Sagen, der er anlagt den 18. februar 2014, vedrører prøvelse af en advokatnævnskendelse.

Transkript

1 Retten i Lyngby Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 1. december 2014 i sag nr. BS /2014: Advokat Lars Borring Lyngby Hovedgade Lyngby mod Advokatnævnet Kronprinsessegade København K Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 18. februar 2014, vedrører prøvelse af en advokatnævnskendelse. Sagsøgerens påstand er, at Advokatnævnets kendelse af 29/ ophæves. Sagsøgtes påstand er stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 29. januar 2014 i sag nummer Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Advokatnævnet afsagde den 29. januar 2014 en kendelse, hvoraf det blandt andet fremgår: "[Klager], der var part i en forældremyndighedssag, har klaget over, at advokat Lars Borring, der var beskikket advokat for børnenes moder, har tilsidesat god advokatskik ved at have gennemført en samtale med parternes ældste barn [X] på 15 år alene uden på forhånd at have kontaktet [klager] vedrørende spørgsmålet. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. august Sagsfremstilling: Østre Landsret ændrede ved en dom af 20. januar 2012 byrettens dom vedrørende forældremyndighed og samvær fra et 7/7 samvær til et 9/5 samvær i [klager]s favør.

2 Side 2/9 Børnenes moder [Y] søgte om tilladelse til at indbringe dommen for Højesteret, men fik afslag herpå, og valgte på den baggrund at indlede en ny forældremyndighedssag i statsforvaltningen, der henviste sagen til byretten, som beskikkede advokat Lars Borring for hende. [Y] nedlagde under sagen påstand om, at den fælles forældremyndighed over [X], født [dato], [Z], født [dato], og [W], født [dato], ophævedes og tillagdes hende alene. [Y] frafaldt efter samråd med advokat Lars Borring senere påstanden vedrørende [X], hvilket blev meddelt retten ved advokat Lars Borrings skrivelse af 6. juni [Y] havde flere gange givet udtryk for, at [X] gerne ville have en samtale med advokat Lars Borring, og gentog dette efter ændringen af påstanden. Advokat Lars Borring accepterede at tage samtalen med [X], der blev gennemført den 2. juli 2012 over middag. [Klager] var blevet bekendt med, at børnenes moder ønskede, at [X] skulle have en samtale med en advokat, og skrev den 1. juli 2012 kl. 21:17 en til advokat Lars Borring, hvori han gav udtryk for betænkelighed ved en sådan samtale og bad ham oplyse, om det var ham, der skulle have samtalen, og hvad formålet med den var. Advokat Lars Borring besvarede [klager]s mail den 2. juli 2012 kl. 14:01, umiddelbart efter, at han havde haft samtalen med [X]. Advokat Lars Borring redegjorde i sin for samtalen og understregede, at han på ingen måde ville tale med et barn med henblik på at støtte en forælders sag mod den anden, men at han ikke ville afvise at tale med en ung, hvis den unge meget gerne selv ville tale med ham. Han havde endvidere gjort det klart for hende, at samtalen ikke var et led i forældrenes strid, at den var fortrolig, og at det var op til hende, hvad hun ville fortælle videre. [Klager] takkede i en mail af 2. juli 2012 kl. 15:10 Lars Borring for hans meget fyldestgørende svar og anførte herudover forskellige betragtninger over den verserende sag. Han anførte yderligere, at når han nu vidste, hvem [X] havde haft en samtale med, og ikke mindst formålet, ville han naturligvis støtte og bakke op om det, og at han ikke ville stille sig i vejen for eventuelle yderligere samtaler. [Klager]s advokat indgav den 15. juli 2012 et processkrift, hvoraf fremgik, at han nedlagde påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed for alle 3 børn, og at forældremyndigheden tillagdes ham alene.

