Vejledning om udarbejdelse af smittebeskyttelseplan

Transkript

1 Vejledning om udarbejdelse af smittebeskyttelseplan i henhold til Fødevareministeriets bekendgørelse nr af Forord Denne vejledning beskriver de regler, der gælder i henhold til bekendtgørelse nr af 30. november 2010 om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin. Reglerne om smittebeskyttelse er en følge af, at fødevareministeren i foråret 2008 indgik en aftale med regeringspartierne og Dansk Folkeparti om at ophæve den dengang eksisterende grænse på 500 dyreenheder tilladt per staldanlæg. Aftalen om ophævelse af grænsen på de 500 dyreenheder var baseret på en rapport, udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Fødevareministeriet, DTU Fødevareinstituttet, Landbrugsraadet, Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen. Arbejdsgruppen vurderede bl.a., at regler om obligatorisk smittebeskyttelse i besætninger med mere end 500 dyreenheder ville have en begrænsende effekt på medicinforbrug og på zoonotiske sygdomme i de berørte besætninger. I bekendtgørelsen nr af 30. november 2010 om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin, anvendes en række tærskelværdier for antallet af dyr. Tærskelværdierne er lagt tæt op af det antal dyr, der ville have udgjort 500 dyreenheder på tidspunktet for ikrafttrædelse af bestemmelserne om smittebeskyttelse. Antal dyr er valgt i stedet for dyreenheden, da det har vist sig, at dyreenheden ikke er en hensigtsmæssig parameter at anvende i denne sammenhæng. Det uhensigtsmæssige i anvendelse af dyreenheden drejer sig primært om, at dyreenheden er en enhed, der udregnes, når året er gået, baseret på gødningsindberetning. Således er det svært for såvel den ansvarlige for besætningen som for myndighederne at bestemme præcist hvor mange dyreenheder en besætning består af på et givet tidspunkt, og dermed om besætningen er omfattet af regler om smittebeskyttelse. 2. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr af 30. november 2010 om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin, skal besætninger, hvor antallet af dyr er større eller lig med en eller flere af nedenstående tærskelværdier, udarbejde en smittebeskyttelsesplan. Bekendtgørelsen indeholder også regler om karantæne og sektionering, begrænsning af antallet af leverandører samt forbud mod visse former af virksomhed på ejendomme med besætninger omfattet af bekendtgørelsens regler. 2.1 Formål Smittebeskyttelsesplanen skal sikre, at indretning og drift af besætningen gennemtænkes grundigt inden etablering eller udvidelse med henblik på minimering af risikoen for introduktion af smitsomme husdyrsygdomme i besætningen.

2 2.2 Hvem har ansvaret Det er den ansvarlige for besætningen, der har ansvaret for, at smittebeskyttelsesplanen udarbejdes og godkendes, samt at der foretages en årlig revidering. Udarbejdelsen bør ske i samarbejde mellem den ansvarlige for besætningen og dyrlæge/konsulent. Den praktiserende dyrlæge, der har kendskab til besætningen, skal godkende og underskrive planen, og planen skal derfor såvel være underskrevet af dyrlægen som af den ansvarlige for besætningen, når den fremsendes til fødevareregionen. Landbrugskonsulenter kan deltage ved udarbejdelse af smittebeskyttelsesplanen, men kan ikke underskrive planen på vegne af dyrlægen eller den ansvarlige for besætningen. 2.3 Grænser for antal dyr Følgende grænser er gældende, således at besætninger, hvor antallet af dyr er større eller lig med en eller flere af følgende tærskelværdier, er omfattet af reglerne om smittebeskyttelse: 1) 380 køer i mælkeproducerende besætninger, 2) 550 køer i kødproducerende besætninger, 3) slagtekalve, 4) kvier, 5) søer med produktion af smågrise op til 32 kg, 6) søer med produktion af smågrise op til 7 kg, 7) slagtesvin eller 8) smågrise. 2.4 Flere besætninger Ligeledes er flere besætninger med kvæg ejet af samme ejer, men med forskellig geografisk beliggenhed, omfattet af reglerne, hvis det samlede antal kvæg er større eller lig med en eller flere af de angivne tærskelværdier. Fødevarestyrelsen anbefaler, at besætninger, som ikke overstiger de angivne grænser for antal dyr, også har fokus på smittebeskyttelse. Udviklingen på området - såvel internationalt som nationalt - viser, at fokus øges på smittebeskyttelse og dermed forebyggelse mod at smitte føres ind i besætningerne. 2.5 Sæsonvariation Visse besætninger kan have flere end det angivne antal dyr i nogle perioder af året og færre i andre. I sådanne situationer vil den pågældende besætning være omfattet af reglerne om smittebeskyttelse i nogle perioder og ikke i andre. Fødevarestyrelsen anbefaler, at smittebeskyttelsesplanen også følges i de perioder, hvor antallet af dyr i besætningen ikke overstiger de angivne grænser.

