Jørgen Christensen,

Transkript

1 Jørgen Christensen, Aller først vil jeg sige tak for indbydelsen til denne konference. Det er for mig meget vigtigt, at få sat fokus på, hvad der sker i grænseområdet når virksomheder flytter udenlands, flytning/ udflagning af arbejdspladser til andre EU lande, postkasseselskaber i Tyskland og hvilken betydning Cabotagekørsel kan have for området, eller nok mere for landet som helhed. Det er emner jeg har beskæftiget mig meget med og også fortsat vil gøre det, så jeg er glad for at få lov til at komme med min synsvinkel i en sådan forsamling. Som fagforening i grænseområdet er det vores opgave blandt andet at beskæftige os med emner som, udflagning af arbejdspladser, postkasseselskaber som hører lidt sammen med udflagning, udenlandsk arbejdskraft, og ikke mindst Cabotagekørsel Udflagning af danske biler til udlandet nok i denne sammenhæng mest til Tyskland, har næsten fjernet danske chauffører fra grænseområdet, så når vi i dag kører rundt i området og ser den aktivitet der er, er der meget få dansk indregistrerede lastbiler og danske chauffører tilbage. Det er overordentligt frustrerende at se det gode gamle chaufførjob være på retræten. Og måske helt at forsvinde på sigt.

2 Her tænker jeg selvfølgelig specielt på eksportchaufførerne. Lastbil efter lastbil bliver registreret i udlandet og disse erstatter de lastbiler, der før havde Danske nummerplader. Som vi ser det, er det alene ud fra et profitspørgsmål. Vi er af den opfattelse, at de vognmænd, der benytter sig af denne taktik, gør det alene for at få billige chauffører til udenlandske lønninger, til at udføre de samme transporter, som der tidligere har været danske chauffører til. For grænseområdet har det kostet mange arbejdspladser på chaufførsiden, men det er ikke kun i grænseområdet, det har det kostet stillinger. Også på landsplan kan det ses på chaufførområdet. Når vi har mistet, og fortsat mister så mange arbejdspladser i Grænseområdet, giver det desværre automatisk nedgang i medlemstallet i 3F på transportområdet. Dette er en gal vej at gå, da vi gerne også i fremtiden skulle være med til at sikre vore chauffører de bedste løn- og arbejdsforhold. Det er bestemt ikke befordrende for den Danske Model som vi udad til er stolte af. Vi kan vi kun være med til at tage ansvar for arbejdsmarkedet, så længe vi har medlemsgrundlaget. Derfor er det overordentlig vigtigt at vi opretholder vort medlemstal så højt som muligt, så vi fortsat kan have den

3 Danske Model at være stolt af. Det er jo netop det, der gør vores måde at forhandle med arbejdsmarkedets parter, til noget helt unikt. Vi kan se en nedgang på eksportområdet på omkring stillinger der alle i dag kører med udenlandske registreringsnumre og udenlandske chauffører, eller blot med udenlandske chauffører på danske biler. Det er dog ikke de udenlandske chauffører der fylder mest, men når vi træffer på nogle af disse udlændinge, viser det sig at de danske overenskomster ikke følges. Her kan jeg nævne et eksempel, hvor en tysk chauffør kommer til mig i 3F, for at få beregnet sin løn. Her finder vi store forskelle i aflønningen i forhold til de gældende overenskomster og rejser herefter et efterbetalingskrav. Chaufføren bliver herefter opsagt, for gå man til fagforeningen er man ikke velset på arbejdspladsen og skal der betales danske lønninger, skal det efter virksomhedens opfattelse være danske chauffører, der sidder bag rattet i lastbilen. Der går så et par måneder, hvorefter vort medlem bliver kontaktet og får tilbudt arbejde ved samme vognmand igen, hvis han vil køre for samme aflønningsform, altså den lavere løn, han havde ved sin tidligere ansættelse i virksomheden. Chaufføren, der i mellemtiden havde været ansat, var alligevel for dyr. Skulle jo aflønnes efter den Danske overenskomst med alt hvad dertil hører.

4 Vort medlem takker dog nej tak, til det efter vognmandens attraktive tilbud. Det hører med til historien at denne vognmand er medlem af DI/ATL. Når virksomhederne etablerer sig i udlandet, med deres respektive vognpark, eller dele af den, skulle det efter min bedste overbevisning være med aktivitet på den pågældende adresse i form af lokaler, faciliteter for chaufførerne, og også ansatte der arbejder på adressen, for at det er i overensstemmelse med EU bestemmelserne. Det er bare ikke det vi oplever, når vi opsøger virksomhederne på de opgivne adresser hvor de er registreret. For at give et eksempel på en sådan adresse har jeg lavet et par fotos af en sådanne adresser. Beskrive billederne, hvor er de taget Power Point diasshow 1. Virksomhedsadresse for 15 danske virksomheder. 2. Indgang til 15 virksomheder set direkte på den eneste indgang de har. 3. De fantastiske parkeringsmuligheder for lastbilerne der måtte være tilknyttet adressen. 4. Navneskilt med alle de tilmeldte transportvirksomheder. Har af 15 danske.

