Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: af Økonomi- og Erhvervsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område i perioden 1. juli 2005 til 30. juni Maj 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning Opdateringens indhold 2 2. Indledning Kort om AMVAB-målingerne Læsevejledning 5 3. AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden Afgrænsning af målingen 7 4. Udviklingen i de administrative omkostninger De administrative konsekvenser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område fra juli 2005 til juni Gennemgang af de endeligt og foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser ved nye regler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Søfartsstyrelsen Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Sikkerhedsstyrelsen English summary 53 Bilag 55 Bilag A. Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen 55 Bilag B. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 60 Bilag C. Eventuel afgrænsning til anden lovgivning 67

3 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Erhvervslivets løbende administrative omkostninger som følge af Økonomiog Erhvervsministeriets regulering er pr. 1. juli 2006 steget med ca. 34,4 mio. kr., svarende til en stigning i de administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område på ca. 0,4 pct. siden sidste AMVABopdatering pr. 1. juli I opdateringen indgår love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06, som virksomhederne har erfaring med at efterleve 2. I disse tilfælde er de endelige konsekvenser ved reglerne blevet målt. Derudover indgår vedtagne love og bekendtgørelser fra folketingsårene 04/05 og 05/06, som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, men som i forbindelse med forslagenes fremsættelse er blevet ex-ante målte 3. For disse regler gælder det, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser. I denne opdatering indgår de endeligt opgjorte administrative konsekvenser ved 25 love og bekendtgørelser. De samlede løbende administrative konsekvenser ved de 24 love og bekendtgørelser er løbende administrative byrder for ca. 11,3 mio. kr. Herudover indgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved 1 lov, som medfører løbende administrative byrder for ca. 23,1 mio. kr. De ex-ante målte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, og tallet vil kunne ændre sig når de pågældende love og bekendtgørelser ex-post måles Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning De løbende administrative omkostninger ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i ,4 mio. kr. og er per 30. juni 2006 opgjort til 7807,3 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område således faldet med ca. 1 mia. kr. fra 2001 og frem til juni 2006, svarende til et fald på ca. 10,5 pct. De ca. 1 mia. kr. i administrative konsekvenser er hovedsageligt endeligt opgjorte, men indeholder ca. 23,1 mio. Kr. i nye administrative byrder, der er foreløbigt opgjorte. På Økonomi- og Erhvervsministeriets område er der 33 love og bekendtgørelser fra Folketingsåret 05/06 med administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvor det endnu ikke er muligt endeligt at opgøre de administrative konsekvenser, da virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. En oversigt over disse love og bekendtgørelser fremgår af bilag B. 1 Ændringen af Selskabslovene, Årsregnskabsloven, Revisorloven og Bogføringsloven, som gav en lettelse på godt 1 mia. kr. var medtaget i sidste års opdatering og er derfor ikke medregnet i denne. 2 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06 indgår også love/bekendtgørelser som blev vedtaget i folketingsåret 04/05, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 3 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser (omkostninger eller lettelser) for over timer årligt for de omfattede virksomheder. 1

4 Omkring 41 pct. af de endeligt opgjorte administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). 45 pct. af de administrative omkostninger stammer direkte fra international, primært EU, regulering (A-regulering) mens 13 pct. har deres oprindelse i international regulering (B-regulering). Siden november 2001 er der sket en udvikling i de administrative omkostningers oprindelse, i 2001 var ca. 43 pct. af de administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område C- regulering, ca. 13 pct. var B-regulering og ca. 44 pct. var A-regulering Opdateringens indhold I forbindelse med opdateringen er der blevet identificeret 30 love og bekendtgørelser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, som indvirker på virksomhedernes administrative omkostninger. Af tabel 1.1. fremgår udviklingen i de administrative byrder fordelt på Økonomi- og Erhvervsministeriets styrelser. 2

5 2. Indledning I 2004/5 blev der gennemført en AMVAB basis- og nulpunktsmåling af al erhvervsrettet regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Målingen viser de samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet ved ministeriets regulering i såvel november 2001 (nulpunktsmåling) samt i 2004 (basismåling). I 2006 blev basismålingen opdateret med de administrative konsekvenser ved den del af ministeriets erhvervsrettede regulering, som blev vedtaget i Folketingsåret 2004/05 i perioden fra primo august 2004 til 30. juni Kort om AMVAB-målingerne Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative omkostninger for virksomhederne med op til 25 % i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemfører derfor én gang årligt en opdatering af AM- VAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AM- VAB-opdatering består kort sagt af en kvantificering af såvel de administrative omkostninger som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Derudover opdateres målingen med effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative omkostninger. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats for at reducere virksomhedernes administrative omkostninger med op til 25 % i Derfor er det alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative omkostninger reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning af oplysninger, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative omkostninger ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervsog Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. I denne rapport præsenterer Erhvervs og Selskabsstyrelsen / Rambøll Management opdateringen af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling. Opdateringen indeholder en oversigt over udviklingen i de administrative omkostninger i folketingsåret 05/06 baseret på: 1) Endeligt opgjorte/ex-post målte konsekvenser: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex-post måling samt administrative konsekvenser, 3

6 som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning m.v.), hvor det er muligt at måle ændringerne. 2) Foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet ex-ante målt og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, og som det derfor endnu ikke er muligt at opgøre endeligt. Konsekvenserne ved de ex-ante målte regler vil blive endeligt opgjort (og dermed blive lagt sammen med de endeligt opgjorte konsekvenser som beskrevet under punkt 1 i ovenstående), dvs. ex-post målt, når reglerne har haft virkning blandt virksomhederne. Det er først, når reglernes administrative konsekvenser er blevet endeligt opgjorte, at konsekvenserne indlæses i AMVAB-databasen. Det skyldes, at ex-ante målinger er forbundet med usikkerhed, hvilket især skyldes følgende tre forhold: at ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Af og til sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende inden forslaget vedtages/udstedes at lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den konkretiserede implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-anten. at det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative omkostninger ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Ex-post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. Derfor kan tallet for konsekvenserne ved en lov/bekendtgørelse, som tidligere er blevet ex-ante målt, ændre sig, når loven/bekendtgørelsen ex-post måles. Opdateringen viser således udviklingen i virksomhedernes administrative omkostninger som følge af Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivningsinitiativer siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til 30. juni Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i virksomhedernes administrative omkostninger siden ministeriets nulpunktsmåling i november 2001, hvor regeringen tiltrådte. De endelige administrative konsekvenser er opgjorte efter samme fremgangsmåde som selve basismålingerne, jf. AMVAB-manualen som kan findes på Der gennemføres virksomhedsinterviews i forbindelse med helt nye eller væsentligt ændrede informationsforpligtelser og oplysningskrav. I de tilfælde, hvor det er muligt at kvantificere konsekvenserne af nye eller ændrede informationsforpligtelser og oplysningskrav samt af digitaliseringsinitiativer på baggrund af de eksisterende oplysninger om omkostninger og tidsforbrug fra basismålingen, gennemføres ikke nye virksomhedsinterviews. De foreløbigt opgjorte konsekvenser er blevet målt i løbet af folketingsåret på baggrund af udkast til love og bekendtgørelser. 4 Ex-ante målinger kan enten være baseret på virksomhedsinterview, hvor virksomhederne oplyser 4 I opdateringen indgår også foreløbigt opgjorte konsekvenser fra folketingsåret 04/05. 4

