Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB

Transkript

1 Januar 2004 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

2

3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven Januar 2004

4

5 Indhold Side Resumé...1 Indledning AMVAB metoden AMVAB på årsregnskabsloven Metode Anvendelsesområder Konklusion Basismåling på årsregnskabsloven Budskaber i årsregnskabsloven Afgrænsning i forhold til anden regulering Administrative aktiviteter ved udarbejdelse af årsregnskab Omkostningsparametre Dataindsamling Standardisering af tidsforbrug Standardisering af tidsforbrug på budskaber Aktivitetsfordeling og omkostninger for B-virksomheder Aktivitetsfordeling og omkostninger for C-virksomheder Opskalering til samfundsniveau Frekvens af budskaber Årlige omkostninger på samfundsniveau Omkostningerne forbundet med de enkelte budskaber Bilag 1. Specifikation af basismålingen på årsregnskabs-loven Begreber og definitioner Omkostningsparametre Direkte lønomkostninger Overhead Dataindsamling Interview med virksomheder Interview med revisorer Vurdering af målingens resultater Følsomhedsanalyser Konklusion...79 Bilag 2. Tidsforbrug på budskaber i årsregnskabsloven Bilag 3. Frekvenser og afgrænsning i forhold til skattelovgivningen... 93

6

7 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 1

8 2 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

9 Resumé Den nuværende regering har, som ambition, at reducere de administrative byrder danske virksomheder pålægges som følge af offentlig regulering med 25 pct. frem til år For løbende at vurdere, hvorvidt dette mål bliver indfriet, er det nødvendigt at overvåge udviklingen i de administrative byrder. Til dette formål har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen testet en ny metode til måling af administrative byrder, der tager udgangspunkt i de administrative aktiviteter, virksomheder udfører for at opfylde informationsforpligtigelser over for offentlige myndigheder. Metoden har siden 1994 været anvendt i Holland til overvågning af udviklingen i de administrative byrder og til konsekvensberegninger af regelændringer. I Danmark har metoden fået betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomheders Administrative Byrder). Testen af metoden er gennemført på årsregnskabsloven i perioden november 2002 til november 2003 af PLS RAMBØLL Management A/S og revisionsfirmaet Mortensen og Beierholm. Nedenfor opsummeres målingens hovedresultater. Virksomheder omfattet af Årsregnskabsloven Årsregnskabsloven indeholder forskellige krav til omfang og indhold af årsregnskaberne for forskellige typer af virksomheder. Der opereres i årsregnskabsloven således med fem kategorier af virksomheder, jf. boks 1 nedenfor. Boks 1: Oversigt over årsregnskabslovens kategorisering af virksomheder A: Personligt ejede virksomheder B: Virksomheder, der opfylder mindst to ud af følgende tre betingelser: C-medium: Virksomheder, der ikke er B-virksomheder og opfylder mindst to ud af følgende tre betingelser: C-stor: Virksomheder, der opfylder mindst to ud af følgende tre betingelser: D: Børsnoterede og statslige aktieselskaber Under 50 ansatte Under 20 mio. kr. i balancesum Under 40 mio. kr. i nettoomsætning Under 250 ansatte Under 75 mio. i balancesum Under 150 mio. i nettoomsætning Over 250 ansatte Over 75 mio. i balancesum Over 150 mio. i nettoomsætning AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 3

10 A-virksomhederne er ikke omfattet af målingen, da de personligt ejede virksomheder ikke har pligt til at indsende et årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Årsregnskabet for denne gruppe af virksomheder skal kun opfylde kravene i loven, hvis regnskabet anvendes til andet end interne formål, f.eks. til banker eller leverandører. Der blev i 2003 indleveret ca regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskabernes fordeling på de forskellige kategorier af virksomheder er i forbindelse med den gennemførte måling estimeret ud fra en gennemgang af årsregnskaber, jf. tabellen nedenfor. Tabel 1: Estimeret antal B og C virksomheder på baggrund af stikprøve af årsregnskaber Fordeling i stikprøve (%) Estimeret antal virksomheder B virksomheder Mellemstore C virksomheder Store C I alt En betydelig del af B virksomhederne er selskaber med meget begrænset driftsaktivitet. Disse selskaber er typisk "små" holdingselskaber, hvis formål alene er ejerskab af et underliggende driftsselskab, komplementar anpartsselskaber og selskaber med en meget begrænset udlejningsaktivitet. Disse selskaber er udskilt som en særskilt kategori i målingen - benævnt "B - Finansielle og skattemæssige formål", jf. tabellen nedenfor. Tabel 2: B virksomheder fordelt efter formål Fordeling i stikprøve (%) Estimeret antal virksomheder B Erhvervsmæssige formål B Finansielle og skattemæssige formål I alt Afgrænsning til anden lovgivning Årsregnskabet er nært beslægtet med skattelovgivningen og bogføringsloven. Der er derfor foretaget en afgrænsning i forhold til disse reguleringer, således at de administrative byrder ikke medtages flere gange, f.eks. både som følge af krav i skattelovgivningen og årsregnskabsloven. 4 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

11 Der er foretaget følgende afgrænsning i forhold til bogføringsloven og skatteloven: Målingen af de administrative omkostninger forbundet med efterlevelse af kravene i årsregnskabsloven tager udgangspunkt i et ajourført bogholderi. Fordelingen i forhold til skatteloven er foretaget for hvert enkelt budskab under resultatopgørelse og balance og samlet for de øvrige hovedelementer i årsregnskabet. Betydningen af afgrænsningen i forhold til skattelovgivningen er opgjort i tabellen nedenfor. Totalt er det 13 pct. af de samlede omkostninger forbundet med udarbejdelse af årsregnskab, der er henført til skattelovgivningen. Tabel 3: Andel af samlede omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab, der henføres til skattelovgivningen Procent henført til skattelovgivningen Ledelsesberetning og ledelsespåtegning 33% Resultatopgørelsen 40% Aktiver 43% Passiver 34% Øvrige elementer 0% Total 13% Omkostninger i den enkelte virksomhed I målingen er der for hver selskabstype fastlagt en gennemsnitsomkostning, der er baseret på: En standardisering af tidsforbruget på de administrative aktiviteter, der skal gennemløbes for at efterleve kravene i årsregnskabsloven såvel internt i virksomheden som eksternt. De omkostninger, der er forbundet med det standardiserede tidsforbrug. Den frekvens, hvormed de enkelte budskaber optræder i regnskaberne AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 5

12 Tabellen nedenfor opsummerer de estimerede gennemsnitsomkostninger, hhv. i alt og efter afgrænsningen i forhold til skattelovgivningen Tabel 4: Gennemsnitlige omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab fordelt på kategori af virksomhed Omkostning I alt Omkostning ekskl. skat B Erhvervsmæssige formål B Finansielle og skattemæssige formål Mellemstore C virksomheder Store C Omkostninger på samfundsniveau De samlede omkostninger for danske virksomheder i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab efter kravene i årsregnskabsloven er i målingen opgjort til ca. 4,5 mia. kr., hvoraf 182 mio. kr. kan henføres til selskaber, der ikke er oprettet med erhvervsmæssige formål. I tabellen nedenfor er omkostningerne på samfundsniveau fordelt på regnskabets hovedelementer og på interne og eksterne omkostninger. Tabel 5: Samlede omkostninger (mio. kr.) ved aflæggelse af årsregnskab opgjort på hovedelementer Omkostninger som følge af krav i årsregnskabsloven pct. Interne omkostninger Eksterne omkostninger Ledelsesberetning 175 4, Anvendt regnskabspraksis 40 0, Resultatopgørelsen 336 7, Aktiver 308 7, Passiver 184 4, Pengestrømsopgørelse 13 0,3 3 9 Egenkapitalopgørelse 16 0, Hoved nøgletalsoversigt 5 0,1 1 3 Koncernregnskab / -forhold 20 0, Revisionspåtegning , I alt , B Finansielle og skattemæssige formål AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

13 Omkostningerne forbundet med revisionspåtegningen udgør mio. kr. eller ca. 75 pct. af selskabernes samlede udgifter ved årsregnskabsloven og er dermed den klart største post. Selve revisionshonoraret udgør mio. kr., svarende til 63 pct. af de samlede udgifter. Revisorerne har i stor udstrækning fået overdraget opgaven med at udarbejde årsregnskabet. Ca. halvdelen af de samlede udgifter - udover revisionspåtegningen - er således eksterne omkostninger. Fordelingen af de samlede omkostninger på administrative aktiviteter, med undtagelse af revisorens tid i forbindelse med den lovpligtige revision, er givet i tabellen nedenfor: Tabel 6: Fordeling af omkostninger i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskab (ekskl. honorar til lovpligtig revision) Budskab Samlede omkostninger fordelt på administrative aktiviteter (%) Informationsindsamling Vurdering Beregninger Beskrivelser, tekst Beskrivelser, tal Kontrol Korrektion Interne møder Eksterne møder Andet I alt Ledelsesberetning og påtegning 13% 24% 37% 6% 20% 100% Anv. regnskabspraksis 50% 50% 100% Resultatopgørelsen 17% 15% 24% 20% 15% 5% 4% 100% Aktiver 37% 15% 15% 15% 10% 5% 4% 100% Passiver 37% 15% 15% 15% 10% 5% 4% 100% Pengestrømsopgørelse 55% 25% 10% 10% 100% Egenkapitalopgørelse 49% 1% 49% 100% Hoved nøgletalsoversigt 35% 10% 30% 25% 100% Koncernregnskab 23% 10% 21% 10% 11% 20% 5% 100% Revisionspåtegning 20% 9% 4% 8% 8% 5% 45% 3% 100% Vægtet total 23% 14% 12% 5% 10% 9% 3% 2% 19% 3% 100% De største omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab er indsamling af information (23 pct.) og møder med revisor (19 pct.). Sidstnævnte er primært i forbindelse med revisorens besøg i virksomheden i forbindelse med den lovpligtige revision. Også vurderinger og beregninger tager en del tid, hhv. 14 og 12 pct. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 7

14 Omkostningerne forbundet med de enkelte budskaber De detaljerede resultater fra basismålingen er anvendt til at udarbejde en top 50 liste over de mest omkostningstunge budskaber i årsregnskabsloven for hhv. B og C virksomhederne. Der er alene tale om opgørelser af virksomhedernes omkostninger forbundet med de pågældende krav i lovgivningen. Hvorvidt det i praksis er muligt - eller hensigtsmæssigt - at ændre på kravene i de enkelte budskaber, er der ikke taget stilling til. Er kravene f.eks. en konsekvens af EU-lovgivning, er det således mere kompliceret at ændre regelsættet end, hvis der er tale om nationale regler. Den detaljerede opgørelse af omkostningerne viser, at kravet om lovpligtig revision skaber de højeste administrative byrder i såvel B som C virksomhederne, jf. også tabellen ovenfor. For de øvrige budskaber viser opgørelsen: Stort set alle virksomheder opfylder budskabet om opgørelse af Tilgodehavender og igangværende arbejder. Da der bruges forholdsvis meget tid internt i virksomheden og eksternt hos revisoren, er omkostningerne forbundet med dette budskab på samfundsniveau det højeste (120 mio. kr.), bortset fra den lovpligtige revision. Underskrift og datering i forbindelse med Ledelsesberetningen er forbundet med relativt høje omkostninger for både B og C virksomheder. Omkostningerne omfatter den tid, virksomhedens ledelse bruger på at gennemlæse og godkende regnskabet, holde møde med revisoren, samt tid på et årligt bestyrelsesmøde for godkendelse af regnskabet. På samfundsniveau giver dette omkostninger på i alt 96 mio. kr. C virksomhederne har forholdsvis store omkostninger forbundet med udarbejdelse af koncernregnskab. Det er kun ca. en tredjedel af C virksomhederne, der udarbejder koncernregnskab, men budskabet skaber de sjette højeste byrder på samfundsniveau for gruppen af C virksomheder (13 mio. kr.). 8 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

15 Vurdering af metoden På baggrund af erfaringerne fra den gennemførte måling forekommer AMVAB på centrale punkter at være et godt redskab i arbejdet med at sænke erhvervslivets administrative byrder: Metoden fokuserer på de administrative byrder, der direkte skyldes indholdet i reguleringen, og som politikere og embedsmænd med rimelighed kan stilles til ansvar for. Metoden giver et detaljeret indblik i de administrative aktiviteter, virksomhederne udfører som følge af offentlig regulering. Det er dermed muligt at identificere områder i reguleringen, der er særligt byrdefulde for virksomhederne at efterleve, hvilket giver grundlag for kvalificerede og konkrete forslag til regelforenkling. Med udgangspunkt i basismålingerne kan de administrative konsekvenser for erhvervslivet af regelændringer estimeres, inden lovforslaget er endeligt udarbejdet. Dette giver politikere og embedsmænd mulighed for at reagere på uhensigtsmæssige konsekvenser af regelændringer tidligt i det lovforberedende arbejde. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 9

16 10 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

17 Indledning Den nuværende regering har, som ambition, at reducere de administrative byrder, danske virksomheder pålægges som følge af offentlig regulering, med 25 pct. frem til år For løbende at vurdere, hvorvidt dette mål bliver indfriet, er det nødvendigt at overvåge udviklingen i de administrative byrder. I Danmark anvendes Økonomi- og Erhvervsministeriets Test- og Fokuspaneler til vurdering af de administrative konsekvenser af ny regulering, mens de samlede administrative byrder erhvervslivet er pålagt årligt måles i de såkaldte Modelvirksomheder. Begge metoder er baseret på statistiske analyser af data indsamlet gennem spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. Resultaterne af disse undersøgelser er behæftet med en vis usikkerhed, der dels kan henføres til statistisk usikkerhed, og dels til, at virksomhederne har vanskeligt ved at isolere omkostningerne, der skyldes administrative byrder fra deres samlede administrationsomkostninger. I et forsøg på at måle byrderne med større præcision har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besluttet at teste en alternativ målemetode. Metoden er inspireret af det hollandske Mistral projekt 1. Tilgangen i denne metode er at dekomponere et reguleringsområde i en række budskaber, som virksomhederne er forpligtiget til at opfylde. For at opfylde budskaberne gennemfører virksomhederne en række administrative aktiviteter, der er forbundet med omkostninger. Opdelingen af et reguleringsområde i budskaber og aktiviteter baseres på en nøje gennemgang af love og bekendtgørelser. Data om virksomhedernes aktiviteter indsamles gennem dybdegående interview med virksomheder. Efterfølgende normeres omkostningerne forbundet med opfyldelse af hvert budskab af eksperter, der har praktiske erfaringer med at udføre disse aktiviteter, f.eks. revisorer. Gennem aggregering kan de samlede omkostninger på det pågældende reguleringsområde derefter estimeres. 1 Se Draft Guide line measuring administrative burdens, Andrè Nijsen m.fl., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2002, for en nærmere beskrivelse af Mistral projektet. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 11

18 Testen af metoden er gennemført af PLS RAMBØLL Management A/S og revisionsfirmaet Mortensen og Beierholm i fællesskab på årsregnskabsloven i perioden november 2002 til november Med nærværende rapport afrapporteres resultaterne fra denne test. Rapporten indeholder udover denne indledning tre kapitler: I kapitel 1 præsenteres metoden, der i Danmark har fået betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhederne Administrative Byrder). Kapitlet indeholder en samlet oversigt over AMVAB metoden og dens anvendelsesområder. På baggrund af erfaringerne fra nærværende projekt konkluderes der på metodens egnethed til måling af administrative byrder samt som redskab i arbejdet med regelforenkling i Danmark. Kapitel 2 omhandler den gennemførte måling på årsregnskabsloven. Dekomponering og afgrænsning af loven i forhold til budskaber, aktiviteter og omkostninger beskrives. Derefter præsenteres målingen af virksomhedernes aktiviteter og dertil hørende omkostninger, og i kapitlets sidste afsnit opskaleres resultaterne til samfundsniveau. I kapitel 3 beregnes omkostningerne forbundet med de enkelte budskaber, som virksomhederne skal opfylde som følge af krav i årsregnskabsloven. Bilag 1 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af målingen, herunder anvendte begreber og definitioner, beskrivelse af dataindsamlingen blandt virksomheder og eksperter og fastlæggelsen af omkostningsparametre på de administrative aktiviteter, der udføres ved udarbejdelse af årsregnskab. Bilag 2 indeholder en detaljeret oversigt over virksomhedernes tidsforbrug på de enkelte budskaber i årsregnskabsloven, og bilag 3 indeholder en oversigt over hyppigheden, hvormed de enkelte budskaber indberettes samt den anvendte afgrænsning i forhold til skattelovgivningen. 12 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

19 1. AMVAB metoden AMVAB metoden, der testes i nærværende projekt, er inspireret af den hollandske Mistral-model. Modellen er i overordnede træk baseret på, at love og bekendtgørelser kan indeholde informationsforpligtigelser, der indebærer, at virksomhederne skal levere en række budskaber til offentlige myndigheder. Budskaberne frembringes gennem udførelse af administrative aktiviteter, der er forbundet med omkostninger for virksomhederne. Nedenstående figur illustrerer sammenhængen mellem informationskravene på et givent reguleringsområde og virksomhedernes omkostninger. Figur 1.1: Oversigt over AMVAB modellen Reguleringsområde Informationsforpligtigelse 1 Budskab 1 Budskab 2 Aktivitet 1 Aktivitet 2 -Tid - Timeløn - Overhead - Outsourcing Informationsforpligtigelse 2 Budskab n Aktivitet n Informationsforpligtigelse n Den grundlæggende idé i modellen er, at tidsforbruget forbundet med de administrative aktiviteter standardiseres for en normalt effektiv virksomhed i en basismåling. Standardiseringen af aktiviteterne foretages på baggrund af dybdegående interview med virksomheder og eksperter på det pågældende reguleringsområde. Den normalt effektive virksomheds samlede omkostninger ved opfyldelse af de enkelte budskaber kan derefter beregnes ud fra timeomkostningen på det interne tidsforbrug, der er timeløn plus overhead samt udgiften ved outsourcing af administrative aktiviteter. Disse omkostninger fastsættes på baggrund af eksisterende, statistiske kilder og ud fra interviewene med virksomheder og eksperter. Basismålingerne gennemføres på alle reguleringsområder, der pålægger erhvervslivet væsentlige informationsforpligtigelser. De samlede administrative byrder kan derefter AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 13

20 estimeres ved aggregering over de gennemførte basismålinger. For at følge udviklingen i byrderne opdateres basismålingerne jævnligt i forhold til gennemførte regelændringer, udviklingen i virksomhedernes omkostninger mv. Den nødvendige information til opdateringen indhentes fra centrale registre og statistiske kilder, dvs. virksomhederne kontaktes kun i forbindelse med basismålingerne. Basismålingerne på de forskellige reguleringsområder gennemføres efter samme model, således at informationen om virksomhedernes tidsforbrug på forskellige administrative aktiviteter, omkostningerne for forskellige typer af virksomheder, prisen på outsourcing af administrative opgaver mv. er sammenlignelige på tværs af reguleringsområder. I Holland er data fra basismålingerne samlet i én database. Der er derved etableret et omfattende datagrundlag til analyser af konsekvenserne af regelændringer, og andre offentlige initiativer, der påvirker det administrative arbejde i virksomhederne AMVAB på årsregnskabsloven AMVAB metoden er testet gennem en basismåling på årsregnskabsloven gennemført i perioden november 2002 til november Erfaringerne fra denne måling opsummeres i det følgende i forhold til metode og anvendelsesområder Metode Perspektivet i AMVAB adskiller sig fra metoderne, der anvendes af Økonomi- og Erhvervsministeriet i dag ved, at der i højere grad fokuseres på de administrative konsekvenser, som politikerne er ansvarlige for, dvs. på reguleringens indhold. Dette kommer til udtryk i definitionen af administrative byrder og i enhedsniveauet, der anvendes i de forskellige metoder: Definition af administrative byrder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen definerer i dag byrderne, som de administrative opgaver virksomhederne alene udfører som følge af krav fra offentlige myndigheder, og som de ikke ville have udført, hvis der ikke var regulering herom. I AMVAB defineres de administrative byrder som virksomhedernes omkostninger ved at efterleve informationsforpligtigelser over for offentlige myndigheder, uanset om virksomhederne ville have udført arbejdet alligevel. Hvis en informationsforpligtigelse ophæves i lovgivningen, vil det medføre en reduktion i virksomhedernes administrative byrder, jf. AMVAB definitionen. Med den eksisterende definition vil konsekvensen afhænge af, hvorvidt virksomheden fortsætter med at udføre det samme administrative arbejde eller ej. Tilsvarende vil et krav om opfyldelse af en ny informationsforpligtigelse betyde 14 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