3 3. Smittebeskyttelsesplan 3.1. Udformning At smittebeskyttelsesplanen er skrevet på en overskuelig måde og er logisk opsat, er ikke et formkrav, men vil være en fordel for både brugeren og de aktører, der skal vurdere planen. Planen kan med fordel opbygges med reference til punkterne i afsnit 3.3, som angiver forhold, der som minimum skal fremgå af planen. 3.2 Planen skal være underskrevet og indsendt før etablering En besætning med større antal dyr end angivet i afsnit 2.3 må ikke etableres, medmindre der er udarbejdet en smittebeskyttelsesplan. Planen skal tillige være indsendt til fødevareregionen med underskrift af den ansvarlige for besætningen samt af den besætningsdyrlæge, med hvem der er indgået aftale om sundhedsrådgivning. Dette gælder for såvel nyetableringer som ved udvidelser. 3.3 Indhold Smittebeskyttelsesplanen skal som minimum indeholde beskrivelse af nedenstående forhold: 1) Besætningsdata, herunder ejerens navn, adresse, CHR-nummer, antal dyr og driftsform 2) Information om sundhedsrådgivningsaftale indgået med praktiserende dyrlæge 3) Geografisk beliggenhed af den ejendom hvor besætningen befinder sig, med angivelse af nærliggende ejendomme med besætninger med modtagelige dyr 4) Afgrænsning af besætningsområdet, herunder udendørsarealer 5) Tilførsel af dyr og avlsmateriale til besætningen 6) Beskrivelse af flytninger af dyr internt, særligt hvor smittebeskyttelsesplanen omfatter mere end en besætning 7) Personers adgang til og i besætningen 8) Transportmidlers adgang til og kørselsruter i besætningen 9) Forebyggelse og sikring mod rotter, mus, fugle, insekter og bekæmpelse i fornødent omfang 10) Afgang af dyr til levebrug, slagtning og destruktion 11) Kritiske punkter i smittebeskyttelsen af besætningen, herunder særlige forhold ved udendørsproduktion og interne flytninger 12) Forhold vedrørende leverandørbesætningers smittebeskyttelse og sundhedsovervågning som tages i betragtning ved indkøb af dyr 13) Dokumentation for smittebeskyttelsesprocedurer, herunder for rengøringsprocedurer, dokumentation for besøgende og sundhedsstatus for leverandørbesætninger.

