Baggrundspapir til kapitel 3 Besparelsespotentiale for

Transkript

1 Baggrundspapir til kapitel Besparelsespotentiale for detailinvestering... af :56 Baggrundspapir til kapitel Besparelsespotentiale for detailinvesteringsforeninger Journal nr. / /ISA//JKM I kapitel i KR 006 har Konkurrencestyrelsen foretaget et skøn over detailinvesteringsforeningers samlede omkostninger i 00 samt et potentiale for, hvor meget foreningerne kan spare, hvis alle foreninger havde samme omkostningsniveau, som de billigste foreninger. De samlede omkostninger fremgår af tabel. Analysen af besparelsespotentialet er foretaget på baggrund af foreningernes regnskabstal for 00 hentet fra Finanstilsynet. Tabel : Detailforeningers samlede omkostninger 00, mio. kr. Investeringsrådgivning 65 Direkte handelsomkostninger 0 Indirekte handelsomkostninger 555 Depotbank 79 Almindelig administration 7 Beholdningsprovision.67 Emission og indløsning 9 I alt.05 Note : Skøn, jf. tabel.8 i kapitel i KR 006. Foreningernes formue ultimo 00 er sat i forhold til satser for handelsomkostninger for 005. Note : Beregnet som 0,0 pct. af detailforeningernes samlede formue ultimo 00 på ca. mia. kr. Se også afsnittet om emissionstillæg og indløsningsfradrag i kapitel. Anm: Følgende foreninger indgår ikke i beregningerne: ) fåmandsforeninger, ) foreninger, der efterfølgende er blevet omdannet til fåmandsforeninger, ) engrosforeninger samt ) foreninger, der udelukkende henvender sig til boligselskaber. Kilde: Tal fra Finanstilsynet, IFR omkostningsstatistik 005, Bankinvest årsrapport 005, Danske Invest årsrapport 005. Se i øvrigt kapitel i KR 006. Som det fremgår af noterne til tabellen, har styrelsen foretaget et skøn over direkte og indirekte omkostninger ved handel med værdipapirer samt for emission og indløsning. Det er i den forbindelse antaget, at omkostningerne ved disse tre aktiviteter en ens for alle investeringsforeningerne. Denne antagelse medfører samtidig, at handelsomkostninger og omkostninger ved emission og indløsning ikke indgår i beregningen af besparelsespotentialet, da det giver dårlig mening at lave benchmark på en omkostning, der er ens for alle de afdelinger, der indgår i analysen. Der er således kun foretaget benchmark for de omkostninger, der fremkommer som følge af aktiviteterne: investeringsrådgivning, depotbankfunktion, almindelig administration samt markedsføring og distribution (beholdningsprovision). De samlede omkostninger ved disse fire aktiviteter fremgår af investeringsforeningsafdelingernes regnskaber under posten administrationsomkostninger. De samlede omkostninger udgjorde,88 mia. kr. i 00 for de

2 Baggrundspapir til kapitel Besparelsespotentiale for detailinvestering... af :56 detailforeninger, der indgår i analysen. Det er dette beløb, der bliver foretaget benchmark på. Fordeling af afdelinger i risikokategorier Der er i analysen taget hensyn til, at de forskellige afdelinger har forskellige risici, og at omkostningerne afhænger af risici. Investeringsforeningerne har den antagelse, at især omkostninger til investeringsrådgivning og markedsføring og distribution (beholdningsprovision) og i nogen grad depotbankomkostninger afhænger af de risici, som afdelingerne tager. Sagt på en anden måde er aktieafdelinger generelt dyrere end obligationsafdelinger, og afdelinger med fx asiatiske aktier er generelt dyrere end afdelinger med danske aktier. Antallet af detailafdelinger, der indgår i analyserne i kapitel er 86. Ved beregning af besparelsespotentialet er de detailafdelinger, der opstartede i 00 (og derfor antageligvis har lavere omkostninger end andre afdelinger) taget ud. Hvis de nystartede detailafdelinger indgik i benchmark, ville de øvrige afdelinger uretmæssigt blive målt i forhold til afdelinger med lavere omkostninger. Der var 0 nystartede afdelinger i 00, hvilket reducerer antallet af afdelinger til 6. Disse 6 afdelinger er i første omgang fordelt efter om der er tale om aktieafdelinger (), obligationsafdelinger () eller blandede afdelinger (). Herefter er de fordelt efter de kategorier, som Morningstar arbejder med. Det har resulteret i, at aktieafdelinger og obligationsafdelinger bliver fordelt i 8 forskellige Morningstar-kategorier. Det har herunder ikke været muligt at placere aktieafdelinger, og de er følgelig taget ud af analysen. Der indgår således samlet afdelinger i analysen af besparelsespotentialet. Efter denne fordeling vil enkelte af Morningstar-kategorierne dog komme til at indeholde så få afdelinger, at et benchmark ikke er muligt. Det er derfor besluttet at arbejde videre med 9 kategorier, hvor afdelingerne bliver fordelt efter risici. Som udtryk for risici, er her anvendt standardafvigelse på afkastet. For hver af de 8 Morningstar-kategorier er der anvendt den gennemsnitlige standardafvigelse på afdelingernes afkast (tallet kan findes på Morningstars hjemmeside). Herefter er hver Morningstar-kategori (med de underliggende afdelinger) blevet fordelt i de 9 kategorier, der fremgår af tabel. Af tabellen fremgår desuden hvilket spænd for standardafvigelse, der bliver anvendt ved forskellige kategorier, ligesom det fremgår hvor mange afdelinger, der er havnet i den enkelte kategori. Tabel : De 9 risikokategorier anvendt i analysen Risikokategori Standardafvigelse Antal afdelinger Danske aktier 9 9,75-,9 9,9-6,09 6 6,09-9,6 9,6-,

