Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse?

Transkript

1 Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Denne opgave er en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen vedrører de unge uddannelsesparate, som henvises til JUMP som et led i en aktiveringsindsats. I undersøgelsesforløbet er vores case aktivitetstilbuddet JUMP, som hører under Roskilde Kommune. Education prepared, are you then prepared to an education This assignment is a qualitative and quantitative study. The investigation concerns the edducation prepared young people, who are referred to JUMP as a part of an activation effort. During the study our case is JUMP who is a part of Roskilde municipality. Udarbejdet af: Gruppe 6: Nanna Fussing(Or2011s085) & Michelle Winther Meldgaard (Or2011s091) Bachelorprojekt 7.semester or2011 via. University College Sjælland Afleveringsdato: 7. januar 2015 Projektet er udarbejdet under vejledning af: Charlotte Rosenberg Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tillades Må gerne udlånes. 1

2 Indhold Resume:... 4 Abstract:... 4 Kapitel 1: Indledende overvejelser... 5 Indledning... 5 Beskrivelse af JUMP:... 5 Problemområde:... 6 Emnets relevans for socialt arbejde:... 6 Problemformulering:... 7 Afgrænsning:... 7 Eksisterende forskning på området:... 8 Projektets centrale begreber:... 9 Projektets opbygning: Kapitel 2: Videnskabsteoretiske overvejelser Filosofisk hermeneutik: Forforståelse: Den hermeneutiske cirkel: Kapitel 3. Empirisk undersøgelsesmetode: Det kvalitative semistrukturerede interview: Det kvantitative spørgeskema: Valg af informanter Præsentation af informanter Interview af de unge: Interview af medarbejder: Interviewsituationen Etiske overvejelser: Databearbejdning: Analysestrategi:

3 Gyldighed og validitet: Kapitel 4: Projektets teoretiske udgangspunkt Axel Honneth Albert Bandura Kapitel 5: Analyse Delanalyse 1: Illustration af de unges andre problemer end ledighed Delanalyse 2: Strukturelle rammer og krænkelser JUMP som den anerkendende aktør Delanalyse 3: Mestring Self-efficasy: Kapitel 6: Konklusion Kapitel 7: Teori diskussion Kapitel 8: Litteraturliste Kapitel 9: Bilag Bilag 1:Transkribering 36 Bilag 2: spørgeskemaer Bilag 3: Interviewguide til medarbejdere Bilag 4: Interviewguide til de unge

4 Resume: Formålet med denne opgave er, at belyse hvorledes JUMP arbejder med de uddannelsesparate unge, som har andre problemer end ledighed, indenfor de strukturelle rammer som samfundet har sat. Opgaven tager udgangspunkt i de metoder som JUMP anvender i det daglige, til at bringe de unge tættere på uddannelse. Undersøgelsen tager afsæt i den videnskabsteoretiske retning hermeneutik, herunder filosofisk hermeneutik. Undersøgelserne består af kvalitative interviews med medarbejdere på JUMP, samt unge tilknyttet JUMP. Udover denne metode er der også gjort brug af en kvantitativ metode i form af et spørgeskema, uddelt til de unge tilknyttet JUMP. Det konkluderes, at JUMP hjælper de unge med at blive klar til uddannelse ved en anerkendende tilgang. JUMP forsøger at modvirke de krænkelser, som de strukturelle rammer kan udsætte de unge for, samt de krænkelser som de unge tidligere har været udsat for. Ydermere konkluderes det, at JUMP hjælper de unge til at mestre deres livssituation og udvikling af denne. Abstract: The purpose of this assignment is to illustrate how JUMP is working within the structural framework implemented by the society to cope with the education prepared youngsters who possess other issues than unemployment. The assignment is based on the methods that JUMP use in practice to bring the youngsters closer to be able to get an education. The study is based on a philosophical hermeneutics direction. The studies consist of qualitative interviews with both the employees at JUMP and the education prepared youngsters assigned to JUMP. Besides the use of this method, we have also used a quantitative method in the form of a questionnaire handed to the youngsters at JUMP. Our final conclusion is, that JUMP is helping the youngsters prepare to take an education by an appreciative approach. The employees at JUMP try to discourage the infringements that the structural framework can cause and the infringements that the youngsters previously have been exposed to. Futhermore it is concluded that JUMP helps with the development of the youngsters self-efficasy. 4

5 Kapitel 1: Indledende overvejelser Indledning Der er i dag unge på ydelsen uddannelseshjælp. 1 Denne ydelse retter sig til unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. De unge på denne overførelsesindkomst visiteres ud fra tre kategorier, åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat og aktivitetsparat. Ud af de er der visiteret som uddannelsesparate, hvilket vil sige unge som kan påbegynde en uddannelse indenfor 12 måneder 2. De unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse mødes med klare krav og forventninger om, at de tager en uddannelse. Den nye kontanthjælpsreforms mål med det såkaldte uddannelsespålæg som de unge får, er at bidrage til, at de unge igennem uddannelse får bedre muligheder for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Min drivkraft med reformen har hele vejen været at få unge mennesker i uddannelse og sikre, at alle får en indsats, så ingen bliver overladt til sig selv. 4 Med denne udtalelse slutter Mette Frederiksen hendes forord for den nye kontanthjælpsreform som trådte i kraft 1. januar Det store fokus på uddannelse har medført omorganiseringer i kommunerne og der er derfor oprettet aktivitetstilbud i et miljø hvor uddannelse er fokus. Med udgangspunkt i dette ønsker vi, at belyse hvilke metoder og tilgange aktivitetstilbuddet JUMP benytter indenfor de strukturelle rammer samfundet har sat. Her er vi især interesseret i hvilke metoder de bruger, hvis de unge uddannelsesparate har andre barrierer end ledighed, og om der er fokus på disse barrierer således, at der tilrettelægges en indsats som tager hensyn til den enkelte unge. Beskrivelse af JUMP: JUMP er et aktiveringstilbud for unge uddannelsesparate i Roskilde Kommune. Det startede den 18. August 2014 og er derfor et helt nyt tiltag. JUMP hjælper med afklaring i forhold til uddannelse og fremtid, der bliver klarlagt over et forløb på 12 uger. De lægger vægt på det enkelte individ og behovet derefter. Der laves individuelle forløb, hvor der bliver gjort plads til den enkeltes behov. JUMP vægter velvære og de mener, at nøglen til succes ligger i at have det godt. Ikke kun i sig selv, men også i sine omgivelser. 5 1 Danmarks statistik nr. 306, 12. juni Danmarks statistik nr. 306, 12. juni bm.dk/~/media/bem/.../aftaletekst_kontanthjaelpsreform%20pdf.ashx 4 Reform af kontanthjælpssystemet, Juli Se JUMPs facebook side. JUMP Roskilde 5

6 JUMP samarbejder med ungeguiden 6, uddannelsesinstitutioner, øvrige forvaltninger i kommunen, frivillige organisationer og civilsamfundet. Der er blandt andet ansat en leder, en udviklingsmedarbejder, en jobkonsulent, og en administrativ medarbejder. Disse skal sammen have et tværprofessionelt samarbejde som skal hjælpe med at afklare den unge i forhold til uddannelsesvalg. 7 Der er på nuværende tidspunkt ca. 56 uddannelsesparate unge indskrevet på JUMP. Problemområde: Der er et skarpt fokus på uddannelse og en beskæftigelsesrettet indsats i den nye kontanthjælpsreform for gruppen uddannelsesparate og det foreskrives, at den enkelte unge får en individuel indsats og ikke bliver tabt i systemet. 8 Problematikken i den nye reform er, at alle unge får et uddannelsespålæg og dette kan være en negativ faktor for de unge, som har andre problemer end ledighed, og dermed ikke er i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Endvidere har de strukturelle rammer stor indflydelse på de arbejdsgange og handlemuligheder medarbejderne på aktiveringstilbuddene har, blandt andet det tidsmæssige perspektiv påvirker de unge. Vi er derfor blevet nysgerrige omkring, hvordan der arbejdes med denne målgruppe under forudsætningen for at følge lovgivningen, samt hvordan medarbejderne håndterer de unge med andre problemer end ledighed. Emnets relevans for socialt arbejde: Vi har valgt at afgrænse et socialt problem, ved at definere unge ledige på uddannelseshjælp, som værende et socialt problem. Dette definerer vi ud fra Peter Bundesens definition af det sociale problem Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre 9. I det følgende gennemgår vi definitionen ud fra det sociale problem ledighed. Der er gennem politiske og samfundsmæssige debatter observeret en uønsket social (livs) situation. Denne uønskede situation kommer til udtryk ved det at være ledig. Idealsituationen ud fra de samfundsmæssige normer i det danske samfund vil være, at størstedelen af dem i den erhvervsdygtige alder frivilligt påbegyndte uddannelse eller påtog sig et arbejde. Unge ledige på uddannelseshjælp afviger fra denne idealsituation. Ledighed kan medføre ændringer i levekår samt i 6 Ungeguiden er jobcentrets repræsentant Reform af kontanthjælpssystemet, Juli Bundesen, 2006, s

7 sociale holdnings- og adfærdsformer. F.eks. adfærdsændringer i form af forbrug af euforiserende stoffer, psykiske lidelser m.m. 10 Den nye kontanthjælpsreform, samt uddannelsespålægget kan ses som et resultat af en udbredt opfattelse af, at den føromtalte livssituation er problematisk, og at kollektive institutioner har et ansvar for, at søge det afhjulpet. Med kollektive institutioner menes politikere og samfundet generelt. Der er allerede udført politiske tiltag for at afhjælpe problemet. Politikerne lovgiver om tiltag, kommunerne iværksætter dem og beskæftigelsestilbuddene udøver dem. Derved bliver problemet afhjulpet gennem en indsats udført sammen med andre. I forlængelse af definitionen af ledighed som et socialt problem påpeges det, at visse situationer kan være et problem for den enkelte, men hvis der ikke er samfundsmæssig accept eller opmærksomhed omkring dette, anses det ikke som et socialt problem, men alene et personligt problem 11. Problemformulering: I forlængelse af overstående er vi nået frem til følgende problemformulering. Hvordan understøtter JUMP unge uddannelsesparate i at komme i uddannelse, indenfor de strukturelle rammer samfundet har sat, hvis de har andre sociale problemer end ledighed? - Hvilken betydning kan de strukturelle rammer have for den enkelte unge? - Hvordan påvirker de strukturelle rammer medarbejdernes handlemuligheder? - Hvorledes arbejder JUMP anerkendende, samt medvirker til udvikling af de unges selfefficasy? Afgrænsning: Vi har valgt kun at fokusere på målgruppen unge uddannelsesparate og har derfor fravalgt målgrupperne åbenlyst uddannelsesparate, samt aktivitetsparate. Det har vi gjort, fordi vi har en hypotese om, at midtergruppen uddannelsesparate kan have andre sociale problemer end ledighed, og dette kan muligvis være en barriere for, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse, som de i lovgivningen bliver pålagt. Vi har en forforståelse om, at de andre sociale problemer, som de unge kan have, kan være misbrug, psykiske problematikker, 10 bm.dk/~/media/bem/.../aftaletekst_kontanthjaelpsreform%20pdf.ashx 11 Niklasson, 2007, s.297 7

8 computerforbrug/gaming, kriminalitet og at den unge ikke er fagligt stærk og moden til at tage en uddannelse. 12 Det kunne også have været interessant at undersøge, hvordan der bliver visiteret til de tre forskellige målgrupper og hermed set på forskellene på de sociale problemer. Hvornår bliver man, visiteret som uddannelsesparat og hvad skal der til for at man f.eks. bliver visiteret som aktivitetsparat. Dette ville være meget bredt, da vi så skulle undersøge tre forskellige målgrupper indenfor kontanthjælpsreformen, vi har derfor valgt kun at belyse og se på målgruppen uddannelsesparat. Vi vil i denne opgave koncentrere os om, hvad medarbejderne på JUMP gør for de unge, samt hvad de unge oplever, der bliver gjort for dem. Eksisterende forskning på området: Da kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014, er der endnu ikke meget forskning på de nye tiltag i reformen. Vi har derfor valgt, at se på forskellige artikler og rapporter, der har undersøgt temaet uddannelse, uddannelsespålæg og visitering, som har relevans for vores problemformulering. Vi har blandt andet læst en rapport fra arbejdsmarkedetsstyrelsen Unge og uddannelse fra 29. Oktober 2012, samt en artikel fra Politiko Unge uddannelsesparathed vurderes vidt forskelligt 1. Februar Vi har brugt disse informationer som baggrundsviden i forhold til vores problemformulering. Vi vil derfor ikke bruge dem i selve analysen, men som en forståelseshorisont til vores analyse. I rapporten Unge og uddannelse belyses det, hvilken betydning en uddannelse har for fremtidsmulighederne på arbejdsmarkedet for det enkelte individ. Statistikker viser, at en uddannelse giver sandsynlighed for en mindsket risiko for ledighed, ligeledes giver en uddannelse større chance for individets generelle velbefindende. Risikoen for at blive førtidspensioneret, samt en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, formindskes derudover også ved en uddannelse. Der er et stort fokus på indsatsen for målgruppen af de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Mange af de unge er ikke umiddelbart uddannelsesparate og har en række udfordringer af såvel faglig, social, psykisk og fysisk vanskeligheder. 13 Artiklen Unges uddannelsesparathed vurderes vidt forskelligt er en nyere artikel, skrevet umiddelbart efter den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft 1. januar I denne artikel udtaler beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Flere steder har psykiske syge unge og helt nybagte mødre fået mærkatet uddannelsesparate, selvom der ikke er en chance for, at de kan starte på en Semesters opgave ams.dk/~/media/ams/.../unge%20og%20uddannelse% doc.ash.. 8

9 uddannelse i den nærmeste fremtid, og det er rystende. 14 Med dette citat udledes det, at uddannelsesparathed vurderes vidt forskelligt og at netop målgruppen uddannelsesparate er den bredeste målgruppe, og den der kræver flest forskellige indsatser. Projektets centrale begreber: Strukturelle rammer: Strukturelle rammer defineres som lovgivningen, samfundets syn på unge, det tidsmæssige perspektiv og den individuelle indsats overfor den generelle indsats. Erhvervskompetencegivende uddannelse: En erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsuddannelserne, korte videregående uddannelser, professionsbacheloruddannelser og længere videregående uddannelser. 15 Samfundet: Vi definerer begrebet samfundet som vores retssystem, samt de normer og krav der stilles til den enkelte unge i forhold til uddannelsessystemet, da det er samfundets norm at alle unge skal have en uddannelse for at være en del af samfundet. 16 Uddannelsesparat: En ung der med rette støtte og indsats, vurderes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor 12 måneder og gennemføre denne på ordinære vilkår 17. Uddannelsespålæg:Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 21b stk. 3. Kommunen skal give et uddannelsespålæg til alle unge under 30 år som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og søger om uddannelseshjælp. De tre trin i et uddannelsespålæg 1) Den unge skal finde en uddannelse 2) Den unge skal søge optagelse på en uddannelse 3) Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre denne. 18 Andre problemer end ledighed: Vi har valgt at definere andre problemer end ledighed som, psykiske/ fysiske og sociale problematikker. Det kan være stress, depression, social forbi, angst, computerforbrug, økonomi, manglede kompetencer inden for boglige/faglige verden Reform af kontanthjælpssystemet, Juli bm.dk/~/media/bem/.../aftaletekst_kontanthjaelpsreform%20pdf.ashx 18 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 21b stk SFI rapport 5:2001, kontanthjælpsmodtagers forhold aktivering og arbejdsudbud s

10 Ordinær uddannelse:at tage en uddannelse på helt normale vilkår uden særlige hjælpemidler og indsatser. Projektets opbygning: Indledningsvis har vi beskrevet problemet på et generelt niveau med fokus på samfundet, samt på unge uddannelsesparate i alderen år på uddannelseshjælp, tilknyttet aktiveringsprojektet JUMP. Vi har fokus på det sociale arbejde, samt tilgange og metoder der gøres brug af i arbejdet med denne målgruppe indenfor de strukturelle rammer. I afsnittet om emnets relevans for socialt arbejde har vi bevidst valgt Peter Bundensens teori for at kunne definere og tydeliggøre det sociale problem. For at kunne belyse det juridisk, tager opgaven udgangspunkt i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder den nye kontanthjælpsreform, som trådte i kraft 1. januar Efterfølgende vil vi redegøre for, hvordan vi undersøger det givne problem, herunder hvilken videnskabsteori vi benytter, samt valg af informanter og undersøgelsesmetoder. Dernæst vil vi beskrive teori, og begrunde hvorfor netop disse teorier er relevante for vores problemformulering og tema. I analysen anvender vi teori til at få blik i vores empiri og de temaer vi drager frem. Dette munder ud i en konklusion, som skal svare på vores problemformulering. Afslutningsvis vil vi have en teoridiskussion. Kapitel 2: Videnskabsteoretiske overvejelser I dette afsnit vil vi redegøre for vores valg af videnskabsteoretisk retning. Vi har valgt at vores fremgangsmåde vil være ud fra den videnskabsteoretiske retning filosofisk hermeneutik. Dette vil både kunne ses i vores analytiske fremgangsmåde, samt i vores brug af teori og empiri. Det er vigtigt, at være bevidst om sit videnskabsteoretiske ståsted, da det er dette, der er base for at læseren, og vi selv kan få indsigt i, hvordan undersøgelserne er foregået. Herunder indhentningen af empirien, som er struktureret i forhold til valg af spørgsmål i interview og spørgeskema, samt hvad konklusionen er baseret på. 20 Filosofisk hermeneutik: Ordet hermeneutik stammer fra det græske ord hermeneuein der betyder at fortolke. I hermeneutik 20 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s. 9 10

11 finder man ikke en endegyldig sandhed, men en fortolkning 21. I filosofisk hermeneutik flytter forsker sig ind i den hermeneutiske cirkel. Forskeren står ikke udenfor den verden der skal fortolkes, men er selv en del af denne verden. Fortolkningen sker i mødet mellem forsker og genstand, der hver især bærer en meningshorisont. Der sker en horisontsammensmeltning, når man er i stand til at forstå det, den anden kommunikere om. Herved får man provokeret sin egen forforståelse og får udvidet sin horisont. 22 Forforståelse: Vi har en forforståelse omkring, at mange unge uddannelsesparate har andre problemer end ledighed og dette har betydning for deres deltagelse i uddannelsessystemet. I den filosofiske hermeneutik er forforståelse en vigtig ting, så længe man er bevidst om at have denne. Vi vil derfor gå ind i vores forskning med denne forforståelse, hvor vi ud fra interviews, samt spørgeskemaer vil få be - eller afkræftet vores forforståelse. Derefter kan vi skabe en ny forståelse af vores helhed, end den vi havde til at starte med, alt efter hvilken opfattelse vores informanter har. Forforståelsen er individuel og bygger på den samfundsmæssige kultur vi er socialiseret ind i. Tolkningens udfald er derfor underlagt vores forforståelse, som i bedste fald bygger på den forhåndsviden vi har 23. Hovedproblemet i forhold til forforståelsen er, at der blandt forskerne eksisterer en ensidig subjektivitet, hvilket betyder, at forskeren i deres fund kun lægger mærke til den del af empirien som understøtter deres egen hypotese, opfattelse og konklusion. Forskeren kan risikere at overse empiri, som peger i en anden retning end forforståelsen. Vi vil i vores arbejde med analyse af interviewene være opmærksomme på dette problem. 24. I denne metode tager vi afsæt i vores egen forforståelse og erfaringer for at kunne være i stand til at fortolke et andet menneske. Metoden er usikker, fordi der kan forekomme forskellige resultater i fortolkningen af samme interview alt efter hvem der er fortolkeren. 25 Den hermeneutiske cirkel: Når man har valgt en hermeneutisk videnskabsretning kommer man ikke udenom, at tale om den hermeneutiske cirkel, der bygger på hermeneutikkens overordnede ontologi og epistemologi 26. Den hermeneutiske cirkel findes i mange forskellige udgaver alt efter hvilken hermeneutisk retning der 21 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s Juul, Søren, Pedersen, 2012 s Juul, Søren, Pedersen, 2012 s Juul, Søren, Pedersen, 2012 s Juul, Søren, Pedersen, 2012 s Juul, Søren, Pedersen, 2012 s