7 deres forventede ressourceforbrug på at efterleve den foreslåede lov eller bekendtgørelse eller ekspertskøn. Boks 1: Faktaboks om målingen Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2005 til 30. juni Opdateringen er baseret på endeligt opgjorte konsekvenser ved lovgivning fra folketingsåret 05/06 (og 04/05), som har fået virkning blandt virksomhederne samt foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målte men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser. Tidligere AMVAB-målinger (AMVAB-basismålingen og en af lovgivning i perioden august 2004 til juni 2005) kan læses på De administrative konsekvenser for virksomhederne ved regler som er vedtaget i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, men som endnu ikke er trådt i kraft eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres endeligt i forbindelse med næste opdatering af ministeriets erhvervsrelevante regler fra Folketingsåret En oversigt over disse regler er at finde i bilag B. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 29 love og bekendtgørelser samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved 1 lov, som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve. Ved at sammenholde resultaterne af denne opdatering med resultaterne fra nulpunktsmålingen (opgørelse pr. november 2001) og den seneste opdatering afdækkes udviklingen i ministeriets administrative byrder fra november 2001, hvor regeringen tiltrådte, frem til 1. juli Der er i forbindelse med den samlede AMVAB-måling af Økonomi- og Erhvervsministeriet i alt blevet gennemført 249 interview for at afdække de administrative byrder for erhvervslivet som følge af Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, med undtagelse af de administrative omkostninger på Danmarks Statistiks område, der er opgjort i 2004 priser. Hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management. De berørte styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Rapporten har været i høring blandt erhvervslivets organisationer Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af målingens resultater. I det følgende kapitel 3 præsenteres AMVAB-metoden, mens kapitel 4 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning pr. juni 2006, udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. I kapitel 5 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område og de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. Kapitel 6 indeholder et engelsk resumé. 5

8 Bilaget indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen samt en oversigt over love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06, som først kan opgøres endeligt i forbindelse med næste års opdatering, da reglerne endnu ikke har haft virkning blandt virksomhederne. 6

9 3. AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Byrder) indebærer, at de erhvervsrelevante regler på et område gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver af disse informationsforpligtelser består af en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (f.eks. indsamling af informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver både et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. Ressourceforbruget fastsættes dels gennem interview med berørte virksomheder, dels gennem ekspertskøn baseret på tidsforbruget ved tilsvarende opgaver. Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVAB-målingen omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. AMVAB-metoden er udførligt beskrevet i AMVAB-manualen, som kan findes på I målingen sondres mellem løbende administrative omkostninger og omstillingsomkostninger. De løbende administrative omkostninger er de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative omkostninger for virksomhederne opgøres også omstillingsomkostningerne for virksomhederne. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx hvis de skal tilpasse deres edb-system. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsomkostningerne omfatter heller ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, eksempelvis fordi en virksomhed vælger at gå ind på et nyt forretningsområde. Selvom sådanne omkostninger er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed, er der tale om en løbende administrativ omkostning for samfundet. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative omkostninger på et ministerieområde og som er det tal, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til Afgrænsning af målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse af de administrative omkostninger, som private danske virksomheder har ved at skulle efter- 7

10 leve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser. Ved erhvervsrelevant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative omkostninger for private virksomheder. I en AMVAB-måling indgår regler efter følgende kriterier: Alle danske erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser og oplysningskrav indgår i målingen. Heri indgår også EU-regler samt internationale konventioner i det omfang, de er implementeret i dansk lovgivning. Alle obligatoriske regler indgår i målingen. Ligeledes indgår de frivillige regler, som vurderes at være nødvendige for virksomhederne at følge, for at være på markedet. Kun regler, der omfatter private virksomheder, indgår i målingen. Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Fuld efterlevelse af reglerne: Målingen af en regel ved hjælp af AMVAB-metoden tager udgangspunkt i en måling af de administrative omkostninger, som alle de virksomheder, der har pligt til at følge reglerne, har ved at leve fuldt og helt op til disse. Informationsforpligtelser der ikke indgår i målingen: Nye love og bekendtgørelser, som vurderes at medføre under 1000 timers årligt administrativt arbejde på samfundsniveau, samt ændringer til eksisterende love eller bekendtgørelser med under 100 timers årligt administrativt arbejde på samfundsniveau, indgår som udgangspunkt ikke i forbindelse med en. I enkelte tilfælde vil der dog indgå regler med konsekvenser for under hhv. 100 og 1000 timer. Det skyldes, at det nogle gange kan være vanskeligt at bedømme de administrative konsekvenser ved en regel, hvorfor der er foretaget en måling af konsekvenserne. Måling af digitale løsninger: For et stigende antal informationsforpligtelser er der stillet digitale løsninger til rådighed for virksomhederne, hvor de kan anmelde eller indberette påkrævede informationer, ansøge om tilskud eller tilladelser, osv. Ved en digital løsning forstås, at virksomhederne kan indsende de krævede oplysninger via digital kommunikation. En blanket, som virksomhederne kan finde på en hjemmeside, men som skal printes ud og sendes ind med brev eller fax, er således ikke en digital løsning. Effekten af nye digitale løsninger indgår i målingen. 8

11 4. Udviklingen i de administrative omkostninger I dette kapitel præsenteres udviklingen i de administrative omkostninger på Økonomi- ogh Erhvervsministeriets område pr. juni Herudover omfatter kapitlet en oversigt over udviklingen i Økonomi- og Erhvervsministeriets administrative omkostninger fra november 2001 til juni 2006 samt udviklingen i ABC-fordelingen på området De administrative konsekvenser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område fra juli 2005 til juni 2006 Tabel 4.1 herunder viser, at der indgår i alt 30 love og bekendtgørelser i opdateringen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. De administrative konsekvenser er opgjort endeligt for 29, mens de er opgjort foreløbigt for 1 lov. Tabel 4.1: Antal love/bekendtgørelser mv., der indgår i opdateringen 5 Antal love /bekendtgørelser i alt Antal love /bekendtgørelser hvor konsekvenserne er endeligt opgjorte Antal love /bekendtgørelser hvor konsekvenserne er foreløbigt opgjorte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Søfartsstyrelsen Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Sikkerhedsstyrelsen I alt for ministeriet I tabellen nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2005 til 1. juli 2006 som har fået virkning blandt virksomhederne samt lovgivning fra 04/05 og 05/06, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. 5 Der henvises endvidere til bilag A, som omfatter en liste over de erhvervsrelevante love og bekendtgørelser fra perioden, der har haft virkning blandt virksomhederne og som medfører administrative byrder henholdsvis lettelser. Bilag B indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 05/06, som udskydes til næste års opdatering, fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. 9

12 Tabel 4.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2005 til 30. juni Foreløbigt opgjorte omstillingsomkostninger (mio. kr.) Endeligt opgjorte omstillingsomkostninger (mio. kr.) Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Netto løbende konsekvenser (mio. kr.) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - - 0,2-0,2 Finanstilsynet 8,8 4,8 12,4 3,4 23,1 26,5 Søfartsstyrelsen ,9 - -6,9 Erhvervs- og Byggestyrelsen ,1-17, , ,8 Danmarks Statistik Sikkerhedsstyrelsen ,8 - -1,8 I alt for ministeriet 8,8 4,8 12,4 11,3 23,1 34,3 Som det fremgår af tabellen, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, en nettostigning i de endeligt opgjorte administrative omkostninger på ca. 11,3 mio. kr. i forhold til sidste opdatering. 10

