LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Transkript

1 Bacheloropgave af Maria Blankholm og Kim Gyldenkvist, januar ord:!!!!! LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ!! Et kvalitativt studie om lediges oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig, og dettes betydning for deres sundhed, livskvalitet og mulighed, for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.! Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp!!! Denne opgave er udarbejdet af (en) ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de/de studerendes egne synspunkter!!!!!!!!!!!! Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tiladelse, jf. lov om ophavsret af !! 1

2 Resume Problembaggrund: I disse år er ledigheden høj og ledighedsforløbene lange. Som ledig modtager man overførselsindkomst, hvis man til gengæld opfylder de krav der er stillet af beskæftigelsessystemet. For mennesker i ordinært arbejde kommer der for tiden større fokus på psykisk arbejdsmiljø, da det er dokumenteret at dette er vigtigt for menneskers sundhed og livskvalitet. Der er ikke fokus på dette for ledige, til trods for at de også skal arbejde og til trods for at forskning fortæller, at der for ledige, særligt mænd, er en markant større risiko for at havne i lidelser som depression, end for samme gruppe i arbejde. Problemformulering: Hvordan oplever ledige det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig? - Hvilken betydning har det for deres generelle sundhed og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet? Metode: Der er udført 3 fænomenologiske, individuelle, semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode og disse er analyseret ved brug af meningskondensering. Vores 3 informanter er indhentet gennem fagforening og eget netværk. Efter dataanalyse er relevant teori klarlagt. Resultat: Til trods for forskel i informanternes oplevelse af fænomenet, er der også store lighedspunkter. De udtaler, at forløb præget af egen indflydelse er langt bedre, end forløb hvor de ikke har indflydelse. De oplever at være underlagt stor kontrol, som de mener er dårlig. Ligeledes udtrykker de at opleve stigmatisering og at denne oplevelse forringer kvaliteten af deres arbejdsdag som ledig. Tilsvarende oplever de på ingen måde at modtage anerkendelse for det de yder, hvilket ifølge informanterne påvirker deres selvværd. 2

3 Konklusion: Noget tyder på, at ledige mænd, i alderen år, oplever deres psykiske arbejdsmiljø som belastet. Derudover er der også noget der tyder på, at deres psykiske arbejdsmiljø kan være medvirkende årsag til, at en del af målgruppens sundhed bliver forringet og at det bliver vanskeligere for dem at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Grundet studiets omfang er det eneste der dog reelt kan konkluderes, at det ville være relevant at lave en større undersøgelse af lediges oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø for at finde ud af, om tendenserne i dette studie stemmer overens med virkeligheden. Perspektivering: Det ville være relevant at undersøge hvad der skal til at ændre på ledige mænds opfattelse af deres psykiske arbejdsmiljø, for at kunne gøre forløbene så konstruktive for den enkelte ledige som muligt og på den måde forsøge at forhindre at dele af gruppen får det dårligt. Søgeord: Arbejdsmiljø, ledig, psykisk, livskvalitet, sundhed. 3

4 Abstract Background: During these years the unemployment rate is high. An unemployed will receive benefit if he meet the requirements imposed by the employment system. For people in ordinary jobs there are currently increasing focus on the psychosocial working environment, as it is known that this is important for human health and quality of life. There is no focus on this for the unemployed, despite the fact that they too must "work" and despite the fact that research tells us that the unemployed, especially men, have a significantly greater risk of falling into disorders such as depression, than for same group in ordinary work. Problem statement: How does unemployed experience the psychosocial working environment in their working day as unemployed? - What does it mean for their overall health and ability to get back to work? Methods: We performed 3 phenomenological, individual, semi-structured interviews as data collection method and these are analyzed using meaning condensation. After data analysis, relevant theory was found. Results: Despite the differences in the informants' experience of the phenomenon, there are also similarities. They say that processes where they have influence are better than processes where they do not have. They experience to be controlled which they do not like. They also experience stigma and feel that this decreases the quality of their working day as unemployed. Similarly, they do not fell acknowledged for what they achieve, which according to the informants affects their self-esteem. Conclusion: Something suggests that unemployed men aged years are experiencing a bad psychological working environment. In addition it seems that this psychological 4

5 working environment affects the group s health and makes it increasingly difficult for them to get back to work. Due to the size of the study the only thing which really can be concluded is that it would be appropriate to make a major survey of the unemployed men s experience of their psychological working environment, to examine if trends in this study are consistent with In a larger study population. Perspective: It would be relevant to examine what it takes to change the unemployed men's perceptions of their psychosocial working environment in order to make the process as constructive for the individuals as possible, trying to prevent the group gets unhealthy. Keywords: Working environment, unemployed, psychological, quality of life, health. 5

6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORFORSTÅELSE MOTIVATION PROBLEMBAGGRUND LEDIGHED I DANMARK EN ARBEJDSDAG SOM LEDIG ARBEJDSMILJØ DET GODE PSYKISKE ARBEJDSMILJØ FOKUS PÅ ARTIKLER SOM BERØRER FAKTORER DER KAN PÅVIRKE LEDIGES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ OPSUMMERING FORMÅL PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING METODE DESIGN/VIDENSKABSTEORETISK RETNING DATAINDSAMLINGSMETODE INTERVIEWGUIDE UDVÆLGELSE AF INFORMANTER Inklusionskriterier DATAANALYSEMETODE TRANSSKRIPTION Meningskondensering ETIK OG KOMMUNIKATION METODE TIL LITTERATURVURDERING LITTERATURGENNEMGANG SØGEPROCES UDVALGT FORSKNING - INDHOLD OG KVALITET The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment Unemployment and mental health who is (not) affected? Stress blandt arbejdsledige - Et kvalitativt studie af arbejdsledige EKSISTERENDE FORSKNING PÅ OMRÅDET RESULTATER INFORMANTER GENNEMGANG AF RESULTATER At finde, eller ikke at finde mening At være noget værd OPSUMMERING TEORI OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG, AARON ANTONOVSKY KLIENTCENTRERING, CARL ROGERS ANERKENDELSE, AXEL HONNETH STIGMATISERING, ERVING GOFFMAN NUZO, LEV VYGOTSKIJ AKTIVITETSVIDENSKAB

7 8. METODEDISKUSSION VALIDITET RELIABILITET GENERALISERBARHED DISKUSSION INFORMANTERNES OPLEVELSE AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I DERES ARBEJDSDAG SOM LEDIG BETYDNING FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET? BETYDNING FOR AT KOMME TILBAGE PÅ ARBEJDSMARKEDET KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATUR BØGER FORSKNINGSARTIKLER/STUDIER HJEMMESIDER BILAG SKRIVEREGLER FOR TRANSSKRIBERING SØGEMATRIX INTERVIEWGUIDE ANALYSESKEMA TIL LITTERATURVURDERING

8 1. Indledning Denne bacheloropgave skrives som afslutning på vores ergoterapeutuddannelse på UCSJ, Næstved. Opgaven omhandler lediges psykiske arbejdsmiljø og konsekvenserne deraf. Det kan virke som et paradoks at undersøge lediges arbejdsmiljø, da ledige jo er uden arbejde og deraf således også må være uden et arbejdsmiljø. Det mener vi ikke er tilfældet. For at den ledige kan modtage en overførselsindkomst, er der en række krav til aktivitet han skal opfylde. Det er disse aktiviteter, vi definerer som den lediges arbejde. Vi arbejder ud fra WHO s sundhedsbegreb, som definerer en individuel helhedsorienteret sundhed (37), som både er fokuseret på individets fysiske sundhed, men også på individets psykiske sundhed. 1.1 Forforståelse Vores forforståelse siger, at man som ledig ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi forestiller os, at lediges arbejdsdag, ikke består af meningsfulde aktiviteter og at ledige ikke oplever, at have indflydelse på deres arbejdsdag. Derudover tror vi, at deres mulighed for at udvikle sig gennem deres arbejdsdag er begrænset, de opgaver der stilles, enten ikke udfordrer tilstrækkeligt, eller udfordrer for meget, så der ikke dannes grundlag for reel udvikling (17). Ifølge Lærebog i arbejdsmiljø (8) er det meget vigtige elementer, for at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø og for at bevare en generel sundhed og livskvalitet. 1.2 Motivation Vi er motiveret til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø for ledige pga. vores forforståelse. Motivationen ligger også i, at vi mener, at det er en overset gruppe, der til trods for at de, efter vores mening har en arbejdsdag, ikke har en lovgivning der reelt varetager deres sikkerhed og sundhed. 2. Problembaggrund Vi vil i dette afsnit argumentere for, og beskrive hvorfor dette projekt er relevant, i forhold til samfundet og den individuelle aktivitetsformåen og livskvalitet. Vi vil 8

9 gennemgå relevant baggrundsviden og forskning, som tilsammen udgør vores belæg. Vi vil indlede med at give et overordnet indblik i ledigheden i Danmark, bl.a. ved at se på relevant statistik. Efterfølgende vil vi afdække de krav der bliver stillet til den ledige og det forløb man som ledig er i, for at kunne opretholde sin ret til dagpenge eller kontanthjælp. Vi vil have fokus på arbejdsmiljø og det gode psykiske arbejdsmiljø. Derefter vil vi beskrive artikler som berører faktorer, der kan påvirke de lediges psykiske arbejdsmiljø. Afslutningsvis vil vi beskrive vores formål med undersøgelsen. 2.1 Ledighed i Danmark Efterspørgslen efter arbejdskraft følger konjunkturerne, som er et resultat af den verdensomspændende økonomiske og teknologiske udvikling. I perioder med højkonjunktur er der typisk mangel på arbejdskraft og i perioder med lavkonjunktur, vil der typisk være overudbud af arbejdskraft. I Danmark har man Flexicuritymodellen (31). Modellen består af tre elementer: Et fleksibelt arbejdsmarked, indkomstsikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik (31). Fleksibelt arbejdsmarked betyder at produktionsvirksomhederne hurtigt og nemt kan omstille deres produktion og afskedige ansatte. Arbejdstagerne stiller ikke rigide krav om lange opsigelsesvarsler og anden sikkerhed i ansættelsen, mod at der er indkomstsikkerhed og en aktiv beskæftigelsespolitik. Altså at der er et økonomisk sikkerhedsnet, og hjælp til jobsøgning, jobtræning og uddannelse. Formålet med modellen er bl.a. at gøre det muligt for erhvervslivet at omstille deres produktion, for på den måde at begrænse de konjunkturmæssige udsvings indflydelse på beskæftigelsen i Danmark. Ifølge professor og velfærdsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, er Flexicurity-modellen dog endegyldigt afgået ved døden (39). Baggrunden for Jørgen Gaul Andersens udtalelser er, at VK regeringen allerede i 2010 forkortede dagpengeperioden til to år og samtidig forlængede genoptjeningskravet fra 26 til 52 uger, og nu laver S-R-SF regeringen en skattereform, som skal sikre afdæmpet regulering af overførselsindkomster. Målet er at spare tre milliarder kroner, ved at overførselsindkomsterne (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) bliver prisreguleret, så de i fremtiden følger prisudviklingen og ikke som nu lønudviklingen. Der ses således en tendens til at forringe forsørgelsesgrundlaget for den ledige (39). Samtidig er 9

10 beskæftigelsesindsatsen, som jo altid er under pres i en lavkonjunktur, yderligere presset af, at en af regeringsparterne R vil fjerne retten til 6 ugers selvvalgt kursus for ledige på dagpenge (48). I år 2008 toppede den sidste højkonjunktur og en finanskrise medførte fald i produktion og dermed fald i beskæftigelsen, i hele den vestlige verden. figur 1 Grafen i figur 1 viser konjunkturerne udtrykt i arbejdsløshed, i procent af arbejdsstyrken pr. år for mænd og kvinder i Danmark, fra år (32). Bruttoledigheden i Danmark var i september 2013 på personer. Alle ledighedstal er omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving, se figur 2 (33). figur 2 At være ufrivilligt sat uden for arbejdsmarkedet kan have konsekvenser, som isolation, stress og depression (21). Arbejdskraft som ikke bliver brugt gennem 10