12 er valgt. I filosofisk hermeneutik flytter forsker sig som tidligere nævnt ind i den hermeneutiske cirkel. Forskeren står ikke udenfor den verden der skal fortolkes, men er selv en del af verdenen. Den hermeneutiske cirkel bliver en ontologi om menneskets historiske væren i verden 27. I cirklen bevæger man sig imellem sin egen forståelseshorisont, samt en andens forståelseshorisont. I vores tilfælde vil den anden være vore informanter fra JUMP. Når forsker og informant forstår det den anden kommunikerer, vil der ske en horisontsammensmeltning. Helt konkret betyder dette, at vi bruger den hermeneutiske cirkel, da vi har en forforståelse omkring de unge uddannelsesparate og vi danner os derved endnu en forståelse i mødet med vores informanter, når vi får en forståelse af det de kommunikerer. 28 Det vores informant kommunikerer, vil vi så senere lave en fortolkning af i vores analyse. Kapitel 3. Empirisk undersøgelsesmetode: I dette afsnit vil vi klarlægge vores valg af metoder, samt vores etiske overvejelser omkring at indsamle empiri. For at undersøge vores problemformulering, samt problemstillinger har vi af undersøgelsesmetoder valgt en kvalitativ metode i form af interview med to medarbejdere, samt to unge. En kvantitativ metode i form af et spørgeskema, udleveret til de unge uddannelsesparate. I analysen sammenfatter vi teori og empiri som bliver opsamlet i en konklusion. Vi har valgt begge metoder, da vi gerne vil have et bredt perspektiv, som den kvantitative kan give, men samtidigt ønsker vi et mere detaljeret billede som den kvalitative metode bidrager til. Det kvalitative semistrukturerede interview: Vi har valgt at arbejde med en interviewguide, med semistrukturerede interviewspørgsmål. Interviewguiden er bygget op omkring emne, med forskningsspørgsmål som er oversat til interviewspørgsmål i almindelig dagligdagssprog og dermed lettere at forstå. Vi har i vores interviewguide på forhånd lavet en række detaljerede interviewspørgsmål, for at sikre at vi får svar på de spørgsmål som er vigtige og nødvendige i forhold til besvarelse af vores problemformulering, samt problemstillinger. Der er inden for hvert emnes interviewspørgsmål mulighed for, at informanten kan bidrage med yderligere, som vi ikke selv har spurgt informanten om. Vores kvalitative interview består desuden primært af åbne spørgsmål, da vi modsat vores kvantitative undersøgelse, skal have en dialog i det kvalitative interview. 27 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s Juul, Søren, Pedersen, 2012 s

13 I det kvalitative interview er det desuden vigtigt at være opmærksom på en række psykologiske spørgeteknikker, som f. eks en veludviklet situationsfornemmelse og indlevelsesevne. Man skal som forsker være opmærksom på kropssprog og være en engageret lytter 29. Fordelene ved et enkelt interview kan være, at der er større sikkerhed i at alle spørgsmål bliver besvaret, da man som forsker har den personlige kontakt til informanten. Informanten har mulighed for at komme med egne meninger og holdninger, og vil ikke føle et gruppepres som der kan være i et gruppeinterview 30. Det kvantitative spørgeskema: Fordelene ved de kvantitative undersøgelser er udover at give et bredt billede, givende på den måde, at det er tidsbesparende og giver mulighed for fuld anonymitet. Den kvantitative metode er god til at skabe overblik over et problems omfang. Desuden er metodens styrke, at den er generaliserbar og har testbarhed 31. Den er testbar, da undersøgelsen vil bygge på standardiserede målinger. Den kvantitative metode kræver flere respondenter end den kvalitative, da den skal bruges til at etablerer et overblik 32. Ulempen kan eventuelt være formulering af spørgsmålene, og misforståelse af spørgsmålene samt ordvalg og begreber. Dette vil i sidste ende kunne påvirke validiteten af resultatet. Vi forholder os kritisk til alt empiri, da vi ikke laver en opfølgning i forhold til de unges videre forløb, og der tages derfor forbehold for, at svarene kunne se anderledes ud på et senere tidspunkt. Desuden er der kun et lille antal der har svaret på vores spørgeskemaer, og det vil påvirke validiteten, hvilket vi er opmærksomme på, at forholde os kritisk til. Det gør vi ved at vi ikke vil sige sandheden om de unge eller noget entydigt. Den kvantitative og kvalitative metode supplerer hinanden godt, ved at man integrerer begge metoder i samme forskning. I vores forskning vil vi benytte os af den omtalte formel, da vi ønsker at undersøge, hvordan der arbejdes med de unge, hvis de har andre problemer end ledighed. Da vi ud fra en spørgeskemaundersøgelse kan kortlægge problemstillinger om, at de har andre problemer end ledighed, vil vi kunne stille mere konkretiserende spørgsmål ved det kvalitative interview omkring deres metoder i arbejdet med de unge Harboe, 2006 s Harboe 2006, s Harboe 2006, s Harboe 2006, s Harboe 2006, s

14 Valg af informanter Vi har som tidligere nævnt valgt aktiveringsprojektet JUMP, som vores indgangsvinkel til at kunne besvare vores problemformulering. Vi havde på forhånd haft overvejelser omkring, at nogle af de unge kunne være i en sårbar situation og dermed være svære at få i tale omkring vores problemfelt 34. Vi tog derfor kontakt til aktiveringstilbuddet JUMP, der arbejder med målgruppen, for derved at skabe kontakt til de unge, hvor de er i nogle tryggere rammer og blandt medarbejdere de kender. Vi får etableret kontakten til JUMP, og de udvælger 2 unge vi kan interviewe ud fra de kriterier vi har, samt ud fra vores problemformulering. Vi valgte aktiveringsstedet, da det matchede vores kriterier med hensyn til målgruppen. Da vores fokus ligger på arbejdet med uddannelsesparate i et allerede påbegyndt beskæftigelsestilbud, valgte vi at interviewe to medarbejdere på JUMP, som er aktivt med i aktiveringsprocessen, frem for to socialrådgivere på et jobcenter. Dette har vi gjort, da vi i vores problemformulering søger svar på hvilke metoder der bliver brugt i arbejdet med de uddannelsesparate unge, der har andre problemer end ledighed. Præsentation af informanter Vi har foretaget 4 interviews, 2 med unge uddannelsesparate og 2 med medarbejdere fra JUMP. Derudover har vi udleveret 11 spørgeskemaer til unge tilknyttet JUMP. Alle vores informanter har fået pseudonymer og er fuldt anonymiseret. Der er inden alle interviews lavet feltarbejdsaftaler, for at have et samtykke mellem informant og forsker, samt at informanterne er indforstået med, hvad vi bruger deres interviews til. Interview af de unge: Interview 1 med Søren på 27 (Tilknyttet JUMP, ingen færdiggjort erhvervskompetencegivende uddannelse, men er droppet ud af 2 uddannelser, ser ikke sig selv som at have andre problemer end ledighed, men er helt uafklaret i forhold til valg af uddannelse). Interview 2 med Marie på 23 (Tilknyttet JUMP, ingen færdiggjort erhvervskompetencegivende uddannelse, men skal starte på Pædagog uddannelsen til februar. Hun oplyser, at hun på nuværende tidspunkt ikke har andre problemer end ledighed, men tidligere har haft fysiske og mindre sociale problematikker) 34 Damgaard og Nørrelykke, 2010 s

15 Informanter til den kvantitative undersøgelse: 11 Unge uddannelsesparate i alderen tilknyttet JUMP. Interview af medarbejder: Interview 1 med Tine (Uddannet socialrådgiver og ansat som virksomhedskonsulent hos JUMP). Interview 2 med Maj (Uddannet coach og ansat som administrativ medarbejder hos JUMP, men har også en løbende kontakt og samtaler med de unge uddannelsesparate). Interviewsituationen Interviewet blev afholdt i et lukket rum på JUMP, som medarbejderne valgte at stille til rådighed. Til stede var socialrådgiverstuderende Michelle Meldgaard og Nanna Fussing samt en ung eller en medarbejder. Til optagelse af interviewet brugte vi en diktafon med de unges og medarbejdernes samtykke. Dette for at få et mere detaljeret resultat og kunne bruge direkte citater ind i vores analyse. Vi brugte desuden interviewguide med henblik på at strukturere forløbet. Intervieweren benyttede sig af aktiv lytning. Respondenternes kropssprog var meget levende og de var gode til at udtrykke diverse synspunkter. Interviewet med medarbejderne blev begge afbrudt, da der var elever eller andre medarbejdere der havde spørgsmål. Det gav lidt forvirring, men interviewet blev fint genoptaget og fortsatte hvor det stoppede, ingen af medarbejderne var synderligt påvirket af afbrydelserne. Den struktur som vi brugte gav os et overblik over emnet og tydeliggjorde for os som gruppe, hvor vi ønskede at lægge vores fokus. Etiske overvejelser: I vores interview har vi sørget for, at få lavet feltarbejdsaftaler, som vi har fået udfyldt og underskrevet. Vi vil være opmærksomme på, at det talte sprog er anderledes end det skrevne. Derfor har vi tilbudt, at vores informanter kan læse vores færdige projekt, så de kan læse de udtalelser der er skrevet og kan genkende sig selv i dette. En anden vigtig etisk overvejelse vi har gjort os er, at vi må som forskningspersoner og fortolkere af interviewene antages for at være forholdsvis uøvede, både i forhold til vores forskerstatus som studerende på bachelorniveau og i forhold til at arbejde som aktør i feltet. Ingen af os arbejder som udøvende aktører og vi har kun i begrænset omfang tidligere lavet analyser af interview. Disse tre faktorer vil vi være opmærksomme på ved udarbejdelsen af vores interviewguide og ved analysen af vores interview. 15

16 Før vi uddelte spørgeskemaerne fik vi to uden for studiet til at svare på dem, så vi kunne sikre at vi ikke brugte faglige begreber og at det var konkrete og tydelige spørgsmål vi stillede 35. Efter vi fik indsamlet vores spørgeskemaer blev vi gjort opmærksomme på, at de var lette og overskuelige for de unge at besvare. Dette tager vi positivt, da alle unge formåede at udfylde vores spørgeskemaer fyldestgørende. Vi blev desuden opmærksomme på, at vi i denne undersøgelse havde overset en problemstilling om, at økonomi var en stor belastning for størstedelen af de unge. Databearbejdning: Vi har ud fra vores indsamlede data bearbejdet vores kvantitative spørgeskemaer ved at lave statistik på dem, for derefter bedre at kunne danne os et overblik over omfanget af andre sociale problemer som disse tager udgangspunkt i. Yderligere har vi brugt citater fra spørgeskemaer, da vi gav plads til den enkelte unge kunne uddybe sine svar og disse i flere sammenhænge giver mening i forhold til vores problemformulering. Vores kvalitative interviews har vi valgt, at transskribere. Dette for at omforme tale til skrift og kunne benytte direkte citater i analysen. Vi har i vores transskription gengivet hele interviewet, dog har vi undladt pauser og grin, da dette ikke er relevant for vores videre analyse. Det er i vores interesse, at udlede meninger og personlige holdninger af vores transskriberede interviews. Analysestrategi: Vi vil i vores analyse benytte os af meningskodning, som omfatter en analyse med fokus på meninger. Kodning indebærer, at der knyttes flere nøgleord på et tekstafsnit med henblik på senere, at kunne identificere en udtalelse. 36 Vi vil beskrive det umiddelbare og definerer den handling og oplevelse der beskrives af interviewpersonen. Vi starter vores analyse med at udlede citater der har relevans for vores problemformulering, for derefter at knytte disse til vores teoretiske udgangspunkt. Vores analysestrategi meningskodning vil vi således bruge til at bearbejde vores analyse. Denne vil klarlægge temaer og problemstillinger, som vi efterfølgende kan gå i dybden med i en analyse. Vi vil underbygge vores meningskodning med citater fra vores interview. Et eksempel på overstående påvises her. Vi har udledt citatet Vi oplever faktisk at de her 12 uger er for lidt, når de unge kommer i ottende uge så begynder de, at finde ud af hvad de vil. 37 Her klarlægger medarbejderen 35 Harboe, 2006 s Kvale og Brinkmann, 2009 s Se bilag 1 interview med Maj s

17 Maj, at det tidsmæssige perspektiv har betydning for den unge. Endvidere belyser hun, at de hjælper med at udvikle de unge, hvilket kan henledes til vores teoretiske udgangspunkt. Citatet har relevans, da der er fokus på arbejdet med de unge uddannelsesparate, samt de strukturelle rammer. Gyldighed og validitet: Validitet betyder gyldighed og drejer sig om hvorvidt den valgte metode har været anvendelig til at undersøge det valgte problemområde. Gyldighed betyder, at man som forsker skal sikre sig, at man undersøger det man har beskrevet man vil undersøge. I hermeneutikken er dette et spørgsmål om styrken om argumentation som helhed. Forskeren skal leve op til et krav om gennemsigtighed. Det betyder, at det skal være muligt for andre forskere og den brede offentlighed at kigge forskeren i kortene. Dette indebærer, at forskeren er åben og formulerer sig tydeligt om alle de grundantagelse og metoder, der fører frem til deres forskningsresultat. Selvom der ikke findes nogen endegyldig sandhed i hermeneutikken, betyder det ikke at resultatet er ligegyldigt. 38 Kvale (1997) har formuleret validitet således: Valid forskning er i den forstand forskning, der overflødiggør spørgsmål om validitet 39. Med dette citat er vi opmærksomme på, at fortolkningers kvalitet naturligvis ikke er noget alle kan blive enige om. Validitet er noget kommunikativt og pragmatisk. Hvis man skal validere sine resultater kommunikativt drejer det sig om at overbevise andre om troværdigheden. Hvis man derimod skal validere sine resultater pragmatisk drejer det sig om, at sørge for, at de er anvendelige for forståelsen og håndteringen af en række problemer i det praktiske liv 40. Vores formål i denne opgave har ikke været, at udlede en endegyldig sandhed, men derimod sandsynlige og velargumenterede fortolkninger. Kapitel 4: Projektets teoretiske udgangspunkt I dette kapitel vil vi redegøre for den teori og de begreber vi har valgt, at analysere vores problemformulering og empiri ud fra. Vores teori har vi først valgt efter indsamling af empiri for at sikre at denne var meningsfuld. Vi har valgt at tage udgangspunkt i to teoretiske tilgange, Alex Honneths anerkendelsesteori og Albert Banduras teori om egen vurdering af mestringsevne. Med disse to teorier vil vi kunne belyse, hvordan de unge bliver anerkendt og krænket, samt hvordan udviklingen af mestring og ny adfærd bliver belyst i arbejdet på JUMP. Videnskabsteoretisk 38 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s Juul, Søren, Pedersen, 2012 s Juul, Søren, Pedersen, 2012 s

18 harmonerer disse teorier godt, da vi går ind og fortolker hvordan medarbejderne på JUMP bruger anerkendelse samt udvikling af mestringsevne i arbejdet med de unge. Axel Honneth (1949) er kendt for anerkendelsesteori, som belyser menneskets mest fundamentale fysiske og psykiske behov for anerkendelse. Det er en normativ teori om det gode liv, hvilket betyder, at man har brug for anerkendelse for at opnå dette. 41 Hans anerkendelsesbegreb skelner mellem tre sfære eller former for anerkendelse. Den private sfære dækker behovet for det, at blive mødt med kærlighed og med følelsesmæssig opmærksomhed. Den retslige sfære dækker det, at blive mødt som et autonomt og respekteret menneske. Den solidariske sfære indeholder det, at blive værdsat i det sociale fællesskab. 42 Anerkendelse indenfor hver sfære udgør en stor del af individets udvikling, da det må erfare alle former for anerkendelse for at blive fuldt ud individuelt. Honneth beskriver, hvordan hver form for anerkendelse har betydning for individets forhold til sig selv, og at anerkendelse i en enkelt sfære ikke er nok, til at erhverve et fuldt ud realiseret liv. Det enkelte menneske skal have gennemlevet hver enkelt sfære for at føle selvtillid, selvværd og selvværdsættelse, da disse tre begreber er udviklingstrin for at få det gode liv. Mangler en af disse i anerkendelsessfærer vil man kunne tale om uligevægt. 43 Honneth beskriver hvordan kærlighed er vigtigt som en selvstændig anerkendelsessfære. Kærlighedsforholdet mellem subjekter erfares i et gensidigt afhængigheds behov af emotionel støtte. Kærlighedsforholdet udgør relationer hvor individet kan opnå en fortrolighed med sin indstilling og værdier, og se dem modtaget og anerkendt. Anerkendelse i denne sfære bevirker til, at individet kan opnå selvtillid i sit eget liv. Honneths anden sfære, den retslige sfære bygger på anerkendelse i samfundet og dets rettigheder som gives til alle medlemmer. Anerkendelse gives gennem de lovmæssige relationer, herunder samfundets goder, således at individet opnår oplevelsen af ligeværd. Det at man opnår universelle rettigheder, giver selvrespekt og oplevelsen af at være en del af samfundet. Anerkendelse i denne sfære sikre individet i de grundlæggende muligheder for, at realisere sin autonomi. Den tredje og sidste form for anerkendelse er den solidariske sfære, som omhandler det sociale fællesskab, herunder gruppen og samfundet. Anerkendelse af individets positive deltagelse og engagement vil i denne sfære resulterer i, at individet vil opnå at føle sig værdsat. Individet skal føle sig unikt, være anerkendt for sine kvalifikationer og sine evner Honneth 2003 s Honneth 2003, s Honneth 2003, s Honneth 2003, s