21 en stigning i de administrative byrder, jf. AMVAB definitionen, mens konsekvensen med den eksisterende definition vil afhænge af, om virksomhederne i forvejen udfører det administrative arbejde, der er nødvendigt for at opfylde forpligtigelsen. Forskellen i definitionen har vist sig specielt relevant på årsregnskabsloven. Mange af de interviewede virksomheder har således angivet, at de ville udarbejde et årsregnskab, selvom det ikke var et krav i lovgivningen. Men der er forskel på, hvilke aktiviteter, virksomhederne vurderer at ville udføre, og hvor mange ressourcer, de ville bruge på dem. Virksomheder, der i øvrigt er ens, vurderer derfor de administrative byrder efter den eksisterende definition forskelligt Definitionen der anvendes i dag indebærer, at virksomhederne i målingen af byrderne skal skønne over omkostningerne, der, samlet set, er forbundet med løsning af administrative opgaver samt, hvor stor en andel af disse omkostninger, der alene udføres som følge af krav i lovgivningen. I AMVAB skal virksomhederne alene skønne over tidsforbruget forbundet med løsning af de administrative opgaver. I de interview der er gennemført i forbindelse med målingen på årsregnskabsloven, har dette vist sig at være en fordel, da virksomhederne med forholdsvis stor sikkerhed er i stand til at vurdere omfanget af det samlede administrative arbejde. Den usikkerhed, der er forbundet med virksomhedernes skøn over andelen af dette arbejde, der er byrder, er dermed elimineret. Enhedsniveau I de eksisterende metoder er enhedsniveauet den enkelte virksomhed, mens det i AMVAB er den enkelte lovgivning. Forskellen afspejler, at det er lovgivningen, der er politikernes ansvar, ikke hvordan den enkelte virksomhed tilrettelægger og løser de administrative opgaver, den er pålagt. De administrative byrder estimeres således for en normalt effektiv virksomhed i forhold til lovgivningen, hvor der ikke tages hensyn til, at nogle virksomheder tilrettelægger deres administrative arbejde uhensigtsmæssigt og dermed har høje administrative omkostninger. Omvendt tages der heller ikke hensyn til, at nogle virksomheder er mere effektive end den normalt effektive virksomhed. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 15

22 Den normalt effektive virksomhed defineres inden for forskellige segmenter, der som udgangspunkt er fastlagt i forhold til lovgivningens krav. Lovgivningen kan for eksempel stille forskellige krav til detaljeringen i den information, der skal leveres eller til hyppigheden, hvormed informationen skal indberettes. I metoderne der anvendes i dag, foretages der ingen segmentering i forhold til lovgivningen, men det sikres, at de virksomheder, der deltager i målingerne, er repræsentative for dansk erhvervsliv i forhold til størrelse og branchetilhørsforhold. Forudsætningen for, at tidsforbruget på administrative aktiviteter kan standardiseres for en normalt effektiv virksomhed kan forekomme vanskelig at håndtere i praksis, da der er stor forskel på tilrettelæggelsen af det administrative arbejde mellem virksomhederne. Men erfaringerne fra målingen på årsregnskabet har vist, at forskellene i virksomhedernes håndtering mindskes, når målingen afgrænses til et enkelt reguleringsområde og opgøres for de enkelte budskaber i reguleringen. Forskellene i virksomhedernes samlede tidsforbrug ved udarbejdelse af årsregnskabet forklares således i højere grad af forskelle i de budskaber, virksomhederne skal opfylde end af forskellig håndtering. De større virksomheder har dog ofte investeret i mere avancerede bogholderisystemer, der betyder, at de kan løse de administrative opgaver i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet mere effektivt. Dette tages der højde for i målingen på årsregnskabet, da lovens kategorisering af virksomhederne netop er baseret på virksomhedernes størrelse. Ved basismålinger på andre reguleringsområder skal det dog overvejes, hvorvidt den normalt effektive virksomhed, udover lovgivningens krav, også skal defineres i forhold til IT-understøttelsen af det administrative arbejde Anvendelsesområder I AMVAB estimeres de administrative byrder på et detaljeret niveau gennem en kortlægning af de administrative aktiviteter, virksomheder skal udføre for at efterleve kravene i reguleringen. Resultaterne kan dermed anvendes til en række formål: Løbende at overvåge udviklingen i de administrative byrder Vurdere konsekvenser af regelændringer Identificere krav i lovgivningen, der er særligt omkostningskrævende for virksomhederne at efterleve og dermed pege på forslag til regelforenkling Identificere bedste praksis i virksomhedernes håndtering af kravene fra offentlige myndigheder 16 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

23 Fremkomme med forslag til en mere hensigtsmæssig administration af lovgivningen hos offentlige myndigheder, f.eks. gennem digitalisering. I det følgende uddybes disse muligheder på baggrund af erfaringerne fra basismålingen. Udviklingen i de administrative byrder I AMVAB gennemføres basismålinger af virksomhedernes administrative omkostninger på de vigtigste reguleringsområder. Basismålingerne kan derefter opdateres over en årrække og dermed give politikere og andre beslutningstagere mulighed for at overvåge udviklingen i de administrative byrder. Opdateringen af basismålingerne sker ved ændringer i regelsættet samt ud fra strukturelle ændringer i antallet af virksomheder og i virksomhedernes administrative omkostninger. Den nødvendige information om udviklingen i disse faktorer kan typisk indsamles fra statistiske kilder samt ved en gennemgang af lovgivningen. Over tid kan der også ske ændringer i det offentliges håndtering af love og regler, f.eks. gennem digital forvaltning og i virksomhedernes håndtering af det administrative arbejde, f.eks. teknologisk udvikling. Betydningen af disse faktorer kan typisk ikke bestemmes alene på baggrund af basismålingerne, men skal vurderes i ad hoc undersøgelser, hvor der f.eks. gennemføres interview med et mindre antal virksomheder og eksperter. Økonomi- og Erhvervsministeriet anvender i dag Modelvirksomhederne til overvågning af udviklingen i de administrative byrder. Modelvirksomhederne er en årlig telefoninterviewundersøgelse blandt repræsentativt udvalgte virksomheder, der spørges dels om omfanget af de samlede administrative byrder og dels om byrderne på de største reguleringsområder. Der indsamles endvidere data om virksomhedernes håndtering af byrderne, herunder hvor stor en del af de administrative opgaver, der er outsourcet til eksempelvis lønservicebureauer og revisorer. De samlede administrative byrder estimeres i Modelvirksomhederne som gennemsnittet over virksomhedernes skøn over de administrative omkostninger. I AMVAB estimeres tidsforbruget på administrative aktiviteter på baggrund af dybdegående interview med et mindre antal virksomheder. Efterfølgende standardiseres tidsforbrug og omkostninger af eksperter. Hvilken af de to metoder, der giver det mest præcise estimat af de samlede administrative byrder kan ikke afgøres på baggrund af det empiriske grundlag, der er etableret i forbindelse med basismålingen på årsregnskabsloven. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 17

24 Men det vurderes, at AMVAB sikrer en højere grad af konsistens i de administrative omkostninger, der estimeres for virksomheder underlagt den samme regulering: Afgrænsningen af byrderne på et reguleringsområde er i Modelvirksomhederne baseret på virksomhedernes egne skøn. I AMVAB foretages afgrænsningen af eksperter på det pågældende reguleringsområde, der ofte kan foretage en mere velunderbygget afgrænsning af indholdet i lovgivningen og i forhold til andre reguleringsområder. Basismålingen viste således, at der i højere grad er enighed om afgrænsningen i forhold til bl.a. bogføring og skattelovgivning blandt eksperterne, i dette tilfælde revisorer, end blandt virksomhederne. I et regelforenklingsperspektiv er det vores vurdering, at AMVAB er en mere hensigtsmæssig metode til overvågning af udviklingen i byrderne over tid end Modelvirksomhederne. Byrderne kan i Modelvirksomheder således ændres over tid som følge af ændringer i virksomhedernes håndtering, f.eks. effektivisering af administrationen gennem digitalisering eller opkvalificering af medarbejderne. I begge tilfælde kan det forventes, at byrderne falder, selvom den regulering, virksomhederne er underlagt er uændret, eller er blevet mere omfattende. Vurdering af konsekvenser af regelændringer Konsekvensvurderinger af regelændringer sker i AMVAB gennem en kortlægning af, hvilke administrative aktiviteter i virksomhederne, der påvirkes af ændringen. Hvis det for eksempel overvejes at friholde en gruppe virksomheder fra opfyldelse af et budskab, kan konsekvenserne beregnes ud fra omkostningerne forbundet med de aktiviteter, der udføres for at opfylde budskabet samt antallet af virksomheder, der friholdes fra budskabet.. I basismålingerne estimeres omkostningerne for en normalt effektiv virksomhed i et normalt år. Målingen omfatter ikke information om, hvilke omkostninger der er forbundet med tilpasning af administrationen til nye krav. Omstillingsomkostningerne ved lovændringer kan derfor ikke direkte estimeres ud fra basismålingerne. På baggrund af sammenligninger med omkostningerne forbundet med forskellige typer af administrative aktiviteter på forskellige reguleringsområder er det i nogle tilfælde muligt at estimere omstillingsomkostningerne. Alternativt skal omstillingsomkostningerne vurderes i en selvstændig undersøgelse. 18 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

25 Økonomi- og Erhvervsministeriet anvender i dag Test- og Fokuspanelerne til vurdering af de administrative konsekvenser af nye love og regler. Undersøgelserne gennemføres som interview med minimum 70 virksomheder i Fokuspanelerne og ca. 300 i Testpanelerne, der forventes berørt af regelændringerne. Virksomhederne bliver bedt om at vurdere såvel omstillingsomkostningerne forbundet med de nye love og regler samt de løbende omkostninger, de forventer, efter administrationen er tilpasset de nye krav. På baggrund af den gennemførte måling på årsregnskabsloven er det vores vurdering, at AMVAB metoden giver et forholdsvist sikkert estimat af de administrative konsekvenser for så vidt angår de løbende omkostninger. Dette skyldes detaljeringsniveauet i målingen, hvor omkostningerne er estimeret for budskaber og aktiviteter og effekten af selv mindre ændringer dermed kan beregnes. I forhold til Test-. Og Fokuspanelerne forekommer konsekvensberegningerne i AMVAB endvidere at være mere præcise, da der sikres en ensartet opgørelse af konsekvenserne for virksomheder underlagt samme regulering. Basismålingen på årsregnskabsloven kan ikke umiddelbart anvendes til at vurdere omstillingsomkostningerne forbundet med regelændringer, da kun få af de interviewede virksomheder har været i stand til at skønne over denne type omkostninger i målingen. Forslag til regelforenkling Som beskrevet ovenfor giver basismålingerne et detaljeret indblik i, hvilke administrative aktiviteter virksomhederne gennemfører på de enkelte reguleringsområder og de dertil hørende omkostninger. Målingerne peger derfor også på, hvilke krav i lovgivningen, der medfører de største omkostninger for virksomhederne, og som det vil have størst effekt at ændre. Basismålingerne kan derfor være et effektivt redskab til regelforenkling. Konsekvenserne af regelændringer estimeres i dag i Test- og Fokuspanelerne. Panelerne gennemføres i forbindelse med nye lovforslag og giver derfor ikke et samlet overblik over byrderne på et givent reguleringsområde. I Modelvirksomhederne opgøres byrderne særskilt på de vigtigste reguleringsområder. På baggrund af Modelvirksomhederne er det således muligt at udpege, hvilke reguleringsområder, der pålægger virksomhederne de største byrder, men ikke nærmere at afdække, hvilke elementer i reguleringen, der skaber byrderne. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 19

26 I basismålingen på årsregnskabsloven er der identificeret og sat omkostninger på 10 forskellige administrative aktiviteter, virksomhederne udfører i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet og knapt 100 budskaber, som virksomhederne i varierende omfang er forpligtiget til at opfylde. Resultaterne fra målingen viser, hvor de største lettelser af virksomhedernes administrative byrder, forbundet med udarbejdelse af årsregnskab, kan findes, og hvor ændringer i lovgivningen kun vil have begrænset effekt. På baggrund af basismålingen på årsregnskabsloven vurderes AMVAB derfor som et velegnet redskab til frembringelse af forslag til regelforenkling. Bedste praksis Data indsamles i AMVAB modellen gennem dybdegående interview med virksomheder, hvor der tages udgangspunkt i tilrettelæggelsen af det administrative arbejde i den enkelte virksomheder. Dette giver potentielt mulighed for at identificere bedste praksis i virksomhedernes håndtering af informationsforpligtigelser over for offentlige myndigheder. Da omkostningerne estimeres for den normalt effektive virksomhed i basismålingerne er det dog ikke muligt over tid at vurdere udviklingen i de administrative byrder i de mest effektive virksomheder. I basismålingen på årsregnskabet er der søgt efter bedste praksis i de indsamlede data. Der er dog ikke fremkommet eksempler, der umiddelbart kan fremhæves. En del af forklaringen er, at målingen er gennemført på årsregnskabsloven, hvor størsteparten af virksomhederne har outsourcet det administrative arbejde til revisoren. Arbejdet internt i virksomheden er dermed begrænset til informationsindsamling og møder med revisoren. En anden forklaring er, at revisorerne er involveret i årsregnskabet i alle virksomheder i forbindelse med den lovpligtige revision. Gennem denne kontakt sker der en høj grad af vidensdeling omkring regnskabsudarbejdelsen på tværs af virksomheder. Selvom årsregnskabsområdet er et af de mest komplekse reguleringsområder, betyder dette, at den overordnede tilrettelæggelse af det administrative arbejde i virksomhederne er forholdsvis ens. Offentlig myndigheders håndtering af love og regler AMVAB tager udgangspunkt i de administrative aktiviteter, virksomhederne skal udføre for at opfylde informationsforpligtigelser i lovgivningen. Det er således muligt at identificere særligt omkostningskrævende aktiviteter i virksomhederne, hvilket kan give input til, hvordan den offentlige administration af love og regler kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. 20 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

27 I basismålingen på årsregnskabet er der ikke fremkommet forslag, eller afdækket områder, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der administrerer årsregnskabsloven, med fordel kan tilrettelægge administrationen mere hensigtsmæssigt med henblik på at reducere virksomhedernes administrative byrder. Dette kan skyldes, at kontakten mellem myndighed og virksomhed i forbindelse med årsregnskabet er begrænset, da virksomhederne kun én gang årligt skal indsende årsregnskabet Konklusion AMVAB metoden har, som beskrevet ovenfor, en række unikke anvendelsesmuligheder. Hvorvidt det er muligt i praksis at gennemføre basismålingerne med en sikkerhed og på et detaljeringsniveau, der er tilstrækkeligt højt til, at disse muligheder kan udnyttes, er testet gennem en basismåling på årsregnskabsloven. Det er valgt at gennemføre testen på årsregnskabsloven, da denne udgør et af de mest komplekse områder af erhvervsreguleringen, og metoden dermed udfordres mest muligt. Kompleksiteten skyldes dels, at budskaberne, der skal leveres i årsregnskabet, i stort omfang er integreret i virksomhedernes interne bogholderisystemer og dels, at lovgivningen indeholder mange budskaber, virksomhederne skal opfylde. På baggrund af den gennemførte måling er det samlet set vores vurdering, at metoden frembringer et realistisk billede af de administrative omkostninger, virksomhederne pålægges som følge af kravene i årsregnskabsloven. De mest byrdefulde budskaber og aktiviteter er identificeret, og forskellene i omkostningerne for forskellige typer af virksomheder er afdækket. Målingen kan derfor anvendes til vurdering af konsekvenserne af regelændringer i årsregnskabsloven samt, gennem opdateringer, til overvågning af udviklingen i byrderne på dette reguleringsområde. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 21

28 Den aktivitetsbaserede tilgang til måling af virksomhedernes administrative byrder forekommer på centrale punkter at være et godt redskab i arbejdet med at sænke erhvervslivets administrative byrder: Metoden fokuserer på de administrative byrder, der direkte skyldes indholdet i reguleringen, og som politikere og embedsmænd med rimelighed kan stilles til ansvar for. Forskelle i virksomhedernes tilrettelæggelse og håndtering af det administrative arbejde påvirker således ikke opgørelsen af byrderne. Specielt i forhold til overvågning af udviklingen i de administrative byrder er dette en styrke, da byrderne opgjort med AMVAB primært vil ændres som følge af ændringer i reguleringen. Metoden giver et detaljeret indblik i de administrative aktiviteter, virksomhederne udfører som følge af offentlig regulering. Det er dermed muligt at identificere områder i reguleringen, der er særligt byrdefulde for virksomhederne at efterleve, hvilket giver grundlag for kvalificerede og konkrete forslag til regelforenkling. Med udgangspunkt i basismålingerne kan de administrative konsekvenser for erhvervslivet af regelændringer estimeres inden lovforslaget er endeligt udarbejdet. Dette giver politikere og embedsmænd mulighed for at reagere på uhensigtsmæssige konsekvenser af regelændringer tidligt i det lovforberedende arbejde. De hollandske erfaringer med en aktivitetsbaseret tilgang til måling af administrative byrder viser, at det, efter gennemførelse af basismålinger på flere reguleringsområder, er muligt at opbygge en dækkende database over administrative aktiviteter med dertil hørende omkostninger. Informationen i denne database vil være et værdifuldt redskab til vurdering af såvel nye lovforslag som ændringer i offentlige myndigheders administration af den eksisterende regulering, f.eks. gennem digitalisering. Det er derfor vores anbefaling, at der arbejdes videre med AMVAB metoden. Det forekommer i den forbindelse som et fornuftigt næste skridt at gennemføre en basismåling på skattelovgivningen. Skattelovgivningen er, som årsregnskabsloven, et af de mest byrdefulde reguleringsområder, danske virksomheder er underlagt. Den tætte relation mellem skattelovgivningen og årsregnskabsloven betyder samtidig, at der i stort omfang kan trækkes på erfaringerne fra nærværende projekt. 22 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

29 2. Basismåling på årsregnskabsloven AMVAB metoden er i nærværende projekt anvendt til en basismåling på årsregnskabsloven. Den generelle model fra figur 1.1 til beskrivelse af sammenhængen mellem informationskravene på et reguleringsområde og virksomhedernes omkostninger er illustreret for årsregnskabsloven i figuren nedenfor: Figur 2.1: AMVAB modellen på årsregnskabsloven Årsregnskabsloven Indsendelse af revideret årsregnskab Ledelses beretning og - påtegning Anvendt Regnskabspraksis Informationsindsamling Vurdering - Tid - Timeløn - Overhead - Regnskabsassistance - Lovpligtig revision Resultat opgørelsen Beregning Aktiver Beskrivelser, tekst Passiver Korrektion Egenkapital opgørelse Talopstilling Kontrol Koncernregnskab Revisionspåtegning Interne møder Eksterne Møder Andet AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 23

30 I praksis indeholder en basismåling i AMVAB følgende elementer: 1. Kortlægning af lovgivningen i forhold til i. Informationsforpligtigelser og budskaber ii. Fastlæggelse af administrative aktiviteter iii. Afgrænsning i forhold til anden lovgivning 2. Fastsættelse af omkostningsparametre på i. Timelønninger ii. Overhead iii. Outsourcing 3. Dybdegående interview med virksomheder omkring tidsforbrug på administrative aktiviteter 4. Standardisering af tidsforbrug på administrative aktiviteter for normalt effektive virksomheder 5. Opskalering af omkostningerne for til samfundsniveau. I de følgende afsnit præsenteres resultaterne fra basismålingen på årsregnskabsloven under disse fem overskrifter. Rapportens bilag 1 indeholder en mere detaljeret gennemgang af den gennemførte måling Budskaber i årsregnskabsloven Administrative byrder er i AMVAB defineret som omkostninger for virksomhederne forbundet med at opfylde informationsforpligtigelser overfor offentlige myndigheder. I forbindelse med årsregnskabsloven er der tale om én informationsforpligtigelse, som virksomhederne skal opfylde én gang om året, nemlig indsendelse af et årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Informationsforpligtigelsen i forbindelse med årsregnskabsloven opfyldes gennem en række budskaber, som virksomhederne skal levere i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab. Omfang og indhold af budskaberne er forskellige for forskellige typer af virksomheder. Der opereres i årsregnskabsloven således med fem kategorier af virksomheder, jf. boks AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

31 Boks 2.1: Oversigt over årsregnskabslovens kategorisering af virksomheder A: Personligt ejede virksomheder B: Virksomheder, der opfylder mindst to ud Under 50 ansatte af følgende tre betingelser: Under 20 mio. kr. i balancesum Under 40 mio. kr. i nettoomsætning C-medium: Virksomheder, der ikke er B- Under 250 ansatte virksomheder og opfylder mindst to ud af Under 75 mio. i balancesum følgende tre betingelser: Under 150 mio. i nettoomsætning C-stor: Virksomheder, der opfylder mindst to ud Over 250 ansatte af følgende tre betingelser: Over 75 mio. i balancesum Over 150 mio. i nettoomsætning D: Børsnoterede og statslige aktieselskaber A-virksomhederne er ikke omfattet af nærværende måling, da de personligt ejede virksomheder ikke har pligt til at indsende et årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Årsregnskabet for denne gruppe af virksomheder skal kun opfylde kravene i loven, hvis regnskabet anvendes til andet end interne formål, f.eks. til banker eller leverandører. For A-virksomhederne er det således ikke et lovkrav, at der udarbejdes årsregnskab. Hovedparten af de forpligtigelser, som D virksomhederne skal opfylde, er de samme som de store C virksomheder skal opfylde. For ikke at komplicere basismålingen unødigt, er det valgt ikke at opgøre byrderne for gruppen af D virksomheder separat, men at inkludere dem i opskaleringen af omkostningerne for de store C virksomheder. De statsautoriserede revisorer, der er tilknyttet projektet, har, på baggrund af en gennemgang af love, bekendtgørelser og vejledninger, der relaterer sig til årsregnskabsloven, identificeret budskaberne, som B og C-virksomhederne skal opfylde. Budskaberne er grupperet i forhold til følgende hovedelementer i regnskabet: Ledelsesberetning og ledelsespåtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Aktiver Passiver Pengestrømsopgørelse (Kun C) Egenkapitalopgørelse Hoved nøgletalsoversigt (Kun C) Koncernregnskab og oplysninger om koncernforhold Revisionspåtegning. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 25