11 længere tid, kan ende med at blive ubrugelig, når konjunkturerne vender og der igen bliver brug for den (19). 2.2 En arbejdsdag som ledig Er man ledig i Danmark skelner systemet mellem, om man er kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager. For begge grupper gælder det, at de skal indgå i et fastlagt forløb, for at kunne opretholde deres ret til kontanthjælp eller dagpenge. Lever man ikke op til de fastsatte regler, mister man retten til sin indtægt og risikerer at skulle betale dele af det udbetalte tilbage (34). Som ledig har man pligt til at tjekke jobopslag og sende 2 jobansøgninger hver uge (27). Man skal have et CV og den aktive jobsøgningsproces skal kunne dokumenteres. Derudover skal man til møde på jobcenteret og/eller i sin A-kasse hver 3. måned og tage imod de tilbud, om kurser og aktivering man får, fra enten jobcenteret eller A-kassen. Man har som ledig på dagpenge ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse (35). 2.3 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven klargør i 1, stk.1, at dens formål er, at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling, der er i samfundet (26). Der skrives også, i 1 stk. 1a, at loven både omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Delen med det psykiske arbejdsmiljø er en tilføjelse, der er indført i lovgivningen i år 2013, for at ligestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø (25). Loven tydeliggør at forhold omkring arbejdsmiljøet skal foregå som et samarbejde mellem ansatte og leder, enten i hele gruppen eller med en repræsentant fra medarbejderstaben, hvis der er tale om en større arbejdsplads (38). Der er lovgivning om hvordan der skal arbejdes med arbejdsmiljøet, i forhold til årsplanlægning og udførelse af en arbejdspladsvurdering (APV). APVén omhandler både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø (38). Arbejdsmiljøloven gælder imidlertid kun for de der er i arbejde. Det er interessant at se på arbejdsmiljøet for de ledige, da de ikke er omfattet af denne lov (26), til trods for at de stadig skal arbejde for at modtage deres indtægt. 11

12 Som ergoterapeuter er vi mest af alt fokuseret på det ergonomiske arbejdsmiljø, da det er her vores kernekompetence ligger (8). For at kunne opretholde et godt fysisk arbejdsmiljø, er det dog også meget vigtigt, at have opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø, da et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan lede til både fysiske og psykiske problemstillinger (8). Det vil sige, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan vanskeliggøre meningsfulde aktiviteter i dagligdagen og forringe livskvaliteten for det enkelte individ. Der er dokumentation for, at indflydelse på egen arbejdsdag, udviklingsmuligheder og følelsen af meningsfuldhed har positiv indvirkning på det arbejdende menneske og også, at det er relevant for individets oplevelse af sit arbejde, at de udfordringer der stilles, ligger i NUZO (nærmeste udviklingszone) hvis det er muligt(8). Tilrettelægges arbejdet så medarbejderen kommer ud over nærmeste udviklingszone, er det veldokumenteret, både i ergonomisk forskning og i den arbejdspsykologiske forskning, at det kan forringe medarbejderens sundhed(9). Man må formode at det samme gælder for ledige. 2.4 Det gode psykiske arbejdsmiljø Ifølge bogen Psykisk arbejdsmiljø (8), er det anerkendt at et godt og velfungerende samfund bygger på respekt for det enkelte menneske (8). Dette kan overføres til en arbejdsplads og det gældende arbejdsmiljø, men vel også til den lediges arbejdsmiljø. Manglende anerkendelse, ingen indflydelse og meningsløshed kan ødelægge medarbejderens motivation og engagement, og kan i sidste ende lede til depression og stress(9). For at kunne opretholde et velfungerende psykisk arbejdsmiljø, er der nogle vigtige betingelser, som i følge bogen; Psykisk arbejdsmiljø, skal være til stede for medarbejderne (8): 1. Kvalificerende og afvekslende arbejde 2. Arbejdet skal organiseres efter demokratiske principper 3. Nedbrydning af autoritære ledelsesformer 4. Lige løn for lige arbejde 5. Beskyttelse mod usaglige afskedigelser 6. Ret til at mødes på arbejdspladsen 7. Solidaritet skal sættes i centrum 12

13 8. Ret til videreuddannelse og personlig udvikling 9. Ret til at vide hvad der arbejdes med 10. Ret til at stoppe sundhedsskadeligt og farligt arbejde Betingelserne er skrevet som værende vigtige for mennesker i ordinært arbejde, men det må gælde for alle mennesker, også for ledige, da vi ser at de også har en arbejdsdag. 2.5 Fokus på artikler som berører faktorer der kan påvirke lediges psykiske arbejdsmiljø Ifølge Dansk Magisterforenings næstformand, Peter Grods Hansen, vil det arbejdsmiljø de fleste ledige udsættes for, kunne karakteriseres som værende stærkt uacceptabelt (36). Ledige oplever en arbejdsdag hvor de faste roller, de har kendt fra da de var i ordinært arbejde, vendes helt på hovedet. Gang på gang modtager ledige afslag på jobansøgninger. Ledige er konstant under andres kontrol, i forbindelse med om de har ret til at modtage deres månedlige indtægt. Ledige stigmatiseres i medierne, som værende en gruppe der ikke vil arbejde, og de er hele tiden i venteposition uden nogen følelse af kontrol. Ledige modtager envejskommunikation og skal deltage i kurser, samt aktiveringsforløb der meget sjældent er særligt klientcentrerede eller meningsfulde (36). I nyere forskning som Henrik Lindegaard Andersens og Michael Rosholms studie: The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment fra 2010 (19), fremgår det, at der for ledige mænd og særligt dem mellem 30 år og 50 år, er 11 gange større risiko for at havne i en depression, der er så alvorlig, at den kræver medicinsk behandling, i forhold til samme gruppe i ordinært arbejde. Studiet fortæller også, at der er en stor del af disse ledige, der bliver så syge at de aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet, men ender med en førtidspension. Studiet Unemployment and mental health who is (not) affected? (21) konkluderer også, at mænd er i fare for at få det langvarigt psykiske dårligt i forbindelse med en ledighedsperiode. Ligeledes er der helt ny kvalitativ forskning, Stress blandt arbejdsledige - et kvalitativt studie af arbejdsledige, (24) der klarlægger at elementer som offentlige autoriteter, medierne, identitet og dagligdagen bidrager til stress hos ledige mænd og kvinder. 13

14 Der er tydelig evidens for at ledighed skaber psykisk usundhed og selvom ingen af studierne har en endelig årsagsforklaring, kommer de med flere hypoteser. Her nævnes tab af identitet og roller, økonomisk utryghed og ansigtstab som de primære formodede årsager. Med vores ergoterapeutiske indgangsvinkel synes vi dog også, at det er interessant at undersøge hvorvidt lediges psykiske arbejdsmiljø, er en medvirkende årsag. Dette fordi vi har en viden om, at det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning i forhold til sundhed(9). Når vi kigger på det forløb, man som ledig skal igennem, for at opretholde sin månedlige ydelse, har vi en hypotese om, at netop det psykiske arbejdsmiljø kan være medvirkende årsag til den øgede risiko for lidelser som depression hos ledige. 2.6 Opsummering Ledigheden er svingende i Danmark og den er på nuværende tidspunkt høj (33). Som ledig skal man igennem et fast forløb. Dette forløb har et sæt regler der skal overholdes for at kunne få dagpenge eller kontanthjælp (34). Dette forløb mener vi kan sidestilles med et arbejde. I Danmark har man stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø for borgere i ordinært arbejde (28). Det er i år 2013 blevet sidestillet med det fysiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøloven (25). Store dele af en ledigs arbejdsdag lever ikke op til kriterierne for et godt psykisk arbejdsmiljø (8). For ledige, særligt mænd, er der, sammenlignet med samme gruppe i ordinær ansættelse, en markant højere risiko for at havne i lidelser som eks. depression, som i visse tilfælde gør at den ledige aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet (19) (20). 2.7 Formål Af ovenstående årsager vil vi bidrage til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø for ledige, ved at finde ud af hvordan repræsentanter fra denne gruppe selv oplever deres arbejdsdag. Ligeledes vil vi også undersøge hvilken betydning dette har for deres sundhed og livskvalitet, og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 14

15 3. Problemformulering Hvordan oplever ledige det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig? Hvilken betydning har dette for deres generelle sundhed og livskvalitet, og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet? 3.1 Begrebsafklaring Ledige: I dette studie dækker begrebet ledige, over voksne mennesker i den arbejdsdygtige alder. Derudover dækker det også over mennesker som er jobklare, og enten modtager kontanthjælp eller dagpenge, og dermed ikke er sygemeldt eller af anden årsag ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi er primært fokuserede på ledige mænd i alderen år, som er jobsøgende, da de studier vores problemstilling bygger på, fortæller at det primært er denne gruppe af ledige, der er i risiko for depression i forbindelse med deres ledighed. Inklusionskriterier vil blive gennemgået senere i opgaven. Arbejdsdag: Her menes det forløb de indgår i, for at kunne modtage deres kontanthjælp eller dagpenge. Altså de jobansøgninger der er krav om, at de skal sende samt de kurser, aktivering og møder de skal deltage i med jobcenteret og/eller A-kassen. Psykisk arbejdsmiljø: Den måde vi definerer psykisk arbejdsmiljø på, rummer oplevelsen af meningsfuldhed i de aktiviteter deres arbejdsdag indeholder. Følelsen af at blive anerkendt for evner og arbejdsudførelse, samt oplevelsen af at have indflydelse og at kunne udvikle sig som menneske. Vores definition stemmer overens med hovedtemaerne i de standard spørgeskemaer NFA har udviklet til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for ordinært ansatte (40) og bogen; Psykisk arbejdsmiljø s beskrivelse af et godt psykisk arbejdsmiljø (8). 4. Metode I dette afsnit vil vi beskrive vores videnskabsteoretiske retning. Derudover vil vi gennemgå og argumentere for vores valg af design og metode, i forhold til litteraturvurdering, dataindsamling og dataanalyse. 15

16 4.1 Design/videnskabsteoretisk retning Vi har valgt at arbejde i humanvidenskaben, ud fra et kvalitativt fænomenologisk design. Derfor har vi valgt at udføre individuelle semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode (13). Dette har vi valgt fordi vi vil forsøge at forstå vores målgruppes oplevelse af et specifikt fænomen i deres livsverden, nemlig deres oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig. At arbejde fænomenologisk forudsætter, at vi sætter vores forforståelse i parentes og går til vores informanter med fornyet naivitet (1). Vi vil derfor gennem hele dataindsamlingen og dataanalysen forsøge at lægge vores forforståelse helt væk, for så at bringe den frem i diskussionen. Dette gør vi, fordi vi er interesserede i at indsamle et datamateriale, der indeholder vores informanters subjektive holdninger til deres psykiske arbejdsmiljø- så lidt påvirket af vores forforståelse som overhovedet muligt. Målet med at vi ikke tolker meninger frem, er at gøre vores indsamlede data mere reelt og ærligt, i forhold til at besvare vores problemformulering (1). Vi er dog godt klar over, at det ikke er muligt at skjule vores forforståelse helt, hvorfor vi er bevidste omkring hvad den er. Kun på den måde kan vi have en forståelse af hvordan vi bidrager til at påvirke det indsamlede materiale (1). Grundet vores fænomenologiske tilgang, har vi valgt at gennemgå relevant teori, efter gennemgang af resultaterne, da det netop er studiets resultater der afgør, hvad der er relevant teori (11). 4.2 Dataindsamlingsmetode For at indsamle det mest relevante datamateriale, i forhold til vores problemformulering og valg af studiedesign, har vi besluttet os for at foretage semistrukturerede individuelle interviews af vores informanter. Vi har valgt denne metode, fordi vi på den måde bedst muligt kan afdække hver enkelt informants oplevelse, ved at forholde os til dem med nysgerrighed, åbenhed og åbne spørgsmål (1). Vi vil udføre 3-4 interviews af ca. 1 times varighed og vælger at have en interviewguide som hjælp, for bedst muligt at sikre fokus. Med denne dataindsamlingsmetode er det muligt for os at udforske den retning vores informanter trækker os i (1). Netop på den måde kan det være, at vi bliver bragt til en forståelse som ligger langt fra vores forforståelse. 16

17 Vi vælger at være to personer tilstede, udover informanten, til vores interview. Dette fordi vi ønsker, at der skal være en primær interviewperson, og en der kan supplere og derudover have styr på de tekniske ting under interviewet. Vi mener at det bidrager til, at den primære interviewperson bedre kan gå helt ind i samtalen med informanten, og sørge for at komme omkring alle spørgsmålene. Derudover mener vi også at det giver mulighed for at sikre, at teknikken virker og mulighed for at supplere til interviewet, hvis der alligevel er noget der overses af den primære interviewer. Vi er bevidste om, at det at vi er to personer til stede til interviewet, godt kan påvirke vores indsamlede materiale, fordi vores informanter muligvis finder det mere grænseoverskridende at vi sidder to og lytter, men det vil vi forsøge at imødekomme ved, at være tydelige i vores kommunikation til informanten om hvorfor vi sidder der begge to. Da vi er en gruppe bestående af en mand og en kvinde vælger vi at lade manden være primær interviewperson. Årsagen til dette er, at vi derved sikrer den samme måde at spørge på gennem alle interviews og fordi informanterne er mænd. Vi mener, at vi ved at vælge samme køn, måske begrænser den uforudsigelige faktor der ligger i, at mænd kan have meget forskellige tilgange til kvinder. Vi vil derudover udføre interviewet ud fra fire regler, for at sikre kvaliteten i det indsamlede datamateriale. (1) 1. Vi vil være klare og bruge enkle spørgsmål uden fagsprog. 2. Vi vil udføre pilotinterview, for at sikre at vi får de rigtige oplysninger ud af vores spørgsmål. 3. Vi vil lade informanterne tale færdigt, i det tempo der er naturligt for dem. 4. Vi vil være åbne overfor de pointer informanterne synes er vigtige. Vi bestræber at vores interviews skal udføres et sted hvor informanterne kan slappe af. Det kan være hjemme hos informanterne, men det kan også være et andet sted, hvis det giver mening for informanterne. Dette er at foretrække, fordi vi så kan møde dem i deres komfort zone og på den måde har bedst muligt grundlag for at få så ærlige og dybe svar som muligt (1). Vi vil lydoptage interviewene, og skrive så få noter som muligt under interviewet, kun i forbindelse med påmindelser til os selv. Vi forestiller os, at det ellers kan virke utrygt og forstyrrende for informanten. Derudover er det nemmere for os at lytte. Efter 17