19 De tre anerkendelsessfære som Honneth beskriver, er forudsætninger for, at vi kan få et fuldt ud integreret samfund. Honneth mener, at hvis individet er ude af stand til at få den følelsesmæssige støtte, respekt og socialagtelse, risikere det, at miste sine forhold til sig selv selvtillid, selvværd og værdsættelse, som er grundlæggende for dets udvikling. Modsat anerkendelse er krænkelse som er negative oplevelser og forekommer i hver enkelt sfære. Det kan være krænkelse i den private sfære ved manglede kærlighed, krænkelse i den retslige sfære ved manglede ligeværdighed, samt krænkelse i den soldariske sfære ved manglede værdsættelse. Krænkelserne kan ses i samfundet og kan være udgangspunkt for at man søger anerkendelse 45 Axel Honneths anerkendelsesteori har vi som beskrevet valgt, at bruge i vores analyse, da den harmonere godt med, hvad vores problemformulering ønsker at belyse. Vi er interesseret i, at se på den individuelle unge, som har andre sociale problemer end ledighed, samt hvordan der arbejdes med denne, hvilke tilgange og metoder der bruges. Vi vil belyse de problemer, barriere og ressourcer de unge har. Herunder vil vi forsøge, at belyse de krænkelser som de unge har og kan have været udsat for indenfor samfundets rammer. Dette vil vi gøre ud fra Honneths tre anerkendelsessfære. Det vil kunne give os en forståelse for, hvorfor nogle af de unge ikke er i stand til at leve op til de lovmæssige krav på området. Denne teori er relevant, at undersøge netop denne problemstilling med, da de unge står overfor en lovgivning som stiller høje krav, samt har stor betydning for deres fremtidige liv. Mange af de unge har påbegyndt en uddannelse, ikke af lyst men fordi de skulle, hvilket kan resultere i en afbrydelse af denne. 46 Flere af de unge har haft modgang i deres liv og mangler i den grad selvtillid og selvværd og netop derfor er det relevant, at se på hvordan JUMP understøtter de unge i at de får noget selvtillid og oplevelsen af at være noget værd. Teoriens centrale begreber som krænkelser, anerkendelsessfære, den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære vil bruges i opgaven og have den betydning som de er redegjort for her i afsnittet. Albert Bandura (1925) har blandt andre udviklet en teori om egen-vurdering-af-mestringsevne som lægger vægt på individets tillid til, at mestre sit liv, de situationer man befinder sig i, tiltro til sine egne evner, samt de handlinger man skal udføre og stilles overfor Honneth 2003, s Se illustration 2 s Koester og Frandsen, 2005, s

20 Når individet formår at mestre overstående situationer betegner Bandura dette som mestrende selvtillid, også kaldet Self-efficasy. Mestrende selvtillid må dog ikke forveksles med selvværdsfølelse, da dette vedrører en bedømmelse af sig selv og ikke de reelle handlinger man udføre. Selvværd drejer sig om vurdering af eget værd. Højt selvværd er ikke i sig selv nok til, at ændre adfærd, og høj self-efficasy betyder ikke nødvendigvis højt selvværd. Ifølge Bandura er self-efficasy et af de vigtigste redskaber til en adfærdsændring, da et individ ikke vil handle, medmindre man tror på at man kan. Self-efficasy er ikke et personlighedstræk, men kan variere alt efter situation og type af adfærd. 48 Banduras teori indeholder fire faktorer, der kan påvirke individets egen-vurdering af mestringsevne. Udførelse, modelindlæring, verbal overtagelse og kropslig tilstand. Udførelse: Omhandler tidligere oplevelser i forbindelse med løsningen af opgaver/udfordringer, fokus ligger på personens succesoplevelser og fiaskooplevelser. Self-efficasy kan øges hvis individet har erfaring fra tidligere, hvor en opgave er blevet klaret godt, da de så kan mestre en lignende situation igen. Man kan også dele handlingsopgaverne op i en række små skridt, som man så med succes, forsøger at mestre hver for sig. 49 Modelindlæring: Omhandler hvordan man kan observere og iagttage andre personer i lignede situationer og dermed sammenligne sig med denne og ændring sin self-efficasy og adfærd. Self-efficasy kan øges, hvis individet formår, at mestre en lignende situation på samme niveau eller bedre. Ligeledes kan den også falde, hvis individets opfattelse er, at den observerende overgår individet selv. 50 Verbal overtagelse: Verbal påvirkning ses igennem overtalelse verbalt samt socialt. Overtalelsen sker ved opmuntring til at individet godt kan løse en opgave trods eventuelle dårlige erfaringer eller modgang. Self-efficasy kan både øges og mindskes alt efter andres reaktioner og signaler. Det vil øges, hvis en anden giver støtte og udtrykker sin tiltro til, at individet kan klare det. Modsat kan det mindskes hvis denne anden udtrykker tvivl 51. Kropslig tilstand: Endeligt spiller ens kropslige tilstand en rolle. Den kropslige tilstand skal forstås som fysisk og/eller psykisk tilstand. Den kan få individet til at føle sig mere sårbar ved præstationsangst, sygdom m.m. hvor en god fysisk og psykisk tilstand kan have den 48 Koester og Frandsen, 2005, s Koester og Frandsen, 2005, s Koester og Frandsen, 2005, s Koester og Frandsen, 2005, s

21 modsatte virkning. 52 Bandura mener, at adfærd og personlige problemer hænger sammen med forkert modelindlæring og for lav mestrende selvtillid. Det drejer sig derfor om, at ændre adfærden via de rigtige modelindlæringer, så individet derved kan indlære ny og bedre adfærd, for derved at mestre forskellige situationer/opgaver bedre. Dette kan først lykkes når der er sket en øgning af den mestrenes selvtillid, f.eks. ved at man skridtvis udsættes for modelindlæring og at der sørges for små skridt så der er garanti for en succesoplevelse. Dette gør, at individet udføre dele af den adfærd, som man vil nå frem til at kunne mestre 53 Denne teori er tilmed relevant, for at belyse vores problemformulering og tema ud fra. Den vil belyse hvordan medarbejderne på JUMP arbejder med at fremme de unges mestringsevne i forhold til livsituation og uddannelse. Vi er interesseret i, at belyse hvordan JUMP bruger de fire forskellige faktorer som forklaret, til at udvikle de unges egen tro på, at kunne mestre deres livssituation og starte og gennemføre en uddannelse. Vi har valgt Banduras teori om Self-efficasy, da vi som udgangspunkt har en forforståelse om, at de unge har andre problemer end ledighed og dermed har behov for støtte til at udvikle en ny og bedre adfærd. De centrale begreber vi har udvalgt fra Banduras teori som beskrevet overstående, Self-efficasy, mestring, udførelse, modelindlæring, verbal overtagelse og kropslig tilstand vil bruges i opgavens analyse med samme betydning som redegjort for. Kapitel 5: Analyse Vi vil i vores analyseafsnit gøre brug af direkte citater fra vores transskribering, som skal give os en forståelse og fortolkning af vores informanters udsagn, og dermed klarlægge relevante temaer i forhold til vores problemformulering og valgte teori. Denne tilgang understøtter vores videnskabsteoretiske vinkel filosofisk hermeneutik. Vi har en forståelse og en baggrundsviden ud fra den eksisterende viden på området og denne tager vi med ind i vores undersøgelsesmetode, samt analyse. Vi bruger udtalelser fra både unge og medarbejdere i samme analyseafsnit. Vi har delt vores analyse op i tre underordnede afsnit. Delanalyse 1 er en illustration af vores kvantitative undersøgelse, som undersøger hvorvidt vores hypotese holder, omkring at nogle unge uddannelsesparate har andre problemer end ledighed. Vi bruger vores illustrationer som 52 Koester og Frandsen, 2005, s Koester og Frandsen, 2005, s

22 baggrundsviden i vores videre analyse. Delanalyse 2 tager udgangspunkt i samfundets strukturelle rammer, krænkelser og anerkendelse. Delanalyse 3 belyser Banduras teori om mestring og JUMPs måde at gøre brug af denne. Delanalyse 1: Illustration af de unges andre problemer end ledighed Illustration 1 : Unge med andre problemer end ledighed 73% Unge med kun ledighed som problem 27 % Denne illustration belyser, at 73 % tilknyttet JUMP har andre problemer end ledighed Illustration 2: Resultat af kvantitativ undersøgelse baseret på 11 svar Resultat af kvantitativ undersøgelse baseret på 11 svar, Illustration 2. tager udgangspunkt i de andre problematikker de unge uddannelsesparate har. Som det kan udledes af figuren, har størstedelen af de unge tidligere været ledige samt påbegyndt en uddannelse, som de ikke har gennemført. Figuren belyser desuden, at de strukturelle rammer i form af uddannelsespålægget medfører, at de unge føler sig presset. Mgl. basale skolefærdigheder havde 22

23 5 unge problemer med, disse skal forstås som regne-læse, og skrivevanskeligheder, der kan stå til hindre for, at de unge kan gennemføre en uddannelse. Kolonnen med computerforbrug skal forstås som unge der bruger en del tid på at spille computer. Delanalyse 2: Strukturelle rammer og krænkelser I dette afsnit vil vi analysere hvorvidt de unge uddannelsesparate udsættes for krænkelser i forbindelse med samfundets strukturelle rammer, og hvordan krænkelser generelt har en påvirkning på det enkelte individ. Desuden vil vi belyse, hvordan samfundets strukturelle rammer påvirker medarbejdernes handlemuligheder, og hvordan JUMP forsøger at gøre op med de krænkelser, som de unge har eller kan have været udsat for. De strukturelle rammer som samfundet har sat for målgruppen unge uddannelsesparate, kan medføre forskellige krænkelser indenfor Axel Honneths tre anerkendelsessfære. Rammerne forstås som de lovgivningsmæssige regler på området, det tidsmæssige pres samt handlemulighederne for medarbejderne på de eksterne tilbud, herunder deres tiltag. De forskellige former for krænkelser kommer til udtryk i både den private, den retslige og den solidariske sfære. 54 De strukturelle rammer har især indflydelse på den retslige sfære, som kan medføre krænkelser for den enkelte unge uddannelsesparate. Denne sfære dækker over de juridiske regler på området, og det er især det såkaldte uddannelsespålæg, som kan analyseres frem til en krænkelse. 55 Flere unge udtaler, at de oplever uddannelsespålægget som værende en stressfaktor og et negativt krav. 56 En ung fortæller Jeg synes ikke man skal tvinge folk til noget de ikke vil 57 Dette citat belyser, at samfundets strukturelle rammer overser det enkelte individs værdier og normer, når man pålægger den unge at tage en uddannelse. Endvidere stiller man klare krav om det tidsmæssige for disse tiltag og de unge har ikke meget tid til at tage en beslutning omkring deres fremtidige liv. Medarbejderen Maj fortæller hvor stressende de unge oplever uddannelsespålægget samt tidspresset og hun belyser det med følgende udtalelse Jeg ved, at jeg får en af pigerne tilbage. Hun har været nødt til at tage en uddannelse, og den vil hun ikke have. Det er ikke det hun vi. Hun har følt sig tvunget, selvom hun ikke er klar og samtidigt turde hun ikke tage den fordi den nye lovgivning foreskriver, at man kun må påbegynde fem uddannelser, så det er også nedtælling der stresser 58 Her kommer det til 54 Honneth 2003, s Honneth 2003 s Se illustration 2 s Se bilag 2 spørgeskemaer 58 Se bilag 1 interview med maj s

24 udtryk, hvordan samfundets regler påvirker den enkelte unge. Krænkelse i denne sfære er de unges manglende rettigheder på lige fod med andre unge. De kan blive krænket af den kategorisering, ved at valg af uddannelse er skiftet fra at være valgfrit til at blive tvang, som de er blevet udsat for i forbindelse med deres søgning af uddannelseshjælp. Den krænkelse de kan opleve kan forårsage at de føler sig overset og nedværdiget. Den medfører selvagtelse, som er en essentiel del til, at individet har mulighed for at mærke egne behov og ønsker samt blive fuldt ud individualiseret. 59 En anden krænkelse de unge oplever som effekt af samfundets strukturelle rammer, er de forskellige uddannelsesinstitutioners niveau og krav som kan have betydning for de unges anerkendelse i soldaritetssfæren. Medarbejderen Maj fortæller Mange af dem er blevet smidt ud, ikke engang droppet ud, men blevet smidt ud 60 I det faktum, at de unge er blevet smidt ud af uddannelserne kan det tolkes, at de har følt sig udstødt og manglet et fællesskab med de andre unge tilknyttet uddannelsen. De unges engagement og deltagelse er ikke blevet anerkendt, måske fordi de ikke har passet ind, eller fordi de ikke har kunne leve op til de krav og normer, der er sat for den enkelte uddannelse. Krænkelse i denne sfære bevirker til, en manglende selvværdsættelse hvor individet ikke oplever sig som unikt og føler anerkendelse for sin tilstedeværelse. onneth mener, at det er væsentligt i forhold til vores selvværdsættelse, at man overhovedet f r lov til at erfare, at ens egne præstationer og færdigheder er værdifulde for samfundet. 61 Dette er ikke tilfældet når de unge ikke får chancen. Som det udledes af vores illustration i delanalyse 1 har mange af de unge andre problemer end ledighed, og dette kan drage paralleller til hvorfor deres deltagelse og engagement i deres tidligere uddannelser ikke har været som normen. 62 De unges problematikker kan være forårsaget af flere forskellige ting, ansatte Maj fortæller Vi har rigtig mange der har andre problemer, det kan være hash, vold i hjemmet, økonomi, social forbi, det har vi 11 unge mennesker der har, social forbi, det kan være andre sygedomme. 63 Disse forskellige problemer de unge lider af, kan være forårsaget af manglende opfyldelse af anerkendelse indenfor de tre forskellige sfære i Honneths teori om anerkendelse, og de har stor betydning for det enkelte individ. Manglede selvtillid, mindsket selvagtelse og forringet selvværdsættelse har betydning for hvordan den unge klare sig i samfundet. 64 Overstående belyser hvilke krænkelser de unge på JUMP har og kan være udsat for ud fra de strukturelle rammer, som samfundet har sat samt tidligere i deres liv. Disse rammer har betydning 59 Honneth 2003, s Se bilag 1 interview med Maj s Honneth 2003, s Se illustration 2 s Se bilag 1 interview med Maj s Honneth 2003, s

25 for de unge uddannelsesparate, og det er især det tidsmæssige, som har stor indflydelse. Kontanthjælpsreformens hensigt belyses ved følgende citat udtalt af Justitsminister Mette Frederiksen Unge skal i uddannelse, fordi en uddannelse er den mest sikre adgangsbillet til arbejdsmarkedet. En uddannelse giver de unge frihed til at bruge deres potentiale. Det vigtige i indsatsen for unge er, at skabe kontinuitet således at de unge ikke blot påbegynder en uddannelse, men også gennemfører den. Alle gode kræfter bliver samlet for at hjælpe de mest udsatte unge. 65 Dette mål er ikke helt hensigtsmæssigt for hverken de unge eller aktivitetstilbuddene at opnå. Det foreskrives, at det vigtigste er, at skabe kontinuitet således at de unge ikke blot påbegynder, men også gennemføre en uddannelse. Som tidligere belyst føler de unge sig tvunget til, at påbegynde en uddannelse og flere afbryder uddannelsen. De unge får en deadline og er massivt presset. Også aktivitetstilbuddet JUMP er tidspresset i forhold til at afklare den unge som skal være i stand til at tage en uddannelse. JUMP har begrænsninger, idet forløbet hos dem, kun er sat til 12 uger. I løbet af 12 uger skal den unge komme tættere på eller i uddannelse. Medarbejderen Maj udtaler Vi oplever faktisk at de her 12 uger er for lidt. Når de unge kommer i ottende uge så begynder de, at finde ud af hvad de vil. 66 Maj klarlægger her, at forløbet hos JUMP er alt for kort, da de unge har særlige behov, som kræver en større og mere individuel indsats. Fokus hos JUMP er nemlig ikke kun på uddannelse og de tager hensyn til den enkelte unge, ved at fokusere på det hele menneske. De er opmærksomme på de unges andre problemer, og der arbejdes meget med hvordan de unge har det. De unge uddannelsesparate skal kunne varetage en uddannelse på ordinære vilkår indenfor 12 måneder og dette giver mange udfordringer både for de unge, men også for medarbejderne på JUMP. Ansatte Maj klarlægger Uddannelsesparat det er, når man er parat til at tage en uddannelse i det hele taget 67 JUMPs udfordringer ligger i, at flere af de unge ikke umiddelbart er uddannelsesparate selvom de er visiteret hertil. Medarbejderen Tine fortæller Jeg tror vi har indskrevet 56 uden at være helt skarp på tallet i JUMP. Og der er der måske 10 jeg kan komme med som umiddelbart er det vi vil kalde klar til at gå i uddannelse 68 Dette faktum påpeger, at de fleste unge tilknyttet JUMP, har brug for en særlig indsats, hvis de skal kunne tage sig en uddannelse. Det er svært at nå på et så kort tidsrum, som de unge får tildelt hos JUMP. Vores unge informant Marie udtaler Dem som virkelig har brug for at blive samlet op, det kræver et længere forløb. Så derfor synes jeg, at det er lidt ærgerligt det kun er 12 uger 69 JUMP er opmærksomme på denne 65 Reform af kontanthjælpssystemet, juli 2013, s Se bilag 1 interview med Maj s Se bilag 1 interview med Maj s Se bilag 1 interview med Tine s Se bilag 1 interview med Marie s

26 problematik og har sat en forespørgsel i gang hos kommunen omkring muligheder for at forlænge forløbet hos dem, hvis dette giver mening for den enkelte unge. De forsøger, at gøre op med den tidsmæssige ramme, som har stor indflydelse på de unge uddannelsesparate og de gør meget for at den enkelte unge med andre problemer end ledighed, får et forløb der opfylder dennes behov. Medarbejderen Tine fortæller Vi kan selv skrue op og ned for barometret i forhold til hvor meget de skal møde her. Den frihed har vi for det første, også fordi der ikke er krav til aktivering og 25 timer om ugen som der var førhen. Det gælder jo ikke mere, så derfor har vi noget frihed der. 70 Dette citat belyser JUMPs handlemuligheder for at støtte de unge med andre problematikker end ledighed. Mange af de unge har angst og små depressioner. Hertil udtaler medarbejderen Tine, At bare utrygheden ved at skulle være et sted man ikke har valgt, kunne gøre, at de unge ikke mødte op. 71 Hvis medarbejderne på JUMP finder det helt ubærligt for den enkelte unge, at skulle komme ind af døren, så har de muligheden for, at visitere de unge tilbage til jobcentret, hvor de kan blive tilknyttet en anden målgruppe end hidtil. Deres muligheder for at lave en individuel indsats kommer hermed til udtryk i deres tilgang til den enkelte unge med andre problemer end ledighed. Der hvor JUMP er begrænset, er på deres målgruppe. JUMP forsøger, at deres tiltag skal have effekt på de fleste unge uddannelsesparate, men da gruppen er en bred blanding af unge mennesker vil de forskellige tiltag have mere relevans for nogle end for andre. Ansatte Tine p JUMP fortæller Den er jo bred, det giver jo sig selv, når der er tre at vælge imellem og vi har midtergruppen, så vil der være nogle til den ene side og nogle til den anden 72 Og dette faktum oplever vores unge informant Søren Nogle gange når jeg hører de ting vi skal, tænker jeg, hold kæft man, det gider jeg ikke. Hvis de skal lægge nyt program hele tiden, er det jo også svært at gøre det hele relevant så det passer til mig. 73 Søren fortæller selv, at han ikke har andre problemer end ledighed og at han egentlig ikke har lyst til at tage en uddannelse. Et arbejde ville for ham være det optimale. Men da samfundets strukturelle rammer pålægger unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse at tage en uddannelse, falder Søren indenfor dette. Fokus for hans forløb er derfor uddannelsesrettet og handlemulighederne for JUMP er påvirket af dette. JUMP som den anerkendende aktør Aktivitetsprojektets formål er, at støtte den enkeltes udvikling, at drage omsorg og give rammer og muligheder for, at den enkelte unge kan nå frem til og realisere sit eget livsprojekt. Deltagelse i 70 Se bilag 1 interview med Tine s Se bilag 1 interview med Tine s Se bilag 1 interview med Tine s Se bilag 1 interview med Søren s