13 Tabel 4.3: Udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni 2006 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen omkostninger i 2001 omkostninger i 2004 omkostninger ved pr. juni 2005 omkostninger ved pr. juni 2006 Procentvis reduktion/stigning i de administrative omkostninger i forhold til , , , ,6-16,4% Finanstilsynet 782, , , ,8 38,6 Søfartsstyrelsen 178,9 193,1 193,1 186,2 4,1% Erhvervs- og Byggestyrelsen 172,7 146,5 152,2 169,3-1,9% Danmarks Statistik 167,6 167,6 147,0 146,2-12,8% Konkurrencestyrelsen 28,5 28,5 26,0 26,0-8,8% Sikkerhedsstyrelsen 65,7 71,8 71,8 70,1 6,7% I alt for ministeriet 8.723, , , ,3 10,5% I det følgende redegøres kort for betydningen af lovgivningen fra 05/06 i forhold til den samlede udvikling i de administrative omkostninger på ministerområdet: På Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område, er der i forhold til sidste opdatering sket en nettostigning i de administrative omkostninger på ca. 0,2 mio. kr. Denne nettostigning skal henføres til indførelsen af Bekendtgørelse om fravigelse af kravet om fast forretningssted ved salg af fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere (BEK nr 940 af 10/10/2005) samt Bekendtgørelse om register over pengeoverførselsvirksomheder, vekselkontorer m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering (Hvidvaskregistreringsbekendtgørelsen) (BEK nr 409 af 18/04/2006). På Finanstilsynets område, er der i forhold til sidste opdatering sket en nettostigning i de endeligt opgjorte administrative omkostninger på ca. 3,4 mio. kr. Ændringerne på Finanstilsynets områdeskal primært henføres til to regelændringer. For det første er der sket en stigning i de administrative omkostninger på ca. 16,9 mio. kr. som følge af de udvidede krav vedrørende kundekendskab, der følger af den reviderede hvidvasklov (LOV 117). Samtidig er de administrative omkostninger på Finanstilsynets område faldet med 17,4 kr. som følge af af de indskrænkede krav vedrørende videregivelse af information til kunder i bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed (LBK 286). Denne ændring følger af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Løbende indregning af årets overskud, ledelsesregler og betalingssystemer) (LOV 116). Endvidere er der sket en 11

14 stigning I de foreløbigt opgjorte administrative byrder på ca. 23,1 mio. Kr. (se afsnit 5) På Søfartsstyrelsens område, er der i forhold til sidste opdatering sket et fald i de administrative byrder på ca. 6,8 mio. kr. svarende til et fald på ca. 4 %. Faldet i de administrative byrder skal primært tilskrives bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste i skibe og bekendtgørelse om radioanlæg i skibe i indenrigs fart, der befordrer passagerer (BEK nr. 6 af 05/01/2006) der medførte et fald på ca. 4 mio. kr. og bekendtgørelse om søfarendes hviletid mv. (BEK nr. 515 af 21/06/2002), hvormed det er muligt at registrere søfarendes hviletid elektronisk. Dette har medført et fald på ca. 2 mio. kr. Derudover er det med bekendtgørelse nr. 744 af 4. januar 2002 om skibsbøger og tilsynsbog muligt at fører skibsdagbog ved brug af tegn og koder, hvilket har medført en lettelse i de administrative byrder på ca. 0,6 mio. kr. På Erhvervs- og Byggestyrelsens område, er der i forhold til sidste opdatering sket en nettostigning i de administrative omkostninger på ca. 17,1 mio. kr. Byrdestigningen skyldes implementeringen af et EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, der medfører krav om energimærkning af nybyggerier (jf. Tillæg 12 til Bygningsreglementet (BEK 9483)). Samme forpligtelse fremgår af Energistyrelsens bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (BEK nr 339), hvorfor halvdelen af de samlede omkostningerne, i overensstemmelse med AMVAB-manualen, henført til Energistyrelsens område, mens den anden halvdel er henført til Erhvervs- og Byggestyrelsen. På Danmarks Statistiks område, er der i forhold til sidste opdatering sket et nettofald i de administrative omkostninger på ca. 0,5 mio. kr. Byrdereduktionen skal primært henføres at Danmarks Statistik har gennemført en række lettelsesinitiativer på statistikområdet, hvor færre små virksomheder skal foretage indberetninger især til Danmarks Statistiks produktstatistikker. Derudover er der indført en ny statistik for omsætning af økologiske produkter i udenrigshandlen. De administrative omkostninger for denne nye statistik er i opdateringen opgjort til i alt kr. på samfundsniveau. Effekten af de af Danmarks Statistikgennemførte digitaliseringsinitiativer, der forventes at have betydning for de administrative omkostninger vil blive målt i opgørelsen over ændringen i administrative byrder for Konkurrencestyrelsen indgår ikke i dette års opdatering, eftersom der i perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006 ikke er identificeret regelændringer eller andre initiativer på styrelsens område, som medførere administrative konsekvenser for erhvervslivet. På Sikkerhedsstyrelsens område, er der i forhold til sidste opdatering sket et nettofald i de administrative omkostninger på ca. 1,8 mio. kr. Dette fald skal primært henføres til Bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler (BEK 1054), hvor perioden mellem kontroller er fordoblet til 2 år. De samlede administrative omkostninger ved indførelsen af BEK 1054 er i opdateringen opgjort til et fald på ca. 2,5 mio. kr. på samfundsniveau pr. år. Samlet set viser dette års opdatering, at de samlede administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område er steget med ca. 34,4 12

15 mio. kr. på samfundsniveau, svarende til en stigning på ca. 0,4 % sammenlignet med sidste opdatering. Siden regeringens tiltræden i november 2001, er de samlede administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område faldet med ca. 1 mia. kr. på samfundsniveau, svarende til en reduktion på ca. 10,5 %. Dette tal dækker over endeligt opgjorte byrder for 11,3 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte byrder for 23,1 mio. kr. De foreløbigt opgjorte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, hvilket vil blive uddybet i kapitel 5. I nedenstående tabel 4.4 illustreres de administrative omkostningernes oprindelse på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Af tabellen fremgår det, at andelen af omkostningerne, der har international (primært EU) oprindelse, dvs. A- og B-regulering, er steget siden nulpunktsmålingen, mens der er sket en reduktion i andelen af national regulering (C). Tabel 4.4: Hvor stammer de administrative omkostninger fra (procentvis fordeling) Nulpunktsmåling (2001) Status juni 2006 A B C A B C Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 46,2% 12,9% 40,9% 49,8% 12,5% 37,6% Finanstilsynet 25,3% 22,4% 52,2% 20,7% 18,6% 60,7% Søfartsstyrelsen 56,9% 12,7% 30,4% 60,5% 12,3% 27,3% Erhvervs- og Byggestyrelsen 0,0% 2,1% 97,9% 0,0% 2,2% 97,8% Danmarks Statistik 80,2% 19,3% 0,5% 80,8% 18,7% 0,5% Konkurrencestyrelsen 37,9% 0,0% 62,1% 41,5% 0,0% 58,5% Sikkerhedsstyrelsen 25,8% 0,0% 74,2% 24,3% 0,7% 75,1,% I alt for ministeriet* 44,4% 13,3% 42,4% 45,6% 12,8% 41,5% * I tabellen indgår kun fordelingen af de endeligt opgjorte omkostninger. Tabellen herunder viser udviklingen i de administrative omkostninger for de love og bekendtgørelser, der indgik på top 10-listen for sidste måling. De love og bekendtgørelser, der indgår i tabellen er således rangordnet efter niveauet for de administrative omkostninger ved seneste måling. 13