18 interviewet er slut vil vi nedskrive mere uddybende. Vi optager fordi vi ønsker at være så loyale som muligt, mod det der er blevet sagt. Det sikrer at vi kan beskrive præcist hvad der er sagt og derved ikke kommer til at tolke, i et forsøg på at erindre interviewet Interviewguide Vores interviewguide vil være udformet så den lever op til opgavens fænomenologiske studiedesign(1) (bilag 3), med åbne, ikke ledende spørgsmål. Det gør vi ved at være meget bevidste omkring vores forforståelse, så vi bedre kan lægge den væk og forholde os så meget til problemformuleringen som muligt. Det er dog vanskeligt ikke at komme til at være ledende i nogen som helst forstand, for selvom vi forsøger at udfærdige en ikke ledende interviewguide og selvom vi er opmærksomme under interviewet, kan meget små ændringer i vores kropssprog komme til at påvirke den pågældende informants svar. 4.4 udvælgelse af informanter Vi har valgt at have 3-4 informanter i dette studie. Dette har vi gjort, fordi vi gerne vil ramme et antal, der ikke er for stort, med resultat, at så vi ikke har tid og ord til at komme ordentligt i dybden med det indsamlede materiale. Det må heller ikke være for småt til at vi har mulighed for at se lighedspunkter og variation, mellem deres oplevelser (1). Vi er klar over, at vi ikke opnår datamætning med 3-4 informanter, men det vil vi ikke stile mod, grundet opgavens mulige omfang. Vi har forsøgt at hente informanter gennem jobcentre, fagforeninger, A-kasser og eget netværk, hvilket vi har haft vanskeligt ved at lykkes med. Det endte ud med at vi fik 3 informanter. En af vores informanter har indvilliget i at deltage gennem sin fagforening. De to andre er hentet gennem egne netværk Inklusionskriterier Vi foretrækker at vores informantgruppe er så heterogen som muligt, dog med enkelte faste inklusionskriterier. Heterogeniteten i vores gruppe er vigtig, da den bidrager til at øge generaliserbarheden af vores resultater. Vores inklusionskriterier er følgende: 1. Mænd 18

19 2. 30 til 50 år 3. Ledig 4. Ledighedsperiode på mindst 1 år 5. Jobklar, altså ingen sygemelding osv. Til trods for at det kunne være interessant at kigge på alle ledige, har vi alligevel valgt at sætte enkelte faste inklusionskriterier for at afgrænse vores informantgruppe. Disse er sat på baggrund af det studie, der er en stor del af vores belæg for opgaven og som vi refererer til i vores baggrund; The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment. (19) Her klarlægges det, at ledige mænd i alderen 30 til 50 år bl.a. har 11 gange større risiko for at havne i en depression. Vi vælger at afgrænse til denne gruppe, fordi det er dem, der ser ud til at være hårdest ramt, og fordi vi gerne vil forsøge at klarlægge, om der kan findes årsager i den måde de oplever deres psykiske arbejdsmiljø på. Vores informanter skal have været ledige i mindst et år, fordi vi vil være sikre på, at informanterne har haft tid til at nå at opleve, hvordan deres arbejdsdag som ledig er. Afsluttende skal informanterne være jobklare. De må ikke være sygemeldte, eller have andre årsager til ikke at kunne arbejde, da det jo netop er oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø, i den arbejdsdag, der er for jobklare ledige, med de vilkår der gør sig gældende, vi vil undersøge. 4.5 Dataanalysemetode Vi vil fastholde vores fænomenologiske design, også i analysen af det indsamlede datamateriale. Dette ved at indtage en beskrivende position i forhold til alle data og holde vores forforståelse i baggrunden, for at kunne tage alt hvad de siger for gode varer, uden at tolke (1). Af den årsag er vi også meget bevidste om, at holde forestillinger om relevant teori væk, indtil vi er færdige med at analysere det indsamlede data. I dette afsnit vil vi først gennemgå hvordan vi vil transskribere, og efterfølgende vores analysemetode som er meningskondensering. 19

20 4.5.1 Transskription Vi vil efter de gennemførte interviews med vores informanter, transskribere de optagede interviews. Figur 5 viser et eksempel på det transskriberede materiale. Transskriptionen skal bidrage til at fastholde vores fænomenologiske design. Vi har valgt, at vi selv vil transskribere de udførte interviews, da vi på den måde bedst gennemgår og holder fokus på datamaterialet. Den samme person fra gruppen transskriberer alle interviews. Det har vi valgt, fordi vi på den måde bedst fastholder de samme skriveprocedurer og derfor mest reelt kan sammenligne de forskellige interviews efterfølgende(1). For at sikre validiteten af vores datamateriale, i forhold til opgavens formål og design, vil vi i transkriptionsprocessen, være yderst loyale overfor det, der bliver sagt, og fastholde at vi ikke forholder os til andet end det udtalte, for ikke at komme til at tolke. Vi er interesserede i at kende til informanternes egen subjektive oplevelse, og for at vores datamateriale, på valid vis skal kunne bruges til at besvare dette spørgsmål, er det vigtigt, at vi i vores transskribering kun forholder os til det de rent faktisk siger og ikke, med vores forforståelse begynder at tolke os frem til deres mening (1). Til trods for at vi i gruppen har valgt, at en fast person transskriberer alle interviews, har vi alligevel udarbejdet faste retningslinier for transskriberingsprocessen som kan ses i figur 4. På den måde øges vores transskriptioners reliabilitet (1). figur 4 Vi vil: Transskribere ordret, i talesprog. Dette for at kunne forholde os så loyalt som muligt til det udtalte og for at være sikre på, at så lidt forståelse som muligt, af det udtalte, går til grunde. Ikke medtage pauser. Ikke medtage stemningsleje som grin, gråd osv. For at forhindre muligheden for at tolke og derved gå væk fra de fænomenologiske principper. Dog medtage meget tydelig ironi, da det ellers vil kunne føre til markante misforståelser i det udtalte. Hvis optagelsen har utydelige udfald, notere dette i stedet for et forsøg på at 20

21 rekonstruere det udtalte. Dette for at sikre at vi ikke kommer til at gætte os frem til dele af vores datamateriale, da det igen vil kunne øge risici for fortolkning fra vores side, og derved påvirke vores resultater, med vores forforståelse. Følge fastlagte skriveregler (bilag 1) figur 5 K: Øhm, hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? 1: -rømmer sig- 10. klasse K: ja 1: ja K: ja, øhm din civilstatus, altsåå 1: ja ja, ugift, gift og om jeg har børn og alt det der K: ja ja (sagt oven i ovenstående) 1: Ja, jeg har ingen børn men jeg har så Pia der, som jeg er weekendkærester med K: ja (sagt oven i ovenstående) 1: eller ikke, vi er jo kærester hele tiden men K: Ja (sagt oven i ovenstående) 1: jeg kommer ud til hende hver weekend K: ja (sagt oven i ovenstående) Spørgsmål 2. K: ok, nu kommer jeg med et spørgsmål som er sådan, måske lidt stort i det, men øh, hvad er vigtigt i din hverdag? 1: jamen deet, altså så kan jeg jo svare lige såå, lige så flydende, altså det er jo at have det godt altsåå, det er det der er det vigtigste i mit liv og i min hverdag. K: ja 1: altså, hvis jeg ikke havde et arbejde og havde penge, det ville jo være det optimale, ja, men altsåå, penge det give jo altså, nej, et job det giver jo penge, så man så har råd til lidt mere Meningskondensering Vi vil bruge redskabet; meningskondensering som analysemetode. Vi vælger at arbejde med meningskondensering for at fastholde vores fænomenologiske tilgang 21

22 og design. I meningskondenseringen fastholder vi hovedtemaerne i informanternes egne oplevelser i kondenseret form, her alle variationer af vigtige emner, for at holde vores forforståelse i baggrunden, af respekt for informanternes oplevelser(1). I meningskondenseringen bearbejder vi de lange udsagn korte, hvor hovedbetydningen af det der er blevet sagt, bliver til få ord. Få ord der er loyale overfor hvad der er sagt. I meningskondenseringen vil vi systematisk gennemanalysere hvert enkelt interview, inden de kondenserede hovedtemaer sammenholdes interviewene imellem. Vi vil gå metodisk til værks i analysen, ved at lægge os op ad Kvales definition af Giorgis struktur for meningskondensering(1). Dette for at opretholde stringens og disciplin i analysen og på den måde bevare overblikket. Gennem hele processen har vi vores problemformulering for øje og vores forforståelse gemt væk. Vi arbejder med en struktur af fire trin: 1. Interviewene gennemlæses, for at give os et overblik over helheden. 2. De naturlige meningsenheder bestemmes i overensstemmelse med hvordan de er udtrykt af den pågældende informant. Vi finder de udtalelser fra vores informanter der har betydning i forhold til problemformuleringen og markerer dem tydeligt. 3. De naturlige meningsenheder omformuleres til hovedtemaer i henhold til den pågældende informants synspunkt. De markerede udtalelser inddeles i hovedtemaer der stemmer overens med det udtalte. Eksempel ses i figur De væsentlige temaer knyttes sammen til et deskriptivt udsagn. Vi formulerer et resultat ud fra temaerne, et resultat der stemmer overens med og inddrager det udtalte. Resultatet af analysen vil blive fremlagt i opgavens resultatafsnit og diskuteret i forhold til relevant teori. figur 6 Naturlig meningsenhed Hovedtema når jeg er arbejdsløs er jeg ikke oppe før sent, man gider selvfølgelig At finde, eller 22

23 ikke stå op når der ikke er noget at stå op til så indtil sidste år så har jeg haft halvandet års rengøring i kommunen, så det er sådan det hele, men de halvandet år de talte kun for et halvt år pga. det jobrotation, det er jo så genialt, altså det fra systemets side, så jeg fik ikke optjent mine dagpenge igen det var et kursus på teknisk skole som var målrettet slagteri, det var meget spændende og jeg ville rigtig gerne, men der var slet ikke noget praktisk i det, det var kun teoretisk, det var sådan lidt komisk. Og så blev det juni og der fandt jeg ud af at entreprenørbranchen de ville starte et nyt kursus og så tænkte jeg, den hopper jeg på, for det har altid interesseret mig. Den sluttede så bare i september og der kan man jo ikke søge arbejde i den branche, det synes jeg også var helt åndssvagt ikke at finde mening At finde, eller ikke at finde mening man har behov for at der skal være nogle pligter altså som ledig synes jeg, men på den anden side synes jeg at systemet sætter groteske krav op altså i forhold til det kvantitative ikk, som egentligt ikke rigtigt har noget perspektiv ulønnet praktik, jobtræning, det er noget svineri, det benyttes i stor stil, for så får de gratis arbejdskraft, altså hvis man kunne mærke at man var en forskel på den arbejdsplads, det ville jeg godt At være noget værd jeg søgte som en gal og sådan tænkte det skulle nok gå osv osv, indtil jeg blev ved med at få de der standard afslag med 200 til 400 ansøgere jo længere tid man bliver ledig jo sværere bliver det, for man mister jo selvtilliden og man tænker, hvad kan jeg altså, hvilken værdi har jeg egentligt for dem At være noget værd hvis jeg havde kunne melde mig ud af samfundet og få samme ydelse så ville det jo ikke gøre nogen forskel for man har jo lavet en lovgivning som peger på en og siger at man ikke er med i samfundet 23

24 altså det er jo det der lidt er problemet 4.6 Etik og kommunikation Da vi ønsker at opretholde en god etik, i forhold til vores informanter og det datamateriale vi indsamler, er vi bl.a. opmærksomme på, at det kan være et følsomt emne, vi ønsker at interviewe om. Vi vil, igennem hele studiet, arbejde ud fra en række specifikke etiske retningslinjer (1): Vi indhenter skriftligt samtykke fra vores informanter, efter grundig videregivelse af informationer om deres rettigheder i forhold til opgaven. Vi vil skabe en tryg atmosfære omkring vores informanter, ved hele tiden at sikre klar kommunikation. Vi vil sikre deres anonymitet, ved at opbevare det optagede interviewmateriale forsvarligt og derudover transskribere det, anonymiseret, omgående, for derefter at slette lydfilerne. (1) Vi vil skabe og opretholde en ligeværdig kommunikation ved at have fokus på transaktionsanalysen. Vi vil forsøge at skabe en voksen - voksen kommunikation, hvor respekt, empati og anerkendelse er i fokus, og være opmærksomme på, at der ikke opstår krydsede transaktioner, da disse kan bidrage til utryghed og ubehag. (4) 4.7 Metode til litteraturvurdering Til at vurdere kvaliteten af de fundne studier som vi benytter i nærværende opgave, har vi valgt at bruge følgende skemaer(41) (42) (bilag 4) Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Vi har valgt at bruge analyseskemaerne, som arbejdsredskaber til vurderingen, for at kunne bevare overblikket og sikre, at vi kommer omkring alle vigtige aspekter i forhold til vurderingen af de udvalgte artikler (2). Vi vil med analyseskemaerne kunne gå metodisk og grundigt til værks og gøre litteraturvurderingen så reliabel som muligt. Analyseskemaerne har særligt fokus på at klarlægge faktorer som valg af design i forhold til formål, tydeligheden i beskrivelsen af metoder, troværdighed osv., 24