27 aktiviteter er en vigtig forudsætning for at klare sig i samfundet 74 Projektet JUMP tilstræber at benytte sig af en anerkendende tilgang i deres kontakt til de unge. De giver støtte, drager omsorg og hjælper til, at de unge kan komme i uddannelse og blive selvforsørgende. De er meget bevidste om, at flere af de unge lider af andre sociale problemer end ledighed, og deres metode til at få de unge tættere på eller i uddannelse, er ved at anerkende de unges problemer, barriere og fortid, som kan hindrer dem. 75 Axel Honneth beskriver i hans teori, hvordan hver form for anerkendelse i hans tre sfære udgør en stor del af individets udvikling. Den første sfære: privatsfæren som omhandler kærlighed og følelsesmæssig opmærksomhed kommer til udtryk i JUMPs arbejde ved deres måde at møde den unge på. Tine fortæller Det er jo egentlig meget pædagogiske arbejde, for det er jo meget at sætte sig ned med en kop kaffe og lytte til hvad det er der gør at bægret flyder over. Jeg har en, som er her i dag, som jeg har brugt rigtig meget tid på at ringe til og rigtig meget tid på at tale med hende og nu er hun her og hun er glad og er ligesom blevet mødt. 76 Her kommer den følelsesmæssige opmærksomhed til udtryk, da JUMP engagerer sig, har en forståelse og rykker den unge. Den unge opnå en fortrolighed med sine værdier og normer og ser dem modtaget og anerkendt. Anerkendelse i denne sfære bevirker til, at den unge kan opnå selvtillid i sit eget liv. Netop dette står mange af de unge foruden. En ung fortæller Jeg synes vi skal have en ud, som kan give noget selvtillid, fordi jeg tror det er et hak i ens selvtillid at være på uddannelseshjælp 77 Det kan være en barriere for den unges selvtillid hvis dette ikke bliver anerkendt og modtaget fra den unges private forhold. Derfor er det JUMPs mål at anerkende og forstå den unge, hvor de befinder sig. Det er afgørende med den anerkendende tilgang i privatsfæren, 78 da det er den der gør, at de unge får lyst til at følge deres forløb hos JUMP, indtil de starter i uddannelse. En metode JUMP benytter sig meget af, er at give de unge følelsesmæssig opmærksomhed. Ansatte Maj fortæller Det jeg hører de unge sige er, at der altid er en dør åben, der er forståelse og de bliver lyttet til. 79 De unge bliver mødt i JUMP, får støtte og opmærksomhed i form af hjælp til søgning af f.eks. bolig og uddannelse. Dette kan hjælpe dem videre og ud af systemet idet de bliver anerkendt. Den anden sfære: Den retslige sfære er et væsentligt punkt for de unge i JUMP. De får de unge til at se mulighederne i samfundet, ved at arbejde med de unge. Det er vigtigt, at de unge med andre 74 Järvinen, Elm Larsen og Mortensen, 2005, s Se bilag 1 interview med Tine s i Se bilag 1 interview med Tine s Se bilag 1 interview med Marie s honneth, 2003, s Se bilag 1 interview med Maj s

28 problemer end ledighed bliver behandlet andet end bare retsligt. JUMP sørger for, at se det hele menneske og anerkende alt det den enkelte unge indeholder, samt sørger for, at den unge bliver bevidst om, at de kan og har samme mulighed som alle andre unge der ikke har samme bagage med sig. Medarbejder Tine udtaler At man faktisk anerkender, at vi har sgu alle sammen nogen bump bag os, og der er noget vi alle sammen synes er lidt hårdt og man netop ikke er så diagnose fikseret, altså fikseret på, at så må du jo være sådan en der ikke kan tåle det, vi prøver efter bedste evne at frigøre os fra den tanke, så men jo vi har hele paletten, vi har nogle der har virkelig mange problemer og så har vi nogle der bare blomstre, så det er spændende, krævende men spændende 80. Ud fra dette citat tolker vi, at JUMP gør op med stemplingen 81, som de unge kan føle, fordi de er anderledes end andre unge. Anerkendelse medfører at de unge får selvrespekt og føler sig som et autonomt menneske i samfundet. Måden JUMP anerkender de unge i den solidariske sfære er, deres tilgang til de unges deltagelse. De forsøger, at bruge de unge som aktive medspillere i deres undervisning. Flere af de unge laver oplæg til undervisningen som har relevans for blandt andet deres interesse indenfor et givet uddannelsesfelt. De unge har nogle interesser som er værdifulde. De er ikke bare unge med andre problemer end ledighed, der er blevet placeret i en mellemkategori. De har nogle interesser, ressourcer og kompetencer. På den måde anerkender jump, at de unge rent faktisk har nogle kompetencer som er vigtigt for de andre at vide noget om. Endvidere bruger JUMP de unge til blandt andet at repræsentere stedet for nye unge, her kan følelsen af at blive værdsat blive opnået. En ung fortæller Efter jeg er kommet her har jeg rykket mig rigtig meget, også fordi jeg om mandagen nu får lov til at være med til at tage imod nye. 82 Her påvises det, at JUMP har rykket denne unge og følelsen af at være unik og blive anerkendt for sine kvalifikationer og evner kommer til udtryk. Ud fra vores indsamlede empiri i form af spørgeskemaer og interviews tolker vi, at de unge oplever at føle sig anerkendt, og JUMP oplever at være med til dette. Der er herved en overensstemmelse mellem de unges syn på JUMP og JUMPs syn på de unge. Delanalyse 3: Mestring Self-efficasy: I dette afsnit vil vi analysere, hvorvidt JUMP hjælper de unge med andre problemer end ledighed, med at blive klar, til at komme i uddannelse ved hjælp af Banduras teori om self-efficasy. Selfefficasy er ifølge Bandura et af de vigtigste redskaber til en adfærdsændring, som de unge står 80 Se bilag 1 interview med Tine s Honneth 2003, s Se bilag 1 Interview med Marie s

29 overfor, da de skal mestre det at tage en uddannelse. 83 Dette er vigtigt, når den unge står overfor at skulle finde sine ressourcer og træde ud af den problemstilling, som de befinder sig i. En af måderne JUMP hjælper med dette på, er ved at give nogle værktøjer, som den unge kan bruge til at udvikle sin mestringsevne med. Mange af de unge tilknyttet JUMP, har flere afbrudte uddannelsesforløb i bagagen, andre problemer end det at være ledig og generelt haft nederlag i deres liv. 84 Dette kan have stor betydning for den unges tillid til og tro på at kunne mestre opgaven at tage en uddannelse. Manglede self-efficasy kan være en stor hindre for at kunne påbegynde en uddannelse. Vi vil ud fra Banduras fire faktorer i hans teori belyse, hvordan JUMP udvikler de unges tro på sig selv samt tillid til at mestre. Banduras første faktor i hans teori, der spiller ind på self-efficasy er: Udførelse. Øget self-efficasy i denne fase opnås ved, at JUMP fokuserer på den unges succesoplevelse, tidligere erfaring, samt hvilke situationer den unge kunne mestre 85. En ung udtaler Alle snakker om, at vi skal være boglige og have fede karakterer, og det har jeg aldrig rigtigt kunne. Så jeg har nogle gange følt, at jeg ikke kunne så meget, men jeg har vidst, at jeg har haft mange andre kompetencer 86 Denne unge har tidligere haft nederlag i skoleregi, hvor fokus har været den boglige del. Følelsen og troen på at kunne mestre, har derfor været formindsket. Den manglende tro på sig selv formår medarbejderne på JUMP at gøre op med. Den unge fortæller at medarbejderne på JUMP fokuserer på succesoplevelser, frem for nederlag. JUMP gør en stor indsats i, at fokusere og udvikle de kompetencer de unge allerede har. Medarbejder Tine udtaler Vi opdagede, at den ene var super dygtig til at tegne og så dyrker vi det ret meget, så nu skal hendes billeder sgu op at hænge 87. Her styrker JUMP de allerede eksisterende ressourcer, for derved at påvirke den unges selvtillid. Banduras anden faktor er modelindlæring, som omhandler det, at man observerer og iagttager andre personer i lignende situationer. 88 JUMP benytter sig af denne metode, idet den er med til at forøge de unges Self-efficasy. Modelindlæring omfatter en spejling i andre, og skal styrke den unges tro på at kunne mestre f. eks det at tage en uddannelse. De unge har derfor rig mulighed for at komme i praktik som er uddannelsesrelateret, hvor de kan se, hvordan andre mestre situationen. Virksomhedspraktik 89 er en mulighed som den nye reform giver den enkelte unge. En ung udtaler 83 koester og Frandsen, 2005, s Se illustration 2 s Koester og Frandsen, 2005, s Se bilag 1 interview med Marie s Se bilag 1 interview med Tine s koester og Frandsen, 2005 s Virksomhedspraktik: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 13b 29

30 De hjælper til, at vi kan komme i praktik og prøve det af som vi gerne vil 90 Den unge kan hermed forsøge sig i praksis og forøge sin self-efficasy, ved at have tillid til at mestre, samt tiltro til sine egne evner. Endvidere kan den unge ved modelindlæring i praksis ændre sin opfattelse af uddannelsen, og dermed sin adfærd i forhold til at komme tættere på eller i uddannelse. JUMP viser også her de muligheder samfundet tilbyder, så de unge kan blive en aktiv medspiller, og gøre brug af de muligheder, der bliver tilbudt i form af uddannelse. Medarbejder Tine fortæller Vi har en ung fast med hver mandag, fordi hun er så skide dygtig, så hun er med til at lave intro 91 JUMP benytter her en ressourcestærk ung til at være et forbillede for andre unge tilknyttet projektet. Self-efficasy kan hermed øges ved, at de andre unge kan spejle sig i hinanden, samt observere og iagttage hvordan andre unge udvikler sig. JUMP benytter sig af modelindlæring, ved at have fokus på at de unge skal kunne udvikle sig og mestre en lignende situation, som den situation den ressourcestærke unge mestrer. Den tredje faktor, verbal overtagelse hænger tæt sammen med de tidligere erfaringer, og kommer til udtryk ved opmuntring og overtalelse. 92 Dette ses når de unge bliver vist hvilke muligheder der er på eksempelvis slagteriskolen, samt hvordan de får kontakt til UU vejledere. Her viser medarbejderne gerne, hvordan de unge får kontakt til de forskellige uddannelsessteder, medarbejder Maj fortæller, Jeg kan give dem visitkortene og sætte en UU vejleder på 93 Endvidere benytter JUMP sig af verbal overtagelse n r f. eks en ung melder sig syg. Hvis de ringer og melder sig syge, så gør vi rigtig meget ud af, at spørge ind til hvorfor de melder sig syge og ligesom omsorgsfuldt prøver, at appellere til, at det er bedre du bare kommer lidt 94 JUMP gør meget for, at motivere og opmuntre de unge til at følge deres forløb så godt som de nu mestrer. Den fjerde og sidste faktor er kropslig tilstand. Her kan det fysiske såvel som det psykiske have en betydning for self-efficasy 95. Flere af de unge lider af blandt andet social forbi, angst, depression, stress og misbrug. 96 Dette kan have en negativ påvirkning på deres self-efficasy, da de kan føle sig sårbare. 97 JUMP er meget opmærksomme på disse problemer og ser på den unges sejrer og succeser i forhold til deres mestring af dem. Tine udtaler: Der er rigtig mange af dem der har angst, og hvor det er en kæmpe sejr for dem bare at gå over dørtrinet herinde og det er vi 90 Se bilag 2 spørgeskemaer 91 Se bilag 1 interview med Tine s Koester og Frandsen, 2005 s Se bilag 1 interview med Maj s Se bilag 1 interview med Tine s Koester og Frandsen, 2005, s Se illustration 2 s Koester og Frandsen, 2005, s

31 opmærksomme på 98 De unge får dermed en støtte fra JUMP i deres anerkendelse af den kropslige tilstand. Da self-efficasy er en essentiel del til en adfærdsændring er det vigtigt, at medarbejderne på JUMP formår at klæde den unge på i de forskellige faser, og vi har derfor belyst spørgsmålet hvordan JUMP hjælper de unge til dette. En ung udtaler Jeg føler et fællesskab med personer i samme situation og føler mig ikke som den der bliver holdt udenfor 99 En grundlæggende del til at opnå en god self-efficasy ligger i, at man kan mestre de situationer som man befinder sig i. Situationen for de unge tilknyttet JUMP er en presset situation, da de er meget tidsbegrænset i forhold til at vælge en uddannelse. De unges handling og motivation afhænger af deres tro på egen formåen, i denne sammenhæng troen på, at de er i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. JUMP gør brug af undervisning, workshops, praktikforløb og har andre aktører tilknyttet. De klæder de unge på, så de så vidt muligt er i stand til at mestre dette. 100 Især modelindlæring, verbal overtagelse og udførelse skinner igennem i JUMPs arbejdsmetoder for at den unge skal mestre 101. JUMP lægger endvidere ansvaret over på den unge, som skal være en aktiv medspiller i ændringen af deres mestringsevne. Medarbejder Maj fortæller, at hun er motiveret for at hjælpe de unge med andre problemer end ledighed med at arbejde på, at få en styrket Self-efficasy Man skal kunne give de unge noget rum uden at overtage deres ansvar fordi de unge har et ansvar, de er voksne mennesker mellem år 102. Medarbejderne vender den derfor om, og lægger ansvaret over på at den unge selv skal bidrage til at ændre sig, også selvom det første skridt er langt fra målet om at skulle i uddannelse. Målet først og fremmest er at ændre det negative til noget positivt. Medarbejderne anerkender, at det er en stor opgave for de unge at skulle ændre deres mestringsevne. Medarbejder Tine udtaler Min fineste opgave er at facilitere processen og egentlig ikke gøre så meget andet end det. 103 Hun udtaler her, at hun er meget bevidst om, at den unge selv skal tage ansvar, og hun bare er med til, at hjælpe processen i gang. Kapitel 6: Konklusion Vi har i denne opgave undersøgt hvorledes unge uddannelsesparate med andre sociale problemer end ledighed understøttes af aktiveringstilbuddet JUMP, i at komme i uddannelse med forbehold for 98 Se bilag 1 interview med Tine s Se bilag 2 spørgeskemaer 100 Se bilag Se bilag 1 interview med Tine s Se bilag 1 interview med Maj s Se bilag 1 interview med Tine s

32 de strukturelle rammer, som samfundet har sat. De strukturelle rammer defineres som det tidsmæssige perspektiv, uddannelsespålægget samt de tiltag medarbejderne har mulighed for at iværksætte. Den nye kontanthjælpsreform og det dertilhørende uddannelsespålæg som unge uddannelsesparate får pålagt, lægger et massivt pres på den enkelte unge. Ud fra vores indsamlede empiri, kan vi konkludere, at flere af de unge ser uddannelsespålægget som et negativt krav, og de føler sig ikke klar til at tage en uddannelse. Vores hypotese bliver bekræftet i og med, at flere af de unge uddannelsesparate tilknyttet JUMP har andre problemer end ledighed, heriblandt misbrug, psykiske lidelser, manglende faglighed, økonomiske problemer mm. Loven foreskriver, at de unge skal have en individuel indsats, således at ingen tabes i systemet. De unge får tilkendt 12 ugers forløb hos JUMP og ud fra vores indsamlede empiri, udtaler både de unge og medarbejderne, at dette er for kort et tidsrum at afklare de unge på. På trods af denne tidsfaktor, formår JUMP at lave en individuel indsats for de unge med andre problemer end ledighed, indenfor de rammer samfundet har sat. Metoden JUMP bruger for at understøtte den unge med andre sociale problemer end ledighed ud fra de handlemuligheder de har, er blandt andet den anerkendende tilgang. De unge kan opleve, at have følt sig krænket i de tre sfære i anerkendelsesteorien på baggrund af de samfundsmæssige rammer og for at modvirke denne krænkelse, gør JUMP meget for at anerkende de unge i disse tre sfære. JUMPs opgave er, at udvikle de unge positivt og de fokuserer på deres ressourcer. De har samtidigt også øje for de unges barriere. De forsøger efter bedste evne, at lave et individuelt forløb indenfor de rammer de skal arbejde ud fra. På deres forskellige workshops bliver indsatsen generel, men ved samtaler med de unge får de lavet individuelle planer omkring f. eks mødetid. Den anerkendende tilgang bliver fulgt op af udvikling af self-efficasy og disse to tilgange resulterer i, at de unge føler sig hørt og forstået. Det har bidraget til, at de unge har udviklet sig på deres forløb hos JUMP. Vi konkluderer, at problematikken i den undersøgte målgruppen er de strukturelle rammer, da de har så stor en indflydelse på de handlemuligheder medarbejderne på JUMP har, samt på de unge i form af uddannelsespålæg og frister de skal overholde. En løsning på denne problematik ser vi eventuelt kunne være en forlængelse af forløbet for de unge på JUMP. Der vil være potentiale i at fastholde den positive udvikling, som allerede viser sig hos de unge tilknyttet JUMP. 32

33 Kapitel 7: Teori diskussion Dette afsnit tager udgangspunkt i de refleksioner vi har gjort os i forhold til vores analyseresultater med afsæt i vores problemformulering. Endvidere vil vi belyse hvordan vores valg af to forskellige teorier komplementære hinanden, men også begrænser, samt hvad en anden teori kunne have bidraget med. Ud fra vores analyseresultater har vi gjort os nogle refleksioner over de teorier, vi har valgt at bruge som redskab til svar på vores problemformulering. Vi har bevidst valgt to teoretiker som begge tager udgangspunkt i det enkelte individ. Med Axel Honneths teori, belyser vi hvordan krænkelser i samfundet kan påvirke den enkelte unge og omvendt, hvordan anerkendelse fra JUMPS ansatte kan medføre en positiv selvudvikling. Anerkendelse som metode stemmer godt overens med Banduras fire faktorer i hans teori om øgning af den unges self-efficasy. Vi har valgt, at bruge disse to teorier i samspil, da de harmonere godt med at belyse hvilke metoder og tilgange, som JUMP bruger til, at understøtte de unge i at komme tættere på eller i uddannelse, hvis de har andre problemer end ledighed. Ulempen ved at de to teorier minder om hinanden samt belyser samme problematik, kan være, at det kan blive meget snæversynet. Vi har dog set bort fra dette, da vi har ønsket at få en konkret analyse og svar på vores problemformulering. Et valg af to teorier, som er forskellige fra hinanden ville dermed give et bredere blik på denne. Vi er opmærksomme på, at havde vi valgt andre teoretikere havde vores analyseresultat haft en anden drejning. I vores overvejelser over valg af anden teori havde vi Erwing Goffman med hans rolleteori, som omhandler interaktionen mellem de unge og medarbejderne på JUMP. Denne teori kunne have sat fokus på hvordan de unge agere i forskellige sammenhænge, herunder deres væremåde hos JUMP, i det private, samt på en uddannelsesinstitution. Yderligere havde vi Howard Beckers teori omkring stempling i vores overvejelse. Denne teori ville kunne belyse hvordan samfundets stempling af de unge kommer til udtryk. Den er meget parallel med vores andre valgte teorier, dog går vi ikke ind og analysere på, hvordan den unge kan føle sig stemplet, men derimod krænket. 33

