrundet undervisningsforløb, workshop, praksisanalyse. Det skriftlige arbejde har et omfang af 3-5 normalsider. Et studieprodukt indenfor grundlæggende færdigheder og kropslige kompetencer. I form af fx præsentations video, performance, test. I dette produkt inddrages it og teknologi dels som analyseredskab og dels til at fastholde den studerendes kropslige praksis. Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 studerende. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Side 6 af 163

7 Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Der er ingen anbefalede forudsætninger da der anbefales at dette modul læses som det første modul i undervisningsfaget idræt. MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet, og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervisning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder. Side 7 af 163

8 Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter fagbegreber af relevans for undervisning i idræt officielle anbefalinger om sundhed og fysisk aktivitet træningsfysiologiske planer handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring varierede evalueringsmetoder elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende træningsfysiologiske planer med fokus på sammenhænge mellem sundhed og fysisk aktivitet udvikle varierede og målrettede træningsplaner og træningsformer anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori 2 80 Udarbejdelse af studieprodukter Kategori Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Side 8 af 163

9 Evaluering i modulet Den studerende afleverer følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor arbejdsfysiologi, fysiologi, træningslære og biomekanik. Fx i form af bevægelsesanalyse, en kommenteret videoproduktion, installation, læremiddel, skriftlig opgave (8-10 normalsider). Et studieprodukt indenfor idrætsdidaktik, kropslig læring og evaluering. Fx i form af digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark (3-5 normalsider). Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 studerende. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodul 1 i undervisningsfaget idræt er gennemført. MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Idrættens kulturer og subkulturer Her arbejdes med traditionelle klassiske idrætter samt nye idrætter. Hensigten er at skabe forståelse for den bevægelseskultur, som kendetegner netop de valgte indholdsområder. Det forventes, at den studerende arbejder med og tilegner sig kropslige færdigheder indenfor de valgte områder. Det brede sundhedsbegreb som perspektiv i idrætsundervisningen Her arbejdes med begreber som fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil. I forhold til begge områder arbejdes der med pædagogisk og fagdidaktisk forståelse af, hvordan kulturer og perspektiver kan indgå i skolens idrætsundervisning. I modulet lægges der vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag kreativt, innovativt og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter. Side 9 af 163

10 Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende idrættens kulturer og perspektiver. Teorier og undersøgelser om arbejdet med børn og unges sundhed set i bredt perspektiv inddrages. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer Vidensmål: Den studerende har viden om det brede sundhedsbegreb, fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau brug af digitale teknologier Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- og gruppeniveau anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.: Workshops Undervisningslaboratorier Planlægning af idrætsdag Observation af pædagogisk praksis Side 10 af 163

11 Arbejdsformer i modulet I modulet realiseres projektarbejdsformen. Introduktionsfasen. Korte oplæg, forberedelse til undervisningen af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper (Kategori 1 og 3 i studieaktivitetsmodellen) Projektarbejdsfasen. Feltstudie, forberedelse i projektgrupperne samt vejledning og feedback fra underviser og medstuderende (Kategori 2, 3 og 4 i studieaktivitetsmodellen) Fælles vidensdeling og refleksion. Fremlæggelse og evaluering af projektet og evaluering af egen læring (Kategori 1 i studieaktivitetsmodellen) Fordeling af den studerendes arbejdstimer: Kategori 1: 60 (75 lektioner) Kategori 2: 120 Kategori 3: 85 Kategori 4: 10 Evaluering i modulet De studerende demonstrerer sine kompetencer gennem et større selvstændigt projekt. Dette kan formes som ét samlet projekt eller som to mindre delprojekter. Projektet udformes i grupper af maks. 4 studerende og har både teoretisk og praktisk karakter. Det skriftlige arbejde har et omfang af sammenlagt 8-10 normalsider. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukt bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodulerne i undervisningsfaget idræt læses i følgende rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. Side 11 af 163

12 Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget idræt Førsteårsprøven i undervisningsfaget idræt afvikles efter første studieår. Prøvens form Førsteårsprøven i undervisningsfaget idræt er en ugeopgave. Opgaven kan besvares individuelt eller i grupper på max 4 deltagere. Ved gruppeopgave skal siderne være individualiseret jf. studieordningen, side 14. Omfang af opgaven skal svare til nedenstående antal i normalsider samt antal minutters videoproduktion (se definition af en normalside i studieordning). Antal normalsider Antal minutters video Gruppestør. =1 Gruppestør.=2 Gruppestør.=3 Gruppestør. = Prøvens indhold Opgaven skal besvares på en uge, og skal besvares i 2 dele: En skriftlig opgave: Den skriftlige opgave bygger på et lodtrukken spørgsmål. De spørgsmål der kan trækkes lod mellem, knytter sig til de indholdsområder, og den idrætsteori, der arbejdes med i modul 2. Der lægges vægt på, at den studerende kan anvende viden om idrætsteori og sætte det i spil i forhold til, hvordan man kan arbejde med børn og unge i idrætsfaget. Spørgsmålene kan således omhandle følgende overordnede indholdskategorier, som knyttes til modulets teoretiske temaer: Redskabsgymnastik Boldspil Dans og udtryk Træningslære Den skriftlige opgave afleveres på portalen. Tidspunkt og placering på portalen følger. Den skriftlige del af opgaven, skal indeholde et link til den praktiske del/videooptagelsen, jvf. nedenstående afsnit. Den praktiske del en videooptagelse: Videooptagelsen skal dokumentere den studerendes alsidige kropslige og idrætsfaglige færdigheder. Optagelsen må gerne inddrage videooptagelser, som er produceret i løbet af modul 2, men der skal også indgå nyt videomateriale i besvarelsen svarende til minimum halvdelen af den disponible videotid, og som demonstrerer den studerendes aktuelle og alsidige kropslige kompetencer. Uanset om der inddrages tidligere videooptagelser fra modul 2, skal den praktiske del afleveres som en samlet videoproduktion. Grundlaget for vurdering af den praktiske del er den studerendes demonstration af alsidige kropslige og idrætslige færdigheder: Egne kropslige færdigheder Fagforståelse af indholdet Praktisk handleberedskab i et didaktisk perspektiv Side 12 af 163

13 Der skal indgå færdigheder, fagforståelse og handleberedskab fra boldspil, dans og udtryk, redskabsgymnastik og træningslære. Den praktiske del / videooptagelsen skal afleveres på en lukket kanal på Kombinationen af den skriftlige opgave og videoen: Vi opfordrer til at der tænkes koblinger mellem den skriftlige og den praktiske del af førsteårsprøven, men det er ikke et krav. Der er tale om en samlet vurdering af den skriftlige og den praktiske del af prøven. Bedømmelsen er altid individuel. Der gives karakter efter 7 trinskalaen. Praktiske oplysninger vedr. tidspunkt for lodtrækningen og aflevering vil fremgå på eksamenssitet på Portalen. Side 13 af 163

14 Modulbeskrivelser idræt overgangsmoduler for årgang 2012 (Blaagaard/KDAS) OVERGANGSMODUL 1: Alsidig idrætspraksis læring og evaluering Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter undervisning, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb udvikle idrætsundervisning beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der fordrer progression og tager hensyn til den enkelte elevs læring og Side 14 af 163

15 fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen fagbegreber af relevans for undervisning i idræt varierede evalueringsmetoder og brug af digitale teknologier medbestemmelse i fællesskabet analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.: Workshops Undervisningslaboratorier Planlægning af idrætsdag Observation af pædagogisk praksis Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori Udarbejdelse af studieprodukter Kategori Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 5 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Evaluering i modulet Et studieprodukt indenfor idrætsdidaktik, kropslig læring og evaluering. Produktet indeholder fx digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark. Omfang: 3-5 normalsider. Produktet udformes i grupper på maks. fire studerende. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukt bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i idræt. Side 15 af 163

16 OVERGANGSMODUL 2: Idrættens kulturer og subkulturer Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes med æstetisk idrætspraksis specifikt udfoldet i indholdsområdet dans og udtryk. Derudover arbejdes der med selvvalgte bevægelseskulturer, som undersøges kropsligt og kulturelt. Det forventes, at den studerende arbejder med og tilegner sig kropslige færdigheder indenfor de valgte områder. Der arbejdes med pædagogisk og fagdidaktisk forståelse for, hvordan kulturer og perspektiver kan indgå i skolens idrætsundervisning. I modulet lægges der vægt på at udvikle faget kreativt, innovativ og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende æstetiske læreprocesser samt idrættens kulturer og perspektiver. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk anvende og udvikle bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber Side 16 af 163

17 organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- og gruppeniveau Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.: Workshops Undervisningslaboratorier Planlægning af idrætsdag Observation af pædagogisk praksis Arbejdsformer i modulet Arbejdsformen består primært af projektarbejde: Introduktionsfasen. Korte oplæg, forberedelse til undervisningen af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper (Kategori 1 og 3 i studieaktivitetsmodellen) Projektarbejdsfasen. Feltstudie, forberedelse i projektgrupperne samt vejledning og feedback fra underviser og medstuderende (Kategori 2, 3 og 4 i studieaktivitetsmodellen) Fælles vidensdeling og refleksion. Fremlæggelse og evaluering af projektet og evaluering af egen læring (Kategori 1 i studieaktivitetsmodellen) Studenterarbejdstimer: Kategori 1: 60 (75 lektioner) Kategori 2: 120 Kategori 3: 85 Kategori 4: 10 Evaluering i modulet De studerende demonstrerer sine kompetencer gennem et større selvstændigt projekt. Dette kan formes som ét samlet projekt eller som to mindre delprojekter. Projektet udformes i grupper af maks. 4 studerende og har både teoretisk og praktisk karakter. Det skriftlige arbejde har et omfang af sammenlagt 8-10 normalsider. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukt bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt. Side 17 af 163

18 Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i idræt. Side 18 af 163

19 Prøven i undervisningsfaget idræt Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. Første delprøve er en praktisk prøve Den enkelte eller gruppen vælger en aktuel idrætsfaglig og professionsrettet problemstilling, som danner udgangspunkt for sammensætningen af en praksis. Gennem denne praksis demonstrerer den studerende 1. egne alsidige idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Dog vises af praktiske årsager ikke bevægelsesfærdigheder inden for aktiviteter i og på vand og i naturen (jf. kompetenceområde 1), så her dokumenterer den studerende i stedet sine idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer via videooptagelser/screencast. Disse korte dokumentationer, (i alt max 5 minutter/studerende) kan, hvis eksaminator og censor ønsker det, inddrages i den praktiske prøve. 2. kompetencer i forhold til begrundet at kunne planlægge og gennemføre en alsidig, differentieret idrætsundervisning 3. kompetencer i forhold til at kunne udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer og til at udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Anden delprøve er en mundtlig prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i idræt, samler den studerende materiale i en arbejdsportfolio. Den studerende medbringer en præsentationsportfolio til den mundtlige prøve, som samlet set skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets fire kompetenceområder. I portfolien skal indgå elementer fra skolens praksis; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Med udgangspunkt i portfolien vælger den studerende en idræts- og lærerfaglig problemstilling, som sammen med praksis danner afsæt for den mundtlige prøve, og som er dækkende for fagets fire kompetenceområder. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Side 19 af 163

20 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed omhandler udvikling af bevægelsesfærdigheder og kompetencer gennem idræt som leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser inden for et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen. Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb, undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og udvikle idrætsundervisning, det kognitive, kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen, fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen og fagbegreber af relevans for undervisning i idræt. beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk, gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser og analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori. Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt omhandler udvikling af handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder. Kompetencemål: Den studerende kan anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder. Vidensmål: Den studerende har viden om officielle anbefalinger om fysisk aktivitet, sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet, træningsfysiologiske planer, motoriske test, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende træningsfysiologiske planer og motoriske test med fokus på sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet, udvikle varierede og målrettede træningsplaner Side 20 af 163

21 analysemetoder, det brede sundhedsbegreb, handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring og formativ og summativ evaluering, sundhed og sociale forhold, levevilkår, miljøer og livsstil. og træningsformer, anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer og anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring. Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen omhandler alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer. Vidensmål: Den studerende har viden om elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling, progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet, varierede evalueringsmetoder og brug af digitale teknologier, idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori og resultater af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet, planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression, anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning, planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter og udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde. Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur omhandler værdimæssig og kulturel udvikling af fagsyn samt udvikling af idrætsfaget såvel kreativt, innovativt som entreprenant på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant. Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som Side 21 af 163

22 kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter, idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion og fremtidigt, udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer, planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber og organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau. planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau. Side 22 af 163

23 Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion MODUL 1: Religion og religionsundervisning Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at være religionslærer i en folkeskole præget af kulturel og religiøs mangfoldighed. I modulet vil der derfor både blive arbejdet med religionsfagligt indhold samt med religionsdidaktik og faget i folkeskolen. Foruden arbejde med islam og få andre udvalgte religioner (fx jødedom, hinduisme eller buddhisme) vil der blive arbejdet med religionsfaglige kategorier og begreber, herunder religionsbegrebet. De valgte religioner vil blive belyst i forhold til både fortid og nutid, samt i et globalt og et lokalt perspektiv. Den studerende kan forvente at skulle tilegne sig overordnet baggrundsviden om de enkelte religioner og fordybe sig i kraft af et feltarbejde i lokalområdet. Religionerne vil således både blive behandlet fra et udefra- og fra et indefraperspektiv. Der vil i modulet desuden blive arbejdet med udvalgte aktuelle religiøse og spirituelle strømninger, hvilket blandt andet kunne være New Age, nyere religioner i en vestlig kontekst eller begreberne sekularisering og afsekularisering. Valget heraf planlægges af underviseren sammen med holdet. Den studerende kan i modulet forvente varierende arbejdsformer, hvoraf nogle primært vil være styret af holdets underviser, mens andre i højere grad er afhængig af den studerendes egen tilrettelæggelse og initiativ. I løbet af undervisningen vil den studerende møde forskellige religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på: Aktuel forskningsbaseret baggrundslitteratur til de behandlede religioner Udvalgte primærkilder Religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder Udvalgte religionsdidaktiske tilgange såsom for eksempel komparativ, antropologisk og narrativ tilgang Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne. Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål: Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om islam som verdensreligion Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver Side 23 af 163

24 islam som nutidig religion i Danmark centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam andre religioner, herunder religioner i Danmark religiøse og spirituelle forandringer religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation udvikle faget i konkrete handlingsforslag Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med religionsdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan flere af følgende elementer indgå: analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen observation af religionsundervisning med fokus på inklusion og eksklusion mulighed for religionsundervisning i mindre afgrænsede forløb under vejledning fra en folkeskolelærer udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i Primære arbejdsformer Side 24 af 163

