1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)

Transkript

1 1 1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) Mon ikke der er mange 1. maj talere, som jeg selv, der har set en ekstra gang på deres tale efter Store Bededags ferien og ikke mindst efter lørdag nat. Jeg tænker selvfølgelig på overenskomstforhandlingerne og de nu indgåede aftaler på det offentlige område. Kommuner, Regioner og som den sidste på statens område. Der kan vel ikke være nogen bedre dag end den 1. maj til, at markerer dette og ønske organisationerne tillykke med resultatet. Godt gået! Under dette meget lange forhandlingsforløb, har der været mange kommentarer og meningstilkendegivelser fra forhandlerne. Også fra folk, og især fra folk, der ikke sad med ved forhandlingsbordet. Arbejdsgivere, udenfor stående organisationer, også kaldt de gule og meningsdannere de såkaldte specialister. Og fra flere politikere og politiske partier kom der kommentarer. Vi i Socialdemokratiet, og det var både i Folketinget, i regionen og her i Egedal kommune, blev kritiseret for, at vi ikke ville blande os. Vi blev også kritiseret for ikke at tilkendegive hvad vi syntes der skulle blive resultatet af forhandlingerne. Og ikke mindst, hvad vi ville gøre hvis der kom en konflikt. Jeg mener, at vi som politikere skal holde fingrene væk når der forhandles løn og ansættelsesforhold for de ansatte, også på det offentlige område. Det skal organisationerne nok selv klare. I kommunerne har vi, som lokale politikere lagt forhandlingsmandatet hos KL. Det kan man syntes om hvad man vil, men så længe der bliver forhandlet skal vi ikke blande os i den proces. Det kan godt være, at der i fremtiden skal justeres på forhandlings modellen, det er der flere der mener, men denne gang var det den danske model, der var udgangspunktet og i den danske model skal hverken politikere eller politiske partier blande sig.

2 2 I flere Byråd og kommunalbestyrelser, har der været fremsat politiske forslag, om hvad ikke forbrugte lønkroner skulle anvendes til efter en eventuel konflikt. Det er måske på dette område, at den danske model har sin svaghed, når der er konflikt på det offentlige område For tjener Stat, regioner og kommuner på en konflikt, når de ikke skal udbetale løn? Vi tog den holdning, at vi ville se på, om der var lønkroner at gøre godt med efter en eventuel konflikt og i givet fald hvor pengene kunne gøre mest gavn. Også spørgsmålet om hvordan forældrebetaling til daginstitution, SFO og klubber skulle håndteres ved en eventuel konflikt, er der blevet stilet forslag om. For os er det en selvfølgelighed, at ingen skal betale for en ydelse man ikke modtager, så der er ingen grund til, at Byrådet tager en politisk beslutning om sådan en selvfølgelighed. Men der var partier (ok her i kommunen var det vores venner i SF) der åbenbart følte, at de ville markere en politisk holdning til et helt selvfølgeligt spørgsmål da det så ud til konflikt på det offentlige område. Vi mener det er at blande politik og overenskomstspørgsmål sammen og det vil vi ikke. Ja! mange havde en mening om hvad forhandlerne der sad i forlisen skulle gøre og ikke skulle gøre og hvad det hele ville fører til. Blev der stor konflikt eller aftale? Kom alle fagforeningerne med? kunne sammenholdet imellem organisationerne holde hele vejen og kunne de enkelte forbund modstå presset fra bagland og omverden? Det kunne de! Og mon ikke det er kommet bag på mange, at organisationerne kunne stå sammen hele vejen. Det er i hvert fald helt tydeligt, at det er kommet bag på regeringen. Den hårde og fjendtlige linje statens forhandlere anlagde fra starten måtte de hurtigt trække tilbage. De kunne ikke splitte sammenholdet.

