Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder. En bondemand går ud at så. En dag skal Herrens skaberdrømme møde. Oluf Ring Seth Calvisius 1594

Transkript

1 Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder Oluf Ring 1936 En bondemand går ud at så Seth Calvisius 1594 En bon- de - mand går ud at så, / hans øj - ne er to gla - de stjer- ner, / og han strør ud på må og få / en mil - li - on af gu - le ker - ner. En dag skal Herrens skaberdrømme møde En dag skal Her - rens ska - ber- drøm- me mø - de / den jord, som slæg- tens ond - skab har lagt ø - de. / Og det er dom-mens dag. / Hvert knæ sig bø - je! / Al æ - re til vor ska - ber i det hø - je! Trond Kverno 1978 Copyright by Norsk Musikforlag A/S, Oslo 49

2 En liden stund Johan Friis 1892 En li - den stund / i ro - sens lund / vi rød - me kun og bleg - ne; / af blom - stens art / og med en fart / ned - sun - ket snart / er alt i dis - se eg - ne. En rose så jeg skyde Köln 1599 En ro - se så jeg sky - de / op af den fros - ne jord, / alt som os for - dum spå - de / pro - fe - tens trø - ste - 2. ord; / den ro - se spi - red frem / midt i den kol - de vin - ter / om nat ved Bet - le - hem. 1. En sædemand gik ud at så Thomas Laub 1917 En sæ - de-mand gik ud at så / og strø - de rundt med beg - ge hæn - der, / for o - ver - alt det skul - le nå / i - mel- lem beg - ge a - ger - en - der. 50

3 En sød og liflig klang 15. årh. / Klug 1533 En sød og lif - lig klang / er i vor ju - le - sang; / vor trøst og hjælp i nø - den, / vor Gud med frel - ser - navn, / med glans som mor - gen- rø - den, / er i vor mo - ders favn, / os små til e - vigt gavn, / os små til e - vigt gavn. En vej eller anden, vor Herre ved råd 4 3 En vej el - ler an - den, vor Her - re ved råd, / må - ske ik - ke min vej, / må - ske ik - ke din vej; / men dog ad sin e - gen vor Her - re ved råd, / men dog ad sin e - gen vor Her - re ved råd. William Croft 1708 En vej eller anden, vor Herre ved råd En vej el - ler an - den, vor Her - re ved råd, / må - ske ik - ke min vej, / må - ske ik - ke din vej; / men dog ad sin e - gen vor Her - re ved råd. C.S. Harrington

4 Et barn er født i Betlehem 15. årh. / Lucas Lossius 1553 Et barn er født i Bet - le - hem, Bet - le - hem, / thi,, glæ - de sig Je - ru - sa - lem! / Hal - le - lu - ja, hal - le - lu - ja! Et barn er født i Betlehem Tysk visemelodi o / A.P. Berggreen 1849 Et barn er født i Bet - le - hem, Bet - le - hem, / thi glæ - de sig Je - ru - sa - lem! / Hal - le - lu - ja, hal - le - lu - ja! Ét fornødent er; det ene Halle / Freylinghausen Ét for - nø - dent er; det e - ne / lær mig, Gud, at ken - de ret! / Ver - den kan mig in - tet tje - ne, / skønt den sy - nes fin og let, / den er kun en byr - de, som na - ger og pla - ger, / hvor sjæ - len dog in - gen ret lif - lig - hed sma - ger, / men får jeg det e - ne for al - ting kun fat, / da bli - ver mig én ting for al - ting min skat. 52

5 Et kors det var det hårde, trange leje A.P. Berggreen 1853 Et kors det var det hår - de, tran - ge le - je, / som jor - dens børn gav Frel - se - ren i e - je; / kun had til bol - ster og kun hån til hyn - de / fik han, der ik - ke kend - te til at syn - de. Et lidet barn så lysteligt 15. årh. / Klug 1533 Et li - det barn så ly - ste- ligt / blev af en jom - fru bå - ret, / ej før, ej si - den hør - tes sligt, / men kun i ju - bel - å - ret, / i ti - dens fyl - de, da Guds Søn / på jord sig fandt en mo - der skøn, / lod u - den synd sig fø - de, / for - ned - re - de sig til de små, / så de kan ham til bro - der få, / den Him - lens mor - gen - rø - de. 53

6 Et lidet barn så lysteligt Carl C.N. Balle 1855 Et li - det barn så ly - ste- ligt / blev af en jom - fru bå - ret, / ej før, ej si - den hør - tes sligt, / men kun i ju - bel - å - ret, / i ti - dens fyl - de, da Guds Søn / på jord sig fandt en mo - der skøn, / lod u - den synd sig fø - de, / for - ned - re - de sig til de små, / så de kan ham til bro - der få, / den Him - lens mor - gen - rø - de. Et trofast hjerte, Herre min 54 Strassburg 1525 Et tro - fast hjer - te, Her - re min, / skal dig til re - de væ - re, / du mig for - lø - ste, jeg er din, / thi ske dig pris og æ - re! / Den sag er klar, / du kær os har, / på kor- set selv vor synd du bar, / at vi Guds børn må væ - re. Farvel, du hvilesøde nat Johann Crüger 1640 Far - vel, du hvi - le - sø - de nat, / op, kla - re sol, gør da-gen glat! / Lad, hjer - te Gud, frem - bry - de / din nå - de - sol! Dit lys og lyst / i dag mit hjer - te, sjæl og bryst / og al mit liv be - pry - de!

