Det nye Danmark. bilag om opgaveplacering

Transkript

1 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Regeringen April 2004

2 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering, april 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: Omslag: Schultz Grafisk Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: Gratis ISBN: Elektronisk publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på

3 Indholdsfortegnelse 1. Sundhedsområdet En enstrenget beskæftigelsesindsats Det almene gymnasium og hf Voksenuddannelsescentre (VUC) og forberedende voksenundervisning (FVU) Sygeplejerskeuddannelsen og radiografuddannelsen Social- og sundhedsuddannelser (SOSU) Socialområdet Specialundervisning Erhvervsområdet Kollektiv trafik Vejområdet Natur- og miljøområdet Planlægningsområdet En bedre betjening af borgerne Skatteområdet Kulturområdet Placering af øvrige opgaver

4

5 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering 1. Sundhedsområdet 1.1. Hvilke fordele vil vi opnå? Et stærkt offentligt sundhedsvæsen skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje på et højt fagligt niveau. Sundhedsvæsenet skal sikre uddannelse og forskning af høj kvalitet. Regeringen ønsker: Et sundhedsvæsen, der entydigt indrettes efter borgernes behov. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever høj kvalitet, korte ventetider og sammenhængende behandlingsforløb. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne har adgang til behandling af samme høje kvalitet uanset, hvor i landet de bor. Et sundhedsvæsen, hvor ekspertisen samles i enheder, der er store nok til at sikre en effektiv arbejdsdeling med bedre kvalitet for patienterne og med en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de lægefaglige ressourcer. Et sundhedsvæsen, hvor patienterne ikke oplever gråzoner, og hvor der er sammenhængende forebyggelses-, pleje- og træningstilbud tæt på borgenes eget hjem. Amterne er for små til at varetage en optimal sygehusplanlægning og til at sikre et tilstrækkeligt patientunderlag og dermed kvalitet for en række behandlinger. Ansvaret for en række patientgrupper er i dag delt mellem amter og kommuner. Kommunerne har ikke et medansvar for udgifterne i sundhedsvæsenet, og sygehusindlæggelse kan derfor være et gratis alternativ til en effektiv pleje- eller forebyggelsesindsats. På den baggrund foreslår regeringen en grundlæggende reform af sundhedsvæsenets organisering: Der oprettes 5 sundhedsregioner, som ledes af folkevalgte politikere. Sundhedsregionerne skal varetage ansvaret for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring. 5

6 Sundhedsområdet Regionerne sikres lige økonomiske vilkår, og der etableres et finansieringssystem, der belønner dem, der yder en ekstra indsats for patienterne. Regionerne får ikke skatteudskrivningsret men modtager et fast bloktilskud samt en yderligere aktivitetsbestemt afregning pr. patient. En effektiv landsdækkende koordinering skal sikre samling af den allermest specialiserede behandling og en systematisk opfølgning på kvalitet og effektivitet. Kommunerne får et øget ansvar for genoptræningsindsatsen. Kommunerne betaler delvist for borgernes benyttelse af sundhedsvæsenet. Kommunerne får medlemskab af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og medindflydelse via nye lovpligtige samarbejder mellem kommuner og regioner om bl.a. udskrivningsforløb, der involverer både sygehusbehandling, genoptræning og kommunal pleje. Den praktiserende læge skal fortsat være patientens personlige hovedindgang til sundhedsvæsenet. En lægefaglig visitation sikrer, at borgernes sundhedsfaglige behov hele tiden prioriteres først. Det gælder fx også i spørgsmålet om, hvorvidt den ældre patient har behov for indlæggelse på et sygehus, eller borgerens behov kan opfyldes på eksempelvis en kommunal akutstue i tilknytning til et plejehjem. Patienterne vil opleve en sundhedssektor som sætter de samlede behandlingsforløb i centrum. De komplicerede sygehusbehandlinger samles hos de mest kyndige og rutinerede hænder. En klar ansvarsfordeling vedrørende genoptræningsindsatsten skal sikre, at den træning, patienterne har behov for, gennemføres smidigt og effektivt, jf. boks

