Valby, den 12. marts 2012

Transkript

1 Valby, den 12. marts 2012 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af Forældreansvarsloven, Retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister (Revision af Forældreansvarsloven m.v.) Børns Vilkår takker for den modtagne høring vedr. forslag til lov om ændring af Forældreansvarsloven, Retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister (Revision af Forældreansvarsloven m.v.) Overordnet mener Børns Vilkår, at de lovforslag, som nu er i høring er skridt i en positiv retning og at der med disse lovændringer kan ske forbedringer på området. Vi savner dog fortsat politisk stillingstagen til en række udfordringer og problemstillinger, som følger af Forældreansvarsloven og dens nuværende praksis på området. Børns Vilkår mener, at der er behov for flere konkrete politiske initiativer, end der er lagt op til med dette nuværende lovforslag. Vi kan konstatere, at yderligere forbedringer og initiativer på området, såsom øget brug af tværfaglige møder, børnegrupper og udviklingen af særlige spor for de sværeste skilsmissesager, nedbringelse af sagsbehandlingstider samt udvikling af en tidlig og forebyggende indsats udskydes til efter lovens vedtagelse, hvoraf flere af disse initiativer overgives til satspuljeforhandlingerne. Børns Vilkår mener, at nogle af de udfordringer, Forældreansvarsloven står overfor ikke alene lader sig løse med disse nye lovreguleringstiltag, men samtidig bør suppleres med en politisk prioritering af en ressourcetildeling til dette område. På den måde kan der skabes et reelt motivationssystem, som kan støtte op om et fortsat fælles forældreansvar til gavn for børn i skilsmisser. Evalueringen har påvist at fælles forældreansvar ikke nødvendigvis kommer af sig selv efter at forældrene har fået en dom. Der bør derfor være et politisk fokus på, hvordan der kan skabes et smidigere juridisk system, som supplerende hermed har øget fokus på en tidlig indsats i form af rådgivning og information til forældrene. Ikke mindst, mener Børns Vilkår, at de fremtidige politiske drøftelser bør handle om hvorledes barnets perspektiv og rettigheder styrkes tydeligere i de familieretlige sager og hvordan børn i klemme i svære skilsmisser kan hjælpes bedre end tilfældet er i dag. Børns Vilkår mener, at der her er brug for yderligere konkrete rettighedstilføjelser til det nuværende lovforslag. Side 1

2 Børns Vilkårs kommentarer til lovforslaget vedrørende fælles forældremyndighed. Den politiske holdning er, at forældrene efter en skilsmisse har et fortsat fælles forældreansvar for at samarbejde. Forældreansvarsloven skal medvirke til at sende dette signal. Børns Vilkår er enig. Men lovens udfordring er de forældre, som ikke formår at løfte dette ansvar til gavn for børnene. Børns Vilkår mener, at evalueringen af loven har påvist, at intentionen om et fælles forældreansvar ved dom for mange forældre ikke har haft den tilsigtede effekt, og at forældresamarbejdet ikke er fulgt med. Børns Vilkår har anbefalet, at det ikke burde være muligt at dømme til fælles forældremyndighed. Fælles forældremyndighed bør bygge på en vilje og evne til at samarbejde til gavn for barnet. Subsidiært har Børns Vilkår peget på, at myndighederne bør kunne redegøre konkret for, hvilke bestemte holdepunkter i et eksisterende samarbejde, som taler for at en fælles forældremyndighed ved dom vil være til barnets bedste trods uenighed. Med det nuværende lovforslag ændres 11, således at der skal være holdepunkter for at antage at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste før den fælles forældremyndighed kan ophæves. Der er derved sket en lempelse, således at der ikke længere skal tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed. Dette er en positiv forbedring. Desuden noterer vi os, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at den fælles forældremyndighed forudsætter, at forældrene realistisk set er i stand til at have et egentlig samarbejde. Selv om forslaget er en klar forbedring i forhold til den eksisterende lovgivning, så