32 Regnskaber fra C og D virksomhederne skal indeholde alle hovedelementer, mens B- virksomhederne er fritaget fra kravet om at udarbejde Pengestrømsopgørelse og Hoved nøgletalsoversigt. Hovedelementerne indeholder en række budskaber, som virksomhederne skal opfylde, hvis de er relevante for den pågældende virksomhed. Som et eksempel er budskaberne i forbindelse med Passiver præsenteret i tabellen nedenfor. Bilag 2 indeholder den komplette liste af budskaber, der er udarbejdet i forbindelse med målingen. For hvert budskab er der i tabellen angivet B, C eller CS, hvilket dækker over, hvilke kategorier af virksomheder, der er forpligtiget til at opfylde det givne budskab. Store C virksomheder skal således opfylde alle budskaber, C mellem virksomhederne er fritaget fra kravet om Detaljerede segmentoplysninger - sum af anlægsaktiver og forpligtelser pr. hovedaktivitet, mens B-virksomhederne yderligere er fritaget fra kravet om Forklaring af hensatte forpligtelser, Gæld der forfalder > 5 år efter balancetidspunktet, specificeret pr. gældsforpligtelse samt Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseserklæringer fra kreditorer Budskaber relateret til opgørelse af Passiver Passiver Egenkapital Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun aktieselskaber) Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v. Oplysninger om egne aktier Hensatte forpligtelser Forklaring af hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet Gæld der forfalder > 5 år efter balancetidspunktet, specificeret pr. gældsforpligtelse Kortfristede gældsforpligtelser Sammenligningstal for balancens poster inkl. noter Oplysning om karakteren og værdien af eventuelforpligtelser, specificeret pr. kategori Detaljerede segmentoplysninger - sum af anlægsaktiver og forpligtelser pr. hovedaktivitet Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseserklæringer fra kreditorer B B B B B C B B C B B B CS C 26 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

33 Som nævnt er der alene krav om opfyldelse af budskaber, såfremt disse er relevante for virksomheden. Har virksomheden f.eks. ingen langfristede gældsforpligtigelser, er der ikke krav om opfyldelse af dette budskab. Der kan således være stor forskel på, hvor omfattende opgørelsen af passiver er for forskellige virksomheder inden for samme kategori. Dette skal der tages hensyn til i opregningen af målingens resultater, hvilket beskrives nærmere i afsnit 2.7. Revisionspåtegning dækker over det administrative arbejde i virksomhederne i forbindelse med den lovpligtige revision. Dette er bl.a. indsamling af information og møder med revisoren i forbindelse med løbende revision og statusrevision. Dekomponeringen af årsregnskabsloven er totaldækkende for kategorierne af B og C virksomheder med undtagelse af følgende to områder: Oplysningsforpligtelser i forbindelse med fusionsregnskaber m.v. Undtagelseserklæringer for interessent- og kommanditselskaber, der ikke indsender årsregnskab. Fusionsregnskaber er en konsekvens af en beslutning om sammenlægning af to eller flere virksomheder. Det er derfor en byrde, der ikke er tilbagevendende, men alene opstår i forbindelse med beslutningen om virksomhedssammenlægninger. Da det er vanskeligt at indsamle data om denne særlige type af oplysningsforpligtigelser, er fusionsregnskaber ikke omfattet af målingen. Budskaberne i forbindelse med anvendelse af undtagelseserklæringerne består i en meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at virksomheden anvender undtagelsesbestemmelserne og derfor ikke aflægger årsregnskab. Det administrative arbejde er dermed begrænset, og da det samtidig må antages, at det kun er få virksomheder, der anvender denne mulighed, er de samlede administrative byrder ubetydelige. Som nævnt behandles D virksomhederne ikke som en separat gruppe af virksomheder i målingen, men er i opskaleringen til samfundsniveau inkluderet i gruppen af store C virksomheder. Da fondsbørsen kræver, at regnskabet for D virksomheder. som minimum. skal følge danske regnskabsvejledninger, er D virksomhederne pålagt krav om flere budskaber end de store C virksomheder. Omkostningerne forbundet med disse særlige budskaber er ikke omfattet af målingen. Antallet af D virksomheder taget i betragtning har dette kun marginal betydning for det samlede resultat. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 27

34 2.2. Afgrænsning i forhold til anden regulering Årsregnskabet er nært beslægtet med skattelovgivningen og bogføringsloven. Det er derfor nødvendigt at foretage en afgrænsning i forhold til disse reguleringer, således at de administrative byrder ikke medtages flere gange, f.eks. både som følge af krav i skattelovgivningen og årsregnskabsloven. Der er foretaget følgende afgrænsning i forhold til bogføringsloven og skattelovgivningen: Målingen af de administrative omkostninger forbundet med efterlevelse af kravene i årsregnskabsloven tager udgangspunkt i et ajourført bogholderi. Fordelingen i forhold til skattelovgivningen er foretaget for hvert enkelt budskab under resultatopgørelse og balance og samlet for de øvrige hovedelementer i årsregnskabet. Bogføringsloven Virksomhedernes og revisorernes skøn over tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet tager udgangspunkt i et ajourført, afstemt bogholderi. Det har for målingen betydet, at det administrative arbejde i forbindelse med årsregnskabet i høj grad afhænger af, hvor avanceret det interne bogholderisystem er. Forskellene i bogholderisystemet håndteres i målingen ved fastlæggelsen af den normalt effektive virksomhed. Der har således vist sig nogle ret klare forskelle mellem hhv. B, C-mellem og C-store virksomheder, hvor B-virksomhedernes bogholderisystemer er de mindst avancerede, mens de store C-virksomheders systemer er de mest avancerede. Det indebærer blandt andet, at B-virksomhederne laver beregninger og vurderinger i forbindelse med årsregnskabet, som de store C-virksomheder allerede har gennemført i forbindelse med den løbende ajourføring af bogholderiet som led i deres almindelige økonomistyring. Afgrænsningen i forhold til bogføringsloven indebærer, at omkostningerne forbundet med den fysiske optælling af varelageret ikke henføres som et krav fra årsregnskabsloven, men som en del af virksomhedernes almindelige drift. I målingen på årsregnskabsloven er det alene tiden brugt på værdiansættelsen af varelageret, der medregnes som en konsekvens af årsregnskabslovens bestemmelser. 28 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

35 Skattelovgivningen En del af de budskaber, virksomhederne udarbejder i forbindelse med årsregnskabet, danner grundlag for skatteopgørelsen. Disse budskaber udarbejdes derfor ikke alene på grund af informationsforpligtelsen i årsregnskabsloven, og det er derfor nødvendigt at henføre en andel af omkostningen forbundet med opfyldelsen af budskabet til skattelovgivningen. Problemstillingen omkring afgrænsningen mellem skattelovgivningen og årsregnskabsloven illustreres mest enkelt med et eksempel: Under Resultatopgørelsen er det et krav i årsregnskabet, at virksomheden angiver Andre eksterne udgifter, herunder Distributions og administrationsomkostninger. I praksis sker beregningen af de eksterne udgifter på baggrund af en detaljeret specifikation af de enkelte udgiftsposter, herunder husleje, forsikringer, avisabonnementer osv. Det er ikke et krav i årsregnskabsloven, at specifikation vedlægges, men summen af de enkelte poster skal angives. Specifikationen af de eksterne udgifter er til gengæld et krav i skattelovgivningen og skal vedlægges skatteopgørelsen. På baggrund af målingen er det estimeret, at det administrative arbejde i virksomhederne i forbindelse med angivelse af Eksterne udgifter normalt tager 5 timer i en B virksomhed, der bruges på indsamling af den nødvendige information og beregninger. I princippet er det alene angivelsen af summen af de eksterne udgifter, der er et krav i årsregnskabsloven, mens specifikationen er et krav fra skattelovgivningen. Det er dog ikke muligt at skille aktiviteterne ad, da udarbejdelse af specifikationen er en forudsætning for angivelse af de eksterne udgifter i årsregnskabet. Det er derfor valgt at henføre 2,5 timer af dette arbejde til årsregnskabsloven og de resterende to timer til skattelovgivningen. I praksis vurderes det på baggrund af målingen, at det administrative arbejde, der udføres i forbindelse med udarbejdelse af Resultatopgørelse og Balance, også bidrager til udarbejdelse af skatteopgørelsen. Budskaberne i disse dele af regnskabet er gennemgået, og en andel af omkostningerne forbundet med hvert budskab henført til skattelovgivningen. Endvidere er halvdelen af tidsforbruget i forbindelse med ledelsespåtegningen henført til skattelovgivningen, da der stilles krav om, at skatteregnskabet er vedlagt et årsregnskab godkendt af virksomhedens bestyrelse. Budskaberne i forbindelse med Anvendt regnskabspraksis, Pengestrømsopgørelse, Egenkapitalopgørelse, Hoved nøgletalsoversigt, Koncernregnskab og oplysninger om AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 29

36 koncernforhold og Revisionspåtegningen henføres alene til årsregnskabet. Rapportens bilag 2 indeholder en oversigt over den valgte afgrænsning for samtlige af årsregnskabets budskaber. Tabel 2.1: Andel af samlede omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab, der henføres til skattelovgivningen Procent henført til skattelovgivningen Ledelsesberetning og ledelsespåtegning 33% Resultatopgørelsen 40% Aktiver 43% Passiver 34% Øvrige elementer 0% Total 13% Betydningen af afgrænsningen i forhold til skattelovgivningen er opgjort i tabellen ovenfor. Totalt er det 13 pct. af de samlede omkostninger forbundet med udarbejdelse af årsregnskab, der er henført til skattelovgivningen. Af de enkelte elementer henføres den største andel til skattelovgivningen på Resultatopgørelsen og Aktiver, nemlig hhv. 40 pct. og 43 pct Administrative aktiviteter ved udarbejdelse af årsregnskab Opfyldelse af lovgivningens budskaber sker i virksomhederne gennem en række administrative aktiviteter. Aktiviteterne er identificeret i den indledende fase af målingen gennem en kortlægning af det administrative arbejde, der udføres i forbindelse med udarbejdelse af regnskabets forskellige hovedelementer. På baggrund af kortlægningen er følgende aktiviteter identificeret som værende dækkende for det administrative arbejde i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet: 1. Informationsindsamling 2. Vurdering 3. Beregning 4. Talopstillinger 5. Kontrol 6. Korrektion 7. Tekstbeskrivelse 8. Konsultation og interne møder 9. Eksterne møder 10. Kopiering, distribution, arkivering mv. 30 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

37 Opfyldelse af de fleste budskaber sker på baggrund af indsamling af den nødvendige information (1), og en vurdering af denne (2). Derefter foretages beregninger (3), f.eks. af det samlede vareforbrug, og resultaterne stilles op i tabeller (4). De beregnede størrelser kontrolleres, f.eks. gennem afstemning med andre data (5), og der foretages om nødvendigt korrektioner (6). Ledelsesberetningen er et eksempel på en beskrivelse i tekstform (7) af virksomhedens aktiviteter og evt. forventninger til den fremtidige udvikling. Der afholdes løbende interne møder mellem de forskellige medarbejdere, der er involveret i udarbejdelsen af årsregnskabet og i forbindelse med ledelsens godkendelse af regnskabet, herunder forberedelse og afholdelse af bestyrelsesmøde (8). Endelig afholdes der møder med revisoren i tvivlsspørgsmål og i forbindelse med den lovpligtige revision (9). Årsregnskabet afsluttes med, at regnskabet stilles op, der læses korrektur, regnskabet kopieres, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og et eksemplar arkiveres i virksomheden (10) Omkostningsparametre Gennemførelsen af ovenstående aktiviteter i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet er forbundet med en række omkostninger for virksomhederne. I forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab er der identificeret fire omkostningsparametre Tid anvendt internt i virksomheden på udarbejdelse af årsregnskab Omkostninger pr. arbejdstime for medarbejderne, der udarbejder regnskabet Pris på regnskabsassistance ved outsourcing af regnskabsudarbejdelsen Pris på lovpligtig revision. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 31

38 Intern tid Der er i målingen identificeret tre grupper af medarbejdere, der hovedsageligt er involveret i udarbejdelsen af regnskabet, nemlig Ikke ledende medarbejdere i regnskabsfunktionen Funktionschefer, f.eks. regnskabschef og økonomichef Øverste ledelse, f.eks. direktøren og bestyrelsen. Tidsforbruget for hver af disse tre grupper standardiseres i målingen på baggrund af interview med virksomheder. Dataindsamling og standardisering er nærmere beskrevet i bilag 1 og i nedenstående afsnit 2.5 og 2.6. Omkostninger pr. arbejdstime internt i virksomhederne Omkostningerne for virksomhederne afhænger af, hvilke medarbejdergrupper, der varetager det administrative arbejde. For at kunne beregne de samlede, interne omkostninger i virksomhederne er det derfor nødvendigt at omregne tidsforbruget for de forskellige medarbejdere til kroner. Dette er endvidere nødvendigt for at summere de interne omkostninger med omkostningerne til ekstern assistance og i tilfældet med årsregnskabet, den lovpligtige revision. De interne omkostninger pr. time er dels den direkte aflønning af medarbejderne og dels indirekte omkostninger forbundet med de implicerede jobfunktioner, f.eks. efteruddannelse, IT systemer mv., dvs. overhead på medarbejdernes timelønninger. Omkostningerne pr. arbejdstime fastsættes for de tre kategorier af virksomheder, der er defineret i årsregnskabsloven, nemlig B virksomheder, mellemstore C virksomheder og store C virksomheder. Da hver kategori består af virksomheder i forskellige brancher og af forskellig størrelse, kan det diskuteres, hvorvidt dette er en rimelig tilgang: Der er forskelle i omkostningerne pr. medarbejder på tværs af brancher, da f.eks. produktionsvirksomheder typisk har højere omkostninger i form af investeringer i produktionsapparatet end servicevirksomheder. I nærværende måling er det dog alene medarbejdere i regnskabsfunktionen og administrationen i øvrigt, der er involveret i udarbejdelsen af regnskabet. Omkostningerne for denne gruppe af medarbejdere må formodes at variere mindre på tværs af brancher. Aflønningen af specielt ledende medarbejdere er højere i de større virksomheder, da ansvarsområdet typisk er større. Forskellene i omkostningerne i forhold til virk- 32 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

39 somhedsstørrelse tages der i et vist omfang højde for i målingen på årsregnskabsloven, da kategoriseringen af virksomhederne netop sker i forhold til virksomhedernes størrelse. Det er derfor vores vurdering, at en antagelse om ensartede omkostninger for hver af de tre kategorier af virksomheder giver et realistisk billede af de faktiske omkostninger i virksomhederne. Bilag 1 indeholder en uddybning af dette. Som et mål for den direkte aflønning af medarbejderne anvendes Bruttofortjenesten pr. præsteret arbejdstime, som den opgøres i Danmarks Statistiks lønstatistik, da dette mål inkluderer alle direkte omkostninger for arbejdsgiveren 2. Bruttofortjenesten opgøres i forhold til jobfunktion, der inddeles efter størrelsen af den virksomhed, medarbejderen er ansat i og efter medarbejderens kvalifikationsniveau. Basismålingen dækker årsregnskaber for 2002, der er indleveret i I lønstatistikken opgøres lønnen pr. ult. november. Da hovedparten af arbejdet med årsregnskabet for 2002 gennemføres omkring årsskiftet 2002/2003, er lønstatistikken for 2002 anvendt. De indirekte omkostninger pr. arbejdstime er det vanskeligt at opgøre for medarbejderne i regnskabsfunktionen, da det ikke er muligt på baggrund af de eksisterende statistikker at isolere omkostningerne på afdelingsniveau. Det har derfor været nødvendigt at sammenstille flere forskelle kilder for at få en indikation af de indirekte omkostningers størrelse 3. Undersøgelsens resultat er, at de indirekte omkostninger i gennemsnit udgør 25 pct. de direkte omkostninger. 2 Fortjeneste i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter den enkelte medarbejders samlede indtjening i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder medregnes såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, personalegoder (fri bil og telefon), løn under sygdom mv. og feriebetalinger. Fortjenesten er opgjort inkl. genetillæg. Med præsteret arbejdstid menes den tid, medarbejderen rent faktisk har været på arbejde. Den præsterede arbejdstid er således inkl. overtimer og ekskl. ferietimer, fritimer på helligdage og fraværstimer på grund af sygdom mv. 3 Se bilag 1. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 33

40 Tabellen nedenfor opsummerer omkostningerne pr. arbejdstime for de tre grupper af medarbejdere i hver virksomhedskategori. Tabel 2.2: Omkostninger inkl. overhead pr. arbejdstime fordelt på type af virksomhed og medarbejdergruppe, 2002 Regnskabsfunktion Funktionschef Ledelse B virksomhed C-medium C-stor Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistikbank Udgift til regnskabsassistance Hovedparten af virksomhederne outsourcer hele eller dele af regnskabsudarbejdelsen til revisoren. Revisorernes tidsforbrug til dette er standardiseret på baggrund af interviewene med revisorer efter samme metode, som er anvendt til standardisering af virksomhedernes interne tidsforbrug. Beløbene er i det følgende opgjort eksklusiv moms 4. Timetaksten pr. arbejdstime, der er den pris, virksomhederne skal betale for udarbejdelsen af regnskabet, er fastsat for tre grupper af medarbejdere i revisionsfirmaerne på baggrund af interviewene med revisorerne, jf. tabellen nedenfor: Tabel 2.3: Timetakst for medarbejdere i revisionsfirmaer Assistent Revisor Partner Timetakst 400 kr. 800 kr kr. 4 For ikke-momspligtige virksomheder, f.eks. virksomheder inden for persontransport og private virksomheder i sundhedssektoren, er omkostningerne derfor 25 pct. højere. Antallet af ikkemomspligtige virksomheder er dog begrænset, og det har derfor ingen betydning for det samlede resultat, at denne gruppe ikke behandles særskilt i målingen. 34 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

41 Udgift til lovpligtig revision Omkostningerne til lovpligtig revision for en gennemsnitlig B virksomhed er i en særskilt undersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af revisorer opgjort til kr. 5. Omkostningerne for gruppen af C virksomheder er estimeret ud fra interview med virksomheder og revisionsfirmaer samt for gruppen af store C virksomheder på baggrund af en stikprøve på 100 årsregnskaber indleveret i Tabellen nedenfor opsummerer virksomhedernes omkostninger til lovpligtig revision. Tabel 2.4: Udgift til lovpligtig revision B virksomhed C-mellem C-stor Honorar kr kr kr. Udover de tre grupper af virksomheder, der er defineret i forhold til lovgivningens krav, har det vist sig nødvendigt at standardisere omkostningerne for en særskilt gruppe af B virksomheder, nemlig selskaber, der alene er oprettet af finansielle eller skattemæssige årsager. Aktiviteten i disse selskaber er begrænset i forhold til aktiviteten i de erhvervsmæssige B virksomheder, og regnskabet udarbejdes stort set altid af revisoren. For denne type selskaber er de samlede omkostninger skønnet til kr., der dækker både udarbejdelsen af regnskabet og revisionspåtegningen. Af denne omkostning er 20 pct. henført som et krav fra skattelovgivningen Dataindsamling Målingen af virksomhedernes tidsforbrug, forbundet med efterlevelse af informationsforpligtigelser til offentlige myndigheder, sker med AMVAB metoden på baggrund af dybdegående interview med et udvalg af berørte virksomheder. I disse interview tages der udgangspunkt i de aktiviteter, virksomhederne skal gennemføre for at efterleve informationsforpligtigelserne. På baggrund af data fra interviewene foretages der efterfølgende en standardisering af tidsforbruget for den normalt effektive virksomhed. Årsregnskabsloven indeholder forskellige krav til regnskabernes omfang og indhold alt efter virksomhedernes størrelse. Omfanget og kompleksiteten af budskaber, der skal opfyldes, er således forskellig for hhv. A, B, C og D-virksomheder. Det må derfor forventes, at tidsforbruget i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab også er forskellig for disse kategorier af virksomheder. 5 Revisionshonorar for B-virksomheder med en vis erhvervsaktivitet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, december Revisionshonoraret er i denne undersøgelse beregnet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt statsautoriserede og registrerede revisorer for 303 virksomheder. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 35

42 A virksomhederne er ikke omfattet af nærværende måling, mens D virksomhederne i opregningen indgår i gruppen af store C virksomheder, jf. afsnit 2.1. ovenfor. I målingen segmenteres virksomhederne derfor kun i forhold til, om de tilhører kategorien B, C mellem eller C stor. Inden for hver af disse kategorier er der gennemført interview med 10 virksomheder, hvor der er tilstræbt så bred en repræsentation som mulig i forhold til branche og størrelse. Tabellen nedenfor opsummerer den samlede fordeling af de interviewede virksomheder. I bilag 1 er fordelingen givet for hver kategori af virksomheder. Tabel 2.5: Virksomheder i basismålingen fordelt på branche og størrelse (+) I alt Fremstilling Bygge og anlæg Handel og reparationsvirksomhed Hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Forretningsservice mv. (undtaget revisionsfirmaer) I alt Der er endvidere gennemført interview med 10 revisionsfirmaer omkring revisorernes arbejde med årsregnskabsloven. Det er valgt at inddrage revisorer i undersøgelsen, da stort set alle virksomheder i større eller mindre omfang lader revisoren udarbejde årsregnskabet. Revisorernes vurdering har endvidere været anvendt i standardiseringen af tidsforbruget som ekspertvurderinger, specielt af tidsforbruget forbundet med budskaber på et detaljeret niveau og i forhold til vurdering af konsekvenserne af den nye årsregnskabslov Standardisering af tidsforbrug I dette afsnit beskrives standardiseringen af virksomhedernes tidsforbrug på administrative aktiviteter og fordelingen af dette på medarbejdergrupper. Standardiseringen er foretaget på baggrund af data indsamlet i interviewene med virksomheder og revisorer Standardisering af tidsforbrug på budskaber Tidsforbruget på administrative aktiviteter og opfyldelsen af de enkelte budskaber er foretaget ved at kombinere data fra interviewene med virksomheder og revisionsfirmaer. 36 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