25 alle faktorer der påvirker studiernes validitet, generaliserbarhed og reliabilitet (2). De kvantitative studier har vi også placeret i hierarkiet for videnskabelig evidens (2), da også det kan sige noget om studiernes kvalitet. Vi er ikke interesseret i samme hierarki når vi vurderer det kvalitative studie, da hierarkiet for videnskabelig evidens er skabt til kvantitative studier og derfor ikke har fokus på de forcer der kan ligge i den kvalitative tilgang. (11) 5. Litteraturgennemgang Her vil vi gennemgå vores søgeproces efter den relevante litteratur der ligger til grund for studiet. I afsnittet vil vi også gennemgå relevante pointer og resultater i den valgte forskning, samt kvaliteten af de, til vores baggrund, udvalgte studier. Afslutningsvis beskrives den eksisterende forskning på området. 5.1 Søgeproces For at finde relevant forskning har vi benyttet os af databasesøgning. Her har vi ud fra en defineret søgestrategi, på baggrund af et klart forskningsspørgsmål søgt efter relevante forskningsstudier. Derudover har vi også benyttet os af kædesøgning, hvor vi i allerede fundne artikler har gennemgået litteraturlister, for at undersøge om dele af det kunne være brugbart for os (2). I begyndelsen af vores arbejdsproces, læste vi ved et tilfælde en artikel(29) der gjorde os opmærksomme på, at der i 2010 var udgivet en forskningsartikel, der bl.a. konkluder, at der for ledige mænd er en markant større risiko for at havne i en depression, end for mænd i ordinær beskæftigelse. I denne artikel står der oplyst hvem forskerne er og at det er AKF (nu KORA, Det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning) der står bag studiet. På KORA s hjemmeside lykkedes det os at finde det pågældende studie, The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment. (19) Derudover har vi gennem kontakt til en fagforening fået kendskab til en kandidatafhandling omhandlende stress blandt ledige; Stress blandt arbejdsledige - et kvalitativt studie af arbejdsledige (24). Dette studie er udarbejdet af en 25

26 kandidatstuderende på Folkesundhedsvidenskab og studiet er en stor del af belægget for, at den pågældende fagforening i skrivende stund er i gang med at udarbejde en kvantitativ undersøgelse af lediges psykiske arbejdsmiljø blandt deres medlemmer. Efterfølgende har vi forsøgt at søge efter, relevante forskningsartikler i PubMed. Vi har søgt efter forskning som berører betydningen af det psykiske arbejdsmiljø for ledige, og har stillet forskningsspørgsmålet: Hvilken betydning har det psykiske arbejdsmiljø for ledige. (2) Vi har søgt på ordene: Working environment Unemployed Psychological Effect Vi har fundet synonymer til hver enkelt søgeord og har sat synonymerne sammen med or, søgeordene er sat sammen med and, se figur 7. figur 7 Working environment and Unemployed or Jobless or Out of work or Discharged and Psychological or Mental and Effect or Cause Da vi primært er interesseret i at læse studier der omhandler mænd, da det er mænd vi fokuserer på i vores studie, indsnævrer vi søgningen med det kriterium. Vi ville indsnævre til alderen år, da det også er en ramme om vores målgruppe, men dette var ikke muligt. Derudover ville vi kun have fat i nordiske artikler, da betydningen af det psykiske arbejdsmiljø for ledige kan afhænge af hvilken kultur man er en del af, det var dog heller ikke muligt. Derfor har vi kun indsnævret vores søgning til, at det skal omhandle mænd (bilag 2). 26

27 Dette resulterer i at der i PubMed er 8 studier. Efter titler og abstracts er gennemgået, ud fra vores søgeemne og målgruppens alder og nationalitet, ledes vi frem til et enkelt relevant studie: Unemployment and mental health who is (not) affected? (21). 5.3 Udvalgt forskning - indhold og kvalitet The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemployment Henrik Lindegaard og Michael Rosholm, AKF, Danish Institute of Governmental Research (19). Studiet er en stor Dansk kohorteundersøgelse der forløber mellem Det undersøges hvordan ledighed påvirker den psykiske sundhed, og primært hvordan en formodet ledighedsskabt psykisk usundhed påvirker muligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Studiet viser bl.a., at der for ledige mænd, er en 11 gange større risiko for at havne i en medicinkrævende depression, end for mænd i ordinært arbejde. Særligt ledige mænd mellem 30 år og 50 år er udsatte. Studiet viser også, at det for dem der havner i en medicinkrævende psykisk lidelse, er markant vanskeligere at komme tilbage i ordinært arbejde, og at flere af dem aldrig kommer det. Det beskrives at dem der kommer tilbage på arbejdsmarkedet, har langt større risiko for at blive ledige igen. Resultaterne vedr. mænd i dette studie har en P- værdi der fortæller at de er signifikante. I studiet er der en hypotese om, at det kan skyldes utryghed og tab af identitet. Ved brug af Analyseskema til kritisk vurderíng af kvantitative studier (41) vurderer vi, at både validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af dette studie, generelt set er meget høj Unemployment and mental health who is (not) affected? Mona C. Backhans og Thomas Hemmingsson, Department of Public Health Sciences, Occupational and Environmental Medicine,Karolinska institutet, Stockholm, Sweden (21). 27

28 Dette er en kohorteundersøgelse fra Sverige, mellem 2002 og I studiet undersøges sammenhænge mellem ledighedsperioder og psykiske problemer. Der ses på forskelle mellem grupper, som mænd/kvinder, faglærte/ufaglærte, højt uddannede/lavt uddannede, civilstatus, børn osv. Undersøgelsen viser at ledighed har effekt på det psykiske helbred, primært for mænd. Der er en hypotese om, at effekten på det psykiske helbred skyldes tab af roller. Her vurderer vi også, ved brug af Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier (41), at studiets validitet og reliabilitet er høj, og at generaliserbarheden er relativt høj. Generaliserbarheden er påvirket af, at spørgeskemaundersøgelsen er frivillig og man derfor godt kan forestille sig, at det er de stærkeste borgere der har haft overskud til at besvare den Stress blandt arbejdsledige - Et kvalitativt studie af arbejdsledige Kandidat afhandling af Elise Christine Bang, institut for folkesundhedsvidenskab, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, (24) Studiet er et hermeneutisk interviewstudie fra Danmark, der har til formål at undersøge hvilke stressorer der er for ledige og hvilken betydning disse har. Studiets resultater fortæller at det er offentlige autoriteter, medierne, sociale relationer, jobsøgning, usikkerhed, identitet, økonomi og dagligdagen der italesættes som stressorer af informanterne og Elise Christine Bang kommer frem til, at der er stor forskel på hvordan disse stressorer håndteres af informanterne, afhængigt af deres evne til at tilpasse sig. Med brugen af Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier (42) vurderer vi også her, at validiteten er høj og det samme gælder reliabiliteten, så vidt det er metodisk muligt. Generaliserbarheden er påvirket af, at alle informanter er bosiddende i København og at man også i dette studie kan forestille sig, at det er de stærkeste der har valgt at lade sig interviewe. 5.4 Eksisterende forskning på området Vores søgeproces har været præget af, at der endnu ikke er udarbejdet store mængder af videnskabelig forskning på dette område. Umiddelbart virker det som 28

29 om, at der på nuværende tidspunkt kommer større fokus på lediges sundhed og derfor er den forskning der er at finde ufærdig, eller relativt ny og generelt udarbejdet af nordiske forskere. I den forskning vi har kunnet finde, har der ikke været noget specifikt, der har beskæftiget sig med de lediges psykiske arbejdsmiljø og hvordan de oplever det, men vi har alligevel fundet, yderst relevant forskning, i forhold til vores studie, omhandlende lediges sundhed. 6. Resultater I dette afsnit vil vi kort beskrive hvem vores informanter er, for at give en forståelse af vigtige elementer i deres livsverden. Vores informanter er i opgaven benævnt som informant 1, 2 og 3. Dernæst vil vi gennemgå de resultater vi er kommet frem til, ved analyse af det datamateriale, vi har indhentet. Resultaterne i dette afsnit struktureres så informanternes oplevelse, i forhold til det undersøgte fænomen, psykisk arbejdsmiljø, fremstår tydeligt. Vi har valgt at strukturere resultatafsnittet så det rummer 2 hovedoverskrifter, som er de hovedtemaer vi har formuleret ud fra de naturlige meningsenheder i meningskondenseringen(figur 6). De formulerede hovedtemaer er; At finde, eller ikke at finde mening og At være noget værd. Vi har yderligere valgt at lave underemner til hovedtemaerne, for at skabe større overskuelighed i opgaven. Underemnerne er: det er godt eller.., fokus på og forståelse for os, anerkendelse og stigmatisering. Disse er selvfølgeligt også dannet ud fra de naturlige meningsenheder, men falder naturligt ind under hovedtemaerne. Vi vil i afsnittet komme til at gå ud over informanternes sprogbrug, men vi forsøger at formulere det så tæt op ad det sagte som muligt, for at begrænse tolkning. 6.1 Informanter Informant 1: Informant 1 er 50 år og bosiddende i en mellemstor by i lejet lejlighed. Han bor alene og har ingen børn, men har en kæreste som han besøger hver weekend. Informant 1 29

30 har 10. klasse, men ingen uddannelse derudover. Han har haft mange ledighedsperioder, gennem sin arbejdsdygtige alder, senest har han været ledig i over 2 år og har mistet retten til dagpenge. Informant 1 ønsker at få et arbejde, men kun af økonomiske årsager. Informant 2: Informant 2 er 41 år og bosiddende i hovedstaden i lejet lejlighed. Han bor alene, har ingen børn og er ikke i fast forhold. Informant 2 har en kandidatgrad i Dansk og har haft vanskeligt ved at finde arbejde lige siden han blev færdiguddannet i Han har i 11 måneder været i beskæftigelse, med løntilskud i en større offentlig virksomhed. Dette sluttede for ca. 18 måneder siden. Informant 2 modtager dagpenge og vil meget gerne i arbejde, ikke kun af økonomiske årsager. Informant 3: Informant 3 er 50 år og bosiddende i en mindre by i lejet hus. Han bor sammen med sin hustru og sine tre børn. Hans hustru er diagnosticeret med en muskulær lidelse og hans ene barn med svag autisme. Informant 3 har ingen uddannelse udover folkeskolen og betegner sig selv som selvlært arbejdsløs. Han har været ledig det meste af sin arbejdsdygtige alder og modtager på nuværende tidspunkt kontanthjælp. Informant 3 har intet ønske om at komme i arbejde. 6.2 Gennemgang af resultater Til trods for de markante forskelligheder i vores informanters livsverden, synspunkter og ønsker, er der alligevel en tydelig ensartethed i deres oplevelser af de dele i deres ledighed som udgør fænomenet, deres psykiske arbejdsmiljø At finde, eller ikke at finde mening Alle 3 informanter nævner jobsøgningsprocessen som værende uden mening og frustrerende -informant 2: det giver ingen mening, jeg kan ikke konkurrere med andre, sandsynligheden for at få job på den måde er simpelthen så lille -. De skal søge 2 stillinger hver uge, men der er ikke nok stillinger at søge og en del af de stillinger der kan søges ligger ofte så langt væk, at det slet ikke ville være muligt for dem at besidde stillingerne. En anden del kræver andre kompetencer end 30