7 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Boks 1.1. Fordele for borgere 5 slagkraftige regioner vil give et bedre grundlag for at samle behandlingen af de forskellige sygdomme på færre sygehuse og dermed øge rutinen hos personalet og den faglige kvalitet i den behandling, patienterne modtager. Ensartede økonomiske vilkår for regionerne vil give patienterne lige muligheder for at vælge mellem sygehuse med samme høje kvalitetsniveau i hele landet. Styrket landsdækkende koordinering vil sikre patienterne, at sygehusene lever op til ensartede kvalitetsstandarder. Servicedeklarationer vil skabe fuld åbenhed om sygehusafdelingernes kvalitet, tilbud og faciliteter. Øget kommunalt medansvar for sundhedsområdet vil give patienterne bedre og flere tilbud i deres nærmiljø, fx akutstuer i tilknytning til plejehjem. En klar ansvarsfordeling for genoptræningsindsatsen vil sikre patienterne, at den træning, der er behov for, planlægges og gennemføres smidigt og effektivt. Patienterne skal opleve et samlet sundhedsvæsen uden grå zoner mellem myndigheder. Sundhedsområdet er et væsentligt velfærdsområde. De årlige udgifter til sundhedsvæsenet udgør ca. 75 mia. kr. og hvert år behandles næsten 2 mio. mennesker på sygehusene, jf. bilag Hvad sker der konkret? For at kunne imødekomme patienternes berettigede forventning om den bedst mulige forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje samles ansvaret for sundhedsvæsenet i 5 sundhedsregioner, jf. boks

8 Sundhedsområdet Boks 1.2. Ændringer på sundhedsområdet 5 stærke sundhedsregioner, som ledes af direkte valgte politikere, skal varetage ansvaret for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring. Der etableres en styrket landsdækkende koordinering, som skal sikre samling af den allermest specialiserede behandling og en systematisk opfølgning på kvalitet, effektivitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet på grundlag af fælles standarder. Kommunerne får ansvaret for forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet. Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng mellem behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. Alle regioner får samme økonomiske vilkår og modtager et beløb efter en fast fordelingsnøgle og en afregning pr. patient, så ekstra aktivitet belønnes. Kommunerne får et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, således at kommuner, der yder en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats, belønnes. Oprettelse af 5 sundhedsregioner Ansvaret for sundhedsvæsenet (sygehusvæsenet, sygesikringen og den behandlende psykiatri) placeres hos direkte valgte politikere i 5 sundhedsregioner. En region i Nordjylland, en i Midtjylland, en for Sydjylland/Fyn, en region, der dækker hovedstaden og Bornholm, og en region bestående af det nuværende Roskilde-, Vestsjællands- og Storstrøms amter. De præcise regionsgrænser tilpasses dannelsen af nye kommuner. 8