4 De enkelte punkter uddybes i kapitel 4: Planen skal beskrive, hvordan man normalt udfører de enkelte procedurer - med fokus på smittebeskyttelse. Man skal være opmærksom på, at beskrivelserne bliver aktive og ikke passive, således at det tydeligt fremgår, hvad der gøres, og det ikke blot kommer til at fremstå, som om det forventes, at alt er i orden. Et eksempel på en passiv og en aktiv beskrivelse kunne være: Passiv: Klovbeskæreren kommer iført rene støvler og med rengjort værktøj. Aktiv: Den ansvarlige for besætningen har informeret klovbeskæreren om kravene til anvendelse af rengjort fodtøj og værktøj og følger jævnligt op på, at dette krav overholdes. Se i øvrigt afsnit Aftaler med eksterne parter Det kan være en god ide at have en aftale om, at f.eks. vognmanden sørger for at komme til besætningen som den første på ruten, eller at klovbeskæreren altid kommer med rent udstyr, idet den besætningsansvarlige selvfølgelig hele tiden skal være klar over. at det ikke er vognmanden eller klovbeskæreren, der har det overordnede ansvar for smittebeskyttelse i den pågældende besætning. Det er altid i sidste ende den ansvarlige for besætningen der bør sikre sig, at sådanne aftaler også rent faktisk overholdes. Dette bør ske ved løbende kontrol af aftalen. Aftalen, såvel som hvordan overholdelsen af den kontrolleres, bør beskrives i smittebeskyttelsesplanen. 3.5 Andre arter af husdyr på besætningsområdet Smittebeskyttelsesplanen skal omfatte alle arter af husdyr, der holdes på besætningsområdet. Det vil sige, at man også skal forholde sig til et evt. mindre hold af f.eks. får, geder eller fjerkræ. Ligesom en smittebeskyttelsesplan for kvægbesætninger med et mindre hold af svin, eller svinebesætninger med mindre hold af kvæg, skal beskrive dette forhold, samt hvorledes dette håndteres i relation til smittebeskyttelse. 3.6 SPF-godkendelse For svinebesætninger med SPF-godkendelse kan godkendelsesrapport med tilhørende bilag indgå som en del af smittebeskyttelsesplanen. 4. Uddybning af smittebeskyttelsesplanens indhold 4.1 Besætningsdata Overskuelig oplistning af relevante oplysninger om den/de pågældende besætning/besætninger. 4.2 Information om sundhedsrådgivningsaftale Her angives hvilken type af sundhedsrådgivningsaftale, der er indgået, og med hvilken dyrlæge aftalen er indgået.

5 4. 3 Geografisk beliggenhed Den geografiske beliggenhed af ejendommen, hvor besætningen befinder sig, beskrives i forhold til andre bedrifter. Både erhvervs- og hobbybesætninger angives. Derudover kan der med fordel angives placeringen af andet, der kan udgøre en risikofaktor, eksempelvis biogasanlæg eller slagteri. Beskrivelsen kan foretages på et vedlagt oversigtskort, der dækker et område på mindst 1 km i radius med ejendommen som centrum. På kortet opmærkes besætninger med modtagelige dyr mv. Beliggenhed er en faktor, der ikke kan ændres ved, men viden om nabobesætninger og øvrige virksomheder, som kan udgøre en risiko for smitte til besætningen, kan bidrage til at driften af egen besætning kan planlægges så hensigtsmæssig som muligt. F.eks. kan fastlæggelse af kørselsruter til og ved egen besætning, samt forhold vedrørende græsning, planlægges med hensynstagen til evt. smitterisiko fra nabobesætninger samt øvrige nærliggende virksomheder. 4.4 Besætningsområdet De fysiske grænser for den ejendom/det område, hvor besætningen befinder sig, angives og beskrives. Til dette kan der vedlægges planen en skitse eller et oversigtskort over besætningsområdet, hvor alle bygninger og udendørsarealer markeres, herunder også karantæneområder. Områderne, der anvendes til udendørsdrift, indgår som en del af besætningsområdet, uanset hvor langt disse ligger fra staldanlæggene. På skitsen anføres til- og frakørselsforhold til den ejendom, hvor besætningen befinder sig, samt kørselsruter på selve ejendommen. Ved planlægning af transportmidlers kørsel på besætningsområdet er det vigtigt at forholde sig til den smitterisiko, disse biler kan udgøre. Følgende anføres på skitsen/kortet, i den udstrækning det forefindes på besætningsområdet: Leveringsområde for tilførsel af levende dyr Adgangsforhold til besætningen for besøgende og servicemedarbejdere Udleveringsområde for afhentning af levende dyr Afhentnings- og opbevaringsplads for dyr til destruktion Afhentningsområde for mælk Leveringsområde for tilførsel af avlsmateriale Mødding Biogasanlæg Gylletank