43 Revisorernes indsigt i lovens indhold og fokus på, hvor lang tid, der skal bruges til udarbejdelse af et årsregnskab betyder, at revisorerne kan vurdere tidsforbruget med større sikkerhed end virksomhederne og specielt i forhold til de enkelte budskaber. I basismålingen var det således muligt at indsamle skøn for revisorernes tidsforbrug på de enkelte budskaber for alle tre kategorier af virksomheder. Informationsindsamling er en af de mest ressourcekrævende aktiviteter i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet, specielt i forbindelse med den lovpligtige revision og som forberedelse af materiale til revisoren, når denne udarbejder regnskabet. Virksomhederne kan med rimelig sikkerhed skønne over den samlede tid, der anvendes på informationsindsamlingen, der typisk varetages af bogholderifunktionen, men har vanskeligt ved at fordele tiden på de enkelte budskaber. Fordelingen er derfor foretaget på baggrund af revisorernes skøn over tidsforbrug på de enkelte budskaber. De mest sikre vurderinger af tidsforbruget fra interviewene med virksomhederne er på de budskaber, der kræver særskilt aktivitet i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet. Dette er budskaber, der enten ikke findes i virksomhedens bogholderisystemet, eller hvor der i forbindelse med årsregnskabet skal indsamles yderligere information. Eksempler er ledelsesberetningen, specifikationen af eksterne udgifter, personalenoten og skat af årets resultat. Standardiseringen af tidsforbruget på budskaber, som virksomhederne kun i særlige tilfælde skal opfylde, er baseret på revisorernes skøn. Blandt de interviewede virksomheder er der således kun få eller ingen, der har opfyldt disse særlige budskaber, og der er derfor ikke indhentet data, som en standardisering af omkostningerne kan baseres på. På tidspunktet for basismålingens gennemførelse var der for eksempel ingen af de interviewede virksomheder, der havde skiftet regnskabspraksis, og de kunne derfor ikke skønne over tidsforbruget ved opfyldelse af dette budskab i tilfælde af ændringer. Tidsforbruget på de enkelte budskaber er således i høj grad baseret på revisorernes vurdering. For B virksomhederne og de mellemstore C virksomheder er dette uproblematisk, da det normalt er revisoren, der udarbejder regnskabet for disse virksomheder. For de store C-virksomheder kan tilgangen diskuteres, da en stor del af disse virksomheder selv udarbejder regnskabet. Arbejdet med årsregnskabet i disse virksomheder er dog i stort omfang tilrettelagt på samme måde som hos revisionsfirmaerne. I flere af de interviewede store C virksomheder havde den regnskabsansvarlige således tidligere været beskæftiget som revisor. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 37

44 Bilag 2 viser fordelingen af omkostningerne på de enkelte budskaber Aktivitetsfordeling og omkostninger for B-virksomheder I dette afsnit beskrives standardiseringen af omkostningerne for kategorien af B- virksomheder. En del af B-virksomhederne er alene oprettet af skattemæssige og finansielle hensyn. Regnskaber for denne type selskaber udarbejdes af revisoren, uden at der er medarbejdere i selskabet involveret. For denne gruppe af virksomheder er omkostningerne estimeret til kr. for såvel regnskabsudarbejdelsen som den lovpligtige revision, jf. tidligere. Denne gruppe af virksomheder er ikke inkluderet i det følgende. I standardiseringen af tidsforbruget for B virksomhederne er det antaget, at den normalt effektive virksomhed har outsourcet regnskabet 100 pct. til revisoren. Antagelsen er baseret på: Interviewene med revisionsfirmaerne i basismålingen, der alle angiver, at langt størsteparten af deres klienter blandt B virksomhederne outsourcer hele årsregnskabsudarbejdelsen til revisoren. En rundspørge blandt partnerne hos Mortensen & Beierholm, der viser, at det kun er 3 pct. af klienterne blandt B virksomhederne, der selv udarbejder regnskabet. En gennemgang af tilfældigt udvalgte årsregnskaber indleveret til Erhvervsog Selskabsstyrelsen i Gennemgangen viste, at 93 pct. af B virksomhedernes regnskaber er trykt på revisorfirmaets papir, hvilket indikerer, at det er revisoren, der har udarbejdet regnskabet. Set i forhold til de administrative aktiviteter, der skal udføres i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen, er der en forholdsvis klar arbejdsdeling mellem revisoren og virksomheden. I virksomhederne bruges der primært tid på indsamling af information samt møder med revisoren. Der anvendes derudover begrænset tid på vurderinger i samarbejde med revisoren og kontrol i forbindelse med den endelige godkendelse af regnskabet. Revisoren bruger tid på beregninger, beskrivelser i tekst, tal opstillinger, kontrol og korrektioner. Revisoren er endvidere ansvarlig for skrivning og layout af regnskabet samt indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Data fra interviewene om virksomhedernes og revisorernes tidsforbrug på de forskellige administrative aktiviteter er kombineret med hhv. den eksterne og den interne 38 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

45 timeomkostning. Derved er det muligt at fordele de samlede omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskabet for B virksomhederne, jf. tabellen nedenfor. Tabel 2.6: Fordeling af omkostninger på administrative aktiviteter i B virksomheder i forbindelse med udarbejdelsen af hovedelementerne i årsregnskabet (ekskl. honorar til lovpligtig revision). Budskab Samlede omkostninger fordelt på administrative aktiviteter (%) Informationsindsamling Vurdering Beregninger Beskrivelser, tekst Talopstilling Kontrol Korrektion Interne møder Eksterne møder Andet I alt Ledelsesberetning og påtegning 10% 30% 35% 25% 100% Anv. regnskabspraksis 50% 50% 100% Resultatopgørelsen 15% 15% 25% 20% 15% 5% 5% 100% Aktiver 35% 15% 15% 15% 10% 5% 5% 100% Passiver 35% 15% 15% 15% 10% 5% 5% 100% Egenkapitalopgørelse 50% 50% Koncernregnskab/forhold* 15% 10% 25% 10% 15% 20% 5% 100% Revisionspåtegning 15% 10% 5% 10% 10% 50% 100% Vægtet total 21% 16% 13% 5% 11% 10% 3% 19% 3% 100% *For de virksomheder, der skal afgive oplysninger om koncernforhold På baggrund af frekvenserne, hvormed de enkelte budskaber opfyldes, er omkostningerne for en normal effektiv B virksomhed beregnet. I det følgende tages der dermed højde for, at ikke alle B virksomheder opfylder alle budskaber. Beregningen viser, at den normalt effektive B virksomhed bruger i alt 25,1 timer internt, jf. tabellen nedenfor. Regnskabschefen bruger mest tid på årsregnskabet, nemlig 13,6 timer, mens medarbejderne i bogholderiet bruger 8,1 timer. Virksomhedens direktør og bestyrelse bruger 3,3 timer. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 39

46 Tabel 2.7: Internt tidsforbrug og udgift til ekstern assistance ved aflæggelse af årsregnskab for en normalt effektiv B-virksomhed Regnskabs Direktør/ Interne timer Intern omkostning Ekstern om- Omkostning Bogholderi chef Ledelse i alt i alt kostning i alt i alt Ledelsesberetning og påtegning 0,0 1,5 1,8 3, Anv. regnskabspraksis 0,0 0,0 0,0 0, Resultatopgørelsen 0,8 0,6 0,0 1, Aktiver 0,3 2,0 0,0 2, Passiver 0,0 0,5 0,0 0, Egenkapitalopgørelse 0,0 0,0 0,0 0, Koncernforhold* 0,0 0,0 0,0 0, Revisionspåtegning 7,0 9,0 1,5 17, I alt 8,1 13,6 3,3 25, *Omkostningen for oplysning om koncernforhold er 400 kr. for de virksomheder, hvor oplysningerne skal afgives. Den interne omkostning beregnes ud fra lønomkostningen inkl. overhead, jf. afsnit 2.4. Omkostningen er for medarbejdere i bogholderifunktionen 231 kr. pr. time, for regnskabschef, økonomichef mv. 280 kr. pr. time og for direktør/ledelse 295 kr. pr. time. Den samlede interne omkostning bliver dermed kr. Den normalt effektive B virksomhed har årlige omkostninger til revisoren på ca kr. i alt, hvoraf ca kr. er lovpligtig revision. De samlede årlige omkostninger ved aflæggelse af årsregnskab bliver således kr. Dette beløb er, som nævnt, eksklusiv de omkostninger, der er henført til skat, jf. afsnit 2.2. Uden denne afgrænsning er omkostningen kr., hvoraf kr. er ekstern assistance og honorar for lovpligtig revision Aktivitetsfordeling og omkostninger for C-virksomheder For gruppen af B virksomheder tegnede der sig på baggrund af basismålingen et meget klart billede af, at den typiske virksomhed outsourcer regnskabsudarbejdelsen 100 pct. For gruppen af C virksomheder er billedet mindre klart: Interviewene med virksomheder og revisorer viser, at hovedparten af de store C virksomheder selv udarbejder regnskabet, mens det kun er lidt under halvdelen af de interviewede mellemstore C virksomheder, der selv laver regnskabet. En survey blandt partnerne hos Mortensen & Beierholm viser, at 6 pct. af de mellemstore C virksomheder selv udarbejder regnskabet, mens andelen blandt de store C virksomheder er ca. 50 pct. 40 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

47 En gennemgang af tilfældigt udvalgte årsregnskaber indleveret til Erhvervsog Selskabsstyrelsen i 2001 indikerer, at 70 pct. af de store og 35 pct. af de mellemstore Cvirksomheder selv udarbejder regnskabet Resultaterne indikerer, at hovedparten af de store C virksomheder selv udarbejder regnskabet, mens hovedparten af de mellemstore C virksomheder har outsourcet regnskabet til revisoren. I den følgende standardisering af omkostningerne for normalt effektive virksomheder tages der udgangspunkt i hhv. en mellemstor C virksomhed, der outsourcer årsregnskabet 100 pct., og en stor C virksomhed, der selv udarbejder regnskabet. I opregningen af byrderne til samfundsniveau tages der højde for, at det ikke er alle store C virksomheder, der selv laver regnskabet, og at det ikke er alle mellemstore C virksomheder, der outsourcer regnskabsudarbejdelsen til revisoren. Mellemstore C virksomheder De mellemstore C virksomheder ligner på mange måder B irksomhederne i forhold til aflæggelse af årsregnskabet. Arbejdsdelingen mellem virksomhed og revisor er således stort set den samme og fordelingen på administrative aktiviteter dermed også den samme. Der er dog forskel i forhold til udarbejdelse af ledelsesberetningen, som de mellemstore C virksomheder selv udarbejder. Da der stilles flere krav til beretningens indhold for C virksomhederne, bruges der mere tid på indsamling af information, og mere tid på interne møder omkring beretningens indhold. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 41

48 Tabel 2.8: Fordeling af omkostninger på administrative aktiviteter i mellemstore C virksomheder i forbindelse med udarbejdelsen af hovedelementerne i årsregnskabet (ekskl. honorar til lovpligtig revision). Budskab Samlede omkostninger fordelt på administrative aktiviteter (%) Informationsindsamling Vurdering Beregninger Beskrivelser, tekst Beskrivelser, tal Kontrol Korrektion Interne møder Eksterne møder Andet I alt Ledelsesberetning 20% 10% 40% 15% 15% 100% Anv. Regnskabspraksis 50% 50% 100% Resultatopgørelsen 15% 15% 30% 20% 15% 5% 100% Aktiver 40% 15% 15% 15% 10% 5% 100% Passiver 40% 15% 15% 15% 10% 5% 100% Pengestrømsopgørelse 55% 25% 10% 10% 100% Egenkapitalopgørelse 50% 50% 100% Hoved nøgletalsoversigt 35% 10% 30% 25% 100% Koncernregnskab/forhold* 25% 10% 20% 10% 10% 20% 5% 100% Revisionspåtegning 35% 10% 5% 10% 10% 25% 5% 100% Vægtet total 28% 12% 15% 8% 10% 10% 3% 3% 11% 1% 100% *For de virksomheder, der udarbejder et koncernregnskab og afgiver alle oplysninger om koncernforhold. I den normalt effektive mellemstore C virksomhed bruges der i alt 76.5 timer på udarbejdelsen af årsregnskabet 6. Set i forhold til B virksomhederne udføres en større del af arbejdet af medarbejdere i bogholderifunktionen, hvilket skyldes et større behov for informationsindsamling i den mellemstore virksomhed, der typisk varetages af bogholderifunktionen. Den interne omkostning beregnes ud fra lønomkostningen, inkl. overhead, jf. afsnit 2.4. Omkostningen for medarbejdere i bogholderifunktionen er 231 kr. pr. time for regnskabschef, funktionschef mv. 326 kr. pr. time og for direktør/ledelse 484 kr. pr. time. Den samlede interne omkostning bliver dermed kr. Ligesom for B virksomhederne er omkostningen til lovpligtig revision den største post. De mellemstore C virksomheder anvender dog også en del ressourcer på informationsindsamling til regnskabets tal del, hvor særligt balancen er ressourcekrævende. 6 Som for B virksomhederne er frekvenserne, hvormed de enkelte budskaber opfyldes, anvendt til beregning af omkostningerne for en normal effektiv C mellem virksomhed. Der tages dermed højde for, at ikke alle C mellem virksomheder opfylder alle budskaber. 42 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

49 Tabel 2.9: Internt tidsforbrug og eksterne omkostninger ved aflæggelse af årsregnskab for en normalt effektiv mellemstor C virksomhed Regnskabs- Bogholderi chef Direktør/ Ledelse Interne timer i alt Intern Ekstern omkostning omkostning Omkostning i alt i alt i alt Ledelsesberetning 0,0 0,8 3,8 4, Anvendt regnskabspraksis 0,0 0,0 0,0 0, Resultatopgørelsen 7,5 1,6 0,0 9, Aktiver 9,2 3,4 0,0 12, Passiver 5,8 2,4 0,0 8, Pengestrømsopgørelse 0,0 0,0 0,0 0, Egenkapitalopgørelse 0,0 0,0 0,0 0, Hoved nøgletalsoversigt 0,0 0,0 0,0 0, Koncernregnskab* 0,0 0,0 0,0 0, Revisionspåtegning 32,5 8,5 1,0 42, Total 55,0 16,7 4,8 76, *For de virksomheder, der udarbejder et koncernregnskab og afgiver alle oplysninger om koncernforhold, er omkostningen kr. Den normale C virksomhed har i alt årlige omkostninger til revisoren på ca kr., hvoraf de kr. er lovpligtig revision. De samlede årlige omkostninger for en normal mellemstor C virksomhed ved aflæggelse af årsregnskab bliver således kr. Uden afgrænsningen i forhold til skattelovgivningen er omkostningen kr., hvoraf er eksterne omkostninger. Store C virksomheder De store C virksomheder adskiller sig fra B virksomhederne og de mellemstore C virksomheder ved, at de selv udarbejder årsregnskabet, således at det er klart til lovpligtig revision. De store C virksomheders bogføringssystemer er udviklet som en del af det interne ledelsesinformationssystem, hvorfra der månedligt udarbejdes regnskaber omkring virksomhedens udvikling. Månedsregnskaberne indeholder i stort omfang de samme oplysninger, som indgår i årsregnskabet. Når bogholderiet er ajourført og afstemt, kan en stor del af årsregnskabet derfor trækkes direkte fra bogholderisystemet. Tilrettelæggelsen af arbejdet med årsregnskabet i de store C virksomheder er i høj grad identisk med den måde, revisorerne har tilrettelagt arbejdet på, når de udarbejder årsregnskab for B og C virksomhederne. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 43

50 Den væsentligste forskel i forhold til B og C mellemstore virksomheder er således, at de store C virksomheder råder over avancerede bogholderisystemer internt i virksomheden, hvorfra årsregnskabets tal del direkte kan trækkes, mens B- og C mellemstore virksomheder outsourcer regnskabet til revisorer, der anvender systemer af samme type. Samlet set er der derfor ikke markant forskel på fordelingen af omkostningerne på administrative aktiviteter mellem de forskellige kategorier af virksomheder. De store virksomheder bruger forholdsvis mere tid på interne møder i virksomheden i forbindelse med udarbejdelse af ledelsesberetningen end de øvrige kategorier af virksomheder, jf. tabellen nedenfor. Det skyldes, at de selv står for hele udarbejdelsen, og at der er flere medarbejdere involveret end i B og C mellem virksomhederne. De store C virksomheder bruger også forholdsmæssigt mere tid på indsamling af information i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabets tal del, hvilket skyldes, at de skal opfylde flere og mere komplekse budskaber end de mindre virksomheder. Tabel 2.10: Fordeling af omkostninger på administrative aktiviteter i store C virksomheder i forbindelse med udarbejdelsen af hovedelementerne i årsregnskabet (ekskl. honorar til lovpligtig revision). Budskab Samlede omkostninger fordelt på administrative aktiviteter (%) Informationsindsamling Vurdering Beregninger Beskrivelser, tekst Beskrivelser, tal Kontrol Korrektion Interne møder Eksterne møder Andet I alt Ledelsesberetning og påtegning 20% 10% 40% 30% 100% Anv. regnskabspraksis 10% 50% 40% 100% Resultatopgørelsen 50% 5% 5% 5% 15% 15% 5% 100% Aktiver 55% 10% 10% 15% 5% 5% 100% Passiver 55% 10% 10% 15% 5% 5% 100% Pengestrømsopgørelse 55% 25% 10% 10% 100% Egenkapitalopgørelse 10% 20% 35% 30% 5% 100% Hoved nøgletalsoversigt 35% 10% 30% 25% 100% Koncernregnskab* 25% 10% 20% 10% 10% 20% 5% 100% Revisionspåtegning 25% 5% 20% 40% 10% 100% Vægtet total 30% 6% 3% 4% 4% 2% 1% 16% 27% 7% 100% *For de virksomheder, der udarbejder et koncernregnskab og afgiver alle oplysninger om koncernforhold. 44 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

51 I den normalt effektive store C virksomhed bruges der i alt 166,1 timer på udarbejdelsen af årsregnskabet, jf. tabellen nedenfor 7. Fordelingen af timer på medarbejdere viser, at medarbejderne i bogholderifunktionen i langt højere grad er involveret i regnskabsudarbejdelsen sammenlignet med de mellemstore C virksomheder. Dette skyldes først og fremmest det større behov for informationsindsamling. Den interne omkostning beregnes ud fra lønomkostningen, inkl. overhead, der er den samme som for de mellemstore C virksomheder. Den samlede interne omkostning bliver dermed kr. Fordelingen af omkostninger på regnskabets hovedposter afviger fra den mellemstore C virksomhed ved, at der bruges forholdsmæssigt mange ressourcer internt i virksomheden på revisionspåtegningen, hvilket skyldes den større kompleksitet i de store virksomheders regnskaber. Tabel 2.11: Internt tidsforbrug og eksterne omkostninger ved aflæggelse af årsregnskab for en normalt effektiv stor C-virksomhed Regnskabs- Bogholderi chef Direktør/ Ledelse Interne timer i alt Intern Ekstern omkostning omkostning i alt i alt Omkostning i alt Ledelsesberetning og påtegning 0,0 3,3 5,8 9, Anvendt regnskabspraksis 0,0 1,0 0,0 1, Resultatopgørelsen 5,6 6,7 0,1 12, Aktiver 5,9 7,6 0,0 13, Passiver 3,4 4,2 0,0 7, Pengestrømsopgørelse 0,0 2,1 0,0 2, Egenkapitalopgørelse 0,0 0,3 0,0 0, Hoved nøgletalsoversigt 0,0 1,0 0,0 1, Koncernregnskab* 0,0 3,1 0,0 3, Revisionspåtegning 70,0 42,0 4,0 116, Total 84,9 71,3 9,9 166, *For de virksomheder, der udarbejder et koncernregnskab og afgiver alle oplysninger om koncernforhold, er omkostningen kr. Den normale C virksomhed har i alt årlige omkostninger til revisoren på kr., der udelukkende er lovpligtig revision. De samlede årlige omkostninger for en normal stor C virksomhed ved aflæggelse af årsregnskab bliver således kr. Uden afgrænsningen til skat ville omkostningen være kr. 7 Som for B virksomhederne er frekvenserne, hvormed de enkelte budskaber opfyldes, anvendt til beregning af omkostningerne for en normal effektiv C stor virksomhed. Der tages dermed højde for, at ikke alle C store virksomheder opfylder alle budskaber. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 45

