ER RADARSTRÅLER FARLIGE?

Transkript

1 ER RADARSTRÅLER FARLIGE?

2 2014 2

3 ER RADARSTRÅLER FARLIGE? Professionsbachelorprojektet af Christina Stephanie Andersson Svendborg 2014 Forside billede: 3

4 Abstract Based on concerns about the potential health effects from exposure to microwave radiation from radars on board merchant ships, this project aims to summarize and evaluate new and relevant information published in scientific journals. Today, Denmark and most of EU are using ICNIRP s recommendations, for time varying limited exposure of non ionizing electromagnetic radiation. The Danish National Board of Health recommends those guidelines for the general population. The Danish Labour inspectorate recommends the guidelines to be used in commercial context, where employees may be exposed to non ionizing radiation. The Danish Maritime Authority who regulates the working environment on Danish ships, have not regulated these maximum exposure limits in the Technical regulation on occupational health in ships, Notice A. The present knowledge on possible health effects from RF radiation exposure is based on scientific publications. The public opinion gives an overview of known effects. In the year 2011 the International Agency for Research on Cancer (IARC) published a press release by the title: IARC CLASSIFIES RADIOFREQUENCY ELECTROMAGNETIC FIELDS AS POSSIBLY CARCINOGENIC TO HUMANS, based on a study reviewing 40 scientific articles. At the time there s limited evidence that radiation from radar is carcinogenic, however there are indications that EMF RF disrupt biological processes and cause cellular stress and DNA damage. The international community seems to agree that more research is necessary to draw a final conclusion. 4

5 Indhold Abstract 4 Indledning 6 Afgrænsning 7 Ordforklaring 8 Citater 8 Problemformulering 9 Søgeproces 9 Valg af metode og materiale 10 Valg af teoretisk materiale 10 Valg af empirisk metode 11 Læsevejledning 12 Teori 13 Radar 15 Analyse og diskussion af teoretiske og empiriske data 16 Er stråler farlige? 16 Hvad sker der når stråler rammer biologisk væv? 22 Grænseværdier for radarstråling 23 ICNIRP Grænseværdier 23 Sikkerhed ved Radaranlæg 27 Triangulering 28 Metodekritik 29 Konklusion 30 Perspektivering 30 Litteraturliste og Kildeangivelse 31 Referencer 35 Bilagsliste 37 5

6 Indledning Formålet med denne opgave er, at gøre status for den nuværende viden, om de mulige sundhedsskadelige risici ved udsættelse for ikke ioniserende elektromagnetisk stråling (EMS) fra radar, og hermed om muligt be- eller afkræfte den tvivl og de myter, der ofte mødes ombord på de danske handelsskibe. Radar anvendes i dag i mange erhverv, og til flere funktioner. Flystationer og lufthavne anvender radar til at overvåge flytrafikken, og til at guide flyene til sikker start og landing. Radar gør det muligt at vurdere trafiktætheden i luftrummet, såvel som på jorden. Politiet bruger håndholdte radar til at detektere fartbilister. NASA anvender radar til at følge satellitters baner, og til at kortlægge jord- og planetoverflader. Meteorologer anvender radar til vejranalyser, da det er muligt at følge storme og vejrfronter. Selv møder man i dagligdagen radar i supermarkederne, her er de sensorer som detekterer mennesker nær indgangen, og derved sender signalet til at åbne døren, en radar 1. I det maritime erhverv anvendes radar til at observere objekter på havet. Radar er en uundværlig del af sikker navigation i nedsat sigt, og trafikerede farvande. På trods af Radars mange gode anvendelsesmuligheder, har der i den seneste årrække været en del opmærksomhed omhandlende elektromagnetiske strålers (EMS) mulige sundhedsrisici på mennesker, som følge af udsættelse herfor. Forsvaret var i 2003 under stærk bevågenhed, da der ikke kun i Danmark, men også i Tyskland, dukkede sager op med kræftsyge radar operatører, der mente der kunne være en sammenhæng imellem deres diagnose, og tidligere arbejde med radar 2 i forsvaret. Disse radarer er ikke de samme som anvendes i dag. Af personlige erfaringer, har jeg i forbindelse med mine udmønstringer som kadet, på 4 af den danske handelsflådes skibe, oplevet stor uenighed i blandt skibenes besætninger, om hvorvidt radarstråler var farlige eller ej. Jeg var på to af skibene vidne til direkte skænderier på broen. I det ene tilfælde anmodede, tredje maskinmesteren den vagthavende styrmand, om at slukke radaren, idet der skulle foretages vedligeholdsarbejde på øverste dæk, hvor radaren er monteret. Styrmandens modvilje til at slukke radaren, havde ikke noget med trafik, nedsat sigt eller nærliggende skibe at gøre, idet skibet sejlede i det indiske ocean i rum sø, med klar sigt. Modviljen bestod i, bakket op af første maskinmesteren, at det for ham synes grinagtigt at kræve radaren slukket. ''Der sker jo ikke noget'', som styrmanden sagde. Der er sikkerhedsprocedurer for næsten alt til søs, i henhold til International Safety Management Code (ISM koden), skal der i skibets Safety Management System (SMS), oprettes sikkerhedsprocedurer for alle sikkerhedsmæssige udfordringer ombord. 3 6

7 Safety management objectives of the Company should, inter alia:.1 provide for safe practices in ship operation and a safe working environment;.2 assess all identified risks to its ships, personnel and the environment and establish appropriate safeguards 4 Jeg søgte i skibets SMS, samt skibets radar manual, og fandt ingen sikkerhedsinstrukser eller faste procedurer for arbejde/ophold i nærheden af radar senderen. ''Er dette fordi der ikke er noget risiko forbundet med udsættelse for radar stråler?'', spurgte jeg overstyrmanden, der dertil svarede noget i stil med ''Ja, hvis du vil have børn en dag, skal du nok ikke stå der for længe''. Formålet med dette projekt er hermed, at afklare den usikkerhed, jeg har mødt ombord. Afgrænsning Projektet er afgrænset til følgende: Elektromagnetisk (EM) ikke-ioniserende radio frekvent stråling, med fokus på Microstråler. Teorien indhentes fra anerkendte internationale myndigheder og organisationers publiceringer og hjemmesider. Artikler i Syddansk Universitets (SDU) database og på Pubmed.gov. Biologiske processer på celleplan vil blive nævnt i forbindelse med forskningsresultater, men vil ikke blive behandlet dybdegående. De udvalgte projekters metode vil ikke blive analyseret dybdegående, relevante resultater vil blive refereret og diskuteret. Afgrænsningen omfatter tekniske detaljer om radar som f.eks. strålediagrammer, vil ikke blive beskrevet. Informationssøgningen til Projektet stoppes d Information publiceret efter denne dato vil ikke være en del af projektet. 7

8 Ordforklaring Apoptose = Programmeret celledød. Cellers indbyggede selvmordsprogram der sikre at cellen ikke forbliver, når den ikke længere behøves, eller begår selvmord før tid. 5 Kadet = Officers elev. CI = Confidence interval (CI) beregnes på baggrund af en SIR værdi, til at forudsige et forventet antal kræfttilfælde. 6 Cohort = Et kohorte studie er et opfølgningsstudie, hvor en defineret gruppe følges for at observere opståen af et specifikt helbredsfænomen. 7 Cytogenetiske skader = cytogenetik, (lat., af gr. kytos 'hulrum, celle' og genetik), det delområde af genetikken, der omhandler kromosomers struktur og antal i cellerne. (Den store Danske) Odds Ratio (OR) = OR repræsentere odds, for at et resultat vil opstå ved en bestemt eksponering, i forhold til oddsene for udfaldet i fravær af denne eksponering. 8 Oxidativ stress = Oxidativ stress er en ubalance der kan opstå i celler. Oxidativ stress er ofte kædet sammen med skader på celler og DNA. 9 Significant Incident Ratio (SIR) = Anvendes til at undersøge forekomsten af kræft i en gruppe. SIR større end 100 indikerer at flere kræft tilfælde end forventet og en SIR mindre end 100 indikerer, at færre kræfttilfælde forekom end forventet. 10 Citater Citater vil stå i Kursiv. Citater fra forskningsprojekter vil, for læsevenlighedens skyld, være oversat fra engelsk til dansk. Citatet på originalsproget vil være at finde i bilag 2, i samme rækkefølge som de nævnes i projektet. Artikel titler, vil med i Fed skrift. 8

9 Problemformulering Projektet vil undersøge hvorvidt udsættelse for ikke-ioniserende stråling fra radaranlæg, har en helbredsmæssig indvirkning på mennesker til søs, samt undersøge om der findes metoder til at undgå eller minimere udsættelsen herfor. Søgeproces For at undersøge hvad der er skrevet om emnet i forvejen, fulgte en omfattende internetsøgning på forskellige søgemaskiner, for at sikre, at projektets problemstilling ikke allerede var besvaret af andre. Da dette ikke synes at være tilfældet, gik processen med informationsindsamling i gang. Det stod klart at materiale og videnskabelige artikler specifikt om radarstråler, var vanskelige at finde. Derimod er der skrevet mange videnskabelige artikler, om mulige helbredsmæssige effekter fra EMS og telekommunikationsindustrien. Da strålerne fra radar og mobiltelefonerer er microstråler, og ligger tæt på det elektromagnetiske spektrum, og begge ofte nævnes i sammenhæng i videnskabelige artikler, vurderedes det som muligt at anvende nogle af disse informationer fra mobiltelefonstråler til radarstråler. En kombination af følgende nøgle ord: Non- Ionizing, Electromagnetic fields, (RF) fields, Radar, radiation, health, micro waves (MW), health effects, mobile phones, blev anvendt i systematisk søgning for publikationer og artikler i Syd Dansk Universitets database og på Pubmed.gov. Artiklerne blev udvalgt efter følgende inklusions og eksklusionskriterier; Artiklerne skulle omhandle de mulige sundhedsmæssige effekter ved udsættelse for EMS, nær den frekvens radarer operere. Artiklerne skulle være af nyere dato, her defineret som maksimalt 10 år gamle. Alle artikler skulle være peer-reviewed 11, da disse artikler er blevet godkendt af eksterne eksperter og herved sikret en vis grad af videnskabelig kvalitet 12. På Sundhedsstyrelsens 13 og arbejdstilsynets 14 hjemmesider, fandtes relevante oplysninger om grænseværdier, og vejledninger om arbejde med ikke ioniserende stråler. På Health and Safety Execuitive (HSE), Storbritanniens arbejdstilsyns hjemmeside, findes vejledningen Ships Radar in port. Der er ligeledes søgt på internationale sider for at kortlægge holdning til RF EMS, herunder World Health Organisation (WHO), International Commission on Non- Ionizing Radiation Protection (ICNRIP). 9

10 Den brede søgning ledte til en række hjemmesider, værende kritiske overfor EMF stråling. Disse fremhæver de mulige helbredsmæssige effekter, ved udsættelse for ikke ioniserende RF stråler, og henviser udelukkende til materiale og artikler der underbygger netop denne holdning. Velvidende at disse artikler kan være misfortolkede, og analyseret med det mål for øje, at finde specifikke svar, blev disse ikke anvendt til andet, end for at få en fornemmelse, af kontrasten i holdningen til EMF stråling. Referatet fra Folketingshøringen Sundhedsrisici ved mobiltelefoni, 2004, er brugt i den teoretiske del af projektet, da fagpersoner indenfor dette felt, i samspil med folketingsmedlemmer, søger at klarlægge de mulige sundhedsrisici. Valg af metode og materiale I dette kapitel gøres rede der for den kombination af metoder, der er valgt til at undersøge problemstillingen, og besvare projektets problemformulering. Der er hovedsageligt valgt et litterært studie, bestående af udvalgte videnskabelige artikler suppleret med kvalitativt empiri, i form af et Interview med en fagperson. For at gøre status for den tilgængelige viden, er den offentlige holdning til de mulige sundhedsmæssige effekter af RF stråler, undersøgt. Undersøgelsen er foretaget ved systematisk gennemgang af danske styrelsers hjemmesider, og der er herudover søgt opklarende spørgsmål via s. Dette er gjort med henblik på at finde et udgangspunkt og startsted for projektet. Disse informationer vil sammen med videnskabelige artikler, manualer og vejledninger blive benyttet i samspil, for at danne et videnskabeligt fundament for projektets undersøgelse. Valg af teoretisk materiale Artiklen ''Assessment of cytogenetic damage and oxidative stress in personnel occupationally exposed to the pulsed microwave radiation of marine radar equipment'' er valgt da dette er en af de få tilgængelige videnskabelige artikler, der omhandler sundhedsmæssige effekter ved søfarendes udsættelse for pulserende microstråler fra marine-radar. Artiklen er bl.a. skrevet af Maja Peraica, der forsker indenfor Medical research and Occupational health, og ansat på University of Split i Kroatien. Artiklen blev publiceret i International Journal of Hygiene and Enviromental Health 2011, og senere på ELSEVIER, et af verdens største forlag for videnskabelige tidsskrifter. Artiklen ''Electromagnetic fields stress living cells'' beskriver hvordan RF stråling øger mængden af stressproteiner i kroppen. Artiklen er bl.a. skrevet af Martin Blank, der har en Ph.d. i physic chemistry og Celluloid Science fra hhv. Columbia University og Cambridge University. Blank var associate professor ved Cambridge University, indtil Blank er nu 10