9 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Christiansø Skagen Hirtshals Bornholm Sindal Frederikshavn Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Åbybro Dronninglund Thisted Hanstholm Fjerritslev Brovst Løgstør Nibe Hals Aalborg Sejlflod Allerød Farum Birkerød Hørsholm Søllerød Sydthy Varde Trehøje Morsø Lemvig Struer Vinderup Ulfborg-Wemb Ringkøbing Blåbjerg Blåvandshuk Thyholm Egvad Skjern Spøttrup Helle Esbjerg Bramming Fanø Holstebro Videbæk Ølgod Ribe Skærbæk Sallingsund Avlum-Haderup Åskov Holsted Herning Grindsted Sundsøre Brørup Gram Skive Fjends Brande Billund Vejen Rødding Nørre Rangstrup Karup Farsø Ikast Nørre Snede Give Egtved Vamdrup Ålestrup Møldrup Viborg Lunderskov Vojens Års Kjellerup Them Jelling Støvring Skørping Nørager Tjele Bjerringbro Silkeborg Vejle Christiansfeld Brædstrup Tørring-Uldum Haderslev Hobro Hvorslev Arden Langå Gjern Hammel Hedensted Børkop Ry Fredericia Horsens Middelfart Purhus Kolding Nørre Åby Galten Hinnerup Hørning Mariager Skanderborg Juelsminde Ejby Assens Randers Hadsund Nørhald Hadsten Århus Gedved Odder Vissenbjerg Årup Tommerup Rougsø Rosenholm Rønde Ebeltoft Bogense Otterup Hårby Sønderhald Søndersø Glamsbjerg Broby Fåborg Odense Årslev Midtdjurs Munkebo Ringe Samsø Egebjerg Nørre Djurs Langeskov Kerteminde Nyborg Ullerslev Ryslinge Grenå Ørbæk Gudme Kalundborg Bjergsted Hvidebæk Gørlev Korsør Høng Slagelse Tornved Jernløse Dianalund Stenlille Skælskør Roskilde Lejre Hvalsø Tølløse Ramsø Solrød Sorø Ringsted Suså Holmegård Skovbo Helsinge Græsted-Gilleleje Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Hashøj Svinninge Holbæk Bramsnæs Fuglebjerg Værløse Skibby Næstved Fladså Haslev Rønnede Fakse Præstø Køge Lyngby-Tårnbæk Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Høje Tåstrup Greve Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre København Brøndby Ishøj Vallensbæk Gundsø Hvidovre Vallø Stevns Helsingør Tårnby Dragør Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Lundtoft Sundeved Augustenborg Gråsten Sønderborg Sydals Broager Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Anm: De præcise regionsgrænser tilpasses dannelsen af nye kommuner. Oversigtskortet er derfor vejledende. Den mindste region vil opnå et indbyggertal svarende til det største amt i dag. Regionerne får dermed et langt bedre fagligt og økonomisk grundlag for at løfte sygehusopgaven i overensstemmelse med anbefalingerne fra regeringens rådgivende sundhedsudvalg og Strukturkommissionen. En samlet hovedstadsregion giver et klart potentiale for en effektiv samordning af indsatsen i hele hovedstadsområdet. Med færre sundhedsregioner bliver der bedre grundlag for at samle flere behandlinger, øge specialiseringen og sikre en bedre anvendelse af de knappe per- 9

10 Sundhedsområdet sonaleressourcer hos læger og sygeplejersker. Endvidere bliver der bedre grundlag for at leve op til ensartede nationale standarder for kvalitet, ligesom mulighederne for at opbygge elektroniske patientjournaler, der sikrer at tilgængelige informationer om patienterne kan udveksles, forbedres. De nye sundhedsregioner får endvidere en tilstrækkelig stor faglig og økonomisk bærekraft til at sikre forskning og uddannelse på et højt niveau. Med henblik på at sikre hjerteambulancer og gode muligheder for hurtig indlæggelse mv. vil regeringen igangsætte en kortlægning af akutområdet og den præhospitale indsats. Landsdækkende koordinering af specialeplanlægning og kvalitet Det er vigtigt at sikre den rette balance mellem regionernes egen planlægning og hensynet til den overordnede koordination af sundhedsvæsenet, fx for at sikre den nødvendige samling af behandlingen af bl.a. hjerte- og kræftpatienter. Der er på nogle punkter brug for en stærkere landsdækkende styring, som også er anbefalet af regeringens rådgivende sundhedsudvalg. Det gælder bl.a. specialeplanlægningen og IT- og kvalitetsområdet. Kommunalt ansvar for genoptræning Uanset hvor sygehusbehandlingen finder sted, vil der være behov for genoptræningstilbud i borgernes nærområde. En ny organisering af genoptræningsområdet skal sikre, at den genoptræning, der er planlagt, og eventuelt påbegyndt under indlæggelse, gennemføres og målrettes patientens behov. Endvidere skal genoptræning og eventuel vedligeholdelsestræning tilrettelægges i sammenhæng og foregå dér, hvor borgeren får størst effekt af indsatsen. Kommunerne overtager ansvaret for den træning og genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. Indsatsen kan varetages af egne institutioner, af private eller efter aftale på de offentlige sygehuse. Den højtspecialiserede genoptræning fx for hjerneskadede varetages fortsat på højt specialiserede afdelinger i sygehusvæsenet. På sygehusene skal der fortsat udarbejdes genoptræningsplaner, der er patientens sikkerhed for en målrettet indsats også i forhold til den træning, der foregår efter udskrivning fra sygehuset. Genoptræningsplanerne vil indeholde en 10