31 informanterne fortæller de har og de ved på forhånd, at ansøgningen vil blive besvaret med et afslag. Informant 3 udtaler som eksempel på dette: Det er håbløst at man er nødt til at søge jobs som ikke kan lade sig gøre at have fordi de f.eks. ligger for langt væk og jobs som man på forhånd ved man ikke kan få, fordi man ikke har kompetencerne til det. I gamle dage kunne man altid få arbejde som pedel, men nu vil de altid have håndværkere Informanterne fortæller alle, at de i deres hverdag har behov for struktur i de perioder af deres ledighed hvor de går hjemme. Det kan ellers være svært at komme op om morgenen, fordi der ikke rigtigt er noget at stå op til -informant 1: når jeg er arbejdsløs er jeg ikke oppe før sent, man gider selvfølgeligt ikke at stå op når der ikke er noget at stå op til -. De fortæller at dagene kan blive frustrerende ens. Der er en forskellighed i deres opfattelse af disse perioder. Informant 2 oplever perioderne som værende svære og fortæller at dagene er meget præget af hans humør, som svinger meget i takt med om han er optimistisk eller ej -informant 2: jeg ved ikke rigtigt om der er en typisk dag for altså nogle dage er bare påvirket af om jeg er fuldstændigt opgivende i forhold til jobsøgningsprocessen -. Informant 1 oplever det til tider som ok at gå hjemme, hvis han er struktureret og får lavet nogle ting. Informant 3 vil helst gå hjemme hele tiden, han oplever at hans familie fungerer når han gør det og at han har formået at skabe en tilværelse der drejer sig om at få den til at fungere -informant 3: jeg har det bedst med at gå ledig, det har jeg gjort i så mange år at det giver mening for mig at gøre det og jeg har lært at min familie fungerer bedst på den måde -. De 3 informanter oplever at de obligatoriske kurser er frustrerende og meningsløse. De oplever at de ikke er tilpasset dem og at de spilder deres tid, på noget som udtrætter dem. Informant 2 oplever dem så dårlige, at han hellere vil gå hjemme i de perioder, fordi han til trods for hans manglende velbefindende ved det, oplever det mere meningsfuldt, end det han bliver sat til i de obligatoriske kurser -informant 2: jeg vil hellere bare gå hjemme end at være på de obligatoriske kurser, de er fuldstændigt meningsløse og komplet spild af tid, det er frygteligt -. 31

32 Det er godt, eller... Der er større positivitet til de selvvalgte kurser, som de alle 3, i forskellig grad oplever som udviklende. Informant 1 fortæller at han oplever, at de selvvalgte kurser er kompetencegivende og gode for ham, dog finder han tilrettelæggelsen af kurserne mindre meningsgivende og det hæmmer hans positivitet i forhold til dem. Informant 1 udtaler: det var et kursus på teknisk skole som var målrettet slagteri, det var meget spændende og sjovt og jeg ville rigtig gerne, men der var slet ikke noget praktisk i det, det var kun teoretisk, det var sådan lidt komisk. Og så blev det juni og der fandt jeg ud af at entreprenørbranchen de ville starte et nyt kursus og så tænkte jeg, den hopper jeg på, for det har altid interesseret mig. Den sluttede så bare i september og der kan man jo ikke søge arbejde i den branche, det synes jeg også var helt åndssvagt. Informant 2 fortæller at han gennem sin A-kasse har deltaget i en del selvvalgte kurser, som har været konstruktive og gode for ham. Han udtaler: altså når man selv har indflydelse på at vælge dem, så er det rigtig fint og altså af det gode må jeg sige, sammenlagt har jeg haft seks måneders kurser eller noget i den stil i min ledighedsperiode og det har været fint altså Han oplever at disse kurser udvikler ham og at han bruger sin hverdag på noget der giver mening. Informant 3 beskriver de selvvalgte kurser som noget der bare skal overstås, til trods for at han egentligt synes at det er meget godt at komme ud og møde nye mennesker. Han har for nyligt selv valgt at komme på endnu et jobsøgningskursus, men oplever at dagene er hæmmet af at kommunen ikke prioriterer ledige. Han udtaler: vi snakker om at søge job, der er bare ikke rigtigt nogle job, så i stedet sidder vi og leger med nogle bærbare computere, der er totalt forældet og sådan noget ikk, man kan tydeligt mærke at kommunen ikke vil have at vi skal være en udgift 32

33 Til trods for at alle informanterne oplever positive aspekter ved de selvvalgte kurser, er der ingen af dem der mener at kurserne direkte bidrager til at de kommer tilbage på arbejdsmarkedet -informant 3: jeg har aldrig haft følelsen af at et kursus eller et praktikforløb har fået mig tættere på et arbejde -. Alle informanterne har været i forskellige ledighedsforløb hos virksomheder, f.eks. løntilskud eller ulønnet praktik. Særligt informant 2 har været glad for det i begyndelsen, fordi han har oplevet at have noget meningsgivende at stå op til. Han beskriver dog, at han hurtigt begynder at opleve, at hans indsats ikke rigtigt har nogen værdi. Han når frem til den erkendelse at uanset hvor meget han knokler, vil det ikke ende ud med, at der er en ordinær stilling. Disse følelser hæmmer følelsen af mening for ham udtaler han og det bliver i stedet til en følelse af frustration over at være gratis arbejdskraft, uden egentligt formål. Fokus på og forståelse for os Vores informanter fortæller, at de i deres ledighed er underlagt regler, som de oplever som groteske og helt uden perspektiv for dem, -informant 2: systemet sætter groteske krav op, altså i forhold til det kvantitative ikk, som egentligt ikke rigtigt har noget perspektiv -. De oplever at systemet er fokuseret på kvantitative mål, som mest er til for at have kontrol over at ledige laver noget, og ikke så meget at de som individer kommer nærmere at få arbejde. Reglerne er meget firkantede og ikke indrettet til, at der er forskel på mennesker. Informant 1 udtaler om kurser, som eksempel på dette: det der er værst er jo så at det er fra 8 og til hver eneste dag, mandag til fredag, altså det er jeg jo ikke vant til fra mit arbejdsliv, jeg har altid haft andre mødetider og har fået tidligere fri om fredagen. Jeg er B menneske og det her dur slet ikke for mig, men det er jo igen, der sidder nogle meget firkantede hoveder i ministeriet som siger at sådan skal det være, det kan der ikke laves om på. Når det kommer til kontakt med myndighederne, jobcenter og A-kasse, oplever informanterne ikke at der er styr på det. De oplever, at blive indkaldt til obligatoriske møder, men at det er for syns skyld -informant 3: når jeg er til møde i jobcenteret 33

34 sidder vi bare og taler om alt muligt, det handler i hvert fald ikke om at få arbejde, jeg tror ikke det er det der er meningen, men så går tiden for dem med det -. Det er ikke så meget for at finde løsninger der er gavnlige og brugbare for dem. Informant 2 udtaler: altså, de gange jeg har været hos A-kassen, der har det været ren proforma, kryds nogle bokse af, det er fint og så farvel. Det har været helt tilfældigt. Informant 1 udtaler: og så sidder vi og snakker om at jeg egentligt godt kunne tænke mig at prøve at arbejde med handicappede, det har jeg også gjort før og synes at netop den gruppe er spændende, nå nå godt nok sagde hun, så gik der et par dage og så kom der et brev om at hun havde sørget for en ulønnet praktik på et plejehjem for gamle mennesker og det havde jeg bare slet ikke lyst til Informanterne har forskellige holdninger til, hvad der ville være meningsfuldt at bruge deres ledighedsforløb på. De er dog alle enige om, at de ønsker sig et forløb der er tilpasset dem som individer -informant 2: det jeg har savnet lige fra starten er at der er blevet lagt en plan i fællesskab med mig om hvordan vi skal gribe det her an, for at jeg kan komme tilbage i arbejde -. At der i et samarbejde mellem dem og jobcenteret eller A-kassen bliver lagt en personlig plan, der håndterer deres kompetencer og kapacitet. Et sådan forløb mener de ville skabe sammenhæng og færre frustrationer. På nuværende tidspunkt oplever de at være i et forløb hvor de gør alt det rigtige, uden at de kommer nogen vegne og lige præcis det oplever de som frustrerende At være noget værd Informanterne taler om det at være noget værd, som et emne i forhold til deres ledighed, og særligt i forhold til dette hovedtema er der enighed. De taler om at de oplever at blive lukket ude af samfundet, fordi de ikke har et arbejde. Om at de, jo længere tid de er ledige, oplever en større og større usikkerhed på egne evner og på om de overhovedet har en værdi for samfundet -informant 1: altså jo længere tid man ikke har et arbejde og er i det heer, i det her system, jo mere tror man på at det ikke 34

35 er noget værd for samfundet at man er der -. De mener alle 3 at dette betyder, at de med tiden får sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Anerkendelse Informanterne udtrykker et behov for anerkendelse i deres arbejdsdag som ledig, både for deres kompetencer og for den indsats de lægger i arbejdsdagen som ledig og for at få et arbejde igen. Informant 2 udtaler: når man er i arbejde får man jo relevante udfordringer, man får et fællesskab og man får anerkendelse for det man er og de udfordringer man udfører, man er en del af det. Som ledig udfører man også en hel masse, lige så meget som når man er i arbejde, her bare ting som ikke nødvendigvis giver mening, men man knokler stadig, men det bliver man ikke anerkendt for, det gør at man bliver usikker på hvor meget man overhovedet er værd for samfundet De beskriver at de deltager i virksomhedsforløb, engagerede og aktive, men at de ikke på nogen som helst måde oplever at have indflydelse på arbejdsdagen eller arbejdspladsen, og at julefrokost og andre personalegoder ikke tilfalder ledige i virksomhedsforløb. Dette giver dem en følelse af ikke at være noget værd og mindsker deres lyst til at være der. Informant 3 fortæller: jeg kan ikke mærke at jeg gør en forskel ved at være der og så er det jo lige meget at jeg kommer. Man bliver ikke inviteret med til julefrokosten eller får andre personalegoder, selvom man udfører et stort stykke arbejde Stigmatisering Informanterne oplever, at der fra samfundets side bliver gjort meget for at gøre dem opmærksomme på at de er en udgift. Informant 3 fortæller om, at han har været ledig i længere end 18 måneder og har fået at vide af kommunen, at han nu er en plus 18 er og derfor er en ren udgift for kommunen, han udtaler: de har nok sådan et computerprogram der blinker rødt når man skal til møde og da jeg så havde gået ledig i 18 måneder blev jeg kaldt til møde fordi der var krise. Der fik jeg at vide at jeg nu var en ren udgift for dem, fordi jeg var blevet en plus 18 er 35

36 Alle 3 informanter fortæller, at de oplever at lovgivningen, politikerne og medierne stigmatiserer dem. De føler at de bliver peget på og fortalt at de ikke er lige så gode som andre og derfor ikke kan få lov til at være en del af det danske samfund, fordi de ikke har et arbejde. Informant 2 udtaler om dette: man bliver ligesom stigmatiseret, og det er lige fra den politiske retorik til mediernes, om at man bare skal tage sig sammen og at man nasser på systemet De beskriver at man som ledig er under markant kontrol -informant 1: det irriterer mig at der er alt det formynderi, man skal gå og være bange, for vis man bare misser en enkelt gang, så er der altså bål og brand -. De oplever, at det er som, at de bliver gjort til at have onde hensigter, selvom de ikke har dem og rent faktisk yder alt, hvad de kan, for at leve op til de pligter de har. Og hvis der så er en dag, hvor et eller andet glipper, så bliver man straffet hårdt for det. Informant 3 fortæller om at komme for sent: man møder ind med stempelkort og hvis man kommer 5 minutter for sent, bliver man trukket for en halv time, jeg føler jeg bliver opfattet som om jeg kommer fra en ond fremmed planet Informant 1 udtaler om at glemme et møde: jamen det har jeg, men det var heldigvis kun een gang, altså anden gang er det vist nok at man får fem ugers karantæne og tredje gang så får man et års karantæne eller sådan noget skørt Informanterne fortæller at de med tiden begynder at tro på, at de ikke er som normale mennesker og derfor ikke har ret til at være en del af samfundet. 6.3 Opsummering Til trods for at der er forskel, fortæller vores informanter samlet set, at oplevelsen af at være i et ledighedsforløb ikke giver mening, men også indimellem giver mening, i hvert fald dele af det. De beskriver at deres ledighedsforløb er bedre, jo mere 36

37 indflydelse de har på indholdet, men at det til tider kan være svært at blive hørt. De beskriver at de kurser og virksomhedsforløb de selv har haft indflydelse på er gode, fordi det er kompetencegivende og udviklende. Derudover udtaler de, at de mangler en individorientering fra systemets side, og at de ikke oplever, at den nuværende arbejdsdag for ledige bidrager til, at de rent faktisk kan komme tilbage i arbejde. De oplever at de er underlagt krav som er urimelige og helt uden perspektiv for dem, og at de knokler alt hvad de kan, uden at det har nogen effekt. De oplever også, at de ikke bliver anerkendt for den indsats de leverer. Derimod oplever de at blive stigmatiseret gennem den politiske retorik og medierne, og at denne stigmatisering bidrager til at de, falder ud af samfundet og begynder at tvivle på deres egne evner og egen værdi. Der er elementer i opfattelsen af deres psykiske arbejdsmiljø de er uenige i. Disse er primært i forhold til, hvordan de ønsker deres arbejdsdag som ledig skal være, men overordnet set er de enige. De udtaler alle, at de har brug for et forløb der er tilpasset dem som individer og at de i det forløb har brug for anerkendelse for det de udarbejder. De vil gerne udvikle deres kompetencer. De udtrykker, at de har brug for at føle, at de er en ligeværdig del af samfundet. Disse betingelser oplever de ikke, at deres arbejdsdag som ledig lever op til på nuværende tidspunkt. 7. Teori I dette afsnit vil vi gennemgå relevant teori, i forhold til ovenstående resultater. Teorien er bestemt af vores informanters oplevelser, som de selv har udtrykt dem. Vi vil gennemgå Aaron Antonovskys oplevelse af sammenhæng (16), da det af resultaterne fremstår, at netop meningsfuldhed, håndterbarhed og forståelighed er nogle af hovedtemaerne i informanternes oplevelse af deres arbejdsdag som ledig. Derudover vil vi også komme omkring Carl Rogers teori om klientcentrering (7), Axel Honneth s anerkendelsesteori (5), Erving Goffmans teori om stigmatisering (6) og Lev Vygotskijs teori om nærmeste udviklings zone (NUZO) (17). Vi har valgt også at gennemgå disse teorier, da elementer som anerkendelse, stigmatisering, mulighed for udvikling og individorientering, også er fremtrædende fokusområder i det udtalte. 37