16 Tabel 4.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau i 2005) omkostninger november 2001 Samfundsniveau omkostninger 30. juni 2006 Samfundsniveau Udvikling Samfundsniveau 1. Årsregnskabsloven Bekendtgørelse af lov om årsregnskabsloven, lbk. nr. 647 af 15/06/2006) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 2. Lov om finansiel virksomhed Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, lbk. nr. 286 af 4/04/2006 (Finanstilsynet) 3. Aktieselskabsloven Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber, lbk. nr. 649 af 15/06/2006 (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 4. Anpartsselskabsloven Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber, lbk. nr. 650 af 15/06/2006) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 5. Lov om omsætning af fast ejendom Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom, lbk. nr. 691 af 02/07/2003 (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 6. Lov om værdipapirhandel Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel mv., lbk. nr af 19/12/2003 (Finanstilsynet) 7. Lov om Danmarks Statistik Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik, lbk. Nr. 599 af 22/6/2000 (Danmarks Statistik) 8. Lov om sikkerhed til søs Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs, lbk. nr. 627 af 26/07/2002 (Søfartsstyrelsen) 9. Byggeloven Bekendtgørelse af lov om byggeloven, lbk. nr. 452 af 24/06/1998 (Erhvervs- og Byggestyrelsen) 10. Bogføringsloven Lov nr af 23/12/1998 (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) (2) (mio. kr.) (3) (mio. kr.) (4) Andel af samlede omk. (%) (5) (mio. kr.) (6) Ændring i % 6.120,2 a) 5.116,2 65, ,0 a) -16,4 392,8 g) 690,5 g) 8,9 297,7 75,8 455,4 b) 336,2 b) 4,3-119,2-26,2 332,7 c) 249,6 c) 3,2-83,1-25,0 282,5 282,5 3, ,8 d) 195,1 d) 2,5 59,3 43,7 167,6 146,2 1,9-21,4-12,8 123,4 e) 119,5 e) 1,6-3,8-3,1 119,8 f) 109,9 f) 1,4-9,9-8,3 77,3 74,5 1,0-2,8-3,6 Top 10 i alt 8.207, ,2 94,0-887,2-10,8 a) LBK 196: Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) b) LBK 9: Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber med underliggende bekendtgørelser c) LBK 10: Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber d) LBK 1269: Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v. med underliggende bekendtgørelser e) LBK 627: Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs med underliggende bekendtgørelser f) LBK 452: Bekendtgørelse af byggelov med underliggende bekendtgørelser g) LBK 286: Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed med underliggende bekendtgørelser 14

17 5. Gennemgang af de endeligt og foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser ved nye regler Der indgår i alt 31 love og bekendtgørelser i opdateringen på Økonomi- og erhvervsministeriets område. Blandt disse er konsekvenserne ved 30 af reglerne endeligt opgjorte, mens de for 1 er foreløbigt opgjorte. I det følgende gennemgås i afsnit ,6 de endeligt opgjorte konsekvenser for de forskellige styrelser i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Dernæst gennemgås i afsnit 6 de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målte, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne endnu ikke har haft effekt blandt virksomhederne Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006 indført følgende nye regler med indflydelse på de administrative omkostninger 6 : Bekendtgørelse om fravigelse af kravet om fast forretningssted ved salg af fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere (BEK nr 940 af 10/10/2005) Bekendtgørelse om register over pengeoverførselsvirksomheder, vekselkontorer m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering (Hvidvaskregistreringsbekendtgørelsen) (BEK nr 409 af 18/04/2006) I det følgende beskrives hvorledes disse nye regler har indflydelse på de administrative omkostninger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område Bekendtgørelse om fravigelse af kravet om fast forretningssted ved salg af fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere (BEK nr 940 af 10/10/2005) Bekendtgørelse om fravigelse af kravet om fast forretningssted ved salg af fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere (BEK nr 940 af 10/10/2005) indgår som ny bekendtgørelse i forbindelse med denne opdatering. Bekendtgørelsen indeholder et krav om, at detailhandlere, der forestår detailsalg af fyrværkeri fra et midlertidigt forretningssted, tydeligt skal anføre navnet og adressen på den butik, der forestår salget af fyrværkeriet. Populationen udgøres af således af detailhandlere, der forhandler fyrværkeri på midlertidige salgssteder. Antallet af sådanne detailhandlere er opgjort til 5.000, hvilket er baseret på oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med høringen af Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK 1061). Tabellen herunder viser de opgjorte administrative omkostninger ved dette krav: 6 Ændringen af Selskabslovene, Årsregnskabsloven, Revisorloven og Bogføringsloven, som gav en lettelse på godt 1 mia. kr. var medtaget i sidste års opdatering og er derfor ikke medregnet i denne. 15

18 Tabel 5.1: Bekendtgørelse om fravigelse af kravet om fast forretningssted ved salg af fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere (BEK nr 940 af 10/10/2005) Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Oplysning til 3. part - Skiltning med navn og adresse på butik Som det fremgår af tabellen, er de årlige administrative omkostninger ved kravet om oplysning om navn og adresse på butikker, der forestår salget af fyrværkeriet, opgjort til ca kr. på samfundsniveau, svarende til en administrativ omkostning på 17 kr. pr. virksomhed årligt. Omkostningerne er opgjort på baggrund af ekspertskøn og på baggrund af vurderingen om, at oplysningsforpligtelsen kan opfyldes ved at skilte med den af kommunalbestyrelsen afgivne godkendelse af salgsstedet. Omkostningerne omfatter således tidsforbruget på at fremfinde godkendelsen fra de kommunale myndigheder og tidsforbruget på at opsætte godkendelsen. Det samlede tidsforbrug er opgjort til 5 minutter pr. virksomhed Hvidvaskregistreringsbekendtgørelsen (BEK nr 409 af 18/04/2006) Bekendtgørelse om register over pengeoverførselsvirksomheder, vekselkontorer m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering (Hvidvaskregistreringsbekendtgørelsen) (BEK nr 409 af 18/04/2006) indgår som ny bekendtgørelse i forbindelse med denne opdatering. Bekendtgørelsen medfører en ny forpligtelse om dokumentation af anmeldelse og registrering af pengeoverførelsesvirksomhed. Kravet medfører at indehaveren eller ledelsen skal anmelde virksomheden til E&S med angivelse af stamoplysninger (CVR-nr.; evt. P-nummer; navn og adresse; virksomhedstype samt indehaveren/ledelsens navn, adresse og CPR-nr.). Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst at populationen omfatter 257 virksomheder. Tabellen herunder viser de opgjorte administrative omkostninger ved dette krav: Tabel 5.2: Hvidvaskregistreringsbekendtgørelsen (BEK nr 409 af 18/04/2006) Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Dokumentation af anmeldelse og registrering af pengeoverførelsesvirksomhed Som det fremgår af tabellen, er de årlige administrative omkostninger ved kravet om anmeldelse og registrering af pengeoverførelsesvirksomhed opgjort til ca kr. på samfundsniveau, svarende til en administrativ omkostning på 343 kr. pr. virksomhed årligt. Omkostningerne er opgjort på baggrund af ekspertskøn og på baggrund af en vurdering om, at virksomhedens bogholder vil skulle bruge 20 minutter 16