34 Kapitel 8: Litteraturliste Love: Lov om en aktiv beskæftigelses indsats Den nye kontanthjælps reform 1. januar 2014 Statistik: Danmarks statistik nr. 306, 12. juni 2014 Rapporter: SFI rapport 5:2001, kontanthjælpsmodtagers forhold aktivering og arbejdsudbud s Internetsider: bm.dk/~/media/bem/.../aftaletekst_kontanthjaelpsreform%20pdf.ashx nelserne-fakta-og-muligheder/hvad-er-en-erhvervsuddannelse ams.dk/~/media/ams/.../unge%20og%20uddannelse% doc.ash.. Bøger: Aadland, Einar (2011). Etik dilemma og valg. København K: Dansk psykologisk Forlag. Bundesen, Peter (2006). Sociale Problemer og Socialpolitik. København K: Syddansk Universitetsforlag. Damgaard, Irene og Nørrelykke, Helle (2007). Den personlige samtale. København K: Hans Reitzels forlag. Harboe, Thomas (2006). Indføring i samfundsvidenskabelig metode. Forlaget samfundslitteratur Honneth, Axel (2005). Behovet for anerkendelse. København K: Hans Reitzels forlag. Järvinen, Margaretha m.fl. (2005). Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus N: Aarhus 34

35 Universitetsforlag. Juul, Søren & Pedersen, Bransholm, Kirsten (2012). Samfundsvidenskabernes videnskabsteori- en indføring. Hans Reitzels forlag. Koester, Thomas og Frandsen, Kim (2005). Introduktion til psykologi. København K: Forlaget Frydenlund. Niklasson, Grit. (2007) Social indsigt for pædagoger. København K: Forlaget Frydenlund. Steiner, Kvale og Brinkmann, Svend (2009). Interview, introduktion til et håndværk. København K: Hans Reitzels forlag. 35

36 Kapitel 9: Bilag Bilag 1 Transskribering Interview med Maj Det var dejligt du lige havde tid til os Maj, hvad har du af uddannelse lige nu, du fortalte du var ved at læse til socialrådgiver? Svar: Så har jeg mange års administrativt arbejde og så har jeg arbejdet i anbringelse i Holbæk kommune, hvor jeg har siddet med paragraf 50 undersøgelser og aktindsigter som jeg har fået lov at arbejde med. Så har jeg været i asyl hvor jeg har siddet som administrativ og som uofficiel socialrådgiver i fem år og så har jeg en gammel administrativ uddannelse og så har jeg en hotel uddannelse så jeg har en ret solid administrativ baggrund. Ja det må man da sige du har. Du kom ind på dine arbejdserfaringer og det var Rødekors? Svar: Ja det var med asyl børn hvor man er på, på en anden måde. Startede du her i JUMP, da det åbnede? Svar: Ja det gjorde jeg 4. August og så fik jeg hele 14 dage til at forberede og det er jo et projekt der ikke rigtig eksistere andre steder. Hvilke primære arbejdsopgaver har du så her på jump? Svar: Jeg har alt det administrative, jeg elsker at putte ting i struktur og så har jeg en solid erfaring i KMDM, da jeg har siddet på Holbæk kommune, så jeg er rimelig hurtig til at notere journalnotater, alt det der skal noteres og registres er jeg mand for. Og så har jeg også en mentor uddannelse, f.eks. jeg har haft en i dag, så sidder hun og lige læsser lidt af på mig. Hvad er din rolle i forhold til de unge, sidst vi havde interviews så sagde de, ej det er bare så dejligt vi har Maj her, du er altid i godt humør og smilende så det lyder til du også har en rolle til de unge? Svar: Det er fordi de unge kan mærke at jeg kan ved dem, jeg går ikke ind i dem, jeg har en anden rolle end de andre ansatte, jeg går ikke ind i de tunge samtaler med dem. Det er mere sådan nogle ting, som at hjælpe med at finde bolig, eller jeg har haft en dårlig dag så jeg læsser lige lidt af på dig. En af pigerne havde nogle problemer med sin søster som slår sine børn, så hun kom til mig og spurgte hvad jeg havde af erfaring med dette. Mine udfordringer har selvfølgelig været at cutte af, og sige det her det er ikke mit område, og jeg synes i løbet af de her to måneder at jeg er nået til at 36

37 vide hvor det er henne. Det er noget med, at finde den der balancegang og de unge kan komme ind, når de har det dårligt og har brug for at være et sted hvor de ikke skal rumme så meget så kan de sidde her ved mig, mens jeg arbejder. Oplever du, at det er generelle problemer de kommer med eller er det meget forskelligt? Svar: Der er nogle gengangende ting, som kom bag på os og det er det økonomiske som kom virkelig bag på os. De unge har kviklån, mobillån og andre mindre lån som de bruger til ingenting. Nogle bruger dem til at finansiere sit hashmisbrug, dem har vi jo også nogle af. Men jeg er faktisk ret overrasket over at dem som har et hashmisbrug faktisk møder troligt op, nogle er på de to måneder de har været her, holdt op med at ryge så meget hash. Uden at vi står med hammeren, vi har jo ikke den der myndighedsrolle, men vi anbefaler jo at de skal stoppe og at de altid er velkomne til at komme ind og få en snak. Og så har vi også boligproblemer, når de ikke betaler deres husleje så bliver de smidt ud, jeg ved at Susanne engang har været i retten, fordi en ung blev smidt ud. Hun er vores økonomiske chef her og hun hjælper de unge med dette så tager hun med dem. Man kommer jo til et punkt hvor man ikke tør åbne den postkasse mere, og så er man jo kommet så langt ud og det er jo ren fornægtelse. Hvis ikke vi åbner den postkasse, så kan vi jo lukke øjnene og det sker for mange af de unge. De mister deres lejligheder og det er ikke til at finde lejligheder i Roskilde, der er lange lange ventelister så det er også noget der har fyldt meget hos de unge. Altså vi havde på et tidspunkt fire unge som ikke havde noget sted at bo, en sov blandt andet nede på stationen og det er jo svært at håndtere. Hvordan oplever du når de kommer og fortæller om de her problematikker som fylder rigtig meget, og samtidigt skal de i aktivering hvor der er fokus på uddannelse som er et krav lovgivningsmæssigt? Svar: Min rolle er jo bare at de kan få et bad og noget varm morgenmad om morgenen, at de kan printe ud, søge lejlighed og job og så lægger jeg den ligesom over på de andre. Jeg kan inspirere dem, fx sige har du været ovre på slagteriskolen og skrevet dig ind? Jeg kan give dem visitkort, så når de kommer ind og deres uddannelsespålæg er tæt på så kan jeg give dem visitkortene og sætte en UU vejleder på. Enten går du over og får lavet en aftale, ellers må du gerne låne min telefon og ringe derover. Hvordan synes du, at de unge oplever det her uddannelsespålæg? Svar: Stressende, meget godt eksempel, jeg ved at en af pigerne får jeg tilbage om 14 dage. Hun har været nødt til at tage en uddannelse og den vil hun ikke have. Først skulle hun over og være skiltetekniker, så hoppede hun fra i sidste øjeblik og kom over på SOSU i Holbæk. Og jeg ved jeg 37

38 får hende tilbage. Hun har været her og sagt at hun nok hopper fra. Det er ikke det hun vil og hun har været nødt til at tage en beslutning, hun føler sig tvunget selvom hun ikke er klar og samtidigt turde hun ikke tage den fordi den nye lovgivning foreskriver at man kun må tage 5 uddannelser, så hvis hun bruger en af dem så har hun ligesom kun 4, altså det der nedtælling det stresser. Som kommunemedarbejder kan jeg godt se, at det er en god ide at gøre det, for ellers bliver det aldrig sat op. Spørgsmålet er, om det er en individuel indsats? Sådan en pige har måske lige brug for at finde sig selv og finde ud af hvad hun vil inden hun får det her uddannelsespålæg presset ned over hovedet og du skal finde en uddannelse? Svar: Altså vi oplever faktisk at de her 12 uger er for lidt, når de unge kommer i 8ende uge, så begynder de, at finde ud af hvad de vil. Hvordan definere du det at være uddannelsesparat? Svar: Uddannelsesparat det er, at man er parat til at tage en uddannelse i det hele taget. Hvordan vurdere du så at de unge er her sådan procentmæssigt? Svar: Jeg vil sige 20%, resten de er bare i ingenmandsland, mange af dem er blevet smidt ud, ikke engang droppet ud, men blevet smidt ud så derfor har vi også noget selvtillid som vi skal have bygget op. De skal have tillid til os først, de skal have tillid til gruppen, og så skal de have tillid til sig selv at de faktisk kan fuldføre en uddannelse. For det der med at blive smidt ud, det er lige før de bliver deprimeret. Det er jo klart, det er et nederlag. Ja det er et nederlag og det er bare mærkeligt at der ikke er nogen der har taget ansvaret for at stoppe op og sige det her er ikke den rigtige hylde for dig, du skal have fundet din rigtige hylde, det kan jo siges på sådan en pæn måde. Så de unge ikke får følelsen af, at nu er jeg bare en taber. Det er faktisk også lidt det vores opgave omhandler, det her med hvad jeres rolle er og hvilken metode i bruger for, at de unge kommer i uddannelse som har det svært? Svar: Vi er så enige om hvordan vi formidler tingene, vi bruger rigtig meget anerkendelse, vi bruger rigtig meget tid til den enkelte, for at finde ud af hvor deres styrker er. Marie bruger vi på alle mulige måder i undervisningen, Kasten som vi skulle være heldige hvis vi så hver. 14 dag, han kommer hver dag nu og er en tovholder som vi bruger til at vise film og andre ting. Vi bruger de unge så de føler at det de laver kan de tilbyde noget ved, der er sku noget specielt ved mig. Afbrydelse Man skal kunne give de unge noget rum, uden at overtage deres ansvar fordi de unge har et ansvar, de er voksne mennesker mellem år. 38

39 Det har taget lang tid at finde den der lille gruppe der passer sammen ja når man er så få, så er det jo også vigtigt at der er en god kemi og dynamik imellem hinanden ja og vi er ens til hvordan vi skal håndtere de unge, vores tilgange og metoder er ens. Hvis vi har nogle der er ligeglade sådan siger loven og der er nogle der siger noget andet, så kan vi slet ikke samarbejde. Når I nu har nogle af de her unge som måske har nogle andre problematikker end ledighed, hvilke handlemuligheder har i så, tager i kontakt til psykolog, psykiater ect? Svar: Hmm nej, det kommer an på hvilket problem det er, fordi vi har rigtig mange der har nogle andre problemer, det kan være hash, vold i hjemmet, økonomi, social forbi, det har vi 11 unge mennesker der har, social forbi, det kan være andre sygedomme. Vi har nogle der har nogle mere alvorlige sygdomme, der er nogle der har meget ekstrem overvægt, alle dem er vi nødt til at lave et individuelt forløb til. Alle dem der har overvægt får blandt andet kontakt til sundhedscentret, så der får de fri til at tage op. Her har vi aftalt at lave noget der hedder fridage, fordi vi vil hellere have de kommer to dage, end at de slet ikke kommer og det er noget vi har været nødt til at forhandle os frem til, fordi loven siger de skal komme her hver dag, og så må de gå til træning og hvad de ellers skal efter skole. Men vi har simpelthen fået forhandlet os frem til, at hvis vi gør det og det så ser vi dem og ellers ser vi dem slet ikke. Nogle af dem, bare det de kommer 1 dag om ugen, så er det jo en succes. Vores rammer for succes er ikke særlig høje, så derfor bliver vi så glade når nogle af de unge får det. Vi har f.eks. en som har haft svært ved at komme her, og fordi vi er som vi er, så er hun nu begyndt at være tryg ved os og komme her og synes faktisk det er fedt. Selvom hun stadig har det svært med de unge, så kommer hun. Det at hun kan trække os til side og snakke med os, gør at hun faktisk har en god oplevelse. Så vi laver faktisk nogle individuelle forløb for de unge. Du kan se at de udvikler sig? Svar: Vi kan se at de udvikler sig, der sker en masse succeser. Vi har en som aldrig dukkede op ude på stifinder, han kom her troligt hver eneste dag, vi havde en anden pige som efter hun startede her, gjorde sin eksamen færdig og er startet på en uddannelse, på syv uger fik vi rykket hende. Hvorfor tror du, at i rykker de unge så meget? Svar: Jeg tror vi gør det ubevidst, vi presser dem, men de ligger ikke mærke til det. Det er ikke en løftet pegefinger? Svar: Nej vi får løftet dem ind, det jeg hører de unge sige er, at der altid er en dør åben, der er forståelse, de bliver lyttet til og der er en dør åben. Det gør at de bliver trygge og de bliver lyttet til. Vi har også en masse indslag, vi har Headspace, vi har Cash som er et anonymt center for misbrug. Vi har sundhedscenter som kommer og snakker i næste uge, vi får det ind på en anden måde. Ja de 39

40 får ligesom åbnet øjne op for at der er nogle muligheder. Det jeg har lagt mærke til, som gør mig rigtig glad er, at jeg kan se de unge er begyndt at hjælpe hinanden. De er loyale og de er gode til at hjælpe. De laver små mentorgrupper hvor de går ind og passer på hinanden. Det er en positiv udvikling, og de går ind og tager et ansvar. En af drengene, har fået mange af sine venner ind her fordi han siger til dem, at det virker. De er 7 nu, super søde drenge som ligner bøller, men er bløde som smør. De tiltag, at vi tager dem individuelt, betyder rigtig meget for dem. De kommer og det virker. Den ene af drengene, fra at ville have invalidepension og han var så syg, nu er han blevet motiveret til, at han skal starte på fleks. Du skal lære, at det er en smerte, du kommer aldrig ud af den smerte. Det er sjovt, vi ubevidst siger nogle af de samme ting. Det er de unge som skal tage beslutningen. Hvordan opdager i, hvis de har de her andre problemer, kommer de til jer eller hvordan? Svar: Altså de er jo til visitationssamtale og der står det faktisk tit, hvis de har problemer, vi har taget en beslutning om, at vi vil tage dem der hvor de er og ikke læse så meget om dem. En ting er hvad de sidder derover og græder snot, en ting er når de kommer her. Måske er de stærkere, måske svagere. Vi har taget en beslutning om, at de skal komme den første uge. Og det er faktisk gået rigtig godt, nogle har været så svage, at de slet ikke har kunne komme, nu kommer de altså to gange. De unge kan godt komme ind til os og fortælle, men det tager tid, nogle er meget åbne men der er mange der har hænderne oppe. I skulle næsten prøve at komme mandag morgen og så komme om fredagen og se deres udvikling. Når man har sådan et arbejde, så er der bare mange tragiske verdener og så er man nødt til at få noget positivt ud af det man kan. Vi havde en pige, der første dag sagde hun ikke kunne lide os, og ikke kunne arbejde sammen med sådan nogle idioter som os. Nu er hun bare sådan, hvordan kunne jeg sige sådan noget til jer, så sagde jeg, nå ja du er måske vant til at folk ikke lige respektere dig og acceptere dig. Ja det handler jo også om at anerkende, at hun kommer. Så man lærer at håndtere de ting. Vi går ind og ser den unge for hvem de er og så får vi historierne, hvis de føler de har behov for det. Nogle ser også det her som en chance for, ikke at tage deres problemer med, de har ikke behov for altid at have det med og at andre ved det. Så det snakker vi ikke om. Ja fordi det er også vigtigt ikke ja det er super vigtigt. Men jeg tror vi gør det meget tydeligt, jeg er altid meget smilende og det tror jeg også smitter af. Så har vi også lidt om, hvordan fastholder i de unge i, at de skal påbegynde en uddannelse når der kan ligge alle de her ting og fylde, men stadig er fokus på uddannelse? Svar: Vi ringer efter 1. Uge, efter første 1 mdr. og efter 3 mdr. For vi ved godt at det er svært i den første tid. Vi vil gerne fastholde de unge i den rytme de har her. Vi arbejder på at få lov at beholde 40

41 de unge som skal starte på en uddannelse den måned hvor de står uden aktivering, for at undgå at de falder tilbage. Og hvad med indtil de vælger en uddannelse, hvordan fastholder i dem? Svar: Jamen der har vi uddannelsespålægget som er vores mållinje og så er der også uddannelsesdeadlines som vi kan bruge som målbare. Nu snakkede du også meget om, at I arbejder ens og tænker ens, har i fået nogle guidelines i skal bruge i metoder og tilgange? Svar: Nej det har ligget helt åbent, vi har selv lavet det hele og vi ændrer hele tiden. Vi er lidt stolte, fordi vi har faktisk bygget det hele op selv. Laver i målinger på JUMP? Svar: Ja ja det gør vi, for vi skal jo overbevise kommunen om, at vi skal fortsætte, det er jo et projekt så man får kun et år af gangen. Hvis det virker, så bliver det jo forlænget, vi vil da gerne se jeres resultatmålinger på det på et tidspunkt. Vi håber at vi får et andet sted at være, nogle større lokale, for det er meget småt her. Det er svært for de unge med social forbi, fordi det er så angstprovokerende. Ja det kan man godt forstå. Interview med medarbejder Tine: Vi vil gerne starte med, at høre lidt om din baggrund, hvad har du af uddannelse? Svar: Ja, jamen jeg er uddannet socialrådgiver fra Metropol i januar 2009, altså den sociale højskole i København, der blev jeg færdig med disciplinering på beskæftigelses området, det har været mit bachelorprojekt, hvor jeg gerne måtte skrive alene, så jeg har faktisk haft beskæftigelse som en rød tråd igennem hele min uddannelse, og det er faktisk også kun det jeg har lavet, eller kun det jeg har arbejdet med siden hen. Jeg har været i noget lignende, hvor vi er købt ind BOMI som er et center for senhjerneskade, inden der har jeg været i noget der hedder Incita i København, der har jeg været i 4 års tid i Valby og på Nørrebro og så har jeg været på barsel, og så har jeg været vikar her til at starte med fordi jeg læser ved siden af, officielt er jeg indskrevet på studie. Afbrydelse Jeg startede som vikar i det der hedder Ungeguiden, som ligger ovre på den anden side og startede i oktober sidste år, fordi jeg læser en kandidat på Aalborg universitet i socialt arbejde. Så det er du i gang med nu? Svar: Ja jeg har så været fuldtidsstuderende det første år pga. en masse logistik og ikke mere SU 41