25 alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Undervisningen rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved de studerende, hvilket fx vil være fremlæggelse af feltarbejdets resultater, men andre fremlæggelser kan ligeledes indgå. Kategori Den studerende skal deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der kan anvendes til at diskutere den læste baggrundslitteratur, udarbejde handouts, arbejdsspørgsmål og produkter til portfolio, forberede mundtlige oplæg samt gensidig respons mellem studiegrupper. Herudover kan der arrangeres besøg hos skoletjenester gruppevis eller på hold med eller uden underviser. Kategori I den individuelle forberedelse forventes den studerende blandt andet at læse baggrundslitteratur til udvalgte religioner, at læse tekster og på anden måde at forberede sig til undervisningen samt på eget initiativ at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Kategori 4 5 Evaluering i modulet I studiegrupper planlægges, gennemføres og efterbehandles et feltarbejde i relation til modulets emne. Studiegrupperne fremlægger feltarbejdes resultater, metodiske overvejelser, samt en didaktisk refleksion over feltarbejdets potentialer i religionsundervisningen i folkeskolen. Fremlæggelsen har en varighed på 20 minutter. Studiegruppen er desuden ansvarlig for at give respons på en anden gruppes fremlæggelse. Fremlæggelsen skal dels indeholde præsentation, analyse og fortolkning af de indsamlede data, dels refleksioner over feltarbejdets planlægning og gennemførelse, samt begrundelse for og evaluering af metodevalg til udvælgelse af informanter, til selve indsamlingsforløbet, samt til efterfølgende analyse og fortolkning af de indsamlede data. Desuden skal i fremlæggelse indgå refleksion over feltarbejdets muligheder i forhold til religionsundervisningen i folkeskolen. Kriterier for gennemført modul Der er deltagelsespligt i ovenstående feltarbejde samt efterfølgende fremlæggelse og responsgivning. Den studerende deltager således i planlægningen, gennemførelsen, efterbehandlingen og fremlæggelsen af feltarbejdet. Får den studerende ikke godkendt gennemførelse af modulet, skal der afleveres en reparationsopgave på 3-5 normalsider. Reparationsopgaven stilles af underviseren og skal tage udgangspunkt i den studerendes eget feltarbejde. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det er hensigten, at den studerende læser modulet religion og religionsundervisning som det første modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Side 25 af 163

26 MODUL 2: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner. En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse. I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet Filosofi med børn. Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen. Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner forskellige etiske positioner livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, Færdighedsmål: Den studerende kan give eksempler på hvad filosofi beskæftiger sig med give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer redegøre for opfattelser af livsfilosofi Side 26 af 163

27 filosofi for børn, livsopfattelser uden religion filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning formulere moralsk praksis samt værdigrundlag for individ og samfund planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation udvikle faget i konkrete handlingsforslag Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med fagdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan følgende elementer indgå: analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen observation af religionsundervisning i folkeskolen med fokus på forskellige dialogformer i undervisningen undervisning i et afgrænset forløb under vejledning fra en folkeskolelærer udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisningen rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved de studerende. Kategori Den studerende skal deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der kan anvendes til at diskutere den læste baggrundslitteratur, udarbejde handouts, arbejdsspørgsmål og produkter til portfolio, forberede mundtlige oplæg samt gensidig respons mellem Side 27 af 163

28 studiegrupper. Herudover kan der arrangeres besøg hos skoletjenester gruppevis eller på hold med eller uden underviser. Kategori I den individuelle forberedelse forventes den studerende blandt andet at læse baggrundslitteratur til filosofi fagfilosofi og filosofi i skolen, at læse tekster og på anden måde at forberede sig til undervisningen samt på eget initiativ at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Kategori 4 5 Evaluering i modulet Evalueringen i modulet består af dokumenterede erfaringer med filosofiundervisning i praksis. De studerende udarbejder i grupper en begrundet undervisningsplan inden for området filosofi, hvor hver studerende har ansvar for en halv lektions undervisning. Undervisningen gennemføres ideelt set med folkeskoleelever og skal dokumenteres digitalt. Kriterier for gennemført modul Hver studerende afleverer i sin portfolio: 1. gruppens begrundede undervisningsplan, inkl. evaluering heraf, 2. detailplan for egen undervisning (en halv lektion) og 3. en mindre udvalgt del af den digitale dokumentation af egen undervisning (maks. 5 min.) med tilknyttet refleksionstekst (3-5 normalsider) Produkterne skal afleveres inden en frist, som fremgår af modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det er hensigten, at den studerende læser modulet religion og religionsundervisning som det første modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. MODUL 3: Undervisningsemnet kristendom Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse. I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer. Side 28 af 163

29 Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen. Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner, modulet indeholder. Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave. Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet kristendom begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning Vidensmål: Den studerende har viden om kristendom i Danmark, historisk og nutidigt kristendom som nutidig religion i Danmark kristendom som verdensreligion i historie og nutid kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur fortællinger i Bibelen Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom, samt udvalgte sekter og frikirker analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik give eksempler på, hvordan bibelske fortællinger bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt deres betydning i sprog, kunst og samfund Side 29 af 163

30 kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser kristendommen i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning entreprenørskab, kreativitet og innovation undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget faglige teorier og metoder hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget og i tværfaglige forløb planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen udvikle faget i konkrete handlingsforslag Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med religionsdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan følgende elementer indgå: analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne observation af religionsundervisning i folkeskolen med fokus på valg af faglig tilgang og dens betydning for blandt andet læringsmål religionsundervisning i mindre afgrænsede forløb under vejledning fra en folkeskolelærer fortælling for elever Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Undervisningen rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved de studerende. Kategori Den studerende skal deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der kan anvendes til at diskutere den læste Side 30 af 163

31 baggrundslitteratur, udarbejde handouts, arbejdsspørgsmål og produkter til portfolie, forberede mundtlige oplæg samt gensidig respons mellem studiegrupper. Herudover kan der arrangeres besøg hos skoletjenester gruppevis eller på hold med eller uden underviser. Kategori I den individuelle forberedelse forventes den studerende blandt andet at læse baggrundslitteratur vedrørende religionen kristendom, at læse tekster og på anden måde at forberede sig til undervisningen samt på eget initiativ at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Kategori 4 5 Evaluering i modulet Aktiv deltagelse i fortælleværksted med fortælling, analyse og didaktiske overvejelser. Kriterier for gennemført modul Den studerende deltager i ovenstående fortælleværksted og afleverer i sin portfolio en skriftlig, faglig analyse af fortællingen, samt didaktiske overvejelser i forbindelse med brug af tekst og fortælling i folkeskolens religionsfag. Omfang 3-5 normalsider. Det skriftlige produkt udarbejdes individuelt. Den studerendes deltagelse i fortælleværkstedet og det skriftlige produkt bedømmes samlet bestået eller ikke bestået. Den studerende har tre prøveforsøg. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det er hensigten, at den studerende læser modulet religion og religionsundervisning som det første modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Side 31 af 163

32 Prøven i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i kristendomskundskab/religion i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en kristendomskundskabs- og religionsfaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Side 32 af 163

33 Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2. Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv og med menneskers kollektive og individuelle verdens- menneske- og samfundsopfattelser i både religiøse og ikke-religiøse sammenhænge og de handlinger, der er forbundet hermed. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål, skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning, entreprenørskab, kreativitet og innovation, undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse, planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi, anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it, elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der stimulere elevers udvikling af fagsprog og faglig læsning, faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan relevante for tilrettelæggelse af en konkret være, undervisningssituation, skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv og analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen og udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk. udvikle faget i konkrete handlingsforslag. Side 33 af 163

34 Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet kristendom. Vidensmål: Den studerende har viden om kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, kristendom som nutidig religion i Danmark, kristendom som verdensreligion i historie og nutid, kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, fortællinger i Bibelen, kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser og kristendommen i det virtuelle rum. Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt, formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark, beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker, analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik, give eksempler på, hvordan bibelske fortællinger bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt deres betydning i sprog, kunst og samfund, beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden og formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission. Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. Vidensmål: Den studerende har viden om islam som verdensreligion, islam som nutidig religion i Danmark, Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver, formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark, Side 34 af 163

35 analysere eksempler på grundbegreber samt centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel brug og betydning af myter, forestillinger, kultur i islam, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam, andre religioner, herunder religioner i Danmark, religiøse og spirituelle forandringer, religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk, religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser og religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum. analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag, beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning, vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst. beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden og formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse. Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser. Vidensmål: Den studerende har viden om filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner, forskellige etiske positioner, livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, filosofi for børn, livsopfattelser uden religion og filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre Færdighedsmål: Den studerende kan give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med, give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer, redegøre for opfattelser af livsfilosofi, begrundet redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen, redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning og formulere moralsk praksis samt værdigrundlag Side 35 af 163

36 religioner og livsopfattelser. for individ og samfund. Side 36 af 163

37 Modulbeskrivelser matematik, klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner. I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin Side 37 af 163

38 beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik matematisk tankegang matematisk symbolbehandling - og formalisme talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it Modulets relation til praksis I modulet kan indgå observationer af elevers matematiske læring på et klassetrin fra Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper Side 38 af 163

39 individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1) i grupper på en til fem studerende analysere og fortolke en observation af en eller flere elevers arbejde med regneprocesser og/eller arbejde med tal på klassetrin; om muligt gennemfører de studerende observationen selv. I fortolkningen lægges vægten på elevernes matematikfaglige læring og på deres forestillinger om og holdninger til matematik. Arbejdet præsenteres for holdet. 2) individuelt udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til tal og algebra og til matematiklæring. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1) tage del i præsentationen 2) aflevere besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 2: Matematikundervisning og geometri Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. Side 39 af 163

40 I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin med forskellige lsyn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring Side 40 af 163

41 systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik matematisk problembehandling matematisk ræsonnement plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner, retning og mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af it udforme undervisnings- og læringsmål problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af it Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra Det tilstræbes, at den planlagte aktivitet gennemføres og evalueres. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende Side 41 af 163

42 1) i grupper på en til fem studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på klassetrin. Aktiviteten præsenteres for holdet med fokus på, hvordan den kan motivere og inspirere eleverne. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden præsentationen. 2) udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul: Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1) tage del i præsentationen 2) aflevere besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Evaluering og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet stokastik. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring. I praksisperspektivet lægges vægten på observationsmetoder samt evalueringsmetoder og -redskaber, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne. Det matematikfaglige perspektiv omfatter begrebsindhold og beregningsmetoder i stokastik. I de matematiske arbejds- og tænkemåder arbejdes systematisk med repræsentationskompetencen og kommunikationskompetencen. It benyttes som redskab til analyse og præsentation af data og til simulering af stokastiske processer. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter erfaringer med og teorier om evalueringsmetoder og principper og om evalueringens mål og konsekvenser. Det omfatter også viden om observationsmetoder som grundlag for evaluering og statistisk behandling. Side 42 af 163

43 Vidensgrundlaget omfatter ligeledes empiriske undersøgelser af og fagdidaktiske teoridannelser om elevers forståelse af sandsynlighed og chance, samt hvordan dette afspejles i skiftende læseplaner. Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter begreber og metoder fra sandsynlighedsteori og statistik til matematisk beskrivelse af tilfældigheder og mønstre i data. Det inddrager desuden det matematiske kompetencebegreb med særligt fokus på repræsentationskompetence og kommunikationskompetence. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering matematiske repræsentationer matematisk kommunikation Færdighedsmål: Den studerende kan observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning anvende data fra evalueringer med henblik på at justere matematikundervisning og sætte nye læringsmål for klassen og den enkelte elev anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder kommunikere i, om og med matematik ved at sætte Side 43 af 163

44 sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it Modulets relation til praksis Den studerendes planlægning, gennemførelse og evaluering af matematikundervisning i forbindelse med praktikmodulet på tredje semester af studiet kan indgå i modulet. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 fremlæggelser af eget arbejde studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1) i grupper, normalt praktikgrupper, på en til fem studerende planlægge og gennemføre en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for stokastik på klassetrin. Elevernes arbejde med aktiviteten observeres og evalueres. De studerende udarbejder en rapport, der har et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag. Rapporten beskriver planen, gør rede for Side 44 af 163

45 resultaterne af observationen og omfatter forslag til justering af planen på baggrund af de opnåede erfaringer. 2) individuelt udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og evaluering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1) aflevere rapporten 2) aflevere besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematiske kompetencer inden for matematik i anvendelse. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem mundtlige og skriftlige matematikholdige tekster, og der fokuseres på elever med særlige behov og tosprogede elever. I praksisperspektivet lægges vægten på læremidler, på samarbejdet i skolen og på matematiklærerens professionelle udvikling. Det matematikfaglige perspektiv omfatter matematiske modeller, hvor matematikken bruges som beskrivelses- og analyseredskab, og deres muligheder og begrænsninger. I opstillingen og analysen af modellerne gøres brug af variabelbegrebet, enkle funktioner og udvalgte emner fra diskret matematik. I de matematiske arbejds- og tænkemåder arbejdes systematisk med modelleringskompetencen og hjælpemiddelkompetencen. Der arbejdes med digitale læringsmidler til folkeskolen, og den studerende videreudvikler sine kompetencer i brug af it-værktøjer. Side 45 af 163

46 Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. Der indgår viden om udviklingen af det matematiske fagsprog, og heri indgår viden om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Videre omfatter det viden om tekster og andre læremidler i skolens praksis, og viden om begreber og metoder i arbejdet med læremidler, bl.a. om faglig læsning. Fra praksisfeltet indgår viden om de formelle rammer og praksis i lærerens samarbejde med andre, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne. Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter matematisk modellering som beskrivelses- og analyseredskab. Det inddrager desuden det matematiske kompetencebegreb med særligt fokus på modelleringskompetence og hjælpemiddelkompetence. Matematisk viden om funktioner, variable og diskret matematik indgår. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler med Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler begrunde undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster Side 46 af 163

47 særlig opmærksomhed på brug af hverdagssprog og fagsprog hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i klasse anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Modulets relation til praksis I modulet indgår beskrivelse, analyse og den studerendes udarbejdelse af mulige tiltag for en eller flere elever med særlige behov på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde Side 47 af 163