52 2.7. Opskalering til samfundsniveau I dette kapitel opskaleres estimaterne for omkostningerne forbundet med opfyldelse af de enkelte budskaber til samfundsniveau. I det første afsnit beskrives frekvensen, hvormed budskaberne opfyldes. I det efterfølgende afsnit anvendes frekvensen til opregning af resultaterne fra afsnit Frekvens af budskaber Årsregnskabsloven består af én informationsforpligtelse indeholdende en række budskaber, som virksomhederne skal opfylde. Opregningen i AMVAB metoden sker på baggrund af frekvensen af de enkelte budskaber. For nogle budskaber er frekvensen 1, da alle virksomheder i praksis skal opfylde budskabet. Et eksempel på dette er opgørelse af egenkapital. Andre budskaber er det kun et fåtal af virksomhederne der skal opfylde, f.eks. ekstraordinære poster i forbindelse med resultatopgørelsen. Det findes ikke i dag en database, hvor frekvensen af de enkelte budskaber i årsregnskabsloven er opgjort, og det har derfor været nødvendigt at estimere frekvensen i forbindelse med nærværende måling. Der er således foretaget en gennemgang af regnskaber trukket som en tilfældig stikprøve fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over indleverede regnskaber i perioden december 2002 til november På baggrund af gennemgangen af de regnskaber er antallet af hhv. B-, C- mellem og C-store virksomheder estimeret. Endvidere er regnskaber uden eller med meget begrænset egentlig driftsaktivitet identificeret. Disse selskaber er typisk "små" holdingselskaber, hvis formål alene er ejerskab af et underliggende driftsselskab, komplementar anpartsselskaber og selskaber med en meget begrænset udlejningsaktivitet. Selskaberne i denne kategori - i det følgende benævnt som - "B - Finansielle og skattemæssige formål" er karakteriseret ved, at de indeholder meget få regnskabsposter. Baseret på stikprøven blev der i perioden december 2002 til november 2003 indleveret ca regnskaber fra B virksomheder, heraf ca , der tilhører kategorien B - Finansielle og skattemæssige formål, jf. tabellen nedenfor. Der blev indleveret ca regnskaber fra C mellem virksomheder og ca regnskaber fra C- store virksomheder. 46 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

53 Tabel 2.12: Estimeret antal B og C virksomheder på baggrund af stikprøve af årsregnskaber Fordeling i stikprøve (%) Estimeret antal virksomheder B Erhvervsmæssige formål B Finansielle og skattemæssige formål Mellemstore C-virksomheder Store C-virksomheder I alt Skønnet over frekvenserne på de enkelte budskaber er givet i bilag 3. Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt at estimere frekvensen på de enkelte budskaber under anvendt regnskabspraksis, da langt størsteparten af virksomhederne kun opfylder ét budskab, nemlig ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis. Opregningen til samfundsniveau for anvendt regnskabspraksis er derfor kun foretaget for tidsforbruget forbundet med dette budskab, der er opregnet til samfundsniveau ud fra antallet af virksomheder Årlige omkostninger på samfundsniveau Virksomhedernes omkostninger ved aflæggelse af årsregnskab estimeres som summen af omkostningerne ved udarbejdelse af de enkelte budskaber. For hvert budskab beregnes omkostningen som: Tidsforbrug Omkostning (Internt) + Tidsforbrug Omkostning (Eksternt) = Samlet omkostning i normalt effektiv virksomhed Den samlede omkostning ganges derefter med antallet af gange, budskabet opfyldes i alt, dvs. frekvensen af det enkelte budskab. Tabellerne nedenfor opsummerer omkostningerne på samfundsniveau for de tre kategorier af virksomheder på regnskabets hovedposter. I kategorien af B virksomheder skelnes der mellem selskaber oprettet til erhvervsmæssige formål og selskaber oprettet til skattemæssige eller finansielle formål: AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 47

54 Den normale virksomhed i den første gruppe har outsourcet hele udarbejdelsen af årsregnskabet til revisoren, og virksomhedens interne tidsforbrug er begrænset til informationsindsamling og møder med revisoren i forbindelse med lovpligtig revision. Den største post for er den lovpligtige revision, som i gennemsnit koster B- virksomhederne kr. For gruppen af B virksomheder oprettet til finansielle eller skattemæssige formål udarbejdes regnskabet af revisoren. Inklusiv lovpligtig revision er den samlede omkostning for denne type selskaber kr. Tabel 2.13: Omkostninger på samfundsniveau (mio. kr.) ved aflæggelse af årsregnskab for B- virksomheder Selskaber med erhvervsmæssigt formål Interne omkostninger Eksterne omkostninger Omkostninger i alt Ledelsesberetning og ledelsespåtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Aktiver Passiver Egenkapitalopgørelse Koncernregnskab Revisionspåtegning I alt Selskaber med finansielle og skattemæssige formål I alt Total For C virksomhederne skelnes der i opregningen mellem, om virksomheden har outsourcet regnskabsudarbejdelsen til revisoren eller selv udarbejder regnskabet, jf. afsnit Antallet af hhv. mellemstore og store C virksomheder, der har outsourcet regnskabet, estimeres på baggrund af en gennemgang af regnskaber, der er foretaget i forbindelse med basismålingen. Tabellen nedenfor opsummerer antallet af virksomheder, der outsourcer i de to kategorier. Andelen er vurderet ud fra, om regnskabet er trykt på revisorens papir. 48 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

55 Tabel 2.14: Andel C virksomheder, der har outsourcet regnskabsudarbejdelsen til revisoren Mellemstor C virksomhed Stor C virksomhed Andel, der har outsourcet regnskabet 65% 30% Interviewene i basismålingen har vist, at tilrettelæggelsen og arbejdsomfanget i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet i C virksomhederne først og fremmest afhænger af, hvorvidt virksomheden selv laver regnskabet eller har outsourcet regnskabsudarbejdelsen til revisoren. Forskellene i omkostningerne i de mellemstore og store C virksomheder, der hhv. outsourcer regnskabsudarbejdelsen og selv laver regnskabet, er derfor alene tiden, der anvendes på de særlige budskaber for store C virksomheder, tiden, der anvendes internt i forbindelse med lovpligtig revision og honoraret til lovpligtig revision. Opregningen af byrderne til samfundsniveau for C virksomhederne foretages dermed for grupper af virksomheder: Mellemstore C virksomheder, der outsourcer regnskabet til revisoren: De standardiserede omkostninger for denne type virksomhed er i gennemsnit kr., jf. tabel 2.9. Mellemstore C virksomheder, der selv laver regnskabet: Regnskabsudarbejdelsen er som i en typisk stor C virksomhed med undtagelse af de særlige budskaber, der kun gælder for store C virksomheder. De standardiserede omkostninger for denne type virksomhed er i gennemsnit kr. Store C virksomheder, der selv laver regnskabet: De standardiserede omkostninger for denne type virksomhed er i gennemsnit kr., jf. tabel Store C virksomheder, der outsourcer regnskabet til revisoren: Regnskabsudarbejdelsen er som i den typiske mellemstore C virksomhed med undtagelse af de særlige budskaber, der kun gælder for store C virksomheder. De standardiserede omkostninger for denne type virksomhed er i gennemsnit kr. I opregningen til samfundsniveau er det med denne tilgang muligt at tage højde for, at det ikke er alle mellemstore C-virksomheder, der outsourcer regnskabet, og at det ikke er alle store C virksomheder, der selv laver regnskabet. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 49

56 Omkostningerne på samfundsniveau for de mellemstore C-virksomheder udgør i alt 789 mio. kr. Som for B virksomhederne er den største omkostning forbundet med revisionspåtegningen, hvor den eksterne udgift for en typisk virksomhed udgør kr. Tabel 2.15: Omkostninger på samfundsniveau (mio. kr.) ved aflæggelse af årsregnskab for mellemstore C virksomheder Interne Eksterne Omkostninger omkostninger omkostninger i alt Ledelsesberetning og -påtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Aktiver Passiver Pengestrømsopgørelse Egenkapitalopgørelse Hoved nøgletalsoversigt Koncernregnskab Revisionspåtegning I alt De samlede omkostninger for de store C virksomheder udgør mio. kr. Som for de øvrige virksomheder er den største post revisionspåtegningen, hvor udgiften til revision udgør kr. Tabel 2.16: Omkostninger på samfundsniveau (1.000 kr.) ved aflæggelse af årsregnskab for store C virksomheder Interne omkostninger Eksterne omkostninger Omkostninger i alt Ledelsesberetning og l-påtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Aktiver Passiver Pengestrømsopgørelse Egenkapitalopgørelse Hoved nøgletalsoversigt Koncernregnskab Revisionspåtegning I alt AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

57 De samlede omkostninger for danske virksomheder i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab efter kravene i årsregnskabsloven er dermed i alt ca. 4,5 mia. kr., hvoraf 185 mio. kr. kan henføres til selskaber, der ikke er oprettet med erhvervsmæssige formål. For de øvrige virksomheder er såvel de totale omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab som omkostningerne efter afgrænsning til skat, fordelt på regnskabets hovedelementer i tabellen nedenfor. Sammenfattende fremgår det af tabellen, at ca. 75 pct. af de samlede omkostninger kan henføres til den lovpligtige revision, og at ca. 25 pct. anvendes til selve udarbejdelsen af regnskabet. Blandt posterne i regnskabets tal del er det udarbejdelse af resultatopgørelse og opgørelsen af aktiver, der er mest ressourcekrævende. Tabel 2.17: Samlede omkostninger (mio. kr.) ved aflæggelse af årsregnskab opgjort på hovedelementer (ekskl. B virksomheder oprettet med finansielle eller skattemæssige formål) Samlede Omkostninger omkostninger ved som følge af krav udarbejdelse af i årsregnskabsloven Interne Eksterne årsregnskab pct. omkostninger omkostninger Ledelsesberetning , Anv. regnskabspraksis , Resultatopgørelsen , Aktiver , Passiver , Pengestrømsopgørelse ,3 3 9 Egenkapitalopgørelse , Hoved nøgletalsoversigt 5 5 0,1 1 3 Koncernregnskab , Revisionspåtegning , I alt , AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 51

58 Tabel 2.18: Fordeling af omkostninger i forbindelse med udarbejdelsen af hovedelementerne i årsregnskabet (ekskl. honorar til lovpligtig revision) Budskab Samlede omkostninger fordelt på administrative aktiviteter (%) Informationsindsamling Vurdering Beregninger Beskrivelser, tekst Beskrivelser, tal Kontrol Korrektion Interne møder Eksterne møder Andet I alt Ledelsesberetning og påtegning 13% 24% 37% 6% 20% 100% Anv. regnskabspraksis 50% 50% 100% Resultatopgørelsen 17% 15% 24% 20% 15% 5% 4% 100% Aktiver 37% 15% 15% 15% 10% 5% 4% 100% Passiver 37% 15% 15% 15% 10% 5% 4% 100% Pengestrømsopgørelse 55% 25% 10% 10% 100% Egenkapitalopgørelse 49% 1% 49% 100% Hoved nøgletalsoversigt 35% 10% 30% 25% 100% Koncernregnskab 23% 10% 21% 10% 11% 20% 5% 100% Revisionspåtegning 20% 9% 4% 8% 8% 5% 45% 3% 100% Vægtet total 23% 14% 12% 5% 10% 9% 3% 2% 19% 3% 100% De samlede omkostninger på samfundsniveau er fordelt på administrative aktiviteter i tabellen ovenfor. Da størsteparten af de samlede omkostninger kan henføres til kategorien af B-virksomheder, er fordelingen stort set identisk med fordelingen for denne gruppe af virksomheder. 52 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

59 3. Omkostningerne forbundet med de enkelte budskaber I basismålingerne med AMVAB metoden estimeres virksomhedernes omkostninger på et højt detaljeringsniveau. Målingerne afdækker derfor, hvilke krav i årsregnskabsloven, der pålægger virksomhederne store omkostninger og dermed også, hvilke krav, der har størst betydning for de administrative byrder. Dette er et værdifuldt input i arbejdet med regelforenkling, da indsatsen dermed kan fokuseres på de områder, der i særlig grad skaber administrative byrder. Det er dog ikke tilstrækkeligt alene at se på omkostningerne i en vurdering af konsekvenserne af en regelændring, der også bør omfatte, hvilke samfundsmæssige hensyn, der ligger til grund for det pågældende budskab. I praksis kan det endvidere vise sig vanskeligt at ændre på lovgivningen, hvis der er tale om krav der implementerer EU-regulering. Opgørelsen af omkostningerne kan med andre ord ikke stå alene, men skal suppleres med andre undersøgelser. De følgende tabeller indeholder en opgørelse af de mest omkostningstunge budskaber i årsregnskabsloven for hhv. B og C virksomheder. Det skal til opgørelsen bemærkes, at en del af omkostningerne forbundet med nogle af budskaberne er henført til skattelovgivningen. Ophævelse af kravet i årsregnskabsloven vil derfor kun have effekt på de administrative byrder, hvis kravet samtidig ophæves i skattelovgivningen. Ophæves kravet ikke begge steder, vil omkostningen blot vil blive overført fra én lovgivning til en anden. Ophæves kravet begge steder vil effekten til gengæld være større. Omkostninger for B virksomhederne I tabellen på næste side er antallet af B virksomheder, der opfylder de enkelte budskaber og omkostningerne på samfundsniveau opgjort for de 50 budskaber, der er forbundet med størst omkostninger for gruppen af B virksomheder 8. De samlede omkostninger forbundet med de 50 budskaber udgør mio. kr. Stort set alle omkostninger for B virksomhederne kan dermed henføres til disse budskaber, hvis omkostninger totalt set er mio. kr., jf. tabel Opgørelsen er ekskl. B virksomheder oprettet med finansielle eller skattemæssige formål, da omkostningerne for denne gruppe virksomheder ikke er opgjort for de enkelte budskaber. 9 Opgørelsen af er ekskl. den del af omkostningerne, der er forbundet med skatteopgørelsen. For nogle af budskaberne er de samlede omkostninger forbundet med opfyldelse af budskabet derfor større. Andelen der er henført til skattelovgivningen på de enkelte budskaber fremgår af bilag 3. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 53

60 Den klart største omkostning er lovpligtig revision med en samlet omkostning på 1,1 mia. kr. Alle virksomheder er omfattet af dette krav og betaler i gennemsnit et revisionshonorar på kr. Virksomhederne har også store omkostninger internt i forbindelse med den lovpligtige revision, hvor omkostningerne på samfundsniveau for Revisionsbesøg af ekstern revisor og Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale udgør hhv. 240 mio. kr. og 86 mio. kr. Samlet udgør omkostningerne forbundet med aktiviteterne på disse tre dele dermed ca. 1,4 mia. kr., svarende til 62 pct. af B virksomhedernes samlede omkostninger ved udarbejdelse af årsregnskab. Stort set alle B virksomhederne opfylder budskabet om opgørelse af Tilgodehavender og igangværende arbejder. Da der bruges forholdsvis meget tid såvel internt i virksomheden (2 timer) som eksternt (4 timer) på dette budskab 10, er omkostningerne på samfundsniveau de højeste, bortset fra den lovpligtige revision. De samlede omkostninger for dette budskab er reelt dobbelt så stor, da halvdelen af omkostningen er henført til skattelovgivningen, jf. bilag 3. Det kan også bemærkes, at underskrift og datering i forbindelse med ledelsesberetningen er forbundet med forholdsvis store omkostninger. Det skyldes, at der til dette budskab er henført den tid, virksomhedens ledelse bruger på at gennemlæse og godkende regnskabet samt holde møde med revisoren. 10 Tidsforbruget internt og eksternt på alle budskaber fremgår af bilag AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

61 Tabel 3.1. Budskaber med størst omkostninger på samfundsniveau for B virksomheder 11 Omkostninger på Antal virksomheder samfundsniveau Revisionspåtegning Lovpligtig revision ,8 Revisionspåtegning Revisionsbesøg af ekstern revisor ,2 Aktiver Tilgodehavender og igangværende arbejder ,8 Revisionspåtegning Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale ,4 Passiver Hensatte forpligtelser ,5 Ledelsesberetning Underskrift og datering* ,5 Resultatopgørelsen Skat af årets resultat* ,2 Resultatopgørelsen Andre eksterne udgifter / Distributions og administrationsomkostninger* ,8 Passiver Kortfristede gældsforpligtelser* ,7 Resultatopgørelsen Af- og nedskrivninger ,8 Anv. Regnskabspraksis Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis ,1 Resultatopgørelsen Personalenote, løn pension, ledelsesvederlag m.v.* ,5 Aktiver Oplysning om samlet omfang af pantsætninger og anden sikkerhed ,9 Resultatopgørelsen Bruttofortjeneste* ,5 Aktiver Anlægsnote for immaterielle og materielle anlægsaktiver* ,0 Aktiver Varebeholdninger* ,0 Ledelsesberetning Økonomiske udvikling ,6 Ledelsesberetning Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning ,9 Egenkapitalopgørelse Specificeret opgørelse af egenkapitalens poster primo og ultimo ,3 Resultatopgørelsen Finansielle indtægter og udgifter* ,1 Resultatopgørelsen Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse som noter ,5 Aktiver Finansielle anlægsaktiver* ,0 Aktiver Immaterielle anlægsaktiver* ,4 Aktiver Materielle anlægsaktier* ,6 Resultatopgørelsen Transaktioner med nærtstående parter ,7 Aktiver Oplysning om værdi af leasingaktiver ,0 Resultatopgørelsen Nettoomsætning* ,6 Aktiver Værdipapirer og kapitalandele* ,5 Ledelsesberetning Virksomhedens hovedaktiviteter ,4 Passiver Langfristede gældsforpligtelser* ,9 Passiver Sammenligningstal for balancens poster inkl noter ,7 Aktiver Likvide beholdninger* ,7 Passiver Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet ,4 Aktiver Oplysning om karakteren og værdien af eventualaktiver ,2 Aktiver Anlægsnote for anlægsaktiver der løbende reguleres til dagsværdi ,0 Resultatopgørelsen Vareforbrug / Produktionsomkostninger* ,9 Resultatopgørelsen Personaleudgifter* ,6 Ledelsesberetning Usikkerhed og særlige forhold ved indregning eller måling ,5 Passiver Oplysning om karakteren og værdien af eventualforpligtelser ,5 Resultatopgørelsen Overskudsfordeling ,2 Passiver Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun aktieselskaber) ,1 Resultatopgørelsen Indtægter af kapitalandele* ,9 Passiver Egenkapital* ,9 Resultatopgørelsen Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder ,7 Koncernregnskab Oplysning om navn og hjemsted på øverste modervirksomhed ,9 Passiver Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v ,6 Resultatopgørelsen Andre poster i resultatopgørelsen ,1 Koncernregnskab Oplysning om navn og hjemsted, retsform, ejerandel mv ,1 Koncernregnskab Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis ,0 Total En del af omkostningerne forbundet med de med * markerede budskaber er henført til skattelovgivningen. Andelen fremgår af bilag 3. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 55

62 Omkostninger for C virksomhederne På samme måde som for B virksomhederne, er antallet af C virksomheder, der opfylder de enkelte budskaber og omkostningerne på samfundsniveau opgjort for de 50 budskaber, der er forbundet med størst omkostninger for gruppen af C virksomheder. De samlede omkostninger forbundet med de 50 budskaber udgør mio. kr., hvilket er stort set alle omkostningerne for C virksomhederne, der er på mio. kr., jf. tabel 2.15 og tabel Den klart største omkostning er lovpligtig revision med en samlet omkostning på 1,6 mia. kr. De mellemstore C virksomheder betaler typisk kr. i honorar og de store C virksomheder kr. Virksomhederne har også store omkostninger internt i forbindelse med den lovpligtige revision, hvor omkostningerne på samfundsniveau for Revisionsbesøg af ekstern revisor og Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale udgør hhv. 120 mio. kr. og 58 mio. kr. Samlet udgør omkostningerne forbundet med aktiviteterne på disse tre dele dermed ca. 1,8 mia. kr. Som for B virksomhederne er underskrift og datering i forbindelse med ledelsesberetningen forbundet med relativt høje omkostninger for C virksomhederne, hvilket som nævnt skyldes, at der til dette budskab er henført den tid, virksomhedens ledelse bruger på at gennemlæse og godkende regnskabet samt holde møde med revisoren. Omkostningerne forbundet med afholdelse af bestyrelsesmøde indgår ligeledes i dette budskab. Det kan også bemærkes, at C virksomhederne har forholdsvis store omkostninger forbundet med udarbejdelse af koncernregnskab. Det er kun ca. en tredjedel af C virksomhederne, der udarbejder koncernregnskab, men budskabet skaber de sjette højeste byrder på samfundsniveau. 56 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