19 på at gennemføre registreringen, mens virksomhedens regnskabschef vil skulle bruge 30 minutter på at finde ud af om virksomheden er omfattet af kravet. Det samlede tidsforbrug er dermed opgjort til 50 minutter pr. virksomhed Øvrige initiativer Der har ikke i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006 været gennemført øvrige initiativer på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område, fx digitaliseringsinitiativer, med administrative konsekvenser for virksomhederne Korrektioner til tidligere målinger Der har i nærværende opdatering ikke været foretaget korrektioner på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nulpunkts-, basis- eller opdateringsmålinger. 17

20 5.2. Finanstilsynet I dette afsnit gennemgås alle regelændringerne gennemført i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, der har haft indflydelse på de administrative omkostninger på Finanstilsynets område Ændrede/nye regler med administrative konsekvenser Lov nr. 116 af 27. februar 2006 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Løbende indregning af årets overskud, ledelsesregler og betalingssystemer). Tabel 5.3: Lov nr. 116 af 27. februar 2006 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Løbende indregning af årets overskud, ledelsesregler og betalingssystemer). Lov/bekendtgørelse lettelser Løbende administrative omkostninger Nettokonsekvens Omstillingsomkostning Oplysning til 3. part - ved ændringer vedr. videregivelse af information Oplysning til 3. part - årligt vedr. videregivelse af information I alt Lov 116 af 27. februar 2006 ændrer bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed 123 stk. 3 og 4. Disse er i basismålingen opmålt ved LBK nr 686 af 25/06/2004 (nuværende LBK nr 286 af 04/04/2006). Med ændringsloven ophæves kravet om, at de finansielle virksomheder en gang årligt skal oplyse kunderne om, hvilke typer af oplysninger, kunden har givet samtykke til, hvilke oplysninger, der kan videregives. Derudover ophæves kravet om, at de finansielle virksomheder skal oplyse kunderne om ændringer vedrørende videregivelse af information. De samme oplysninger skal nu udelukkende videregives til kunden såfremt kunden anmoder om dette. Pligterne der berøres af ændringen følger af tabel 5.6 ovenfor. Begge pligter tegnede sig hver især ved sidste opdatering for kr. Ændringen medfører at de samlede omkostninger på samfundsniveau nu udgør pr. pligt, hvilket svarer til en lettelse i de administrative byrder på kr. på samfundsniveau for hver af pligterne eller en samlet lettelse på 17,4 mio. kr. for hele bekendtgørelsen. Reduktionen i de administrative byrder følger af national C-regulering. Lov nr. 117 af 27. februar 2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Lov nr. 117 af 27. februar 2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) erstatter 18

21 den tidligere opmålte LBK nr 129 af 23/02/2004 Bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Der er tidligere udarbejdet en ex-ante vurdering af de administrative omkostninger forbundet med lovændringerne: Undersøgelse af de forventede administrative konsekvenser til lovforslag om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Ex-ante vurderingen blev udarbejdet på baggrund af lovforslaget og det kan derfor ikke forventes at genfinde præcis samme resultater ved opgørelse af de administrative konsekvenser forbundet med den endeligt vedtagne lov. Ændringerne, der følger af Lov nr. 117 af 27. februar 2006 medfører både øgede løbende administrative omkostninger og omstillingsomkostninger for de berørte virksomheder. Nedenfor gennemgås indledningsvis de løbende administrative omkostninger hvorefter omstillingsomkostningerne beskrives. Tabel 5.4: Lov nr. 117 af 27. februar 2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Ajourføring af dokumenter, data og oplysninger om kunden Oplysning til 3. part (anden virksomhed) - på anmodning oplyse om relevante identifikations- og kontroloplysninger Jf. afsnit om omstillingsomkostninger* Jf. afsnit om omstillingsomkostninger* I alt Jf. afsnit om omstillingsomkostninger* *Som nævnt i afsnittet vedrørende omstillingsomkostninger udgør omkostningerne primært omkostninger til oplæring og uddannelse af medarbejderne i de interne regler, der skal sikre at tilstrækkelig dokumentation om kunder og transaktioner, indhentes. Derfor kan omstillingsomkostningerne ikke allokeres til én specifik informationspligt. Løbende administrative omkostninger Den gennemførte ændring af hvidvaskloven medfører følgende 2 nye informationspligter for de berørte virksomheder: Ajourføring af dokumenter, data og oplysninger om kunden Oplysning til 3. part (anden virksomhed) - på anmodning, oplyse om relevante identifikations- og kontroloplysninger Lovens anvendelsesområde er i det væsentligste en videreførelse af anvendelsesområdet i den tidligere opmålte hvidvasklov. I forhold til den gældende lov præciseres det imidlertid hvilke virksomheder og personer, der er omfattet af loven. Pligten om, at virksomhederne løbende skal ajourføre dokumenter, data og oplysninger om kunden, udgør langt den mest omfattende administrative 19

22 forpligtelse for virksomhederne og tegner sig for ca. 16,6 mio. af de øgede administrative byrder der påføres erhvervet. Bestemmelsen er ny og baseret på det 3. hvidvaskdirektiv. Af bestemmelsen fremgår det, at der i forbindelse med etablering af et kundeforhold skal indhentes oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede omfang. Det samme gælder, hvis kunden i øvrigt foretager væsentlige ændringer i sine aftaler med virksomheden eller personen. Kravene til omfanget af de nødvendige oplysninger om formålet med kundeforholdet og det tilsigtede omfang heraf varierer afhængig af produktets karakter m.v. I forlængelse af forpligtelsen til at indhente oplysninger om kunden ved etablering af kundeforhold og ved væsentlige ændringer af dette følger det, at der løbende skal ske overvågning af dette. Det betyder, at virksomheden eller personen skal undersøge, om der forekommer usædvanlige transaktioner m.v. på kundens konti, set i forhold til det kunden tidligere har oplyst og set i forhold til den viden, som virksomheden eller personen i øvrigt har om kunden. Som en del af den løbende overvågning kræves det, at dokumenter, data eller andre oplysninger om kunden løbende ajourføres. Med det formål, at lette byrden ved lovens øgede krav til kundekendskab, er der med den gennemførte lovændring åbnet op for muligheden for at de af loven omfattede virksomheder og personer har mulighed for at benytte sig af allerede indhentede oplysninger om en kunde. Den gennemførte bestemmelse indebærer således, at en person, som henvender sig hos en af loven omfattet virksomhed eller person, og ønsker at blive kunde, ikke behøver at legitimere sig, hvis personen allerede én gang har legitimeret sig i en anden finansiel virksomhed eller hos en forsikringsmægler. I forlængelse af denne bestemmelse følger det at den virksomhed, der afgiver oplysninger om en kundes identitet m.v., straks skal stille disse oplysninger til rådighed for den modtagende virksomhed eller person, der således undlader at indhente oplysningerne. Denne forpligtelse til, at på anmodning, oplyse anden virksomhed om relevante identifikations- og kontroloplysninger medfører administrative omkostninger på kr. for de berørte forsikringsmæglere og finansielle virksomheder. De samlede løbende omkostninger for lov nr. 117 af 27/02/2006 udgør således ca. 16,9 mio. kr. Omkostningerne er en følge af international A- regulering. Omstillingsomkostninger De administrative omstillingsomkostninger er blevet opgjort i forbindelse med tidligere gennemført ex-ante vurdering jf. Undersøgelse af de forventede administrative forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Omstillingsomkostningerne udgør primært omkostninger til oplæring og uddannelse af medarbejderne i de interne regler, der skal sikre at tilstrækkelig dokumentation om kunder og transaktioner, indhentes. 20