48 holdmøder Kategori 4 4 fremlæggelser af eget arbejde studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1) i grupper på en til tre studerende på baggrund af observationer i praksis udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag 2) i grupper på en til tre studerende udarbejde en beskrivelse, analyse og vurdering af en lærebogs fremstilling af et selvvalgt emne inden for variabelbegrebet, enkle funktioner, diskret matematik, matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab og elever med særlige behov på klassetrin. Besvarelsen skal desuden omfatte et supplerende/erstattende materiale til lærebogen og have et omfang på fire til seks normalsider samt evt. bilag. 3) individuelt udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til funktionsbegrebet, matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab og elever med særlige behov. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1) aflevere rapporten 2) aflevere besvarelsen 3) aflevere besvarelse af hvert af de to produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget matematik, klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag Ved afslutningen af 1. studieår går den studerende til en skriftlig, intern prøve som stilles af uddannelsesstedet. Det er en individuel ugeopgave (7 dage). Opgavens omfang er max 10 normalsider. Opgaven bedømmes med bestået eller ikke bestået. Side 48 af 163

49 Denne prøve indgår ikke i studiet på Bornholm. Side 49 af 163

50 Modulbeskrivelser matematik, klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Blaagaard/KDAS OVERGANGSMODUL 1 (BK): Matematikundervisning, tal og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både regneprocesser, variabelbegrebet, begrebsindhold og beregningsmetoder i stokastik samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig vægt på tankegang, symbolbrug og formalisme. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Side 50 af 163

51 stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen, læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, matematisk tankegang, matematisk symbolbehandling - og formalisme, regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, variabelbegrebet og udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse, Sandsynlighedsteori, simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it og statistik, vurdering af elevens forståelse af data. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre undervisning, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin med forskellige syn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring, planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it, benytte variable og diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it, anvende sandsynlighedsteoriens grundregler til beregning og simulering i stokastiske processer bl.a. med anvendelse af it og analysere og vurdere elevers forståelse af data. Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra Side 51 af 163

52 Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer- Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 3) i grupper, normalt praktikgrupper, på en til fire studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for talarbejde eller stokastik på klassetrin. Aktiviteten gennemføres i praksis og evalueres ved en præsentation med fokus på, hvordan gennemførelsen kan motivere og inspirere eleverne. 4) udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til arbejdet med tal, stokastik og matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1) tage del i præsentationen 2) aflevere en besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Side 52 af 163

53 Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Deltagelse i intern prøve efter 1. årgang. OVERGANGSMODUL 2 (BK): Elever med særlige behov, evaluering og geometri Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring og på matematiklærerens arbejde med elever med særlige behov. I praksisperspektivet lægges vægten på observationsmetoder, på evalueringsmetoder og -redskaber og på matematiklærerens professionelle udvikling. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling, modellering, ræsonnement og hjælpemidler. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for evalueringsmetoder og principper og om evalueringens mål og konsekvenser. Det omfatter også viden om observationsmetoder som grundlag for evaluering. forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. Der indgår viden om udviklingen af det matematiske fagsprog, og heri indgår viden om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan Side 53 af 163

54 planlægge, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling, hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, matematisk problembehandling, matematisk modellering, matematisk ræsonnement matematiske hjælpemidler. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning indeholdende særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt muligheder for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, tage stilling til undervisning, som bygger på elevers matematiske læring, planlægge undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i klasse, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse vurdere muligheder og begrænsninger i Side 54 af 163

55 plangeometri, beskrivelser af positioner, retning og mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber og matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin. anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it. begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber i undervisningen i rumgeometri og anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger. Modulets relation til praksis I modulet indgår beskrivelse og analyse af en eller flere elever med særlige behov og den studerendes udarbejdelse af mulige tiltag. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 4) i grupper på en til tre studerende udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen. Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag. 5) udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og evaluering. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå Side 55 af 163

56 af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1) aflevere rapporten 2) aflevere besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Deltagelse i intern prøve efter 1. årgang. Side 56 af 163

57 Modulbeskrivelser matematik klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Zahle. OVERGANGSMODUL 1 (Zahle): Matematikundervisning, tal og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både regneprocesser, variabelbegrebet, begrebsindhold og beregningsmetoder i stokastik samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig vægt på tankegang, symbolbrug og formalisme, repræsentationer og kommunikation. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin udviklingen af elevers forståelse af tal, talbehandling og stokastiske fænomener. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Side 57 af 163

58 stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, matematisk modellering, matematisk symbolbehandling - og formalisme matematiske repræsentationer matematisk kommunikation regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser variabelbegrebet og udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og Færdighedsmål: Den studerende kan anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin med forskellige syn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring udforme undervisnings- og læringsmål anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it benytte variable og diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen Side 58 af 163

59 anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af it statistik, vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin med inddragelse af it anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer bl.a. med anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer: Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 5) i grupper, normalt praktikgrupper, på en til fire studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for talarbejde eller stokastik på klassetrin. Aktiviteten gennemføres i praksis og evalueres ved en præsentation med fokus på, hvordan gennemførelsen kan motivere og inspirere eleverne. 6) udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til arbejdet med tal, stokastik og Side 59 af 163

60 matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 3) tage del i præsentationen 4) aflevere en besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Deltagelse i intern prøve efter 1. årgang. OVERGANGSMODUL 2 (Zahle): Elever med særlige behov, evaluering og geometri Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring og på matematiklærerens arbejde med elever med særlige behov. I praksisperspektivet lægges vægten på observationsmetoder, på evalueringsmetoder og -redskaber, på samarbejdet i skolen og på matematiklærerens professionelle udvikling. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling, ræsonnement, tankegang og hjælpemidler. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for evalueringsmetoder og principper og om evalueringens mål og konsekvenser. Det omfatter også viden om observationsmetoder som grundlag for evaluering. forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. Side 60 af 163

61 udviklingen af elevers spatiale opfattelse og geometriske begreber Der indgår viden om udviklingen af det matematiske fagsprog, og heri indgår viden om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler og hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i klasse. observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt Side 61 af 163

62 og myndigheder og kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. matematisk problembehandling matematisk ræsonnement matematisk tankegang, matematiske hjælpemidler. plangeometri, beskrivelser af positioner, retning og mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser af it samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it. begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse af it Modulets relation til praksis I modulet indgår beskrivelse og analyse af en eller flere elever med særlige behov og den studerendes udarbejdelse af mulige tiltag. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning Side 62 af 163

63 studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 6) i grupper på en til tre studerende udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen. Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag. 7) udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og evaluering. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 3) aflevere rapporten 4) aflevere besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Deltagelse i intern prøve efter 1. årgang. Side 63 af 163

64 Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4. A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1-3 studerende, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke studerende, som har deltaget i udarbejdelsen. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven, dog må studerende under B-prøven kommunikere med egen gruppe. 2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve) Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 64 af 163

65 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal, begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet, regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it, benytte variable og enkle funktioner samt variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner diskret matematik som middel til inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, problemløsning og modellering i undervisningen og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse, med inddragelse af it, plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, begrunde sammenhænge inden for plan- og beskrivelser af positioner, retning og mønstre, herunder flytningsgeometri, herunder gennemføre symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til beviser og eksperimenter som baggrund for konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, undervisningen, rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af it, anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri blandt andet med inddragelse af it, sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske Side 65 af 163

66 i blandt andet spil og med anvendelse af it, processer bl.a. med anvendelse af it, statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation og analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it og matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin. anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger. Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. Vidensmål: Den studerende har viden om matematisk tankegang, matematisk problembehandling, matematisk modellering, matematisk ræsonnement, matematiske repræsentationer, matematisk symbolbehandling- og formalisme, matematisk kommunikation og Færdighedsmål: Den studerende kan stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt Side 66 af 163

67 udtrykke sig fagligt præcist og varieret og matematiske hjælpemidler. vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it. Kompetenceområde 3: Matematikdidaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Vidensmål: Den studerende har viden om skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning, forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling, tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder, forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløbi matematik på 1.-6 klassetrin med forskellige syn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring, vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har inkluderende undervisning afpasset ud fra fx særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som undervisning, som medtænker elevers tilegnelse skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige autentiske tekster og læremidler og og visuelle matematikholdige tekster og hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i klasse. Side 67 af 163

68 Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik, Færdighedsmål: Den studerende kan udforme undervisnings- og læringsmål, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet motiverende og inspirerende i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ matematikundervisning, som får elever til at virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen, engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, lærermidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matamatik, fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Side 68 af 163

69 Modulbeskrivelser matematik klassetrin MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik. I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin Side 69 af 163

70 beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning matematisk kommunikation matematisk symbolbehandling - og formalisme Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori planlægge og gennemføre undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret. anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. Modulets relation til praksis I modulet kan indgå observationer af elevers matematiske læring på et klassetrin fra Desuden indgår analyse af læremidler, der anvendes på klassetrin. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 56 (75 lektioner) Primære arbejdsformer undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde Side 70 af 163

71 studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1) i grupper på en til fem studerende analysere og fortolke en observation af en eller flere elevers arbejde med regneprocesser og/eller algebra på klassetrin; om muligt gennemfører de studerende observationen selv. I fortolkningen lægges vægten på elevernes matematikfaglige læring og på deres forestillinger om og holdninger til matematik. Arbejdet præsenteres for holdet. 2) udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til tal og algebra og til matematiklæring. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. 3) i grupper på en til fem studerende udarbejde en beskrivelse, analyse og vurdering af en lærebogs fremstilling af et selvvalgt emne inden for tal og algebra på klassetrin. Besvarelsen skal desuden omfatte et supplerende/erstattende materiale til lærebogen og have et omfang på fire til seks normalsider samt evt. bilag. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1) tage del i præsentationen 2) aflevere besvarelse af hvert af de to produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. 3) aflevere besvarelsen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 71 af 163

72 MODUL 2: Matematikundervisning og geometri Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisning på klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktiviteter i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Side 72 af 163

73 planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik plangeometri, euklidisk geometri og eksempler på ikke-euklidisk geometri fx på kugleoverfladen,analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse af rumlige figurer, eksempler på elementær topologi og grafteori og anvendelse af it matematisk tankegang matematisk ræsonnement Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin med forskellige læringssyn planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed udforme undervisnings- og læringsmål begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med inddragelse af it som baggrund for undervisning i plangeometri beskrive egenskaber og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra Det tilstræbes, at den planlagte aktivitet gennemføres og evalueres. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler Side 73 af 163

74 opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1) i grupper på en til fem studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på klassetrin. Aktiviteten præsenteres for holdet med fokus på, hvordan den kan motivere og inspirere eleverne. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden præsentationen. 2) udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1) tage del i præsentationen 2) aflevere besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Side 74 af 163

75 Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet matematisk modellering på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tiltag til en differentieret og inkluderende undervisning for elever med særlige behov. I dette perspektiv inddrages elevers brug af forskellige sprog. I praksisperspektivet er vægten lagt på observation og fortolkning af elevers læring, herunder indsigt i eventuelle særlige behov. Dette som udgangspunkt for planlægning af samarbejde med involverede parter på og uden for skolen. Det matematikfaglige perspektiv belyser matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesog analyseredskab; centralt placeret er funktionsbegrebet, matematisk modellering og anvendelsen heraf i praksis. Såvel analoge som digitale hjælpemidler indgår i arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter indsigt i elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller særligt talent i matematik, herunder deres sprog- og læseudvikling. I dette grundlag indgår viden om metoder til observation som grundlag for fortolkning af elevers forståelse af og holdning til matematik. I tilknytning hertil indgår viden om betydningen af fagligt/tværfagligt samarbejde med relevante partnere i og uden for skolen. Viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis på klassetrin er en del af grundlaget. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel funktionsbegrebet og dets anvendelser som til det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt modellerings- og problembehandlingskompetence. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Side 75 af 163

76 planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i f.eks. økonomi, samt anvendelse af IT til beregning, analyse og visualisering matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin matematisk modellering matematisk problembehandling Færdighedsmål: Den studerende kan tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra f.eks. differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik klasse samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer Modulets relation til praksis I modulet indgår beskrivelse, analyse og den studerendes udarbejdelse af mulige tiltag for en eller flere elever med særlige behov på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra Den studerendes planlægning, gennemførelse og evaluering af matematikundervisning i forbindelse med praktikmodulet på tredje semester af studiet kan indgå i modulet. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 56 (75 lektioner) Primære arbejdsformer undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og Side 76 af 163

77 faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 fremlæggelser af eget arbejde studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1) i grupper, normalt praktikgrupperne, på en til fem studerende udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra på baggrund af observationer i praksis. Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag. 2) udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til funktionsbegrebet, matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab og til elever med særlige behov. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul: Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1) aflevere rapporten 2) aflevere besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 77 af 163

78 MODUL 4: Evaluering og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på vurdering af forskellige evalueringsformer i forhold til læseplansmål, herunder nationale test og folkeskolens afsluttende skriftlige og mundtlige prøver i matematik. I praksisperspektivet er vægten lagt på evalueringsmetoder og -redskaber med henblik på kompetenceudvikling hos såvel elever som lærer. Desuden et fokus på udvikling af matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne stokastik og alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med specielt fokus på repræsentations- og hjælpemiddelkompetence. De tre perspektiver knytter evaluering og stokastik sammen i eksempler på anvendelser i såvel uddannelse som samfund. Såvel analoge som digitale hjælpemidler indgår i arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af evalueringskulturens og stokastikkens rolle i samfundet, samt hvordan disse er afspejlet i skiftende læseplaner. I forbindelse med grundlaget for evaluering indgår viden om evalueringsprincipper og -metoder, herunder viden om anvendelse af hjælpemidler fra stokastikken. Viden og erfaringer fra lærerkompetenceudvikling i matematikundervisningens praksis på klassetrin, herunder indsigt i nye undervisningsmaterialer og -metoder samt i matematikdidaktisk forskning og - udviklingsarbejde. Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig såvel til fagområdet statistik og sandsynlighedsregning som til det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt kompetencerne til at anvende matematiske repræsentationsformer og hjælpemidler. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan: Side 78 af 163

79 planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i med og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med it og anvendelsef deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse matematiske repræsentationer matematiske hjælpemidler Færdighedsmål: Den studerende kan forholde sig til gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning vurdere forskellige evalueringsformer herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt anvendelsen af test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it Modulets relation til praksis I modulet indgår den studerendes vurdering af en elevbesvarelse fra folkeskolens skriftlige afgangsprøver i matematik efter de retningslinjer, som gives censorer ved prøverne. Side 79 af 163

80 Der indgår også et produkt, som kan involvere feltstudier, fx i tilknytning til gennemførelse af en evalueringsproces på et klassetrin fra Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 fremlæggelser af eget arbejde studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1) vurdere en elevbesvarelse fra folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik efter de retningslinjer, som gives censorer ved prøverne 2) udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede fagfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og evaluering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1) deltage 2) aflevere besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Side 80 af 163