38 Afslutningsvis vil vi, til trods for at det ikke er en egentlig teori, komme ind på aktivitetsvidenskab (3), for at kunne beskæftige os med de forskelligheder der er at finde i udtalelserne fra vores informanter. 7.1 Oplevelse af sammenhæng, Aaron Antonovsky Aaron Antonovsky var en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi, som i dag særligt er kendt for den salutogenetiske ide og teorien om en oplevelse af sammenhæng (43). Antonowsky skiller syg fra rask og sund fra usund, og beskæftiger sig med hvorfor nogle mennesker bliver syge af belastning og andre ikke gør (43). Antonovsky mener at oplevelsen af sammenhæng, kan bidrage til at nogle mennesker formår at håndtere svære begivenheder og perioder bedre end andre. Han forklarer at livet kan anskues som en strømmende og farlig flod, med en hel masse forgreninger. Nogle af disse forgreninger leder til roligt vand, mens andre leder til voldsomme strømhvirvler. Teorien om oplevelsen af sammenhæng er et eksempel på hvorfor nogle mennesker havner i det rolige vand, og derfor kommer gennem livet mere nænsomt end andre (16). Dvs. at alle liv er præget af mindre og større udfordringer og udfaldet af disse afhænger af, hvordan det enkelte menneske formår at håndtere udfordringerne. Antonovsky mener ikke at oplevelsen af sammenhæng står alene, for at mennesket kan mestre vanskeligheder. Han oplister en række generelle modstandsressourcer, som også påvirker vores evne til at håndtere livet (16): Fysiologiske og biologiske forhold Materielle forhold Interpersonelle ressourcer Makrokulturelle forhold Kognitive og emotionelle forhold Værdi- og holdningsmæssige forhold Personens indstilling til situationen afgør, om det overhovedet er muligt for personen at udnytte de generelle modstandsressourcer, og dermed håndtere det vanskelige. 38

39 I forhold til personens indstilling til situationen, som muliggør brugen af modstandsressourcerne, mener Antonovsky at det afhænger af oplevelsen af forståelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (16), elementerne er beskrevet i figur 8. figur 8 Forståelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Hvis forståeligheden er stor opfattes de begivenheder der sker som forudsigelige, hvis den er lille opfattes de som kaotiske. I hvor stor udstrækning man oplever at have de ressourcer til rådighed som situationen kræver. Drejer sig om, om man oplever tilværelsen som værende meningsgivende og om man føler at de vanskeligheder der kommer er værd at bruge energi på. Disse tre elementer skal alle være der for oplevelsen af sammenhæng. Han tydeliggør dog, at oplevelsen af meningsfuldhed er det vigtigste. Hvis man synes, at det, der sker omkring en er meningsfuldt, og oplever man, at det er hele engagementet værd, vil det have en positiv indflydelse på forståeligheden og håndterbarheden. Hvis de tre elementer er til stede, bidrager det til en oplevelse af sammenhæng i tilværelsen og netop denne mener Antonowsky, har stor indflydelse på at mestre sygdom og opretholde sundhed. Omvendt vil ringe grad af oplevelse af sammenhæng øge risiko for sygdom. Udfordringer bliver i stedet til stressorer, apati og dalende engagement følger, og risiko for sygdom øges(16). 7.2 Klientcentrering, Carl Rogers Carl Rogers er en af grundlæggerne af den humanistisk psykologi, af den psykoterapeutiske forskning og er ophavsmanden til den klientcentrerede tilgang (44). Den klientcentrerede metode bygger på den antagelse, at klienten har nogle iboende ressourcer, som kan udvikles ved et møde med et empatisk, positivt indstillet menneske. Han mener, at et menneske der mødes med positiv anerkendelse, empatisk forståelse og kongruens, helt naturligt vil udvikle sig i den mest positive og konstruktive retning, som det er muligt, under de givne omstændigheder og betingelser (7). Dette bakkes op af et forskningsstudie 39

40 udarbejdet af M Law; Does Client Centered Practice make a Difference? (22), som beskriver en række forskellige undersøgelser, der påviser, at der er en forbindelse mellem at arbejde klientcentreret og positive udfald hos klienten. Et eksempel på dette kan være en ledig, som skal til møde på jobcenteret. Hvis den ledige mødes af en rådgiver med empati og positivitet og en kongruent indstilling, der bidrager til, at den ledige ikke føler sig mindre værd, skulle det ifølge Rogers teori bidrage til at den ledige, med egne ressourcer kan finde frem til, hvad der er mest konstruktivt for ham, i forhold til at få et arbejde. 7.3 Anerkendelse, Axel Honneth Axel Honneth er professor og filosof. Han var elev af Jürgen Habermas og er en del af Frankfurterskolen (45). Ifølge Axel Honneth findes der tre forskellige former for anerkendelse mellem mennesker, som alle tre bidrager til at man integrerer sig med hinanden i et samfund (5). 1. Følelsesmæssig anerkendelse, som gives gennem kærlighed. 2. Retslig anerkendelse, som gives gennem rettigheder. 3. Social værdsættelse, som vises gennem solidaritet. Axel Honneth beskriver at mennesket har tre praktiske selvforhold; selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse, som alle skal være til stede for at et menneske kan leve fuldt ud. For at alle de tre praktiske selvforhold kan være tilstede, skal mennesket opleve alle tre former for anerkendelse. Ifølge Honneth s anerkendelsesteori opnår mennesket kun et intakt forhold til sig selv, hvis det ser sig selv blive bekræftet og anerkendt på grund af værdien af særlige kompetencer (5). I dette studie er vi primært optagede at retslig anerkendelse og social værdsættelse. 7.4 Stigmatisering, Erving Goffman Erving Goffman var professor i sociologi og beskæftigede sig primært med mikrosociologi (46). Han betegnede stigmatisering som en social proces, der kan bidrage til at ødelægge individets identitet. Stigmatisering er at udpege personer hvis opførsel, karaktertræk osv. er forskelligt fra det normale. De unormale anses som værende kulturelt uacceptable og mindreværdige i forhold til de normale. De stigmatiserede ses som afvigere og derfor behandles de anderledes. Goffman mente at man som stigmatiseret begynder at opfatte sin egen identitet som værende negativ, og det medvirker til at man socialt, isolerer sig mere og mere (6). 40

41 7.5 NUZO, Lev Vygotskij Lev Vygotskij var psykolog og forsker inden for udviklingspsykologi og pædagogik. Han er en ud af tre grundlæggere, af den kulturhistoriske skole og ses som faderen til socialkonstruktivismen (47). Vygotskij arbejdede bl.a. med teorien om nærmeste udviklingszone, NUZO, se figur 9, som han beskrev som området mellem det man kan aktuelt, dvs. den selvstændige handlekompetence og det man ikke kan (17). NUZO er det man kan, når man er under vejledning af en mere kapabel person. Han hævder, at læring er en forløber for udvikling og at læring trækker udvikling med sig. Teorien om nærmeste udviklingszone beskriver også, at man for at kunne udvikle sig, skal befinde sig i nærmeste udviklingszone, hverken over eller under. Befinder man sig over eller under, vil mennesket blive frustreret og udviklingen vil gå i stå (18). figur Aktivitetsvidenskab Aktivitetsvidenskaben er en nyere tværfaglig videnskab der rummer elementer fra bl.a. psykologi, sociologi og antropologi (3). Aktivitetsvidenskaben er grundlagt med det formål, at den skal kunne udvikle viden om menneskelig aktivitets form, funktion og mening, samt den tilknyttede sociokulturelle kontekst (3). Videnskaben har bl.a. fokus på aktiviteters indvirkning på menneskets sundhed og menneskets begrundelser for at vælge en aktivitet frem for andre. Den viden der udvikles i aktivitetsvidenskab har til formål at: belyse mennesket i sine omgivelser 41

42 handle om organiseringen af og balancen i menneskets hverdagsaktiviteter og om, hvordan disse relateres til livskvalitet og evnen til at møde omgivelsernes forventninger. I aktivitetsvidenskaben ser man på aktivitet, som en del af den kontekst der er i og omkring det enkelte individ (3). Et eksempel på forskning der er lavet i aktivitetsvidenskaben er The Well Elderly Study af J.M. Jackson og L. Nelson m.fl. (23). Der undersøges aktivitet overfor meningsfuld aktivitet i forhold til sundhed og livskvalitet i et rehabiliteringsforløb. Det påvises at udførelsen af meningsfulde aktiviteter har langt større positiv effekt på menneskets livskvalitet og sundhed end blot aktivitet. Det beskrives også at meningsfulde aktiviteter er individuelle og afhængige af det pågældende individ og dennes kontekst. 8. Metodediskussion I dette afsnit vil vi diskutere hvad der har været særligt godt og skidt i forhold til de metoder vi har valgt at benytte, og diskutere hvad vi kunne have gjort anderledes. Efterfølgende vil vi diskutere metodernes indflydelse på studiets validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Afsnittet er struktureret med underpunkterne; validitet, reliabilitet og generaliserbarhed, for at skabe overskuelighed. Vi mener, at vi med den fænomenologiske tilgang har formået at skabe grundlag for de mest relevante og reelle resultater til besvarelsen af studiets problemformulering. Vi kan dog også se, at der kan være problematikker i forhold til den fænomenologiske tilgang, som kan have påvirket vores resultater og besvarelse i større eller mindre grad. Vi må ikke tolke eller være ledende, og det har vi forsøgt at lade være med gennem hele opgaven. Til trods for det, er vi ikke i tvivl om, at vi til tider ikke er lykkes med det. Det gælder primært i de udførte interviews, hvor det har været vanskeligt at holde vores forforståelse helt i baggrunden og også i processen omkring meningskondenseringen, hvor vores oplevelse af informanternes betoninger, gør det vanskeligt ikke at tolke. Vi mener dog alligevel, at det i stor grad 42

43 er lykkes for os, at opretholde vores fænomenologiske tilgang, og at denne har været ideel til besvarelse af den stillede problemformulering. Vi oplever særligt, at vores valg af dataindsamlingsmetode, individuelle semistrukturerede fænomenologiske interviews, har været godt i forhold til at besvare vores problemformulering på korrekt vis. Denne dataindsamlingsmetode har bidraget til, at vi har fået et bredt nuanceret indblik i informanternes oplevelser af deres psykiske arbejdsmiljø. Et indblik der ikke bare bekræfter vores forforståelse, men også bidrager med nye dimensioner. Det resultat havde vi ikke kunne få med nogen anden dataindsamlingsmetode. Man kan diskutere om det havde været mere relevant at udføre fokusgruppeinterviews af vores informantgruppe, i stedet for individuelle interviews. Med et fokusgruppeinterview havde vi haft mulighed for, at lade vores informanter diskutere temaer om deres arbejdsdag som ledig og ifølge Kvale er netop denne metode god til at skabe et miljø, hvor informanterne har lettere ved at udtrykke følsomme emner. Da vi i forvejen var klar over, at dele af vores målgruppe har det meget svært og derfor er sårbare, mens andre dele af gruppen har det godt, besluttede vi at individuelle interviews var mest rigtige, for at sikre, at alle informanter havde de bedste betingelser for at udtrykke deres oplevelser. Dette mener vi til dels er bekræftet af studiets resultater, da der var tydelig forskel på informanternes sårbarhed og oplevelse af at være ledig. Vi forestiller os, at det kunne have været svært for den mest berørte informant, at sige de to andre imod og at vi derfor ikke havde fået så nuancerede oplevelser beskrevet, som vi har. Vi ved at antallet af informanter påvirker vores besvarelse af problemformuleringen negativt. Havde vi haft flere end 3 informanter, havde vi med meget større overbevisning kunne besvare problemformuleringen. Derudover kan man også sætte spørgsmålstegn ved måden vi har indhentet vores informanter på. Det er problematisk at 2 ud af 3 informanter er indhentet gennem vores netværk. Det er problematisk fordi personen i vores netværk, der har videreformidlet kontakt til de 2 informanter, kender os så godt, at han må have en fornemmelse af vores 43