6 Anvendte fold- og græsningsområder. 4.5 Tilførsel af dyr og avlsmateriale til besætningen Tilførsel af dyr er en væsentlig risikofaktor for introduktion af smitte til besætningen. Det er derfor afgørende, at der tages de nødvendige forholdsregler ved tilførsel af dyr til besætningen. Ligeledes kan tilførsel af avlsmateriale til besætningen udgøre en risiko for smitte til besætningen Tilførsel af dyr Det beskrives, hvordan levering af dyr foregår, herunder hvor i leveringsområdet chaufføren/leverandøren må færdes Det beskrives, om der er etableret faciliteter til omklædning for chaufføren, og om hvilke krav der stilles til chauffør og bil, der leverer dyr Det angives, i hvilken udstrækning der anvendes karantæne, samt hvordan indkøbte dyr føres til karantæne, samt hvordan og hvornår de efterfølgende overføres til besætningens øvrige staldafsnit Karantæne og holddrift Kalve til opfedning i kvægbesætninger kan kun indsættes, hvis det sker enten til en karantæneafdeling eller til en sektion, der er indrettet og anvendt til holddrift. Svin til besætninger med søer kan kun indsættes, hvis det sker til en karantæneafdeling. For både kalve og svin gælder, at overflytning fra karantæneafdeling til andet staldafsnit tidligst må ske efter 21 dage. Driften af karantæneafdelingen beskrives med oplysninger om lokalitet, drift, skift af tøj og fodtøj, arbejdsredskaber, personale, pasningsrutiner mv. For besætninger med holddrift angives det, hvordan indkøbte dyr tilføres den enkelte sektion, og hvor længe de befinder sig i sektionen. Det beskrives, hvordan sektionen tømmes, rengøres og desinficeres, førend et nyt hold dyr indsættes Tilførsel af avlsmateriale Der beskrives, hvilke krav der stilles til avlsmaterialets sundhedsstatus, samt hvordan leveringen foregår. 4.6 Beskrivelse af flytning af dyr i besætningen Flytning af dyr inden for besætningens afgrænsning vil oftest kun have betydning for den interne smittebeskyttelse. Dog er følgende flytninger af dyr inden for en besætning, eksempler på aktiviteter, der kan udgøre en risiko for indførsel af smitte: Flytning til og fra græsningsarealer Flytning over interne, ofte anvendte kørselsruter for gyllevogne eller transportmidler til kørsel af levende dyr