3 Side 3/9 Parternes påstande og anbringender: Klager: [Klager] har påstået, at advokat Lars Borring har tilsidesat god advokatskik ved at have gennemført en samtale med parternes ældste barn [X] på 15 år alene uden på forhånd at have kontaktet [klager] vedrørende spørgsmålet. [Klager] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at advokat Lars Borring som beskikket advokat for hans tidligere hustru gennem samtalen har haft mulighed for at få oplysninger, som han kunne bruge mod ham under sagen. Hans af 2. juli 2012 til advokat Lars Borring må ses som udtryk for, at han ønskede at bevare en god tone, men han ville ikke have tilladt, at samtalen blev gennemført, hvis han var blevet spurgt forinden. Den anden sag, som advokat Lars Borring nævner, er ikke sammenlignelig med denne sag. Indklagede: Advokat Lars Borring har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt anført, at han var i god tro med hensyn til, at [X] ikke var omfattet af sagen, da han havde samtalen med hende, idet [klager]s påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed også for hende først fremkom 14 dage senere. Han var naturligvis opmærksom på, at [X] måske kunne fortælle ham noget, som havde med den aktuelle sag at gøre, og at konsekvensen i så fald ville være, at han kunne være nødsaget til at udtræde som advokat for [Y], hvilket denne var orienteret om forinden og var indforstået med. Det må til enhver tid være et barns ret at kunne gå til en person og få rådgivning. Advokat Lars Borring har videre anført, at han tidligere har haft en sag med en 13-årig pige, der boede hos sin far, der havde forældremyndigheden alene. Der var på grund af bekymring for hendes og hendes mindre søsters situation indkaldt til møde i Ankestyrelsen. Han havde efter en henvendelse fra en veninde til moderen uden faderens viden en samtale med den 13-årige, og bad herefter Ankestyrelsen om at blive beskikket for hende. Dette blev ikke påtalt af Ankestyrelsen, der beskikkede ham som advokat for hende, og det blev heller ikke påtalt af retten under den efterfølgende sag om forældremyndigheden. Dette viser efter hans opfattelse, at det accepteres, at en advokat i sådanne situationer kan tage en samtale med et barn uden accept fra indehaveren af forældremyndigheden. Advokatnævnets behandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer. Nævnets afgørelse og begrundelse: Det følger af retsplejelovens 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.

4 Side 4/9 Advokatnævnet finder, at advokat Lars Borring ved som beskikket advokat for den ene indehaver af forældremyndigheden uden accept fra den anden indehaver af forældremyndigheden at have gennemført en samtale med parternes 15-årige datter, medens der verserede en forældremyndighedssag, har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1. Advokatnævnet pålægger derfor med bemærkning om, at der også i dette møde er behandlet en anden klage over advokat Lars Borring, i medfør af retsplejelovens 147 c, stk. 1, advokat Lars Borring en bøde på kr. Advokat Lars Borring kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens 147 d. Herefter bestemmes: Advokat Lars Borring pålægges en bøde på kr." Advokat Lars Borring har forklaret, at han tidligere har fået en bøde af Advokatnævnet for at have indgivet en bekymringsklage til Statsforvaltningen på vegne en far, hvor han var advokat for faderen i en samværssag. Advokatnævnet mente, at han var gået for vidt i varetagelse af klientens interesser. Da blev han frikendt i byretten, og sagen blev ikke anket. Han har børnesager om året. Han har erfaring med, at børn, han møder professionelt, har tillid til ham. I den konkrete sag var han ikke i tvivl om, at den pågældende pige var i en alvorlig klemme, uden han vidste, hvad det drejede sig om. Han mente derfor, at han ikke blot havde ret, men også pligt til at tale med hende. Han er i en anden sag blevet vejledt af Advokatrådet om, at han havde pligt til at indberette til de sociale myndigheder, hvis han blev bekendt med alvorlige problemer for børn omfattet af en forældremyndighedssag, hvor han var advokat for den af parterne, problemerne vedrørte. Han opfattede faderens mails som et samtykke til at afholde samtalen. Han ville udtræde af sagen, hvis pigen under samtalen kom med oplysninger, der havde betydning for sagen. Det havde han på forhånd orienteret moderen om. Moderen havde ikke inden samtalen sagt, hvad pigen ville tale med ham om, og han spurgte ikke moderen om det. Kommunen var ved at lave en 50 undersøgelse, og der var ikke tvivl om, at pigen havde problemer. Da samtalen fandt sted, havde moderen hævet sagen om ophævelse af fælles forældremyndighed for så vidt angår den omhandlede pige. Det skete på hans opfordring. På det tidspunkt afventede parterne 50 undersøgelsen. Efterfølgende blev pigen igen inddraget i sagen af faderen, men han frafaldt igen påstanden om hende.