fastholder formuleringen i selve 11 desværre en tænkning, der sigter på at kortlægge grunde til, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold, frem for at myndighederne positivt skal beskrive konkrete holdepunkter for at forældrene kan samarbejde om barnets forhold, herunder f.eks. hvordan de sammen kan forventes at sikre kontinuitet og sammenhæng i barnets liv, samarbejde om skolegang, barnets fritidsliv og sociale relationer. Det betyder, at lovforslaget stiller begrænsede krav til myndighederne om at godtgøre, at forældrene kan samarbejde på centrale områder, hvis blot der ikke er åbenlyse grunde til, at de ikke kan samarbejde. Børns Vilkår er bekymret for, at den formulering i lovforslagets 11 vil betyde, at myndighederne i en del sager fortsat vil vægte forældres forholdsvis ligelige samvær med barnet før barnets tarv og vil fastholde fælles forældremyndighed i sager, hvor der er konflikter, alvorligt konfliktpotentiale eller hvor der reelt ikke foregår noget samarbejde. Børns Vilkår foreslår, at bestemmelsen ændres til, at den fælles forældremyndighed kan fastholdes, hvis der er konkrete holdepunkter for at antage at forældrene kan samarbejde. Samtidig bør det i vejledningen til loven præciseres, at det bl.a. drejer sig om samarbejde om barnets skolegang, fritid og mulighed for samvær med kammerater mv. Side 2

3 Beslutningsbeføjelserne under den fælles forældremyndighed. Børns Vilkår har desuden peget på, at der med de beslutningsbeføjelser, som hører under den fælles forældremyndighed, er skabt flere potentielle felter, som konflikterne kan fortsætte på. Når der ikke er enighed om de beslutninger, som den fælles forældremyndighed forudsætter enighed om, fastholdes børn i et konfliktfelt. Det er konfliktfelter, som direkte har betydning for barnet. Erfaringerne har vist, at det særlig gælder beslutninger om pas og skolevalg. Børns Vilkår mener derfor, at der med fastholdelsen af den fælles forældremyndighed ved dom, bør foretages ændringer i beslutningsbeføjelserne, således at beslutningskompetencen over især skolevalg og pas gives til bopælsforælderen. Vi har også set sager om forældres uenighed om medicinsk behandling, f.eks. til børn med diagnoser eller adgangen til psykologbehandling. Det bør heller ikke kunne være genstand for konflikt. Vi kan godt se risikoen i, at der med overførsel af beslutningsbeføjelser til bopælsforælderen, således sker en gradvis udhuling af den fælles forældremyndighed, men det primære formål må være at minimere konfliktfeltet og skabe mere ro om barnets udvikling og dagligdag. Karensperiode Børns Vilkår vil gerne fremhæve det positive i ændringerne af 39, der giver statsforvaltningen mulighed for at afvise en anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Denne ændring vil forhåbentlig sikre børn imod gentagne og opslidende forløb i statsforvaltningerne og ved domstolene. Børns Vilkårs kommentarer til lovforslaget vedrørende barnets perspektiv. Børns Vilkår har anbefalet en række nye tiltag i forhold til inddragelse af børn i de familieretslige sager, som efter vores vurdering vil kunne være med til at styrke barnets position og perspektiv. Det er forslag til, hvorledes myndighederne i højere grad end i dag har fokus på at informere, beskytte og støtte barnet, når barnet skal høres. Samtidig mener vi, at det bringer barnets høringsret på det familieretslige område i større overensstemmelse med FN s Børnekomités anbefalinger til Børnekonventionens artikel 12. Alle børnesamtaler skal afholdes af børnesagkyndige. Børns Vilkår er glade for, at Retsplejeloven ændres, således at alle samtaler med børn fremover skal afholdes af børnesagkyndige også i retterne. Forberedelse af forældrene forinden børnesamtalen Ligeledes er det positivt, at der har været en politisk vilje til at prioritere en bedre og mere ensartet forberedelse af forældrene til børnesamtalen. Børns Vilkår ser også gerne at dette bliver i form af et møde med forældrene. Side 3