81 Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget matematik, klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag Ved afslutningen af 1. studieår går den studerende til en skriftlig, intern prøve som stilles af uddannelsesstedet. Det er en individuel ugeopgave (7 dage). Opgavens omfang er max 10 normalsider. Opgaven bedømmes med bestået eller ikke bestået. Denne prøve indgår ikke i studiet på Bornholm. Side 81 af 163

82 Modulbeskrivelser matematik klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Blaagaard/KDAS OVERGANGSMODUL 1 (BK): Matematikundervisning, tal og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både regneprocesser, variabelbegrebet, begrebsindhold og beregningsmetoder i stokastik samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig vægt på tankegang, symbolbrug og formalisme. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Side 82 af 163

83 stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende relevante redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik, systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik, undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen, matematisk tankegang, matematisk symbolbehandling - og formalisme, udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt disse tals algebraiske betydning, sandsynlighedsteori, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it og test og deres anvendelse. Færdighedsmål: Den studerende kan forholde sig til gældende læseplaner for matematikundervisning, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin med forskellige læringssyn, udforme undervisnings- og læringsmål, planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og algebra, anvende sandsynlighedsteorien til beregning og simulering i stokastiske processer samt arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it og anvende test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it. Modulets relation til praksis: I modulet indgår planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde Side 83 af 163

84 studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1. i grupper, normalt praktikgrupper, på en til fire studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for talarbejde, algebra eller stokastik på klassetrin. Aktiviteten gennemføres i praksis og evalueres ved en præsentation med fokus på, hvordan gennemførelsen kan motivere og inspirere eleverne. 2. udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til arbejdet med tal, algebra, stokastik og matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1. tage del i præsentationen 2. aflevere en besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Deltagelse i intern prøve efter 1. årgang. Side 84 af 163

85 OVERGANGSMODUL 2 (BK): Elever med særlige behov, evaluering, geometri og modellering i matematik. Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri og matematisk modellering på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring og på matematiklærerens arbejde med elever med særlige behov. I praksisperspektivet lægges vægten på observationsmetoder, på evalueringsmetoder og -redskaber, på samarbejdet i skolen og på matematiklærerens professionelle udvikling. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både funktioner, plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk problembehandling, modellering, ræsonnement og hjælpemidler. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for evalueringsmetoder og principper og om evalueringens mål og konsekvenser. Det omfatter også viden om observationsmetoder som grundlag for evaluering. forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. Der indgår viden om udviklingen af det matematiske fagsprog, og heri indgår viden om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Side 85 af 163

86 stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse, hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, matematisk problembehandling, matematisk modellering, matematisk ræsonnement, matematiske hjælpemidler, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning indeholdende særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt muligheder for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, planlægge undervisning i fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af opgavetekster, i matematik i klasse, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, Side 86 af 163

87 plangeometri, euklidisk geometri, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse samt supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, rumgeometri, beskrivelse af rumlige figurer, eksempler på elementær topologi og grafteori og anvendelse af it, funktionsbegrebet, herunder anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering og matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin. herunder it, begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med inddragelse af it som baggrund for undervisningen i plangeometri, beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri, anvende funktioner som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it og anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger. Modulets relation til praksis I modulet indgår beskrivelse og analyse af en eller flere elever med særlige behov og den studerendes udarbejdelse af mulige tiltag. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1. i grupper på en til tre studerende udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen. Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag. Side 87 af 163

88 2. udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri, modellering og evaluering. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1. aflevere rapporten 2. aflevere besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Deltagelse i intern prøve efter 1. årgang. Side 88 af 163

89 Modulbeskrivelser matematik klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Zahle OVERGANGSMODUL 1 (Zahle): Matematikundervisning, tal og stokastik Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både regneprocesser, variabelbegrebet, begrebsindhold og beregningsmetoder i stokastik samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig vægt på tankegang, symbol og formalisme, repræsentationer og kommunikation. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin. elevers forståelse af tal, talbehandling og stokastiske fænomener. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Side 89 af 163

90 stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger matematisk modellering matematisk symbolbehandling - og formalisme matematiske repræsentationer matematisk kommunikation udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse regneprocesser og anvendelse af it i regneprocesser funktionsbegrebet, herunder anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering Færdighedsmål: Den studerende kan forholde sig til gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin med forskellige læringssyn udforme undervisnings- og læringsmål planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser med anvendelse af it anvende funktioner som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af Side 90 af 163

91 sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it statistik, vurdering af data, blandt andet med it og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse og matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin it anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt anvendelsen af test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it og anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 56 (75 lektioner) undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1. i grupper, normalt praktikgrupper, på en til fire studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for talarbejde, algebra eller stokastik på klassetrin. Aktiviteten gennemføres i praksis og evalueres ved en præsentation med fokus på, hvordan gennemførelsen kan motivere og inspirere eleverne. 2. udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til arbejdet med tal, algebra, Side 91 af 163

92 funktionsbegrebet, stokastik og matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1. tage del i præsentationen 2. aflevere besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Deltagelse i intern prøve efter 1. årgang. OVERGANGSMODUL 2 (Zahle): Elever med særlige behov, evaluering og geometri Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring og på matematiklærerens arbejde med elever med særlige behov. I praksisperspektivet lægges vægten på observationsmetoder, på evalueringsmetoder og -redskaber, på samarbejdet i skolen og på matematiklærerens professionelle udvikling. Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling, ræsonnement, tankegang og hjælpemidler. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for evalueringsmetoder og principper og om evalueringens mål og konsekvenser. Det omfatter også viden om observationsmetoder som grundlag for evaluering forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse områder i professionens praksis Side 92 af 163

93 Der indgår viden om udviklingen af det matematiske fagsprog, og heri indgår viden om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget udviklingen af elevers spatiale opfattelse og geometriske begreber Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler og hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af opgavetekster, i matematik i klasse observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer Side 93 af 163

94 fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur matematisk problembehandling matematisk ræsonnement matematisk tankegang, matematiske hjælpemidler plangeometri, euklidisk geometri og eksempler på ikke-euklidisk geometri fx på kugleoverfladen, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse samt supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse rumgeometri, beskrivelse af rumlige figurer, eksempler på elementær topologi og grafteori og anvendelse af it samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med inddragelse af it som baggrund for undervisningen i plangeometri beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri Modulets relation til praksis: I modulet indgår beskrivelse og analyse af en eller flere elever med særlige behov og den studerendes udarbejdelse af mulige tiltag. Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 56 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Kategori studiebesøg på skoler opgaveløsning undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde studerendes fremlæggelser vejledning Side 94 af 163

95 udarbejdelse af produkter forberedelse til undervisningen i studiegrupper individuel forberedelse Kategori arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform litteratursøgning og læsning studieaktiviteter i studiegrupper individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde holdmøder Kategori 4 4 studievejledning Evaluering i modulet I forbindelse med modulet skal den studerende 1. i grupper på en til tre studerende udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen. Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag. 2. udarbejde tre produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og evaluering. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produkterne antage forskellige former. De kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Hvert produkt skal have et omfang svarende til en til tre normalsider. Kriterier for gennemført modul: Den studerende skal i relation til evalueringens punkt 1. aflevere rapporten 2. aflevere besvarelse af hvert af de tre produkter inden for den i modulplanen angivne tidsfrist. Produkterne er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra i forbindelse med særlige medieproduktioner, hvis omfang aftales nærmere. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget matematik, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Deltagelse i intern prøve efter 1. årgang. Side 95 af 163

96 Prøven i undervisningsfagene matematik, klassetrin, og matematik, klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4. A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1-3 studerende, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke studerende, som har deltaget i udarbejdelsen. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven, dog må studerende under B-prøven kommunikere med egen gruppe. 2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve) Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder. Side 96 af 163

97 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner. Vidensmål: Den studerende har viden om talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse, regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af it til beregning, analyse og visualisering, Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af it, anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it, plangeometri, euklidisk geometri og eksempler på ikkeeuklidisk geometri fx på kugleoverfladen, analytisk plangeometri, herunder benytte matematisk begrunde sammenhænge inden for geometri, herunder position og retning, trigonometri og argumentation og bevisførelse med inddragelse dens anvendelse samt supplerende anvendelse af it til af it som baggrund for undervisningen i konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, plangeometri, rumgeometri, beskrivelse af rumlige figurer, eksempler på elementær topologi og grafteori og anvendelse af it, sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri, anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i Side 97 af 163

98 sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it, undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it, analysere systematisk indsamlede data ved statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer vurdering af data, blandt andet med it og anvendelsen af samt anvendelsen af test som baggrund for deskriptorer for beliggenhed, spredning og undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse sammenhænge samt test og deres anvendelse og af it og matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin. anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger. Kompetenceområde 2: Matematiske arbejds- og tænkemåder omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger. Kompetencemål: Den studerende kan stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds- og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin. Vidensmål: Den studerende har viden om matematisk tankegang, matematisk problembehandling, matematisk modellering, matematisk ræsonnement, matematiske repræsentationer, matematisk symbolbehandling - og formalisme, Færdighedsmål: Den studerende kan stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn, problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder, anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, Side 98 af 163

99 matematisk kommunikation og matematiske hjælpemidler. kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it. Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Vidensmål: Den studerende har viden om skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse, hvordan forskellige læringssyn bestemmer samspillet mellem elev, lærer og matematik, Færdighedsmål: Den studerende kan forholde sig til gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin med forskellige læringssyn, forskellige evalueringsformer, deres muligheder og vurdere forskellige evalueringsformer, herunder begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ deres muligheder og begrænsninger for at evaluering, diagnosticere elevers faglige udbytte, tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har inkluderende undervisning afpasset ud fra fx særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn, differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler, planlægge, gennemføre og evaluere elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som undervisning, som medtænker elevers tilegnelse skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige autentiske tekster og læremidler og og visuelle matematikholdige tekster og hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af opgavetekster, i matematik i klasse. Side 99 af 163

100 Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Vidensmål: Den studerende har viden om systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik, Færdighedsmål: Den studerende kan udforme undervisnings- og læringsmål, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet motiverende og inspirerende i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ matematikundervisning, som får elever til at virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen, engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, læremidler til aldersgruppen klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger, observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik, fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Side 100 af 163

101 Modulbeskrivelser musik MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til musik som undervisningsfag i folkeskolen. Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder. Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling og udvikling af egen stemme motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner Færdighedsmål: Den studerende kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for teknik lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer Side 101 af 163

102 kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer metoder til musiklytning og musikalsk udvikling musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og æstetisk perspektiv lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelsesog instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer perspektivere musik som æstetisk fænomen Modulets relation til praksis Eksempler på samarbejde og relationer til praksis: På skolen i nærområdet: De studerende kan indgå aktivt i forskellige musikalske sammenhænge som fx: morgensang, kor, sanglege, stomp og sammenspil m.m. På læreruddannelsen: De studerende kan stå for et evt. frivilligt tilbud til skolens elever fx: Kor, sammenspil, musikproduktion på computer m. m. Samarbejde med LMS (Levende musik i skolen) i forhold til koncertforberedende musikaktiviteter med orkestre, friskoler, biblioteker, teatre m.m. Studieture med skolebesøg og udveksling i Danmark eller udland med fokus på musikundervisning og musikformidling både i og udenfor Folkeskolen. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning. Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning. Fælles lektioner med projektarbejde i forbindelse med kreative vokal/ instrumentale aktivitetsformer herunder udvikling af børnestemmer samt stemme/kormetodikker. Lærerinitierede projektarbejde med fælles oplæg i forbindelse med området musik og bevægelse. Side 102 af 163

103 Studiegruppearbejde med vejledning i musikudøvelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning. Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester. Kategori Forberedelse af musikalsk skabende aktiviteter og læsning af litteratur til holdundervisningen. Forberedelse til individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte studerende. Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning. Projektarbejde i forbindelse med området musik og bevægelse herunder musikledelse, instrumental musikudøvelse samt stemmearbejde med børn. Studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og ITbaseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter Evt. feltarbejde på nærskole i forbindelse med ovennævnte praksissamarbejde. Kategori Egen forberedelse til hold-, og individuel undervisning samt individuelt fordybelsesarbejde på øvrige instrumenter, såsom skolerelevante/solo instrumenter samt IT musikprogrammer. Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af ekspressive aktiviteter. Aktiv deltagelse i institutionens/skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter/koncertnumre. Kategori 4 5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture. Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø. Evaluering i modulet 1. I løbet af modulet skal den studerende skabe og lede mindst én musikalsk ekspressiv vokal/bevægelses aktivitet som fx: lydformning, stomp, bodypercussion improvisation/komposition eller lignende. 2. I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde. 3. Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikalsk skaben. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikalsk skaben, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musikalsk skaben, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. 4. Som afslutning på modulet organiseres en matinékoncert med de studerende med vokal og instrumental optræden. Der lægges vægt på såvel de spille- og sangtekniske elementer som de skabende og improvisatoriske elementer, individuelt og/eller i grupper. Studieprodukterne/-aktiviteterne godkendes af underviseren. Kriterier for gennemført modul Afvikling/aflevering af ovenstående studieaktiviteter/-produkter. Side 103 af 163

104 Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt. Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper. Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse. Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i modulets indholdsområder. Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Vidensmål: Den studerende har viden om sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi Færdighedsmål: Den studerende kan vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter Side 104 af 163

105 lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner musikalske genrer, musikalsk fortolkning musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser musik i forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål begrundet formulere undervisnings- og læringsmål for musikundervisning begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og kulturelt fænomen Modulets relation til praksis Eksempler på samarbejde og relationer til praksis: På skolen i nærområdet: De studerende kan indgå aktivt i forskellige musikalske sammenhænge som fx: morgensang, kor, sanglege, stomp og sammenspil m.m. På læreruddannelsen: De studerende kan stå for et evt. frivilligt tilbud til skolens elever fx: Kor, sammenspil, musikproduktion på computer m. m. Samarbejde med LMS (Levende musik i skolen) i forhold til koncertforberedende musikaktiviteter med orkestre, friskoler, biblioteker, teatre m.m. Studieture med skolebesøg og udveksling i Danmark eller udland med fokus på musikundervisning og musikformidling både i og udenfor Folkeskolen. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning. Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning. Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental. musikledelse herunder instruktion af sammenspil i formelle og uformelle læreprocesser samt indstudering og ledelse af sangligt repertoire med klaveret som værktøj. Side 105 af 163