11 ansat som special lector i fysiologi og Cellulær Biofysik på Cambridge University. Han har forsket i biologiske påvirkninger og effekter på genetisk materiale, ved udsættelse for EMS. 15 Artiklen blev publiceret i Pathophysiology 2009, og senere på ELSEVIER. Forskningsprojekte ''The Interphone study''. Denne publicering er valgt, da det er sin tids største multinationale forskningsprojekt, som undersøger den mulige sammenhæng imellem 4 typer kræfttumorer og brug af mobiltelefoner. Forskningsprojektet blev ledet af WHO a kræftagentur IARC i Lyon, følgende rapport blev udarbejdet efter projektets afslutning ''IARC Report to the Union for International Cancer Control (UICC) on The Interphone Study''. Videnskabelige artikler som følge af projektet blev publiceret på Pubmed.gov. Artiklen ''Cellular Telephone Use and Cancer Risk: Update of a Nationwide Danish Cohort'' er et dansk opfølgningsprojekt fra Projektet er bl.a. skrevet af Joachim Schüz, der er ansat som forsker ved Institute of Cancer Epidemiology. Projektet er en opfølgning på kohortstudiet ''Cellular Telephones and Cancer - a Nationwide Cohort Study in Denmark'' fra Projektet er et studie af danske mobilbrugere, der er fulgt fra erhvervelse af mobiltelefon imellem til 2001, hvor det blev undersøgt hvor mange der i tidsperioden havde udviklet kræft til sammenligning med de der ikke havde en mobiltelefon. Dette er det største epidemiologiske kohortestudie hidtil udført. Artiklen er publiceret i 2006 på The Journal of the National Cancer institute s hjemmeside. ''Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields'' Er en rapport udarbejdet af IARC, hvor 31 forskere fra 14 lande, samledes i Lyon i Frankrig og gennemgik 40 studier. Rapporten er publiceret som Volume 102, d i IARC Monographs, der er IARC officielle publikationer, der er at finde på IARC hjemmeside 16. Valg af empirisk metode Som primær empiri er der valgt et kvalitativt interview, da der hermed er mulighed for at tilegne projektet viden, det ikke var muligt at finde i den faglige litteratur. Det kvalitative interview skal ses som et supplement til den teoretiske metode. Den interviewede er en fag person, hvorved der udover videnskabelige viden, er mulighed for at bidrag med faglige holdninger samt erfaringer. Den interviewede respondent er Cand Scient. og Lektor, Sianette Kwee. '' Indtil foråret 2005 arbejdede Sianette Kwee på Institut for Medicinsk Biokemi ved Aarhus Universitet og hun har gennem mange år forsket indenfor bioelektromagnetisme, herunder biologiske effekter af lavfrekvente elektromagnetiske felter (EMF) i på vækst af menneskeceller og hvordan disse biologiske effekter kan formindskes; biologiske effekter af mikro-/radiobølge EMF 11

12 fra mobiltelefoner, transmission antennemaster, radar mm. på cellevækst; EMF og cellernes stresspåvirkning gennem stress proteinerne HSP samt EMF og regulation af cellecyclus og reparation af celleskader. Effekter af langvarig radiofrekvent bestråling. Endvidere forskning indenfor bioelektrokemi, herunder elektrokemi af kroppens metaboliske reaktionerelektroporation: indsætning af makromolekyler, f.eks. proteiner, antistoffer, DNA i levende celler. Human ernæring og livsstilssygdomme'' 17 Sianette Kwee vurderes som værende en valid kilde, idet hun har mange års praktisk erfaring indenfor forskning i bioelektromagnetisme, samt et omfattnde CV og med deltagelse i adskillige forskningsprojekter og udgivelser. Interviewmetode Der er valgt et semistruktureret interview, for at give respondenten mulighed for at supplere med relevant viden. På denne måde sættes rammerne for interviewet, men der er åbenhed over for nye synsvinkler og informationer 18. Samtidig er det muligt for intervieweren, at komme tilbage på sporet i tilfælde af, at interviewet udvikler sig i en uinteressant retning. Respondenten fik tilsendt spørgsmålene en uge inden interviewet, så denne havde tid til at forberede sig på svar og melde tilbage, i tilfælde af at der var spørgsmål, hun ikke ønskede at besvarer. Triangulering Den indsamlede stimulidata 19 i form af interviewet, vil i sammenspil med den teoretiske sekundær data, udmunde i en analyse og diskussion. Resultaterne vil derefter blive trianguleret. Denne triangulering er valgt for, at give overblik over sammenfald og uligheder i de indsamlede kvalitative og kvantitative data. Metodekritik I forbindelse med indhentning af primær data, er der forsøgt etableret kontakt til relevante personer pr. . Desværre har mange valgt, ikke at svare. Spørgsmål vedrørende radar stråler specifikt, har været vanskeligt at få svar på, hverken hos radarproducenter, Sundhedsstyrelsen(SFS) eller Søfartsstyrelsen(DMA). Dette har desværre ikke givet det spektrum af information, der kunne have været. Læsevejledning I det følgende, vil projektets teoretiske tilgang, beskrives. Teorien om EMS og radar vil blive beskrevet kort. Herefter beskrives EMS grænseværdierne, og hvad der sker med biologisk væv ved udsættelse for stråler. Til slut i opgaven sammenholde de indsamlede data, og der vil efter en analyse, drages en konklusion. 12

13 Teori Hvad er EMS EMS er elektriske og magnetiske bølger, der bevæger sig vinkelret på hinanden med samme udbredelseshastighed som lyset, m/s (Se figur 1). De elektriske bølger kan sammenlignes med bølger i vand, idet begge bølger transportere energi over afstande. Men i modsætning til havets bølger, der skal bruge vand for at transportere sig, bevæger EMF bølger sig igennem rummets vakuum, og fortsætter indtil de rammer et materiale der enten standser, reflekterer, eller absorberer den transporterede energi. Bølgerne inddeles på det elektromagnetiske spektrum efter bølgelængde og frekvens, eller energi pr foton. 20 Desto længere bølgelængden er, jo lavere er frekvensen. Frekvensen måles i hertz (Hz), defineret som svingninger pr sekund. Figur 1; Elektromagnetiske bølger Den generelle definition af stråler er overførsel af energi, og jo højere denne energi er jo mere kan strålerne påvirke det materiale de rammer 21 I den ene ende at spektret ligger de ultrakorte bølger, gammabølger, med en bølgelængde på mellem 10 femtometer og 10 pikameter, og med en høj frekvens og energi. I den anden ende af spektret ligger de lange radiobølger med bølgelængder imellem 50 cm 10 m og tilsvarende lav frekvens. I løbet af de sidste årtier, er mængden af EM stråling steget eksponentielt, især efter introduktionen af trådløs kommunikation og mobiltelefoner. Derudover er ting som radio, Wi-Fi internet, mobiltelefoner, fjernsyn, radaranlæg, mikrobølgeovne, alarmanlæg, satellitter, fjernbetjeninger og scanningsudstyr på sygehusene, alle afhængige af bølger fra det EM spektrum. Strålerne i det EM spektrum har unikke egenskaber, som f.eks. udnyttes f.eks. bremses mikrobølger i materiale, der indeholder vand. De afgiver derved deres energi til materialet der opvarmes. 22 Strålerne på det EM spektre er delt i to hovedgrupper. De ioniserende stråler og de Ikkeioniserende stråler (IIS). IIS er den del af det EM spektrum der ligger under 300 GHz (Se Figur 2). 13

14 På SSTs hjemmeside er ikke ioniserende stråler beskrevet på følgende måde; "Ikke-ioniserende stråling[iis] omfatter den del af det elektromagnetiske spektrum som ligger under 300 GHz. Det vil sige elektromagnetiske bølger, som ikke ioniserer eller elektrificerer molekyler ved en strålingspåvirkning, og som væsentligst omfatter UV-lys (fra for eksempel solarier), synligt lys, mikrobølger, radiobølger, og det der kaldes ekstremt lavfrekvente bølger eller felter. Nogle elektromagnetiske bølger i dette spektrum kan dog påvirke omgivelserne på anden vis med opvarmning - for eksempel mikrobølger som det kendes fra mikrobølgeovne.'' 23 I SST s publicerede folder med titlen Stråle Guiden, Ioniserende stråling 2013, beskrives ikke ioniserende stråling, på følgende måde; ''Synligt lys og stråling fra mobiltelefoner, mikrobølgeovne og lignende er ikke så energirig, at strålingen kan løsrive elektroner fra atomer og molekyler. Disse typer stråling kaldes ikkeioniserende stråling.'' 24 Ikke ioniserende stråling, er altså betegnelsen for stråler der ikke elektrificerer, strålerne indeholder ikke tilstrækkelige mængder energi til, at kunne løsrive elektroner fra molekyler og atomerne og derved ændre de kemiske egenskaber i det materiale de Figur 2; Elektromagnetiske Spektrum rammer og absorberes af. I modsætning til ikke ioniserende stråling, er det almen kendt at ioniserende stråler har en sundhedsskadelig effekt på levende celler. Strålerne er så energirige at de afsætter energi i cellerne og dette kan forårsager ændringer i cellestrukturen der kan forårsage både akutte skader og senskader. Senskader dækker bl.a. over genetiske skader og kræft i den efterfølgende generation, hvor akutte skader kan være celledød og heraf svigtende organer, dødt væv, forbrændinger og indre blødninger 25. Af figur 2 ses det at ioniserende stråler bl.a. omfatter radioaktiv stråling og røntgenstråling. 14

15 Radar I dette afsnit vil der blive gjort rede for radarens tekniske virke, dens anvendelse ombord, og lovgivning. Hvor problemstillingerne i forbindelse med udsættelse for microstråler opstår, vil blive præsenteret nærmere. Der vil ikke blive gået i dybden med tekniske detaljer da dette ikke anses som relevant. Opfindelsen af radar tilskrives den tyske ingeniør Christian Hülsmeyer, der i 1904 tog patent på et "apparat til detektering af forhindringer og til skibsnavigation". 26 Siden da er radar blevet udviklet til hvad vi i dag kender som Radio Detection And Ranging (RADAR). På skibene i det maritime erhverv, anvendes radar hovedsagligt til navigation og antikollision, idet radar gør det muligt at detektere andre skibe og beregne deres fart, kurs og distance, samt til at detektere navigationsmærker med indbygget sendere. Radaren kan også kortlægge de omkringværende fysiske forhold og er en vigtig del af sikker navigation i nedsat sigt, mørke og regnvejr, hvor skibe og objekter ikke kan observeres visuelt. Dette gør radaren til en indforstået del af vagtholdbekendtgørelsens 27 fortolkning af ''behørig udkig''. Lovgivning Radar anvendes ombord i handelsflåden, på fiskeskibe, af fritidssejlere og i søværnet som et led udkig, anti-kollision og overvågning. I henhold til International Maritime Organisation's (IMO) konvention, Safety Of Life At Sea (SOLAS) 1974, skal skibe under 150 brutto tonnage, være udstyret med radar reflektorer. Skibe over 300 BT samt alle passagerskibe, skal have en 3 GHz og en 9 GHz radar ombord. Oftest er der 3-4 radarer ombord. Én for der scanner agten ud, som anvendes til udkig i bl.a. piratfyldt farevand. To der transmittere 360 o, placeret på skibets øverste dæk over broen), i daglig tale ''Monkey Island''. De to der er placeret på Monkey Island er henholdsvis en X-Band radar der operere i frekvens området 8-12GHz, og den S-Band radar der arbejder på 2-4GHz. Grunden til at der anvendes radar, der operere på forskellige bånd, er de fordele de individuelt har. Som eksempel bliver radarsenderen og redningskomponenten Search And Rescue Transponder (SART), kun opfanget af X-band radar. Radarens principper En radar består af tre hoveddele. 1. Bølgegeneratoren. 2. Monitoreringsskærmen, her vises de detekterede objekter visuelt. 3. En scanner/transmitter. Radaren fungerer på den måde at den genererer og udsender mikrobølger i en 360 o cirkel. Bølgerne dannes af en magnetron (sammentrækning af magnet og elektron) der genererer høje effekter i mikrobølgefrekvensområdet. Når bølgerne transmitteres rejser de i med lysets 15

16 hastighed, og når de rammer et objekt, reflekteres en del af bølgerne tilbage imod scanneren. Radarens tilkoblede dataprocesenhed kan på baggrund tidsforskellen imellem afsendelse og modtagelse af bølgerne, bruges til at beregne distancen til objektet. Dette gøres ved at bølgerne rejser med en kendt hastighed i vakuum, og bølgelængden samt frekvensen er kendte enheder. Pejlingen hvorfra strålerne kommer tilbage, angiver objektets placering i forhold til egen position, og vinklen strålerne modtages i, angiver højden. Der korrigeres ligeledes for eget skibs fart og kurs. De radar der er på markedet i dag anvender mikrobølger. Mikrobølgerne er inddelt efter frekvens og bølgelængde i et L,S,C,X, og K-bånd. Som tidligere nævnt anvendes der X og S båndet. S-Bånd radar kaldes i daglig tale '10cm RADAR' og X-bånd radar kaldes '3cm RADAR'. Problemstillinger Ombord på skibet udføres ugentlige og månedlige vedligehold på radarsenderne. Én gang om ugen skal senderne vaskes for at få salt og skidt væk, de skal ligeledes efterses og rotorens bevægelighed testes. I forbindelse med tjek på radaren er denne slukket, idet det er umuligt at udføre opgaven med en roterende scannerenhed. Problemet opstår hvis kun den ene radar på Monkey Island slukkes og man derved imens man uhindret udfører sit arbejde på den ene, er i strålehøjde med den anden. Blandt søfarende er der ofte tvivl om, hvorvidt man sikkert kan færdes på Monkey Island med radaren tændt, eller om de skal slukkes inden. Ved ind- og udsejling af havn, er der ofte slæbebåde gjort fast til at assistere manøvreringen. Som oftest slukker disse ikke deres radar, selvom de er i strålehøjde med de søfarende som er standby på dækket. Ved havneophold har skibe ofte radaren tændt, i forbindelse med opstart og stabilisering og indsejling. Radarstrålernes intensitet i en given afstand fra senderen er ofte angivet i de respektive manualer, men idet der ikke er noget at holde disse tal op imod, og der ikke er nogle sikkerheds foranstaltninger forbundet med oplysningerne, kan disse oplysninger ikke anvendes som sikkerhedsfremmende. Analyse og diskussion af teoretiske og empiriske data Er stråler farlige? Her følger, en oversigt af den offentlige holdning, samt WHO s & ICNIRP holdning til Ikke ioniserende stråling, indbefattet microstråler. Arbejdsskadestyrelsen Da der i 2003 viste sig at være et markant højt antal kræfttilfælde hos forsvarets tidligere ansatte i forsvaret, der arbejdede som radaroperatører indtil , udarbejdede Kræftens Bekæmpelse (KB) i 2005 følgende rapport på Forsvarets opfordring Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger. (Christina Funch Lassen, 2007) Denne rapport konkluderer at der ved udsættelse for ioniserende stråling fra radar er en øget 16