7 Far, verden, far vel 6 4 Dansk visemelodi 17. årh. Nr. 614: Far, ver - den, far vel, / jeg ke - des ved læn - ger at væ - re din træl! / De Nr. 615: Far, ver - den, far vel! / Jeg ke - des nu læn - ger at væ - re din træl, / de byr - der, som du ha- ver byl - tet mig på, / dem ka - ster jeg fra mig og vil dem for-små, / jeg byr - der, som du mig har byl - tet op - på, / dem hvi - ster jeg fra mig og vil dem for - små, / jeg ri - ver mig løs, og jeg ke - des nu ved / for - fæn - ge-lig - hed, / for - fæn - ge-lig - hed! ri - ver mig løs, og jeg ke - des nu ved / for - fæn - ge-lig - hed, / for - fæn - ge-lig - hed. Flammerne er mange 3 4 Flam - mer-ne er man - ge, ly - set er ét, / ly - set Je - sus Kri - stus, / Olle Widestrand 1974 flam - mer- ne er man - ge, ly - set er ét, / vi er ét i ham! Olle Widestrand 1974 For alle helgen, som i Kristi tro For al - le hel - gen, som i Kri - sti tro / stod fast i stri- den og vandt Him - lens ro, / dig, Her - re Je - sus, pri - ser vi så fro: / Hal - le - lu - ja, hal - le - lu - ja! Joseph Barnby

8 For alle helgen, som i Kristi tro Ralph Vaughan Williams 1906 For dig, o Herre, som dage kun Uregelmæssig tekst For dig, o Her - re, som da - ge kun / år - tu - sin - der er at reg - ne, / et 2. Som blom - sten fal - mer hver ro - sen-kind, / som græs fæl- des kæm - per gæ - ve, / de 3. Halv- fjerd - sinds- ty - ve er stø - vets år, / de stol - te - ste strid og mø - je; / om Christian Barnekow ø - je - blik er den li - den stund, / vi ån - der i stø - vets eg - ne. 2. vi - ses kun - sti - ge hjer - ne - spind / ned - fe - jes som spin - del - væ - ve. 3. fir - sinds- ty - ve en kæm - pe når, / des me - re han har at dø - je. 4. Se ned, vor Her - re, og hør vort kald! / Du læ - re os ret af nå - de / at 5. O, giv os dog ef - ter stri - den fred / og trøst ef - ter suk og kla - ge; / med 6. Ja, styrk din tje - ner med kraf - tens Ånd, / og bør - ne - ne hans til - li - ge, / lad 7. Os o - ver- strå - le din her - lig- hed / som so - len ved mid - dags - ti - de, / og 4. tæn - ke på vo - re da - ges tal / og la - de din vis - dom rå - de! 5. glæ - den i kvæld din mis - kund - hed / lad kro - ne de kor - te da - ge! 6. vær - ket lyk - kes ved de - res hånd, / lad blom-stre med os dit ri - ge! 7. lys o - ver os i gra - ven fred / med so - le-bjærgs-skær det bli - de! 56

9 Forgæves er vor kraft og kunst 2. Leipzig / Valentin Schuman 1539 For - gæ - ves er vor kraft og kunst, / hvis Gud dem ej be - tryg - ger, / og al - le me - stres flid om - sonst, / når han ej hu - set byg - ger; / så og den stad / bag vol - des rad, / som Gud ej har be - va - ret, / man gø - re til, / i - hvad man vil, / den er dog slet for - sva - - ret. 1. Forlen os freden, Herre, nu For - len os fre - den, Her - re, nu / i dis - se træng-sels - ti - der! / Der er dog in - gen Efter førreformatorisk hymne / Nürnberg 1531 u - den du, / som for os ar - me stri - der. / Vor frel - ser er du a - le - ne. Fra Himlen højt kom budskab her Leipzig / Valentin Schuman 1539 Fra Him - len højt kom bud - skab her / med nyt til al - le fjern og nær, / godt bud - skab os nu fø - res til, / der - om vi e - vig sjun - ge vil. Fra Himlen kom en engel klar 15. årh. / Spangenberg 1568 Fra Him - len kom en en - gel klar, / for hyr - ders øj - ne å - ben- bar, / han sang så sødt: Nu gi - ver agt / på bar - net svøbt, i kryb - ben lagt! 57

10 Fred hviler over land og by 6 8 Fred hvi - ler o - ver land og by, / ej ver - den lar - mer mer; / fro smi - ler må - nen til sin sky, / til stjer - ne stjer - ne ser. Rudolph Bay 1827 Fred hviler over land og by 2 4 Fred hvi - ler o - ver land og by, / ej ver - den lar - mer mer; / fro smi - ler må - nen til sin sky, / til stjer - ne stjer - ne ser. Thomas Laub 1922 Fredløs er freden Henrik Fibiger Nørfelt 1978 Fred til bod for bittert savn Fred til bod for bit - tert savn / Gud os gav i Je - su navn, / fred os køb - te med sit blod, / fred os Je - sus ef - ter - lod. / Kri - sten- dom er i en sum / fre - dens e - van - ge - li - um. J.P.E. Hartmann 1864

11 Frelseren er mig en hyrde god 4 3 Frel - se- ren er mig en hyr - de god, / hos ham skal jeg in - tet sav - ne: / Christian Barnekow 1858 Lam - met hvi - ler ved hyr - dens fod, / næv - nes med kær - li - ge nav - ne. Fryd dig, du Kristi brud Jacob Regnart 1576 Fryd dig, du Kri - sti brud, / og mød din Her - re Gud! / For - hån - den er hans nå - de, / som dig pro - fe - ten spå - de. / Ho - sian - na! hæ - der og æ - re / skal den- ne vor kon - ning væ - re! Takt 9 og 11: Deling af fjerdedele i to ottendedele gælder kun denne salmetekst. Frydeligt med jubelkor Piae Cantiones 1582 Fry - de - ligt med ju - bel - kor / hil - ses vå - rens kom - me, / sva - len mel - der trindt på jord: / Fro - stens tid er om - me! / Land og hav og lun - dens træ r / her - ligt pry - des fjern og nær. / Ny - e skab - nings - un - der! / Kraft på ny vort le - gem får, / lægt er nu vort hjer - te - sår / i de gla - de stun - der. 59

12 Verdens igenfødelse Ver - dens i - gen - fø - del - se / glæ - den i - gen - fø - der; skønt for - ny - et skab - nin - gen / Den Op - stand - ne mø - der. Øst og vest og syd og nord, / ild og vand og luft og jord / syn - ger på - ske - sal - mer. Frydetonen går mod tronen Svensk melodi (1694) Fry - de - to - nen / går mod tro - nen, / gen - lyd gi - ver Him - lens hal: / Lov og æ - re / Her - ren væ - re, / fjernt og nær han pri - ses skal! / Alt det skab - te, / men for - tab - te / kan nu rej - ses fra sit fald. Fuglen har rede, og ræven har grav 6 4 Fug - len har re - de, og ræ - ven har grav, / sneg- len bær hu - set på ryg - gen, / stod - de - ren han har kun po - se og stav, / le - der om le - jet og lyk - ken; / så går vor Her - re med nå - dens ord / hus -vild og fat - tig om - kring på jord. Thomas Laub 1921 Fyldt af glæde over livets under Peter Møller 1974 Fyldt af glæ - de o - ver li - vets un - der, / med et ny - født barn i vo - re hæn - der, / kom-mer vi til dig, som gav os li - vet. Copyright by Edition Egtved Danmark. 60