106 Fælles oplæg med lærerinitierede forløb i forbindelse med områderne musikledelse, musikudøvelse, satsarbejde samt stemmeteknisk arbejde og udvikling af børnestemmer. Vejledning til studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning. Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester Kategori Forberedelse af musikalsk udøvende aktiviteter og læsning af litteratur til holdundervisningen. Forberedelse til individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte studerende. Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning. Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental musikledelse herunder instruktion af sammenspil, ledelse og indstudering af sangligt repertoire på klaver. Studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og ITbaseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter Evt. feltarbejde på nærskole i forbindelse med ovennævnte praksissamarbejde. Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø. Kategori Egen forberedelse til hold-, og individuel undervisning samt individuelt fordybelsesarbejde på øvrige instrumenter, såsom skolerelevante/solo instrumenter samt IT musikprogrammer. Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af musikudøvende aktiviteter. Aktiv deltagelse i institutionens og skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter og koncertnumre. Kategori 4 5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture. Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø. Evaluering i modulet 1. I løbet af modulet skal den enkelte studerende stå for musikledelse af egen satsopgave, udfærdiget i Sibelius nodeskrivningsprogram i et af musikmodulerne. 2. I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde. 3. Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikudøvelse. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikudøvelse, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musik udøvelse, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. 4. Som afslutning på modulet skal den studerende individuelt indstudere, lede og akkompagnere en fællessang fra en godkendt fællessangs repertoireliste på 10 sange med vægt på stilarter og håndværksmæssige færdigheder. Side 106 af 163

107 Studieprodukterne/-aktiviteterne godkendes af underviseren. Kriterier for gennemført modul Aflevering/afvikling af ovenstående studieprodukter/-aktiviteter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt. Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder musikforståelse gennem oplevelse, analyse og fortolkning af eksisterende musik fra forskellige perioder. Gennem egen musikalsk udøvelse udtrykkes forståelse for fortolkning og formidling af musikken. Der lægges vægt på varierede arbejdsformer i relation til undervisning i musikforståelse og der udvikles en dybdegående forståelse for fagets aktivitetsformer og didaktiske positioner. Der lægges endvidere særlig vægt på den studerendes individuelle udtryksmæssige færdigheder. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Etablere læringsrum for elevers selvstændige Side 107 af 163

108 Læreprocesser og organisering Kreative processer, musikalsk interpretation Og varierede udtryksformer Hørelære, musikalsk frasering, instrument-- og stemmeteknik og -- brug i forskellige musikalske stilarter Kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner Musikteori og musikalsk analyse Musikalske genrer, stilarter og musikhistorie Kroppens og bevægelsens betydning for musikalsk læring Musik i et historisk, oplevelsesmæssigt, samfundsmæssigt perspektiv Metoder til musiklytning Evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om Musikundervisning i folkeskolen Læremidler samt resultater fra forskning Og udviklingsarbejde Tværfaglighed Musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen Arbejde med musikudøvelse Skabe musik på baggrund af egne vokale og Instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik Udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og Instrumental udøvelse lede stemmearbejde, flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer Fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer Formidle musik i forskellige genrer og stilarter Fra forskellige historiske perioder Lede musikaktiveteter med dans, bevægelse og dramatisering Perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen Undervise varieret og aktiverende i musiklytning og musikoplevelse. Analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning I folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer Analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde. Anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen Bidrage til skolens almene dannelsesopgave Både i musikfaget og på skolen generelt Modulets relation til praksis Eksempler på samarbejde og relationer til praksis: På skolen i nærområdet: De studerende kan indgå aktivt i forskellige musikalske sammenhænge som fx: morgensang, kor, sanglege, stomp og sammenspil m.m. På læreruddannelsen: De studerende kan stå for et evt. frivilligt tilbud til skolens elever fx: Kor, sammenspil, musikproduktion på computer m. m. Samarbejde med LMS (Levende musik i skolen) i forhold til koncertforberedende musikaktiviteter med orkestre, friskoler, biblioteker, teatre m.m. Studieture med skolebesøg og udveksling i Danmark eller udland med fokus på musikundervisning og musikformidling både i og udenfor Folkeskolen. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Side 108 af 163

109 Kategori 1 60 Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning. Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning. Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental formidling og fortolkning i forskellige genrer, stilarter og musikhistoriske perioder. Vejledning og fælles oplæg af lærerinitieret forløb med musikforståelse set i et historisk, oplevelsesmæssigt, analyserende og samfundsmæssigt perspektiv. Studiegruppearbejde med vejledning i metoder til musiklytning, musikforståelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning herunder ledelse af musikaktiviteter med dans, bevægelse og dramatisering, sammenspil og korledelse. Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester. Kategori Forberedelse af musikalske aktiviteter, lytning af musik samt læsning af litteratur til holdundervisningen. Forberedelse til individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte studerende. Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning. Projektarbejde med i forbindelse med forberedelse og fremlæggelse af et undervisningsforløb med musiklytning og musikhistorie samt udarbejdelse af tilhørende studieprodukter. Studiegruppearbejde med organisering og ledelse af aktiverende musiklytningsaktiviteter med henblik på fortolkning og udtryk Studiegruppearbejde i sammenspil og korledelse, satsarbejde og ITbaseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter Evt. feltarbejde på nærskole i forbindelse med ovennævnte praksissamarbejde. Kategori Egen forberedelse til hold-, og individuel undervisning samt individuelt fordybelsesarbejde på øvrige instrumenter, såsom skolerelevante/solo instrumenter samt IT musikprogrammer. Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af ekspressive aktiviteter. Aktiv deltagelse i institutionens/skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter/koncertnumre. Kategori 4 5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø. Modulet kan desuden indeholde en studieuge som knytter sig til musikundervisning og musikformidling Evaluering i modulet 1. I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til arbejdet med krop/stemme samt korledelse. 2. I løbet af modulet skal de studerende skal i grupper fremlægge og formidle et værk fra en musikhistorisk periode. I fremlæggelsen skal indgå et undervisningsforløb med perspektivering og demonstration af metoder til formidling af varieret og aktiverende musiklytning i skolen. Side 109 af 163

110 Fremlæggelsen er mundtlig og varer ca. 45 min pr. gruppe (inkl. feedback). Til fremlæggelsen skal der udfærdiges et skriftligt brugbart undervisningsmateriale tilgængeligt for alle studerende på holdet. 3. Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikforståelse. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikforståelse, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musikforståelse, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. 4. Mod slutningen af modulet skal den studerende for et mindre publikum præsentere både en vokal og instrumental komposition. Der lægges vægt på det kunstneriske udtryk, fortolkning af stilarter og genreformidling. Studieprodukterne/-aktiviterne godkendes af underviseren. Kriterier for gennemført modul Aflevering/afvikling af ovennævnte studieprodukter/-aktiviteter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget musik. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. Side 110 af 163

111 Prøven i undervisningsfaget musik Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve refleksion over praksis. Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Omfang for synopsis er maks. 5 normalsider. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en praktisk prøve Den praktiske prøve - refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer. Musikfaglig viden og musikfaglige færdigheder dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse. Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg. Planen indgår ikke i bedømmelsen. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Side 111 af 163

112 Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2. Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende i stand til begrundet at gennemføre musikundervisning og udvikle elevers dannelse. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik Kompetenceområde 1: Musikudøvelse omhandler inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som i mindre grupper på baggrund af individuelle musikalske færdigheder. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil, stemmearbejde i relation til musikalsk udvikling og udvikling af egen og andres stemmer, musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning, udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner, sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi, kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring og læreprocesser og organisering. Færdighedsmål: Den studerende kan lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter, anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen, udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik, lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer, vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter, lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger og etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse. Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben omhandler at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Side 112 af 163

113 Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik. Vidensmål: Den studerende har viden om musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler, Færdighedsmål: Den studerende kan arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål, skabe musik på baggrund af egne vokale og kreative processer, musikalsk interpretation og varierede instrumentale færdigheder med musikalsk udtryksformer, nysgerrighed, autenticitet og overblik, lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer, anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj, kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om lede kreative musikalske processer i vokal-, improvisation og komposition samt musikkens æstetiske bevægelses- og instrumentalaktiviteter, og innovative potentialer. herunder såvel komposition som improvisation. Kompetenceområde 3: Musikforståelse omhandler analyse og oplevelse af musik i et strukturelt, kulturelt og historisk samt et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen. Vidensmål: Den studerende har viden om musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier, musikteori og musikalsk analyse, Færdighedsmål: Den studerende kan perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen, fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer, hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter, udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse, musikalske genrer, stilarter og musikhistorie og metoder til musiklytning og musikalsk udvikling. formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder og planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse. Kompetenceområde 4: Musikdidaktik omhandler teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret musikundervisning i folkeskolen. Side 113 af 163

114 Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik. Vidensmål: Den studerende har viden om musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold, musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget, undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser, musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori, evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen, læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde, tværfaglighed og musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen. Færdighedsmål: Den studerende kan formulere differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning, udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende, agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik, varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer, analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer, analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde, anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen og bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt. Side 114 af 163

115 Modulbeskrivelser natur/teknik MODUL 1: Natur/teknik i indskolingen Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at udvikle og planlægge natur/teknikundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknikundervisning i klasse og udvalgte faglige områder. Herunder: Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at genkende og identificere naturfaglige problemstillinger Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformers tankegang Undersøgelsesmetoder som sansning, direkte iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse og afprøvning Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner Faglige områder er bl.a.: konstruktioner i natur og teknologi, udvalgte dyr og planters livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, stoffer, materialer og naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og Side 115 af 163

116 almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden. Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene nyere forskning inden for naturvidenskab principper for strukturer, funktioner og konstruktioner, der optræder i natur og teknologi lokal bebyggelse og infrastruktur dyrs og planters tilpasning i økosystemer naturfaglige hverdagsfænomener levende organismer, landskaber og levesteder brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb mønstre og systemer i natur og teknologi Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser evaluere natur/teknik-undervisning og såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med modeller for strukturer og systemer i natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager lokalsamfundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om dyrs og planters livsbetingelser forskellige steder på jorden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen inddrage den lokale natur i undervisningen vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces planlægge og gennemføre undervisning om stoffer og materialer, elever typisk møder i hverdagen planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om mønstre og strukturer med særlig opmærksomhed på progression fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse Modulets relation til praksis Der gennemføres elevinterview om børns naturfaglige begreber Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Side 116 af 163

117 275 timer Kategori 1 60 Undervisning og vejledning, deltagelse i evalueringssekvenser (75 lektioner) Kategori Projekt- og gruppearbejde, arbejde i uderummet/feltarbejde, praksissamarbejde Kategori Udarbejdelse af projekter, informationssøgning Kategori 4 5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier. Evaluering i modulet To definerede studiearbejder ud fra følgende beskrivelse: 1. "Børns naturvidenskabelige begreber" Skriftligt produkt på 3-5 normalsider, der fremlægges og perspektiveres i samarbejde med holdet. Produktet udarbejdes i grupper på 3-4 fire studerende. Hver gruppe interviewer elever om hver sit naturfaglige område/fænomener, således at holdet til sammen får indblik i en bred vifte af områder og videndeler om dette. Interviewenes fokusområder aftales på holdet. På baggrund af interviewet giver gruppen forslag til undervisning i det pågældende faglige område i forhold til den interviewede elevgruppe. Produktet evalueres ved at interviewguide drøftes med underviseren inden interview, og resultat af interviewet fremlægges og drøftes på holdet inkl. de planlægningsmæssige konsekvenser, som interviewet har frembragt. Der er mødepligt til fremlæggelse. Er man af tvingende grund forhindret i at møde på det fastsatte tidspunkt, skal dette meddeles inden, og der aftales anden afslutning f.eks. fremlæggelse på et andet tidspunkt. Det er en betingelse for godkendelse, at man deltager i alle faser af dette studiearbejde. 2. "Et naturområde" Skriftlig rapport på 10 normalsider indeholdende: Lærerens naturfaglige baggrundsviden redegørelse for naturområdets naturfaglige aspekter Undervisningsfaglighed forslag til undervisningsforløb i 1-3 klasse i det valgte naturområde bl.a. indeholdende undervisningsaktiviteter i felten samt forslag til samspillet mellem arbejdet i felten og i klasserummet. Produktet afleveres på en af holdets underviser fastsat dato, som fremgår af modulplanen. Afleveres senere end denne dato, kan der ikke forventes faglig respons på produktet. Produktet evalueres gennem underviserens skriftlige respons samt en efterfølgende formativt evaluerende vejledning. Produktet udarbejdes i grupper af 2-3 studerende (der kan gives dispensation til individuel aflevering). Kriterier for gennemført modul I forhold til "børns naturvidenskabelige begreber": Den studerende har udarbejdet og fået godkendt en interviewguide og har gennemført og analyseret interviewet samt fremlagt resultater og forslag til undervisning på et lærerfagligt forsvarligt niveau. Det er en betingelse for godkendelse, at den studerende deltager i alle faser af dette studiearbejde. I forhold til "Et naturområde": Den studerende har udarbejdet den skriftlige rapport og har gennemført de i opgaven beskrevne aktiviteter samt deltaget i den evaluerende samtale. Opgaven skal afleveres på en af underviseren fastsat dato, som fremgår af modulplanen. Er første udgave af opgaven ikke acceptabel gives der respons i forhold til hvilke forbedringer, der er nødvendige, og der fastsættes en ny afleveringsdato. Side 117 af 163

118 Godkendelse af den studerendes gennemførelse af modulet beror på en samlet vurdering af de to studiearbejder. Godkendelsen er individuel. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget natur/teknik. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 2: Natur/teknik på mellemtrinnet Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknik-undervisning i 4.-6.klasse. I perioden fra klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for samspillet mellem menneske og natur. I modulet belyses især: Faglige temaer: Ressourcer og energistrømme, menneskers fysiologi, menneskets sundhed, levevilkår og livsstil, universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden, faglig læsning og brug af læremidler og teknologianvendelse i hverdagen Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknik i det samlede skoleforløb Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen. Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning, der er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknik Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og Side 118 af 163

119 udvikle undervisning i natur/teknik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden. Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning. betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi. nyere forskning inden for naturvidenskab ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer. menneskets fysiologi, sundhedsundervisning dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer systematik og evolution Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret natur/teknikundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende undervisningsressourcer planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning undervise i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv undervise i menneskets fysiologi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i interessemodsætninger om menneskers levevilkår forskellige steder på jorden vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces undervise om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv Side 119 af 163