4 Vi mener imidlertid også, at myndighederne bør anvende den tværfaglige arbejdsform i formidlingen af det enkelte barns perspektiv til forældrene eller som minimum i form af en samtale med den børnesagkyndige. Når forældre kun modtager et referat af samtalen uden yderligere rådgivning, er der risiko for at barnet overlades med et uhensigtsmæssigt ansvar efterfølgende. En grundig formidling af barnets perspektiv til forældrene vil samtidig kunne medvirke til et større forligspotentiale hos forældrene, idet de får muligheden for at få bragt lige præcis deres barns perspektiv frem i en dialog med den børnesagkyndige. Det er især vigtigt i de tilfælde, hvor konflikterne overskygger barnets situation. Vi har noteret os, at yderligere prioriteringer vedrørende øget brug af tværfaglige møder skal afvente satspuljeforhandlingerne. Børns Vilkår anbefaler, at ovenstående fokus vedrørende formidling af barnets perspektiv vil indgå i de politiske drøftelser til efteråret. Forberedelse af børnene forinden børnesamtalen Børns Vilkår har desuden anbefalet en så direkte forberedelse af børnene som muligt. Vi anser det derfor som en forbedring, at der er et ønske om at udarbejde informationsmateriale til både forældre og børn. Børns Vilkår har udarbejdet et forslag til en børneinddragelsesmodel i de familieretslige sager, som er vedlagt. Heri fremgår vores forslag til hvad et sådant informationsmateriale til børn kan indeholde. Centrale børnerettigheder mangler. Børns Vilkår kan konstatere, at politiske intentioner og overvejelser vedrørende vigtige børnerettigheder, såsom barnets initiativret, barnets klageret og barnets ret til bisidder er fraværende. Det anser vi som en grundlæggende svaghed i lovforslaget, hvilket peger på, at der fortsat mangler en afklaring af, hvordan loven kan leve op til formålet om at være baseret på barnets rettigheder. Børns Vilkår foreslår på dette centrale område, at loven skærpes, således at forhold, der sikrer barnets trivsel kommer til at fremstå som lovens bærende intention. Børns ret til bisidder Børns Vilkår mener, at børn bør have ret til bisidder iht. Forældreansvarsloven, således at de børn som selv ønsker at have en neutral bisidder med som støtte til møder hos myndigheder, ikke bør kunne afvises blandt andet med hjemmel i forældrerettigheder. Selv om barnets mulighed for at medbringe en bisidder til samtalen er kort beskrevet i vejledningen, så er det Børns Vilkårs erfaring, at nuværende praksis på området er meget uklar, og vores bisiddere har i flere sager oplevet at blive afvist at deltage. Børns Vilkår foreslår derfor, at børn får retten til bisidder, men at der dertil kan knyttes en afvisningsbestemmelse, således at bisidderen skal vurderes at være neutral i forhold til sagen. Børns ret til en bisidder bør skrives direkte ind i loven. Børns initiativret Ligeledes er det også Børns Vilkårs erfaring med børns brug af initiativretten, at der bør ske forbedringer på området. Børns Vilkår opfordrer til, at der udarbejdes yderligere retningslinjer for håndteringen af henvendelser fra børn, hvori det sikres, at disse besvares af børnesagkyndigt personale. Børns Vilkår har i den forbindelse foreslået, at børn får en særskilt Side 4

5 telefonisk indgang til statsforvaltningerne, som bliver betjent af børnefaglige medarbejdere. Dette forslag, som vi af oplægget til de politiske drøftelser, kan konstatere støttes af både Børnerådet og Ankestyrelsens familieretskontor, kan styrke børns mulighed for at udnytte de rettigheder, som de rent faktisk har. Det er også fortsat uklart, hvilken betydning det har i forhold til barnets initiativret, at der allerede er en verserende sag i enten statsforvaltningen eller retten. Hvilke forventninger til initiativretten kan disse børn have? De her spørgsmål bør afklares. Helt afgørende er det dog, at børn i skilsmissefamilier kender til initiativretten for at kunne bruge den. Børns Vilkår har derfor peget på, at der er brug for information om denne rettighed til børnene. Ud over at det fremgår på statsforvaltningernes hjemmeside til børn, foreslår Børns Vilkår, at initiativretten beskrives i det kommende informationsmateriale, som