42 tilbage så bliver det mere ad hoc jeg er på uddannelsen, og nu er jeg jo så også fuldtid her. Har du været på JUMP siden det startede? Svar: Ja jeg har været her siden det startede i august, så det er jo helt spritnyt. Kan du ikke prøve at beskrive en typisk dag her på JUMP? Svar: Jo, altså denne her dag som i lige har oplevet, som er lidt levende, er en meget typisk fredag, hvis vi bare skal starte der. Der er nemlig de her krav der bliver stillet fra lovgivningens side, at man skal have den her myndighedssamtale, når man har været indskrevet i et tilbud og starter mandag, så skal man have den her myndighedssamtale om fredagen. Og vi herovre udfører det sociale arbejde. Vi er ikke myndighedsudøvere, så selvom jeg er uddannet socialrådgiver har jeg ikke myndighedskompetence, så jeg hverken sanktionere eller bevilliger eller noget i den retning, det er min kollega fra Ungeguiden der gør det, som jeg lige har haft samtale med. Så har I samtalen sammen med den unge og myndighed person? Svar: Ja vi er altid tre til disse samtaler. På grund af sygdom i dag er det mig der har taget alle samtalerne, og ellers er det sådan at det er ofte er den der er kontaktperson på JUMP for vedkommet der deltager i samtalen. Så det er det fredagen går på for mit vedkommende og så har vi en kollega der sørger for, at lave noget med de unge imens, for der er jo mange af dem der ikke skal tale med os, for der er jo mange der har været her i mange uger efterhånden. Så det er jo kun de nye, så det er en fredag. Så hvad skal man sige så er fredag egentlig en dag, hvor vi forsøger at lægge lidt mere op til, hvad skal man sige egen initiativ for de unge, så de kan komme og bidrage med noget selv, så det er egentlig kernen i hele vores ugeforløb, at vi er meget meget åbne overfor at de unge gerne selv må lave oplæg. Vi må altså alt hvad vi overhoved kan trække ud af dem for at gøre dem til aktive medspillere. Gør I noget specielt for at motivere dem til dette? Svar: Ja det synes jeg, vi gør det sådan egentlig meget konkret, hvad kan man sige det er jo så denne her differentierede måde fordi de har hver deres bagage med. Nogle har en masse ressourcer hvor man næsten bliver blæst væk. Vi har en der er fast med hver mandag, fordi hun er så skide dygtig, så hun er med til at lave intro sammen med en kollega til alle de nye. Så er der andre der mere sådan lukker sig lidt ind i sig selv, hvor vi så opdagede, at den ene var super dygtig til at tegne og så dyrker vi det ret meget, så nu skal hendes billeder sku op at hænge. Så det er sådan meget sociale kompetencer og den her almene velbefindende er vigtig, for det er det der gør at de gider komme ind af døren næste dag. Så havde vi i denne uge for eksempel i onsdags en gut der er rigtig god til at lave film klip og sidder faktisk nogle gange midt om natten og gør det. Han vokser jo også 42

43 lige 10 cm. når vi anerkender at han stiller sig op foran et helt hold, hvilke er rigtig stærkt i sig selv, selvom det er med noget ikke bogligt. Og det er faktisk ikke kun fordi det er hans hobby, han har faktisk også sat sig ind i hele uddannelsesvejen fra a-z hvordan man kunne det og hvordan man ikke kunne det. Så det er inspirerende. Det gør vi rigtig meget og bruger rigtig mange kræfter på. Nu kom du selv lidt ind på det med bagage, og udgangspunktet i vores opgave er hvordan i arbejder med de unge der kan have nogle problemer, der fylder mere end det, at skulle i uddannelse. Oplever du, at nogle af de unge har andre problematikker end det at skulle i uddannelse? Svar: Ja bestemt, det er faktisk helt vildt. Vi er jo, jeg tror vi er indskrevet 56 uden at være helt skarp på tallet nu i JUMP. Og der er der jo måske 10 kan jeg komme med som umiddelbart det vil vi kalde klar til at gå i uddannelse. Det bruger vi meget, hvor klar man er. For en ting er, at være klar til at læse, men har du også skrevet dig ind, altså er du mentalt klar. Nogle skal i gang til februar, rigtig mange skal læse til pædagog for eksempel, der er faktisk også en enkelt der skal læse til socialrådgiver, men dem er der måske en 10 af, og de er jo rimelig nemme hvis man kan sige det sådan, men så er der også rigtig mange som intet aner om hvad de vil, og som føler sig meget presset over at de faktisk har skrevet under på den der uddannelsesplan. Jeg har lige haft en der skal skrive under i næste uge som får helt pres over det. Men så går vi jo ind i det og ind i hvad det er for en form for pres. Og lige i hendes situation er der både diagnoser til højre og venstre og der er angst. Og der er rigtig mange af dem der har angst, og hvor det er en kæmpe sejr for dem bare at gå over dørtrinet herinde, og det er vi opmærksomme på. Og det er jo nogle helt tydelige problemer end ud over ledighed, som er den betegnelse man også brugte førhen. Og hvordan arbejder I med dem? Svar: Hvad kan man sige det er jo egentlig også meget pædagogiske arbejde, for det er jo meget at sætte sig ned med en kop kaffe og lytte til hvad det er der gør at bægret flyder over. Jeg har en som er her i dag som jeg har brugt rigtig meget tid på at ringe til og rigtig meget tid på at tale med hende, for hun har egentlig ikke været her så meget, men nu er hun her og hun er glad og er ligesom blevet mødt. Men hvis man skulle måle på hende har hun jo egentlig rigtig meget fravær på tallene og det kan jo godt være der er nogle politikere der vil kigge på, men vi bliver simpelthen også nødt til at kigge på det vi gør hver evig eneste dag som vi ved rykker noget og som gør at vi ved de har det godt, sådan helt trivsel baseret. Og det er det vi er lidt udfordret på, for vi kan jo ikke lave sådan et parameter måling, men grønne og dejlige farver. For sådan vil det ikke nødvendigvis se ud på papiret, for der er mange der er fraværende og måske hvorfor er det andet fravær og hvad er 43

44 sygdom og sådan noget. Men der er jo inden for beskæftigelse nogle deadlines der skal overholdes, der er rettidighed og det bruger vi også overfor de unge. Vi italesætter, prøv at høre her kammerat i får penge for at være her så derfor skal in være her, og hvis I ikke er her, så har vi en tillid til at der er en gyldig grund til de ikke er her. Det er vores retorik hele vejen igennem, jeg har også skulle være tanteskrap flere gange, det bliver man også nødt til nogle gange, det er hele tiden at have øje på hvem man er det for, hvornår man er det, hvornår man skal skrue lidt ned og hvornår man skal skrue lidt op, og det kan vi kun fordi vi er så tætte og så få i huset af medarbejdere også, det er der jo ikke i en klassisk forstand når du kommer ind til en samtale, jeg ved ikke om det stadig hedder sådan, men i hvert fald i den gamle LAB lov kom man ind til en samtale hver tredje måned, der kan man jo ikke have noget relativt socialt arbejde, og det er det her, der er det ekstremt relations baseret. Hvad har I af helt konkrete handlemuligheder hvis I opdager der er en ung der har andre problemer end ledighed? Svar: Jamen I har vel i og for dig mange muligheder, konkret i forhold til JUMP, kan vi selv skrue op og ned for barometret i forhold til hvor meget de skal møde her. Den frihed har vi for det første, også fordi der er ikke krav til aktivering og 25 timer om ugen som der var førhen, det gælder jo ikke mere, så derfor har vi noget frihed der. Og hvis det er graldt, hvor det simpelthen er ubærligt for dem og skulle komme ind af døren, så har vi simpelthen mulighed for at visitere dem tilbage. Så vurderer vi i huset, at de simpelthen er for dårlige til at være her og så snakker vi med vores kollega om det, der repræsenterer Ungeguiden herover og så vil de blive visiteret tilbage til Ungeguiden. Afbrydelse Og så har vi et tilbud i Roskilde kommune som hedder Pulsen som ligger lige herover, og det er primært for de aktivitetsparate. Så det er primært uddannelsesparate der er her? Svar: Ja det er kun uddannelsesparate der er her. Det er i hvert fald målgruppen og den er jo bred det giver jo sig selv når der er tre at vælge imellem og vi har midtergruppen, så vil der være nogle der er til den ene side og nogle der er til den anden. Alle dem vi vurderer til den anden side, hvor det simpelthen ikke giver mening for dem at være her, plus det skal ikke være nogen hemmelighed at vi bruger mega mange ressourcer på dem selvfølgelig, for det gør man jo på dem der fylder mere. Jeg synes det er rigtig positivt at I har en indvirkning på visitationen og kan visiterer dem tilbage, hvis I vurderer, at det giver mest mening. For det er trods alt jer der har den primære kontakt til den unge. 44

45 Svar: Jo det har vi. Det er noget vi tager op løbende. Altså min kollega jeg deler kontor med, man er jo nærmest roommates, så vi tager det jo hele tiden, og vi er blevet lidt bedre til også i vores team at sige nu tager vi en temperaturmåling på hvordan går det med a,b,c og så vil der jo der komme nogle frem, for eksempel den her gruppe på fem mennesker, det giver sku ikke mening og så har vi mulighed for at visiterer dem tilbage og så vil de typisk medmindre de bliver decideret sygemeldte med en depression eller hvad vi nu er ude i, og så kan de komme over på Pulsen det er et væsentligt mere, forskellen er jo bare at hvis man går ind og ser på definitionen skal de uddannelsesparate kunne gå i uddannelse inden for et år. Og det er virkelig en stress faktor for de unge. Hvordan er din opfattelse af de unges problemer? Svar: Jamen den er bred, jeg synes der er rigtig mange af de unge der ryger hash, rigtig mange faktisk. Jeg tror kun vi er stødt på en gang at måtte bede en om at gå hjem, og jeg tror faktisk det var fordi han havde drukket, jeg tror ikke han havde røget og det må man jo ikke, det er fuldstændig no go, og de unge italesætter det heller ikke som et misbrug, men som et forbrug. Og så kan man så gå ind at diskuterer om man synes det er et overforbrug, det bruger vi ikke særlig mange kræfter på, for det første er vi ikke misbrugskonsulenter og for det andet er vores rolle at møde dem der hvor de er hos os og så kommer det faktisk ikke os ved hvad de gør efter skole, men selvfølgelig er der en historik i at det også nogle gange er det der gør at så ryger de ud i et eller andet, for eksempel et dårligt bekendtskab der for hevet dem ud og så kommer de hvis man ser på sådan et mønster måske dropper de ud af uddannelser og det er jo det der er missionen med JUMP der er jo også fra ledelsens side at vi ikke skal have de her gengangere, fordi vi skulle ligesom gerne have nurset dem nok, men også skubbet dem nok i den retning der gør at de kommer videre i forhold til uddannelse og så er der rigtig mange med angst. Angst er et rigtig stort issue hos de unge, angst og depression, og ikke nødvendigvis noget diagnose baseret noget, og så ellers bare en masse bump på vejen, baggrund både i forhold til barndommen, men også i forhold til uddannelse, jamen altså man kan sige det vi rigtig godt kan genkende det er at man faktisk anerkender, at vi har sku alle sammen nogen bump bag os, og der er noget vi alle sammen synes er lidt hårdt og man netop ikke er så diagnose fikseret, altså fikseret på, at så må du jo være sådan en der ikke kan tåle det, vi prøver efter bedste evne at frigøre os fra den tanke, så men jo vi har hele paletten, vi har nogle der har virkelig mange problemer og så har vi nogle der bare blomstre, så det er spændende, krævende men spændende. Er det tit du oplever at der ikke er overensstemmelse imellem de unges opfattelse af deres problemer og jeres opfattelse? 45

46 Svar: Nej men altså ja og nej, det har egentlig mest været i forhold til historik, hvis man har kunne læse sig til der har været noget der og selvfølgelig også hvis det har været så konkret at det har krævet behandling, så er vi jo ude i et misbrug og det er de godt med på, men som sagt er det ikke noget var går så meget ind i over for den unge, det har været lidt mere afslappet, hvis der har været en misbrugs konsulent ude, så er der nogle der byder ind og kommer med deres erfaringer og så har man så taget det oppe fra og ned. Og så er der nogle der vil sige at det er en del af ungdoms kulturen at man ryger når man er ude at drikke øl, og så er det jo også i overensstemmelse med sandheden i deres øjne, der kan man sige der kan vi ikke gøre så meget andet end at klæde os på til at lærer den ungdomskultur at kende, fordi vi skal jo ikke stå og være læreragtige og pege fingre for det tror jeg personligt ikke gør noget for motivationen som er vores ærne, så vi prøver i stedet at have en fornuftig og nysgerrig snak, hvad det er og hvad det er der rykker sig, og hvornår kan man gå ind at definerer hvornår noget er meget og for lidt. Hvor tit har I samtaler med de unge? Svar: Man kan sige vi har jo fast med min kollega her om fredagen, som jeg startede med at sige skal alle nye have den samtale rent lovgivningsmæssigt og så skal de have en igen i uge 10. Men ellers har vi rigtig mange samtaler, vi har ikke 10 samtaler pr. dag der vare en halv time, men vi har rigtig mange samtaler på 5, 10, 10, 20 minutter som jo er meget mere ad hoc, og meget mere behov lige nu og her, så vi kan forsøge at tilfredsstille de unge så godt som muligt, selvom det er ekstremt ressource krævende, for det gør jo, at vores dør skal fysisk lukkes for at der ikke kommer nogle ind. Jeg tror også at det er med til at de kommer så meget, fordi de ikke føler, at de skal vente i en måned før der er nogle der gider snakke med dem. Hvordan opdager I, hvis de unge har nogle andre problemer? Svar: Det er ikke nødvendigvis ved den der ugentlige samtale de kommer med det for den er jo lidt mere formel, den omhandler jo mere uddannelsesplanen, visitkort til UU-vejleder og vores kollega fra Ungeguiden skal have styr på alle formaliteter for at gøre hendes pligt i forhold til lovgivningen. Men jo ellers kommer de til os, med de ting der er nu. Det er også tit hvis de ringer og melder sig syge så gør vi rigtig meget ud af at spørge indtil hvorfor de melder sig syge, og ligesom omsorgsfuldt prøver at applerer til, at det er bedre du bare kommer lidt. Dem jeg er kontaktperson for laver jeg sådan en ringe liste og når de så har været væk for lang tid, så ringer jeg dem så op og hører hvad der ligger til grund for det. Så det er jo motivations arbejde i vildskab, det er jo virkelig det vi bruger rigtig mange kræfter på. At motivere i forhold til hvor de er. Nogle gange gætter vi selvfølgelig forkert, for vi kan have et billede af at de er et sted og så er på vej et helt andet sted 46

47 hen. Hvordan ser du en udvikling hos de unge? Svar: Mmm. De startede 18 august de første uge så det er jo ret nyt, men altså der er rigtig mange eksempler på unge der har udviklet sig. Det er dem der startede med at være meget meget indadvendte, som der var mange af, om det har været angst, små depressioner eller bare utrygheden ved at skulle være et sted man ikke har valgt. Det er jo en skal ting og ikke en kan. Og der er ingen tvivl om, at der har de et kæmpe sprudlende netværk i kraft af hinanden, der er simpelthen så mange, som startede med at komme snigende langs panelerne, som nu sidder og små sludre, udveksler telefon numre og ikke mindst bruger hinanden socialt, men også i forhold til at spørge ind til familie forhold, uddannelse, huske på hinanden, hov hvor er Emma henne i dag? Altså alle de helt basale ting som os mennesker dybt dybt afhængige af, det her med at føle man er en del af et fællesskab. Og her kan jeg nærmest komme på 20 der er gået igennem den her udvikling siden de startede her. Det er super fedt. Det er ikke alle der er gået denne vej i forhold til uddannelse, det skal ikke være nogen hemmelighed. Det er der nogle der er, men der er stadig nogle hvor jeg tænker gud, ej ham må jeg da lige følge op på, for er han ikke stadig der hvor han ikke aner hvad han vil eller måske gerne vil ud i en praktik, og har han egentlig gjort noget ved det, dem er der stadigvæk. Har I nogen opfølgning når de så kommer i uddannelse? Svar: Ja efterværn, det har vi jo af gode grunde ikke prøvet endnu fordi det hele er så nyt, men jo det har vi. Vi besluttede faktisk, at det skal gøres telefonisk, med mindre vi tænker, det her er sku for underligt så bliver vi nødt til og mødes med dem. Men ellers vil det være efter 14 dage og efter, nej det er ikke rigtigt, det er efter 1 uge, 1 måned og 3 måneder. Så det er den der er kontaktperson der skal gøre dette. Når de unge er her, kommer de så ud i praksis og ser noget forskelligt? Svar: Det er det jeg blandt andet er ansat til, jeg er virksomhedskonsulent. Så det er det jeg forsøger at hjælpe dem til i forhold til noget afklaring, hvad kunne du godt tænke dig, og hvad kan man sige prøve at skubbe dem lidt, hvis de for eksempel gerne vil ud i tømrer faget, så sige så må du lige undersøge hvad der er af muligheder i Roskilde kommune for at komme i praktik. Nogle magter denne opgave og andre gør ikke, og når de så ikke gør, så er det med at huske på, hov jeg må lige følge op om han nu har gjort dette, fordi dem er der mange af sådan nogle opgaver i løbet af sådan en uge. Men ellers så er tilgangen hele tiden empowerment som virkelig griber om sig, men som er virkelig vigtigt at han eller hun selv laver en motiveret ansøgning, og ikke andet så kan jeg vedhæfte den i en mail til virksomheden, det har jeg faktisk lige gjort nu, men en der gerne vil i 47

48 praktik på Roskilde sygehus, men også fordi du sælger sgu dig selv bedre når du selv sælger dig, end hvis det er en virksomhedskonsulent der gør det. Så min fineste opgave er at faciliterer processen og egentlig ikke gøre så meget andet end det. Og så er der en masse formelle ting omkring en praktik aftale som skal være på plads, de skal jo være forsikrede af jobcentret. Hvis de unge kommer her og er helt fortvivlede og ikke ved hvad de vil, hvad er din opgave så i forhold til at snakke om uddannelse? Svar: Jamen jeg prøver selvfølgelig at spørge lidt ind til hvad de godt kunne tænke sig, og så er der jo rigtig mange der har et halvt eller et helt grundforløb for nogle forskellige ting, hvis man kigger på deres CV vil man kunne se at der er afbrudte forløb. Så jeg spørger faktisk tit ind til disse huller, for ligesom at se, hvad var det der virkede, hvad virkede ikke og så er både fordi jeg laver ansættelsesmæssigt men så er mit råd tit at de skal prøve det af i en praktik, det har jeg erfaringer af er en rigtig god ide. Jeg har faktisk en der starter på mandag i en kantine fordi hun skal ind at læse til ernærings og sundhedsassistent. Så er det oplagt at hun får det prøvet af. Og så har vi med en anden at gøre en der har prøvet det efter en uge og så tænker, det skal jeg simpelthen ikke, men det er jo rigtig fint alt hvad der bliver serveret i det her hus er vores holdning, at så har i prøvet det. Det er svært at sige man ikke kan lide det før man har prøvet det, det er jo helt banalt. Det er jo ikke alle der synes det er fedt, men ja. Har I en guideline i forhold til metoder skal i gerne skal bruge? Svar: Nej jeg vil faktisk ikke kalde det en guideline. Altså i stillingsopslaget stod der blandt andet motivation og empowerment da jeg søgte. Nej jeg ved ikke om jeg vil kalde det en guideline, men det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, for det har vi faktisk tænkt over, at vi faktisk burde gøre det, netop fordi vi nu har været lidt i gang, så burde vi sætte os ned og lave en visionsplan ligesom. Vi arbejder meget end og kan holde hinanden op på det. Hvad skal man sige, vi har tillid til også i forhold til motivation, med at ville og kunne. Vores udgangspunkt er at motivation er en lantent iboende kraft i mennesket og hvis de ikke gør som det du bør gøre som at overholde rettidighed overholde aftaler osv. så er det fordi der er en grund til det, det ikke fordi jeg siger vi er psykologer vi er jo bare os, så det er ikke fordi jeg siger vi kan gøre alt muligt, men hvis det er det der er vores grund princip og det er det, så det i hvert fald med til at åbne op for nogle andre vegne, i hvert fald i forhold til hvordan vi går til dem på og der har vi bare lidt mere råderum fordi man må gerne hvad skal man sige bruge JUMP til en lidt anden måde at gøre tingene på end den helt klassiske kommunale beskæftigelses metode i forhold til vi er udføre og udviklings medarbejdere. Det er det der ligger i det. Men interessant fordi det er jo ligesom når man går ind og kigger på en virksomhed, 48