120 grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden Modulets relation til praksis Det tilstræbes at udvalgte IT-værktøjer afprøves i samarbejde med skoleklasser. F.eks. brug af interaktive tavler eller spildidaktik. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer 275 timer Kategori 1 60 Undervisning og vejledning og deltagelse i evalueringssekvenser. (75 lektioner) Kategori Feltstudier, projektarbejde, e-læring, praksissamarbejde. Kategori Projektudarbejdelse, informationssøgning. Kategori 4 5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier. Evaluering i modulet Nedenstående to produkter skal udarbejdes på et kvalitativt acceptabelt niveau. 1. "Solsystemet, ressourcer og energistrømme." Et fysisk produkt/model samt skriftlig redegørelse (3-5 normalsider) for den tilknyttede faglighed og modellens udsagnskraft om virkeligheden. Produktet er individuelt og det faglige fokus aftales med og godkendes af underviseren. Produktet evalueres i studentergrupper, hvor der fremlægges og diskuteres på baggrund af redegørelsen og fremlæggelsen. Der udpeges på forhånd opponenter til produktet. Det er underviseren der godkender produktet 2. "Sundhedsundervisning" Et IT-båret produkt med anvendelse af interaktiv tavle om fagligt emne indenfor menneskets sundhed. Tavlen skal tænkes anvendt i natur/teknikundervisning og skal ledsages af en lærervejledning på 3-5 sider, indeholdende fagligt baggrundsstof og forslag til anvendelse. Tavlerne demonstreres for holdet og afprøves eventuelt med elever. Er denne afprøvning mulig, skal der være en vurdering af tavlens didaktiske kvalitet på baggrund af afprøvningen med elever. Produktet er individuelt Kriterier for gennemført modul "Solsystemet, ressourcer og energistrømme." Den studerende har fremstillet det beskrevne produkt/model samt den skriftlige redegørelse. Tavlen er forelagt for og evalueret i grupper på holdet. Den studerende skal endvidere have fungeret som opponent i forhold til en anden gruppe på holdet. "Sundhedsundervisning" Den studerende skal individuelt have produceret en interaktiv tavle som beskrevet ovenfor og have produceret en skriftlig lærervejledning i relation til tavlens brug i natur/teknikundervisning samt have fremlagt/demonstreret tavlen på holdet. Det er ikke et krav, at tavlen er afprøvet med elever, men det er ønskeligt. Side 120 af 163

121 Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget natur/teknik. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Natur/teknikundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes tematiseret med forskellige aspekter af menneskets samspil med naturen. Alle temaer vil være karakteriserede ved både at indeholde faglige aspekter fra geografi, biologi og kemi/fysik samt fagdidaktiske aspekter i relation til undervisning i natur/teknik i skolen. Der vil være fokus på belysning af sammenhænge og konsekvenser i forhold til ønskede udviklingsmål for levevilkår og livsbetingelser for mennesker både lokalt og globalt. Følgende elementer vil være centrale: Begrebet bæredygtighed og undervisning frem mod udvikling af handlekompetence hos eleverne i skolen Gruppers forskellige interesser i forhold til brug af og udnyttelse af naturen og dens ressourcer vil indgå som en central del af undervisningen, samt hvordan dette kan indgå i undervisningen i skolen Positive og negative konsekvenser ved anvendelsen af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger af livsbetingelser og levevilkår for mennesker Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet Belysning af aktuelle, samfundsmæssige sammenhænge/problemstillinger (f.eks. energiforsyning, globale og lokale sundhedsaspekter og teknologiudviklingens betydning). Der vil både blive fokuseret på en faglig belysning af disse forhold og udvikling af den studerendes egen forståelse og stillingtagen til grundlæggende forhold ved menneskers udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger Sammenhæng mellem det lokale og det globale vil blive belyst Undervisningsmæssige aspekter af at betragte natur/teknik som et almendannede fag Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster. I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknik-undervisning Kompetenceområde 2:Naturvidenskabens perspektiver i relation til Natur/teknik Kompetenceområde 3:Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Side 121 af 163

122 Kompetenceområde 4:Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknikundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene og formidling gennem digitale medier, formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning og elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene. naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge, gennemføre og evaluere differentieret natur/teknikundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, anvende forskellige undervisningsressourcer, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, evaluere natur/teknikundervisning og såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte og planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknikundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil Side 122 af 163

123 argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger, naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår. med natur og teknologi, planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter, planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i interessemodsætninger om dyrs, planters og menneskers levevilkår forskellige steder på jorden. Modulets relation til praksis Afprøvning af infrastukturmodel med skoleelever. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer 275 timer Kategori 1 60 Undervisning og vejledning samt deltagelse i evalueringssekvenser (75 lektioner) Kategori Konstruktionsarbejde, projektledelse Kategori Udarbejdelse af projekter samt informationssøgning. Kategori 4 5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier. Evaluering i modulet Den studerende udarbejder to obligatoriske produkter: 1. "Infrastruktur lokalt og globalt" Produktet laves i grupper af maks. fire studerende. Gruppen udvælger et infrastrukturområde lokalt eller globalt og drøfter forslaget med underviseren, der godkender. For det valgte infrastrukturområde konstrueres en interaktiv model samt en skriftlig redegørelse(3-5 normalsider) for modellens undervisningsmæssige perspektiver. Det forsøges at afprøve modellen i samarbejde med skoleelever. Kan dette ikke lade sig gøre, fremlægges modellen for studerende. På baggrund af afprøvningen enten overfor skolelever eller medstuderende, foretages en vurdering af modellens undervisningsmæssige værdi. Inden arbejdet påbegyndes forelægger studiegruppen en procesplan for arbejdet med studieproduktet. 2. "Bæredygtighed og interessekonflikter" Produktet udfærdiges individuelt eller i par. Der udfærdiges en læseplan for undervisning i natur/teknik på 1. til 6. klasse (7-10 normalsider), som skaber et fundament for arbejde med bæredygtighed og interessekonflikter i udskolingen. Læseplanen relateres til udvalgte slutmål fra Fælles Mål for natur/teknik samt mål for naturfagene (geografi, fysik/kemi og biologi) i udskolingen og angiver undervisningsforslag til klasse, klasse og klasse. I mindst to af delforløbene skal der indgå praktisk/eksperimenterende arbejde. Produktet evalueres ved at dele deraf i samarbejde med modulets underviser udvælges til uddybning og fremlægges på holdet. Side 123 af 163

124 Kriterier for gennemført modul Den studerende har udarbejdet modulets to produkter i en faglig acceptabel kvalitet i relation til modulets kompetencemål. "Infrastruktur lokalt og globalt" Infrastrukturproduktet består af følgende faser: Udvælgelse og godkendelse af infrastrukturområde, udarbejdelse af procesplan, udførelse af projektet, udfærdigelse af 3-5 normalsiders baggrundsstof samt deltagelse i gennemgang med elever eller studerende. Det er en betingelse for godkendelse, at den studerende deltager aktivt i alle disse faser. "Bæredygtighed og interessekonflikter" Læseplansforslaget skal indeholde undervisningsforslag for mindst de tre faser i natur/teknik. I mindst to af faserne skal der indgå praktisk/eksperimentelt arbejde, og der skal redegøres for læringsmålene og for de udvalgte slutmål. Der skal endvidere peges på, hvordan man kan arbejde videre i et af de naturfaglige udskolingsfag med angivelse af et eller flere relevante slutmål for dette fag. De valgte praktiske aktiviteter skal være afprøvet og vurderet, og som bilag vedlægges fotodokumentation for arbejdet med aktiviteterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget natur/teknik. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 124 af 163

125 Modulbeskrivelser natur/teknik - overgangsmoduler for årgang 2012 (Blaagaard/KDAS) OVERGANGSMODUL 1: Den nære og den fjerne verden Modultype, -omfang og sprog Overgangsmodul for hold 12dNF. 10 ETCS. Modulsproget er primært dansk, sekundært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Modulet starter med et naturfagligt metodeforløb med fokus på fagets arbejdsmåder og tankegange. Forløbet supplerer det obligatoriske sikkerheds- og laboratoriekursus med mødepligt (omfang ca. 12 lektioner). Forløbet indeholder en introduktion til praksissamarbejde. Herefter udfoldes en række andre centrale kundskabs- og færdighedsområder fra Fælles Mål 2009 med udgangspunkt i to forskellige tema. I et første tema arbejder vi med en komparativ analyse af Island og Danmark, hvor udvalgte forhold med relation til natur og teknik beskrives, analyseres og perspektiveres. Planlægning af holdets studietur indgår i arbejdet, men deltagelse er ikke en forudsætning for at kunne bestå forløbet. I andet tema opbygges en model af et bysamfunds infrastruktur. Formålet er både at give indsigt i, hvordan de forskellige tekniske installationer i et bysamfund fungerer, men også at lære, hvordan man laver konstruktionsmodeller med varierende detaljegrad. Modulets vidensgrundlag Undervisningen inddrager internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for natur/teknik undervisningen. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning i natur/teknik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknikundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Side 125 af 163

126 naturfagsdidaktik, natur-fagsdidaktisk forskning betydningen af elevernes egne undersøgelser i undervisningen naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger Tværfaglighed ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer principper for strukturer, funktioner og konstruktioner, der optræder i natur og teknologi lokal bebyggelse og infrastruktur informere om og udvikle egen undervisning i natur/teknik på et natur-fagsdidaktisk grundlag Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser planlægge og gennemføre kompetenceudviklende naturfagsundervisning der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression planlægge og gennemføre natur/teknikundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben planlægge og gennemføre natur/teknikundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende inddrage eksempler på naturvidenska bens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknikundervisningen planlægge og gennemføre natur/teknikundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi planlægge og gennemføre natur/teknikundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter planlægge og gennem-føre natur/teknikundervisning i samar-bejde med skolens øvri-ge fag og obligatoriske emner arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med modeller for strukturer og systemer i natur og teknologi planlægge og gennemføre undervisning, der Side 126 af 163

127 dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår naturfaglige hverdags-fænomener mønstre og systemer i natur og teknologi inddrager lokalsamfundet planlægge og gennemføre undervisning i interessemodsætninger om dyrs, planters og menneskers levevilkår forskellige steder på jorden planlægge og gennem-føre undervisning om naturfaglige fænomener som elever møder i hverdagen planlægge og gennemføre undervisning om mønstre og strukturer, med særlig opmærksomhed på progression fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse Modulets relation til praksis Primært grundskolen (indskoling og mellemtrin), men også skoletjenester og andre institutioner hvor der foregår undervisning, der er relevant for indskolingen og mellemtrinnet. Arbejdsformer i modulet Der arbejdes med varierede relevante arbejdsformer herunder praksissamarbejde, projekter, vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlighed, mundtlighed, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra de studerende, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser etc. Kategori Arbejdstimer 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 (75 lektioner) Holdundervisning og vejledning Kategori Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Praktik Projekt og gruppearbejde Kategori 3 (timerne her anvendes bl.a. i forbindelse med skoletilknytningsprojektet) 100 Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Kategori 4 5 Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Fælles timer Evaluering i modulet To studieprodukter skal godkendes: 1. Et mindre skriftligt produkt (3 5 normalsider) omhandlede den fjerne omverden (jf. Fælles Mål 2009) eksemplificeret ved Danmark/Island. Opgaven skal laves og afleveres individuelt. 2. Afholdelse af workshop om en bys infrastruktur, hvor den producerede konstruktionsmodel indgår. Arbejdet foregår i grupper på 2-4 studerende Kriterier for gennemført modul Godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus. Gennemført skoletilknytningsprojekt (praksissamarbejde) eller godkendt erstatningsopgave stillet af underviseren. Side 127 af 163

128 2 godkendte studieprodukter (se ovenstående detaljerede produktkrav følger i forbindelse med undervisningen) Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget natur/teknik. Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i natur/teknik. OVERGANGSMODUL 2: Mennesker og levevilkår Modultype, -omfang og sprog Overgangsmodul for hold 12dNF. 10 ETCS. Modulsproget er primært dansk, sekundært engelsk. Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder 2 forløb under overskriften Mennesker og levevilkår arbejdsmåder og tankegange (1. 6. kl.). Forløbene udfolder bl.a. en række centrale kundskabs- og færdighedsområder fra Fælles Mål I første forløb arbejder vi med Sundhed, livsstil og levevilkår med fokus på menneskets fysiologi. I andet forløb arbejder vi med Landbrug og fødevarer. En ekskursion indgår i forløbet. Modulet afsluttes med selvstændigt arbejde under vejledning med de 5 prøveprodukter. Modulets vidensgrundlag Undervisningen inddrager internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler fagfaglige og fagdidaktiske tematikker inden for natur/teknik undervisningen. Undervisningsfagets vidensgrundlag i modulet skabes gennem en integration af erfaringsbaseret og teoretisk viden. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning i natur/teknik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknikundervisning med naturfaglige perspektiver og med henblik på udvikling af elevernes almendannelse planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden Vidensmål: Den studerende har viden om formativ og summativ evaluering i Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet evaluere naturfagsundervisning og Side 128 af 163

129 naturfagsundervisning nyere forskning inden for naturvidenskab menneskets fysiologi, sundhedsundervisning dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår levende organismer, landskaber og levesteder systematik og evolution elevers udbytte inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning begrundet undervise i menneskets fysiologi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv planlægge og gennemføre undervisning i interessemodsætninger om dyrs, planters og menneskers levevilkår forskellige steder på jorden inddrage den lokale natur i undervisningen begrundet undervise om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv Modulets relation til praksis Primært grundskolen (indskoling og mellemtrin), men også skoletjenester og andre institutioner hvor der foregår undervisning, der er relevant for indskolingen og mellemtrinnet Arbejdsformer i modulet Der arbejdes med varierede relevante arbejdsformer herunder praksissamarbejde, vejledning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftlighed, mundtlighed, selvstudie, forberedelse, underviseroplæg, oplæg fra de studerende, diskussion, opgaver, studieprodukter, øvelser etc. Kategori Arbejdstimer 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 (75 lektioner) Holdundervisning og vejledning Kategori Forberedelse til undervisning og eksamen initieret af underviser Projekt- og gruppearbejde Kategori 3 (timerne her anvendes bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning prøveprodukter) Kategori 4 5 Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Fælles timer Evaluering i modulet To studieprodukter skal godkendes: 1. Et mindre skriftligt produkt omhandlede Sundhed, livsstil og levevilkår (omfang 3 5 normalsider). Opgaven skal laves og afleveres individuelt. 2. En mundtlig præsentation af et undervisningsforløb omhandlende Landbrug og fødevarer. Arbejdet foregår i grupper på 2-4 studerende. Kriterier for gennemført modul 2 godkendte studieprodukter (se ovenstående detaljerede produktkrav følger i forbindelse med undervisningen) Side 129 af 163

130 Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget natur/teknik. Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i natur/teknik. Side 130 af 163