17 risiko for kræft i skjoldbruskkirtel og brystkræft, og disse kræftformer blev herefter optaget på arbejdsskadestyrelsens (ASST) fortegnelse over erhvervssygdomme d De såkaldte ''radar-sager'' der var fokus på i da danske (og tyske) medier 2003 og igen i 2005, omhandler alle tidligere radartyper med uisolerede senderør, og disse sager var underlagt massiv mediebevågenhed. ASST oplyser følgende på deres hjemmeside; ''... Radarstrålerne genereres af et senderør, som udsender ioniserende stråling (røntgenstråler), som kan medføre kræftsygdomme, som kræft i skjoldbruskirtel, leukæmi og brystkræft'' 30 Strålerørene på radar der anvendes i dag er isolerede, og personer udsættes derved ikke længere for Ioniserende stråling. 31 Derfor kan denne type sager med kræft som følge af arbejde med radar i forsvaret fra , ikke sammenlignes med arbejde med radar i dag. Selv oplyser ASST følgende på deres hjemmeside: En radar bruges til at lokalisere genstande som for eksempel skibe ved hjælp af mikrobølge (de samme som man bruger i en mikroovn). Disse stråler fra mikrobølgerne er helt ufarlige, med mindre man står lige foran radaren. Så kan man få forbrændinger akut, men ikke udvikle kræftsygdomme. Det viser et større antal videnskabelige undersøgelser. Ifølge vores nuværende medicinske viden kan selve radarstrålerne (mikrobølgerne) derimod ikke udvikle en kræftsygdom. 32 Ikke Ioniserende stråling fra bl.a. radar, anses altså, efter nuværende overbevisning, ikke som kræftfremkaldende. Arbejdstilsynet I maj 2002, udgav Arbejdstilsynet (AT) en AT-vejledning med navnet ikke ioniserende stråling. Det skal nævnes at AT ikke fremsætter regler for arbejdssikkerheden til søs, da dette er Søfartsstyrelsens (SFS) ansvarsområde, men idet SFS ikke har nogle anbefalinger eller henviser til sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med radar, er det relevant at se på hvilke regler der er fastsat i andre erhvervssammenhæng. I AT vejledningen, ikke ioniserende stråling, står følgende oplyst: ''Der er generelt usikkerhed om de biologiske virkninger af stråling, men der er dog enighed om en række akutte helbredseffekter. Lavfrekvent stråling frembringer indre strømme i kroppen, som stimulerer nerver og muskler, hvis de er tilstrækkeligt kraftige. Radio- og mikrobølgefrekvent stråling afgiver varme i vævet. Det kan medføre en forhøjet vævstemperatur, som kan give ubehag og være skadelig.der har været antagelser om, at stråling kan medføre kræft. Men antagelserne har ikke fundet støtte i videnskabelige undersøgelser. 33 Dette understøtter ASST s beskrivelse. 17

18 IARC WHO, et af hovedorganerne i de Forenede Nationer (FN), blev i maj 1965 udvidet med afdelingen International Agency for Research on Cancer (IARC). IARC s formål er at fremme det internationale samarbejde i kræftforskning og igennem indsamlede forskningsresultater, at identificere årsager til kræft og dermed lave forebyggende foranstaltninger, og reducere sygdomsbyrden såvel som tilhørende lidelse. 34 Det interessante ved IARC specifikt i dette projekt, er at kommissionen d. 31. maj 2011, udsendte en pressemeddelelse med titlen: ''IARC CLASSIFIES RADIOFREQUENCY ELECTROMAGNETIC FIELDS AS POSSIBLY CARCINOGENIC TO HUMANS'' 35 I denne presse meddelelse klassificeres RF EMS som ''2B''. 2B er kategori for stoffer der er mulig kræftfremkaldende for mennesker (Se Figur 3 ). Klassificeringerne ser således ud: Figur 3 36 Baggrunden for denne pressemeddelelse var at IARC i 2011 sammen satte en gruppe af 31 forskere fra 14 lande, der skulle gennemgå og evaluere 40 forsknings studier bestående af bl.a. et dansk cohort study: '' Fra d.24 til d.31 maj 2011, har en arbejdsgruppe bestående af 31 forskere fra 14 lande mødtes på IARC i Lyon, Frankrig, for at vurdere de potentielle kræftfremkaldende farer ved eksponering for radiofrekvens-elektromagnetiske felter'' 37 Arbejdsgruppens rapport blev publiceret online i Volume 102 i IARC Monographs. Publiceringens titel Carcinogenicity of radiofrequency electromegnetic fields, er en af de udvalgte artikler i dette projekt. Årsagen til at denne samling fandt sted, var ifølge IARC s tidligere nævnte pressemeddelelse, den stigende bekymring for den mulige negative indvirkning på sundheden, i takt med det stigende antal mobiltelefonbrugere. I 2010 var det ifølge International Telecommunication Union (UTI), 5 billioner mobilbrugere globalt 38. Ekspertgruppen diskuterede muligheden for udvikling af kræft, og andre påvirkninger ved udsættelse for EMS. Følgende eksponerede grupper blev undersøgt: 18

19 1. Erhvervsmæssig udsættelse for radar og mikrobølger. 2. Omgivelsernes udsættelse ved transitioner af radio, tv signal og trådløs kommunikation. 3. Udsættelse for stråler ved brug af mobiltelefoner. Cohort studiet, er det danske forskningsprojekt Cellular Telephone Use and Cancer Risk: Update of a Nationwide Danish Cohort. Studiet registrerede danske mobilbrugere fra perioden hvor mobilabonnementet blev oprettet imellem , og i 2001 blev der fulgt op på hvor mange af mobilbrugerne der havde udviklet kræft. Dette er muligt idet Danmark er et af de få lande der har et komplet Centralt Personregister (CPR) og Nationalt Cancerregister (CR). 39 Procentsatsen af kræfttilfælde i mobilbrugergruppen, blev sammenlignet med den forventede procentsats af kræfttilfælde, hos den danske befolkning generelt. Resultatet var: '' Resultat: Alt i alt, blev 3391 kræfttilfælde observeret af 3825 forventede, hvilket giver en betydeligt nedsat standardiseret incidens ratio (SIR) på 0,89 (95% konfidensinterval [CI] = 0,86-0,92)'' 40 Der blev derved observeret færre tilfælde af cancer, i forhold til det forventede antal. I 2006 blev der atter foretaget en opfølgning af samme mobilbruger gruppe. Opfølgningen blev godkendt af Etisk råd, og lavet på baggrund af en forskningsbevilling i 2004 fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. 41 Resultatet på opfølgningen i 2006; '' Resultat: Der blev observeret i alt kræfttilfælde (SIR 0,95, 95% konfidensinterval [CI] = 0,93-0,97)'' 42 I anden opfølgning, er der derved ligeledes en nedsat rate i kræfttilfælde, ud fra den beregnede forudsagte procentsats. Efter at IARC s arbejdsgruppe, havde gennemgået de 40 udvalgte forskningsprojekter, nåede de frem til konklusionen: '' Selvom både the INTERPHONE Study og den svenske pooled 43 analyse, kan være genstand for bias - på grund af at fejl i erindringer og baggrund for persondeltagelse, konkluderede arbejdsgruppen, at resultaterne ikke kunne afvises som afspejling af bias alene, og at en kausal fortolkning, mellem mobiltelefon-rf EMF eksponering og gliom er mulig'' 44 I forhold til udsættelse for RF-EMF stråler i erhvervsmæssig sammenhæng, konkluderede arbejdsgruppen følgende: '' Ved gennemgangen af studier der omhandlede en mulige sammenhæng mellem erhvervsmæssig eksponering for RF-EMF og kræft, vurderede arbejdsgruppen at den tilgængelige dokumentation var utilstrækkelig til at drage en konklusion'' 45 Da der i IARC s undersøgelse fokuseres på sammenhængen imellem udvikling af kræft og RF-EMS, er det interessant at læse følgende fra rapporten: 19

20 '' Arbejdsgruppen gennemgik ligeledes en række undersøgelser med slutpunkter relevante for mekanismer med kræftfremkaldende virkninger, herunder genotoksicitet, indvirkning på immunforsvaret, gen-og proteinekspression, cellesignalering, oxidativ stress, og apoptose. Undersøgelser af de mulige virkninger, af RF-EMF på blod-hjerne-barrieren, og på en række forskellige effekter i hjernen blev også overvejet. Selv om der var bevis på en effekt af RF-EMF på nogle af disse slutpunkter, nåede arbejdsgruppen den overordnede konklusion, at disse resultater kun giver et svagt mekanistisk bevismateriale, relevant for RF EMF-induceret kræft hos mennesker'' 46 Arbejdsgruppen vurderer derved, at der er andre effekter at finde end kræft. Det defineres ikke præcist, hvilke af de nævnte effekter der er fundet bevist i projekterne. Dette nævnes ikke yderligere i rapporten. På WHO s hjemmeside, kom der d en Q&A, for at besvarer spørgsmål, om hvilke helbredseffekter der er forbundet med mobilstråler. Her oplyser WHO følgende: ''Forskere har rapporteret andre sundhedsmæssige effekter af at bruge mobiltelefoner, herunder ændringer i hjernens aktivitet, reaktionstider og søvnmønstre. Disse effekter er mindre og har tilsyneladende ingen sundhedsmæssig betydning. Flere undersøgelser er i gang for at forsøge at bekræfte disse resultater'' 47 Derved er der brug for flere studier i emnet, for at kunne drage en konklusion. The Interphone Study 48, er det største multinationale studie, omhandlende sammenhæng imellem RF-EMF og kræfttumorer. Studiet startede i 2000 og blev afsluttet i Projektet blev finansieret af European Union (EU) og Union for International Cancer Control (UICC) og koordineret af IARC. Studierne bestod af en fælles kerneprotokol der blev anvendt af alle de deltagende lande 49. Det var derved samme interviews der skulle udføres, men de enkelte lande kunne have tilpasninger i forhold til tilgængelige ressourcer (som Danmarks CPR og CR). De deltagende lande var Australien, Canada, Danmark, Finland, Frakrige, Tyskland, Israel, Italien, Japan, New Zealand, Norge, Sverige og Storbritannien. Studiets resultater blev offentliggjort i en pressemeddelelse fra IARC d.17. maj og den endelige rapport til EU og IUCC ''IARC s Report to the Union for International Cancer Control (UICC) on the Interphone Study'', blev offentliggjort d Studiet er et interviewbaseret studie med 2765 personer, diagnosticeret med hjernekræft af typen Glioma, 2425 personer med diagnosticeret Meningioma, 1121 med Acoustic neuroma og 109 med Malignant parotid gland tumor. I alt blev 6420 diagnosticerede personer, og 7658 kontrolpersoner, interviewet om deres mobilforbrug, hyppighed, varighed, teleudbyder og til hvilken side af hovedet mobilen blev holdt, for at undersøge en mulig sammenhæng imellem mobilbrug og udvikling af kræfttumorer. Alle tumor tilfældene blev som en del af studiet, sammenholdt med en kontrolperson af samme alder, køn og bosættelsesområde. Tyskland havde to kontrolpersoner for 20

21 hver tumor case 52. Dette blev gjort for at identificere, om der var forskel imellem den diagnosticerede persons mobilforbrug, og kontrolpersonens. Resultat tog si således ud: '' Gliom og Meningioma; Samlet set, blev ingen stigning i risikoen for gliom eller Meningeom observeret ved brug af mobiltelefoner. Der var antydninger af en øget risiko for Glioma ved de højeste eksponeringer, men bias og fejl forhindre en kausal fortolkning. De mulige virkninger af langvarig kraftig brug af mobiltelefoner kræver yderligere undersøgelser'' 53 '' Acoustic neuroma; Der var ingen stigning i risikoen for Akustisk neuroma med regelmæssig brug af en mobiltelefon eller for brugere, der begyndte regelmæssig brug 10 år eller mere, før referencedatoen. De forhøjede odds ratio observeret på det højeste niveau af opkalds tid kan skyldes tilfældigheder, rapportering af bias eller en kausal effekt. Akustisk neuroma er normalt en langsomt voksende tumor, intervallet mellem indførelsen af mobiltelefoner og forekomsten af tumoren kan have været for kort til at observere en effekt, hvis der er en'' 54 The Interphone Study viser hermed ikke nogen tydelig sammenhæng imellem mobilbrug, og hjernetumorer. Opsummering IARC s arbejdsgruppe konkluderer at der kun er begrænset evidens for udvikling af kræft hos mennesker, og klassificere RF-EMF som kategori 2B (Mulig kræftfremkaldende for mennesker). 55 I det Danske cohort projekt, blev der ikke fundet nogen videnskabelige sammenhæng imellem udvikling af tumorer, og brug af mobiltelefoner, på trods at to opfølgninger. For nylig skrev WHO en Q&A, hvor der oplyses at flere forskere har fundet ændringer i hjernens aktivitet, reaktionstider og søvnmønstre. WHO beskriver, lig med IARC, at der på nuværende tidspunkt ikke er fundet en sammenhæng i mellem kræft og udsættelse for mobilstråler. Dog skal der foretages yderligere forskning for at klarlægge evt. andre effekter. 21