23 Ex-anten bygger på to scenarier, der afspejler, hvorledes virksomhederne vælger at håndtere de udvide krav: 1) Oplysninger skal indhentes individuelt pr. sag eller pr. kunde og kræver en central og decentral administrering. 2) Oplysninger kan skaffes igennem let tilgængelige kilder og indhentning kan administreres centralt. De to scenarier repræsenterer yderpunkter af, hvordan virksomhederne forventer at håndtere de udvidede krav. Omkostningerne for de 2 scenarier er i ex-anten opgjort til hhv. 12,4 mio. og 4,8 mio. kr. Det må forventes at en normal effektiv virksomhed håndterer de administrative forpligtelser ved indhentning af oplysninger gennem både centralt og decentral administrering. En yderligere gennemgang af opgørelsen af omstillingsomkostningerne kan genfindes i ex-ante rapporten. Bekendtgørelse nr. 416 af 8. maj 2006 om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Tabel 5.5: Bekendtgørelse nr. 416 af 8. maj 2006 om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Oplysningspligt til 3. part - tilbudsdokument * Oplysningspligt til 3. part - Offentliggørelse af bestyrelsens redegørelse * I alt * Omkostningerne på hhv kr. og kr. udgør omkostningerne til de nye oplysningskrav, der er kommet til med den nye version af bekendtgørelsen. Omkostningerne er således ikke udtryk for de samlede omkostninger for de pågældende informationspligter. Bekendtgørelse nr. 416 af 8. maj 2006 om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser ophæver tidligere opmålte BEK nr 827 af 10/11/1999 Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser. Den nye bekendtgørelse har administrative konsekvenser for de 2 informationspligter, der fremgår af tabellen ovenfor. Begge pligter videreføres samt tilføres nye oplysningskrav. Informationspligterne tegnede sig, hver især, ved sidste opdatering for hhv og kr. Ændringen medfører at de samlede omkostninger på samfundsniveau nu udgør hhv kr. og kr., hvilket svarer til en stigning i de administrative byrder på hhv kr. og på samfundsniveau eller en samlet stigning på kr. for begge pligter. Omkostningerne er en følge af national C-regulering. Informationspligten Oplysningspligt til 3. part tilbudsdokument tilføjes 6 nye oplysningskrav. 21

24 Angivelse af modydelsen, jf. 9 for så vidt angår pligtmæssige tilbud Angivelse af de aktier eller den eller de aktieklasser, tilbuddet vedrører Angivelse af den kompensation, som tilbudsgiver tilbyder aktionærerne, og beregningsgrundlaget for kompensationen jf. 81 h, stk. 2 i lov om aktie selskaber Angivelse af den maksimale og minimale mængde aktier udtrykt i procent eller antal, som tilbudsgiveren forpligter sig til at erhverve, hvis tilbuddet er omfattet af 3 Fremtidsplaner - bibeholdelse af arbejdspladser for medarbejdere og ledelse, herunder væsentlige ændringer af ansættelsesvilkårene samt strategiske planer for disse selskaber og de sandsynlige konsekvenser for beskæftigelsen og driftsstederne National lovgivning, der regulerer de aftaler, som indgås mellem tilbudsgiver og aktionærerne som følge af tilbuddet, og de kompetente retsinstanser De 6 nye oplysningskrav tegner sig samlet for kr. Heraf udgør kravet vedrørende udarbejdelse af fremtidsplaner det mest omfattende idet det tegner sig for kr. svarende til 88 % af omkostningerne. Bestemmelsen vedrørende udarbejdelse af fremtidsplaner ifm. udarbejdelse af tilbudsdokument er udvidet, og det vurderes at en væsentlig del af det påkrævede arbejde udføres af eksterne rådgivere. Udgifter til de eksterne rådgivere udgør ved dette krav størstedelen af udgifterne. Informationspligten Oplysningspligt til 3. part - Offentliggørelse af bestyrelsens redegørelse tilføres ét nyt oplysningskrav: Redegørelse - begrundelse for bestyrelsens holdning til tilbuddet Det nye oplysningskrav tegner sig for kr., hvor udgifterne ligeledes er delt mellem ressourcer brugt på interne medarbejdere og udgifter til eksterne rådgivere. Bekendtgørelse nr. 723 af 7. juli 2005 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v. 22

25 Tabel 5.6: Bekendtgørelse nr. 723 af 7. juli 2005 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v. Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Indberetning af halvårlige formueopgørelser (Unoterede selskaber) Indberetning af halvårlige formueopgørelser (Investeringsforeninger), Værdiansættelse af aktiver * I alt *Oplysningskravet tegnede sig pr. 1. juli for kr. Omkostningen for samme pligt ved sidste opdatering d. 1. juli 2005 udgjorde kr., dvs. der er tale om en lettelse i de administrative byrder på kr. Bekendtgørelse nr. 723 af 7. juli 2005 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v. ophæver tidligere opmålte bekendtgørelse nr af 26. november 1998 om investeringsforeningers og specialforeningers regnskaber. Med den nye bekendtgørelse tilføjes et nyt segment - unoterede selskaber som således bliver omfattet af pligten til at udarbejde og indberette halvårlige formueopgørelser. Tiden, dette segment anvender på at opfylde bestemmelsen om formueopgørelse, er fastsat efter tidsforbruget for de øvrige segmenter. De totale omkostninger forbundet med denne informationspligt udgør således kr. Vedrørende det eksisterende oplysningskrav Værdiansættelse af aktiver ved informationspligten Indberetning af halvårlige formueopgørelser (Investeringsforeninger) nedjusteres de eksterne anskaffelser som følge af en lempelse vedrørende specifikationskravene relateret til beholdningen af finansielle instrumenter. Tidligere tegnede dette krav sig for kr. nu udgør det kr. svarende til en reduktion i omkostningerne på kr. Omkostningerne er en følge af international B-regulering. Bekendtgørelse nr. af 44 af 24. januar 2006 om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørelse) Tabel 5.7: Bekendtgørelse nr. 44 af 24. januar 2006 om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørelse) Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Oplysning til 3. part (forbruger) om gevinstkontoordninger (hjemmeside og skiltning)

26 Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Oplysning til 3. part (forbruger) om indlån (hjemmeside og skiltning) Oplysning til 3. part (forbruger) om kassekredit, billån, boliglån og forbrugslån (hjemmeside og skiltning) Oplysning til 3. part (forbruger) om udlånskonti (hjemmeside og skiltning) Oplysningspligt til 3. part om gebyrer (kun på hjemmeside) Oplysningspligt til 3. part ved markedsføring af indlån, hvis der oplyses om prisen på produkter Oplysningspligt til 3. part ved markedsføring af udlån, hvis der oplyses om prisen på produkter Oplysningspligt til 3. part ved rabat I alt Bekendtgørelse nr. 44 af 24. januar 2006 om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørelse) erstatter BEK 902 af 12/ Bekendtgørelse om oplysning til forbrugere i ekspeditionslokaler, i annoncer m.v. om indlånsrenter, afkast af indskud på gevinstkonti samt udlånsrenter og andre kreditomkostninger i pengeinstitutter - Skiltningsbekendtgørelsen (tidligere opmålt under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender). Det fremgår af tabellen ovenfor at de øgede administrative omkostninger som følge af bekendtgørelse nr. 44 af 2006 udgør kr. Der er med nærværende opdatering foretaget en delvis genkortlægning af den nye bekendtgørelse nr. 44 af 2006, da pligterne ikke var direkte sammenlignelige med de kortlagte pligter af bekendtgørelse nr. 902 af De i tabellen anførte informationspligter udgør således ikke udelukkende nye administrative omkostninger, men en omskrivning og tilføjelse af pligterne, der fremgik af bekendtgørelse nr. 902 af Den erstattede bekendtgørelse nr. 902 af 1992 udgjorde omkostninger for kr. hvorimod de administrative omkostninger som følge af bekendtgørelse 44 af 2006 udgør kr. Difference mellem bekendtgørelse nr. 902 af 1992 og bekendtgørelse nr. 44 udgør således kr., hvilket udtrykker stigningen i de administrative omkostninger som følge af ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 44 af