11 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering faglig vurdering af den enkelte patients funktionsniveau før og efter genoptræningen. For at tilstræbe økonomisk neutralitet mellem genoptræning under og efter indlæggelse og undgå kassetænkning medfinansierer kommunerne ud over den træning, de selv har ansvar for, genoptræning under indlæggelse ved en grundtakstmodel baseret på relativt få takster. Der vil fortsat være behov for koordinering mellem sygehus og kommuner. For at sikre sammenhæng i patientens træningsforløb afløses de eksisterende samarbejdsbestemmelser i sundhedslovgivningen af nye, mere forpligtende bestemmelser omkring etablering af et regionalt samarbejdsudvalg, der bl.a. skal udarbejde en sundhedsaftale mellem region og samtlige kommuner i regionen. Øget samarbejde mellem regioner og kommuner Det er afgørende for patienterne, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem sygehusene og kommunerne om varetagelse af genoptræning. Kommunal betaling for borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet vil sikre, at pengene i højere grad følger borgerne. Samtidig vil kommunerne blive tilskyndet til igennem en effektiv forebyggelses- og plejeindsats at undgå sygehusindlæggelse af eksempelvis ældre personer, hvis ikke der er behov for en specialiseret diagnosticering og behandling. Lovpligtigt samarbejde mellem kommuner og regioner i form af obligatoriske regionale sundhedsaftaler skal understøtte den nødvendige sammenhæng mellem behandling, forebyggelse og pleje. De obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. Sundhedsaftalerne forankres hos regionale samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren. De regionale samarbejdsudvalg vil kunne anvendes til løsning af uenigheder om fx serviceniveau, faglige indikationer og visitationskriterier på træningsområdet. Sundhedsaftalerne skal leve op til statsligt definerede indholdskrav, og der skal offentliggøres servicemål for den fælles indsats. 11

12 Sundhedsområdet Kommunerne får via medlemskab af Sygesikringens Forhandlingsudvalg større mulighed for at påvirke overenskomstsystemet og derigennem at sikre, at flere ydelser målrettes kommunale behov på fx det socialmedicinske område i relation til at få folk hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Et finansieringssystem der understøtter kvalitet og sammenhæng Regionerne får et klart ansvar for at tilbyde borgerne den bedste behandling for de penge, der prioriteres til sundhedsområdet. De 5 sundhedsregioner skal have samme økonomiske muligheder, og får derfor ikke skatteudskrivningsret. Staten udbetaler et bloktilskud til sundhedsregionerne på baggrund af objektive kriterier for udgiftsbehov. Dermed får regionerne lige økonomiske vilkår for at løse sundhedsopgaverne. Langt hovedparten af regionernes finansiering sker via bloktilskuddet, hvilket skal sikre regionernes frihed til prioritering og planlægning af indsatsen. En del af finansieringen reserveres til en statslig aktivitetspulje, der udbetales á conto til regionerne, og som nedskrives efter faste takster, hvis regionerne ikke præsterer en aftalt aktivitet. Med finansiering via objektive kriterier bærer regionerne ansvaret for at levere den bedst mulige service over for borgerne, og resultaterne i regionerne kan måles i forhold til hinanden. Regionerne vil derfor have en tilskyndelse til at sikre den bedst mulige behandling for pengene. Systematiske og offentligt tilgængelige produktivitetsanalyser på regions- og sygehusniveau vil skabe synlighed om evnen til at levere mest mulig sundhed for pengene. Produktivitetsanalyser bliver dermed et vigtigt styringsredskab og vil kunne sikre, at de bedste metoder bliver hurtigere udbredt. Endvidere vil servicedeklarationer skabe fuld åbenhed om sygehusafdelingernes kvalitet, tilbud og faciliteter. For kommunerne kan sygehusindlæggelse i dag være et gratis alternativ til en effektiv plejeindsats. En del af sengedagene på de medicinske afdelinger kan hensigtsmæssigt og med fastholdelse af høj kvalitet erstattes af bedre og billigere plejetilbud, akutstuer og lignende. Kommunerne får et delvist betalingsansvar for borgernes brug af sundhedsvæsenet. Det vil forbedre sammenhængen mellem sundhedsopgaven og de kommunale opgaver og give kommunerne tilskyndelse til at aflaste sygehusvæsenet til gavn for både patienterne og samfundsøkonomien. Derved frigøres kapacitet og specialiserede faglige ressourcer til dem, der har behov for indlæggelse. 12