udarbejdes til børn, der skal til en børnesamtale. Børns klageret En vigtig del af anbefalingerne fra FN s Børnekomite omhandler børns muligheder for at klage over afgørelser, som har indflydelse på deres liv. Børn er i høj grad centrum i afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær. At give børn en særskilt klageret i de familieretslige sager til et børneombud, er ikke blevet behandlet under denne evaluering. Børns Vilkår savner, at der fra politisk side tages stilling til det særlig set i lyset af det kommende børneombudskontor under Folketingets ombudsmand nu bliver en realitet. På hvilken måde vil dette kunne komme børn, hvis rettigheder er blevet krænket i de familieretslige sager, til gavn, idet børn her ikke har klageret? Børnegrupper Børns Vilkår kan konstatere, at også en prioritering af børnegrupper må afvente satspuljeforhandlingerne. Ud over tilbuddet om at børn kan søge børnesagkyndig rådgivning, så har børn ikke mange konkrete muligheder for at søge om støtte i en svær skilsmissesituation hos myndighederne. Børnegrupper er dog sådant et tilbud - i nogle statsforvaltninger. Børns Vilkår foreslår, at børnegrupper med lovforslaget får et lovfæstnet grundlag, med de dertilhørende økonomiske prioriteringer. Subsidiært håber vi, at dette tilbud til børn vil blive prioriteret i satspuljeforhandlingerne. Børns Vilkårs kommentarer til lovforslaget vedrørende samvær. Kompetenceændring I lovforslaget lægges der op til at kompetencefordelingen i samværssager ændres, således at statsforvaltningerne igen træffer afgørelser om samvær. Børns Vilkår kan se de faglige fordele i denne tilbagerulning, idet kompetencen omkring samværsafgørelser hos statsforvaltningerne givetvis er større her. Vi støtter derfor forslaget. Samtidig er vi dog bekymrede for den betydning, som en forlængelse af sagens behandling kan få for familierne, inden der kan træffes en endelig afgørelse om samværsspørgsmålet. Dette Side 5

6 forslag stiller derfor krav om et smidigt system. Et smidigere system end det er tilfældet i dag. På nuværende tidspunkt er sagsbehandlingstiderne i statsforvaltningerne i forvejen lange. Børns Vilkår anbefaler derfor, at politikerne bag lovforslaget hurtigst muligt prioriterer at få nedbragt sagsbehandlingstiderne i statsforvaltningerne. Vi kan konstatere, at også dette bliver et punkt under satspuljeforhandlingerne. Deleordninger Børns Vilkår mener, at børn bør have krav på en fast base i opvæksten, hvis forældre ikke kan samarbejde. Derfor bør myndighederne, som udgangspunkt ikke kunne fastsætte deleordninger imod en forældres vilje. Vi er fortsat bekymrede for, at der vil være risiko for, at børnene overlades med eget ansvar for at skabe sammenhæng i deres liv, såfremt forældrene ikke er enige om deleordningen og således ikke kan få den til at fungere på bedste vis for barnet. Konsekvensen vil være et delt forældreskab ikke et fælles forældreskab. Hvis adgangen til at fastsætte deleordninger fastholdes, bør det være et krav til myndighederne, evt. beskrevet konkret i bemærkningerne, at myndighederne inddrager de forudsætninger, som forskningen har påvist, at der bør være til stede ved valg af en deleordning. Visse af disse forudsætninger er fremført i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Børns Vilkår er glad for, at 21, stk. 2 udgår af lovteksten, da dette er medvirkende til at sende et signal om, at barnets tid er noget, som skal deles ligeligt imellem forældrene. Vi er dog fortsat bekymrede for de deleordninger, som skal fastsættes ved dom. Børns Vilkår er positive overfor, at der til det nye lovforslag åbnes for, at en ordning kan evalueres og vurderes, i forhold til hvor godt den fungerer for børnene, efter at den enkelte familie har prøvet det i en periode. Børns Vilkår får flere henvendelser fra børn, som selv har været med til at vælge en specifik ordning, men som efter noget tid ikke trives med den. Flere af disse børn oplever desuden, at det er vanskeligt at gøre opmærksom på det, hovedsageligt af hensyn til ikke at ville gøre forældrene kede af