131 Prøven i undervisningsfaget natur/teknik Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 5 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en faglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Til prøveproduktet kan der eventuelt være bilag (fx multimodale), der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider. Den studerende skal sammen med de 5 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder. Et af de 5 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve. 1. delprøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver og eksemplariske aktiviteter i tilknytning til prøveproduktets indhold. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem. Side 131 af 163

132 Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknik. Bekendtgørelsen bilag 2. Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknik undervisningen i folkeskolen. Det sker med en almendannende naturfaglig indgang til naturfaglige arbejdsmåder og tankegange. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på natur/teknikundervisning omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknikundervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknik. Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning, betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen, naturfaglige kompetencer, herunder modellerings-, undersøgelses-, repræsentations- og perspektiveringskompetence samt elevers faglige og udviklingsmæssige progression, Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser, planlægge, gennemføre og evaluere differentieret natur/teknikundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression, naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede anvende forskellige undervisningsressourcer, læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning læsning i faget, herunder mundtlige og skriftlige genrer med varieret brug af mundtlige og skriftlige i naturfagene og formidling gennem digitale medier, arbejdsformer, formativ og summativ evaluering i naturfagsundervisning og elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene. evaluere natur/teknikundervisning og såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte og planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende undervisning. Side 132 af 163

133 Kompetenceområde 2: Naturvidenskabens perspektiver i relation til natur/teknikundervisning omhandler perspektiver på naturvidenskab, naturvidenskabens betydning i samfundet, historisk og videnskabsteoretisk og i forhold til bæredygtig og teknologisk udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og udvikle natur/teknikundervisning med naturvidenskabelige perspektiver og med henblik på udvikling af den enkelte elevs faglighed og almendannelse. Vidensmål: Den studerende har viden om hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi, naturvidenskabens bidrag til almen dannelse og forståelse af omverdenen, naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen, handlekompetence og bæredygtighed i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger, nyere forskning inden for naturvidenskab og naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben, planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende, inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknikundervisningen, planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning vedrørende faglige diskussioner af politiske og økonomiske interessekonflikter, inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og planlægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner. Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/tekniks kerneområder (1): menneskets samspil med naturen og teknologianvendelse omhandler menneskets samspil med naturen, miljø, menneskets sundhed og menneskets anvendelse af teknologi. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi. Vidensmål: Den studerende har viden om ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer, Færdighedsmål: Den studerende kan undervise i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som Side 133 af 163

134 perspektiv, menneskets fysiologi, sundhedsundervisning, principper for strukturer, funktioner og konstruktioner, der optræder i natur og teknologi, lokal bebyggelse og infrastruktur og dyrs og planters tilpasning i økosystemer, menneskers levevilkår. undervise i menneskets fysiologi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv, arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med modeller for strukturer og systemer i natur og teknologi, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der inddrager lokalsamfundet og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i interessemodsætninger om dyrs, planters og menneskers levevilkår forskellige steder på jorden. Kompetenceområde 4: Natur/tekniks kerneområder (2): den nære og fjerne omverden omhandler den nære og fjerne omverden, som det kommer til udtryk i skolefaget natur/teknik. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur og teknologi i den nære og fjerne omverden. Vidensmål: Den studerende har viden om naturfaglige hverdagsfænomener, levende organismer, landskaber og levesteder, brug af laboratorier, udeundervisning og uformelle læringsmiljøer, systematik og evolution, grundstoffer og materialers egenskaber, anvendelse og stofkredsløb, mønstre og systemer i natur og teknologi og Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen, inddrage den lokale natur i undervisningen, vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreproces, undervise om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning om mønstre og strukturer med særlig opmærksomhed på progression fra det konkrete, nære og enkle til det fjerne, abstrakte og komplekse og universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten planlægge, gennemføre og evaluere undervisning Side 134 af 163

135 Jorden. om universet, solsystemet og planeten Jorden. Side 135 af 163

136 Modulbeskrivelser samfundsfag MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt. Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati. Demokratiske grundspørgsmål hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan Globale problemstillinger i forhold til demokratiet. Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger indenfor området. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Politologisk forskning og teori, fx valgundersøgelser. Politisk filosofi, fx demokratiteori. Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Side 136 af 163

137 demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse sammenhænge mellem levevilkår, livsformer og deltagelses- og beslutningsmuligheder lokalt, nationalt og globalt. forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it skolen som demokratisk platform samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration forskellige former for kilder og læremidler folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag samfundsvidenskabelig problemformulering inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning styrke elevers forståelse af medansvar til fremme af fællesskab og til at løse fælles problemer, lokalt, nationalt og globalt inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelsesog beslutningsmuligheder samarbejde med forskellige aktører, herunder elever, forældre, kolleger og ledelse om undervisning styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt i skolefagets prøvebestemmelser gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger Modulets relation til praksis Modulet giver kompetence til at undervise i fagområdet og i at sammentænke fagets discipliner i undervisningen. Om muligt gennemføres et forløb i skolen, hvor den studerende begrundet at planlægger, gennemfører, evaluerer og udvikler undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse, således at begrebet demokrati er kendt for eleverne, samt at elevernes demokratiske dannelse er styrket. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 timer (75 lektioner) Undervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med refleksionsværktøjer, fx i form af rollespilsbaserede undervisningsmetoder, der kan synliggøre forskellige politiske holdninger i samfundet samt formidlingsteknikker for at styrke de studerendes argumentationsevner. Side 137 af 163

138 Kategori I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer. Kategori Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse fx i form af faglig læsning, yderligere litteratursøgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning og studieprodukter. Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning. Kategori 4 5 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer. Evaluering i modulet Den studerende skal i løbet af modulet afvikle tre studieprodukter: Undervisningsplan med samfundsfagsdidaktisk refleksionstekst. En undervisningsplan for et emne eller tema med afsæt i modulet i en selvvalgt klasse, hvor der indgår undervisning i analyse af det parlamentariske system i DK Analyse og/eller fremstilling af mindst to læremidler For at sikre progression i evalueringen foregår den i følgende rækkefølge: Hvis den studerende læser modulet som 1. modul: Anmeldelse af samfundsfagligt værk. (maks. 5 normalsider) Hvis den studerende læser modulet som 2. modul: En undersøgelse af elevers holdning inden for et af fagets discipliner/modulets kompetenceområde og formidling af resultaterne af undersøgelsen i fx et læserbrev. (maks. 5 normalsider) Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Prøveoplæg til brug ved folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins. Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på maks. 3 studerende. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal have afviklet/afleveret ovenstående studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget samfundsfag Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 138 af 163

139 MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen. Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af. Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab. Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens klasse. Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv. Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling. Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere. Sociologiske undersøgelser og forskning. Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab. Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger. Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik. Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration Færdighedsmål: Den studerende kan styrke elevers evner til at analysere sammenhænge mellem lokale kulturelle og etniske udtryk og regionale, europæiske, samt globale processer Side 139 af 163

140 sammenhænge mellem kulturelle, politiske og økonomiske forhold på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelser og ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og sen-modernitet sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer kvantitativ og kvalitativ metode videnskabsteoretiske teorier samfundsvidenskabelig problemformulering projektarbejde som undervisningsform og tværfaglighed folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag styrke elevers muligheder for at reflektere over regionale, nationale, europæiske og globale udtryk og påvirkninger i hverdagslivet styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske sans fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it styrke elever i at se hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv styrke den enkelte elev og grupper af elever i at problemformulere gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt i skolefagets prøvebestemmelser Modulets relation til praksis Modulet giver kompetence til at undervise i fagområdet og i at sammentænke fagets discipliner i undervisningen. Den studerende skal om muligt begrundet arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb i faget samfundsfag. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 timer (75 lektioner) Undervisningen vil være baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med dialogbaseret undervisning, fx i form af CL-strukturer, som forudsætter aktiv deltagelse i undervisningen. I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde samt kvalitative og kvantitative undersøgelser af elevers læring i folkeskolen. Kategori Den studerende arbejder udover selvstændigt med forberedelse i form Side 140 af 163

141 af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning og studieprodukter Kategori Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning. Kategori 4 5 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde samt kvalitative og kvantitative undersøgelser af eleverne i folkeskolen. Evaluering i modulet Den studerende skal i løbet af modulet udarbejde tre studieprodukter: 1. En empirisk undersøgelse. Forståelse af et konkret møde med elever i en pædagogisk kontekst. Børns forståelse af samfundet. 2. Analyse og/eller fremstilling af mindst to læremidler For at sikre progression i evalueringen foregår den i følgende rækkefølge: Hvis den studerende læser modulet som 1. modul: Anmeldelse af samfundsfagligt værk. (maks. 5 normalsider) Hvis den studerende læser modulet som 2. modul: En undersøgelse af elevers holdning inden for et af fagets discipliner/modulets kompetenceområde og formidling af resultaterne af undersøgelsen i fx et læserbrev. (maks. 5 normalsider) Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Prøveoplæg til brug ved folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins. Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på maks. 3 studerende. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal have afviklet/afleveret ovenstående studieprodukter. Der er prøve i det modul, den studerende læser som 2. modul. Prøven er individuel eller afvikles i grupper på maks. tre studerende. Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget samfundsfag relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Side 141 af 163

142 Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 5 normalsider. Se sideantal ved gruppeprøver i studieordningens fællesdel. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget samfundsfag. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt. Det betyder, at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx at inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat fx at forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning Der er således fokus på undervisningsaktiviteter, der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund. Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienteret, det vil fx sige at de økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet. Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger eleverne møder i deres hverdag. Motto for modulet er: "Økonomi er mit yndlingsemne". Modulets vidensgrundlag Makroøkonomisk teori Mikroøkonomisk teori Økonomisk politik og velfærdsmodeller Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed Problemorientering som princip og metode Kvantitative og kvalitative metoder Side 142 af 163

143 Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb, samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse forskellige økonomiske skoler, herunder Keynesianisme og monetarisme velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status forskellige former for kilder og læremidler samfundsvidenskabelig problemformulering folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder at skitsere muligheder for entreprenørskab sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund, samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource og energiforbrug inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt skolefagets prøvebestemmelser Modulets relation til praksis I løbet af modulet skal de studerende om muligt planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen. Fx i form af en dobbeltlektion, et længere forløb eller en ekskursion. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens klasse, således at begrebet økonomi er kendt for eleverne, samt at elevernes forståelse af økonomi er styrket. Side 143 af 163

144 Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 timer (75 lektioner) Undervisningen vil være baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med praktisk-musiske arbejdsformer fx i form af dilemmaspil og film om forskellige former for forbrug samt e-baseret læring i forbindelse med arbejde med statistisk data og undersøgelsesdesign. Kategori I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og empiriske undersøgelser af elevernes viden om og adfærd i forhold til økonomi og forbrug. Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning (se "modulets relation til praksis") og studieprodukter. Kategori Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning (se "modulets relation til praksis") og studieprodukter. Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning. Kategori 4 5 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og empiriske undersøgelser af elevernes viden om og adfærd i forhold til økonomi og forbrug. Evaluering i modulet Den studerende skal i løbet af modulet udarbejde tre studieprodukter: 1. En fagdidaktisk refleksionstekst om en undervisningsaktivitet - hvordan er aktiviteten eksemplarisk for arbejdet inden for det økonomiske felt af samfundsfaget undervisningsaktiviteten er om muligt afprøvet i praksis. 1-2 normalsider 2. Analyse og/eller fremstilling af mindst to læremidler For at sikre progression i evalueringen foregår den i følgende rækkefølge: Hvis den studerende læser modulet som 1. modul: Anmeldelse af samfundsfagligt værk. (maks. 5 normalsider) Hvis den studerende læser modulet som 2. modul: En undersøgelse af elevers holdning inden for et af fagets discipliner/modulets kompetenceområde og formidling af resultaterne af undersøgelsen i fx et læserbrev. (maks. 5 normalsider) Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Side 144 af 163

145 Prøveoplæg til brug ved folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins. Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen. Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på maks. 3 studerende. Kriterier for gennemført modul Den studerende skal have afviklet/afleveret ovenstående studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget samfundsfag Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 145 af 163

146 Prøven i undervisningsfaget samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve (projekt) Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget samfundsfag relevant lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Efter godkendelsen af problemstillingen kan der ikke gives vejledning. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen indeholde eksempler på multimodalitet. Omfanget er maks. 10 normalsider. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den studerendes præsentation af et lodtrukket læremiddel, som den studerende i en samfundsfaglig sammenhæng analyserer, vurderer og perspektiverer; der indgår en drøftelse og vurdering af materialets relevans og anvendelsesmuligheder i forhold til undervisning i samfundsfag i folkeskolen. Det skriftlige projekt fra 1. delprøve kan inddrages i drøftelsen ved den mundtlige prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Side 146 af 163

147 Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2. Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse omhandler demokratisk og politisk dannelse for at styrke elevers evner til og muligheder for selvstændig kritisk stillingtagen og aktiv deltagelse i samfundslivet. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer, politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse, Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning, motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning, sammenhænge mellem levevilkår, livsformer og styrke elevers forståelse af medansvar til deltagelses- og beslutningsmuligheder lokalt, nationalt og fremme af fællesskab og til at løse fælles globalt, problemer, lokalt, nationalt og globalt, forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it, skolen som demokratisk platform, inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder, samarbejde med forskellige aktører herunder elever, forældre, kolleger og ledelse om undervisning. samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på styrke elevernes forståelse for forskellige forholdet mellem menneske og samfund, menneske og samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske levevis i et velfærdssamfund, og natur i tid og rum, sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen og fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen og aktive handlen og sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og Side 147 af 163

148 værdier, levevis og deltagelsesformer. samfundsmæssigt perspektiv. Kompetenceområde 2: Globalisering omhandler sammenhænge mellem politiske, økonomiske, kulturelle og sociale udtryk ud fra et globaliseringsperspektiv. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på globalt plan, Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens, Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU s institutioner, beslutningsprocedurer og integration, Færdighedsmål: Den studerende kan styrke elevers evne til at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt, regionalt og globalt, styrke elevernes evne til at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EUsamarbejdet i et demokratisk perspektiv, sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration, styrke elevers evner til at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk, sammenhænge mellem kulturelle, politiske og økonomiske forhold på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau, styrke elevers muligheder for at reflektere over regionale, nationale, europæiske og globale udtryk og påvirkninger i hverdagslivet, motivere elever til at diskutere globalisering i et teorier om sammenhænge mellem globalisering og fordelingsmæssigt, menneskeretligt og værdifordeling, herunder forholdet mellem I- og U-lande, demokratisk perspektiv, massemedier i et globalt perspektiv, herunder internettet inddrage elevers eget it- og medieforbrug med og it samt betydningen for lokale fællesskaber og henblik på udviklingen af deres kritiske sans og identitetsdannelse, fællesskaber, gruppedannelser og ligestilling på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet. fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark. Kompetenceområde 3: Økonomisk borgerkompetence omhandler elevers evne til kritisk refleksion over egen økonomisk adfærd i et samfundsmæssigt perspektiv Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens klasse. Side 148 af 163