49 der kigger man jo på noget der hedder en virksomhedsprofil, og der har vi talt om, at det kunne vi faktisk godt tænke os at vi ligesom fik tid til at tale igennem hvad er JUMPs virksomhedsprofil, altså visioner og værdier. Hvad med helhedssynet? Svar: For nogle er 12 uger for lidt. Men det tror jeg ligeså meget er det psykologiske i det fordi for mange er der et slip hvor der lige er, der er jo rigtig mange af dem der ikke har noget at lave, hvis man kan sige det sådan i december inden de skal starte i uddannelse i januar, så i virkeligheden er det jo både december og januar så der har vi mulighed for at forlænge dem. Hvad skal ligge til grund for at I forlænger dem? Svar: Det skal simpelthen bare være at det giver mening, og det giver jo mening hvis de ikke har noget at lave, og det synes jeg er positivt at der er så mange der selv italesætter, jeg er sku bange for hvis jeg går derhjemme en måned eller to så går jeg ud at mit trummerum, når jeg har en hverdag og noget at stå op til. Så jo jo helhedssyn for pokker, det ryger jo aldrig ud vi er jo nogle sammensatte størrelser os mennesker, der er en masse del elementer der skal spille sammen på kryds og tværs, men det er jo ikke det samme som negligerer at der er nogle rammer og en lovgivning og der er nogle der har rigtig godt af det i det spark bagi. Der er sku nogle hvor det giver mening at sige kommer du ikke i morgen så får du ikke nogle penge, nå så må jeg hellere komme. Altså helt banalt, men det er den der altså differecieret socialt arbejde der er så vigtigt, for at finde ud af hvad der giver mening. Og der er også en stor forståelse her, der er jo mange der ikke kommer hver dag, der har nogle særaftaler og det bliver helt accepteret af de andre. For det har vi selvfølgelig også været optaget af, fordi så sidder der nogle og tænker, hvad så gider jeg da ikke komme hver dag, so far so good. Interview med Marie Ung tilknyttet JUMP Vi starter lige med at spørge hvor gammel er du? Svar: Jeg er 23 Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Svar: Jamen jeg har taget folkeskolen, hvor jeg tog tiende hvor jeg i sidste del af tiende kørte grundforløbet som frisør og da jeg så var færdig i tiende, fik jeg en elevplads og så droppede jeg egentlig ud af det forløb jeg var i gang med fordi de hellere ville tage mig ind som mesterlære. Der var jeg i et halvt år, hvor vi efter et halvt år fandt ud af at jeg ikke kunne tåle det. Jeg havde 49

50 farveallergi og allergi overfor alt der var, så jeg stoppede og så begyndte jeg på VUC i Roskilde hvor jeg læste enkelt fag. Jeg læste på pædagogpakken og så blev jeg gravid i mellemtiden og kunne så ikke afslutte de fag jeg havde taget der. Så fødte jeg og gik på barsel og så kunne jeg ikke rigtigt finde ud af om jeg skulle tilbage til det med at læse til pædagog eller om jeg hellere ville være sygeplejerske. Så det var et stykke tid hvor jeg ikke kunne finde ud af hvad jeg ville. Efter min barsel startede jeg så på HF, som jeg gjorde færdig her i sommer. Og jeg er blevet optaget på UCSJ som pædagog. Dejligt, ja rigtig dejligt. Skal starte her til vinter, søgte du ind til at blive optaget her til sommer, ja men jeg kom ikke ind, fordi mit gennemsnit ikke var højt nok. Jeg har aldrig været super stærk boglig, så hvis man havde spurgt mig for mange år siden om jeg nogensinde skulle have en gymnasial uddannelse, så havde jeg sagt nej, men tingene ændrer sig og man kan også sige at nu har jeg været alene med min datter, eller hendes far har været der, men jeg har haft hende det meste af tiden, så det er klart jeg har måske heller ikke kunne dykke/ læse så meget som jeg måske egentlig burde, så derfor er min karakter måske også faldet lidt ud efter det. Men nu er jeg kommet ind og nu er jeg egentlig skide ligeglad for nu er jeg kommet ind. Hvad så når du er her på JUMP og du er kommet ind på din uddannelse, synes du det er spild af tid? Svar: Nej jeg elsker at være her, altså jeg vil sige da jeg fik af vide jeg skulle herned, der tænkte jeg fuck man, det gad jeg bare ikke og jeg ville hellere ud i arbejde. Når jeg er færdig med min uddannelse, vil jeg gerne have med udsatte unge at gøre, så jeg tænkte hvis jeg kunne finde et eller andet arbejde hvor det var noget med det at gøre, så tænkte jeg at det var super, så kunne jeg få lidt erfaring og noget at skrive på mit CV. Så jeg synes det var rigtig lort at jeg skulle herned, Jeg søgte en masse arbejde, Men jeg startede her og jeg synes det er så godt, jeg er virkelig virkelig glad for at være her og jeg kan også mærke fra da jeg startede til nu, at jeg har været igennem en kæmpe udvikling. Som sagt så føler jeg mig ikke særlig stærk boglig og nogle gange har man godt kunne have den der følelse af om kan jeg nu overhoved noget. Alle snakker om, at vi skal være boglige og vi skal have fede karakterer og det har jeg aldrig rigtig kunne. Så jeg har nogle gange følt at jeg ikke har kunne så meget og jeg har vidst at jeg har haft mange andre kompetencer. Jeg er meget omfavnede og kan rumme mange forskellige slags mennesker. Og bare det at jeg har lyst til at hjælpe og gøre en forskel, men det er jo lige meget når det ligesom er karaktererne der ligesom styre det. Så efter jeg er kommet her har jeg rykket mig rigtig meget, også fordi jeg om mandagen nu får lov til at være med til at tage imod nye. Nååe ej hvor godt, ja det er så feedt. Det er da noget ansvar at få, ja og det har jeg aldrig prøvet før. 50

51 Det er vel også noget erfaring du får så? Svar: Ja det er det og det er jeg rigtig rigtig glad for også at det ligger et pres og det er super fedt. Så jeg er rigtig rigtig glad for at være her, det er positivt og så synes jeg det er nogle rigtig dejlige lærer vi har tilknyttet. Ja det kan give meget, de er gode til at vide hvad vi lige skal gøre for at skubbe Isabella lidt. Ja og de er også rigtig godt hvis man har et eller andet, altså nu er vi meget forskellige folk her og nogle har en lidt dårligere baggrund end andre og der er de sku også gode til at lytte og være der hvis man har brug for det. Så det er ikke kun sådan at der er fokus på uddannelse og arbejde? Svar: Nej der er også meget fokus på hvordan vi har det og sådan nogle ting. Det er en god ting. Også fordi hvis det bare var arbejde og uddannelse, så dem der måske har det lidt svært, de bliver tabt lidt på vejen. Man skal jo have et rimelig stabilt fundament for at man kan tage sig en uddannelse. Og hvis der er ting man går og kæmper med selv så kan det være rigtig svært. Det kan godt være man kan komme ind, men så kan man ikke gennemføre det. Har du været i nogen lignende aktiveringsprojekter? Svar: Nej det har jeg ikke, jeg har været her på JUMP siden 1. Sep. Hvor lang tid skal du være her? Svar: Altså på papiret skal jeg være her til 21. november men jeg håber på at blive forlænget. Er det også så du har noget at stå op til? Svar: Ja altså fordi da jeg læste HF, da slutningen af HF der vidste jeg ligesom at jeg skulle ind og læse til pædagog og så var det der jeg var i mit hoved ikke. Så til sidst i min HF hang det mig langt ud af halsen. Jeg kom dalrende kl. sent og fik ikke det ud af det jeg skulle fordi jeg bare ikke gad mere, det var en ting jeg tænkte da jeg startede her. Nu bliver du nødt til at tage dig sammen, du bliver nødt til at komme op og komme af sted om morgenen også fordi når du skal ind og læse videre så nytter det ikke noget at man kommer flere timer for sent og man pjækker helt vildt så det var nogle mål jeg satte for mig selv da jeg startede her. Nu skal jeg komme til tiden hver morgen og det har jeg holdt. Så det er rigtig stort, så derfor håber jeg på at jeg kan blive forlænget også for at jeg ligesom ikke skal falde tilbage i de der gamle vaner fordi det ville være et kæmpe tilbageskridt. Det ville måske også være svært at påbegynde den nye uddannelse så? Svar: Ja det tror jeg, altså hvis jeg skulle starte på uddannelse lige om lidt så var jeg også klar til at gå, hvis det var direkte ind på min uddannelse. Men når jeg lige har 2-3 måneder hvor jeg står og ikke skal noget, så skal jeg se om jeg kan finde et arbejde eller et nyttejob eller hvad de nu kalder 51

52 det. Det ville bare på en eller anden måde være tilbagegang. Jeg har ikke lyst til at skulle ud i flere måneder i et eller andet nyttejob. Nej man kan sige så kommer du måske også ud i noget som måske slet ikke er relevant? Svar: Ja Så derfor vil jeg gerne blive her, men det er jo også fordi jeg kan mærke på mig selv at der sker en masse ting. Jeg rykker mig og der sker en masse. Lærerne er også med til at give mig det rigtige selvtillids boost så det er super fedt. Ja og lige pludselig begynder man at tage initiativ til hvad der skal ske, og man kommer med ideer til hvordan det kunne blive bedre og det er fedt at kunne være med og kunne give sit præg. Det er helt sikkert noget jeg kommer til at savne. Du har helt sikkert også lært en masse af at være her? Svar: Ja det har jeg og nu er jeg jo med i det om mandagen hvor jeg tager imod de unge og jeg får super meget ros for det. Det er også bekræftende. Det der med at jeg styrer næsten det hele, det er super fedt. Der sker noget mere, man vokser enormt meget. Det med at de kan give noget ansvar fra sig til mig det er super fedt. Kan du prøve at beskrive det om mandagen når de unge kommer? Svar: Jamen vi har snakket meget om at inden jeg kom på det her om mandagen er noget med at man skal engagere sig. Hvis man kommer og synes det hele er super nederen, så smitter det rigtig meget af på os andre. Og det der med at vi er her altså kun tre timer om dagen, så man kan godt selv lige hive sig op så man kan være her de tre timer og være engageret. Og det var faktisk meget mit fokus, det der med engagement, at man gør en indsats. Det starter med at de unge kommer her og spiser morgenmad. Hvor mange kommer der typisk. Det svinger meget. De kommer halv ni og spiser morgenmad og så tager vi dem over på Headspace som er et sted hvis man har problemer, så kan man lige stikke hovedet ind og sige hej jeg har brug for at snakke med nogen. De har egentlig været her, og i den forbindelse bruger vi deres lokaler nu, da vi heller ikke har så meget plads. Derefter begynder vi at præsentere os selv og jeg begynder at snakke meget om hvad vi laver her og meget omkring engagement. Og det der med at hvis man gør en indsats så bliver tingene lidt federe og det smitter rigtig meget af på os andre og ja så snakker jeg om hvad vi laver i løbet af ugen. Vi laver nogle forskellige lege, og samarbejdsøvelse. Og så er der en masse praktisk som vores kollega står for. Vi er der tre timer sammen med de nye hvor vi bare hygger og laver nogle navnelege, de laver noget plancher og hvad deres forventninger til JUMP er. Jeg tror min rolle i det her er at få folk til at slappe af. Ja det virker også som om der er en rigtig god stemning og folk føler sig tilpas her. Ja det gør det, altså vi har haft en som var negativ omkring alting. Lige pludselig får jeg bare nok og bliver irriteret og i den forbindelse har vi haft snakken i klassen omkring den her 52

53 negative stemning fordi det smitter af. Jeg er normalt sådan en der kommer glad om morgenen og når man så kommer ind til en der er mega negativ så daler mit humør rigtig meget og det er skide irriterende så det snakker vi rigtig meget om på introdagene. Det her med at være trygge, slappe af og få en hyggelig start og det virker også til at det er hyggeligt og en god måde at starte tingene på og så tror jeg bare det er federe at der står en der er ung som de kan relatere til i stedet for kun voksne. Hvad var dine egne forventninger til at starte her? Svar: Ja altså nu er jeg jo kommet i uddannelse, så det var vel bare at. Altså i starten var det jo bare at jeg skal være her for at få mine penge. Jeg havde selvfølgelig nogle mål om at jeg ikke skulle have så meget fravær og være der til tiden men ellers var det pengene. Men da vi så startede så kunne jeg godt være at det egentlig var ret fedt det her med at være med. I starten var det som sagt bare at jeg skulle have nogle penge. Men så synes jeg at der gik lidt sport i den. Fordi jeg har pjækket meget. Så nu har jeg været her i en uge, nu har jeg været her i to uger. Jeg skal faktisk kun være her onsdag og torsdag men jeg er her hele ugen. Jeg skal ikke gå glip af noget. Selvom der er nogle ting der ikke er relevante for mig så synes jeg at jeg kan tage nogle af tingene med mig alligevel. Du møder jo også mange forskellige mennesker her. Nu sagde du lige kort det der med at du tidligere havde pjækket lidt, er det fordi du har kedet dig i tingene eller har der været for meget, nu fortæller du også at du har et barn? Svar: Jeg er den type at hvis jeg har lidt modgang, så kan jeg blive pisse sur og nogle gange kan jeg bruge det til at komme frem og andre gange kan det påvirke mig til at tænke fuck det her lort det gider jeg ikke. Jeg tror grunden til, at jeg pjækkede var at jeg var et andet sted i mit hoved og så tror jeg samtidigt at mange af dem jeg havde været vant til at gå sammen med de var videre. Jeg kunne havde afsluttet min HF sidste år, men jeg kunne ikke overskue at skrive eksamensprojekt så jeg tog et år mere. Det her med jeg egentlig hellere ville være et andet sted og så tror jeg bare det er let at blive hjemme fordi så får du lidt fravær og hvad så sådan tænker man lidt så det gjorde jeg. Det synes jeg var lidt federe at være derhjemme og hygge med min datter. Og i starten af året gik min datter i en børnehave som hun var rigtig ked af og så er det hårdt som mor at aflevere sit barn når hun er ked af det så det var nemt at blive derhjemme. Oveni det havde jeg også noget celleforandring, så her startede den dårlige rytme så er det svært at komme tilbage på skolebænken igen. Jeg er kommet i en god rytme igen og det er dejligt fordi at det giver en rigtig meget. Jeg er glad når jeg kommer hjem og jeg kan fortælle noget når jeg kommer hjem til min kæreste. Nu skal du høre hvad jeg har oplevet i dag og det er super fedt at man kan komme hjem og fortælle noget. 53

54 Når jeg går herfra er jeg rigtig flyvende, men det er også fordi jeg får rigtig meget ros og det er klart at jeg bliver lidt højere. Man kan også sige din indstilling har ændret sig markant fra da du startede og det synes jeg jo er en positiv historie? Svar: Jeg tror også nogle gange det handler om de lærer man har, det betyder helt vildt meget. Og igen fordi jeg er sku ikke skide stærk boglig. Men her føler jeg at jeg kan bidrage med noget, alt det andet jeg har kunne det er lige pludselig kommet frem og derfor så tror jeg også bare at det bliver federe at være her fordi man føler man kan gøre en forskel og at man kan udvikle sig. Man da du kom her og havde den indstilling, at du skulle bare have dine penge. Hjalp medarbejderne her på JUMP til at få en ny indstilling? Svar: Ikke bevidst, men ubevidst, jeg ændrede mig og bare den måde det er på, det er selvfølgelig at vi skal i uddannelse der er fokus men der er også fokus på så mange andre ting og så vores søde kontordame gør også bare at dagen starter dejligt. Så ja de har nok gjort det ubevidst, så de har fået mig til at ændre syn på det hele. Vi har kigget meget på når man kommer fra Ungeguiden og her til JUMP, hvordan forskellen er fra at komme der og så her på JUMP hvor vi lidt havde håbet på at fokus var på andre ting end uddannelse og arbejde? Svar: Altså jeg har jo hørt at det gamle STIFINDER var der kun fokus på at søge job og jeg tror bare man bliver kvalt i alt det der. Jeg ville også være blevet kvalt i det. Så i stedet for at rykke de unge så får de et tilbageskridt. Det er ikke kun fokus på uddannelse, i dag er i her, senere skal Mikkel vise noget om nogle film og i i morgen skal vi noget andet så der er fokus på mange andre ting. Også det at man kan være her og udvikle sig. Nu har vi haft en coach ude der har snakket om drømme og jeg har snakket meget om at jeg synes vi skal have en ud som kan give noget selvtillid. Fordi jeg tror når man er her så giver det et hak i ens selvtillid, der er jo ingen der synes det er fedt at være på uddannelseshjælp. Det er lidt tabubelagt. Så derfor tror jeg det ville være super godt hvis der kunne komme en ud og give noget selvtillid. Vi har fx en der gerne vil være frisør, men hun tør ikke gå i gang for se nu at hun klipper forkert. Det er sådan nogle ting der skal håndteres så det synes jeg vi skal have ud, for hvis du ikke tror på dig selv så kan du heller ikke tage en uddannelse. Har du oplevelsen af at der er mange af de andre på holdet som mangler den selvtillid? Svar: Hmm ja nogle af dem. Det synes jeg. Altså det er også fordi de kommer fra meget forskellige kår, vi har haft en hjemløs, en alkoholiker, så alle folk har forskellige lag og der er også en der lider 54