22 Hvad sker der når stråler rammer biologisk væv? I to uafhændelige Artikler Assessment of cytogenetic damage and oxidative stress in personnel occupationally exposed to the pulsed microwave radiation of marine radar equipment og Electromagnetic fields stress living cells, er der fundet celleskader i forbindelse med udsættelse for RF EMS. Såkaldte ikke-termiske, men biologiske effekter. Første artikel beskriver, hvordan man i forsøg, via blodanalyser i en eksponeret gruppe og en kontrol gruppe, har observeret cytogenetiske skader, ændringer i DNAet samt en øget mængde oxidativ stress, i gruppen der er eksponeret for stråler, fra marine radar. Radarerne den eksponerede gruppe udsættes for ombord, operere i frekvensområderne 3GHz, 5,5GHz og 9,4GHz, som de der bruges i handelsflåden. Oxidativ stress forekommer ved ubalance i kroppens celler ved overproduktion af stoffet Reactive Oxygen Species(ROS). ROS produceres i højere grad i forbindelse med ældning, men en øget mængde forekommer ved udsættelse for toksiske stoffer, og tilsyneladende udsættelse for stråling (Vera Garaj-Vrhovaca, 2010). '' Som konklusion, antyder de ovenover nævnte resultater, at pulserende mikrobølger fra arbejdsmiljøet kan være årsag til genetiske- og celle-skader, samt at oxidativt stress kan være en af de mulige mekanismer for DNA og celle skader, dette indikerer at biologiske effekter muligvis kan forekomme selv ved lav-niveau EM felter'' 56 I projektet Electromagnetic fields stress living cells, redegøres der for hvordan udsættelse for EMF stråling, aktivere den cellulære stressreaktion, en beskyttende mekanisme, og øget niveau af stress proteiner. Med andre ord stresses kroppen. Projektet viser også at EMF-energi i RF området kan føre til interaktioner med elektronerne i DNAet og heraf forårsage brud på DNA-strengene. (Martin Blank, 2009) Opsummering I projektet Assessment of cytogenetic damage and oxidative stress in personnel occupationally exposed to the pulsed microwave radiation of marine radar equipment er der observeret biologiske effekter på celler og DNA, som følge af udsættelse for EMF marine radar. Et andet projekt, Electromagnetic fields stress living cells, er der fundet brud på DNA-strenge og øgede stressproteiner ved udsættelse for EMF i RF området. 22

23 Grænseværdier for radarstråling I forbindelse med udarbejdelse af projektet, har det ikke været muligt at finde sikkerhedsafstand eller anbefalinger, for radar stråling. Dette er ikke angivet i radar manualerne, da det er op til det enkelte land at fastsætte regler på området, idet der kan være forskellige grænser i forskellige lande. ICNIRP Grænseværdier I 1999 anbefalede EU-kommissionen medlemslandene at anvende ICNIRP s grænseværdier. 57 Mange EU lande, heriblandt Danmark, anvender disse grænseværdier. Nogle lande har dog valgt ikke at følge ICNRIP s anbefalinger: Figur 4; Sammenligning af grænseværdier. 58 ICNIRP s anbefalinger, bygger på forsøg og beskytter udelukket mod termiske effekter i kroppen. Selv præsenterer ICNIRP de fastsatte grænser således: ''Kræft, som følge af langvarig udsættelse for EMF er ikke betragtet som værende fastslået, og således er disse retningslinjer baseret på kortsigtede, øjeblikkelige sundhedsmæssige effekter såsom stimulering af perifere nerver og muskler, stød og forbrændinger, forårsaget af berøring af ledende genstande, og forhøjede væv temperaturer som følge af absorption af energi under eksponering for EMF 59 23

24 På trods af at ICNIRP s grænseværdier er anerkendt af EU og anvendes af mange lande, har de fået meget kritik, da der i grænseværdierne ikke beskyttes imod de biologiske effekter. I referatet af folketingshøringen Sundhedsrisici ved mobiltelefoni, 10.marts 2004, var Siganette Kwee inviteret til at holde et oplæg, her citeres hun for følgende: Den nuværende sikkerhedsgrænse er baseret på forældede principper og alt for højt. Den blev udviklet af ingeniører og fysikere ud fra beregningerne på teoretiske modeller og ikke på levende mennesker. Ingeniørens sikkerhedsgrænse; Modellen er en pose med vand, sukker, salt, mm. Man beregner hvor meget stråling der skal til for at varme denne suppe 1 grad op. Her sætter man grænsen, og for en sikkerheds skyld sætter man grænseværdien 10 gange lavere. Fejl: mennesket er ikke en rund pose med suppe - modellen er død - mobiltelefonen virker ikke som en mikrobølgeovn. Ingeniører og fysikere kender meget til elektronik og elektromagnetisme, men ikke til biologi. 60 Da grænseværdierne er sat for to grupper, har det efter at have rettet henvendelse til Arbejdstilsynet, SST og SFS, ikke været muligt at afklare hvilken af de to, søfarende høre ind under. Baggrunden for vigtigheden af dette er der i ICNRIPs rapport FOR LIMITING EXPOSURE TO TIME VARYING ELECTRIC, MAGNETIC AND ELECTROMAGNETIC FIELDS (UP TO 300 GHZ) er benævnt to typer af grupperinger. 1. General Public 2. Occupational personel (personer udsat for stråling i erhvervssammenhæng/ arbejdspladsen.) For Occupational personel er grænseværdierne 20 gange højere, end grænseværdierne for den almene befolknings udsættelse for stråling. Grunden til dette er ifølge rapporten: ''Den erhvervsmæssigt eksponerede befolkning består af voksne, der generelt er udsat under kendte forhold, og er uddannet til at være opmærksomme på potentielle risici og træffe de nødvendige forholdsregler. Derimod omfatter den generelle befolkning, individer i alle aldre og af varierende sundhedstilstand, og kan omfatte særligt følsomme grupper eller enkeltpersoner'' 61 Og ifølge SST, Uddrag fra folketingshøringen Sundhedsrisici ved mobiltelefoni, 2004 : Der anvendes større sikkerhedsmargin for den almene befolkning end for dem, der er arbejdsmæssigt udsat for radiobølger. I arbejdssammenhæng er sikkerhedsmarginen beregnet til at skulle beskytte raske voksne mennesker, som er eksponeret som en nødvendig del af deres arbejde, og som er opmærksomme på arbejdsmæssige risici, samt hvor eventuelle påvirkninger fra arbejdsmiljøforholdene overvåges Da søfarende ikke uddannes i, eller informeres om, de sikkerhedsforanstaltninger/risici/ grænseværdier der er i forbindelse med radarstråling, som der henvises til af både SFS og ICNIRP, 24

25 for at indgå i kategorien occupaitional personel må man derfor gå ud fra at søfarende er i gruppen general public. Perioden for udsættelsen af occupational -gruppen, defineres i rapporten til en tidsperiode på maksimalt 6 minutter, heraf TIME VARYING EXPOTURE som er en del af rapportens titel, dette faktum er søfarende ligeledes heller ikke oplyst om. I forbindelse med dette skema i K-Bridge manualen, henvises ikke til ICNIRP s rapport, eller oplyses om gældende grænseværdier for ikke ioniserende stråling. Herved har den søfarende ikke noget at holde disse oplysninger, fra manualen, op imod. Som en relevant del af projektet, er det forsøgt oplyst om hvorvidt søfarende i den danske handelsflåde, er under betegnelsen General public eller Occupational personel. Herunder (se ffigur 5) ses forskellen i den anbefalede grænseværdi: Figur 5; Basic restrictions. 62 I forsøget på at afklare dette, er følgende kommunikationsveje forsøgt. Som det første blev der sendt en forespørgsel til SST, da det er disse, der anbefaler ICNRIP s grænseværdier til folketinget, og som på baggrund af dette, anvendes i Danmark 63. SST henviste til AT, da SST ikke fastsætter regler for arbejdsmiljøet. Da AT ikke foretager nogen form for restriktioner til søs, henviste de til SFS. SFS svarede, at dette ikke umiddelbart er noget der er reguleret i de danske regler, og henviste mig til Center for Maritime Sundhed og Samfund (CMSS). CMSS har ikke beskæftiget sig med radarstråling og henviste mig derfor til Sea Health (SH). SH havde ikke nogle oplysninger om dette, på trods af at de har haft en korrespondance med SFS om emnet, som de medsendte, men dog skulle betragtes som fortrolig. SH henviste mig tilbage til CMSS. For at illustrere kommunikationsvejen, ser den således ud; SST AT SFS Center for Maritime Sundhed og Samfund Sea Health Center for Maritime Sundhed og Samfund. Hermed er der, som SFS oplyste, ikke fastlagt hvilke sikkerhedsgrænser, søfarende skal overholde. Hvis søfarende som udgangspunkt skal anses som General public, bør disse da holde en betydelig større afstand til radarsenderne. 25

26 I Kongsbergs K-Bridge manual, ses følgende tabel; Figur 6: KONGSBERG K-Bridge manual 64 Tabellen angiver den strålingsintensitet, man kan forvente i givne afstande fra radaren, ud fra antennes højde. Kongsberg henviser ikke til hvilke lande de mener, med most countries. Ved forespørgslen om hvilke lande, de mener ved betegnelsen, svarede Kongsberg at de skriver deres manualer på baggrund af informationer, de har fået andetsteds fra. De henviste, derfor til at forespørgslen blev sendt enten til enten Sperry Marine eller Kevin Huges. Ved spørgsmål om hvilken af disse henvendelsen skulle rettes til, kom der intet svar. Heller ingen af de to radarproducenter Sperry Marine eller Kelvin Huges har sendt svar retur. Én af de, der er kritisk om ICNIRP s grænseværdier, er Siganette Kwee. I interviewet med Siganette Kwee, svarer hun på spørgsmålet om hvad der sker med cellerne når de bliver bestrålede ''Det er et stort spørgsmål. Det industrien siger, at det er så lav stråling, at man ikke bliver varmet op. Men der sker jo nogle andre ting. For det påvirker jo, det er ikke varmen sådan set, det påvirker jo nervecellerne. Og det værste er, at det er nerve cellerne der styrer hjernen, der går noget galt med signalerne. Det er ikke alene hjernekræft, for man får jo kræft alle mulige steder.'' 65 Da Siganette Kwee, ikke lægger skjul på sin holdninger til grænseværdierne, og flere gange i interviewet siger at de skal ned, er det åbenlyst at spørge, hvor hún mener grænseværdierne skal ligge. Hertil svarer hun ''Der er det jo svært at sige; De skal ligge dér. Men man skal sige, man skal kigge på de forsøg der er lavet, og så se dem med de laveste intensitet med skade, der skulle man sætte den.'' 66 Artiklen, Electromagnetic fields stress living cells, skrives der følgende om grænseværdierne: ''EMF forskning har vist, at den termiske standard, der bruges af agenturer til at måle sikkerheden er i bedste fald, er ufuldstændige, og i virkeligheden ikke beskyttende af potentielt skadelige ikketermiske effekter. Ikke-termiske ELF mekanismer er lige så effektive som termiske RF mekanismer, 26

27 i simulering af stress respons og andre beskyttende mekanismer. Den nuværende sikkerhedsstandard er baseret på termisk reaktion er grundlæggende forkert, og ikke beskyttende.'' 67 Opsummering Sikkerheds grænseværdier for radarstråling, er ikke fastsat til søs. I andre erhvervsmæssige sammenhæng, indgår arbejderne under ICNIRP s ''occupational personel'' og har derved en grænseværdi at forholde sig til. Artiklen, Electromagnetic fields stress living cells og Siganette Kwee, udtrykker enighed om at grænseværdierne er for høje, og burde sættes efter biologiske indvirkninger, såvel som de termiske. Sikkerhed ved Radaranlæg Health and Safety Executive (HSE) er Storbritanniens svar på arbejdstilsynet. HSE publicerede i maj 2011 et informationsblad, til havnearbejdere i Storbritanniens kommercielle havne, med titlen Ships radar in Port. Denne artikel beskriver problemstillingen, med civile skibe i kommercielle havne, når en radar forbliver tændt, imens skibet er fortøjet i havn. Bladet beskriver at en radar sender mod horisonten, og ikke normalt vil ramme skibets dæk. Dog kan strålerne reflekteres af kraner og havnebygninger. ''Der er ikke fundet nogen sammenhæng imellem sygdom og eksponering for mikrobølger på niveauer under ICNIRP anbefalingerne i Storbritannien, blandt kommunikation via mikrobølger og radar ingeniører i de væbnede styrker, elektronik, udsendelse eller i kommunikationsindustrien.'' 68 Informationsbladet hævder ligeledes at der under normale aktiviteter i kommercielle havne, ikke vil være signifikant risiko for eksponering fra marine radar. 69 Informationsbladet anbefaler følgende sikkerheds foranstaltninger i forbindelse arbejde i nærheden af en tændt radar Personer skal ikke være 'for' tæt på radaren. For tæt defineres her som et par metre. Hvis det er nødvendigt ar radaren er tændt skal den ikke stråle mod arbejdsområder i havnen, men i søens retning. Personer skal ikke kigge direkte på scanneren. Dette er skadeligt for øjnene. Personer skal ikke overse risikoen for at blive ramt af den roterende scanner (i standby) ved arbejde tæt på senderen. 70 I AT-vejledningen Sikkerhed ved radar anlæg 71, er det oplyst at der er udviklet Personel Protection Equipment (PPE), i form af små personbårne måleapparater, dosimetre, der giver alarm hvis grænseværdierne overskrides. 72 Dette er ikke noget man har på handelsflådens skibe. 27