27 Stigningen i de administrative omkostninger allokeret til bekendtgørelse nr. 44 af 2006 er en følge af national C-regulering. Lov nr af 21. december 2005 om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger. (Fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger og styrkelse af investorbeskyttelsesreglerne). Lov nr af 21/12/2005 medfører ændringer i forhold til følgende 3 allerede opmålt love: LBK 981 af 05/12/2003 Bekendtgørelse af lov om innovationsforeninger LOV 1169 af 19/12/2003 Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. o BEK 1177 af 10/12/2003 Bekendtgørelse om andre kollektive investeringsordninger Ændringerne gennemgås enkeltvis nedenfor. LBK 981 af 05/12/2003 Det følger af LOV , at LBK 981 af 05/12/2003 Bekendtgørelse af lov om innovationsforeninger ophæves. Dette medfører, at de administrative omkostninger, der kan henføres til Finanstilsynet reduceres med kr. Da omkostningerne udelukkende havde oprindelse i national lovgivning, medfører ophævelsen en reduktion i lovgivning med C-oprindelse på kr. på Finanstilsynets område. LOV 1169 af 19/12/2003 Det følger det af LOV , at lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 19. juli 2005 ændres (denne lov er i basismålingen opmålt ved LOV 1169 af 19/12/2003 Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.). Som en konsekvens af den gennemførte ændringslov er der en nettostigning på kr. for loven som udelukkende er en følge af A-regulering. Ændringerne med administrative konsekvenser gennemgås enkeltvis nedenfor: Lovens 2, stk. 1, nr. 3 ophæves, hvilket medfører at innovationsforeninger nu omfattes af loven. Dette medfører, at der tilføjes et nyt segment for disse foreninger ift. de eksisterende pligter. Dette medfører en stigning i de samlede omkostninger på kr., jf. tabellen nedenfor. 25

28 Tabel 5.8: LOV 1169 af 19/12/2003 (1) Lov/bekendtgørelse Løbende administrative om- lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostning kostninger Oplysnings til 3. part (medlemmer) - ved fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen Indberette til Finanstilsynet ved fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen Oplysningspligt til 3. part om emissionspris og pris ved indløsning - offentliggørelse I alt Informationspligterne: Indberetning af retningslinier udfærdiget af bestyrelsen og Indberetning af ændringer i retningslinier for segmentet investeringsforeninger udgår. Dette medfører en reduktion i de samlede omkostninger på kr., jf. tabellen nedenfor. Tabel 5.9: LOV 1169 af 19/12/2003 (2) Lov/bekendtgørelse Løbende administrative om- lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostning kostninger Indberetning af retningslinier udfærdiget af bestyrelsen Indberetning af ændringer i retningslinier I alt nye pligter tilføjes: Oplysningspligt til 3. part om emissionspris og pris ved indløsning offentliggørelse og Indberetning til Finanstilsynet - ved midlertidig drift af anden virksomhed. Omkostninger på informationsforpligtelsen Oplysningspligt til 3. part om emissionspris og pris ved indløsning offentliggørelse på kr. følger af at de omfattede foreninger skal offentliggøre oplysninger om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændring af gebyrsatser samt om ændringer i andre væsentlige forhold. Disse to pligter medfører en stigning i de samlede omkostninger på kr., jf. tabellen nedenfor 26

29 Tabel 5.10: LOV 1169 af 19/12/2003 (3) Lov/bekendtgørelse Løbende administrative om- lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostning kostninger Oplysningspligt til 3. part om emissionspris og pris ved indløsning - offentliggørelse Indberetning til Finanstilsynet - ved midlertidig drift af anden virksomhed I alt Der tilføjes et nyt oplysningskrav til den allerede eksisterende pligt, der er rettet mod investeringsforeninger: Ansøgning - placeringsgrænser ved investeringer baseret på bestemte aktie- eller obligationsindeks. Omkostningerne forbundet med det nye oplysningskrav Ved ophør af indeks skal FT anmodes om tilladelse til afvikling udgør kr. følger af at de omfattede foreninger skal anmode Finanstilsynet om tilladelse til afvikling, hvis det indeks som foreningen eller afdelingen gengiver, ophører. jf. tabellen nedenfor. Tabel 5.11: LOV 1169 af 19/12/2003 (4) Lov/bekendtgørelse Løbende administrative om- lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostning kostninger Ansøgning - placeringsgrænser ved investeringer baseret på bestemte aktie- eller obligationsindeks (Ved ophør af indeks skal FT anmodes om tilladelse til afvikling) Der tilføjes to nye informationspligter. Omkostningerne ved informationspligten Oplysnings til 3. part (medlemmer) - ved fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen udgør kr. Omkostningerne ved informationspligten Indberette til Finanstilsynet ved fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen udgør kr. Omkostningerne relateret til begge pligter følger af, at foreningen er forpligtet til, såfremt foreningen har begået fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, skal foreningen sørge for, at berørte medlemmer får underretning om fejlen, samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Disse nye pligter medfører en stigning i de administrative omkostninger på tilsammen kr., jf. tabellen nedenfor. 27

30 Tabel 5.12: LOV 1169 af 19/12/2003 (5) Lov/bekendtgørelse Løbende administrative om- lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostning kostninger Oplysnings til 3. part (medlemmer) - ved fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen Indberette til Finanstilsynet ved fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen I alt BEK 1177 af 10/12/2003 Bekendtgørelse om andre kollektive investeringsordninger Der tilføjes 5 nye oplysningskrav til den allerede eksisterende pligt: Oplysningspligt til 3. part i regelsæt - andre kollektive investeringsordninger rettet mod følgende 4 segmenter fondsmæglere, investeringsforeninger, små og store pengeinstitutter. Disse nye oplysningskrav medfører en stigning i de administrative omkostninger på kr., (jf. tabellen nedenfor) som følge af at regelsættet, der beskriver den kollektive investeringsordning udvides. Omkostningerne er en følge af international B-regulering. Tabel 5.13: BEK 1177 af 10/12/2003 Lov/bekendtgørelse Løbende administrative om- lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostning kostninger Oplysningspligt til 3. part i regelsæt - andre kollektive investeringsordninger Bekendtgørelse nr. 963 af 13. oktober 2005 om oplysninger i investeringsforeningers, specialforeningers, godkendte fåmandsforeningers og hedgeforeningers prospekter 28