3 3 Opbakningen er ikke kun hos medlemmerne i organisationerne. Også mange nye medlemmer har meldt sig under fanerne. Men den store overraskelse er den opbakning de offentlige ansatte, har fra borgerne bredt i hele landet. Borgerne bakker de offentlige ansatte op, som ikke set før. Og opbakningen gælder alle offentlige områder. For mig er det et klart udtryk for, at vi danskere vil et velfærdssamfund der bygger på fællesskab og solidaritet. Hvor de ansatte, der skal give borgere den allerbedste ydelse også skal have ordentlige løn og arbejdsvilkår til at gøre det på. Danskerne vil et vældfærdssamfund hvor der er lige ret og muligheder for alle. Et samfund hvor vi ikke skal betale for uddannelse, hvor vi ikke skal til lommerne når vi skal til læge, eller på hospital. Et samfund der bygger på, tryghed og sikkerhed, og hvor dem der har mulighederne og overskuddet, giver til dem der ikke kan klare sig selv. Danskerne vil også et samfund hvor vi passer på vores miljø og natur, så vi trykt kan aflevere en bæredygtig verden til de næste generationer. Og vi vil en infrastruktur der sikre, at vi kan bo og arbejde inden for overkommelige afstande så vi kan få et familieliv til at hænge sammen. Vi vil også offentligtrafik. Også gerne mere her i hovedstadsområdet. Vores veje er ved at være blokeret fra tidlig morgen til sen aftenen. Mange af dem der sidder fast i trafikken, er folk der skal ind til København eller omegn for, at passe deres arbejde. Og sidder man først fast i trafikken, kan man ikke nå på arbejde til tiden og meget arbejdstid går til spilde. Og sidder man fast på vej hjem. Ja, så kan man ikke få hentet børn inden institutionerne lukker. Og så er det ikke nemt at få en hverdag til, at hænge sammen.

4 4 Derfor skal vi have styrket den offentlige trafik og vi skal have en løsning på den stigende biltrafik. Med en ny bro over Roskilde fjord vil problemet ikke blive mindre, tvært imod. At lave en bro uden, at den hænger sammen med en motorvej, er efter min mening helt hen i skoven. Og for det så ikke skal være lyv, så bliver det den første bro med brugerbetaling inden for den samme kommune. 1. maj er jo en kampdag, så derfor vil jeg opfordre til, at vi sammen med vores nabokommuner, kæmper videre for en bedre offentlig trafik i hovedstadsområdet. At vi kæmper for brugerbetalingen på den nye bro, bliver taget af bordet. At vi kæmper for byggeriet af Frederikssundsmotorvejens forlængelse går i gang nu. Det kan ikke vente. Som jeg sagde indledningsvis blev det en lidt anden 1. maj tale end jeg havde tænkt i første omgang, men noget af det jeg ville have haft med, vil jeg lige nævne her til slut. 1. maj er også en festdag. Hvor vi fejrer de fremskridt, vi har opnået. De kampe vi har vundet. Hvor vi hylder det samfund, vi har brugt generationer på at skabe. For der er også meget at fejre. Det glemmer vi nogle gange. Fællesskabet er rygraden i vores samfund og på vores arbejdsmarked. Hvor lønmodtagerne går sammen for at forhandle vilkår og spilleregler med arbejdsgiverne. Om løn, pension, barsel, ferie, rettigheder. Og om de pligterne, der følger med. Vi forhandler os frem. Finder en løsning, som alle kan acceptere. Giver noget for at få noget. Indgår en aftale og overholder den. Man skal ikke særlig langt væk for at se, hvad der sker, når parterne ikke kan enes.

5 5 Hele samfund bryder sammen og utrygheden tager over. Det skaber grobund for konflikter og undertrykkelse af de svage. De stærke tager over og bestemmer. I Danmark finder vi ud af det. Og det har gjort os til et af verdens rigeste, mest lige og trygge samfund. Det er et resultat af generationernes hårde arbejde. Af politiske valg og faglige aftaler. Vi har skabt gode rammer for virksomhederne og lønmodtagerne. For børnene og de ældre. De syge og de raske. Med de overenskomster og aftaler der nu er indgået på det offentlige område, så tegner det godt for sammen holdet. Ja så tror jeg på, at vi også i fremtiden kan finde de bedste løsninger i Fællesskab. Forsat rigtig god 1.maj