28 Vejledningen beskriver følgende ''Hvis man alligevel rammes. I situationer med forhøjet risiko for at blive ramt af radarstråler kan man have et måleapparat, et såkaldt dosimeter, i lommen, og hvis det giver alarm, skal man flytte sig. Da radarstrålen ofte udsendes i et smalt, lodret bundt, kan man i første omgang forsøge at flytte sig til siden. Det samme galder, hvis man far følelsen af varme på den del af kroppen, der vender mod antennen eller hører klikkelyde eller summen. Det kan vare tegn på, at man rammes af radarstråler. Hvis man har pådraget sig en helbredsskade, som formodes at skyldes udsættelse for radarstråler, skal man søge lage, og den skal anmeldes som arbejdsskade'' Udover de nævnte tiltag, kan man altid anmode den vagthavende styrmand, om det er muligt, at sætte radaren på standby, imens der arbejdes i nærheden af radaren, da man ikke bør udsættes for unødig stråling. 73 Hvis ikke dette er muligt, kan arbejdet tilrettelægges sådan, at det udføres i rum sø og god sigtbarhed, hvor det er muligt at undværer radaren. Triangulering ICNIRP/ WHO/ EU/SST: Hvis ICNIRP grænseværdierne overholdes, er der ingen farer. IARC: EMF RF, klassificeres som 'muligvis kræftfremkaldende' da observerede indvirkninger i forskningen, ikke kan tilskrives tilfælde alene. Siganette Kwees: den tidligere forsker i bioelektromagnetisme og lektor på Aarhus universitet, holdning er at grænseværdierne er for høje. Nok beskyttes der mod termiske effekter, men ikke biologiske effekter. Forskning: Intet tyder på nuværende tidspunkt på nogen tydelig sammenhæng imellem udsættelse for Ikke ioniserende stråling og udvikling af kræft. I Interphone study, var der en mindre øgning af tilfælde af tumoren Glioma, men dette var ikke en signifikant stigning, og kan i følge rapporten tilskrives tilfælde. Dog er der i IARC s studie og efterfølgende rapport Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields, antydninger om andre effekter på processer, der kan have en indvirkning på udvikling af kræft. I de udvalgte projekter til dette projekt, er der enighed om at der at der er brug for mere forskning samt evt. yderligere opfølgninger på case-control studierne, med registrerede mobilbrugere og kræfthistorik. Der er fundet ændringer på arveanlæg, på cellestrukturer og DNA-brud, ved udsættelse for stråling fra marine radar i forskningsprojektet Assesment of cytogenetic damage and oxidative stress in personel occupationally exposed to pulsed microwave radiation of marine radar. I projektet Electromagnetic fields stress living cells, redegøres der for hvordan udsættelse for RF stråling, aktivere den cellulære stressreaktion der øger niveauet af stress proteiner. Projektet viser 28

29 også at EMF-energi i RF området kan føre til interaktioner, med elektronerne i DNAet og heraf forårsage brud på DNA-strengene. Projektet mener at ICNIRP s anvendte grænseværdier, er for høje og kan betegnes som ikke beskyttende. Opsummering På den ene side er det internationale samfunds holdning at hvis ICNIRP s grænseværdier, der er designet til at beskytte mod termiske effekter, overholdes, er der ingen farer. På den anden side er flere forskningsprojekter og forskere uenige i dette. Alle er enige om at der er brug for yderligere forskning. Metodekritik I den teoretiske dataindsamling, har det været svært at finde materiale, forskning og artikler specifikt om radar stråling. Dette har gjort at projektet er baseret på EMS RF i et mere generelt perspektiv. I søgningen på artikler var der var en stor begrænsning, i at statsbiblioteket og SDU ikke har adgang til alle artikler, og at nogle artikler kræver et bekosteligt abonnement eller universitetsgrad. Derved ville projektet om muligt have taget sig anderledes ud, hvis der havde været adgang til artikler, specifikt om marineradar. En anden fejlkilde kan skyldes manglende præcision ved søgningen i databasen. Det valgte teoretiske data, har på trods at dette, været tilstrækkeligt til at bibringe projektet et videnskabeligt fundament, i forhold til problematikken. I den empiriske dataindsamling, har det været svært at få svar på spørgsmål, som det er illustreret i kommunikationsveje under afsnittet ICNIRP s grænseværdier. Dette har været en ekstremt tidskrævende proces, idet der hele tiden har været et ubesvaret spørgsmål, som krævede et svar, samt tid, spildt på lang besvarelses tid. Der er udover disse, taget kontakt til radarproducenter, for at spørge ind til sikkerhedsinstrukser, samt specificering af strålingernes horisontale og vertikale retning og udbredelse, og elektrosmog, i forhold til ICNIRP s grænseværdier. Kongsberg svarede at de ikke kunne svare på spørgsmålet, da de skrev deres anbefalinger fra anden part, og henviste til Kelvin Huges eller Sperry Marine. Ingen af disse to svarede på henvendelsen. Mere vedholdenhed omkring det at indhente svarene, kunne måske have resulteret i et mere brugbart svar. Interview personen Siganette Kwee, var meget kritisk i sin omtale af ICNIRP s grænseværdier, og omtalte en telekommunikations industri som en der 'bestemmer spillereglerne'. Nogle af Siganette Kwee s udtalelser, bygger på forskningsprojekter hun var en del af i 1970'erne. Disse resultater har gjort hende til en ildsjæl og kritiker, der aktivt følger udviklingen. I interviewet med Siganette Kwee, kunne det af og til være svært at skelne videnskabelig evidens fra personlige holdninger. Det ville have været interessant at have haft flere interview respondenter med i projektet. CMSS der forsker i maritim sikkerhed og samfund, havde desværre ikke noget at bidrage med. Fra Sea Health, blev der indhentet en spændende artikel og korrespondance der desværre skal betragtes som fortrolig, og som der derfor ikke kan refereres til. 29

30 Konklusion Problemstillingerne i forbindelse med radarstråling, er igennem projektet diskuteret og belyst fra forskellige vinkler. I henhold til problemformuleringen kan det konkluderes at der på trods af utallige forskningsprojekter om EMS gennem tiden, stadig mangler et endegyldigt svar. Det har i forbindelse med informationssøgningen, ikke været muligt at finde forskningsprojekter der peger på sammenhæng imellem kræft og udsættelse for EMS, udover IARC s pressemeddelelse med kategorisering af RF EMS som ''muligvis kræftfremkaldende''. Der er dog artikler der beskriver en biologisk, ikke termisk effekt på celler og DNA samt øgning af oxiativ stress i kroppen. I forhold til radarmanualernes oplyste eksponeringsskema, mangler der oplysninger om grænseværdier for stråling. Disse grænseværdier skal være oplyste, for at imødekomme usikkerheden der mødes ombord. Så længe der efterspørges mere forskning på området, er det anbefalelsesværdigt at tage sine forholdsregler i forbindelse med radarstråling. Perspektivering Der synes enighed om, fra flere sider, at der bør forskes mere i de mulige biologiske effekter af RF EMS. Reglerne om arbejdsmiljø til søs, udstedes af SFS og findes i bekendtgørelse nr af 11. december 2009, i Meddelelser fra SFS, A - teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe. I nævnte bekendtgørelse, findes der ikke nogen grænseværdi for radarstråling. Således er området, ikke umiddelbart reguleret i danske regler. SFS burde derfor enten anbefale eller udarbejde, en vejledning for sikkerhed ved radar anlæg til søs, indtil yderligere forskning kan konkludere at strålingen er ufarlige. Herudover skal søfarende vide hvilken eksponerings gruppe de hører under i ICNIRP s grænseværdier for ikke ioniserende stråling, idet dette er vigtig information i henhold til arbejdssikkerheden og risikoanalyser. Yderligere forskning i biologiske effekter, kan bidrage med brugbar information og til en mulig afklaring af sikkerheden, ved udsættelse for radar stråling. Yderligere forskning i oxidativ stress, celle- og DNA-skader, der er tidlige biologiske effekter ved eksponering af EMS, kan være medvirkende til større forsigtighed, og gøre det muligt for den søfarende at træffe beslutninger ud fra et dokumenteret videnskabeligt grundlag. Det kunne være en ide at inddrage de søfarende i disse undersøgelser, hvilket kunne gøres ved en blodprøve i forbindelse med fornyelse af sundhedsbevis, hver fjerde år ved søfartslægen. 30

31 Litteraturliste og Kildeangivelse Bøger Andersen, Ib (2008). Den Skinbarlige Virkelighed -vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur.(Bog) Kvale & Brinkman (2009) Interview Introduktion til et håndværk. 2. udg. Gyldendal Akademisk (Bog) Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen (2008) Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udg. Samfundslitteratur. (Bog) Toft, Trine (2012) Informationssøgning til bachelorprojektet. 1. udg. Samfunds-litteratur (Bog) Artikler IARC: Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fi elds. I: IARC Monographs nr. Vol 12, , Sektion: Oncology, s. 1-3 (Artikel) International Agency for Research on Cancer: IARC Classifies Radiofrequency electromagnetic fields as possible carcinogenic to humans. I: WHO nr. 208, , s. 1-2 (Artikel) Joachim Schüz, R. J. (2006). Cellular Telephone Use and Cancer Risk: Update of a Nationwide Danish Cohort. Journal of the National Cancer Institute. Martin Blank, R. G. (2009). Electromagnetic fields stress living cells. Elsevir. Szumilas, Magdalena: Explaining Odds Ratio. I: Journal of the Canadian Academy of Child and Adolescent Psychiatry nr. 19(3), , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Vera Garaj-Vrhovaca,. G.-M. (2010). Assessment of cytogenetic damage and oxidative stress in personnel occupationally exposed to the pulsed microwave radiation of marine radar equipment. Wild,Dr Christopher: IARC Report to the Union for International Cancer Control (UICC) on the Interphone Study. I: WHO, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Publikationer Arbejdsskadestyrelsen. ( ). Arbejdsskadestyrelsen. Hentede fra ask: United Kongdom, gov, Health and Safety Executive: Informations Sheet

32 Rapporter Christina Funch Lassen, J. H. (2007). Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret. København Ø: Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. IARC. (2011). Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields. Lyon: International Agency for Research on Cancer. ICNIRP. (1998). ICNIRP GUIDELINES FOR LIMITING EXPOSURE TO TIME VARYING ELECTRIC, MAGNETIC AND ELECTROMAGNETIC FIELDS (UP TO 300 GHZ). ICNIRP PUBLICATION, HEALTH PHYSICS 74 (4): ; Internetsider Arbejdstilsynet: At-vejledning, Ikke-ioniserende stråling. Udgivet af Arbejdstilsynet. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) ASK: Tema om ''radarsager''. Udgivet af Arbejdsskadestyrelsen. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Bar-service: Branchevejledning, Radaranlæg -undgå risiko. Udgivet af Branchemiljørådet. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Den store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Radar (Historie). Udgivet af Gyldendal. Sidst opdateret: Internetadresse: fik_og_kommunikation/antenner_og_b%c3%b8lger/radar/radar_(historie)?highlight=radar - Besøgt d (Internet) Den store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Radar (Historie). Udgivet af Gyldendal. Sidst opdateret: Internetadresse: C3%A6rv%C3%A6sen_generelt/kadet?highlight=kadet - Besøgt d (Internet) DR: Stråling fra radar. Udgivet af DR Nyheder. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Europa.eu: COUNCIL RECOMMENDATION on the limitation of exposure of the general public to electromagnetic fields (0 Hz to 300 GHz. Udgivet af Official Journal of the European Communities. Sidst opdateret:

33 Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Howstuffworks: How Radar Works. Udgivet af Marshall Brain. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) IMO: ISM Code and Guidelines on Implementation of the ISM Code Udgivet af IMO. Sidst opdateret: Internetadresse: ode.aspx - Besøgt d (Internet) Interphone, IARC: THE INTERPHONE STUDY, Main results. Udgivet af WHO. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Physiology Columbia: Department of Physiology and Cellular Biophysics. Udgivet af Columbia University Medical Center. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Standardized Incidence Ratios. Udgivet af New Jersey Department of Health & Senior Services Cancer Epidemiology Services. Sidst opdateret: Internetadresse: _lakes_fs_sir.pdf - Besøgt d (Internet) Sundhedsstyrelsen: Mobilstråling og trådløse netværk. Udgivet af Sundhedsstyrelsen. Sidst opdateret: Internetadresse: B288FC46B.ashx - Besøgt d (Internet) Sundhedsstyrelsen: Stråleguiden, Ioniserende stråling, Udgivet af Sundhedsstyrelsen. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Sundhedsstyrelsen: Udsættelse for radiofrekvente elektromagnetiske felter (REMF). Udgivet af Sundhedsstyrelsen. Sidst opdateret: Internetadresse: hx - Besøgt d (Internet) SSI: Cancerregisteret. Udgivet af Statens Serum Institut. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 33