7 Flytning mellem flere besætninger omfattet af samme smittebeskyttelsesplan over offentlige eller private kørselsveje eller med egne eller andres transportmidler. I sådanne tilfælde beskrives disse forhold, samt hvilke smittebeskyttende tiltag, der anvendes. 4.7 Personers adgang til og i besætningen Personer kan overføre smitte med det tøj og fodtøj de har på, hvis de i tiden op til besøget har haft kontakt til andre modtagelige dyr. Ligeledes kan mad af animalsk oprindelse overføre smitte. Dette er ikke ensbetydende med, at det er nødvendigt helt at forbyde besøgende i besætningen, blot at man skal være opmærksom på, hvem der kommer og sørge for god information til de besøgende om hvordan, de skal forholde sig. Dette gælder naturligvis også i besætninger, der er meget åbne, og hvor der er dyr på græs Skiltning Hvordan besøgende informeres om forholdsreglerne i besætningen er op til ejeren. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at der foretages en tydelig skiltning for besøgende, med retningslinjer for besøg, eller et telefonnummer der kan anvendes, hvis man ønsker at se nærmere på besætningen Registrering af besøgende Smittebeskyttelsesplanen skal indeholde dokumentation for bl.a. besøgende (se afsnit 4.13), i den hensigt at sikre hurtig sporing ved sygdomsudbrud. Af denne årsag er det vigtigt at registrere hvem og hvornår, der har været besøg i besætningen. Her er det som minimum nødvendigt at registrere de personer, der kommer lejlighedsvist. Registreringen kan foretages i en logbog, i en spiralkalender eller lignende Procedure for personadgang Der udarbejdes procedurer for personadgang til besætningen. Procedurer udarbejdes for såvel medarbejdere, servicepersonale og øvrige besøgende. Procedurerne skal tage højde for, hvordan adgangen til besætningen er, f.eks. hvad angår skift af tøj og sko/støvler samt vask. Endvidere bør det beskrives, hvordan det sikres, at den besøgende er klar over disse procedurer. En oplagt metode for information om procedurer, før besøg i besætningen, er tydelig skiltning i forrum m.v. Hvor det er relevant, beskrives det desuden, hvilke karantænetider der er for besøgende samt medarbejdere, som forudgående har haft kontakt med andre besætninger med modtagelige dyr, i Danmark såvel som i udlandet. 4.8 Transportmidlers adgang til og kørselsruter i besætningsområdet Også transportmidler kan være en væsentlig risikofaktor for introduktion af smitte til besætningen. Transportmidlerne kommer dog ikke i direkte kontakt med bedriften. Det er derfor den indirekte kontakt mellem transportmidlet og dyrene, der skal håndteres.

8 Transportmidlers adgang til og kørselsruter på besætningsområdet beskrives og angives på oversigtskort for besætningen (se afsnit 4.4). Transportmidlerne kan blandt andet omfatte: Tankbil til afhentning af mælk Bil til afhentning af døde dyr Gyllevogne/ gødning Foderleverancer Transportører, der bringer eller afhenter dyr til levebrug samt slagtning Dyrlæge Inseminør. Identitet på firmaer og vognmænd osv. bør anføres af hensyn til sporing af kontakter. 4.9 Skadedyrsbekæmpelse Skadedyr som mus, rotter og fluer kan udgøre en risiko for overførsel af sygdomme fra en besætning til en anden. Dette vil især være tilfældet, hvis der er et stort antal skadedyr. Forebyggelse samt bekæmpelse af skadedyr på besætningsområdet beskrives, og det angives, hvilke dyr der primært sikres mod. Er der indgået aftale med et firma e. lign. om skadedyrsbekæmpelse, angives dette Afgang af dyr til levebrug, slagtning eller destruktion Udleveringsforholdene for levende dyr beskrives, herunder om der er lavet særlige faciliteter til chaufføren. Det angives, hvilke faciliteter der er til udleveringen, og det angives på skitsen/oversigtskortet over besætningen, hvor faciliteterne findes. Afhentningspladsen for dyr til destruktion angives ligeledes på skitsen over besætningen. Pladsens udformning og indretning - såsom angivelse af underlag, areal og overdækning - anføres Forhold vedr. dyr til levebrug eller slagtning Procedurer for håndtering af dyr, der afvises i forbindelse med udlevering eller læsning og derfor ikke kommer med transporten som ventet Hvilken del af besætningsområdet, der efter udlevering betragtes som uren, og hvordan dette område håndteres Procedurer for skift af tøj, fodtøj m.v. for personale, der har hjulpet med udlevering af dyr, inden de går tilbage til det rene staldområde Krav der stilles til chauffør og bil, der kommer for at afhente dyr, og hvordan det kontrolleres, at kravene overholdes.