5 Side 5/9 Han har ikke fået betaling for samtalen med pigen. Han drøftede ikke samtalen med faderens advokat, inden den blev gennemført. Han mente heller ikke, det var nødvendigt at tale med faderen. Han havde gennemført samtalen, selv om han ikke forinden havde fået mailen fra faderen. Parternes synspunkter Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår: "Det gøres principalt gældende at der foreligger en stiltiende tilladelse til undertegnede til at gennemføre samtalen med barnet. Subsidiært gøres gældende at barnet har ret til at tale med advokat uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Til det sidste skal supplerende bemærkes: Det pågældende barn var på tidspunktet for den kritiserede samtale ikke inddraget i en retssag om bopæl eller forældremyndighed. Barnet havde således ingen mulighed for at få en beskikket advokat efter retsplejelovens bestemmelser herom, men var henvist til selv at finde en advokat barnet kunne tale med. Barnet bør derfor have ret til at vælge den advokat som barnet føler barnet kan have tillid til. I den aktuelle sag ønskede barnet at tale med mig, da tillidsgrundlaget var min kontakt til barnets moder. Der er så vidt ses ingen tvivl om at en advokat kan tale med barnet uden tilladelse fra forældremyndighedsindehaver hvis barnet har behov for dette og spørgsmålet ses derfor alene at være, om jeg var den eneste advokat barnet ikke kunne tale med, da jeg repræsenterede moderen under den verserende sag omkring de 2 mindre søskende. Her må hensynet til barnet veje tungest. Barnet skal ikke alene, hvis en sådan samtale skal have nogen mening for barnet, kunne have tillid til den person barnet taler med, men også tillid til at der er tale om en samtale, hvor barnet kan føle sig rimelig sikker på at forældrene, hvis barnet ikke ønsker det, ikke får oplysninger om hvad barnet har sagt. Den eneste undtagelse fra dette er hvis der skulle komme så belastende ting frem, at advokaten efter socialserviceloven ville have forpligtelse til at afgive en indberetning. Det kan ikke være rigtigt at barnet skal udsættes for, at den eneste advokat barnet i virkeligheden har nogen form for tillid til samtidig er den eneste ad-