13 Fyldt af glæde over livets under 24 Fyldt af glæ - de o - ver li - vets un - der, / med et ny - født Egil Hovland 1976 barn i vo - re hæn - der, / kom - mer vi til dig, som gav os li - vet, / kom- mer vi til dig, som gav os li - vet. Copyright by Norsk Musikforlag A/S, Oslo Gak ud, min sjæl, betragt med flid Genève 1551 Gak ud, min sjæl, be - tragt med flid / i den - ne skøn - ne som-mer - tid / Guds un - der - ful - de ga - ver! / Se, hvor hvert lil - le blom-ster - par / sig yn - de - fuldt nu smyk- ket har / på mar - ker og i ha - ver! Gak ud, min sjæl, betragt med flid Nathan Söderblom 1916 Gak ud, min sjæl, be - tragt med flid / i den - ne skøn - ne som - mer - tid / Guds un - der - ful - de ga - ver! / Se, hvor hvert lil - le blom - ster - par / sig yn - de - fuldt nu smyk - ket har / på mar - ker og i ha - ver! 61

14 Giv mig, Gud, en salmetunge Førreformatorisk julevise / Laub Giv mig, Gud, en sal - me - tun - ge, / så for dig jeg ret kan sjun - ge / højt og ly - de - lig, / så jeg fø - le kan med glæ - de: / sødt det er om dig at kvæ - de / u - den skrømt og svig! Glade jul, dejlige jul Uregelmæssig tekst 6 8 Franz Gruber Gla - de jul, dej - li - ge jul, / eng - le da - le ned i skjul! / Hid de fly - ve med 3. Fred på jord, fryd på jord, / Je - sus-bar - net blandt os bor! / Eng - le sjun- ge om 1. Pa - ra-dis- grønt, / hvor de se, hvad for Gud er kønt, / løn - lig i- blandt os de gå, / 3. bar - net så smukt, / han har Him- me-rigs dør op- lukt, / sa - lig er eng - le - nes sang, / 1. løn - lig i- blandt os de gå. 3. sa - lig er eng - le- nes sang. Gladelig vil vi halleluja kvæde Gla - de - lig vil vi hal - le - lu - ja kvæ - de, / hjer - tet skal sprin - ge for Her - ren af glæ - de, / synd han til - gi - ver og skyl - den ud - slet - ter, / tun - ge - ste sor - ger i hjer - tet os let - ter. Johann Walter

15 Glæd dig, Zion, glæd dig, jord Glæd dig, Zi - on, glæd dig, jord! / Se, din kon - ge til dig kom - mer, / glæd dig i din vin - ter, Nord! / Kri - stus brin - ger e - vig som - mer. / På hans tog bort - tag hver sten! / Smyk hans vej med hel - lig gren! / H.O.C. Zinck 1801 Bred på sti - en høj - tids - klæ - der! / Der er fryd, hvor han frem - træ - der. Glæden hun er født i dag Glæ - den hun er født i dag, / Him - me - ri - ges glæ - de, / ved Gud Fa - ders vel - be - hag / fry - de sig de spæ - de! / Han, som var fryg - te - lig / og u - til - gæn - ge - lig / i sin hø - je bo - lig, / han nu i bar - ne - dragt / har sig i kryb- ben lagt, / med vort støv for - tro - lig. 15. årh. / Weisse 1531 Glæderig og underfuld Knud Jeppesen

16 Gode Gud, din engleskare Oluf Ring 1933 Gud, du som lyset og dagen oplod Uregelmæssig tekst Gud, du som ly - set og da - gen op - lod, / selv er du ly - se- nes kil - de; / 4. Lad nu ej smit - te os kø - dets sans, / ver - dens ly - ster og la - der, / August Winding nat sig ej nær - mer din kon - ge- stols fod, / sol er der år - le og sil - de. 4. tænd i vort hjer - te din hel - lig-heds glans, / hel - li - ge, kær - li - ge Fa - der! Gud, efter dig jeg længes (a) Gud, ef - ter dig jeg læn - ges, / når jeg af syn - den træn - ges, / til dig står al min lid: / Jeg på dit ord, o Fa - der, / på nå - den mig for - la - der, / o Her - re, vær mig mild og blid! Heinrich Isaac

17 Gud, efter dig jeg længes (b) Heinrich Isaac 1539 / Senere tradition Gud, ef - ter dig jeg læn - ges, / når jeg af syn- den træn - ges, / til dig står al min lid: / Jeg på dit ord, o Fa - der, / på nå - den mig for - la - der, / o Her - re, vær mig mild og blid! Gud er her til stede Joachim Neander 1680 Gud er her til ste - de! / Kom og lad os knæ - le / og med an- dagt for ham dvæ - le. / Gud er i vor mid - te! / Alt i os må ti - e / for hans røst at op - pe - bi - e. / For hans magt, / lys og pragt / søn- der- knu- ste al - le / må til fo - de fal - de. Gud Fader og Søn og Helligånd Uregelmæssig tekst Førreformatorisk dansk melodi 1. Gud Fa - der og Søn og Hel - lig - ånd / med he - le sin eng - le - ska - re / be - 2. Det kors, vor Her- re han bar for os, / for vor synd, ik- ke for si - ne, / jeg 3. Og da - gen han al - drig er så lang, / at af - te- nen må vi jo ven - te. / 4. Da gi - ve det Gud, vi ha- ve så tjent / i ver-den ham vel til må - de, / i 1. var os i dag og al - len stund / fra al - skens Djæ- ve - lens sna - re, / for 2. sæt - ter i dag mel-lem Djæv-len og mig, / jeg me- ner Guds vær - di - ge pi - ne. / Det 3. Li - vet det en- des med dø - dens tvang, / hvem det vil - le ret be - tæn - ke. / Vi 4. tro - en Guds Søn så ha - ve kendt, / at vi ej mi - ste Guds nå - de; / når 1. al den a - vind, han til os bær / vor sjæl og liv til fa - re. 2. blod, der ned på kor - set randt, / det sluk-ker ud syn - der mi - ne. 3. bæ - res til gra - ven mørk og trang, / os føl - ger ej an- den en - de. 4. ver - den ha - ver os ryg - gen vendt, / at vi da få e - vig bå - de. 65