13 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering Den kommunale medfinansiering vil svare til ca. 10 pct. af de samlede sundhedsudgifter. Betalingen tilgår regionen og vil omfatte: Sygehusindlæggelser (maksimalt kr. pr. indlæggelse) Obligatorisk plejetakst for færdigbehandlede patienter Ambulant behandling Psykiatri Sygesikringsområdet (praktiserende læger mv.). Genoptræningsområdet De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter borgernes behov for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov meningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet tæt på eget hjem og egen læge. Hensynet til at forkorte den unødvendige liggetid på sygehusene og sikre at færdigbehandlede patienter udskrives hurtigst muligt, tilgodeses ved at gøre den nuværende plejetakst, som amterne i dag kan opkræve kommunerne for færdigbehandlede patienter, obligatorisk for såvel somatiske som psykiatriske patienter. Ved delvis kommunal betaling for borgernes benyttelse af de praktiserende læger understøttes et tættere samspil mellem de praktiserende læger og kommunerne, fx om at sygemeldte kommer hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet Overgangsordninger For at sikre en gradvis og smidig udjævning af de nuværende forskelle i de regionaløkonomiske vilkår indfases den nye tilskudsmodel på basis af objektive kriterier over en periode på 5 år. 13

14 Sundhedsområdet Bilag. Oversigt over opgaveplacering og fakta på Sundhedsområdet Oversigt over opgaveplacering på sundhedsområdet Opgave Fremtidig placering Nuværende Kommunalt niveau Regionalt opgaveplacering Statsligt niveau niveau Sygehuse x Amter Behandlende psykiatri x Amter Socialpsykiatri x Amter/kommuner Sygesikring (praksis x Amter og medicintilskud) Genoptræning efter x Amter/kommuner sygehusindlægelse Forebyggelse og x Amter/kommuner/stat sundhedsfremme Hjemmesygepleje x Kommuner Alkoholmisbrug x Amter Specialeplanlægning x Staten Fakta vedrørende sundhedsområdet De amtslige og kommunale udgifter til sundhedsområdet udgør 75 mia. kr. Heraf udgør udgifterne til sygehusene 75 pct. Antallet af borgere, der behandles på sygehusene udgør næsten 2 mio. 4,6 mio. danskere er årligt i kontakt med den praktiserende læge Der er 60 sygehuse og praktiserende læger personer er ansat i sundhedsvæsenet 14