6 Side 6/9 vokat barnet ikke må tale med og barnets ret og dermed også hensynet til barnet må veje tungest i den forbindelse. Det er lige så indlysende klart at jeg, såfremt der under samtalen var fremkommet noget som helst der ville kunne have betydning for den verserende retssag, dels ville have en forpligtelse til ikke at oplyse nogen overhovedet om sådanne forhold, dels straks at udtræde af sagen og henvise moderen til at finde anden advokat. Da moderen forinden samtalen med barnet var orienteret om dette og havde accepteret denne mulighed, var der efter min opfattelse herefter ingen problemer med at gennemføre samtalen med barnet. Jeg vil gerne belyse problematikken med følgende eksempel: En pige på 14 år bor mest hos sin fader og er belastet af striden mellem forældrene. Socialforvaltningen er inde over sagen, har haft samtalen med pigen og forældrene. Socialforvaltningen er tydeligt på faderens side og lægger ikke meget vægt på hvad pigen fortæller. Pigen har været udsat for seksuelle grænseoverskridende handlinger fra faderens side, men det bliver ikke taget alvorligt af socialforvaltningen og hun tør ikke side noget til moderen. Hun har derfor et stærkt behov for en person at tale med, som vil tage hende alvorligt og vil kunne henvise hende til den rette støtte. Dette er et eksempel og der er i den aktuelle sag intet omkring seksuelle krænkelser, men de andre forhold så ud til at være tilstede og da barnet ønskede en samtale med mig kunne jeg rent faktisk ikke vide, om det måske netop var seksuelle krænkelser barnet havde brug for at tale om, eller måske andre former for krænkelser hvor barnet havde brug for bistand, men ikke havde fået det. Alene af den grund ville jeg ikke kunne afvise et barn der måske havde et meget alvorligt behov for at tale med mig og et sådant eksempel understreger efter min opfattelse, at hensynet til barnet må veje tungest og at der må være tillid til, at en advokat kan vurdere om advokaten efterfølgende må fratræde som advokat for den ene af forældrene. Til den i sagsøgtes påstandsdokument refererede højesteretsdom kan jeg alene bemærke, at jeg er fuldstændig enig i dommen. Den har imidlertid intet med nærværende sag at gøre, idet der i denne dom var tale om et barn der netop var omfattet af retssagen og at advokaten udfærdiger et referat af sin samtale der så tydeligt skulle benyttes som bevismiddel under sagen i klar strid med reglerne om børnesamtaler. Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår: "Til støtte for den nedlagte påstand henviser sagsøgte til sagsfremstillingen og begrundelsen i Advokatnævnets kendelse af 29. januar 2014 (bilag 1), idet det gøres gældende, at sagsøger har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1 ved at gennemføre en samtale med klagers datter, der var søskende til de børn, hvorom der mellem klager og sagsøgers klient verserede en tvist om forældremyndigheden.

7 Side 7/9 Advokatnævnets praksis i relation til adgangen for advokater, der repræsenterer parter i forbindelse med en verserende sag om forældremyndighed, til at gennemføre en samtale med et barn er stadfæstet ved Højesterets dom i UfR H. I dommen udtalte Højesteret flertal blandt andet; Under forberedelsen af sagen skulle dommeren efter forældreansvarsloven have en samtale med barnet efter reglerne i retsplejelovens 450 c og 450 d, hvorefter samtalen holdes, uden at forældrene er til stede, medmindre retten bestemmer andet, men således at der eventuelt deltager en børnesagkyndig eller en bisidder for barnet. Forældrene gøres kun bekendt med hovedindholdet af samtalen, og dette skal endda undlades, hvis afgørende hensyn til barnet taler imod det. Advokat A afholdt imidlertid en samtale med barnet og udfærdigede et referat af barnets udtalelser, som han sendte til retten og til moderens advokat. Vi finder, at dette forhold indebærer en grov tilsidesættelse af god advokatskik. Da sagsøger den 2. juli 2012 afholdt en samtale med datteren ([X]), verserede der mellem sagsøgers klient (moderen [Y]) og faderen (klager [klager]) en sag om retten til forældremyndigheden over to af parternes fælles børn, som er søskende til [X]. Sagsøger var på dette tidspunkt beskikket som advokat for moderen, og datteren, [X], havde indtil den 6. juni 2012 været omfattet påstandene i forældremyndighedssagen. Det følger af forældreansvarslovens 34, at børn skal inddrages i forældremyndighedssager og at dette blandt andet kan ske ved samtaler med barnet. Det følger endvidere af retsplejelovens 450c, at sådanne samtaler afholdes af en børnesagkyndig, uden at forældrene er til stede, og at forældrene orienteres om samtalens indhold i begrænset omfang, og det endda kun såfremt afgørende hensyn til barnet ikke taler imod det. Det udgør således en tilsidesættelse af god advokatskik at gennemføre en samtale med et barn, i forbindelse med en verserende sag om forældremyndigheden over barnets søskende uden at der forinden er indhentet samtykke fra begge forældre. Det er en skærpende omstændighed, når advokaten repræsenterer den ene part i forældremyndighedssagen og den anden part forinden mødet har udtrykt bekymring ved det pågældende møde mellem advokaten og barnet. Ved at gennemføre mødet med [X] uden klagers samtykke, har sagsøger handlet i strid med god advokatskik. Sagsøgers anbringende om, at et barn må have ret til at tale med en advokat uden forældremyndighedsindehaverens tilladelse ændrer ikke herved. Det følger således af retsplejelovens 450d, at retten kan udpege en bisidder til børn i forældremyndighedssager og at børn ikke generelt er afskåret fra at