18 Gud Helligånd! o kom Gud Hel - lig - ånd! o kom / med klar - hed fra det hø - je! / Driv sor - gen fra vor sjæl / og tå - gen fra vort ø - je! August Winding 1861 Gud Helligånd! o kom 3 2 Gud Hel - lig - ånd! o kom / med klar- hed fra det hø - je! / Driv sor - gen fra vor sjæl / og tå - gen fra vort ø - je! Thomas Laub 1917 Gud Helligånd, opfyld med lyst Gud Hel - lig - ånd, op - fyld med lyst / din tro - en - de for - sam - lings bryst! / Med Him - lens ild du os an - tæn - de, / af Kri - sti kær - lig - hed at bræn - de! / For hjer - ter - ne dig å - ben - bar! / Op - lys dem med din lam - pe klar, / så al - le tun - ger trindt på jord / som én be - ken - der tro - ens ord / og sjun - ger som i eng - le - kor: / Hal - le - lu - ja, hal - le - lu - ja! Miles Coverdale o

19 Gud Helligånd, vor trøstermand Anders Arrebo 1612 Gud Hel - lig - ånd, vor trø - ster- mand! / Med ret - te du må kla - ge: / Du blev hos os i stø - vets land, / år - hun - dre - der som da - ge, / du blev hos os i Je - su navn, / i hans, som dig ud - send - te, / er tit dog i hans fø - de - stavn / den sto - re u - be - kend - te. Gud Helligånd, vor trøstermand Gud Hel - lig - ånd, vor trø - ster - mand! / Med ret - te du må kla - ge: / Du blev hos os i stø - vets land, / år - hun - dre - der som da - ge, / du blev hos os i Je - su navn, / i hans, som dig ud - send - te, / er tit dog i hans fø - de - stavn / den sto - re u - be - kend - te. J.P.E. Hartmann 1890 Gud Herren er min hyrde god Gud Her - ren er min hyr - de god, / min væg - ter og min næ - rer, / thi fal - der al - ting mig til fod, / alt godt han mig be - skæ - rer: / Min sjæl skal ik - ke li - de nød, / og jeg ej mang - le dag - ligt brød. / Vel mig for så - dan Her - re! Johann Walter

20 Guds engle i flok Carl Nielsen 1919 Guds eng - le i flok! syn - ger lif - ligt i kor / som den før - ste jul, / om bar - net, Guds-bar - net, som fød - tes på jord, / om Je - sus, vor helt og vor Her - re! Guds fred er mer end englevagt 2 3 Guds fred er mer end eng - le - vagt, / den reg - ner al - drig fjen- dens magt, / er li - ge dyb og li - ge blid / ved høj- lys dag og mid - nats - tid. Carl Nielsen 1914 Guds godhed vil vi prise Guds god - hed vil vi pri - se, / de sto - re med de små; / den bed - ste nyt - års - vi - se, / som vi kan fin - de på, / er tak af hjer - tens grund / for ga - ve god fuld - man - gen / til os i år for - gan - gen / af Gud så rig og rund. Joachim Magdeburg

21 Guds igenfødte, ny-levende sjæle Ansbach Guds i - gen - fød - te, ny - le - ven - de sjæ - le, / mø - der vor Fa - der i Her - rens ny - skab - nin- ger, I, som fik mæ - le, / kan i hans lov - sang ej syn - gen - de flok! / ø - ve jer nok. / La - der dog hver sig for Fa - de - ren hø - re, / hvem der kan dej- ligst hans nå - de kund - gø - re! / Hal - le - lu - ja, hal - le - lu - ja! Guds igenfødte, ny-levende sjæle 3 4 Guds i - gen - fød - te, ny - le - ven - de sjæ - le, / mø - der vor Her - rens ny - skab - nin - ger, I, som fik mæ - le, / kan i hans Fa - der i syn - gen- de flok! / lov - sang ej ø - ve jer nok. / Halle / Freylinghausen 1704 La - der dog hver sig for Fa - de - ren hø - re, / hvem der kan dej - ligst hans nå - de kund - gø - re! Gud skal alting mage Johann Crüger 1653 Gud skal al - ting ma - ge, / som mig al - le da - ge / fav - ner i sit skød, / han, som mig ud - valg - te / og blandt si - ne tal - te, / før - end jeg blev fød, / han, som ved så god be-sked / ud - i li - vet og i dø - den, / hvad jeg har for - nø - den. 69

22 Gud skal alting mage L.M. Lindeman 1863 Gud skal al - ting ma - ge, / som mig al - le da - ge / fav- ner i sit skød, / han, som mig ud - valg - te / og blandt si - ne tal - te, / før - end jeg blev fød, / han, som ved så god be - sked / ud - i li - vet og i dø - den, / hvad jeg har for - nø - den. Gud ske lov for nattero Oluf Ring 1938 Gud ske tak og lov 6 8 Gud ske tak og lov! / Vi så dej - ligt sov, / bar - net lå med var - me kind på pu - - den. / Nu som fug - len frisk! / Rask som ha - vets fisk! / Mor - gen- so - len tit - ter gen - nem ru - den. C.E.F. Weyse