15 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering 2. En enstrenget beskæftigelsesindsats 2.1. Hvorfor ændre organiseringen af beskæftigelsesindsatsen? I dag er beskæftigelsesindsatsen organiseret i to parallelle systemer. Den statslige arbejdsformidling (AF) varetager indsatsen for de forsikrede ledige. Indsatsen for mennesker, der modtager kontanthjælp og sygedagpenge, revalidender og mennesker med varige begrænsninger i arbejdsevnen varetages af kommunerne. Opdelingen af beskæftigelsesindsatsen i to parallelle systemer er ikke altid logisk, og i begge systemer er der uhensigtsmæssigheder. I både AF og kommunerne findes der personer, som hænger fast i offentlig forsørgelse. Og i begge systemer er der personer, som af sig selv finder et job. I virkelighedens verden kan man derfor ikke opdele de ledige i en stærk gruppe forsikrede ledige og en svag gruppe kontanthjælpsmodtagere. Den nuværende opdeling af beskæftigelsesindsatsen afspejler ikke de lediges behov. Det indebærer en risiko for, at de ledige ikke får de nødvendige tilbud. Stærke ledige i det kommunale system har brug for et klart jobperspektiv i indsatsen. Det gælder blandt andet for de mange sygedagpengemodtagere og revalidender. I dag er der en risiko for, at deres behov bliver sekundære i forhold til den sociale indsats i kommunerne. Svage ledige i kommunerne og AF har brug for en social indsats, der går hånd i hånd med en jobrettet indsats. Det er vanskeligt i et todelt system, hvor indsatsen ofte enten er jobrettet eller socialt orienteret. Derfor er der behov for at reorganisere og forenkle beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen skal være så tæt på borgere og virksomheder som muligt. Indgangen til det offentlige skal være enkel og ubureaukratisk. Virksomhederne og de ledige må aldrig være i tvivl om, hvor de skal henvende sig. Med jobreformen Flere i arbejde blev det første skridt på vej mod en enstrenget beskæftigelsesindsats taget. Love og regler blev harmoniseret og forenklet. Nu er tiden kommet til at tage det næste skridt og samle beskæftigelsesindsatsen i ét nyt beskæftigelsessystem med lokale jobcentre og stærk 15

16 En enstrenget beskæftigelsesindsats statslig styring. En enstrenget beskæftigelsesindsats forudsætter økonomisk bæredygtige kommuner og dermed større kommuner, end vi har i dag. Et enstrenget beskæftigelsessystem vil målrette indsatsen og mindske antallet af personer på offentlig forsørgelse. Flere ledige får aktive tilbud og vil ad den vej komme i beskæftigelse. Samtidig vil kommunerne have klare økonomiske incitamenter til at levere en professionel og effektiv indsats Krav til fremtidens beskæftigelsessystem Regeringen har stillet 10 krav til den enstrengede beskæftigelsesindsats: De ledige skal kun henvende sig ét sted I dag er næsten kontanthjælpsmodtagere hvert år i kontakt med både AF og kommunen. Og sygemeldte dagpengemodtagere er i kontakt med både AF, a-kassen og kommunen. Det indebærer en risiko for, at de ledige bliver kastebold mellem forskellige offentlige instanser, eller at de falder ned mellem to stole. I en ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal alle borgere kun henvende sig ét sted, og indgangen skal være tæt på borgerne. Beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal løses på én gang Den nuværende opdeling af de ledige i to systemer afspejler ikke altid de lediges behov. Der findes ledige i begge systemer, som har brug for en jobrettet indsats, der går hånd i hånd med en social indsats. Det er vanskeligt i det eksisterende todelte system, hvor indsatsen ofte bliver enten jobrettet (AF) eller socialt orienteret (kommunerne). Resultatet er, at de svage ledige hænger fast i offentlig forsørgelse. En ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal tage udgangspunkt i den enkelte, og i hvor tæt han eller hun er på arbejdsmarkedet. Det skal være muligt at kombinere sociale, behandlingsmæssige og beskæftigelsesrettede tilbud, uanset om de ledige er forsikrede eller ej. Visiteringen af de ledige skal være ens landet over I dag afhænger indsatsen ikke altid af de lediges behov, men af hvor den ledige bor. Der er eksempler på, at otte ud af 10 ledige kontanthjælpsmodtagere vurderes som arbejdsmarkedsparate i en kommune, mens tallet kun er en ud af 10 lige på den anden side af kommunegrænsen. 16