55 af depression som ikke kan gå i uddannelse lige nu så hvis man arbejder med det så kan folk komme ud på en bedre måde. Jeg synes så det er rigtig ærgerligt at det kun hedder et 12 ugers forløb. Jeg kan godt se ideen i at det skal være sådan, at man kan skubbe folk videre og de ikke hænger fast. Men dem som virkelig har brug for at blive samlet op, det kræver et længere forløb. Så derfor synes jeg det er lidt ærgerligt at det kun er 12 uger. Jeg håber jeg kan få forlænget mit i hvert fald til og med december. Jeg vil også gerne i januar, men da SU er forudbetalt og kontanthjælp er bag udbetalt så kommer der et hul hvor man ikke skal stå til rådighed og det synes jeg er åndssvagt. Så skal jeg i januar ikke lave en skid og det kan godt for nogle give et kæmpe tilbagefald så der håber jeg at de kan finde en løsning så vi kan blive her selvom vi reelt ikke skal. Nu har du også nogle ansvarsområder, ja og jeg udvikler mig helt sindssygt så det er virkelig fedt. Det er virkelig positivt at hører, fordi den generelle opfattelse vi har at det er åh nej. En fra vores hold har anbefalet stedet til sine venner, der er mange der synes det er super godt. Jeg vil også sige at jeg i starten ikke ville herned og kontanthjælp var sku et hak i selvtilliden, men det har givet mig helt vildt meget som jeg ikke ved hvor jeg ellers skulle have fået henne. Så nu er det måske ikke så slemt at være på kontanthjælp? Svar: Nej det er det ikke, det med at man kan bidrage med noget og man kan udvikle sig. Jeg glæder mig helt vildt til at starte på min uddannelse og det der med at jeg er kommet ind og kan se en ende på det. Det er rigtig fedt. Jeg tror også, at efter jeg har været her er jeg endnu mere rustet og mere tændt på at starte. Det har givet mig et helt andet drive. Jeg kan tage meget med mig herfra. Det må også være fedt for folk i huset at de har den indvirkning på os. Jeg tror også hvis jeg ikke havde gået her så havde jeg fortsat med at være lidt sløset og kørt pjækkestil. Det der med at jeg er startet her, der er så mange ting der er gået op for mig. Interview med Søren: Søren vi vil lige starte med, at høre lidt om hvilke baggrund du har, har du nogen uddannelse bag dig? Svar: Øhh jeg har en HF, jeg blev færdig med i Og hvor gammel er du Søren? Svar: Jeg er 27. Har du nogen arbejdserfaring bag dig? Svar: Ja altså jeg har været servicemedarbejder og ungemedarbejder i Føtex, og så har jeg haft få 55

56 vikarjobs. Så har jeg, ja det har så også været et vikar job på Hvidovre hospital som, de kalder det hospitalsmedhjælper, jeg har været i posten. Så har du da også prøvet en del forskelligt. Hvad var det sidste sted? Svar: Det var Hvidovre hospital, der stoppede jeg november sidste år. Hvornår hørte du første gang om JUMP? Svar: Det gjorde jeg, da jeg blev sat på det her i starten af september. Kan du huske, hvad du fik fortalt om stedet? Svar: Ja altså det var sådan et sted hvor man jaa.. Jeg kan huske jeg tænkte det mindede mig om Stifinder som er sådan et sted hvor der var nogle der kunne hjælpe dig med problemer med at skrive ansøgninger og sådan og min opfattelse var at det var lidt det samme. Jeg kan ikke huske hvad hun præcis sagde om det, meeen. Min opfattelse var, at det nogenlunde var det samme som Stifinder, hvor man ja enten havde tid til at skrive en ansøgning eller fik hjælp til at skrive ansøgning og finde ud af hvad man gerne ville. Synes du at det er det samme? Svar: Nej det synes jeg så ikke, altså de har lagt et fast program hvor man skal nogle ting, så det virker nok mere struktureret, men til gengæld så er der ikke så meget tid til det at skrive ansøgninger og sådan, men det kan man selvfølgelig vælge at sige, hvis der for eksempel er et oplæg, det snakker de om skal kører hver 6. uge, så kan man hvis man har hørt de oplæg, så i stedet denne dag, så kan man godt få lov til at skrive en ansøgning, så man har gjort det. Er du herude hver dag? Svar: Ja Kan du prøve at beskrive en dag herude? Svar: Øhh jamen altså de er jo meget forskellige, men onsdag og torsdag i hvert fald. Man møder jo om morgenen til morgenmad og så sidder man at snakker lidt og så starter undervisningen eller det planlagte program, det starter kl Enten er det en workshop, hvor der kommer nogle herud og fortæller noget eller man skal et eller andet sted hen. Eller det kan være om tirsdagen, der har de en UU-vejleder der kommer over og har en eller anden ting og ja så det så er slut så gå man hjem. Hvordan oplever du det at komme på JUMP? Svar: Øhh nej altså jeg synes det er nemt nok at komme af sted, men det tror jeg mere har noget med de andre der kommer her at gøre. Altså du er glad for det sociale herude? Svar: Ja nogen gange når jeg hører de ting vi skal tænker jeg, hold kæft man det gider jeg ikke. Og 56

57 hvis de skal ligge nyt program hele tiden er det jo også svært at gøre det hele relevant så det passer til mig. I vores problemstilling i vores opgave går vi ind at kigger på det at være uddannelsesparat og skulle i uddannelse, men samtidig kan have nogle problematikker der fylder mere, som kan gøre man ikke er klar til at gå i uddannelse. Er det noget du oplever? Svar: Øhh mit problem er at jeg ikke ved hvad jeg skal i gang med, for jeg har været i gang med to uddannelser hvor det ikke var mig alligevel, og nu er jeg bare på bar bund. Hvilke uddannelser har du været i gang med? Svar: Laborant og bioanalytiker. Og det var ikke lige dig? Svar: Nej der var noget kemi som stod i vejen for at jeg synes jeg kunne gennemføre, det var i hvert fald for svært for mig. Så nu ved jeg ikke rigtig, der er ikke noget hvor jeg tænker YES det skal bare være det, såå. Hvad har medarbejderne på JUMP gjort for at hjælpe dig med at blive mere afklaret? Svar: Det har måske været i kva af deres tilbud eller workshops, hvor vi var ude at høre om en mentor ordning som jeg har meldt mig på, og det håber jeg kan give noget og hjælpe mig. Det de så kan gøre er måske at finde en praktik til mig inden for et fag som jeg kan blive glad for. Ellers synes jeg man selv skal tage kontakt til dem og sige kan i ikke lige.. Og det synes jeg er svært når vi også skal nå alle de workshops der er. Den mentor ordning, hvad bliver mentors rolle i forhold til dig? Svar: Ja det bliver at få noget afklaring i forhold til at finde ud af hvad jeg gerne vil. Hvad med UU-vejleder, har du snakket med dem? Svar: Jeg har ikke snakket med dem endnu, men det burde jeg måske gøre, jeg synes bare det er sådan lidt hvis jeg ikke selv ved hvad jeg vil. Hvad synes de kunne gøre for at hjælpe dig endnu bedre herude? Svar: Jamen det skulle jo så være det der med, at de måske skal, ja det ved jeg ikke, jeg tror det der er lidt, eller det jeg synes er problemet, altså det er meget fint de har lavet de der workshops, men så føler jeg ikke at man sådan rigtigt har tid, så skal man blive efter hvis man vil snakke med dem om et eller andet, så jeg tænker at dem der måske ikke er så gode til selv at tage fat i dem, og sige kan vi ikke lige snakke, for jeg tænker, at der må være nogle af dem og måske også mig selv der tænker nu er klokken og nu vil jeg hjem, for samtalerne vil jo komme til at ligge efter her, så man skal selv tage fat i dem, for ellers har de vidst samtaler hver 8. uge tror jeg. Du skal selv være aktiv 57

58 synes jeg, men ved ikke om det er forkert. Synes du fokus herude er meget på uddannelse? Svar: Jamen det eneste jeg synes fokuserer på uddannelse er den der, der komme de der UUvejledere om tirsdagen. Og så er der jo de der workshops, ved ikke om det er for at give inspiration eller om det bare er for at give noget adspredelse. Hvad kunne en workshop for eksempel være? Svar: Jamen i går var vi ude på noget der hedder Headspace, eller også så, de har altid to tilbud, og i går var det enten økonomi eller Headspace, og økonomi må være noget hvor man får hjælp til at ligge et budget og Headspace er noget der ligger herude ved Musicon, hvis man har nogle problemer eller har det lidt svært, så kan man komme derud og snakke, det ikke ligesom at få psykolog hjælp, men lidt derhen af. Hun snakkede om at der for eksempel var en far der havde fundet ud af at hans søn røg hash, så ville han gerne have hjælp til hvordan han skulle tackle det, for han ville ikke have hans søn skulle ryge hash. Så sådan kunne man også få hjælp og også et andet eksempel, jeg tror hun sagde hun var 13, som havde svært ved at sige til en klassekammerat, at hun var for pågående, hun ville ikke have så meget med hende at gøre. Er det noget du føler, at du kunne få noget ud af at komme sådan et sted? Svar: Jamen altså det var da spændende nok, jeg anede ikke det eksisterede, så det synes jeg er fedt nok, at man kan komme ud sådan nogle steder. Hvad er dit mål med at være her på JUMP? Svar: Øhh jamen altså det er vel altså, vi får jo et uddannelsespålæg, så vi skal jo finde en uddannelse, men allerhelst ville jeg bare gerne have et arbejde, men når man ikke har nogen uddannelse, er det svær. Så det må jo være et eller andet med at få noget afklaring i forhold til hvad jeg skal starte på. For jeg har heller ikke bare lyst til at starte på en tredje uddannelse og så droppe ud. Jeg skal svare på uddannelsespålægge i november. Første gang jeg fik et var jeg ude på brandstationen og der havde jeg to uger til at få lagt en uddannelsesplan. Føler du dig stresse i forhold til det her pålæg? Svar: Øhh jeg gjorde da jeg kun havde de der 14 dage, men jeg synes ikke jeg tænker så meget over det nu når jeg har de der tre uger, men det er nok fordi jeg bare skubber det lidt væk, men jeg vil sige jeg kan godt forstå man skal have et uddannelsespålæg, men på den anden side kan jeg også bare godt se mange der føler sig presset, og ser en uddannelse de tænker den ser meget nem ud, så tager jeg bare den, altså og specielt som i sådan et tilfælde som mig, hvor man ikke rigtig ved hvad man vil, så på et eller andet tidspunkt skal jeg vælge en uddannelse for ellers stopper min ydelse. 58

59 Synes du at du har andre problematikker end det med du er uafklaret i forhold til uddannelsesvalg? Svar: Øhh nej det synes jeg ikke, ikke faglige som sådan, nej. Det synes jeg ikke rigtig, at der er noget. Jeg havde en af de første gange tænkte jeg meget omkring med det med SU klip, det var meget en barrierer for mig fordi jeg droppede ud at gymnasiet og tog så en HF og der var i hvert fald gået 3 år og så 2 år på andre uddannelser, så det måtte være begrænset hvad jeg havde tilbage af SU, så hvis det skal være en mellemlang uddannelse, skal jeg nok finde noget job den sidste halvdel, for ellers kan jeg ikke få SU, hvor det blokerede mig lidt. Men der fandt jeg jo så ud af, at gymnasiet og HF ikke tæller med. Nu var det ikke fordi jeg på det tidspunkt havde en anelse om hvad jeg ville, men det var nok med til i mine overvejelser, at det i hvert fald ikke kunne være en uddannelse der var 5 år, for så skulle jeg ud at have et job samtidig. Og jeg arbejde på et tidspunkt i Føtex i 1.g, det var hårdt. Der ved jeg ikke om jeg kunne overskue at komme tilbage, så det var man havde en fast dag om ugen og så ca. hver tredje lørdag. Jeg var ude i for området, skulle sørge for der var kurve og vogne. Man havde sådan nogle faste opgaver. Fast dag havde du en mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag sammen med en eller anden og så havde du jeg mener det var hver tredje fredag og lørdag sammen med en makker. Så havde man alle dage nogle bestemte opgaver for eksempel vaske et eller andet af eller hvad det kunne være. Så det var alle mulige opgaver. Men har du ikke et eller andet drømmejob? Svar: Ikke rigtig, ikke mere tror jeg fordi at jeg tænker mere i at det skal være et godt arbejdsmiljø, men det kan jeg jo ikke bare sige. Det har jeg fundet ud af spiller en stor rolle for mig, fordi jeg har prøvet nogle steder hvor jeg havde det rigtig godt og så har jeg også prøvet at være et enkelt sted hvor jeg tænkte der følte jeg mig ikke velkommen, det var sådan at jeg tænkte der var jeg kun en uge, og der ville de gerne forlænge, men der sagde jeg så nej tak. Har du nogle spørgsmål til os eller noget de tænker du vil uddybe? Svar: Næh ikke rigtig tror jeg. 59

60 Bilag 2 Relevante citater fra vores spørgeskemaer: Ved du hvad der ligger til grund for, at du føler dig stresset? Krav om uddannelse, men systemet/skolerne tilbyder stortset ingen viden og selvlærte personer har intet at foretage sig Jeg er ikke depressiv, jeg er bitter p alle de udfordringer Hvorfor har du et forbrug af hash? Familien, stresset, brug for at være mig selv Oplever du, at JUMP hjælper dig? Jeg føler et fællesskab med personer i samme situation og føler mig ikke som den der bliver holdt udenfor samfundet De er gode til at hooke dig op til UU vejledere og folk kommer og holder foredrag mm. De kommer med forskellige forslag til uddannelse De snakker med en, hjælper med at snakke med at snakke om uddannelse De hjælper til, at vi kan komme i praktik og prøve det af som vi gerne vil Hvad synes du om uddannelsespålægget? Det er en d rlig ide for der bliver ikke taget hensyn til hver individuel person og det rammer nogle forkerte punkter P den ene side synes jeg det er en god ide, fordi det kan give dem der vil og er en mulighed for at få indblik i de forskellige uddannelser, og derved finde ud af hvilken vej de skal. Samtidigt kan det være en ulempe for de unge som har nogle problemer, der gør at de ikke føler, at de er uddannelsesparate Synes ikke man skal tvinge folk til noget de ikke vil Det stresser mere end det gavner f.eks. hvis man ikke er sikker på sin beslutning, så er man påtvunget at færdiggøre uddannelser, ellers straffer man folk ved at tage deres penge Har du lyst til at tage en uddannelse? Det er en form for investering ude i fremtiden og sikrer arbejde og bedre mulighed for at finde et job 60

61 Spørgeskema uddannelsesparat Vi er 2 socialrådgiverstuderende, som er i gang med vores afsluttende bachelor, som omhandler at være uddannelsesparat og det at skulle i gang med en uddannelse. Vi håber, at du vil hjælpe os med at belyse de forskellige aspekter på dette område. Det er selvfølgelig anonymt. På forhånd mange tak Personlige oplysninger Køn : Alder: Evt. uddannelse: Tidligere arbejdserfaring: Ledighed Hvor lang tid har du været ledig? Har du før været ledig? 61

62 Hvorfor tror du, at du er ledig? Oplever du, at du har andre problemer end ledighed? I så fald hvilke? (Andre problemer kunne blandt andet være: Stress, misbrug, psykiske vanskeligheder, spillemani m.m.) Hvis du har andre problemer, oplever du så at medarbejderne på JUMP er opmærksom på disse og får du hjælp til at løse dem? Hvis du har andre problemer end ledighed, oplever du så at Ungeguiden er opmærksom på disse og får du hjælp til at løse dem? 62

63 Ser du disse problemer som barrierer for at påbegynde en uddannelse? Motivation Synes du, at du er motiveret for at komme i uddannelse? Hvad gør dig motiveret for at komme i uddannelse? 63

64 Oplever du, at JUMP støtter og motiverer dig i denne proces? I så fald hvordan? Føler du dig presset til at påbegynde en uddannelse, når du har fået et uddannelsespålæg? Livsstil Har du et forbrug af alkohol? I så fald hvor meget og hvor tit indtager du alkohol? Har du et forbrug af euforiserende stoffer? I så fald hvad, hvor meget og hvor tit? 64

65 Helbredsmæssige oplysninger Hvordan vurderer du dit eget helbred? Har du nogen diagnose? I så fald hvilken? Aktører Oplever du, at der er overensstemmelse mellem JUMPS arbejde og Ungeguidens arbejde? Uddyb gerne din besvarelse. 65

66 Andet du finder relevant Bilag 3 Interviewguide Semistruktureret interview med medarbejder på JUMP. Indledende spørgsmål: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Hvilken arbejdserfaring har du? Hvor lang tid har du været på JUMP? Har du været i andre lignende aktiveringsprojekter? Prøv at beskrive en typisk dag her på JUMP? Hvilke opgaver er det du varetager på JUMP? Laver du det samme hver dag/uge? Bestemmer du selv dine arbejdsopgaver? Hvordan oplever du at det er at komme på JUMP? Hvad synes du er godt/dårligt på JUMP? Noget der kunne ændres? Spørgsmål omkring de unge uddannelsesparate: Hvordan definerer du det at være uddannelsesparat? Ser du at de unge har andre barrierer end ledighed? Hvis ja: Hvordan ser du disse barrierer i forhold til at komme i uddannelse? 66

67 Hvis ja: Oplever du generelt at barriererne er de samme? Hvis ja: Oplever du at medarbejderne på JUMP og de unge har den samme opfattelse omkring disse barrierer? Hvis der er en uoverensstemmelse mellem jeres opfattelse og de unges, hvordan arbejder du så med disse uoverensstemmelser? Hvilken betydning har det for dit arbejde, hvis de unge har andre problemer end ledighed? Hvis du vurderer, at den unge er fejlvisiteret, har du så nogen indflydelse på en eventuel omvisitering? Spørgsmål til brug af metode Hvilken metode arbejder du med? Hvilken løsningsmodel bruger du? Ser du en forskel i de unges udvikling i forhold til at kunne påbegynde en uddannelse fra de kommer, til de er færdige på kurset? Hvordan arbejder I med at fastholde den unge i at skulle påbegynde en uddannelse? Hvordan oplever du at du bruger dit helhedssyn i arbejdet med de unge der har andre problemer end ledighed? Andet: Bilag 4 Interviewguide Semistruktureret interview med unge uddannelsesparate på JUMP. Indledende spørgsmål: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Hvilken arbejdserfaring har du? Hvordan hørte du første gang om aktiveringsstedet? Kan du huske hvad de sagde om stedet? Hvilke forventninger havde du til dit forløb? 67

68 Hvor lang tid har du været på JUMP? Har du været i andre lignende aktiveringsprojekter? Prøv at beskrive en typisk dag her på JUMP? Hvordan oplever du at det er at komme på JUMP? Hvad synes du er godt/dårligt på JUMP? Noget der kunne ændres? Andre problemer end ledighed: Oplever du, at du har andre problemer end det at være ledig? (Misbrug, psykiske lidelser, spillemani m.m.) Hvis ja: Hvordan ser du disse problemer i forhold til at komme i uddannelse? Hvordan er din opfattelse af dine problemer? Hvordan tror du at medarbejderne på JUMP opfatter dine problemer? Hvis der er en uoverensstemmelse mellem din opfattelse og medarbejdernes, hvordan synes du så de håndterer disse uoverensstemmelser? Synes du at du får den hjælp du har brug for, og hvordan får du den? Synes du medarbejderne tager hånd omkring at du har andre problemer? Eller fokuserer de kun på du skal i uddannelse? Spørgsmål til målet med at være på JUMP Hvad tror du at målet med at være på JUMP er? Hvad er dit mål? Kræver det noget særligt af dig at være på aktiveringsstedet? (Skal man gøre noget specielt, være på en bestemt måde?) Har dit syn på fremtiden ændret sig efter dit forløb på aktiveringsstedet? Andet: 68

69 69