Beroligende miljø til ECT

Transkript

1 Beroligende miljø til ECT 1 / 1 Behovsanalyse

2 1 / 2 Hvor inddrages brugerne? Vision og plan Identificere en vision og udarbejde projekthandleplan Research Analyse Forstå udfordringen og lære brugerne at kende Fortolke og finde mening i forhold til brugernes behov Idéer og Koncepter Skabe idéer og inddrage flere brugere Kvalificering og test Kvalificere og teste koncepter og prototyper Implementering Evaluering Strategi for implementering, ambassadører for løsningerne Evaluering og feedback.

3 1 / 3 Behov - designkriterier Auditiv balance Ro på gangarealerne: Patienter der venter i ECT forrummet har brug for ro. De kan høre alt hvad der bliver drøftet og talt om på gangarealerne. Mere respekt for de patienter der venter i ECT forrummet Lyde fra ECT behandlerrummet stresser: Patienter der ligger i forrummet har brug for at finde ro. De bliver gjort opmærksom på ECT behandlingen, da de kan høre lydene fra behandlingen. Fjern enten lydene fra maskinerne eller lav modlyd i form af musik/film (MusiCure). Afbalancerende eller individuelle MusiCure: Patienterne finder ro i musikken, men nogle patientgrupper bliver stresset, hvis musikken er for højt eller hvis der er for meget udsving i volumen. Der er behov for afbalanceret eller individuelle løsninger. MusiCure musik som gennemgående i alle rum: Patienterne har brug for at føle tryghed i overgangene mellem de forskellige rum. MusiCure kan være medfaktor til at skabe ro i overgangene og skabe en gennemgående rolig stemning.

4 1 / 4 Behov - designkriterier Beroligende indretning og belysning som afleder positivt Sammenhængende indretning: Indretningen skal stimulere patienterne positiv og aflede deres tanker, men samtidig give mening for patienternes oplevelse igennem ECT. De oplever indretningen som fabriksagtig og ligegyldig. Nogle patienter er kommet med input til temaer som at være på vej til en rejse til stranden, på ferie eller blot til en wellnes kur. Belysningen som afledning: Belysningen skal generelt sprede meget mere hygge og stemning for at kunne skabe et beroligende miljø. Patienterne må ikke opleve lyset som irritationselement, som når spot lyser ned i hovedet på dem. Ligeledes skal belysningen være medfaktor til at aflede patienterne og rette deres fokus over på positive tanker i deres behandlings situation.

5 1 / 5 Behov - designkriterier Patientens egne metoder til at finde ro Fysiske elementer som medfaktor til at kunne skabe kropsro: Patienterne triller tommelfingre, piller ved dyne kant, negle, seng, patientbånd eller saturationsmåleren. Fysiske elementer ville kunne give dem noget i hånden og aflede deres kropsuro. Beroligende metoder til at blive mental parat og forberedt til behandlingen Den mentale forberedelse til ECT behandlingen starter aftenen før, og om morgenen foretager patienterne et lille morgenritual inden behandlingen. Patienten har behov for at gøre sig klar. Beroligende elementer/effekter, som giver patienterne nogle små afledningsopgaver for at få ventetiden til at gå

6 1 / 6 Behov - designkriterier Personalets arbejdslys Personalets belysning i behandlerrummet Anæstesilægen, har brug for ordentlig arbejdsbelysning, fordi det kan være svært at finde en blodåre. De skal have belysning som er flytbart og kan flyttes af lægen uden nogen anvendelse af værktøj. Citater anæstesilægen: Lyset bliver nødt til at være lige der, hvor hånden er, så det skal kunne flyttes. Lige nu bliver vi nødt til at sidde helt skævt. Vi kommer til at skygge for os selv Personalet belysning i opvågningsstuen Personalet i opvågningsstuen har brug for bedre arbejdsbelysning uden at det blænder patienterne i øjnene. Der skal være en god balance i belysningen som skal skabe stemning for patienterne, men også fungere som god arbejdslys for personalet. Lige nu slukker personalet halvdelen af belysningen for ikke at blænde patienterne i øjnene. Citat opvågningspersonale: Enten er der meget lyst eller også er der meget mørkt.

7 1 / 7 Behov ekstraordinære kriterier Let tilgængelig udstyr Let tilgængeligt udstyr i opvågningsstuen. Personalet i opvågningsstuen har brug for let tilgængeligt udstyr. De går meget frem og tilbage, kontrollerer patienterne, sætter gentagende gange iltslange og saturationsmåler på dem, når det er faldet af, skriver journal, ringer efter portør og plejer fra fastnettelefon og tilbage til bord for at spritte udstyr af. Claus har fundet på en kopmetode. Citat Claus: Det virker bedre til de patienter, der ikke kan kolde noget i næsen. Iltanlægget udfordrer personalets arbejdsgang. Personalet har hele tiden brug for at kunne følge med i patienterne tilstand og se dem i ansigtet. Dette er ikke muligt da den 3. patient må vende ansigtet den anden vej. Iltudstyr på væggen sidder forkert i forhold til patientens placering/retning. Ved at bytte rundt på patienten og kontorbordet, skabes der bedre arbejdsflow og opsynsmulighed for personalet. Udfordringer ved saturationsmåleren Bedre løsninger til saturationsmålerne. Personalet har gentagende arbejdsgange med at montere måleren. En hurtig fastgørelsesløsning af saturationsmålerne til sengen. Personalet har velcroet den fast) Længere ledninger (som er flexible) den er ikke lang nok, når patienterne tager hænderne bag hovedet. Bedre fastsættelse på fingere, den falder hele tiden af.

8 1 / 8 Evaluering Hypotese 1: Det rette lys kan skabe et beroligende miljø, som vil få ECT-patienter til at slappe bedre af inden behandlingen. Hypotese 2: Når patienten slapper bedre af, vil behovet for bedøvelse mindskes, hvilket resulterer i en mere effektiv behandling. Hypotese 3: Mindre bedøvelse vil sammen med det rette lys føre til, at patienten oplever en hurtigere opvågning. Hypotese 4: Det rette lys vil gøre klinikere i stand til at udføre deres arbejde optimalt i forbindelse med bedøvelse, uden at patienten generes af lyset.

9 1 / 9 Evaluering MÅLGRUPPE et skøn: 3-4 ambulante patienter med bipolarlidelse og Skizofreni fra voksenpsykiatrien, ca. 3-4 ambulante patienter med depression/bipolar lidelse fra gerontopsykiatrien, 3-4 indlagte patienter fra voksepsykiatrien og 3-4 indlagte patienter fra gerontopsykiatrien. Metoder: Før- og eftermålinger bestående af - Observation (arbejdsgange, patientoplevelser, medarbejdere, tidsobservationer m.m.) - Kvalitative interviews (semistruktureret tilgang) - Spørgeskemaer til patienter - Spørgeskema til medarbejdere - Adgang til data omkring puls, medicin, blodtryk, strømstyrke