17 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering I en ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal forskelle i visitationen af de ledige udelukkende være begrundet i, at de ledige har forskellige behov. Hvis tilbuddet til de ledige er forskelligt i Skagen og Gedser, skal det afspejle, at de ledige er forskellige. Beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på hele arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt med en høj faglig og geografisk mobilitet. Den omfattende specialisering betyder, at den person, som den enkelte virksomhed mangler, ikke nødvendigvis befinder sig i lokalområdet. En ny beskæftigelsesindsats skal sikre størst mulig gennemsigtighed på hele arbejdsmarkedet. Alle ledige job og alle ledige hænder skal være synlige på et landsdækkende jobmarked, og det skal sikres, at de ledige har de rette kvalifikationer på rette tid og sted. Ledige skal altid udfordres på, om deres jobsøgning er tilstrækkelig geografisk og faglig fleksibel. Beskæftigelsesindsatsen skal kunne styres af regering og Folketing Strukturpolitikken og i særdeleshed beskæftigelsespolitikken er vigtige redskaber i den økonomiske politik. Hvert år bruges godt 60 mia. kr. på beskæftigelsespolitikken. Derfor skal regeringen og Folketinget kunne styre beskæftigelsespolitikken målrettet og effektivt. I dag er der helt forskellige styringssystemer i AF og kommunerne, og træfsikkerheden i systemerne er ikke altid lige god. Fx har AF intet direkte økonomisk incitament til at få folk i arbejde, og man kan heller ikke sige sig fri for situationer, hvor kassetænkning i kommunerne overtrumfer målet om at få folk i arbejde. En ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal styrke regeringens og Folketingets mulighed for at styre beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesindsatsen skal få flere i arbejde og sikre arbejdsudbuddet Flere i arbejde er i høj grad afgørende for den fremtidige velstand og velfærd i samfundet. Derfor er det vigtigt, at arbejdskraftreserven i alle målgrupper udnyttes. Både i det kommunale system og i det statslige system. Der er stor forskel på den enkeltes afstand til arbejdsmarkedet og dermed behovet for hjælp til at vende tilbage til et job. Paradoksalt nok er konsekvensen af det eksisterende todelte system ofte, at den beskæftigelsesrettede indsats fo- 17

18 En enstrenget beskæftigelsesindsats kuserer på de arbejdsmarkedsparate, mens indsatsen for de øvrige grupper ikke i samme grad er målrettet job. Det mindsker den enkeltes chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og det mindsker arbejdsudbuddet i samfundet som helhed. I en fremtidig enstrenget indsats er det helt centralt at udnytte arbejdskraftreserven i alle målgrupper uanset om de ledige er forsikrede eller ej. Arbejdsmarkedet skal være fleksibelt I de kommende år vil det danske arbejdsmarked opleve et stigende omstillingspres. Både fordi mange trækker sig tilbage på grund af alder, og små årgange kommer til, og fordi den globale konkurrence betyder, at mange typer job nedlægges, mens nye job med krav om andre kvalifikationer opstår. Det er et problem, hvis virksomheder må sige nej til ordrer, fordi de mangler kvalificeret arbejdskraft. Samtidig vil vi stå over for det paradoks, at der på én og samme tid er flaskehalsproblemer og ledig arbejdskraft til rådighed arbejdskraften har blot de forkerte kvalifikationer. Omstillingen er en udfordring, der kræver solid viden om udviklingen på arbejdsmarkedet og en evne til at omsætte denne viden til konkret handling. I den nuværende indsats med to parallelle systemer er det et problem, at den viden om arbejdsmarkedet og om lediges forudsætninger, der opsamles i AF, ikke i samme grad er fundamentet for den kommunale beskæftigelsesindsats. Og omvendt. I en ny indsats er det helt afgørende, at der sker en målrettet indsats for at afhjælpe og forebygge balanceproblemer på hele arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal altid målrettes mod de områder i økonomien, hvor der er job både på kort og langt sigt. Beskæftigelsesindsatsen skal alle steder baseres på solid viden om arbejdsmarkedet landet over. Beskæftigelsesindsatsen skal prioriteres højt ingen må opgives Det skal være en kerneopgave at få de ledige i arbejde. I 2001 kom mennesker, der gennem meget lang tid havde modtaget offentlig forsørgelse, i beskæftigelse. Ingen er på forhånd udelukket fra arbejdsmarkedet. Det er ikke acceptabelt at opgive at få folk i arbejde og parkere dem på permanent offentlig forsørgelse. 18