34 SDU: Peer review. Udgivet af Johan A.Wallin. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Tekno: Sundhedsrisici ved mobiltelefoni, Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget. Udgivet af Teknologirådet. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) WHO: What are the health risks associated with mobile phones and their base stations?. Udgivet af World Health Organisation. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 34

35 Referencer DR Nyheder , Stråling fra Radar. 3 International Safety Management Code 2010, part. 1.4, 2. 4 International Safety Management Code 2010, part Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi; Apoptose. 6 State og New Jersey, Department of health, Facts sheet; Explanation of Standardized Incidence Ratios. 7 Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi; Kohortundersøgelse. 8 Szumilas M Explaining Odds ratio. Journal of the Canadian Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 19, Assessment of cytogenetic damage and oxidative stress in personnel occupationally exposed to the pulsed microwave radiation of marine radar equipment. s State og New Jersey, Department of health, Facts sheet; Explanation of Standardized Incidence Ratios. 11 Toft, Trine (2012); Informationssøgning til bachelorprojektet (1. Udg. S. 34) 12 Syddansk Universitet, Vejledning; Peer review. 13 SST, Notat; Udsættelse for radiofrekvent elektromagnetiske felter (EMF). 14 Arbejdstilsynet, At-Vejledning om ikke ioniserende stråling. 15 Columbia University Medical Center, Faculty profile; Martin Blank Ph.D Andersen, Ib (2008); Den Skinbarlige Virkelighed (4.udg S. 169) 19 Andersen, Ib (2008); Den Skinbarlige Virkelighed (4.udg S. 151) 20 Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi; Elektromagnetisk stråling. 21 SST, STRÅLEGUIDEN, Ioniserende stråling. s Branchearbejdsmiljørådets brancevejledning; Radaranlæg -Udgå risiko. s SST, Mobilstråling og trådløse netværk. Ikke ioniserende stråling. 24 SST, STRÅLEGUIDEN, Ioniserende stråling. s SST, STRÅLEGUIDEN, Ioniserende stråling. s Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi; Radar (historie) 27 Bekendtgørelse om vagthold i skibe (Vagtholdsbekendtgørelsen), BEK nr 1758 af 22/12/ DR Nyheder , Stråling fra Radar. 29 Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, Tema om Radarsager. 30 Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, Tema om Radarsager. 31 Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, Tema om Radarsager Arbejdstilsynets AT Vejledning D Ikke ioniserende stråling. 34 IACS, About WHO, IACS, Press Release no208, IARC CLASSIFIES RADIOFREQUENCY ELECTROMAGNETIC FIELDS AS POSSIBLY CARCINOGENIC TO HUMANS. Se. Bilag 1, citat nr Statens Serum Institut, Sundhedsdate og IT, Cancerregisteret. 40 ''Cellular Telephones and Cancer a Nationwide Cohort Study in Denmark'' s.1. Se. Bilag 1, citat nr ''Cellular Telephone Use and Cancer Risk: Update of a Nationwide Danish Cohort'' s.1. Bilag 1, citat nr ''Pooled analysis of case-control studies on malignant brain tumours and the use of mobile and cordless phones including living and deceased subjects'' INTERNATIONAL JOURNAL OF ONCOLOGY 38: , ''Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields'' s.1 Bilag 1, citat nr ''Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields'' s.1 Bilag 1, citat nr Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields s.2 Bilag 1, citat nr

36 47 WHO, Online Q&A nr.30, 20 September 2013, What are the health risks associated with mobile phones and their base stations? Bilag 1, citat nr WHO; IACS PRESS RELEASE N O 200; Interphone study reports on mobile phone use and brain cancer risk. s WHO; IARC Report to the Union for International Cancer Control (UICC) on the Interphone Study. s WHO; IARC Report to the Union for International Cancer Control (UICC) on the Interphone Study. s.5. Bilag 2, citat nr WHO; IARC Report to the Union for International Cancer Control (UICC) on the Interphone Study. s.5. Bilag 2, citat nr Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields s.2 56 Assessment of cytogenetic damage and oxidative stress in personnel occupationally exposed to the pulsed microwave radiation of marine radar equipment. Bilag 2, citat nr Official Journal of the European Communities, Council Recommendation of 12July1999 on the limiting exposure of the general public to electromagnetic fields (0 Hz to 300 GHz) d Figur Sundhedsrisici ved mobiltelefoni, Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 10 marts ICNIRP; 'FOR LIMITING EXPOSURE TO TIME VARYING ELECTRIC, MAGNETIC AND ELECTROMAGNETIC FIELDS (UP TO 300 GHz) s ICNIRP; 'FOR LIMITING EXPOSURE TO TIME VARYING ELECTRIC, MAGNETIC AND ELECTROMAGNETIC FIELDS (UP TO 300 GHz) s Sundhedsrisici ved mobiltelefoni, Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 10 marts s Kongsberg K-Bridge radar, Operator manual, Oktober s Interview med Sianette Kwee KL Silkeborg. Se Bilag? s Interview med Sianette Kwee KL Silkeborg. Se Bilag? s Electromagnetic fields stress living cells, s. 5. Se Bilag? citat nr Health and Safety, Information sheet; Executive Ships radar in port. s.2. Se Bilag? citat nr Health and Safety, Information sheet; Executive Ships radar in port. s Health and Safety, Information sheet; Executive Ships radar in port. s Branchearbejdsmiljørådets, Branchevejledning; Radaranlæg, undgå risiko. 1. udgave, 1. oplag, Branchearbejdsmiljørådets, Branchevejledning; Radaranlæg, undgå risiko. 1. udgave, 1. oplag, s. 73 Branchearbejdsmiljørådets, Branchevejledning; Radaranlæg, undgå risiko. 1. udgave, 1. oplag, s

37 Bilagsliste Bilag 1 Interview med Siganette Kwee...38 Bilag 2 Citater på originalsprog

38 Bilag 1, Interview med Siganette Kwee KL Silkeborg. C; Christina Stephanie Andersson S; Siganette Kwee C; Jeg har jo lavet de her 11spørgsmål som jeg håber du kan svare på. Det første er; 1. På de danske handelskibe er der stor uenighed om, om radarstråler er farlige eller ej. Den ene halvdel siger de er farlige og den anden halvdel siger at de ikke er farlige. Og jeg skal måske lige nævne at i nogle af de radar manualer der er ombord, står det at man kan stå lige ved siden af radaren uden at det er farligt, der står faktisk at man må modtage 100Watt pr m2, og det er jo langt højere end grænseværdierne på 10W/m2. S; Hvor ved de det fra? C; Det har jeg forsøgt at få svar på, jeg har spurgt; Hvad henviser i til?. S; Alle de her grænseværdier de er lavet kunstige. De er ikke lavet på levende mennesker eller dyr. Man har sagt, at de er farlige hvis de kan opvarme over en grad. Så de har taget en pose med vand og bestrålet den. Men mennesker er jo ikke en pose med vand. Alt de beregner, og grænseværdierne, de er baseret på de der poser med vand. Hvor meget der skal til for at få den en grad op. Og det kører de stadigvæk med. Og sagen er den, at før vi kom ind som biologer så var der ingeniører, og ingeniører har overhovedet ikke forstand på biologi, så de lavede de der modeller og udregninger. Og hvis man begynder at tale om biologien så...(mumlen) C; Så de kigger kun på de termiske virkninger, de kigger ikke på cellerne? S; Nej de har slet ikke forstand på hvordan. Hvad ved en ingeniør om det? de ved jo ikke noget, de er jo fysikere og ingeniører og sådan noget. Det er sådan de (grænseværdierne) er blevet til. Det er jo kun teknisk, og hvis man ikke ligefrem bliver brændt op så er det ufarligt. C; Jeg synes, at det er utroligt at den her grænseværdi der er henvist til i radarmanualen, er 10gange højere end den normale, som du mener er for høj i forvejen. Der står at de fleste lande anerkender at der ikke er nogen signifikant farer. Men jeg kan ikke få at vide hvor det kommer fra. Hvad det er for nogle lande der siger det. S; Det er en der siger det, så siger de det til den næste og så går historien bare. S; Jeg kan huske at for længe siden, der er der nogen der har fået erstatning, fordi det viste sig at de fik det dårligt og fik kræft. 38

39 C; Det kan man se på arbejdsskadestyrelsen, at nogle har fået, men det er mennesker fra militæret. S; Der er også det med radar fra politiet. De bruger radar til at spore folk, der kører for stærkt. Politiet skriver hele tiden, de skal jo have radioer på sig, og jeg har fået en henvendelse fra en, der skal jo hele tiden være mulighed, for at få fat på dem. Og derfor skulle de hele tiden gå med denne her, det var de rigtig kede af. De sagde; Vi vil gerne have børn. Det var unge mænd. C; Det er utroligt, at det går igen, det med at hvis man udsættes for disse stråler, så kan man ikke få børn. S; Jamen er er bevist! Især for mænd, at deres sædkvalitet den går lang ned. Det er der lavet forsøg på. (mumlen)... hvis journalister skriver om det, så har de ikke deres stilling mere. De vil jo gerne have deres arbejde, og i disse tider, hvor der er så stor arbejdsløshed, så er det svært og det er arbejdsgiveren der bestemmer. C; Næste spørgsmål er; En joke til søs som man ofte hører er at hvis man står tæt på radar senderen så kan man ikke få børn. Og det var det du lige talte om, at der faktisk er lavet forskningsprojekter om at det faktisk forringer mænds sædkvalitet. S; Og man taler kun om mobilstråler, men radar stråler er jo lige så slemme, man står jo tæt, og man står jo hele dagen på et skib. Og så skal grænseværdierne altså ned... C; Og måske lave en form for sikkerhedsforanstaltninger. S; Ja for de mennesker der arbejder med det. De skal jo have en vis styrke, for at kunne virke i et vist område. Når du er ved tandlægen, så springer tandlægen jo udenfor og trykker på en knap og patienten ligger der i strålingen ikke, og sådan noget kunne man også gøre med radar. Man kunne sige at der er nogle områder hvor folk ikke skal gå ind. C; Senderne sidder jo helt oppe på toppen af skibet, og det er dér nogle mennesker går op og går rundt der oppe. S; De der teknikere, der arbejder med mobiltelefoner og som går op og stiller på tingene, de får kræft. C; Har radar stråler nogle sundhedsmæssige effekt på mennesker? S; Jamen det har vi sådan set talt om, og det har de jo, og som sagt for mange år side, jeg kan ikke finde det, der var der folk som kom og klagede og de havde fået kræft og de fik erstatning. Så skaden er anerkendt. Ellers kunne de jo ikke få erstatning. C; Vil du beskrive kort hvad det er der sker når man udsættes for de her stråler. I vævet. 39

40 S; Det er et stort spørgsmål. Det industrien siger, at det er så lav stråling, at man ikke bliver varmet op. Men der sker jo nogle andre ting. For det påvirker jo, det er ikke varmen sådan set, det påvirker jo nervecellerne. Og det værste er, at det er nerve cellerne der styrer hjernen, der går noget galt med signalerne. Det er ikke alene hjernekræft, for man får jo kræft alle mulige steder. C; Men det er mest hjernekræft der kigges på i diverse studier? S; De kigger på hjernekræft i forbindelse med mobiltelefoner. Men hvis man ser, der findes jo et hav af artikler, der viser påvirkninger af organer og leveren og hjertet. Hjertet er ret udsat. For der er mange der hvis de kommer væk, så har de pludselig ikke dårlig hjerte mere. Det er de elektriske signaler der bliver forstyrret af de der mobiltelefoner. Hvordan det virker, langt langt nede... Der er jo mange andre ting end kræft. Det begynder med at de har det dårligt, de har hovedpine og susen for ørene. Og kræft får man først lang tid efter. Kræft udvikler sig først 10 år senere! C; Så er det vel også svært at kæde det sammen? S; Hvis det er efter 10år, så siger de 'der er sket så meget andet'. Det værste er, vi siger at børn og unge mennesker skal holde sig væk, for på dem virker det kraftigere en det gør på voksne mennesker, og deres hjerne er ikke udviklet færdig før de er 16år, nu er der så nogle der siger at det er helt op til 30år, før der sker noget. Hvis man begynder at gøre noget med det, så sker der noget med de der bølger, hjernebølger og man kan få hjernekræft. Men der er jo mange andre former for kræft. Men nu kigger man mest på hjernekræft. C; Nu har jeg set mange studier, for eksempel; The Interphone study, har du læst det? S; Det sidste resultat der kom ud for 2år siden, der siger de jo at det er kræftfremkaldende. C; IASC har været inde og kategorisere det som muligvis kræftfremkaldende. S; Ja og WHO siger det, det står i deres papirer at det er altså kræftfremkaldende. Og de siger ikke engang ved hvilken styrke, de siger bare at strålingen er kræftfremkaldende. Og det er jo det samme for radar stråler de ligger jo alle sammen i det samme bølgeområde. På et skib er man jo vel egentlig udsat døgnet rundt. S; Det er ligesom folk der klager over de der master (mobilmaster) de kører jo hele tiden, dem kan man jo ikke slukke for. En telefon, der kan man selv bestemme. Vil man bruge den eller vil man ikke bruge den. C; De grænseværdier vi bruger i Danmark, det er ICNIRPs grænseværdier, og de anbefaler for den almene befolkning at de maksimum må udsættes for 10W/m2, og din holdning til dem er? S; De er for høje, altså de skal lavere ned. Og det er fordi det er ingeniør, og igen så er det den pose med vand der bliver varmet op. 40