9 Forhold vedr. dyr til destruktion Beskrivelse af hvordan dyrene transporteres til afhentningspladsen, og hvordan de opbevares der indtil afhentning Procedurer for rengøring af afhentningspladsen, transportmiddel, samt eventuelt anvendte containere eller andet materiel beskrives Kritiske punkter i forbindelse med smittebeskyttelse Der foretages en vurdering af de mulige risici for besætningens smittebeskyttelse i forbindelse med den daglige drift og en udpegning af, hvor disse risici kan opstå. De punkter, hvor risikoen kan nedbringes eller fjernes, udgør de kritiske punkter. For hvert kritisk punkt angives, hvilke foranstaltninger der anvendes for at nedbringe risikoen for besætningens smittebeskyttelse forbundet med punktet. Som et eksempel på et kritisk punkt kan nævnes direkte udlevering af levende dyr fra besætningen. Her er der risiko for overførsel af smitte fra transportmidlet direkte eller indirekte via chaufføren, eller fra personale, der bevæger sig fra transportmidlet tilbage til besætningen. I sådanne tilfælde beskrives de forholdsregler, der tages for at mindske risikoen for at evt. smitte slæbes med ind i besætningen, som f.eks. forbud mod at chaufføren går ind i stalden, rengøring og desinfektion af udleveringsområdet, skift af støvler og tøj m.v. hos personalet, der har deltaget ved udleveringen m.v.. Som et andet eksempel på et kritisk punkt kan nævnes modtagelse af nye dyr eller tilbageslusning af undslupne dyr fra udendørs drift. Her bør det beskrives, hvilke forholdsregler der tages med hensyn til smittebeskyttelsen i forbindelse med, at dyrene sluses ind/tilbage til besætningen. En sådan forholdsregel kunne f.eks. være karantæne Leverandørbesætninger For malkekvægsbesætninger og besætninger med søer, gælder det, jf. 11 i bekendtgørelse nr af 30. november om smittebeskyttelse, at der maksimalt må tilføres dyr fra tre forskellige leverandørbesætninger. Det angives, hvilke leverandørbesætninger der er modtaget dyr fra inden for de sidste 12 måneder. For at sikre sundhedsstatus i egen besætning er det vigtigt at forholde sig til sine leverandørbesætningers sundhedsstatus. For at gøre dette vurderes følgende faktorer i leverandørbesætningen, før der laves aftale om køb af dyr: Leverandørbesætningens sundhedsstatus Sundhedsovervågning i leverandørbesætningen Leverandørbesætningens smittebeskyttelse Kviehotel m.v. medregnes som leverandør Kviehoteller, fællesgræs eller anden midlertidig opstaldning af dyr på andre CHR numre, medregnes også som leverandører, med mindre der kun opstaldes dyr fra modtagerbesætningen på det pågældende CHR nummer.

10 Det angives i smittebeskyttelsesplanen, om der anvendes kviehotel, fællesgræs m.v., samt på hvilke vilkår Dokumentation Dokumentation er såvel ejerens mulighed for at bevise, at der tages stilling og handles efter et højt niveau af smittebeskyttelse, samt myndighedernes og andres mulighed for at følge med i niveauet af smittebeskyttelse i besætningen. Dokumentationen skal kunne fremvises til den praktiserende dyrlæge eller fødevareregionen ved deres besøg i besætningen. På flere af nedenstående områder er der krav om dokumentation i anden lovgivning. Den dokumentation, der føres i denne forbindelse, kan der henvises til, hvor dette er relevant Tilførsel af dyr til besætningen Dette registreres i CHR, jf. bekendtgørelse nr af 01/12/2009 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder. Staldblok samt besætningslister udtrukket fra CHR kan anvendes som dokumentation Tilførsel af sæd til besætningen Følgeseddel, som skal ledsage sæden jf. bekendtgørelse nr af 13/12/2004 om tyresæd og inseminering af kvæg, kan anvendes som dokumentation sammen med henvisning til afsnit Besøgende i besætningen Se afsnit Skadedyrsbekæmpelse Dokumentation i form af aftale om besøg og opsættelse af fælder m.v Afsendelse af dyr til levebrug og slagtning Dette registreres i CHR, jf. bekendtgørelse nr af 01/12/2009 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder. Staldblok samt besætningslister udtrukket fra CHR kan anvendes som dokumentation Afsendelse af dyr til destruktion Dette registreres i CHR, jf. bekendtgørelse nr af 01/12/2009 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder. Staldblok samt besætningslister udtrukket fra CHR kan anvendes som dokumentation. Årsagen, til at dyret er dødt eller aflivet, kan med fordel tilføjes, hvis denne kendes Leverandørbesætningers/indkøbte dyrs sundhedsstatus Se afsnit 4.12.