19 Det nye Danmark bilag om opgaveplacering I en ny enstrenget beskæftigelsesindsats skal alle sikres en jobrettet indsats. Det gælder også mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. De gode effekter skal være i fokus I dag er der stor forskel på, hvilken indsats der gøres rundt om i landet. Og der er stor forskel på resultaterne og effekterne af indsatsen. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og den viden, der findes, bruges ikke alle steder til at målrette beskæftigelsesindsatsen. Målet skal altid være den hurtigste vej til job. En enstrenget beskæftigelsesindsats skal bygge på viden om, hvad der virker. Og den viden skal løbende ajourføres og bruges aktivt i indsatsen. De gode effekter skal være styrende for beskæftigelsesindsatsen Fremover skal der være massivt fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i hele systemet og på alle niveauer helt ud i yderste led. I dag er incitamenterne til at få ledige i arbejde ikke altid til stede hos de myndigheder og aktører, der arbejder på at få ledige i job. Fx har det ingen direkte økonomiske konsekvenser for AF, om de får mange eller få ledige i arbejde. 19

20 En enstrenget beskæftigelsesindsats En enstrenget beskæftigelsesindsats skal tilrettelægges, så det altid står klart for alle aktører, hvad opgaven går ud på, og hvilke resultater og effekter der bør opnås: Arbejdsmarkedets parter skal ansvarliggøres i forhold til at fremme beskæftigelsesindsatsen ude på de konkrete virksomheder. Kommunalbestyrelserne skal ansvarliggøres og tilskyndes til at sikre bedre resultater af indsatsen. Kommunalpolitikerne skal have viden om resultater og effekter af den kommunale beskæftigelsesindsats, og om hvad eventuelt manglende resultater konkret har kostet. De administrative niveauer, der tilrettelægger og udmønter indsatsen lokalt, skal holdes fast på at levere resultater og effekter, og på at sikre styringsgrundlaget og redskaberne hertil. Sagsbehandlere og jobkonsulenter skal ansvarliggøres i forhold til at holde det beskæftigelsesrettede fokus i opgaveløsningen. Nye fælles forpligtende metoder og systematisk kompetenceudvikling af medarbejdere skal bidrage til at fastholde fokus på resultaterne. Private og offentlige aktører, som gennemfører indsatsen, skal ansvarliggøres i forhold til at levere bedre resultater og effekter med respekt for den enkelte og de involverede virksomheder. Overvågning og opfølgning på andre aktørers resultater og resultatafhængig aflønning skal sikre, at de bedste udfører indsatsen Organiseringen af en enstrenget beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsatsen organiseres i to niveauer. Et statsligt niveau med en central myndighed og et antal regionale statslige enheder. Og et lokalt niveau med jobcentre i kommunalt regi, hvor alle borgere og virksomheder med behov for hjælp og service kan henvende sig. Modellen er vist i figur 1 nedenfor. Den nye beskæftigelsesindsats er enstrenget med én fælles indgang. Selve beskæftigelsesindsatsen bliver forankret i de lokale kommunale jobcentre og med stærk statslig styring. Jobcentrene er nye, særskilte forvaltninger. 20