41 C; Hvor langt ned vil du så synes de skulle ned? S; Da vi begyndte at lave forsøg gik vi langt ned, vi gik så langt ned at vi sagde det må være den stråling der kommer fra masterne når man er; så og så langt væk. Og så viste det sig at der var noget. Først troede vi heller ikke der var noget. Jeg har jo altid beskæftiget mig med elektricitet og elektronik i biologiske processer. Og så begyndte folk på kongresserne, at der var nogen der havde fundet noget. Og jeg grinte og sagde, det tror jeg ikke på. Men så mødte jeg en ingeniør oppe fra Ålborg universitet, og han var rigtig god til teknik. Og så sagde jeg; Jeg er biolog og jeg laver cellearbejde, og jeg kigger på hvordan cellerne vokser og hvad der påvirker vækst. Hvis du kan lave et apparat, som kunne stråle og lige give den stråling vi også er udsat for fra master, så bestråler vi cellerne og så kigger vi på hvad der sker med de celler. Jamen det ville han godt, og vi lavede mange forsøg. Det to flere måneder. Det var så blindeforsøg så man ved ikke 'hvad det er det gør'. Da vi havde rigtig mange sagde vi; Nu bryder vi koden, så vi kan se dem der har fået skade, og ved hvilken styrke. Og så kunne du godt se, der faldt vi ned af stolen, for det viste sig hele vejen, nogle steder var det 100% skader eller ændringer i celle væksten. Vi kiggede også på cellevæksten. C; Det er langt under den fastsatte grænseværdi. S; Ja det er under den grænse. Og da jeg første gang var på kongres og fortalte, så grinte de af mig. Men der sad jo også kun ingeniører og fysikere som ikke havde forstand på det. Og så blev de ret så mopset da jeg sagde, at de fysikere og ingeniører ikke havde forstand på det. Vi skulle lade dem lave de forsøg. Efterhånden kom der virkelig mange forsøg, det er det man siger, med lav stråling og lav intensitet, de gav også skader. Så det er vedtaget i dag, at der kommer skader ved meget lav, man behøver ikke komme derop hvor man koger det hele. Danmark er det værste land, det er det land der har de fleste mobiltelefoner og alle skal være med, i det sidste nye. Jeg har engang sagt, at jeg synes simpelthen man har udsat Danmark som en slags forsøgsland og man har sagt; Hvad sker der med de mennesker. Nej, med som sagt så er det industrien der bestemmer det hele. Jeg mener der er lavet sådan nogle statistikker, og man kan se at de der er betalt af industrien de siger at der aldrig er noget farligt. Og så er der dem der selv betaler af egen lomme, de kan godt finde noget. C; Jeg havde lige et spørgsmål, men nu forsvandt det. Det kan være det kommer tilbage. Jo! Jeg har studset over det her; for den almene befolkning er grænseværdien 10W/m2 men for de mennesker der udsættes for det igennem deres arbejde der er den 5x højere, 50W/m2.. S; Skulle det være en anden slags mennesker da? C; De arbejder jo med det. Og måske udsættes de for de her 5xhøjere grænseværdi hver eneste dag. S; Jamen det er jo fordi de (Strålingsmængden) ikke kan komme længere ned, vel? Så har de sat det sådan, ikke fordi det er en anden slags race. (griner) 41

42 C; Det der undre mig, er så at vi på skibene så må udsættes for 100W/m2 73, det er jo 10x højere. (end grænseværdien for almen befolkningen) S; Den ligger jo der. Og man kan åbenbart ikke komme længere ned. Jamen det siger de. Men det hele drejer sig om, de skal jo finde nogle andre måder og tage det, i stedet for. Det bliver jo selvfølgelig dyrere. C; Ellers skulle man måske prøve at beskytte de folk der arbejder med det. Man må kunne lave noget reflekterende. S; Det findes noget til de der er el-overfølsomme. Men det er meget svært. Det er meget besværligt. De har noget specielt tøj de kan gå i. C; Ja med sølvtråde i? S; Ja med sølvtråde i. (mumlen) Det er meget mærkeligt med det der beskyttelse. Der kommer også folk med opfindelser, og jeg har ikke set noget der virker. Så siger de det virker, men når der gå noget tid, så virker det pludselig ikke mere. Virkningen bliver mere overfølsom. Så det er industriens opgave at gøre noget ved det. Ellers skal de bruge nogle andre stråler. C; Øh.. Det næste spørgsmål har vi snakket om. Det var spørgsmålet hvor jeg spurgte om hvis du skulle komme med nogle anbefalinger til nogle andre grænseværdier for mennesker og der har du sagt at de skulle i hvert fald være markant lavere end de er nu. S; Ja og der er det jo svært at sige; De skal ligge dér. Men man skal sige, man skal kigge på de forsøg der er avet og så se dem med de laveste intensitet, med skade der skulle man sætte den der. (Mumlen) Man skal komme så tæt som muligt på de grænser hvor der sker skade. C; Hvis du skal nævne nogle forskningsprojekter, hvis resultater har gjort størst indtryk på dig. Kan du nævne et par? C; Det er spørgsmål nr.8. ( Siganette har ikke fået printet spørgsmål no 8 ud) (Jeg gentager spørgsmålet) C; Vi kan også springe no. 8 over. S; Ja for de er selvfølgelige lige slemme alle sammen. Men altså, det er det der har sat det hele i gang. Det var at man fandt nogle skader ved sådan nogle lave nogen. Det der er sørgeligt, er den kollega jeg har på Ålborg universitet, han har side han var færdig, siden har var 25 eller sådan noget, siddet foran de store apparater der afgiver stråler. Og han døde som 40 årig af kræft. Af leverkræft. Han har familie og det hele. Det er virkelig sørgeligt. Og siden har jeg hørt om andre der også har arbejdet med det, som også er døde af kræft. Han sad foran apparaterne lige fra han 42

43 var 25, og da jeg hørte det sagde jeg, Jeg skal ikke, jeg går et andet sted hen. Bare man er langt nok væk, så sker der ikke noget. C; Jamen man kan jo heller ikke mærke det? S; Nej nej. Det er kun den der gruppe af mennesker der er el-overfølsomme de kan mærke det. De får ondt i hovedet og får susen for ørene, men vi andre vi kan ikke mærke det. Ikke før det er sket. C; Det er vel også derfor folk tænker at det ikke er farligt. Man kan jo ikke mærke det og man kan ikke se det. S; Nej. Det værste er, nu siger vi jo at børn skal holde sig væk, da deres hjerne ikke er fuldt udviklet. Men det gør de jo ikke alligevel. Spædbørn får jo smidt mobiltelefoner, eller en baby alarm ned og det er jo lige så slemt. Jeg skulle engang holde et foredrag, og der kom, fra den ene side industrien, men det var en teknikker, og vi snakkede og han sagde, ''Ved du hvad. For sjov skyld gik jeg rundt og målte, og jeg målte også ved mit barn. Der var sådan en babyalarm og da jeg så hvor stor stråling der var, det er faktisk højere end mobiltelefoner, så smed jeg den ud'' sagde han. Og det er det samme stråler, som ved mobiltelefoner. Men han siger at de var endnu stærkere. Og hvis han som teknikker, der er betalt af TeleDanmark, eller hvem det nu ellers er, hvis han siger det, så er der noget om, at man bør være bekymret. C; Så hvis han ikke vil... S; Have det liggende ved sit eget barn. C; Så må han jo tro, at det ikke er så ufarligt som det siges. I min research har jeg fundet, at stort set alle lande i Europa siger, at de her stråler ikke er farlige. Der er forskningsprojekter som The Interphone Study, der siger EMS ikke er farligt. Men det er jo kategoriseret som muligvis kræftfremkaldende, men det ladet til at stort set hele det internationale samfund er enige om det ikke er farligt. S; Der var et projekt, ikke Interphone, som kørte over hele Europa hvor mange laboratorier var med i grupper. De skulle undersøge de der skader, på kræft, imunforsvaret og alt muligt. Hvilken indflydelse det havde på de der. Og de vidste ikke hvad de lavede, der var kun et sted nede i Schweiz hvor de havde koden, så folk ikke vidste hvad de gik og lavede. Det var først efter, og det gik i mange år, industrien synes det var en god ide og ville gerne støtte det, og de gav lidt penge til projektet. Da det så havde kørt to år eller (mumlen) ham der stod for det troede heller ikke der var nogen skade, han sad ved siden af da jeg holdt et foredrag, han fortalte mig, at da de så fandt (mumlen). Da der var gået to år så brød de koden, for at se hvor meget det var og hvilken skade, og så sagde han; ''Jeg faldt også ned fra min stol'' for der var skader alle vegne. Det var både kræft, 43

44 immunforsvaret og alt mulige skader. De var der alle sammen. Og det sagde han, da han gik rundt og fortalte om hvor farligt det var. Det synes industrien ikke om, de havde jo givet penge til det. Så sagde de (industrien); ''I må ikke publicere det!'' Når man laver sådan et videnskabeligt arbejde så er det jo meningen at man skal publicere det i et videnskabeligt tidsskrift når andre har læst det. De sagde (industrien) ''Vi har givet penge til det, så i må ikke publicere det'' Men de har altså fundet ud af, du ved næsten under bordet, så publicere de via s små bider, men ikke det hele. C; Det lyder utroligt. S; Ja det er det... Men ham der som stod for det, som til at begynde med slet ikke troede på det, han er blevet ivrig og han er en der går rundt nu og fortæller og forsøger at få penge, men det eneste der har penge det er industrien, almindelige har ikke. S; Jamen ham kan du da sikkert, ja nu skal jeg finde det der, men han vil sikkert gerne snakke om det. C; Det ville være rigtig fint hvis jeg kan få . S; Tilfældigvis da jeg var til kongres og holde foredrag, fordi jeg vidste der var skade ved meget meget 'lave', så sagde han; ''jamen det er da fantastisk, du skal være med næste gang vi laver såden et'' men de fik aldrig penge til at lave et nyt opfølgende. ''Så skal du være med'' sagde han. C; Nå, men de har ikke at få penge til det? S; Nej. Sianette forlader stuen. Sianette kommer tilbage, lægger en bog på bordet og fortsætter. S; Nå men det der gjorde mest indtryk på mig, for jeg vidste jo ikke så meget om det før, og da vi så lavede det der forsøg sammen med ham der fra Ålborg, så fik jeg så mange mails, fra utrolig mange mennesker. Og jeg blev forbavset for jeg vidste jo slet ikke, der var lavet så meget. Øh. Hende der (Sianette peger på bogen) det er en svensk journalist (Mona Nielsson). Hun er en kritisk journalist. Men jeg ved ikke om du kan få den bog. Den er virkelig god, fordi hun fortæller hele baggrunden, og hvordan regeringeringen er involveret i det der. Da hun ville genoptrykke den, blev det forbudt.. C; Virkelig? S; Ja. C; Jeg har kigget efter den bog men jeg kan ikke finde den. 44

45 S; Jeg har desværre, da jeg fik flere givet dem væk. Så det er nok den eneste. Jeg har den på en fil. Hvis jeg kan finde den kan jeg sende den. Den er virkelig god og let læselig selvom den er på svensk. C; Ja? Jeg har nemlig ledt efter den. S; Nå har du det. C; Ja S; Det er en af de gode bøger. Jeg mener at jeg har den, nu skal jeg lige se om jeg kan finde den. hun sendte den til mig da det var blevet forbudt at genoptrykke den. C; Hun måtte ikke genoptrykke den? S; Nej, og forlaget blev lukket. Altså dem der ville genoptrykke den. Det kunne de ikke. C; Det lyder næsten som en stor mafia. S; Jamen det er det! Og de har simpelthen så mange penge, du kan aldrig vinde! Da jeg startede sagde de alle til mig ''de'' (industrien) har simpelthen så mange penge du kan aldrig vinde. C; Nå? S; Men man gør det alligevel. C; Man forsøger alligevel? S; Ja det gør man da. Det siger jeg altid. Man skal kunne se sig selv i øjnene om morgenen. C; Er du nogensinde blevet tilbudt penge? S; Nej. ikke sådan. Men en anden, jeg sad ved siden af til et møde, under en frokost, ved siden af direktøren for SIEMENS. Og han sagde ''Jeg kender dig godt. Hvad du står for, du tror det er farligt'' SIEMENS havde jo også en masse mobiltelefoner. Så sagde han til mig ''Den dag man finder ud af at det er farligt så trækker SIEMENS sig ud af det. For vi har andre ting vi kan tjene penge på''. Så gik der nogle år, så solgte SIEMENS alt sin mobiltelefoner til Nokia. Så gik de væk og slog sig ned på de der vindmøller. Og nu har Finland fået Nokia væk (Nokia blev solgt til Microsoft 3.september, 2013), og SIEMENS er der slet ikke mere. C; Okay. S; Jamen det jeg vil sige er, industrien ved det godt. Men de skal jo ikke indrømme det. De har også massere af patenter vedrørende beskyttelse, liggende i skuffen, for at sikre sig den dag der sker noget. For de vil jo få en kæmpe erstatningssag. Det er ligesom med rygning og tobak. De 45