det. Men det ville også betyde at sagen om samvær skulle starte forfra igen. Ligeledes oplever vi det er positivt, at der fra politisk side er fokus på behovet for kommunikation om Forældreansvarsloven. Som Børns Vilkår tidligere har peget på, mener vi også, at det bør omfatte de særlige forudsætninger, der bør være til stede for at en deleordning eller en udvidet ordning kan fungere for børnene. Samvær med andre. Børns Vilkår støtter ændringerne til 20 vedrørende lempelse af tilknytningskravet og at afgørelserne til enhver tid skal træffes efter vurderingen af barnets bedste i henhold til 4. De nævnte uhensigtsmæssigheder i bemærkningerne til lovforslaget er ligeledes genkendelige fra Børns Vilkårs rådgivning. Vi støtter ændringer, som kan forbedre børns mulighed og ønske om at bevare tilknytningen til en social forælder. Børns Vilkår får desuden henvendelser fra børn, som gerne vil bevare kontakt med personer, som barnet har en nær tilknytning til. Det kan f.eks. være stedsøskende, som fortsat ønsker at Side 6

7 være en del af hinandens liv efter en samlivsophævelse. Men muligheden for at anmode om samvær er givet til voksne pårørende over 18 år. Det er derfor ikke en rettighed, som barnet efter lovforslaget selv kan gøre brug af. På den baggrund foreslår Børns Vilkår, at børn fra de er 12 år får mulighed for at anmode statsforvaltningen om samvær med en person, som barnet er nært knyttet til. Børns Vilkårs kommentarer til lovforslaget vedrørende de særlig konfliktfyldte sager De politiske visioner og initiativer i forhold til de særligt konfliktfyldte sager fremgår ganske kort i bemærkningerne til lovforslaget således, at aftalepartierne vil mødes igen og drøfte udvikling af et særligt spor/en særlig procedure med relevante kompetencer, med det formål at styrke behandlingen af højkonfliktsager. Børns Vilkår finder, at dette er positivt og mener, at området bør afdækkes grundigt med de mange udfordringer og muligheder, der er på det område. Der bør ske en klar styrkelse af samarbejdet mellem det familieretlige system og de sociale myndigheder. Børns Vilkår støtter anbefalingerne, som fremgår i oplægget til de politiske drøfter fra Ankestyrelses Familieretskontor. Supplerende ønsker vi dog at udvide fokus, så det ikke alene er i forhold til voldstematikker, at der er behov for øget viden på det familieretslige område, men at der i et fremtidigt specialiseret og tværfagligt spor også bør være viden om andre typer af problembelastninger i familier med omsorgssvigt - såsom misbrug, seksuelle overgreb, psykiske og psykiatriske problematikker. Børns Vilkår har tidligere peget på muligheden for at anvende forælderevneundersøgelser, som redskab i de komplekse sager, såsom eksempelvis i sager om samarbejdschikane og i sager, hvor der fremkommer udokumenterede påstande om omsorgssvigt. Vi finder det derfor positivt, at 33 i lovforslaget suppleres med muligheden for at indhente sagkyndige erklæringer om forældrene. Dette er et område, vi ønsker at følge tæt, da Børns Vilkår længe har udtrykt bekymring for, at de udsatte børn møder for lidt beskyttelse i snitfladen mellem det sociale og familieretslige system. Vi ser således frem til forbedringer på dette område og henviser også til de ændringsforslag, som Børns Vilkår har afgivet tidligere i evalueringsprocessen. Børnesagkyndige undersøgelser Børns Vilkår noterer sig, at der i lovforslagets kommentarer ikke er taget stilling til de børnesagkyndige undersøgelser herunder anvendelsen og kvaliteten af dem samt ligeledes den manglende behandlingsfrist ved klagesager. Klagesager, som ikke synes at få konsekvenser for hverken den enkelte afgørelse eller for den børnesagkyndiges videre virke. Børns Vilkår oplever desværre, at der er stor kvalitetsforskel på de børnesagkyndige undersøgelser. Vi anbefaler, at retningslinjer for udarbejdelse af børnesagkyndige Side 7