149 Vidensmål: Den studerende har viden om markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel, sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi, arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse, forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme, velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund, sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning og bæredygtig udvikling og sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status. Færdighedsmål: Den studerende kan inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it, styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab, sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet, anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning, styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv, inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource-og energiforbrug og inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner. Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetodeomhandler undersøgelses- og metodekompetence. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens klasse. Vidensmål: Den studerende har viden om kvantitativ og kvalitativ metode, videnskabsteoretiske teorier, samfundsvidenskabelig problemformulering, forskellige former for kilder og læremidler, projektarbejde som undervisningsform og tværfaglighed Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, styrke elever i at se hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv, styrke den enkelte elev og grupper af elever i at problemformulere, inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede, planlægge, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning Side 149 af 163

150 og folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag. med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt i skolefagets prøvebestemmelser. Side 150 af 163

151 Modulbeskrivelser tysk MODUL 1: Interkulturel kommunikation Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel og kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund. Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning? Der arbejdes med udviklingen af interkulturel og kommunikativ kompetence både i teori og praksis tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden relevant forskningsbaseret viden på området udviklingen af innovative kompetencer Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og kultur samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande interkulturalitet og kulturmøder anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse innovation. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Side 151 af 163

152 sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier it og medier i tyskundervisningen interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv tværfaglighed undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Modulets relation til praksis Undervisningsobservation i folkeskolen/lærebogsanalyse med fokus på hvordan undervisningen/lærebogen udvikler elevernes interkulturelle og kommunikative kompetence. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i Primære arbejdsformer alt 275 timer Kategori 1 60 Holdundervisning bestående af (75 lektioner) introduktioner til modulets respektive emner studietur workshops og øvelser studerendes fremlæggelser studiekollegial- og underviserfeedback på fremlæggelser og studieprodukter Kategori Studiegruppearbejde i form af studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning, analyser og øvelser om muligt feltarbejde i folkeskoleklasse samt forberedelse heraf plus fremlæggelse af resultater studiegruppebaseret del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse, inkl. forberedelse til vejledning og forberedelse af studiekollegial feedback studiegruppebaseret del af forberedelse til studietur evaluering af studie og undervisning Kategori Individuelt arbejde i form af Side 152 af 163

153 individuel forberedelse til holdundervisning individuel forberedelse til studiegruppearbejde individuel del af forberedelse til feltarbejde individuel del af forberedelse til studietur individuel del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse selvstændige studier litteratursøgning portfolio evaluering af egen læring og deltagelse Kategori 4 5 Studenterinitierede aktiviteter med deltagelse af underviser og studerende i form af studiegruppevejledning individuel vejledning Evaluering i modulet Den studerende udarbejder på baggrund af en arbejdsportfolio en individuel præsentationsportfolio, der dokumenterer den studerendes arbejde med modulets emneområder. I præsentationsportfolioen skal bl.a. indgå obligatorisk studieprodukt i forbindelse med studieturen/afløsningsopgave. Med udgangspunkt i præsentationsportfolioen og under anvendelse af relevant tyskfaglig litteratur om modulets emneområder præsenterer den studerende på holdet og på baggrund af skriftligt støttemateriale som ppt, poster eller lignende mundtligt på tysk et realt eller hypotetisk undervisningsprojekt, der har læringsmålet at understøtte elevens interkulturelle kompetence. Fremlæggelsen har varighed af 15 minutter. Godkendelse af skitse for undervisningsprojektet inkl. litteraturgrundlag skal ske inden en i modulplanen fastsat dato. Der er mødepligt til projektfremlæggelser. Fremlæggelse på holdet af observationer, analyser og resultater i forbindelse med feltarbejde. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af præsentationsportfolioen på baggrund af dokumentation for den studerendes arbejde med modulets elementer, herunder godkendte obligatoriske studieprodukter. Godkendelse af undervisningsprojektskitse inkl. litteraturgrundlag inden den fastsatte dato. Godkendelse af mundtlig fremlæggelse af feltarbejderesultater samt undervisningsprojekt. 80 % deltagelse i forbindelse med holdkollegers projektfremlæggelser. Såfremt den studerende ikke opfylder mødepligten, skal han/hun skrive en af underviseren stillet reparationsopgave. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget tysk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 153 af 163

154 MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation. Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer? Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn. Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier. Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder. Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om kommunikation og sprogsystem sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence samt strategisk kompetence innovation metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk Side 154 af 163

155 begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster intersprog og intersprogsudvikling sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion, sproglæringsstrategier undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen Færdighedsmål: Den studerende kan analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne Modulets relation til praksis Om muligt etableres samarbejde mellem en studiegruppe, en tyskunderviser i folkeskolen og eventuelt en elev, og en elevtekst udvælges som genstand for de studerendes analyse som sproglige vejledere og på baggrund heraf skriftlige elevtekstfeedback. Om muligt formidles feedbacken mundtligt til eleven. Begrundelse for feedbackens fokuspunkter med forankring i relevant teori fremlægges for holdet. Modulets underviser skal godkende den valgte elevtekst. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i Primære arbejdsformer alt 275 timer Kategori 1 60 Holdundervisning bestående af (75 lektioner) introduktioner til modulets respektive emner workshops og øvelser studerendes fremlæggelser studiekollegial- og underviserfeedback på fremlæggelser og studieprodukter Kategori Studiegruppearbejde i form af studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning og øvelser Side 155 af 163

156 studiegruppebaseret del af samarbejde med lærer for valg af elevtekst, feedback til elev og fremlæggelse af feedbackbegrundelse for holdet studiegruppebaseret del af udfærdigelse samt fremlæggelse af studieprodukt med undervisningsforløb studiegruppedel af forberedelse til vejledning forberedelse af studiekollegial feedback evaluering af studie og undervisning Kategori Individuelt arbejde i form af individuel forberedelse til holdundervisning individuel forberedelse til studiegruppearbejde individuel del af forberedelse til samt udfærdigelse og fremlæggelse af elevtekstanalyse individuel del af feedback til elev og fremlæggelse af feedbackbegrundelse for holdet individuel del af udfærdigelse og forberedelse af fremlæggelse af studieprodukt med undervisningsforløb selvstændige studier selvstændig litteratursøgning udarbejdelse af arbejdsportfolio og præsentationsportfolio evaluering af egen læring og deltagelse Kategori 4 5 Studenterinitierede aktiviteter med deltagelse af underviser og studerende i form af studiegruppevejledning individuel vejledning Evaluering i modulet Den studerende udarbejder på baggrund af en arbejdsportfolio en individuel præsentationsportfolio, der dokumenterer den studerendes arbejde med modulets emneområder. I præsentationsportfolioen skal indgå elevtekstfeedback på baggrund af elevtekstanalyse. Med udgangspunkt i præsentationsportfolien og ud fra en selvvalgt, godkendt problemstilling udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire studerende et skriftligt studieprodukt under anvendelse af relevant tyskfaglig litteratur om modulets emneområder og klart rettet mod folkeskolens praksis, fx i form af skitseret undervisningsforløb der har elevens sproglige forståelse/produktion som læringsmål. Studieproduktets omfang svarer til 3-5 normalsider ved individuel aflevering plus 1½ side for hvert yderligere gruppemedlem. Opgavens indhold fremlægges for holdet. Studieproduktet skrives på tysk. Godkendelse af selvvalgt problemstilling inkl. litteraturgrundlag skal ske inden en i modulplanen fastsat dato. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af præsentationsportfolioen på baggrund af dokumentation for den studerendes arbejde med modulets elementer, herunder godkendelse af obligatorisk elevtekstfeedback på baggrund af elevtekstanalyse. Godkendelse af selvvalgt problemstilling inkl. litteraturgrundlag inden den fastsatte dato. Godkendelse af skriftligt studieprodukt ud fra en selvvalgt problemstilling. Side 156 af 163

157 Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget tysk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. MODUL 3: Tysk fagdidaktik Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk samt relevant litteratur på andre sprog. Kort beskrivelse af modulet Dette modul fokuserer undervisningstilrettelæggelse: Hvordan kan den studerende udvikle egen undervisningspraksis, dvs. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på baggrund af forskningsbaseret viden og under hensyntagen til institutionelle rammebetingelser, elevmotivation og hetorogene elevgrupper. Modulets elementer består af teoretisk og praktisk-eksemplarisk arbejde med: metodisk tilrettelæggelse af undervisning der støtter sprogtilegnelsesprocesser og kommunikationsstrategier læremiddelanalyse, herunder anvendelse af medier og informationsteknologi. Som en del af forløbet indgår om muligt feltarbejde i en folkeskoleklasse samt gæstebesøg af en tyskunderviser. Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om sprogtilegnelse som grundlag for undervisningstilrettelæggelse Teori- og praksisbaseret viden om undervisningsmetoder til understøttelse af sprogtilegnelse Viden om sprogundervisningens institutionelle rammebetingelser i et nationalt og internationalt perspektiv Teori- og praksisbaseret viden om læremidler til sprogundervisningen, herunder it og medier Viden om danske samt internationale modeller til analyse af læremidler Viden om evalueringsformer i sprogundervisningen Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper Vidensmål: Den studerende har viden om lovgrundlag, gældende bestemmelser og Færdighedsmål: Den studerende kan anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til Side 157 af 163

158 vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, mål- og evalueringsformer læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse læreprocessers betingelser og faktorer aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse motivere elever til selvstændigt brug og eksperimenter med sproget i samspil med andre anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning Modulets relation til praksis Feltarbejde i en folkeskoleklasse. Gæstebesøg af tyskunderviser med særlige funktioner i faget tysk. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i Primære arbejdsformer alt 275 timer Kategori 1 60 Holdundervisning bestående af (75 lektioner) introduktioner til modulets respektive emner workshops og øvelser studerendes fremlæggelser studiekollegial- og underviserfeedback på fremlæggelser og studieprodukter gæstebesøg af tyskundervisere med særlige funktioner i faget tysk fælles aktiviteter, fx ekskursioner eller fælles kursusdeltagelse Kategori Studiegruppearbejde i form af studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning, forberedelse af diskussionsoplæg eller øvelser feltarbejde i folkeskoleklasse samt forberedelse heraf studiegruppedel af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse, inkl. forberedelse til vejledning og forberedelse af studiekollegial feedback evaluering af studie og undervisning Kategori Individuelt arbejde i form af individuel forberedelse til holdundervisning individuel forberedelse til studiegruppearbejde individuel del af forberedelse til feltarbejde individuel del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse selvstændige studier litteratursøgning Side 158 af 163

159 arbejdsportfolio og præsentationsportfolio evaluering af egen læring og deltagelse Kategori 4 5 Studenterinitierede aktiviteter med deltagelse af underviser og studerende i form af studiegruppevejledning individuel vejledning Evaluering i modulet Studiegruppebaseret mundtlig videndeling på tysk af erfaringer fra feltarbejde i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af ppt, poster eller lignende. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Fremlæggelsen skal godkendes efter ekspliciterede kriterier der fremgår af studiebeskrivelsen. Skriftligt studieprodukt a: Udvikling af egen undervisning i form af eksemplarisk undervisningsforløb, udarbejdet individuelt eller i studiegrupper på op til fire studerende. Omfanget af studieproduktet svarer til 3-5 normalsider ved individuel aflevering plus 1½ side for hvert yderligere gruppemedlem. Mundtlig videndeling på tysk i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af det skriftlige studieprodukt. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Det skriftlige studieprodukt skal godkendes efter ekspliciterede kriterier der fremgår af studiebeskrivelsen. Studieproduktet skrives på tysk. Skriftligt studieprodukt b: Læremiddelanalyse udarbejdet individuelt eller i studiegrupper på op til tre studerende. Omfanget af studieproduktet svarer til 3-5 normalsider ved individuel aflevering plus 1½ side for hvert yderligere gruppemedlem. Mundtlig videndeling på tysk om læremiddelanalysen i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af det skriftlige studieprodukt. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Det skriftlige studieprodukt skal godkendes efter ekspliciterede kriterier der fremgår af studiebeskrivelsen. Studieproduktet skrives på tysk. Der er mødepligt i forbindelse med studiegruppe- og individuelle fremlæggelser i holdundervisningen. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af fremlæggelse af erfaringer fra feltarbejde på baggrund af ekspliciterede kriterier som vil fremgå af opgavestilling. Godkendelse af studieprodukt a med eksemplarisk undervisningsforløb på baggrund af ekspliciterede kriterier som vil fremgå af opgavestilling. Godkendelse af studieprodukt b, læremiddelanalyse, på baggrund af ekspliciterede kriterier som vil fremgå af opgavestilling. 80 % mødepligt i studiegruppe- og individuelle fremlæggelser i holdundervisningen. Såfremt den studerende ikke opfylder mødepligten, skal han/hun skrive en af underviseren stillet reparationsopgave. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget tysk. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Side 159 af 163

160 Prøven i undervisningsfaget tysk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer. Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk. 1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere skriftlig besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. Det kan fx være som brev/mail til en tysk kollega, udveksling, fx etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, fx. til Stationenlernen eller andre arbejdsark. Denne del af besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (omfang ca. 1 side), men skal samtidig også inddrage stof fra undervisningen. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4. Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder mindst 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Side 160 af 163

161 Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2. Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 2: Sprog Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering omhandler den studerendes kulturelle samt kommunikative kompetence med speciel fokus på sproget tysk i en globaliseret verden Kompetencemål: Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom. Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer, samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier, forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen, it og medier i tyskundervisningen og anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen og interkulturelle møder og tysk i den internationale planlægge, gennemføre og evaluere kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt erhverv. og reelt med tysk som kommunikationssprog. Kompetenceområde 2: Sprog omhandler mundtlig og skriftlig kommunikation med hensyn til pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale, analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale, tysksproget kommunikation i forskellige diskursive udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og Side 161 af 163

162 kontekster og intersprog og intersprogsudvikling. være et sprogligt forbillede for eleverne og understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter. Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevernes sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion, læreprocessers betingelser og faktorer, sproglæringsstrategier, informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse og tværfaglighed. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion, motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre, anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger, anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse og samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag. Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler tilrettelæggelse og udvikling af sprogundervisning samt udvikling af elevernes innovative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper. Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling, lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder viden om læremidler, mål- og evalueringsformer, Færdighedsmål: Den studerende kan analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden, anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer, Side 162 af 163

163 undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen, aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder, teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen. planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper, udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper, anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning og anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne. Side 163 af 163