23 Guds kirkes grund alene Samuel S. Wesley 1864 Guds kir - kes grund a - le - ne / er Kri - stus, Gud og mand; / den er ej bygt af ste - ne, / men skabt ved ord og vand / af ham, som kom at vin - de / på jord sin him - mel - brud / og gav sit blod for hen - de / at fri af træl - dom ud. Guds menighed er jordens største under Guds me - nig - hed er jor- dens stør - ste un - der! / Mens ver- dens skik - kel - se i hast for - går, / er Kri - stus i al e - vig- hed den sam - me, / og fast hans ri - ge på sin klip - pe står. / Mens ver- dens - ri - ger kom-mer og for - svin - der, / går kir - ken mod fuld - kom- men - he - dens vår. Anfinn Øien 1967 Anfinn Øien 1967 Guds menighed, syng for vor skaber i løn Uregelmæssig tekst 1. Guds me - nig - hed, syng for vor ska - ber i løn! / Eng - le syn - ge med / Han 2. Slå har - pen, du from - me sal - mist på jord, / stren-gen er af guld / for 1. gav os til frel - ser sin en - bår - ne Søn. / 2. Je - sus, vor kon - ge, Guds le - ven- de ord! / Svensk folkemelodi (1814) Så lif - lig le - ge vi for vor Her - re! 71

24 Guds menighed, syng for vor skaber i løn Uregelmæssig tekst 1. Guds me - nig-hed, syng for vor ska - ber i løn! / Eng - le syn-ge med / Han gav os til 2. Slå har- pen, du from- me sal - mist på jord, / stren-gen er af guld / for Je - sus, vor A.P. Berggreen frel - ser sin en - bår - ne Søn. / Så lif - lig le - ge vi for vor Her - re! 2. kon- ge, Guds le - ven- de ord! / Guds nåde højt jeg prise vil Burkhard Waldis 1553 Guds nå - de højt jeg pri - se vil, / thi han mit hjer - te glæ - der; / han si - ger mig sit ven - skab til, / alt godt han mig be - re - der, / om jeg hans sa - lig ord vil tro, / som Skrif - ten os til - si - ger; / hos ham i Him - len vil jeg bo, / jeg al - drig fra ham vi - ger. Guds ord blev aldrig bundet Guds ord blev al - drig bun - det, / end ik - ke i den nat, / da mør - ket hav - de vun - det / sin stør - ste sejr og skat, / da Ju - das hjalp vor fjen - de / vor Her - re selv at bin - de / i dø - dens ur - te - gård. Heinrich Schütz

25 Guds Søn har gjort mig fri Norsk folkemelodi 19. årh. Guds Søn har gjort mig fri / fra Sa - tans ty - ran - ni, / fra syn - de- stand, / fra lo - vens band, / fra dø - dens skræk og Hel - ved- brand. / Min Je - sus lag - de sig / i - mel-lem Gud og mig, / sig un - der - gav / min syn - de - straf, / til mar - ter, død og grav. / Det var den kær - lig - hed til mig, / som er så u - be - gri - be - lig, / så god / i - mod / en ond fra top til rod: / Der in - gen - ting var til be- hag / und - ta - gen den for - bud - ne smag, / med mund og hånd, / ja sjæl og ånd / i Fjen - dens læn - ke - bånd. Guds Søn kom ned fra Himmerig Guds Søn kom ned fra Him - me - rig, / han så til os i nå - de, / vor ger - ning var u - du - e - lig, / den kun - ne os ej bå - de; / vi der - for tror på Je - sus Krist, / vort lys og sa - lig - hed for vist, / han Him - len os for - hver - ved. Førreformatorisk / Nürnberg

26 Gud, vi er i gode hænder Willy Egmose 1986 Gud,vi er i go - de hæn-der, / di - ne hæn-der, go - de Gud! / som alt ondt med vis-dom ven - der, / så det godt må fal - de ud, / trods al synd og død og pi - ne, / godt for dig og godt for di - ne. Willy Egmose 1986 Gør dig nu rede, kristenhed Chr. Vestergaard-Pedersen 1956 Gør døren høj, gør porten vid Gør dø - ren høj, gør por - ten vid! / Den æ - rens kon - ge kom - mer hid; / han her - sker o - ver al - le land / og er al ver - dens frel - ser - mand. Genève

27 Går det, Herre, som jeg vil 2 3 Går det, Her - re, som jeg vil, / må mit hjer - te rå - de, / da, så læn - ge jeg er til, / trø - ster mig din nå - de; / Thomas Laub o si - den i dit Him - me - rig / sid - der jeg til bords med dig / og hos dig og di - ne / glem - mer død og pi - ne. Han, som på jorden bejler Han, som på jor - den bej - ler / til tro - skab u - den svig, / når vi kun vil, be - seg - ler / sin pagt om Him - me - rig. / Han dø - ber med den Hel - lig - ånd / på ord, som al - drig fej - ler, / han ræk - ker os sin hånd. Tysk folkevise / Thomissøn 1569 Har hånd du lagt på Herrens plov Har hånd du lagt på Her - rens plov, / da se dig ej til - ba - ge! / Se ej til ver - dens tryl - le - skov / og ej til So - doms pla - ge! / Men pløj din fu - re, strø Guds sæd! / Er jor - den dig for tør, så græd! / Vil grå - den kvæ - le rø - sten, / så tænk på gyl - den - hø - sten! Johann Schop

28 Har hånd du lagt på Herrens plov Joseph Glæser 1880 Har hånd du lagt på Her - rens plov, / da se dig ej til - ba - ge! / Se ej til ver - dens tryl - le - skov / og ej til So - doms pla - ge! / Men pløj din fu - re, strø Guds sæd! / Er jor - den dig for tør, så græd! / Vil grå - den kvæ - le rø - sten, / så tænk på gyl - den - hø - sten! Hav tak, o Herre, for evig trøst Uregelmæssig tekst Hav tak, o Her - re, for e - vig trøst, / mit hjer - te for sor - gen er 2. Hvad ska - de vol - der synd el - ler død? / Min Her - re har frelst mig fra 3. Hvem skul - le jeg tro und - ta - gen ham? / Hjæl- pe han bå - de 1. let - tet og løst! / 2. hver en nød. / 3. vil og kan. / Glæ - den er min ved Kri - stus a - le - ne. 4. O Je - sus Krist, min frel - ser god, / på al min sorg du 5. Hvem an - den i vold be - fa - ler jeg mig / end, Her - re Je - sus, a- 6. Du un - der mig her på ver - dens ø / ær - lig at le - ve og 7. Du gi - ver mig dag - lig en sta - dig tro, / i Him - me- rig si - den den 4. rå - der bod. / 5. le - ne dig? / 6. sa - lig at dø. / 7. e - vi - ge ro. / Ernst Vesterlund 1970 Ernst Vesterlund 1970 Glæ - den er min ved Kri - stus a - le - ne. 76