46 siger ''Vi har lært af tobaksindustrien hvad vi skal gøre'' Man skal dække sine spor, hele tiden. Så det er det de gør. Så derfor bliver det svært at køre en sag. Der er nogle i USA der virkelig har brugt mange penge fordi der er nogen, der blev tvunget til, som har arbejdet i mobilindustrien, blandt andet i Sverige, han blev så syg. Han blev tvundet til at teste og snakke i mobiltelefon hver dag. C; Han blev syg af det? S; Ja han blev så syg, at han måtte opgive sit arbejde. Det var vist Ericsson. Han kunne slet ikke tåle mere. Han har det simpelthen så dårligt, han ved utrolig meget for han har samlet alt der findes. Nu er han flyttet langt ind i de Svenske skove hvor der ikke er nogen stråling. Men det er jo svært efterhånden. Her i Danmark er der ikke nogen steder efterhånden, i dette lille land og så med stråling. C; Nej, for når man kigger på et kort så er der jo master alle steder. S; Ja også ved hver benzinstation, så det er jo næsten umuligt. Men i Sverige er der nogle steder. C; der har de også nogle store skove. S; Ja og de gør også noget ud af det. Der er det vist anerkendt som en sygdom eller som en senskade. De har sat nogle områder af i Sverige, som skulle være strålings fri. Så kan folk bo deroppe. Og de får tilskud, man kan få noget speciel maling til at male det over, det får de tilskud til. Til maling og til at forsikre deres hus. Men de skal jo være inde i det hus hele tiden. Så snart de kommer ud har de det jo dårligt. C; Så de kan simpelthen male deres hus m.. S; Ja det er noget speciel maling, man kan også få gardiner til at dække det hele. Men så er man jo som i et bur. C; Tænk hvis man kunne få det på skibene. S; Så skulle man faktisk have nogle områder hvor folk spiste og og sov. Især sov. Det er ret vigtigt for det er om natten når man sover, der sker der netop en hel masse. C; Ja det er der kroppen arbejder. S; Ja. Plus at, det som sagt det er om, når man normalt arbejder om natten og sover om dagen, så sker der det om natten at der bliver lavet et specielt hormon som bremser kræft. Når man ikke sover ordentligt, eller man er på skifteholds arbejde, så sker der mange skader. Det kan man også se på stewardesser på fly og piloter. De har mange skader fordi de flyver henover tidszoner, og så alle de apparater der er inde i et fly, der er jo meget elektronik der. Men ved stewardesser da er brystkræft ret høj. Det mener man er fordi, de har skifteholdsarbejde, de sover jo på forskellige 46

47 tidspunkter og de kan slet ikke følge deres døgnrytme. Det der hormon det regulere også døgnrytmen. Det har jo også noget med kræft at gøre. Hvis man ikke sover ordentligt, eller man har sin mobiltelefon under hovedpuden, så er det rigtig galt. Det første vi siger er hold det væk, alt elektronisk grej skal væk fra soveværelset. Sådan noget kunne man jo også lave på skibet, at man sagde at på visse områder som er fri. For der vil sikkert hjælpe hvis man kan være fri i så mange timer om dagen, at man kan blive regenereret, eller hvad man nu siger. C; Det tror jeg, kunne være af stor betydning. S; Hvis man kunne holde f.eks. hvilerum fri for stråling. C; Mit sidste spørgsmål er; Bør vi ikke bare have tillid til at Sundhedsstyrelsen anbefaler det der er bedst for os? S; Nej det bør vi ikke. Dengang jeg var rigtig var inde i hele den der. Så sagde de ''hvorfor fortæller hun alt det der, i pressen og sådan noget'' En Rektoren fra Århus universitet, han blev ringet op om natten af sundhedsministeren. Han sagde ''hvad er det, hvem er hun'' Rektoren sagde; ''Jamen det er noget hun forsker i'' Og hun er endda vores repræsentant i EU, der var nemlig ikke andre dengang. ''Så få hende smidt ud'' (sagde sundhedsministeren) ''Nej det kan vi ikke, fordi vi har selv udnævnt hende'' Og så sagde han (sundhedsministeren) '' jamen vi har et udvalg med folk fra Kræftens bekæmpelse, og sundhedsstyrelsen der tager sig af det og alt med det'' (Rektor svare) ''Jamen så inviter hende dog til at komme og fortælle'' Og der sad alle de der mænd, helt vilde. Jeg stod deroppe og tænkte; Det er lige som at komme i løvens hule det her. De sad alle sammen i det der udvalg, der skulle tage sig af stråling og mobiltelefoner. Jeg holdt mit foredrag og fortalte hvad jeg hvad det var for skader, og hvad de var fundet, og også at de resultater der viste at stråler var ufarlige var, betalt af industrien og de (forskningsprojekter) der viste at det var farligt. Dem havde folk selv betalt af egen lomme. Og så, da jeg var færdig blev de stille et øjeblik. Så var der en der sagde; ''Vi har vist sovet i timen!!'' Men så kom direktøren ind fra sundhedsstyrelsen ind og sagde '' Vi kan ikke fortælle dem det. For så bliver mobilindustrien sure på os. Og hvorfor skulle de blive sure på sundhedsstyrelsen hvis de var uafhændelige, og hvis det ikke var fordi de fik penge fra dem? Nogle fra kræftens bekæmpelse og fra industrien sidder også i samme udvalg. Det hele er fuldstændig filtret sammen. Og jeg blev jo ved, og på et tidspunkt (mumlen) direktøren for sundhedsstyrelsen han blev fyret bagefter. For åben skærm i tv! Han sagde (til Sianette) ''Vi ved godt hvad du skriver om, og vi ved egentlig også godt at det er farligt, men vi må ikke fortælle det'' Hvorfor ikke det sagde jeg. ''Vi må ikke gøre folk bange'' ''Så skal de så bare dø i uvidenhed?'' sagde jeg. ''Jamen sådan er det'' sagde han (Direktøren for Sundhedsstyrelse) Og det er hele tiden Sundhedsstyrelsens holdning. Vi må ikke gøre folk bange. Derfor skal man ikke fortælle det. Det er derfor. Ikke alene med mobiltelefoner men også med andre sager. Sommetider høre man dem sige; Vi må ikke gøre folk bange. Men nogle er ikke så dumme, der er folk der virkelig selv finder ud af det, og finder oplysninger et andet sted. 47

48 C; Jeg har læst den folketingshøring, hvor du var inde og holde et oplæg, hvor der jo blandt andet er mange der siger at det ikke er farligt, men der kommer den (Sianette afbryder) S; Jamen det vidste jeg også godt, for de havde jo også inviteret alle de der udefra, som de vidste var betalt af industrien og som ville sige at det ikke er farligt. C; Dit indlæg skiller sig jo ud, du siger jo så at det (EMF stråling) er farligt. S; Ja men som jeg også sagde (mumlen) de siger jo, at de ikke er betalt af industrien. Men det er de. Det er både Kræftens bekæmpelse, ja Kræftens bekæmpelse er faktisk den værste af dem alle sammen. De har jo stillinger i både Kræftens Bekæmpelse der skulle være interesseorganisation men også i sundhedsstyrelsen, sidder de samme personer flere steder. Så det er ret svært. Som sagt, videnskabelig arbejde tager ofte år at lave og så få det publiceret det. Men hvis de kan gøre det i løbet af tre måneder, hvis de ser nogen kommer en artikel med at det er farligt, så tre måneder efter har de en artikel, der viser det ikke er farligt. Og det er publiceret andre steder. Der må jeg sige, der tabte jeg min barnetro (mumlen)da jeg arbejdede på universitetet og vi lavede forskning og publicerede det, og det bliver bedømt af folk, videnskabsfolk der kigger på det (peer review) og så viser der sig at industrien kan antage, det der har taget lang tid, på tre måneder. Og de kan betale for alt! De kan få folk til at skrive for dem. Videnskabsfolk, bare de betaler for det, men altså indenfor medicinalindustrien, der er det endnu værre! Det er ret svært at komme igennem. C; Altså, så industrien betaler forskere for at lave Peer review af forskningsprojekter? S; Ja og de betaler også forskere som skriver for dem, som de vil have det. Når vi to til kongress kunne vi se; ham der er betalt af industrien, det vidste vi godt. Og ham og ham og ham. C; Det lyder utroligt. S; Men så sker det nogle gange, det er jo altid glædeligt at de mange år efter vender om og siger; Der har været fejl, i vores projekt og beregninger, så vi trækker det tilbage igen. C; Interessant. S; Men for at komme tilbage til det med radar. Da vil jeg sige, det er ikke ufarligt. C; Så du synes ikke man skal stå foran radaren. S; Nej. Og det som jeg også har snakke med en om, er at de unge der har været ansat udsat, de har fået skader på hjernen. Ikke kræft men de er simpelthen blevet dumme. Man kan næsten ikke snakke med dem mere. De er blevet dumme, fordi de (mumler) hænger i telefonen hele tiden. C; Ja og babyalarm? 48

49 S; Ja også selvom man siger det ikke er farligt så gælder det faktisk også de der SMS'er. S; Så hvis jeg tager toget, sidder jeg altid i stille kupe, for der må de ikke bruge mobiltelefoner. C; Nå, det var det jeg havde. Men det har undret mig meget, i det her projekt er at det har været så svært at få svar. Når jeg spørg Sundhedsstyrelsen om, hvorfor grænseværdierne er højere for folk der arbejder med det, så stiller de mig videre til arbejdstilsyne. Så har jeg spurgt Søfartsstyrelsen men de svare mig ikke. Radar producenterne siger jeg skal spørge nogle andre med hensyn til grænseværdierne. Jeg kan ikke rigtig få svar. S; Nej, for de er hundeangst for hvis det viser sig at der er noget. Så får de jo en kæmpe erstatningssag. C; Så de kan heller ikke skrive til mig at der ikke er noget? S; Nej det kan de ikke. For hvis det nu alligevel om mange år viser sig, at det kommer frem (mumlen) Så hænger de jo også på den. Så de tør faktisk ikke noget. Hverken det ene eller det andet. Og det der, man kan finde meget på internettet. Der er jo meget, man skal jo ikke tro på alt hvad folk skriver, men der er altså meget og der skrives meget om det. Men der findes en hel del litteratur. Også i USA. Herefter byder Siganette Kwee på kaffe og samtalen fortsætter om løst og fast. 49

50 Bilag 2, Citater på originalsprog 1. ''From May 24 to , a Working Group of 31 scientists from 14 countries has been meeting at IARC in Lyon, France, to assess the potential carcinogenic hazards from exposure to radiofrequency electromagnetic fields'' s ''Results: Overall, 3391 cancers were observed with 3825 expected, yielding a significantly decreased standardized incidence ratio (SIR) of 0.89 (95% confidence interval [CI] = 0.86 to 0.92)'' s ''Results: A total of cancers were observed (SIR 0.95; 95% confidence interval [CI] = 0.93 to 0.97)'' s ''Although both the INTERPHONE study and the Swedish pooled analysis are susceptible to bias - due to recall error and selection for participation the working group concluded that the findings could not be dismissed as reflecting bias alone, and that a causal interpretation between mobile phone RF-EMF exposure and Glioma is possible'' s '' In reviewing studies that addressed the possible association between environmental exposure to RF-EMF and cancer, the Working Group found the available evidence insufficient for any conclusion'' s '' The Working Group also reviewed many studies with endpoints relevant to mechanisms of carcinogenesis, including genotoxicity, effects on immune function, gene and protein expression, cell signalling, oxidative stress, and apoptosis. Studies of the possible effects of RF- EMF on the blood-brain barrier and on a variety of effects in the brain were also considered. Although there was evidence of an effect of RF-EMF on some of these endpoints, the Working Group reached the overall conclusion that these results provided only weak mechanistic evidence relevant to RFEMF-induced cancer in humans'' s

51 7. ''Scientists have reported other health effects of using mobile phones including changes in brain activity, reaction times, and sleep patterns. These effects are minor and have no apparent health significance. More studies are underway to try to confirm these findings'' s ''Glioma and meningioma Overall, no increase in risk of glioma or meningioma was observed wi th use of mobile phones. There were suggestions of an increased risk of glioma at the highest e xposue levels, but biases and error prevent a causal interpretation. The possible effects of longterm heavy use of mobile phones require further investigation'' s ''Acoustic neuroma There was no increase in risk of acoustic neuroma with ever regular use of a mobile phone or for users who began regular use 10 years or more before the reference date. Elevated odds ratios observed at the highest level of cumulative call time could be due to chance, reporting bias or a causal effect. As acoustic neuroma is usually a slowly growing tumo ur, the interval between introduction of mobile phones and occurrence of the tumour might have been too short to observe an effect, if there is one'' s ''In conclusion, all of the above mentioned results suggest that pulsed microwaves from working environment can be the cause of genetic and cell alterations and that oxidative stress can be one of the possible mechanisms of DNA and cell damage indicating that some biological effects are likely to occur even at low-level EM fields'' s ''Induction of cancer from long-term EMF exposure was not considered to be established, and so these guidelines are based on short-term, immediate health effects such as stimulation of peripheral nerves and muscles, shocks and burns caused by touching conducting objects, and elevated tissue temperatures resulting from absorption of energy during exposure to EMF''s The occupationally exposed population consists of adults who are generally exposed under known conditions and are trained to be aware of potential risk and to take appropriate precautions. By contrast, the general public comprises individuals of all ages and of varying health status, and may include particularly susceptible groups or individuals. s ''EMF research has shown that the thermal standard used by agencies to measure safety is at best incomplete, and in reality not protective of potentially harmful non-thermal fields. Nonthermal ELF mechanisms are as effective as thermal RF mechanisms in simulating the stress 51

52 response and other protective mechanisms. The current safety standard based on thermal response is fundamentally flawed, and not protective.'' s ''No link between ill health and exposure to microwaves at levels below the ICNIRP recommendations has been established in the UK among microwave communication and radar engineers in the armed services, electronics, broadcasting or communications industries.'' s