8 Side 8/9 tale med en advokat uden forældremyndighedsindehaverens tilladelse. Dette indebærer imidlertid ikke, at sagsøger, som repræsentant for den ene part i en verserende tvist om forældremyndigheden over et barn eller flere børn, uden fornødent samtykke, er berettiget til at afholde en samtale med et barn, som er søskende til de børn, der er genstand for tvisten." Rettens begrundelse og afgørelse Den eneste kontakt advokat Borring havde med faderen, inden samtalen blev gennemført, bestod i, at han havde modtaget en fra faderen, hvori faderen udbad sig oplysninger om den påtænkte samtale. Faderen vidste på det tidspunkt ikke, hvilken advokat datteren skulle have samtalen med. Advokat Borring gennemførte derefter samtalen med datteren og orienterede først efterfølgende faderen. Advokat Borring har derfor hverken haft direkte eller indirekte samtykke fra faderen til at gennemføre samtalen. Det ændrer ikke herpå, at faderen ikke, straks efter han fik kendskab til samtalen, protesterede eller indgav klage over, at samtalen var blevet gennemført. Det lægges som ubestridt til grund, at det ikke strider mod god advokatskik, at en advokat afholder en samtale med en 15 årig, som giver udtryk for at befinde sig i "en alvorlig klemme", og har behov for at tale med en advokat, selv om ikke begge forældremyndighedsindehave har givet tilladelse til samtalens afholdelse. Den advokat, der gennemfører en sådan samtale, må imidlertid sikre sig, at han ikke ved at deltage i samtalen samtalen kommer i en habilitetskonflikt, eller at barnet bliver bragt i en loyalitetskonflikt. I en situation, hvor forældremyndighedsindehaverne er parter i en verserende sag om forældremyndigheden over den omhandlede piges søskende, er der en umiddelbar risiko for, at der under samtalen vil opstå både habilitets- og loyalitetskonflikter. Uanset det - blandt andet på grund af advokat Borrings tavshedspligt - ikke konkret vides, om sådanne konflikter er opstået, findes risikoen herfor og faderens begrundede mistanke om, at sådanne konflikter kan være opstået at medføre, at det var i strid med god advokatskik, at advokat Borring gennemførte samtalen. Af disse grunde stadfæstes Advokatnævnets kendelse. Advokat Lars Borring skal i sagsomkostninger erstatte Advokatnævnet et passende beløb til dækning af advokatudgifter. Beløbet fastsættes til kr. Ved fastsættelsen af beløbets størrelse er der lagt vægt på sagens begrænsede omfang både for så vidt angår problemstillingen, skriftvekslingens omfang og hovedforhandlingens varighed.

9 Side 9/9 Thi kendes for ret: Advokatnævnets kendelse af 29. januar 2014 i sag nummer stadfæstes. Advokat Lars Borring skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale kr. til Advokatnævnet. Ulrik Finn Jørgensen Dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Lyngby, den 1. december Trine Røpke Barfod, Kontorfuldmægtig