63 Tabel 3.2. Budskaber med størst omkostninger på samfundsniveau for C virksomheder 12 Antal Omkostninger på virksomheder samfundsniveau Revisionspåtegning Lovpligtig revision ,1 Revisionspåtegning Revisionsbesøg af ekstern revisor ,3 Revisionspåtegning Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale ,2 Ledelsesberetning Underskrift og datering* ,0 Aktiver Tilgodehavender og igangværende arbejder* ,7 Koncernregnskab Koncernregnskab omfattende: bevægelserne på egenkapitalen mv ,8 Pengestrømsopgørelse Periodens pengestrømme fordelt på aktiviteter ,3 Passiver Hensatte forpligtelser* ,3 Resultatopgørelsen Transaktioner med nærtstående parter ,2 Passiver Kortfristede gældsforpligtelser* ,1 Resultatopgørelsen Andre eksterne udgifter / Distributions og administrationsomkostninger* ,7 Aktiver Anlægsnote for finansielle anlægsaktiver ,0 Aktiver Oplysning om omfang af pantsætninger og anden sikkerhed ,5 Aktiver Anlægsnote for immaterielle og materielle anlægsaktiver* ,0 Resultatopgørelsen Skat af årets resultat* ,8 Resultatopgørelsen Af- og nedskrivninger ,0 Hoved nøgletalsoversigt 5 års oversigt over nettoomsætning, resultat af ordinær og ,9 Aktiver Varebeholdninger* ,9 Ledelsesberetning Økonomiske udvikling ,8 Passiver Forklaring af hensatte forpligtelser ,2 Ledelsesberetning Forventede udvikling ,2 Anv. regnkabspraksis Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis ,4 Resultatopgørelsen Indtægter af kapitalandele* ,4 Aktiver Materielle anlægsaktier* ,0 Aktiver Finansielle anlægsaktiver* ,7 Passiver Oplysning om karakteren og værdien af eventualforpligtelser ,7 Ledelsesberetning Virksomhedens hovedaktiviteter ,6 Passiver Sammenligningstal for balancens poster inkl noter ,6 Aktiver Værdipapirer og kapitalandele* ,3 Resultatopgørelsen Finansielle indtægter og udgifter* ,2 Resultatopgørelsen Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse som noter ,1 Aktiver Immaterielle anlægsaktiver* ,1 Resultatopgørelsen Personalenote, løn pension, ledelsesvederlag m.v.* ,1 Ledelsesberetning Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning ,0 Ledelsesberetning Særlige forretningsmæssige og finansielle risici ,8 Resultatopgørelsen Overskudsfordeling ,8 Passiver Gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet ,7 Passiver Langfristede gældsforpligtelser* ,7 Aktiver Oplysning om karakteren og værdien af eventualaktiver ,7 Resultatopgørelsen Bruttofortjeneste* ,6 Egenkapitalopgørelse Specificeret opgørelse af egenkapitalens poster primo, tilgang, afgang og ultimo ,5 Aktiver Oplysning om værdi af leasingaktiver ,5 Ledelsesberetning Usikkerhed og særlige forhold ved indregning eller måling ,5 Resultatopgørelsen Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder ,4 Resultatopgørelsen Vareforbrug / Produktionsomkostninger* ,3 Resultatopgørelsen Detaljerede segmentoplysninger - ordinært resultat pr. hovedaktivitet 505 1,2 Resultatopgørelsen Nettoomsætning* ,2 Resultatopgørelsen Personaleudgifter* ,1 Ledelsesberetning Årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ,1 Ledelsesberetning Miljøpåvirkning og foranstaltninger til forebyggelse mv ,1 Total En del af omkostningerne forbundet med de med * markerede budskaber er henført til skattelovgivningen. Andelen fremgår af bilag 3. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 57

64

65 4. Bilag 1. Specifikation af basismålingen på årsregnskabsloven Dette bilag indeholder en detaljeret gennemgang af basismålingens centrale dele Begreber og definitioner Dette afsnit indeholder de vigtigste begreber og definitioner, der anvendes i AMVAB modellen. Hovedparten af definitionerne er hentet fra AMVAB manualen, Epinion, Erhvervs- og selskabsstyrelsen Administrative byrder De omkostninger ved de administrative aktiviteter, som virksomheder må udføre for at leve op til de informationsforpligtelser over for myndighederne, som er et resultat af national eller international regulering. De administrative byrder forbundet med årsregnskabsloven er således virksomhedernes omkostninger forbundet med udarbejdelse af regnskabet, udgiften til lovpligtig revision af regnskabet samt indsendelse af regnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Informationsforpligtigelse Den passus i en lov eller reguleringstekst, som pålægger en virksomhed at fremskaffe eller udarbejde informationer, som virksomheder ikke kan undlade at fremskaffe eller udarbejde uden at komme i et modsætningsforhold til loven. I forbindelse med årsregnskabsloven er der tale om én informationsforpligtelse, som virksomhederne skal opfylde én gang om året, nemlig indsendelse af årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Budskaber Informationsforpligtelser består typisk af nogle budskaber, som virksomheder skal indsende til en offentlig myndighed. Årsregnskabsloven indeholder således krav om en lang række budskaber, f.eks. opgørelse af nettoomsætning, personaleudgifter, skat af årets resultat osv. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 59

66 Administrative aktiviteter De konkrete tiltag, som virksomheden må tage for at kunne opfylde en given informationsforpligtigelse. Aktiviteterne skal være dækkende for det samlede administrative arbejde i virksomhederne i forbindelse med opfyldelse af et givent budskab og dækker bl.a. informationsindsamling, beregninger og interne møder. Omkostningsparametre Omkostningsparametre er de konkrete udgifter, der er forbundet med de enkelte administrative aktiviteter, som virksomhederne skal iværksætte for at opfylde en given informationsforpligtigelse. Det kan f.eks. være den tid, som virksomheden anvender på de enkelte, administrative aktiviteter og udgifter til outsourcing. Sidstnævnte er ved aflæggelse af årsregnskab hovedsageligt udgiften til revisor. Normalt effektive virksomheder Den grundlæggende måleenhed i AMVAB modellen er en normal effektiv virksomhed. AMVAB modellen vil blive unødig kompleks, såfremt der skulle tages selvstændige hensyn til virksomheder, som pga. selvforskyldte forhold oplever de administrative byrder som ekstremt høje. Frekvens af budskaber Opregningen i AMVAB sker på baggrund af hyppigheden eller frekvensen hvormed de enkelte budskaber på det undersøgte reguleringsområde indsendes til offentlige myndigheder. Årsregnskabslovens budskaber opfyldes med varierende frekvens. Frekvensen på opgørelse af f.eks. egenkapitalen er tæt på 1, da alle virksomheder, der er udarbejder årsregnskab, har en egenkapital. Frekvensen på budskabet om ophørende aktiviteter er omvendt tæt på 0, da det er meget få virksomheder, der har ophørende aktiviteter af et omfang, der kræves redegjort for i årsregnskabsloven. 60 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

67 4.2. Omkostningsparametre I basismålingen segmenteres virksomhederne i kategori B og C, hvor C virksomhederne yderligere opdeles i mellemstore og store virksomheder. Kategoriseringen af virksomhederne i disse tre typer er baseret på virksomhedernes størrelse. Der er ikke nogen branchemæssig sammenhæng mellem kategorierne, og hver kategori dækker derfor virksomheder inden for alle brancher. I forbindelse med fastsættelse af omkostningerne for den normalt effektive virksomhed i hver kategori skal det derfor overvejes, hvorvidt det er rimeligt at antage ensartede omkostninger pr. arbejdstime for medarbejdere på tværs af brancher. Omkostningerne pr. arbejdstime kan opdeles i de direkte omkostninger, der er løn, pension mv. og indirekte omkostninger, eller overhead, der for medarbejdere i administrationen hovedsageligt er husleje og IT investeringer: Direkte lønomkostninger På baggrund af Danmarks Statistiks årlige lønstatistik er det muligt at sammenligne lønniveauet for ledelsen inden for forskellige brancher og for hhv. store og små virksomheder, jf. tabellen nedenfor. Det fremgår, at der større forskel på lønnen i store og små virksomheder end der er på lønnen i de forskellige brancher med undtagelse af den finansielle sektor og IT brancherne. En antagelse om samme lønomkostning på tværs af brancher, men forskellig lønomkostning i store og små virksomheder, forekommer på den baggrund rimelig. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 61

68 Tabel 4.1: Fortjeneste pr. præsteret arbejdstime 13 fordelt på branche og virksomhedsstørrelse 14, 2002 Over 9 ansatte Under 10 ansatte I alt Industri/håndværk Bygge/anlægssektoren Handelsvirksomheder Hotel/restauration Forretningsservice Andre virksomheder Overhead på regnskabsmedarbejdere Det er vanskeligere at vurdere, hvorvidt en antagelse om samme overhead pr. medarbejder i regnskabsfunktionen på tværs af brancher er rimelig, da der ikke findes en central statistisk kilde, der belyser størrelsen af overhead på afdelingsniveau i danske virksomheder. Som et alternativ er administrationens størrelse, opgjort i antal medarbejdere, beregnet på baggrund af specialkørsler på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens måling af administrative byrder i de såkaldte Modelvirksomheder 15. Det fremgår af tabellerne nedenfor, at andelen af administrative medarbejdere er stort set den samme på tværs af brancher med undtagelse af landbrug, hvor der er en større andel af administrative medarbejdere. Dette kan dog forklares af størrelsesforskelle mellem brancherne, hvor hovedparten af landbrugsvirksomhederne er små virksomheder. Opgørelsen af administrationens størrelse i forhold til det samlede antal medarbejdere i virksomhederne i tabel 4.3. viser nemlig, at andelen af administrative medarbejdere er størst i de mindste virksomheder og mindst i de største virksomheder. 13 Fortjeneste i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter den enkelte medarbejders samlede indtjening i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder medregnes såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, personalegoder (fri bil og telefon), løn under sygdom mv. og feriebetalinger. Fortjenesten er opgjort såvel inkl. som ekskl. genetillæg. Med præsteret arbejdstid menes den tid medarbejderen rent faktisk har været på arbejde. Den præsterede arbejdstid er således inkl. overtimer og ekskl. ferietimer, fritimer på helligdage og fraværstimer på grund af sygdom mv. 14 For en nærmere beskrivelse af den anvendte statistik henvises til afsnit En spørgeskemaundersøgelse blandt repræsentativt udvalgte virksomheder. Se Erhvervslivet Deleted: 3 og reguleringen , Økonomi- og Erhvervsministeriet, Januar 2003, for en nærmere beskrivelse. 62 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

69 Tabel 4.2: Administrationens andel af det samlede personale fordelt på brancher Branche Administrationens andel af samtlige medarbejdere Landbrug 0,31 Industri 0,14 Bygge og anlæg 0,13 Handel og Service 0,16 Andet 0,15 I alt 0,16 Tabel 4.3: Administrationens andel af det samlede personale fordelt på antal medarbejdere i virksomheden Antal medarbejdere Administrationens andel af samtlige medarbejdere Under 5 0, , , , , (+) 0,06 I alt 0,16 Sammenfattende indikerer resultaterne, at omfanget af det administrative arbejde er stort set ens på tværs af brancher, men varierer i forhold til virksomhedens størrelse. Dette billede bekræftes af de interview, der er gennemført i forbindelse med målingen. Interviewene med virksomhederne viser endvidere, at det er medarbejdere med samme type af kvalifikationer, der er ansat i regnskabsfunktionerne, og at IT understøttelsen er stort set den samme på tværs af brancher. På den baggrund er det antaget, at overhead pr. medarbejder i regnskabsfunktionerne er den samme på tværs af brancher, men varierer i forhold til virksomhedens størrelse. I de følgende to afsnit beskrives hhv. fastsættelsen af den direkte aflønning af medarbejderne og beregning af overhead nærmere Direkte lønomkostninger Udarbejdelsen af årsregnskabet involverer hovedsageligt medarbejdere i virksomhedens regnskabsfunktion. Den ansvarlige er regnskabschefen, der skriver udkast til ledelsesberetning, drøfter regnskabspraksis med revisoren og kontrollerer regnskabet, mens bogholderiet står for informationsindsamling, beregninger og afstemninger. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 63

70 Udover regnskabsfunktionen er den øverste ledelse af virksomheden normalt involveret i udarbejdelsen af ledelsesberetningen og i forbindelse med den endelige godkendelse af regnskabet, herunder møde med revisoren. Det kan også være nødvendigt, at medarbejdere uden for regnskabsfunktion og ledelse bidrager til årsregnskabet. Eksempler på dette er opgørelse af igangværende arbejder, der løber over årsskiftet. I forhold til opgørelse af omkostningerne forbundet med aflæggelse af årsregnskab er sondringen mellem de forskellige grupper af medarbejdere relevant, da der er forskel på omkostningerne for de forskellige medarbejdere. I målingen anvendes der derfor en tredeling af medarbejderne: Ikke-ledende medarbejdere i regnskabsfunktionen Regnskabschef/Økonomichef Direktør/Ledelse. I interviewene med virksomhederne er der spurgt ind til hver af disse medarbejdergruppers tidsforbrug i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab. I det omfang, der er medarbejdere uden for regnskabsfunktion og ledelse involveret i arbejdet med årsregnskabet, er lønomkostningen antaget den samme som for regnskabschefen, hvis der er tale om ledende medarbejdere. For øvrige medarbejdere er omkostningen antaget at være den samme som for ikke-ledende medarbejdere i regnskabsfunktionen. Den direkte lønomkostning for de tre grupper af medarbejdere er fastsat på baggrund af Danmarks Statistiks lønstatistik. I forhold til nærværende undersøgelse er det begrebet Fortjeneste pr. præsteret arbejdstime, der er relevant, da dette inkluderer alle direkte omkostninger for arbejdsgiveren 16. Basismålingen dækker årsregnskaber for 2002, der er indleveret i I lønstatistikken opgøres lønnen pr. ult. november. Da hovedparten af arbejdet med årsregnska- 16 Fortjeneste i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter den enkelte medarbejders samlede indtjening i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder medregnes såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, personalegoder (fri bil og telefon), løn under sygdom mv. og feriebetalinger. Fortjenesten er opgjort såvel inkl. som ekskl. genetillæg. Med præsteret arbejdstid menes den tid medarbejderen rent faktisk har været på arbejde. Den præsterede arbejdstid er således inkl. overtimer og ekskl. ferietimer, fritimer på helligdage og fraværstimer på grund af sygdom mv. 64 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

71 bet for 2002 gennemføres omkring årsskiftet 2002/2003, er lønstatistikken for 2002 anvendt. Statistikken kan brydes ned i forhold til arbejdsfunktion og for ledelse af virksomhederne og endvidere i ledelse af virksomheder med over og under 10 ansatte. I tabellen nedenfor præsenteres de direkte omkostninger for hver af de tre kategorier af virksomheder, der er omfattet af målingen. Der er for alle tre typer kategorier antaget samme omkostning pr. time for medarbejderne i regnskabsfunktion, nemlig 185 kr. De 185 kr. er beregnet som gennemsnittet af timefortjenesten for jobfunktionerne Indtastning og almindeligt kontorarbejde (185 kr.), Alment kontorarbejde (185 kr.), Beregningsarbejde. vedr. bogføring, revision (188 kr.) og Internt kontorarbejde i øvrigt (181 kr.). Tabel 4.4: Fortjeneste inkl. genetillæg pr. præsteret arbejdstime 2002 Regnskabsfunktion Regnskabschef/Økonomichef Direktør/Ledelse B virksomhed C mellem C stor Kilde: Danmarks Statistikbank For B-virksomhederne er omkostningen pr. time for regnskabschefen fastsat ud fra timeomkostningen for bogholderiarbejde på mellem højt kvalifikationsniveau, hvilket i 2002 var 224 kr. For direktøren/ledelsen i B virksomheden er omkostningen pr. time 236 kr., hvilket er gennemsnittet for ledelse af virksomheder med under 10 ansatte. For C mellem og C store virksomheder er det antaget, at omkostningerne pr. arbejdstime er den samme. Omkostningen for regnskabschefer i C virksomhederne er sat til 261 kr. kr., hvilket svarer til den gennemsnitlige omkostning for revisions- og regnskabsarbejde på højt kvalifikationsniveau. Omkostningen for direktør/ledelse er 387 kr., hvilket er den gennemsnitlige omkostning for øverste tværgående ledelse af virksomheder med over 10 ansatte. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 65

72 Overhead Udover de direkte omkostninger til aflønning af medarbejderne er der en række indirekte omkostninger forbundet med varetagelse af regnskabsfunktionen i virksomhederne. De forskellige typer af indirekte omkostninger er illustreret i figuren nedenfor. Figur 4.1: Sammensætning af overhead pr. medarbejder i regnskabsfunktionen Human Ressource M t Personlig uddannelse og udvikling Generelle indirekte omkostninger Afskrivninger Husleje Forsikringer Lys, el og vand Reperationer og vedligeholdelse dli h ld l Informationsteknologi Telefon / Kommunikationsfacilitete IT - infrastruktur Hardware, Software, S t Personlige indirekte omkostninger Repræsentation Kontorartikler Abonnementer Medlemsskaber Der eksisterer ikke umiddelbart én datakilde, der kan anvendes til beregning af overhead på afdelingsniveau i virksomhederne. Det er derfor nødvendigt at sammenstille flere forskellige kilder til beregning af de enkelte elementer i overheaden. Informationsteknologi Udgifterne til investering og vedligeholdelse af IT vurderes på baggrund af interviewene med virksomhederne at være den største indirekte omkostning, der specifikt kan henføres til medarbejderne i regnskabsfunktionen. Udover de direkte investeringer i hard- og software skal omkostninger til intern IT-support, teknisk service fra eksterne leverandører, uddannelse af medarbejdere osv. henføres til IT omkostningerne. Det er vanskeligt at vurdere størrelsen af IT-omkostningerne pr. medarbejder i virksomhederne. Investeringerne i IT kan virksomhederne fastsætte på baggrund af deres interne regnskaber, men de øvrige omkostninger vil det kræve en del beregninger at fremskaffe. I målingen er det derfor valgt at anvende Gartner Groups TCO analyser (Total Cost of Ownership), der er generelle beregninger af, hvad det koster at drive en IT arbejdsplads i et år. Boksen nedenfor beskriver, hvad der er omfattet af en TCO analyse. 66 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

73 Boks 4.1: Omkostninger omfattet af en TCO analyse Etableringsomkostninger: Anskaffelse af software og nødvendige hardware komponenter. Installering, opsætning og udrulning af software Uddannelse af IT-personale Driftsomkostninger Intern løbende support og vedligeholdelsesomkostninger Opdateringer Slutbrugersupport Eksterne omkostninger Aftaler om facility management, teknisk service, hotline etc. med eksterne leverandører. Uddannelsesomkostninger til superbrugere og alm. brugere Omkostninger til integration mellem delsystemer Skjulte omkostninger Omkostninger i forbindelse med mistet produktivitet som følge af nedbrudte systemer Mindre slutbruger effektivitet og performance Ekstra omkostninger som følge af ikke standard konfiguration Gartners beregninger når i gennemsnit frem til, at TCO udgør 2 til 3 gange indkøbsprisen på hard- og software svarende til en årlig udgift i størrelsesordenen til kr. pr. IT arbejdsplads. Der er i forbindelse med nærværende måling lavet nogle overslag baseret på enkelte virksomheders interne regnskaber, der understøtter dette interval for IT-omkostningerne. Interviewene med virksomhederne har vist, at regnskabsfunktionen i de største virksomheder generelt er understøttet af mere avancerede IT-systemer end de mindre virksomheder. Kombineret med Gartners resultater for gennemsnitlig TCO på en IT arbejdsplads, er IT-omkostningerne pr. medarbejder i regnskabsfunktionen i de små virksomheder, dvs. B-virksomhederne, fastsat til kr., mens IT omkostningerne i C-virksomhederne er fastsat til kr. pr. år. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 67

74 Generelle indirekte omkostninger Fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik er det muligt. gennem en specialkørsel, at fremskaffe oplysninger om virksomhedernes udgifter til husleje mv. og udgifter til anskaffelse af småinventar/driftsmidler med kort levetid 17, der vurderes at dække hovedparten af de generelle, indirekte omkostninger for medarbejderne i regnskabsfunktionen, jf. tabellen nedenfor. Disse omkostninger kan ikke specifikt henføres til regnskabsfunktionen, men andelen af omkostningerne pr. medarbejder må antages at være stort set den samme for alle afdelinger i virksomheden. Tabel 4.5: Generelle indirekte omkostninger pr. medarbejder fordelt efter antal medarbejdere i virksomheden Alle grupper Udgifter til anskaffelse af små inventar/driftsmidler med kort levetid Udgifter til husleje I alt Note: Senest offentliggjorte regnskabsstatistik vedrører Tallene i tabellen er fremskrevet til 2002 med 2,4 pct. svarende til inflationen. Det fremgår af tabellen, at de generelle indirekte omkostninger pr. ansat er mindre i virksomheder med under 20 ansatte, hvilket først og fremmest skyldes lavere udgifter til husleje. På baggrund af disse resultater sættes de generelle indirekte omkostninger pr. medarbejder for B virksomhederne til kr., der er gennemsnittet af de samlede generelle indirekte omkostninger for virksomheder med under 20 ansatte, og for C virksomhederne til kr., der er gennemsnittet af de samlede generelle indirekte omkostninger for virksomheder med over 20 ansatte 17 Anskaffelser, som kan straks afskrives altså bogføres som en omkostning i stedet for et aktiv. 68 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

75 Uddannelse Danmarks Statistik publicerer årligt Arbejdsomkostningsstatistikken, der indeholder data for virksomhedernes omkostninger til medarbejdere, der ikke direkte er relateret til lønnen. Statistikken indeholder oplysninger om omkostninger til uddannelse fordelt på virksomhedsstørrelse og branche. Uddannelsesomkostningerne 18 er opgjort som summen af: Omkostninger til ekstern uddannelse Honorar til eksterne undervisere Omkostninger til intern uddannelse. De årlige uddannelsesomkostninger er i tabellen nedenfor fordelt efter antal medarbejdere i virksomheden. Det fremgår af tabellen, at omkostningerne til uddannelse er stigende med virksomhedens størrelse. For de mindste virksomheder er omkostningen kr. årligt og for de største virksomheder næsten det dobbelte, nemlig kr. På baggrund af resultaterne antages det, at uddannelsesomkostningerne for B-virksomhederne udgør kr kr. pr. ansat pr. år og for C-virksomhederne kr. pr. ansat pr. år, beregnet som gennemsnit for virksomhederne med over 50 ansatte. Tabel 4.6: Årlige uddannelsesomkostninger pr. medarbejder fordelt efter antal medarbejdere i virksomheden Antal medarbejdere Omkostninger pr. ansat ansatte ansatte ansatte Over 200 ansatte I alt alle virksomheder Note: Statistikbanken indeholder oplysninger om omkostning pr. arbejdstime. I ovenstående tabel er denne omkostning omregnet til den årlige omkostning pr. ansat ved en arbejdstid på timer. Note: Senest offentliggjorte arbejdsomkostningsstatistik vedrører Tallene i tabellen er fremskrevet til 2002 med 2,4 pct. svarende til inflationen. 18 Der kan være et vist overlap mellem disse omkostninger og omkostningerne, der er omfattet af TCO analysen. Sidstnævnte er dog specifikt målrettet drift og vedligeholdelse af IT systemerne, mens ovenstående dækker virksomhedens medarbejdere bredt. Problemet må derfor formodes at være begrænset. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 69