29 Hellig, hellig, hellig John B. Dykes 1861 Hel - lig, hel - lig, hel - lig! Her - re Gud al - mæg - tig! / År - le lad ved mor - gen vor lov - sang hæ - ve sig: / Hel - lig, hel - lig, hel - lig, nå - de- fuld og mæg - tig, / Gud i det hø - je! Æ - re væ - re dig! Helligånd, de frommes glæde Hel - lig - ånd, de from-mes glæ - de, / o, be - søg mit ban - ge sind, / nå - dig i min sjæl du træ - de, / til dit tem - pel vi den ind! / Smyk den dej - lig som en brud, / rens den gan- ske og kast ud, / Johann G. Ebeling 1667 hvad af ver- den er til - ba - ge / og mig kan fra Je - sus dra - ge! Helligånd, vor sorg du slukke 6 4 Hel - lig - ånd, vor sorg du sluk - ke, / al vor dun - kel - hed gør klar, / li - vets kil - de du op - luk - ke, / Da - vids - nø - ge - len du har. / Giv os trøst i al vor nød, / lys i mør - ke, liv i død! Heinrich Albert

30 Her kommer, Jesus, dine små Her kom - mer, Je - sus, di - ne små, / til dig i Bet - le - hem at gå; / op - lys en - hver i sjæl og sind, / at fin - de ve - jen til dig ind. J.A.P. Schulz 1786 Herre, du vandrer forsoningens vej 6 8 Her - re, du van - drer for - so - nin-gens vej, / selv bå - de flygt-ning og fred - løs. / Dre - vet af kær - lig - hed måt - te du gå / for os ad smer-ter - nes ga - de. / Tore Littmarck 1973 Vis os da ve - jen, for - so - nin-gens Her - re, / og giv os mod til at gå den! Tore Littmarck 1973 Herre, fordi du Ingmar Milveden 1970 Her - re, for - di du / ik - ke lod gud-doms-kraft / sme - de til kro - ne, / der - i - mod valg- te / håns - ord og fat - tig - dom, / ved vi, hvem Gud er. Ingmar Milveden

31 Herre, fordi du Her - re, for - di du / ik - ke lod gud - doms- kraft / sme - de til kro - ne, / der - i - mod valg - te / håns - ord og fat - tig - dom, / ved vi, hvem Gud er. Börge Ring 1975 Börge Ring 1975 Herre Gud! Dit dyre navn og ære Norsk folkemelodi (1877) 2 3 Her - re Gud! Dit dy - re navn og æ - re / o - ver ver - den højt i agt skal væ - re, / og al - le sjæ - le, de træt - te træl - le, / alt, som har mæ - le, de skal for - tæl - le / din æ - re. Herre Gud! Dit dyre navn og ære 4 3 Her - re Gud! Dit dy - re navn og æ - re / o - ver ver - den højt i agt skal væ - re, / og al - le sjæ - le, de træt - te træl - le, / alt, som har mæ - le, de skal for - tæl - le / din æ - re. Færøsk melodi (1931) 79

32 Herre Gud Fader i Himlen (Litaniet) Her - re Gud Fa - der i Him - len! / For - barm dig o - ver os! / Her - re Je - sus, / vor frel - ser - mand! / For - barm dig o - ver os! / Thomas Laub 1922 Her - re Hel - lig - ånd, / vort lys og vor trøst! / For - barm dig o - ver os! / Vi har syn - det med vo - re for - fæd - re! / Vi har for - skyldt din vre - des dom - me! / P: Præsten: P: P: P: O Her - re, / handl ik - ke med os ef - ter vo - re syn - der! P: M: Og be - tal os ik - ke ef - ter vo - re mis - ger - nin - ger! M: Menigheden: O Her - re, / hør vor bøn! / Og lad vor røst kom - me til dig! M: M: M: Herre! hvor skal vi gå hen Her - re! hvor skal vi gå hen? / gå fra dig, vor sjæ - le - ven, / fra den le - ven - de Guds Søn, / fra vor tros den sto - re løn, / fra den e - ne - ste på jord, / i hvis mund er li - vets ord! Johann Schop

33 Herre, jeg har handlet ilde Johann Crüger 1649 Her - re, jeg har hand - let il - de, / syn - dens byr - de er så svar, / ej den vej jeg van - dre vil - le, / som du mig be - fa - let har; / søn - der-knust jeg ser til - ba - ge / på mit livs hen - far - ne da - ge. Herre Jesus, vi er her Her - re Je - sus, vi er her / i dit hus dit ord at hø - re; / vær du selv i Ån - den nær, / dan vort hjer - te og vort ø - re, / at vi må i sjæl og sin - de / luk - ke dig og Him - len in - de! Johann R. Ahle 1664 Herren af søvne opvågned, opsprang 6 4 Her - ren af søv - ne op - våg - ned, op - sprang, / hø - rer du, Hel - ved, vor mor - gen - sang: / Kri - stus op - stod fra de dø - de! / Op stod nu Gud, og hans fjen - der ad - spred - tes, / brat de som voks o - ver glø - der - ne bred - tes: / Kri - stus op - stod fra de dø - de! Thomas Laub

34 Herren han har besøgt sit folk Uregelmæssig tekst 4 3 Carl C.N. Balle Her - ren han har be - søgt sit folk, / nat - ten hun blev til 9. Frel - se - ren lå i sor - ten jord, / sid - der på æ - rens 1. mor - gen, / Men - ne- skens Søn, Gud Fa - ders tolk, / 9. tro - ne, / ånd og liv er til os hans ord, / 1. sluk - ket nu har al sor - gen. 9. glæ - den vor sal - me - to - ne! Herren han har besøgt sit folk Uregelmæssig tekst Thomas Laub Her - ren han har be - søgt sit folk, / nat - ten hun blev til mor - gen, / 9. Frel - se- ren lå i sor - ten jord, / sid - der på æ - rens tro - ne, / 1. Men - ne- skens Søn, Gud Fa - ders tolk, / sluk - ket nu har al sor - gen. 9. ånd og liv er til os hans ord, / glæ - den vor sal - me - to - ne! Herrens røst, som aldrig brister Her- rens røst, som al - drig bri - ster, / lært mig har, hvad og jeg tror: / Alt, hvad for hans skyld jeg mi - ster, / får i - gen jeg på hans ord. Herrnhut o