8 undersøgelser skærpes markant, herunder at de børnesagkyndige altid som led i undersøgelsen skal redegøre for det metodiske grundlag for deres arbejde. Samtidig mener Børns Vilkår, at det vil hæve kvaliteten, hvis der i statsforvaltningerne og ved retterne var en slags kvalitetssikring af arbejdet med de børnesagkyndige undersøgelser, f.eks. at der altid skulle et andet sæt faglige øjne på en børnesagkyndig undersøgelse, før den afsluttes, f.eks. gensidig kontrol og supervision af hinandens arbejde på tværs af børnesagkyndige. Det vil sikre, at børnesagkyndige undersøgelser uden den fornødne kvalitet kan fanges, før de anvendes som led i afgørelserne. Derudover er det stærkt problematisk, at hverken statsforvaltninger eller domstole som arbejdsgiver for de børnesagkyndige synes at agere på grundlag af de eventuelle kritikpunkter, der rejses mod den enkelte børnesagkyndige. Det er naturligt at forlange en redegørelse fra børnesagkyndige om, hvordan de vil rette op på kritiske forhold. Og i gentagne tilfælde af kritik, bør det ikke være muligt for hverken statsforvaltninger eller domstole at anvende de samme børnesagkyndige. Endelig er sagsbehandlingstiden for klager over børnesagkyndige undersøgelser alt for lang, så afgørelser, der væsentligt ændrer beslutningsgrundlaget i en sag, ikke kan nå at få væsentlig indflydelse på omgørelse af sagen. Børns Vilkår anbefaler at der fastsættes en tidsfrist på 8 uger ved klage over en børnesagkyndig undersøgelse. Derudover fremgår det af evalueringen, at der i mange sager, som går videre til retten, ikke er en ubetydelig problemtyngde, og samtidig påviser undersøgelse fra SFI, at til forskel fra børnesamtaler, så hører anvendelsen af børnesagkyndige undersøgelser i retterne til undtagelsen og anvendes kun i de komplekse sager. Fogedretssagerne. Børns Vilkår hæfter sig desuden ved at vores konkrete kritik af fogedretssagerne heller ikke har indgået i de politiske overvejelser om revidering af loven. Vi oplever, at disse sager er meget problematiske om ikke de mest problematiske på dette område. Børns Vilkår mener, at fogedafhentninger af børn med magt er i strid med et barns ret til beskyttelse og at de for nogle børn kan være direkte traumatiserende. Børns Vilkår mener, at der ofte er komplekse problemstillinger på spil i familien. Årsagen til den manglende udlevering bør undersøges og løses på anden vis - og i et andet regi end fogedretten gerne i det sociale system, som i højere grad har kompetencerne til at udrede og arbejde med konfliktfyldte og problematiske familierelationer. I de tilfælde, hvor børn er i konkret fare, bør beslutningen om fjernelse af barnet i så fald træffes af Børn og Ungeudvalget. Børns Vilkår henviser til erfaringerne fra Norge, hvor det ikke er muligt at afhente børn med magt, idet vurderingen her er, at en sådan magtanvendelse altid vil være til skade for barnet. Side 8

9 Afsluttende bemærkninger. Børns Vilkår vil fortsat følge udviklingen af de politiske intentioner og initiativer tæt, herunder ressourcetildelingen og selvfølgelig implementeringen af det nuværende lovforslag. Børns Vilkår mener som nævnt, at et helt centralt fundament for forældres evne til at samarbejde efter en skilsmisse, er omfanget og karakteren af den børnesagkyndige rådgivning, støtte til børn og forældre, konfliktmægling mv., der tilbydes forældre umiddelbart i forbindelse med skilsmissen. Vi har i Børns Vilkår en del erfaringer med de problemstillinger, som både børn og forældre møder i forløbet, herunder i deres dialog med statsforvaltninger og domstole. Det gælder bl.a. værdien af børnegrupper. De erfaringer stiller vi meget gerne til rådighed i forbindelse med de politiske drøftelser til efteråret om rammer og ressourcer for bedre rådgivning til børn og forældre. Børns Vilkår vil desuden henvise til vores tidligere høringssvar i forbindelse med rapporten Evaluering af Forældreansvarsloven samt vores publikation Forældreansvarsloven, ændringsforslag til styrkelse af barnets rettigheder for yderligere beskrivelse af de problemstillinger, samt argumentation for vores anbefalinger på området. Begge vedlægges denne skrivelse. Med venlig hilsen Peter Albæk Formand for Børns Vilkår Bente Boserup Souschef og chef for BørneTelefonen Side 9