76 Statistikken dækker ikke virksomheder med under 10 ansatte. Denne gruppe er relevant for nærværende måling, da en stor del af B virksomhederne har under 10 ansatte. Da uddannelsesomkostningerne er stigende med virksomhedens størrelse er det derfor sandsynligt, at uddannelsesomkostningerne på kr. pr. ansat pr. år for B virksomhederne overvurderer de faktiske omkostninger. Dette er dog uden betydning for målingens samlede resultat, da uddannelsesomkostningen er begrænset i forhold til den samlede overhead. Personlige indirekte omkostninger Den sidste komponent i overheaden for regnskabsmedarbejdere er de personlige indirekte omkostninger. Det har ikke været muligt at skaffe data til beregning af denne omkostning. Det må dog antages, at omkostningen er begrænset i forhold til de øvrige omkostninger, og det er derfor valgt at se bort fra denne i beregningen af den samlede overhead. Beregning af samlet overhead Nedenstående tabel opsummerer de beregnede overhead omkostninger på medarbejderne i regnskabsfunktionen. Det fremgår, at den samle overhead i B virksomhederne er kr. og i C virksomhederne pr. medarbejder pr. år. Tabel 4.7: Overheadomkostninger pr. medarbejder pr. år., 2002 B virksomhed C virksomhed Informationsteknologi Generelle indirekte omkostninger Uddannelse Personlige indirekte omkostninger - - I alt For at beregne den samlede omkostning pr. time som summen af de direkte og de indirekte omkostninger for de forskellige medarbejdergrupper, er det nødvendigt at opgøre overheaden pr. time. De direkte lønomkostninger er opgjort som fortjenesten pr. præsteret arbejdstime, dvs. inkl. overtimer og ekskl. ferietimer, fritimer på helligdage og fraværstimer på grund af sygdom mv. Det samlede antal præsterede arbejdstimer opgøres af Danmarks Statistik i Arbejdskraftundersøgelsen. I denne statistik opgøres bl.a. antallet af præsterede timer for personer med en normal arbejdstid på 37 timer pr. uge, hvilket i gennemsnit over året er 31,1 time. Dette svarer til, at antallet af præsterede timer på årsbasis er timer, hvilket anvendes til beregning af overhead pr. præsteret arbejdstime. 70 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

77 Tabellen nedenfor opsummerer de direkte og indirekte omkostninger for hver af de tre kategorier af virksomheder, hvor der antages samme overhead i kroner for alle grupper af medarbejdere. Tabel 4.8: Samlede omkostninger pr. præsteret arbejdstime fordelt på kategori af virksomhed og medarbejdertype Direkte omkostning Indirekte Omkostning I alt Indirekte omkostninger i procent af direkte omkostninger B virksomhed Regnskabsfunktion Regnskabschef/Økonomichef Direktør/Ledelse C virksomhed Regnskabsfunktion Regnskabschef/Økonomichef Direktør/Ledelse Beregningen omfatter de vigtigste elementer i overheaden på medarbejdere i regnskabsfunktionen, der varierer fra 13 til 28 pct. af de direkte omkostninger. Af hensyn til fremtidige opdateringer af basismålingen er det hensigtsmæssigt at antage en fast procent, der bibeholdes gennem flere år. Da nogle af de mindre omkostninger ikke er inkluderet i ovenstående, for eksempel de personlige indirekte omkostninger, antages en fast procent på 25, der ligger i den øverste del af intervallet og er på samme niveau som i den hollandske Mistral model Dataindsamling Der er i basismålingen gennemført interview med 10 virksomheder inden for hver kategori. Fordelingen af de interviewede virksomheder er givet i tabellerne nedenfor: Tabel 4.9: Virksomheder i basismålingen fordelt på branche og størrelse B virksomheder 0-50 I alt Fremstilling 1 1 Bygge og anlæg 1 1 Handel og reparationsvirksomhed 2 2 Hotel og restaurationsvirksomhed 1 1 Transportvirksomhed 1 1 Forretningsservice mv. (undtaget revisionsfirmaer) 4 4 I alt AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 71

78 Tabel Virksomheder i basismålingen fordelt på branche og størrelse mellemstore C virksomheder I alt Fremstilling 4 4 Bygge og anlæg 1 1 Handel og reparationsvirksomhed Hotel og restaurationsvirksomhed 1 1 Transportvirksomhed Forretningsservice mv. (undtaget revisionsfirmaer) 1 1 I alt Tabel 4.11: Virksomheder i basismålingen fordelt på branche og størrelse store C virksomheder (+) I alt Fremstilling Bygge og anlæg 1 1 Handel og reparationsvirksomhed 1 1 Transportvirksomhed Forretningsservice mv. (undtaget revisionsfirmaer) I alt Der er endvidere gennemført interview med revisorer fra ti revisionsfirmaer. I de følgende afsnit beskrives dataindsamlingen nærmere Interview med virksomheder Virksomhederne er rekrutteret til undersøgelsen via en telefonisk henvendelse, hvor undersøgelsens formål er præsenteret. Rekrutteringen er sket på baggrund af udtræk fra Købmandstandens Oplysningsbureau, der er segmenteret i hhv. B, C mellem og C store virksomheder. Der har således kunnet sikres en ligelig fordeling af interview mellem de forskellige kategorier af virksomheder. Hvor de nødvendige oplysninger til segmentering ikke har været tilgængelige i den anvendte database, er virksomheden blevet spurgt om, hvilken kategori den tilhører i forbindelse med den telefoniske henvendelse. Interviewene er gennemført med den regnskabsansvarlige i virksomhederne. I de større virksomheder typisk regnskabschefen og i de mindre virksomheder med ejeren/direktøren. Interviewene er gennemført af en konsulent fra PLS RAMBØLL og en revisor fra Mortensen og Beierholm i fællesskab. 72 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

79 Der er anvendt et semi-struktureret spørgeskema, hvor det centrale element er udfyldelse af et skema indeholdende samtlige budskaber i årsregnskabsloven, aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med opfyldelse af de enkelte budskaber og typen af medarbejderne, der udfører arbejdet. Indledningsvist er virksomhederne blevet spurgt om, hvilke medarbejdere der er involveret i udarbejdelse af årsregnskabet, og hvordan arbejdet overordnet er tilrettelagt. Derefter er der spurgt ind til tidsforbruget på budskaberne i regnskabet, herunder hvor store udgifter virksomheden har til regnskabsassistance og lovpligtig revision. Ved afslutning af interviewene er det samlede tidsforbrug beregnet og forelagt respondenten. I nogle tilfælde har det vist sig, at summen af tidsforbruget på de enkelte budskaber har været markant højere eller lavere end respondentens generelle vurdering af arbejdsomfanget. I de tilfælde er budskaberne gennemgået igen og skønnene korrigeret. Efter hvert interview er der udarbejdet et kortfattet referat samt opstillet et udfyldt skema med virksomhedens vurdering af tidsforbruget på regnskabets forskellige poster. Referat og skema er afslutningsvis sendt til godkendelse hos respondenten. Overordnet om arbejdet med årsregnskabet Det generelle billede på baggrund af de gennemførte interview er, at virksomhederne med stor sikkerhed kan skønne over det samlede tidsforbrug i regnskabsfunktionen i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet samt fordele tidsforbruget på medarbejdere. Endvidere kender de fleste af de interviewede virksomheder udgiften til regnskabsassistance forholdsvis præcist. Det er vanskeligere for regnskabschefen at vurdere tidsforbruget på aktiviteter, der gennemføres uden for regnskabsfunktionen i forbindelse med årsregnskabet. Tidsanvendelsen i forbindelse med ledelsens godkendelse af regnskabet, og hvor direktøren eller andre fra den øverste ledelse skriver beretningen, er det således svært for regnskabschefen at vurdere præcist. De fleste af de interviewede personer har dog været i stand til at give et kvalificeret skøn over arbejdsomfanget i forbindelse med opfyldelsen af disse budskaber. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 73

80 Hovedelementer På regnskabets hovedelementer kan respondenterne med forholdsvis stor sikkerhed skønne over tidsforbruget. En undtagelse er fordelingen af tidsforbruget mellem resultatopgørelse og balance. En del af de interviewede virksomheder trækker således hele årsregnskabets tal del direkte fra bogholderisystemet, hvorefter den videre bearbejdning er begrænset. Udarbejdelse af resultatopgørelse og balance er i disse virksomheder integreret, og det er vanskeligt for virksomhederne at foretage en fordeling mellem de forskellige elementer. Der er endvidere budskaber, hvor de bagvedliggende beregninger anvendes både til resultatopgørelse og balance. Et eksempel på dette er skat af årets resultat under resultatopgørelsen, hvor den beregnede skat også indgår i opgørelsen af hensatte forpligtigelser og kortfristede gældsforpligtigelser. Fordelingen mellem resultatopgørelse og balance er foretaget i samarbejde med respondenten under interviewet. Budskaber Budskaberne har virksomhederne generelt vanskeligt ved at vurdere, hvilket skyldes, som tilfældet er med sondringen mellem resultatopgørelse og balance, at informationsindsamling og beregninger er integreret. Et eksempel er opgørelse af nettoomsætning, vareforbrug og andre driftsindtægter, der behandles samlet og for mange virksomheder også præsenteres samlet som bruttofortjeneste. Fordelingen af tidsforbruget på budskaber er sket efter følgende retningslinier: Budskaber, hvor virksomhederne kan isolere tidsforbruget, er identificeret. Dette er typisk de mest krævende budskaber, f.eks. skat af årets resultat. Budskaber virksomhederne ikke skal opfylde er identificeret, f.eks. ophørende aktiviteter. Hvor virksomhederne kan skønne over det samlede tidsforbrug på flere budskaber, er det fordelt ligeligt mellem budskaberne. Hvis f.eks. samlet tidsforbrug på opgørelse af bruttofortjeneste kan vurderes, er dette fordelt ligeligt mellem nettoomsætning, vareforbrug og andre driftsindtægter. Tidsforbrug, som virksomhederne ikke er i stand til at henføre til de enkelte budskaber, noteres i interviewet som ufordelt tid. Denne tid er i standardiseringen fordelt i forhold til revisorernes og de øvrige virksomheders vurdering. 74 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

81 Sammenfattende er erfaringerne fra interviewene, at virksomhederne kan skønne over tidsforbruget på de mest krævende budskaber og den samlede tid, der anvendes på hvert hovedelement. Aktiviteter Cirka halvdelen af de interviewede virksomheder er med rimelig sikkerhed i stand til at fordele tidsforbruget på de enkelte elementer - dvs. ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse osv. - på administrative aktiviteter. Det har været forsøgt også at aktivitetsfordele tiden brugt på de enkelte budskaber, men det har ingen af de interviewede virksomheder været i stand til Interview med revisorer Undersøgelsen har vist, at udarbejdelse af årsregnskabet i virksomhederne i stort omfang er outsourcet til revisoren. Specielt blandt B virksomhederne, hvor det kun er et fåtal af virksomhederne, der selv laver regnskabet. Virksomhederne kender deres årlige udgift til regnskabsassistance ret præcist, men er generelt ikke i stand til nærmere at vurdere revisorens tidsforbrug på regnskabets enkelte dele. Det har derfor været nødvendigt også at indsamle data fra revisionsfirmaer for at kunne estimere fordelingen af de eksterne omkostninger. Der er i målingen gennemført interview med 10 revisionsfirmaer fordelt på store og små revisionsfirmaer samt registrerede og statsautoriserede revisorer. Revisorerne er, ligesom virksomhederne, rekrutteret til undersøgelsen gennem en telefonisk henvendelse, hvor undersøgelsens formål og indhold er beskrevet. Revisorerne er blevet bedt om at skønne over tidsforbruget for hhv. en gennemsnitlig B og C virksomhed blandt deres klienter. Nogle af de deltagende firmaer har alene haft B virksomheder som deres klienter og har kun vurderet tidsforbruget for denne kategori af virksomheder. Hovedparten af interviewene er gennemført med en partner eller en erfaren revisor. I nogle interview har der deltaget to revisorer, der i fællesskab har vurderet tidsforbruget for udarbejdelse af regnskab for en normal klient. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 75

82 Interviewene er i princippet struktureret på samme måde som interviewene med virksomhederne. Tidsforbrug til udarbejdelse af regnskabet er estimeret under forudsætning af, at det er revisoren, der laver hele regnskabet på baggrund af et ajourført, afstemt bogholderi. Virksomhedens bidrag er begrænset til informationsindsamling, ledelsesgodkendelse samt møder med revisoren i forbindelse med den lovpligtige revision. Generelt kan revisorerne vurdere tidsforbruget med større sikkerhed end virksomhederne og specielt i forhold til hovedposternes enkelte budskaber. Dette skyldes, at det i stort omfang er revisorerne der udfører arbejdet, og at de har større indsigt i lovens indhold og fokus på, hvor lang tid der skal bruges til udarbejdelse af de enkelte budskaber. Den større sikkerhed i vurderingen afspejler sig blandt andet ved, at revisorernes skøn over tidsforbruget ligger forholdsvis tæt på hinanden, så vel samlet set som for de enkelte budskaber Vurdering af målingens resultater I det følgende vurderes pålideligheden af den gennemførte måling, bl.a. i forhold til præcisionen i de estimerede omkostninger Følsomhedsanalyser Udover den tid, der anvendes internt og eksternt, indgår følgende faktorer i beregningen af virksomhedernes omkostninger ved aflæggelse af årsregnskab på samfundsniveau: Intern timesats Ekstern timesats Pris på lovpligtig revision Antal virksomheder i populationen Andel der outsourcer årsregnskabet blandt mellemstore og store C virksomheder. 76 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

83 Fælles for variablene er, at de er estimeret i forbindelse med basismålingen. Det er derfor interessant at se på, i hvilken grad resultaterne ændrer sig, hvis størrelsen af disse variable ændres. Økonomiske variable Nedenstående tabel viser resultaterne af en beregning af omkostningerne på samfundsniveau, hvis de økonomiske variables værdier øges med 10 pct.. Analysen omfatter ikke B virksomheder, der er oprettet af skattemæssige eller finansielle årsager, da omkostningerne for denne gruppe af virksomheder ikke er specificeret på timer. Tabel 4.12: Ændring i omkostningerne på samfundsniveau ved en ændring på 10 pct. af hver variabel. Beløb i mio. kr. Omkostninger, før Omkostninger, efter Pct. ændring Intern timesats ,7% Ekstern timesats ,9% Pris på lovpligtig revision ,3% Det viser sig, at resultaterne på samfundsniveau kun i mindre grad er følsomme overfor ændringer i timesatserne. En ændring i den interne og den eksterne timesats på 10 pct. vil medføre en ændring på 1,7-1,9 pct. i resultaterne på samfundsniveau. Resultaterne viser endvidere, at en stigning på 10 pct. i prisen på lovpligtig revision vil medføre en stigning i omkostningerne på samfundsniveau fra ca mio. kr. til ca mio. kr., svarende til 6,3 pct. Antal virksomheder Antallet af virksomheder er estimeret på baggrund af en stikprøve af regnskaber indleveret i perioden december 2002 til november Dette kan give en vis usikkerhed i forhold til fordelingen af virksomhederne i de forskellige kategorier: Antallet af B virksomheder, der er oprettet af finansielle eller skattemæssige hensyn. Andelen af denne type virksomheder er estimeret til 39 pct. i basismålingen. Antallet af C virksomheder i populationen. Andelen af mellemstore C- virksomheder er estimeret til 4,5 pct., og antallet af store C-virksomheder til 2,9 pct. af den samlede population. AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 77

84 Følsomheden af disse estimater testes ved to eksperimenter: 1. En antagelse om, at andelen af B virksomheder, der er oprettet af finansielle eller skattemæssige hensyn, er 10 pct. højere og det samlede antal B virksomheder det samme. 2. En antagelse om, at 10 pct. af de mellemstore og 10 pct. af de store C virksomheder er B virksomheder. Fordelingen af det samlede antal virksomheder i basismålingen samt under disse antagelser er givet i tabellen nedenfor. Tabel 4.13: Fordelingen af virksomheder ved ændring i skønnet over antal B- og C-virksomheder Antal virksomheder i basismåling Ændret skøn B virksomheder Ændret skøn C virksomheder B Erhvervsmæssige formål B Finansielle og skattemæssige formål Mellemstore C virksomheder Store C virksomheder I alt I nedenstående tabel er omkostningerne på samfundsniveau beregnet ved disse ændringer. Tabel 4.14: Betydning af ændring i estimeret antal B og C virksomheder (mio. kr.) Basismåling Ændret antagelse Afvigelse (%) B virksomheder ,8 C virksomheder ,9 For begge typer af ændringer viser tabellen, at det samlede estimats følsomhed er begrænset. Det skyldes, at selv om der er forholdsvis stor forskel i omkostningerne mellem de fire kategorier af virksomheder, er antallet af virksomheder, der skifter kategori begrænset. 78 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

85 Outsourcing Andelen af C virksomheder, der outsourcer regnskabsudarbejdelsen, er estimeret til 65 pct. af de mellemstore C virksomheder, og 30 pct. af de store C virksomheder. For at teste betydningen af denne antagelse er omkostningerne for C virksomhederne på samfundsniveau estimeret, hvis det alternativt antages, at alle mellemstore C virksomheder outsourcer regnskabet 100 pct. til revisoren, og alle store C virksomheder selv laver regnskabet, jf. tabellen nedenfor. Tabel 4.15: Ændret antagelse om andelen af C-virksomheder, der outsourcer regnskabet Basismålingen (mio. kr.) Ændret antagelse om Afvigelse (%) outsourcing Mellemstor C ,8 Stor C ,5 En ændring i antagelsen om outsourcing blandt C virksomhederne påvirker det samlede estimat med mellem 0,5 og 0,8 pct. At effekten er begrænset skyldes dels, at det er et relativt begrænset antal virksomheder, der antages at outsource og dels, at den største omkostning, nemlig revisionspåtegningen, ikke påvirkes af ændringen i antagelsen. Sammenfattende viser følsomhedsanalyserne, at estimatet på niveauet af de samlede administrative omkostninger forbundet med udarbejdelse af årsregnskab, er mest følsomt i forhold til antagelsen om udgiften til lovpligtig revision og i forhold til antallet af virksomheder i de tre kategorier. I fremtidige opdateringer af basismålingen bør der derfor i særlig grad fokuseres på disse to faktorer Konklusion Sammenfattende kan det om den gennemførte basismåling konkluderes, at interviewene med virksomhederne har givet grundlag for vurdering af de administrative aktiviteter, virksomhederne udfører i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab og ressourceforbruget på de enkelte aktiviteter. Virksomhederne er endvidere i stand til med rimelig sikkerhed at vurdere, hvilke elementer i årsregnskabet, der er de mest ressourcekrævende, og hvilke der bruges færre ressourcer på, men har kun i begrænset omfang været i stand til at vurdere omkostningerne på de enkelte budskaber. Gennem interview med revisorer har det dog været muligt at fordele omkostningerne på de enkelte budskaber. Samlet set er det derfor vores vurdering, at den gennemfør- AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 79

86 te måling giver et realistisk billede af omkostningernes fordeling på budskaber og aktiviteter. Resultaterne fra basismålingen samt den anvendte metode har været præsenteret for det hollandske konsulentfirma EIM, der har gennemført basismålinger på årsregnskabsloven og skattelovgivningen efter samme model i Holland. Metoden, der er anvendt i hhv. de hollandske og den danske måling, er stort set identisk, og der er i princippet truffet de samme valg i forhold til afgrænsning. Samlet set er de estimerede administrative omkostninger for den normalt effektive virksomhed på samme niveau i Holland og Danmark, men der er forskelle i fordelingen mellem de forskellige hovedposter og på budskaber. Forskellene kan i et vist omfang forklares med forskelle i frekvensen, hvormed budskaberne skal leveres samt forskelle i anvendt regnskabspraksis. 80 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

87 Bilag 2. Tidsforbrug på budskaber i årsregnskabsloven B-virksomheder Minutter internt Minutter eksternt Assistent Chef LedelseAssistent Revisor Partner Ledelsespåtegning Underskrift og datering Erklæring om overensstemmelse med lov samt retvisende billede Ledelsesberetning - beskrivelser af: Virksomhedens hovedaktiviteter 6 6 Usikkerhed og særlige forhold ved indregning eller måling Økonomiske udvikling Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning Anvendt regnskabspraksis Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis 30 6 Forklaring af ændring af regnskabsmæssige skøn og beløbsmæssig virkning Ændring af måling ved fundamentale fejl - oplysning om beløbsmæssig virkning Tilpasning af sammenligningstal eller oplysninger, der gør sammenligning mulig Regnskabet udarbejdes på dansk, i DKK eller EURO 30 Resultatopgørelsen Bruttofortjeneste Nettoomsætning Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder 30 Vareforbrug / produktionsomkostninger Andre driftsindtægter 15 Andre eksterne udgifter / distributions- og administrationsomkostninger Personaleudgifter 15 Personalenote, løn, pension, ledelsesvederlag m.v Incitamentsprogrammer for ledelsen Af- og nedskrivninger 60 Andre driftsomkostninger 15 Indtægter af kapitalandele 30 Finansielle indtægter og udgifter 60 Ekstraordinære poster 15 Skat af årets resultat AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 81