3 Baggrundspapir til kapitel Besparelsespotentiale for detailinvestering... af :56 risiko grp.,7-,89 8 risiko grp.,89-,60 risiko grp.,60-6, 9 Blandede afdelinger Af bilaget fremgår de 8 Morningstar kategorier, den gennemsnitlige standardafvigelse på afkastet indenfor hver Morningstar-kategori, antallet af afdelinger i den enkelte Morningstar-kategori, samt i hvilken af de 9 kategorier i tabel afdelingerne er blevet fordelt. Udpegning af benchmark i de 9 risikokategorier Indenfor hver af de 9 risikokategorier har afdelingerne fået udregnet en omkostningsprocent. Den er beregnet som administrationsomkostningerne divideret med medlemmernes formue (ultimo 00) ganget med 00. Afdelingerne er herefter rangordnet efter størrelsen på omkostningsprocenten. Benchmark er herefter udpeget som 0 pct. fraktilen indenfor hver kategori. 0 pct. fraktilen er anvendt i stedet for den absolut billigste afdeling for at undgå at afdelinger, der af en eller anden grund har urealistisk lave omkostninger, bliver udpeget som benchmark. Hvis der i en kategori eksempelvis er afdelinger, er det den 5. billigste afdeling, der er udpeget som benchmark. Af tabel fremgår omkostningsprocenten for henholdsvis den billigste afdeling, den dyreste afdeling samt benchmark afdelingen indenfor hver kategori. Tabel : Omkostningsprocenter i de 9 risikokategorier, pct. Risikokategori Billigste Dyreste Benchmark Danske aktier 0,8,75 0,0 0,,60 0,75 0,8, 0,5 0, 6,5 0,99 0,5,59,0 risiko grp. 0,, 0, risiko grp. 0,, 0,8

4 Baggrundspapir til kapitel Besparelsespotentiale for detailinvestering... af :56 risiko grp. 0,6,7 0,6 Blandede afdelinger 0,8,87 0,8 Beregning af besparelsespotentiale De afdelinger, der har højere omkostningsprocent end benchmark afdelingen, får beregnet en ideel administrationsomkostning. Denne omkostning beregnes som omkostningsprocenten for benchmark afdelingen ganget med medlemmernes formue i den enkelte afdeling. For benchmark afdelingen samt de afdelinger, der er billigere, svarer den ideelle administrationsomkostning til den faktiske administrationsomkostning. Indenfor hver kategori bliver de ideelle administrationsomkostninger for alle afdelinger herefter lagt sammen. Besparelsespotentialet kan endelig beregnes som forskellen på de ideelle administrationsomkostninger for alle 9 risikokategorier minus de faktiske administrationsomkostninger. Af tabel fremgår de ideelle og faktiske administrationsomkostninger samt besparelsespotentialet for de 9 risikokategorier og samlet. Tabel : Samlet beregning af besparelsespotentiale, mio. kr. Risikokategori Faktiske adm. omkostninger Idelle adm. omkostninger Besparelsespotentiale Danske aktier risiko grp risiko grp risiko grp. 5 9

5 Baggrundspapir til kapitel Besparelsespotentiale for detailinvestering... 5 af :56 Blandede afdelinger I alt Ud af de omkostningsdele, som det har været muligt at benchmarke (.7 mio. kr.), kan investorerne altså spare en tredjedel (778 mio. kr.). Bilag Morningstarkategori Gennemsnitlig standardafvigelse på afkast Antal afdelinger Risikokategori, jf. tabel Aktier Danske aktier,86 9 Danske aktier Norden,66 9 Europa large cap blend 0,9 0 Europa large cap growth 0,65 Europa large cap value,8 Europa mid cap,76 Europa small cap,6 Europa nye markeder, 7 Euroland large cap, EUR høj risiko 6, Global large cap blend 0,

6 Baggrundspapir til kapitel Besparelsespotentiale for detailinvestering... 6 af :56 Global large cap growth,8 Global large cap value 8,8 Global mid-small cap 0,9 5 Global nye markeder 8,9 Nordamerika large cap blend 0, 8 Nordamerika large cap growth,8 Nordamerika large cap value 0,6 Nordamerika small cap,78 Latinamerika 9,5 8 Asien incl. Japan,8 Asien excl. Japan 6,55 0 Asien nye markeder enkelt land,6 Japan large cap 8,7 9 Japan mid-small cap, Kina 9,6 Bioteknologi 7,88 Sundhed 9,75 9

7 Baggrundspapir til kapitel Besparelsespotentiale for detailinvestering... 7 af :56 Teknologi 7,7 5 Forbrugsvarer, DKK korte obl.,7 9 Obl. risiko grp. DKK øvrige obl., 5 Obl. risiko grp. EUR højrente, 8 Obl. risiko grp. EUR global,6 8 Obl. risiko grp. EUR øvrige,78 0 Obl. risiko grp. Europæiske,5 7 Obl. risiko grp. Nye markeder 6, 9 Obl. risiko grp. Øvrige,55 7 Obl. risiko grp.