44 forforståelse og derfor godt kan have formidlet dele af den til de 2 informanter. Dette vil, i givet fald, kunne påvirke vores resultater. 8.1 Validitet I studiet vælger vi at arbejde fænomenologisk. Altså arbejder vi ud fra en kvalitativ tilgang og med interview som dataindsamlingsmetode. Vi vil her redegøre for hvad det har af betydning for validiteten af vores resultater. Den fænomenologiske tilgang betyder, at vi bevidst lægger vores forforståelse i baggrunden, men man kan diskutere om det er muligt at lægge den helt væk, eller om den kommer til udtryk i vores interview, eller analyse af de indsamlede data. Dette vil i hvert fald påvirke validiteten af studiets resultater, da det sandsynligvis vil betyde at resultaterne vil være nærmere vores forforståelse, end hvis den ikke på noget tidspunkt var til stede. Det er også værd at diskutere, hvilken effekt vores tilstedeværelse under interviewet har på informanten. Hvad betyder det rent faktisk for vores resultater, at vi sidder i samme rum som informanten under interviewet. Kunne vi have gjort det på en anderledes og bedre måde? Vi er ved at vores kropssprog og blotte tilstedeværelse kan påvirke vores informant, på en måde der får betydning for hvad han udtaler. For at forhindre det, kunne vi have interviewet vores informanter gennem telefonen, men her ville vores stemmeføring og måde at spørge på også kunne påvirke. Derudover kan det være vanskeligt at skabe tryghed og ro gennem en telefon. Man kan så diskutere, om det så havde været mere relevant at lave et studie med en kvantitativ tilgang, med en spørgeskemaundersøgelse som dataindsamlingsmetode? Havde vi gjort det, havde vi i dataindsamlingen kunne styre præcist hvilke oplysninger vi ville have svar på. Det havde været muligt for os, at begrænse vores egen påvirkning af informanterne til et minimum, det samme gælder for vores tolkning i dataanalysen. Men havde det været muligt for os at få svar på det vi er interesseret i, ved brug af et kvantitativt studie? Havde det været muligt for os, at finde alle nuancerne i vores informanters oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø som ledige? 44

45 Vi mener at studiet, i det omfang det er, til trods for ovenstående faktorer, generelt har en høj validitet. Interviewet er udarbejdet og gennemgået flere gange, for at sikre, at det ikke bærer præg af vores forforståelse og der er udført pilotinterview, for at sikre, at det er de rigtige oplysninger vi får ud af de konkrete spørgsmål. Derudover har vi under interviewet været meget opmærksomme på vores udstråling, de oplysninger vi har givet til vores informanter om vores studie og måden der blev spurgt på, for så vidt muligt at holde vores forforståelse på afstand (32). Afslutningsvis er også hele analyseprocessen gennemgået og udarbejdet med fokus på informanternes subjektive oplevelser og ikke vores forforståelse. 8.2 Reliabilitet For at opretholde en høj reliabilitet, har vi i opgaven beskrevet valg og håndtering af metoder klart og tydeligt, dette både når det kommer til valg af litteratur, informanter, dataindsamlingsmetode, dataanalysemetode osv. Til trods for vores beskrivelse af hvordan vi har fundet vores informanter, kan man diskutere hvor reliabelt det er, da to af informanterne er fundet i egne netværk og derfor kan vurderes en smule tilfældige. Derudover er det vanskeligt at opretholde en høj reliabilitet i et kvalitativt studie, med semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode. Dette fordi den manglende struktur bidrager til, at informanter har stor indflydelse på hvilken retning interviewet tager. For at gøre det mere reliabelt kunne vi i stedet have benyttet et mere struktureret interview, eller have lavet et studie af samme, der var tilpasset en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. 8.3 Generaliserbarhed Genereraliserbarheden af vores resultater er begrænset. Studiet rummer simpelthen ikke nok informanter til, at man kan tale om generaliserbarhed. Selvom vi har haft vores årsager til at forsøge, at opretholde en vis heterogenitet i vores informantgruppe, kan man diskutere, om det ville have været mere hensigtsmæssigt, at gøre gruppen mere homogen og derved indsnævre gruppen for på den måde, at skabe en højere generaliserbarhed. Med det mener vi, at der sandsynligvis ville være færre nuancer i informanternes oplevelser af det pågældende fænomen, hvis 45

46 gruppen havde været mere homogen. Det er dog interessant at bemærke, at der trods den for lille informantgruppe, er relativt stor enighed i forhold til centrale punkter vedrørende deres psykiske arbejdsmiljø som ledige. Det er også interessant at kigge på generaliserbarheden i forhold til vores metode til at finde informanter til studiet. Vi har henvendt os mange steder og det har været vanskeligt for os. Det er lige netop lykkedes os, at finde 3 informanter gennem en fagforening og eget netværk. Når man tænker på, hvor mange steder vi har henvendt os og derefter hvor mange ledige der har været kontakt til uden resultat, så kan man formode, at der skal overskud til at deltage i et sådan interview. Man kan diskutere om vores resultater kun giver et billede af den del af gruppen der har dette overskud. 9. Diskussion I det følgende vil de væsentligste resultater blive diskuteret, i forhold til informanternes oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø, på baggrund af vores definition af det psykiske arbejdsmiljø, som er beskrevet i begrebsafklaringen og de 10 punkter for et godt psykisk arbejdsmiljø der er oplistet i baggrunden. Vi vil efterfølgende, med udgangspunkt i de valgte teorier, diskutere det psykiske arbejdsmiljøs mulige indflydelse på informanternes livskvalitet og sundhed. Afslutningsvis vil vi diskutere betydningen for at komme i arbejde. 9.1 Informanternes oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdsdag som ledig At finde, eller ikke at finde mening Alle 3 informanter udtaler, at dele af deres arbejdsdag som ledig er frustrerende og uden mening, dele som jobsøgningsprocessen, de obligatoriske kurser og de obligatoriske møder, de skal deltage i hver 3. måned. De beskriver, at disse elementer i deres arbejdsdag som ledig, er noget de udfører, fordi de skal og fordi de ellers risikerer at miste deres månedlige indtægt. De oplever at de spilder deres tid. Man kan diskutere hvordan dette påvirker deres psykiske arbejdsmiljø. Hvis vi tager udgangspunkt i vores definition af et godt psykisk arbejdsmiljø, som stemmer overens med bl.a. de faktorer NFA sætter som grundlag for et godt psykisk 46

47 arbejdsmiljø, ser det ud til, at informanterne oplever at deres psykiske arbejdsmiljø bliver hæmmet. Det er vigtige elementer som meningsfuldhed i og indflydelse på de påkrævede aktiviteter, der ikke er tilstede. Oplevelsen af at skulle ansøge stillinger der slet ikke er mulige for informanterne at besidde, følelsen af at skulle deltage i møder de oplever som værende ren proforma og obligatoriske kurser der slet ikke er tilpasset dem og deres kompetencer/kvalifikationer, bidrager netop til følelsen af meningsløshed. De udtaler, at de kun udfører aktiviteterne, fordi de ellers vil blive straffet, ikke fordi de føler, at det har nogen mening for dem. Man kan diskutere om denne straf-tilgang ikke også bidrager til, at hæmme deres psykiske arbejdsmiljø. Ifølge et af punkterne, ud af de 10 der er oplistet i vores baggrund, er autoritære ledelsesformer med til, at nedbryde et godt psykisk arbejdsmiljø og en så tydelig straf-tilgang må siges at vidne om, at det netop er en autoritær ledelsesform der fungerer i beskæftigelsessystemet. Alle 3 informanter har forskellige holdninger til hvad de helst ville bruge deres arbejdsdag som ledig på. De udtaler dog alle sammen, at de mangler en individorienteret opmærksomhed fra beskæftigelsessystemet. Et fokus på hvem de er, hvad de kan og hvad der skal til for at de kan komme i arbejde. Kan man ikke påstå, at det er tegn på, at de i deres arbejdsdag udsættes for ikke kvalificerende arbejde, som også modstrider et af elementerne, for at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø? Der er langt større positivitet for de elementer, i deres arbejdsdag som ledig, hvor de selv har indflydelse. Dette værende mere eller mindre selvvalgte kurser, eller forskellige virksomhedsforløb, som de betegner som værende sjove, gode og udviklende. Her må siges, at det lever op til dele af, hvad der er et godt psykisk arbejdsmiljø, som meningsfuldhed i de aktiviteter der udføres, mulighed for indflydelse, udvikling osv. Man kan så diskutere om lige præcis de selvvalgte elementer, i deres arbejdsdag som ledig vejer så tungt, at det kan kompensere for deres negative oplevelser. At være noget værd 47

48 Alle 3 informanter udtrykker, at de mangler anerkendelse for det de er og det de udfører, at de oplever at blive stigmatiseret i den politiske retorik og af medierne, hvilket bidrager til, at de føler sig lukket ude af samfundet. De beskriver hvordan de i virksomhedsforløb knokler som alle andre på arbejdspladsen, for en mindre udbetaling og derudover ikke bliver inviteret med til julefrokosten eller har de samme personalegoder som alle andre. De fortæller, at de føler sig udstillede som mennesker der ikke gider, som bare nasser på systemet. Dette gør at de med tiden føler sig mindre værd end andre mennesker. De udtaler at disse aspekter bidrager til, at selv de gode aktiviteter bliver hæmmet og frustrerende. Her kan man diskutere, om lige netop det her ikke kan afgøre, om deres positive oplevelse af de aktiviteter de selv har indflydelse på vejer op, i forhold til deres generelle psykiske arbejdsmiljø. Om det vejer op for de negative oplevelser de har. Kan man ikke forestille sig, at den frustration de oplever i forhold til ikke at blive anerkendt for det de udfører og i forhold til at blive stigmatiseret, er så betydningsfuldt, så det kommer til at overskygge det positive og dermed bidrager til at øge oplevelsen af et dårligt psykisk arbejdsmiljø? Både anerkendelse, lige løn for lige arbejde og solidaritet er i hvert fald vigtige elementer i det gode psykiske arbejdsmiljø. 9.2 Betydning for sundhed og livskvalitet? For at diskutere hvilken betydning lediges psykiske arbejdsmiljø kan have for deres sundhed og livskvalitet, vil vi inddrage de valgte teorier, som er beskrevet i teoriafsnittet. Man kan diskutere, om det er muligt at lave en generel udtalelse om hvilken betydning lediges psykiske arbejdsmiljø har for deres sundhed og livskvalitet. Det kan man fordi aktiviteters betydning, ifølge Aktivitetsvidenskaben, kun kan defineres hvis de ses i den kontekst de indgår i. Man må derfor formode, at betydningen afhænger af hvor vigtige aktiviteterne i deres arbejdsdag som ledig er, i forhold til resten af deres kontekst. Det kan måske også bidrage til at forstå informanternes forskellige oplevelser, hvis man forholder sig til deres ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet og også hvordan deres liv ellers ser ud. Informant 3 er gift og har børn. Han oplever at familien fungerer bedst, når han er ledig og ønsker egentligt ikke at få arbejde. Informant 2 ønsker inderligt at komme i arbejde. Informant 2 er 48

49 ikke i forhold og har ingen børn, derudover har han en lang videregående uddannelse. Kan man ikke forestille sig, at deres forskellige behov i forhold til at komme tilbage i arbejde, og den vægt de hver især ligger i vigtigheden i det forløb der omhandler, at de skal tilbage på arbejdsmarkedet, afhænger af de elementer der ellers indgår i deres liv? Dette kan man også diskutere i forhold til Antonovsky s teori om oplevelse af sammenhæng. Antonovsky beskriver, hvordan to mennesker der udsættes for det samme, kan få forskellige udfald i forhold til deres sundhed. Kan det være, at årsagen til, at Informant 3 har det bedre med forløbet end Informant 2, er betinget af at Informant 3 har en større oplevelse af sammenhæng i sit liv generelt? At hans meningsfuldhed ligger i hans familie og ikke i hans karriere? Generelt set tyder det dog på, at alle informanterne oplever deres psykiske arbejdsmiljø som værende belastet. De mangler anerkendelse, en følelse af meningsfuldhed og indflydelse, og oplever at blive stigmatiseret. Hvis man tager udgangspunkt i Axel Honneths anerkendelsesteori og kigger på hvad der skal til, for at et menneske kan leve fuldt ud, skal han modtage 3 former for anerkendelse. Man kan diskutere om det, at de ikke bliver tilbudt de samme personalegoder som de ordinært ansatte i deres virksomhedsforløb, at de hele tiden modtager afslag på deres ansøgninger og at de er tvunget i forløb, der ikke stemmer overens med deres kompetencer, fortæller at de i hvert fald ikke modtager den sociale værdsættelse som er en af Honneths 3 anerkendelsesformer. Derudover kan man også diskutere om det, at de ikke modtager lige løn for lige arbejde og at arbejdsmiljøloven ikke er altid er gældende for dem, betyder at de ej heller modtager den retslige anerkendelse. Når man sammenholder det, med det faktum at de oplever sig stigmatiserede som mennesker, hvilket kan bakkes op af hele problematikken omkring nedjusteringen af den danske Flexicurity model som bestemt ikke er til fordel for de ledige, kan man diskutere ved brug af Goffmans teori om stigmatisering om det ikke kan være en stor belastning for deres sundhed og livskvalitet. Ifølge Goffman medfører stigmatisering nemlig, at den stigmatiserede person begynder at opfatte sin egen identitet som værende negativ og er det ikke 49