35 Herrens røst var over vandet August Winding før 1874 Her - rens røst var o - ver van - det, / Her - rens røst med ånd og liv, / Her - rens røst og in - tet an - det / var det sto - re Ska - ber-bliv; / der - af skin - ner sol og må - ne, / der - af sky og bøl - ger blå - ne, / der - af blom- strer mark og eng. Herrens venner ingen sinde L.M. Lindeman 1862 Her - rens ven - ner in - gen - sin - de / mø - des skal for sid - ste gang! / Når til af - sked tå - rer rin - de, / det - te ord har lif - lig klang. Herre, når din time kommer Her-re, når din ti - me kom - mer, / å - ben-ba - rer du dit ri - ge, / og i klar - hed skal vi Harald Gullichsen 1976 sku - e / alt det skab - te, fri - gjort, fuld - endt! / Vi skal se dig, som du er! Copyright by Norsk Musikforlag A/S, Oslo 83

36 Her ser jeg da et lam at gå Strassburg 1525 Her ser jeg da et lam at gå, / som sig til dø - den skyn - der, / et tå - ligt lam, som bæ - rer på / al ver- dens sorg og syn - der; / til of - fer- ste - det står hans hu, / han si - ger: Se, her står jeg nu / for A - dams æt at stri - de! / Man vi - ser al - le pi - ner frem; / han sva - rer: Ger - ne, hvert et lem / er fær- digt til at li - de. Her vil ties, her vil bies A.P. Berggreen Her vil ti - es, her vil bi - es, / her vil bi - es, o sva - ge sind! / Vist skal du hen - te, kun ved at ven - te, / kun ved at ven - te, vor som - mer ind. / Her vil ti - es, her vil bi - es, / her vil bi - es, o sva - ge sind! Her vil ties, her vil bies Thomas Laub 1917 Her vil ti - es, her vil bi - es, / her vil bi - es, o sva - ge sind! / Vist skal du hen - te, kun ved at ven - te, / kun ved at ven - te, vor som - mer ind. / Her vil ti - es, her vil bi - es, / her vil bi - es, o sva - ge sind!

37 Hil dig, Frelser og Forsoner C. Chr. Hoffmann 1878 Hil dig, Frel- ser og For - so - ner! / Ver - den dig med tor - ne kro - ner, / du det ser, jeg har i sin - de / ro - sen - krans om kors at vin - de, / giv der - til mig mod og held! Hil dig, Frelser og Forsoner Thomas Laub o Hil dig, Frel - ser og For- so - ner! / Ver - den dig med tor - ne kro - ner, / du det ser, jeg har i sin - de / ro - sen- krans om kors at vin - de, / giv der - til mig mod og held! Himlene, Herre, fortæller din ære 4 3 Pontoppidan 1740 Him - le - ne, Her - re, for - tæl - ler din æ - re, / me - ste - ren pri - ses af hvæl - vin - gen blå, / so - len og må - nen og stjer - ner - nes hæ - re / vi - ser os, hvad di - ne hæn - der for - må. 85

38 Hjerte, løft din glædes vinger Johann Crüger 1653 Hjer - te, løft din glæ - des vin - ger! / O - ver muld / un - der - fuld / eng - le - san - gen klin - ger; / hør og mærk de to - ner sø - de, / Him - len lydt / mel - der nyt: / Kri - stus lod sig fø - de! Hvad kan os komme til for nød Hvad kan os kom - me til for nød, / når Her - ren er vor hyr - de, / be - spi - ser os med him - mel - brød / og let - ter al vor byr - de! / Vor sjæl og ve - der - kvæ - ger han / og læ - sker den med li - vets vand, / med Hel - lig - ån - dens nå - de. Klug 1533 / Senere tradition Hvad mener I om Kristus Hvad me - ner I om Kri - stus, / hvis Søn er han? / Vi me - ner, han er Un - der, / er Gud og mand. Bernhard Christensen 1965 Bernhard Christensen

39 Hvem skal jeg klage mit sorgfulde mod Uregelmæssig tekst Thomas Laub Hvem skal jeg kla - ge mit sorg - ful - de mod? / Her- re Gud trø - ste dem, som er 2. Sa - lig er de, si - ger Je - sus Krist, / ban - ge! / Jeg kla - ger for Gud, han kan bedst rå - de bod. / Thi at som sør - ge, thi de skal hu - sva - les vist, / dog at sor - gen hun tvin - ger så man - ge. Her - re Gud trø - ste dem, som er Du ha - ver jo selv det be - fa - let så, / 4. Du si - ger: Kom hid, kom-mer hid til mig, / 5. O Her - re, jeg be - der: For - lad ik - ke mig, / 3. at vi dig i nø - den skal kal - de på. / ban - ge, / 4. som e - re be - svæ - red e - len - de - lig! / Thi at 5. i liv og død jeg sto - ler på dig. / sor - gen hun tvin - ger så man - ge. 87

40 Mig rinder så mange tanker i hu Uregelmæssig tekst Mig rin - der så man - ge tan - ker i hu, / 2. Mig tvin-ger min synd, som mang - fol - dig er; / 3. Ud - løs mig, o Gud, af al syn - dens nød, / ban - ge! / Her - re Gud trø - ste dem, som er hvad for - dum er sket, det min - des jeg nu. / for den jeg stor sor - rig og an - gest bær. / Thi at for Je - su hel - li - ge pi - ne og død. / sor - gen hun tvin - ger så man - ge. 4. Jeg er i ver - den en frem - med gæst, / 5. Dér ven - ter jeg mig den e - vi - ge ro, / Her - re Gud trø - ste dem, som er 6. Guds bli - de an - sigt vi dér skal se, / 7. Gud gi - ve os al - le sin nå - de så blid, / ban - ge! / sor - gen en glæ - de - lig en - de. mit fæd - re - ne - land, det tje - ner mig bedst. / Dér får med al - le Guds børn skal jeg sa - lig bo. / Da får i ste - det for sorg bå - de glæ - des og le. / Da får at le - ve der hos sig til e - vig tid! / Da får 88