5 5. En anden adresse i grænseområdet beliggende i Handewit. Her har jeg ikke kunnet fotografere adresselisten. 6. En af virksomhederne der benytter sig af postadresse i udlandet, her Tyskland. 7. En anden virksomhed der også benytter sig af postadresse i udlandet. De sidste to billeder er dog fra DK hvor al aktivitet foregår. Langt den største del af de udenlandske indregistrerede lastvogne, er dansk ejede biler, som billederne viser en del af. De styres alle fra Padborg eller nærmeste omegn i Danmark og samtlige aktiviteter foregår i Padborgområdet, hvor også de fleste hører hjemme. Det er det vi kender fra dagligdagen betegner som Postkasseselskaber. Dette er efter min bedste overbevisning ikke i orden. Vi hører jo efterhånden dagligt om disse postkassefirmaer og her kan jeg komme med et eksempel på det jeg vil kalde misbrug. En virksomhed beliggende på Hermesvej i Padborg vælger at tegne overenskomst med 3F, for at få tingene til at fungere. Herefter ansætter man sine chauffører på virksomhedens postadresse i Tyskland, som virksomheden også råder over, men alt arbejde skal udføres ud fra virksomhedens Danske adresse på Hermesvej i Padborg.

6 Bilerne der køres i, er indregistreret i Danmark, virksomheden udbetaler lønnen i Danmark til medarbejdernes bankkonto i Danmark. Der udbetales fra virksomhedens danske cvr. nummer. Materiel, altså lastbilerne, skal stilles på dansk grund i weekender og når der ellers ikke er arbejde. Lønnen fastsætter firmaet så selv, dog med udgangspunkt i den danske overenskomst, hvor der plukkes de enkelte punkter ud firmaet finder for OK, heri bl.a. udbetalinger af skattefrie rejsegodtgørelser pr. time på kr. 18,96, hvilket strider mod en tysk ansættelse og for den sags skyld de danske skatteregler. Der betales ikke pension, hvilket er en vigtig del i den danske overenskomst. Det kalder jeg misbrug af første grad. Vi lægger ører til en masse snak om at lønninger er for høje for chaufførerne, men man hører aldrig noget om at lønningerne er for høje bag skrivebordene. Tvært imod har mange den opfattelse, at lønninger indenfor ved skrivebordene bliver hævet, når der skæres ned udenfor. Når jeg skal tolke på ordet konkurrence, gælder det hele virksomheden der måske skal kigges efter i lønnen. Det er ikke fair blot at fokusere på chaufførerne alene. Leveomkostningerne er ikke forskellige fra chauffør til speditør. En liter mælk koster jo samme uanset hvem man er.

7 Vi hilser det derfor overordentlig velkommen, at vores transportminister Pia Olsen Dyhr har taget problemstillingen op både overfor EU og også har inddraget den tyske Transportminister. Desværre er der, så vidt jeg er orienteret, endnu ikke kommet svar fra den Tyske Transportminister. Vi kan dog fornemme, der er sket nogle ting inden for dette område. Det er blevet synliggjort, at der benyttes postkasseadresser i udlandet, for at kunne omgå de danske overenskomster og regler der, er gældende i Danmark for arbejdsmarkedet. Og jfr. EU direktiv 1071/2009 omhandlende fælles regler for adgang til markedet for International Godskørsel, skal der være aktiviteter på adressen, hvor en transportvirksomhed er tilmeldt. Men vi ser frem til at erhvervet kommer til at følge de regler der er for netop de virksomheder der udflager. Vi kan så ønske og håbe på det ikke skaber problemer for de øvrige arbejdspladser, der for nuværende har deres domicil i Padborg. Vi hører jo ellers nok om, at der vil ske flytninger af arbejdspladser til Tyskland, hvis der ikke bliver lavet ændringer. Vi vil alle gerne have del i de sociale goder, såsom en god infrastruktur, gode skoler, uddannelsesinstitutioner, et godt sundhedssystem en god ældrepleje. Kunne måske nævne det