88 Minutter internt Minutter eksternt Assistent Chef Ledelse Assistent Revisor Partner Andre poster i resultatopgørelsen 30 Overskudsfordeling 6 Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse som noter 15 Transaktioner og forbindelsen med nærtstående parter 15 Aktiver Immaterielle anlægsaktiver 60 Materielle anlægsaktier Anlægsnote for immaterielle og materielle anlægsaktiver Anlægsnote for anlægsaktiver der løbende reguleres til dagsværdi Oplysning om værdi af leasingaktiver Finansielle anlægsaktiver 60 Varebeholdninger Tilgodehavender og igangværende arbejder Tilgodehavender klassificeres i kort- og langfristet 15 Lån til ledelse eller moderselskabs ledelse, specifikation af vilkår m.v. 30 Værdipapirer og kapitalandele 90 Likvide beholdninger 15 Oplysning om karakteren og værdien af eventualaktiver 60 Oplysning om samlet omfang af pantsætninger og anden sikkerhed samt aktivernes regnskabsmæssig værdi 60 Passiver Egenkapital 6 Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun aktieselskaber) 6 Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v. 6 Oplysninger om egne aktier 6 Hensatte forpligtelser 150 Langfristede gældsforpligtelser 30 Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet Kortfristede gældsforpligtelser Sammenligningstal for balancens poster inkl. noter 15 Oplysning om karakteren og værdien af eventualforpligtelser, specificeret pr. kategori 30 Egenkapitalopgørelse Specificeret opgørelse af egenkapitalens poster primo, tilgang, afgang og ultimo 15 Specificeret opgørelse af bevægelser i virksomhedskapitalen primo, tilgang, afgang og ultimo for seneste 5 år, såfremt der har været bevægelser AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

89 Minutter internt Minutter eksternt Assistent Chef LedelseAssistent Revisor Partner Koncernregnskab og oplysninger om koncernforhold Oplysning om navn og hjemsted på øverste modervirksomhed 6 Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis vedrørende konsolidering, indregning og måling af koncernvirksomheder m.v. 15 Oplysning om navn og hjemsted, retsform, ejerandel samt egenkapital og resultat for dattervirksomheder og associerede virksomheder 6 Revisionspåtegning og afslutning af regnskabet Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale og dokumentation til revisor Revisionsbesøg af ekstern revisor AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 83

90 Mellemstore C-virksomheder Minutter internt Minutter eksternt Assistent Chef Ledelse Assistent Revisor Partner Ledelsespåtegning Underskrift og datering Erklæring om overensstemmelse med lov samt retvisende billede Ledelsesberetning - beskrivelser af: Virksomhedens hovedaktiviteter Usikkerhed og særlige forhold ved indregning eller måling Økonomiske udvikling Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning Forventede udvikling Vidensressourcer Særlige forretningsmæssige og finansielle risici Miljøpåvirkning og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå Forsknings- og udviklingsaktiviteter Filialer i udlandet Årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge senest offentliggjorte årsrapport Anvendt regnskabspraksis Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis 30 Forklaring af ændring af regnskabsmæssige skøn og beløbsmæssig virkning 60 Ændring af måling ved fundamentale fejl - oplysning om beløbsmæssig virkning 60 Tilpasning af sammenligningstal eller oplysninger, der gør sammenligning mulig 60 Regnskabet udarbejdes på dansk, i DKK eller EURO 30 Resultatopgørelsen Bruttofortjeneste Nettoomsætning Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder Vareforbrug / Produktionsomkostninger Andre driftsindtægter AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

91 Minutter internt Minutter eksternt Assistent Chef Ledelse Assistent Revisor Partner Andre eksterne udgifter / Distributions og administrationsomkostninger Personaleudgifter 6 30 Personalenote, løn, pension, ledelsesvederlag m.v Incitamentsprogrammer for ledelsen Af- og nedskrivninger Andre driftsomkostninger Indtægter af kapitalandele Finansielle indtægter og udgifter Ekstraordinære poster Noteoplysning med forklaring af ekstraordinære poster Skat af årets resultat Andre poster i resultatopgørelsen Overskudsfordeling Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse som noter Transaktioner med nærtstående parter og forbindelsen med nærtstående parter Ophørende aktiviteter Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktier Anlægsnote for immaterielle og materielle anlægsaktiver Anlægsnote for anlægsaktiver der løbende reguleres til dagsværdi Oplysning om værdi af leasingaktiver Ejendomsværdi for fast ejendom Finansielle anlægsaktiver Anlægsnote for finansielle anlægsaktiver Varebeholdninger Tilgodehavender og igangværende arbejder Tilgodehavender klassificeres i kort- og langfristet Lån til ledelse eller moderselskabs ledelse, specifikation af vilkår m.v Værdipapirer og kapitalandele Likvide beholdninger Oplysning om karakteren og værdien af eventualaktiver Oplysning om samlet omfang af pantsætninger og anden sikkerhed samt aktivernes regnskabsmæssig værdi AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 85

92 Minutter internt Minutter eksternt Assistent Chef Ledelse Assistent Revisor Partner Oplysning om omfang af pantsætninger og anden sikkerhed samt aktivernes regnskabsmæssig værdi, specificeret for hver post i balancen Passiver Egenkapital Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun aktieselskaber) Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v Oplysninger om egne aktier Hensatte forpligtelser Forklaring af hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet Gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet, specificeret pr. gældsforpligtelse Kortfristede gældsforpligtelser Sammenligningstal for balancens poster inkl. noter Oplysning om karakteren og værdien af eventualforpligtelser, specificeret pr. kategori Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseserklæringer fra kreditorer Pengestrømsopgørelse Periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter 180 Sammenligningstal 6 Egenkapitalopgørelse Specificeret opgørelse af egenkapitalens poster primo, tilgang, afgang og ultimo 18 Specificeret opgørelse af bevægelser i virksomhedskapitalen primo, tilgang, afgang og ultimo for seneste 5 år, såfremt der har været bevægelser AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

93 Minutter internt Minutter eksternt Assistent Chef Ledelse Assistent Revisor Partner Hoved nøgletalsoversigt 5 års oversigt over nettoomsætning, resultat af ordinær og primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, årets resultat, balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som anses for nødvendige 60 Koncernregnskab og oplysninger om koncernforhold Oplysning om navn og hjemsted på øverste modervirksomhed 6 Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis vedrørende konsolidering, indregning og måling af koncernvirksomheder m.v. 15 Oplysning om navn og hjemsted, retsform, ejerandel samt egenkapital og resultat for dattervirksomheder og associerede virksomheder 6 Angivelse af samlet sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og andre tilknyttede virksomheder 90 Oplysninger om egne kapitalandele der ejes eller er til sikkerhed i dattervirksomheder 30 Ledelsesberetning for koncernen som helhed 18 Koncernregnskab omfattende: bevægelserne på egenkapitalen, eventualaktiver og forpligtelser, nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og markeder, nærtstående parter, egne kapitalandele, opdelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne mht. visse anlægsaktiver og forpligtelser, gældsforpligtelser, fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne mht. disses ordinære resultat, revisionshonorar, vederlag og tilgodehavende hos ledelsen 450 Oplysninger om de konsoliderede hhv. ikkekonsoliderede dattervirksomheder samt associerede virksomheder, navn, hjemsted, andel af egenkapital, grundlaget for koncernforholdet 15 Præsentation af minoritetsandele og oplysning om forskydning i minoritetsandelenes andel af dattervirksomhedernes egenkapital 30 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 87

94 Minutter internt Minutter eksternt Assistent Chef Ledelse Assistent Revisor Partner Revisionspåtegning og afslutning af regnskabet Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale og dokumentation til revisor Revisionsbesøg af ekstern revisor AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

95 Store C virksomheder Minutter internt Assistent Chef Ledelse Ledelsespåtegning Underskrift og datering Erklæring om overensstemmelse med lov samt retvisende billede Ledelsesberetning - beskrivelser af: Virksomhedens hovedaktiviteter 15 5 Usikkerhed og særlige forhold ved indregning eller måling Økonomiske udvikling Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning 15 5 Forventede udvikling Vidensressourcer 15 5 Særlige forretningsmæssige og finansielle risici Miljøpåvirkning og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå 15 5 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 15 5 Filialer i udlandet Årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge senest offentliggjorte årsrapport 15 5 Anvendt regnskabspraksis Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis 60 Forklaring af ændring af regnskabsmæssige skøn og beløbsmæssig virkning 60 Ændring af måling ved fundamentale fejl - oplysning om beløbsmæssig virkning 60 Tilpasning af sammenligningstal eller oplysninger, der gør sammenligning mulig 60 Regnskabet udarbejdes på dansk, i DKK eller EURO 60 Resultatopgørelsen Bruttofortjeneste Nettoomsætning Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder Vareforbrug / Produktionsomkostninger Andre driftsindtægter Andre eksterne udgifter / Distributions- og administrationsomkostninger Revisorhonorar m.v. i note Personaleudgifter Personalenote, løn pension, ledelsesvederlag m.v Incitamentsprogrammer for ledelsen AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 89

96 Minutter internt Assistent Chef Ledelse Af- og nedskrivninger Andre driftsomkostninger Indtægter af kapitalandele Finansielle indtægter og udgifter Ekstraordinære poster Noteoplysning med forklaring af ekstraordinære poster Skat af årets resultat Andre poster i resultatopgørelsen Overskudsfordeling 6 6 Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse som noter Transaktioner med nærtstående parter og forbindelsen med nærtstående parter Ophørende aktiviteter Detaljerede segmentoplysninger - ordinært resultat pr. hovedaktivitet Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktier Anlægsnote for immaterielle og materielle anlægsaktiver Anlægsnote for anlægsaktiver der løbende reguleres til dagsværdi Oplysning om værdi af leasingaktiver Ejendomsværdi for fast ejendom Finansielle anlægsaktiver Anlægsnote for finansielle anlægsaktiver Varebeholdninger Tilgodehavender og igangværende arbejder Tilgodehavender klassificeres i kort- og langfristet Lån til ledelse eller moderselskabs ledelse, specifikation af vilkår m.v Værdipapirer og kapitalandele Likvide beholdninger Oplysning om karakteren og værdien af eventualaktiver Oplysning om omfang af pantsætninger og anden sikkerhed samt aktivernes regnskabsmæssig værdi, specificeret for hver post i balancen Passiver Egenkapital 6 6 Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun aktieselskaber) 6 6 Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v. 6 6 Oplysninger om egne aktier 6 6 Hensatte forpligtelser Forklaring af hensatte forpligtelser AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

97 Minutter internt Assistent Chef Ledelse Langfristede gældsforpligtelser Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet Gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet, specificeret pr. gældsforpligtelse Kortfristede gældsforpligtelser Sammenligningstal for balancens poster inkl. noter 6 6 Oplysning om karakteren og værdien af eventualforpligtelser, specificeret pr. kategori Detaljerede segmentoplysninger - summen af anlægsaktiver og forpligtelser pr. hovedaktivitet Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseserklæringer fra kreditorer Pengestrømsopgørelse Periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter 180 Sammenligningstal 6 Egenkapitalopgørelse Specificeret opgørelse af egenkapitalens poster primo, tilgang, afgang og ultimo 15 Specificeret opgørelse af bevægelser i virksomhedskapitalen primo, tilgang, afgang og ultimo for seneste 5 år, såfremt der har været bevægelser 30 Hoved nøgletalsoversigt 5 års oversigt over nettoomsætning, resultat af ordinær og primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, årets resultat, balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som anses for nødvendige 60 Koncernregnskab og oplysninger om koncernforhold Oplysning om navn og hjemsted på øverste modervirksomhed 6 Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis vedrørende konsolidering, indregning og måling af koncernvirksomheder m.v. 15 Oplysning om navn og hjemsted, retsform, ejerandel samt egenkapital og resultat for dattervirksomheder og associerede virksomheder 6 Angivelse af samlet sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og andre tilknyttede virksomheder 90 Oplysninger om egne kapitalandele, der ejes eller er til sikkerhed i dattervirksomheder 30 Ledelsesberetning for koncernen som helhed 18 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 91

98 Minutter internt Assistent Chef Ledelse Koncernregnskab omfattende: bevægelserne på egenkapitalen, eventualaktiver, eventualforpligtelser, nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og markeder, nærtstående parter, egne kapitalandele, opdelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne mht. visse anlægsaktiver og forpligtelser, gældsforpligtelser, fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne mht. disses ordinære resultat, revisionshonorar, vederlag og tilgodehavende hos ledelsen 450 Oplysninger om de konsoliderede hhv. ikke konsoliderede dattervirksomheder samt associerede virksomheder, navn, hjemsted, andel af egenkapital, grundlaget for koncernforholdet 15 Præsentation af minoritetsandele og oplysning om forskydning i minoritetsandelenes andel af dattervirksomhedernes egenkapital 30 Revisionspåtegning og afslutning af regnskabet Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale og dokumentation til revisor Revisionsbesøg af ekstern revisor AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

99 Bilag 3. Frekvenser og afgrænsning i forhold til skattelovgivningen B C-mellem C- store Andel til skat Ledelsespåtegning Underskrift og datering B 1,00 1,00 1,00 50% Erklæring om overensstemmelse med lov samt retvisende billede B 1,00 1,00 1,00 0% Ledelsesberetning - beskrivelser af: Virksomhedens hovedaktiviteter B 0,95 1,00 0,97 0% Usikkerhed og særlige forhold ved indregning eller måling B 0,22 0,29 0,38 0% Økonomiske udvikling B 0,95 1,00 1,00 0% Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning B 0,88 0,73 0,72 0% Forventede udvikling C 0,91 0,93 0% Vidensressourcer C 0,20 0,38 0% Særlige forretningsmæssige og finansielle risici C 0,31 0,66 0% Miljøpåvirkning og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå C 0,24 0,52 0% Forsknings- og udviklingsaktiviteter C 0,27 0,24 0% Filialer i udlandet. C 0,00 0,14 0% Årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge senest offentliggjorte årsrapport C 0,27 0,38 0% Anvendt regnskabspraksis Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis B 1,00 1,00 1,00 0% Forklaring af ændring af regnskabsmæssige skøn og beløbsmæssig virkning B 0% Ændring af måling ved fundamentale fejl - oplysning om beløbsmæssig virkning B 0% Tilpasning af sammenligningstal eller oplysninger, der gør sammenligning mulig B 0% Regnskabet udarbejdes på dansk, i DKK eller EURO B 0% Resultatopgørelsen Bruttofortjeneste B 0,62 0,51 0,00 50% Nettoomsætning B 0,36 0,47 1,00 50% Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder B 0,10 0,16 0,41 0% Vareforbrug / Produktionsomkostninger B 0,27 0,44 0,97 50% Andre driftsindtægter B 0,11 0,31 0,59 50% Andre eksterne udgifter / Distributions- og administrationsomkostninger B 0,56 0,67 0,93 50% Revisorhonorar m.v. i note CS 0,83 0% Personaleudgifter B 0,78 0,69 0,69 50% Personalenote, løn pension, ledelsesvederlag m.v. B 0,82 0,93 0,93 50% Incitamentsprogrammer for ledelsen B 0,01 0,00 0,00 0% Af- og nedskrivninger B 0,82 0,64 0,66 0% Andre driftsomkostninger B 0,12 0,09 0,28 50% Indtægter af kapitalandele B 0,13 0,38 0,52 25% AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 93

100 B C-mellem C- store Andel til skat Finansielle indtægter og udgifter B 0,99 0,96 0,97 50% Ekstraordinære poster B 0,08 0,09 0,10 50% Noteoplysning med forklaring af ekstraordinære poster C 0,07 0,14 0% Skat af årets resultat B 0,97 1,00 0,93 50% Andre poster i resultatopgørelsen B 0,04 0,09 0,21 0% Overskudsfordeling B 0,92 0,91 1,00 0% Sammenligningstal for såvel resultatopgørelse som noter B 0,94 0,91 1,00 0% Transaktioner med nærtstående parter og forbindelsen med nærtstående parter B 0,61 0,73 0,79 0% Ophørende aktiviteter C 0,00 0,03 0% Detaljerede segmentoplysninger - ordinært resultat pr. hovedaktivitet CS 0,14 0% Aktiver Immaterielle anlægsaktiver B 0,40 0,49 0,59 50% Materielle anlægsaktier B 0,89 0,96 0,97 50% Anlægsnote for immaterielle og materielle anlægsaktiver B 0,88 0,96 1,00 50% Anlægsnote for anlægsaktiver der løbende reguleres til dagsværdi B 0,04 0,04 0,03 0% Oplysning om værdi af leasingaktiver B 0,11 0,31 0,38 0% Ejendomsværdi for fast ejendom C 0,44 0,45 0% Finansielle anlægsaktiver B 0,45 0,80 0,66 50% Anlægsnote for finansielle anlægsaktiver C 0,49 0,52 0% Varebeholdninger B 0,50 0,84 0,90 50% Tilgodehavender og igangværende arbejder B 0,96 0,98 1,00 50% Tilgodehavender klassificeres i kort- og langfristet B 0,01 0,03 0,00 0% Lån til ledelse eller moderselskabs ledelse, specifikation af vilkår m.v. B 0,01 0,00 0,00 0% Værdipapirer og kapitalandele B 0,18 0,29 0,45 50% Likvide beholdninger B 0,93 0,93 1,00 50% Oplysning om karakteren og værdien af eventualaktiver B 0,11 0,20 0,14 0% Oplysning om samlet omfang af pantsætninger og anden sikkerhed samt aktivernes regnskabsmæssig værdi B 0,51 0,00 0,00 0% Oplysning om omfang af pantsætninger og anden sikkerhed samt aktivernes regnskabsmæssig værdi, specificeret for hver post i balancen C 0,71 0,76 0% Passiver Egenkapital B 1,00 1,00 1,00 50% Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5% (kun aktieselskaber) 0,55 0,82 0,79 0% Oplysninger om antal aktier, aktieklasser m.v. B 0,27 0,78 0,76 0% Oplysninger om egne aktier B 0,05 0,00 0,07 0% Hensatte forpligtelser B 0,58 0,80 0,76 25% Forklaring af hensatte forpligtelser C 0,51 0,66 0% Langfristede gældsforpligtelser B 0,48 0,73 0,69 50% Samlet gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet B 0,22 0,62 0,45 0% Gæld der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet, specificeret pr. gældsforpligtelse C 0,40 0,31 0% Kortfristede gældsforpligtelser B 1,00 1,00 1,00 50% 94 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven

101 B C-mellem C- store Andel til skat Sammenligningstal for balancens poster inkl. noter B 0,95 0,96 0,97 0% Oplysning om karakteren og værdien af eventualforpligtelser, specificeret pr. kategori B 0,19 0,40 0,38 0% Detaljerede segmentoplysninger - summen af anlægsaktiver og forpligtelser pr. hovedaktivitet CS 0,24 0% Beskrivelse af eventuelle tilbagetrædelseserklæringer fra kreditorer C 0,04 0,03 0% Pengestrømsopgørelse Periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter C 0,80 0,69 0% Sammenligningstal C 0,62 0,62 0% Egenkapitalopgørelse Specificeret opgørelse af egenkapitalens poster primo, tilgang, afgang og ultimo B 1,00 1,00 1,00 0% Specificeret opgørelse af bevægelser i virksomhedskapitalen primo, tilgang, afgang og ultimo for seneste 5 år, såfremt der har været bevægelser B 0,00 0,00 0,00 0% Hoved nøgletalsoversigt 5 års oversigt over nettoomsætning, resultat af ordinær og primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, årets resultat, balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som anses for nødvendige C 0,89 1,00 0% Koncernregnskab og oplysninger om koncernforhold Oplysning om navn og hjemsted på øverste modervirksomhed B 0,33 0,93 0,93 0% Ajourføring af beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis vedrørende konsolidering, indregning og måling af koncernvirksomheder m.v. B 0,07 0,38 0,38 0% Oplysning om navn og hjemsted, retsform, ejerandel samt egenkapital og resultat for dattervirksomheder og associerede virksomheder B 0,18 0,60 0,59 0% Angivelse af samlet sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og andre tilknyttede virksomheder C 0,11 0,00 0% Oplysninger om egne kapitalandele der ejes eller er til sikkerhed i dattervirksomheder C 0,04 0,03 0% Ledelsesberetning for koncernen som helhed C 0,31 0,41 0% Koncernregnskab omfattende: bevægelserne på egenkapitalen, eventualaktiver, eventualforpligtelser, nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og markeder, nærtstående parter, egne kapitalandele, opdelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne mht. visse anlægsaktiver og forpligtelser, gældsforpligtelser, fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne mht. disses ordinære resultat, revisionshonorar, vederlag og tilgodehavende hos ledelsen C 0,31 0,34 0% Oplysninger om de konsoliderede hhv. ikke konsoliderede dattervirksomheder samt associerede virksomheder, navn, hjemsted, andel af egenkapital, grundlaget for koncernforholdet C 0,11 0,17 0% AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven 95

102 B C-mellem C- store Andel til skat Præsentation af minoritetsandele og oplysning om forskydning i minoritetsandelenes andel af dattervirksomhedernes egenkapital C 0,07 0,10 0% Revisionspåtegning og afslutning af regnskabet Forberedelse og udarbejdelse af internt regnskabsmateriale og dokumentation til revisor B 1,00 1,00 1,00 0% Revisionsbesøg af ekstern revisor B 1,00 1,00 1,00 0% Note: For B virksomhederne er frekvensen estimeret for selskaber oprettet med erhvervsmæssige formål, dvs. selskaber oprettet til skattemæssige eller finansielle formål er ikke omfattet 96 AMVAB Basismåling på årsregnskabsloven