11 5. Årlig revidering af smittebeskyttelsesplanen Når smittebeskyttelsesplanen er lavet, er det vigtigt, at denne også følges og opdateres, når der viser sig processer og andet, der skal ændres. Smittebeskyttelsesplanen skal revideres mindst en gang årligt og skal, før den indsendes til fødevareregionen, underskrives af ejeren og dyrlægen Fornyet godkendelse ved større ændringer Ved større ændringer i form af en væsentlig udvidelse af bedriften med tilbygninger eller nybygninger, eller ved betydelige omlægninger af driften, skal den reviderede smittebeskyttelsesplan indsendes til fødevareregionen til fornyet godkendelse. Ved en fornyet godkendelse af en smittebeskyttelsesplan, vil fødevareregionen foretage en gennemlæsning og vurdering af planen, og om nødvendigt vil fødevareregionen foretage et besøg på besætningen Registrering ved ingen eller ubetydelige ændringer Er der ikke foretaget ændringer, eller er der kun foretaget ubetydelige ændringer i smittebeskyttelsesplanen, som f.eks. en mindre udvidelse af antallet af dyr indenfor de eksisterende faciliteter, skal den reviderede smittebeskyttelsesplan indsendes til fødevareregionen til registrering. Er man i tvivl om, i hvilket omfang ændringerne vedr. besætningen er at betragte som større eller mindre, tages der kontakt til den fødevareregion, hvor den oprindelige plan er blevet godkendt. Ved registrering af revideret smittebeskyttelsesplan, vil planen ikke blive gennemlæst eller vurderet. Det vil blot blive registreret, at planen er modtaget, og denne vil blive journaliseret. Hvis fødevareregionen i forbindelse med besøg af anden årsag på besætningen eller ved andre hændelser bliver opmærksom på, at den foreliggende smittebeskyttelsesplan ikke er dækkende for smittebeskyttelsen af besætningen, kan fødevareregionen påbyde at der foretages ændringer af planen. 6. Overgangsbestemmelser for besætninger der ikke tidligere har været omfattet af regler om smittebeskyttelse For besætninger der ikke var omfattet af bekendtgørelse nr. 372 af 23. maj 2008 om smittebeskyttelse i besætninger med mere end 500 dyreenheder, men som er omfattet af bekendtgørelse nr af 30. november om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin, er der, jf. 18, stk. 2, angivet en frist frem til 1. maj 2011 til at udarbejde og fremsende en plan. 7. Fødevareregionens behandling af smittebeskyttelsesplanen Når fødevareregionen modtager de indsendte smittebeskyttelsesplaner, sendes disse til behandling i en veterinærafdeling. Fødevareregionen har 4 uger til at reagere på de indsendte smittebeskyttelsesplaner. Hvis indsender ikke har modtaget besked fra fødevareregionen inden for 4 uger efter fødevareregionens modtagelse af smittebeskyttelsesplanen, kan planen anses for godkendt.

12 Fødevareregionen kan inden for de 4 uger rette henvendelse til indsender med besked om, at der skal foretages ændringer i planen eller at der er områder af planen, regionen gerne vil diskutere nærmer, evt. ved et efterfølgende besøg i besætningen. Det aftales hvornår og hvordan dette forventes gennemført. En sådan henvendelse er at betragte som en reaktion fra fødevareregionen, hvorfor planen således ikke kan anses som godkendt, før eventuelle udeståender er afklaret. Fødevarestyrelsen, den 7. december 2010 Jan Mousing / Helle Kjær Nielsen