8 under ét med få ord og betegne det som alle de sociale goder, der er opnået i Danmark. Derfor må vi opfordre alle, både dem der er beliggende i Danmark for nuværende, men også dem der er flyttet uden for grænserne til at blive hjemme eller komme hjem og være med til at løfte det sociale ansvar i flok. Cabotagekørsel kan vi ikke undgå at komme ind på, når vi er i grænseområdet. I forbindelse med alle de udlændinge der udfører transporter indenlands i Danmark, ser vi på med stor skepsis, da ikke alle transporter udføres efter lovgivningen.. Det er ligeledes også denne form for transport, der er med til at fjerne Danske job fra danske chauffører Men nuvel det er efter de gældende regler, at sådanne transporter kan udføres. Det står ingen steder skrevet, at der skal disponeres efter at det danske indenrigs gods kan flyttes af udenlandske biler. Tvært imod må der ikke disponeres med henblik på at udføre disse transporter med udenlandske lastvogne, altså cabotagekørsel. Her skal vi være med til at sikre, at de udføres efter gældende lovgivning. For desværre er det ikke altid, det følger lovgivningen.

9 Når de udenlandske lastvogne ikke har noget at køre med samles chaufførerne på enkelte steder, hvor de kan have lidt socialt samvær under åben himmel, eller i en tom trailer. Det kan vi ikke laste dem for, men vi kan appellere til, at de retter sig efter de etiske spilleregler som vi kender i Danmark og ikke bare benytter naturen, når de skal forrette deres nødtørft. De finder sammen på rastepladser og lignende, med ikke altid lige gode sanitære forhold, hvilket betyder, at i områderne omkring parkeringspladserne, skal man se sig godt for hvor man går, da de i nogle tilfælde benytter naturen til at besørge i. Det sidste initiativ her i Padborg på opfordring bl.a. fra ITD, for at forhindre denne situation, bliver taget vare om velfærdsfaciliteterne, så chaufførerne, der er overladt til sig selv og er strandet ved grænsen, har fået udsigt til at få ordentlige toiletforhold stillet til rådighed. Dette er dog en politisk beslutning der er truffet, men vi må medgive at når det er kommunal grund, er det også kommunen der skal stille faciliteter til rådighed og ligeså vedligeholde dem. Vi må så håbe chaufførerne værner om tingene, så de kan blive til gavn for alle. Vi har også taget godt imod de udenlandske chauffører der vandrer ind over grænsen og besætter danske stillinger. De er mere end velkomne til at få arbejde i Danmark. Det er bare et must for os i 3F, at det sker på lige vilkår. Og lige vilkår, vil sige, at når de udfører arbejde i en dansk indregistreret bil, skal de aflønnes efter danske overenskomster.

10 I modsat fald vil det være konkurrenceforvridende over for danske chauffører. Vi kunne ønske os et samarbejde på tværs af grænsen med de Tyske fagforeninger der organiserer transportarbejderne dernede. Jeg tror på at vi kunne få et godt samarbejde på tværs af grænsen. Da jeg har fået prokura fra vores transportgruppe, vil jeg benytte lejligheden, til at invitere min Tyske kollega til et møde i København sammen med vores transportgruppe. jeg tror vi kan bygge broer til et samarbejde, da ingen kan gå på vandet, for i fællesskab at kunne løfte den fremtidige udfordring vi har i grænselandet. Sammen er vi trods alt stærkest Jeg er fortsat positiv og tror stadig på, at vi kan både bevare og også øge antallet af danske arbejdspladser, både for chauffører men så sandelig også for lager, spedition, og resten af Danmark. Det kan godt være det kræver noget mere samarbejde mellem arbejdsgivere og fagforeninger, for at få tingene til at lykkes. Jeg tror på at vi i fællesskab kan påvirke politikerne til at tænke anderledes, så det måske kunne lette byrderne lidt ved arbejdsgiverne, for at bevare vore arbejdspladser i Danmark.

11 Jeg har altid haft den filosofi at hvis arbejdsgiverne og fagforeningerne tog hinanden under armen, og gik til politikerne med et idékatalog, der kunne pege på nogle områder der kunne være med til at sænke udgifterne for arbejdsgiverne, så det ikke evig og altid skal være chaufførernes lønninger der skal stå for skud. Som tidligere nævnt koster en liter mælk jo det samme uanset hvem der skal købe den. Det kan godt være det er en svær vej, der kan tage lang tid, og nogle svære slag der skal slås, for at få endevendt politikken på transportområdet. Men vi er klar til udfordringen Vi har fået en god samarbejdspartner i Transportministeren, så det ville være oplagt at få bragt debatten ud i offentligheden. Lad os tage arbejdstøjet på og komme i gang. Som jeg ser det kan det ikke gå hurtigt nok. Og min slutbemærkning skal være: Hvor der er en vilje er der en vej. Tak for ordet.