50 lige præcis det vores informanter udtrykker når de beskriver at de med tiden begynder at tvivle på deres eget værd for samfundet? Man kan også overveje, om det at informanterne i deres arbejdsdag som ledig gang på gang er i aktiviteter der ligger uden for deres Nærmeste udviklingszone, NUZO sætter deres udvikling i stå. De er tvunget til at indgå i aktiviteter der på ingen måde er tilpasset dem og disse aktiviteter opleves som værende fuldstændigt spild af tid. Aktiviteter som enten ligger over eller under deres kapacitet. Ifølge Vygotskijs teori om NUZO kan netop dette betyde at deres menneskelige udvikling sættes i stå, skabe frustration og dermed hæmme deres sundhed. Ligeledes kan man også diskutere deres udviklingsmuligheder i forhold til Rogers teori om en klientcentreret tilgang. For at et menneske skal have mulighed for at udvikle sig i en konstruktiv og den bedste retning, der er mulig i den gældende kontekst, skal mennesket mødes med empati, positivitet og kongruens. Hvis vi holder fast i hvordan informanterne udtaler at opleve beskæftigelsessystemets møde med dem, gennem obligatoriske møder, straf-tilgang og firkantede regler, virker det til at være enormt konfliktende med den klientcentrerede tilgang, empati, positivitet og kongruens, og derved problematisk for informanternes mulighed for at udvikle sig i positiv retning. Hvilken betydning kan det have for målgruppens sundhed og livskvalitet, hvis man forholder sig til ovenstående om at deres udviklingsmuligheder bliver begrænset, at de ikke har mulighed for at leve fuldt ud som mennesker i samfundet og at de begynder at opfatte deres identitet som værende negativ? Antonovsky beskriver det meget tydeligt i hans teori om oplevelse af sammenhæng. Hvis den enkelte ledige befinder sig i en kontekst hvor det at få et arbejde igen er vigtigt og måske overskyggende for hvad der ellers er i dennes kontekst af positive elementer, kan det hæmme den lediges følelse af meningsfuldhed, håndterbarhed og forståelighed, den lediges oplevelse af sammenhæng. Er oplevelsen af sammenhæng ikke tilstede kan det øge risiko for sygdom, følelsen af stress, apati og dalende engagement. Man kan diskutere om det ikke vidner om at målgruppens psykiske arbejdsmiljøs betydning kan have negativ indflydelse på deres sundhed og livskvalitet. 50

51 9.3 Betydning for at komme tilbage på arbejdsmarkedet I forhold til ovenstående diskussion, er det interessant at diskutere hvilken betydning, det i så fald kan have for deres muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kan det være at lediges psykiske arbejdsmiljø, bidrager til at det bliver vanskeliggjort at komme i arbejde? Der er noget der tyder på, at deres psykiske arbejdsmiljø er belastende for deres sundhed og livskvalitet. Hvis vi forholder os til; The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States after Unemplyment, er et af deres resultater at ledige der bliver så syge af psykiske problematikker i deres ledighed, at det kræver medicinsk behandling og dermed har markant vanskeligere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Nogen kommer aldrig tilbage. Derudover konstaterer de også at der for dem der så kommer tilbage på arbejdsmarkedet er langt større risiko for at de hurtigt bliver ledige igen. Man kan også diskutere om de fra teorien definerede konsekvenser af de faktorer vores informanter gennemgår, at deres udviklingsmuligheder bliver begrænset, at de ikke har mulighed for at leve fuldt ud som mennesker i samfundet og at de begynder at opfatte deres identitet som værende negativ, kan gøre det vanskeligt for dem at komme tilbage på arbejdsmarkedet og ligeledes besværliggøre det for dem at forblive der. 10. Konklusion På baggrund af dette studie kan vi konkludere, at der er noget der tyder på, at ledige mænd i alderen 30 år - 50 år, oplever deres psykiske arbejdsmiljø som værende belastet. Vi kan også konkludere at det ser ud som om at denne gruppes oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø varierer i takt med hvordan deres kontekst er, men alligevel også er påfaldende ens på en del områder. På baggrund af studiets resultater og relevant teori, tyder det på at studiets målgruppes psykiske arbejdsmiljø, kan påvirke deres sundhed og livskvalitet negativt. Det tyder på at betydningen afhænger af den øvrige del af konteksten den ledige befinder sig i. Afslutningsvis kan vi konkluderer at det psykiske arbejdsmiljø for ledige mænd i alderen 30 år - 50 år muligvis kan biddrage til at det for gruppen bliver gjort vanskeligere at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 51

52 Vi skal gøre tydeligt opmærksomme på, at vores konklusioner bygger på et meget lille datamateriale og vi derfor reelt kun kan konkludere, at det vil være meningsfuldt at udføre en større undersøgelse af samme, for at se om tendenserne i vores undersøgelse stemmer overens med virkeligheden. 11. Perspektivering Vi har registreret, at ledige inden for de sidste par år, er blevet stillet dårligere, i forhold til forsørgelse og den aktive beskæftigelsespolitik, mens arbejdsgiveren fortsat har den samme ret til at afskedige. Dette vil kunne ændre sig så arbejdstagerene får anderledes lange opsigelsesvarsler ind i deres overenskomster med et langt mere stift og ufleksibelt arbejdsmarked til følge. Dette vil ingen af parterne på arbejdsmarkedet have en interesse i. Slet ikke den ledige. Der er meget på spil i forhold til at gøre forholdene, herunder også det psykiske arbejdsmiljø, bedre for ledige. Arbejdskraft som ikke bliver brugt gennem længere tid, kan ende med at blive ubrugelig. Når konjunkturerne vender og der igen bliver brug for den, vil den så ikke længere være tilgængelig. Dette er et stort tab for den enkelte og hans familie, men det er et enormt tab for samfundet. Vores fund antyder, at der følger en forøget usundhed med for ledige mænd mellem 30 og 50 år. Man kunne frygte, at den sum penge samfundet har sparet ved at begrænse meningsfulde aktivitetsmuligheder for ledige, nu skal blive brugt til behandling. Måske er udgiften til at behandle endda langt større end udgiften til at forebygge. Det skal være godt på en anden måde, end det at få ordinært arbejde, da det er svært at få arbejde lige nu, der er ikke til alle. Det er et faktum som medier og politikere må erkende og holde fast i. Det er ikke nødvendigvis den lediges skyld at han er ledig. Det kunne være relevant at gøre ledighedsperioden så meningsfuld og konstruktiv som muligt for den enkelte ledig. At der blev stillet en vejleder til rådighed, der i fællesskab med den ledige kunne planlægge et forløb der var tilpasset den lediges 52

53 kompetencer og kontekst. Vejlederen skal kunne møde den ledige med en klientcentreret tilgang og have en viden om meningsfulde aktiviteters betydning for mennesket. Et forløb der kunne være meningsfuldt og kompetencegivende, så ledighedsperioden ikke kun skulle føles som frustrerende og spild af tid, men som et forløb der faktisk også bidrager med relevante udfordringer. Dette vil sammen med en ændret retorik muligvis kunne bidrage til at den ledige har et godt forløb med udviklingsmuligheder, og på den måde kan opretholde sin livskvalitet og ikke risikerer sin sundhed. Den ledige vil således kunne være klar når konjunkturerne eller andet igen har brug ham. 53

54 12. Litteratur 12.1 Bøger 1. Kvale S, Brinkmann S. InterView. 2. udgave. København: Gyldendal akademisk; Andersen I B, Matzen P. Evidensbaseret medicin. 3. udgave. København: Gads forlag; Bendixen H J m.fl. Aktivitetsvidenskab i et nordisk perspektiv. 1. udgave. København: Gyldendal akademisk; Metze E, Nystrup J. Samtaletræning. 1. udgave. København: Gyldendal akademisk; Honneth A. Behovet for anerkendelse. 1. udgave. København: Hans Reitzels forlag; Goffmann E. Stigma. 2. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur; Sommerbeck L. Klientcentreret terapi i psykiatrien. 1. udgave. København: Akademisk forlag; Kern-Hansen L m.fl. Lærebog i arbejdsmiljø. 1. udgave. København: Gyldendal akademisk; Graversgård J. Psykisk arbejdsmiljø. 4. udgave. Frederiksberg: Frydenlund; Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave. 2. udgave. København: Gyldendal akademisk; Tanggaard L, Brinkmann S. Kvalitative metoder. 1. udgave. København: Hans Reitzels forlag; Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 3. udgave. Oslo: Universitetsforlaget; Birkler J. Videnskabsteori. 1. udgave. København: Gyldendal akademisk; Nielsen M S, Rom G. Perspektiver i kommunikation. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark; Goffmann E. Anstalt og menneske. 1. udgave. Hørsholm: Jørgen Paludans forlag;

55 16. Stokkebæk A. Sundshedspsykologi. 1. udgave. København: Nyt nordisk forlag Arnold Busck; Bråten I. Vygotskij i pædagogikken. 1. udgave. Frederiksberg: Frydenlund; Borg T m.fl. Basisbog i ergoterapi. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; Forskningsartikler/studier 19. Lindegaard Andersen H, Rosholm M. The Effect of Changing Mental Health on Unemployment Duration and Destination States efter Unemployment. Social Science Research Network 2010; Lindegaard Andersen H. Does Unemployment really Kill?. Social Science Research Network 2010; Backhans M C, Hemmingsson T. Unemployment and Mental Health - Who is (not) affected?. Eur J Public Health 2012; 22(3): Law M, Babtiste S, Mills J. Client Centered Practice: What does it Mean and Does it Make a Difference. Canadian Journal of Occupational Therapy 1995; 62(5): Jackson J, Carlson M, Mandel D, Zemke R, Clark F. The Well Elderly Study. American Journal of Occupational Therapy 1998; 52(5): Bang E C. Stress blandt arbejdsledige - et kvalitativt studie af arbejdsledige. Institut for Folkesundhedsvidenskab. Det Sundhedsvidenskabelige fakultet Hjemmesider 25. Retsinformation.dk , Arbejdstilsynet.dk. arbejdsmiljoloven.aspx , KK.dk Arbejdsmiljoviden.dk B.dk ,

56 30. Sundhedsstyrelsen.dk ashx. 31. Bm.dk. 0omraade/Flexicurity/Flexicurity%20i%20Danmark.aspx. 32. dst.dk dst.dk , Borger.dk Ams.dk Trivselslab.dk , WHO.int Arbejdstilsynet.dk Information.dk Arbejdsmiljoforskning.dk Etf.dk. pu/analyse_kvantitativ.pdf 42. Etf.dk. pu/analyse_kvalitativt.pdf 43. Wikipedia.org Wikipedia.org Wikipedia.org Wikipedia.org Wikipedia.org. 56

57 48. B.dk. 57

58 13. Bilag 13.1 Skriveregler for transskribering forud for udtalelsen skrives K for intervieweren og 1,2 eller 3 for den pågældende informant skift mellem interviewer og informant markeres med linieskift hosten markeres med -rømmer sig- når der tales oveni hinanden markeres det med -sagt oven i ovenstående- lange vokallyde i ord markeres med dobbeltvokal tydelig ironi markeres med -ironi- nyt spørgsmål markeres med; Spørgsmål, 1,2,3 osv. 58

59 13.2 Søgematrix PubMed Working environment and Unemployed or Jobless or Out of work or Discharged and Psychological or Mental and Effect or Cause Filter: Mænd Antal artikler: 8 59

60 13.3 Interviewguide Semistruktureret fænomenologisk interview Vi vil gerne starte med at spørge dig hvor gammel du er? Hvor længe har du været ledig? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Hvad er din civilstatus? Hvor længe har du været i aktivering? Hvad er vigtigt i din hverdag? Kan du beskrive dit aktiveringsforløb, hvad du har været igennem? hvad har været særligt godt/skidt? Prøv at beskrive en almindelig arbejdsdag, i dit aktiveringsforløb, for os? hvad der vigtigt/hvad betyder noget? Godt/skidt? Hvad betyder det for dig at have sociale relationer på dit arbejde? Hvordan oplever du disse relationer i dit aktiveringsforløb? Er der stor forskel? Er det vigtigt for dig at komme i arbejde/ordinær beskæftigelse igen? hvordan oplever du at dit aktiverings forløb bidrager til dette? Prøv at beskrive hvordan du helst ville bruge dit ledighedsforløb? Kursus, jobtræning, nye kompetencer etc.. Hvad betyder det for dig at være i et aktiveringsforløb kontra at være i arbejde eller gå derhjemme? 60

61 13.4 Analyseskema til litteraturvurdering 61

62 62

63 63

64 64

65 65

66 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 73