41 Hvert et lys i livets nat A.P. Berggreen Hvert et lys i li - vets nat, / hver en trøst i li - vets smer - te, / hver en glæ - de i vort hjer - te, / hver en sjæls og le - gems skat, alt, hvad skønt vort ø - je sku - er, / alt, hvad her - ligt ån - den ved, / alt, hvad mildt i hjer - tet lu - er, / skab - te, Gud, din kær - lig - hed. Hvilestunden er i vente Thomas Laub Hvi - le - stun - den er i ven - te, / so - len sæt - tes mer og mer, / den - ne dag har Gud på ren - te / hos mig, og så man - ge fler. Hvo ikkun lader Herren råde Hvo ik - kun la - der Her - ren rå - de / og til ham sæt - ter al sin lid, / den fri - er han fra al - skens vå - de / og red - der i al nød og strid; / hvo al sin lid til Him - len slår, / hans hus på sand - grund ik - ke står. Georg Neumark

42 Hvor er det godt at lande Oluf Ring 1936 Hvor er det godt i Jesu arme har sig med sit blod for - skre - vet / at fø - re dig den ret - te vej. Thomas Laub o Hvor er det godt i Je - su ar - me / som skø - de- barn at so - ve ind / og ved hans nå - des bryst sig var - me / med et fra sorg be - fri - et sind! / Hvad vil du dig med frygt be - svæ - re? / Gud kan din sorg a - le - ne bæ - re, / hans tro - fast - hed om- skif- tes ej, / han er dig al - tid tro for - ble - vet / og Hvorledes skal jeg møde 90 Melchior Teschner 1615 Hvor - le - des skal jeg mø - de / og fav - ne dig, min skat? / Du skøn - ne mor - gen - rø - de / mod al min jam - mers nat! / Min Je - sus, sig, hvor - le - des / mit ar - me hjer - te skal / op - smyk - kes og be - re - des / dig til en bru - de - sal.

43 Hyggelig, rolig 3 4 Hyg - ge - lig, ro - lig, / Gud, er din bo - lig, / in - der - lig skøn. / O, hvor mit hjer - te / læn - ges med smer - te, / suk - ker i løn / L.M. Lindeman 1840 ef - ter at gæ - ste din hel - lig - dom prud, / ef - ter at bo hos den le - ven - de Gud! Hyggelig, rolig 6 4 J.A. Gether 1860 Hyg- ge - lig, ro - lig, / Gud, er din bo - lig, / in - der - lig skøn. / O, hvor mit hjer - te / læn - ges med smer - te, / suk - ker i løn / ef - ter at gæ - ste din hel - lig-dom prud, / ef - ter at bo hos den le - ven - de Gud! Hyggelig, rolig Otto Mortensen

44 Højhedens Gud, som kom herned 6 4 Høj - he - dens Gud, som kom her - ned / i ring - hed klædt! / Lov- san - gen er din ret - tig - hed, / hvor du er stedt. / Thomas Laub 1919 Sor - gen er dyb Zi - ons stad, / gør med dit smil den sjæ - le- glad! / Da skal din pris den ud - sjun - ge. i Hør det, Zion, trøst for al din vé Chr. Vestergaard-Pedersen 1978 Hør himmelsus i tredie time 12 8 Ole Schmidt 1986 Hør him - mel- sus i tred - ie ti - me! / Det ly - der sært for hver i - sær, / vind-klok- ker gir sig til at ki - me / med Hel - lig - ån - den gan - ske nær. / I guld - skær da - ler him - lens du - e / på pin - se - mor - gens grøn - ne vind, / og Ån - dens ild i pur - pur - lu - e / i - gen - nem - bræn - der vo - re sind! Ole Schmidt

45 Hør, hvor englesangen toner Felix Mendelssohn-Bartholdy Hør, hvor eng - le - san - gen to - ner: / Hil dig Kon - ge, født i dag, / Ver - dens Frel - ser og For - so - ner, / fred til jord, Guds vel - be - hag! / Vo - re rø - ster vil vi fø - je / til tri - um - fen fra det hø - je, / jub - le skal vi glad med dem: / Krist er født i Bet - le - hem. / Æ - re væ - re Her - ren Gud / for et sa - ligt glæ - des - bud Hil - set vær, du svar på læng- sel. / Skab i os dit rin - ge bo. / Op - luk vo - re hjer-ters fæng-sel, / bo i os og giv os tro. / Hør, hvor her - ligt Him - mel - san - gen / to - ner hist på hyr - de - van - gen: / Æ - re væ - re Her - ren Gud / for et sa - ligt Diskant: David Willcocks glæ - des-bud. / Æ - re væ - re Her - ren Gud / for et sa - ligt glæ - des- bud. Hør mig, Skaber mild 6 4 Norsk folkemelodi (1926) Hør mig, Ska - ber mild! / Dø - den stun - der til. / Mis - kund- hed a - le - ne / du i nå - de vil. 93

46 Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o Hør, min sjæl, den go - de hyr - des stem - me! / Tro - fast ef - ter dig han går; / han dig el - sker, kan dig al - drig glem - me, / i hans hånd dit navn jo står; / in - gen trus - sel fra hans læ - ber ly - der, / li - vet, e - vigt liv, han dig til - by - der. / Glæd hans hjer - te da i dag, / kast dig i hans fav - ne - tag! Hør vor helligaftens bøn 6 4 Hør vor hel - lig - af - tens- bøn! / Hør os, Guds en - bår - ne Søn! / Thomas Laub 1926 Hør du os i på - ske- kvæld! / Ef - ter - giv os al vor gæld, / så, op-stand - ne fra de dø - de, / glad vor me - ster vi kan mø - de! I al sin glans nu stråler solen I al sin glans nu strå - ler so - len, / livs - ly - set o - ver nå - de - sto - len, / nu kom vor pin - se - lil - je - tid, / nu har vi som - mer skær og blid, / nu spår os mer end eng - le - røst / i Je - su navn en gyl - den høst. Henrik Rung 1859