31 Tabel 5.14: Bekendtgørelse nr. 963 af 13. oktober 2005 om oplysninger i investeringsforeningers, specialforeningers, godkendte fåmandsforeningers og hedgeforeningers prospekter Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Oplysningspligt til 3. part i forenklet prospekt - hedgeforeninger Oplysningspligt til 3. part i fuldstændigt prospekt - hedgeforeninger I alt Bekendtgørelsen om oplysninger i investeringsforeningers, specialforeningers, godkendte fåmandsforeningers og hedgeforeningers prospekter erstatter den tidligere opmålte BEK nr 1182 af 13/12/2003 Bekendtgørelse om oplysninger i investeringsforeningers, specialforeningers og fåmandsforeningers prospekter. Dermed udvides bekendtgørelsens anvendelsesområde, således at hedgeforeninger nu også omfattes af forpligtelserne vedrørende udarbejdelse af hhv. fuldstændigt og forenklet prospekt. Disse nye krav medfører en stigning i de administrative omkostninger på kr., jf. tabellen ovenfor. Stigningen i omkostningerne er udelukkende en følge af national C-lovgivning. Bekendtgørelse nr. 721 af 6. juni 2005 om beregning af emissionsog indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger Tabel 5.15: Bekendtgørelse nr. 721 af 6. juni 2005 om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Dokumentation i vedtægter - beregningsmetode for emissions- og indløsningspriser Oplysningspligt til 3. part i salgsmateriale - anvendelse af gebyrer I alt Bekendtgørelse nr. 721 af 6. juni 2005 om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger ophæver den tidligere opmålte BEK nr af 12/12/2003 Bekendtgørelse om 29

32 beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger og specialforeninger samt i fåmandsforeninger. Dermed udvides bekendtgørelsens anvendelsesområde, således at hedgeforeninger nu også omfattes af forpligtelserne vedrørende beregningsmetode for emissions- og indløsningspriser samt anvendelse af gebyrer ved beregning af emissionsprisen for andele i foreningen eller i en afdeling. Disse nye pligter medfører en stigning i de administrative omkostninger på kr., jf. tabellen ovenfor. Stigningen i omkostningerne er udelukkende en følge af B-regulering. Bekendtgørelse nr. 937 af 7. oktober 2005 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed Tabel 5.16: Bekendtgørelse nr. 937 af 7. oktober 2005 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed Lov/bekendtgørelse Løbende administrative om- lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostning kostninger Udarbejdelse af halvårsrapport og årsrapport Bekendtgørelsen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed er ny, og introducerer således nye pligter relateret til virksomheders udarbejdelse af års- hhv. halvårsrapport. Bekendtgørelsen påfører de berørte virksomheder omkostninger for kr., tabellen ovenfor. Omkostningerne skyldes ressourcer anvendt på at specificere og forklare eventuelle forskelsbeløb mellem regnskabsresultatet og egenkapitalen i virksomhedens års- hhv. halvårsrapport udarbejdet efter de af kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder og de tilsvarende beløb, som de er indberettet til Finanstilsynet. Omkostningerne er en følge af en kombination af national C-regulering og international A-regulering. Bekendtgørelse nr af 21. november 2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Tabel 5.17: Bekendtgørelse nr af 21. november 2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Lov/bekendtgørelse Løbende administrative om- lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostning kostninger Supplering af ledelsesberetning for at skabe gennemsigtighed

33 Bekendtgørelse nr af 21. november 2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. ophæver følgende 3 bekendtgørelser: BEK af , BEK af og BEK af Med Bekendtgørelse nr af 21. november 2005 suppleres ledelsesberetningen med oplysninger. Suppleringen af ledelsesberetningen har til hensigt at skabe gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Bestemmelsen berører børsnoterede kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber og påfører virksomhederne omkostninger på kr. tabellen ovenfor. Omkostningerne er en følge af international A-regulering. Bekendtgørelse nr. 307 af 28. april 2005 om prospekter ved første offentlige udbud mellem euro og euro af visse værdipapirer Tabel 5.18: Bekendtgørelse nr. 307 af 28. april 2005 om prospekter ved første offentlige udbud mellem euro og euro af visse værdipapirer Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Oplysningspligt til 3. part ved prospekt Bekendtgørelse nr. 307 af 28. april 2005 om prospekter ved første offentlige udbud mellem euro og euro af visse værdipapirer erstatter tidligere opmålte BEK nr. 166 af 13/03/2003 Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. Med bekendtgørelse nr. 307 af 28. april 2005 videreføres, ændres og udvides den tidligere opmålte pligt Oplysningspligt til 3. part ved prospekt marginalt, hvilket medfører en stigning i omkostningerne på kr., jf. tabellen ovenfor. Omkostningerne er en følge af international A-regulering. Bekendtgørelser nr. 778 af 24. oktober 2005 om firmapensionskasser 31

34 Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Indberetning fra aktuar Udarbejdelse af forretningsgange Ansøgning om tilladelse til at tilbyde pensionsordninger til virksomheder i et andet land I alt Bekendtgørelse nr. 778 af 24. oktober 2005 om ansvarshavende aktuar i firmapensionskasser udvides LBK 1266 med informationsforpligtigelserne pligt til Indberetning fra aktuar, pligt til udarbejdelse af forretningsgange, og krav om ansøgning om tilladelse til at tilbyde pensionsordninger til virksomheder i et andet land, hvilket medfører en stigning i omkostningerne på kr., jf. tabellen ovenfor. Omkostningerne er en følge af international A-regulering. Bekendtgørelse nr. BEK nr 507 af 17/06/2005 Bekendtgørelse om god skik og informationspligt for firmapensionskasser Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning (oplysningspligt til 3. part) En pensionskasse skal indgå eller bekræfte alle væsentlige aftaler med sine medlemmer i papirformat eller på andet varigt medium På et medlems anmodning skal pensionskassen informere udførligt og detaljeret om en række oplysninger omkring kundeforholdet I alt Bekendtgørelse nr. 507 af 17. juli 2005 om om god skik og informationspligt for firmapensionskasser medfører oplysningsforpligtigelsen til at indgå eller bekræfte alle væsentlige aftaler med medlemmer i papirformat eller på andet varigt medium samt informationsforpligtigelsen til på et medlems anmodning skal pensionskassen informere udførligt og detaljeret om en række oplysninger omkring kundeforholdet. De nye regler medfører en stigning i omkostningerne på kr., jf. tabellen ovenfor. Omkostningerne er en følge af national c- regulering og international A- regulering. 32

35 5.2.2 Øvrige initiativer Der har på Finanstilsynets område ikke været foretaget øvrige initiativer eller digitaliseringsinitiativer med nærværende opdatering Korrektioner til eksisterende målinger Der har på Finanstilsynets område ikke været foretaget korrektion i eksisterende målinger Foreløbigt opgjorte konsekvenser Vurdering af de administrative omkostninger ved forlag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) undersøgte i september 2005 de administrative konsekvenser ved Finanstilsynets forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling. Der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser, der vil blive kvantificeret nærmere i en kommende opdatering. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser der er forbundet med usikkerhed. Det betyder, at tallene fra målingen kan ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser ex-post måles i forbindelse med en kommende opdateringer. Formålet med lovforslaget var at sikre fuld gennemsigtighed i forbindelse med forsikringsmægleres aflønning. Dette sker for at sikre, at kunden er informeret om alle forsikringsmæglers honorarer, samt oplyses om omkostningerne ved at anvende forsikringsmægleren og dennes ydelser. Lovforslaget omfatter alle forsikringsmæglere og forsikringsmæglervirksomheder, som af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at udøve livs- eller skadesforsikringsmægling. Finanstilsynet har pr. september 2005 oplyst antallet af aktive forsikringsmæglervirksomheder til 172 virksomheder. Dette antal danner grundlag for opregning af de samlede administrative byrder, som lovforslaget vurderes at have på samfundsplan. Det fremgår af rapporten, at de interviewede virksomheder har forstået lovforslaget og de stillede spørgsmål. Virksomhederne har dog haft meget svært ved at splitte de administrative omkostninger op på de enkelte informationsforpligtelser. Udgifter til systemopgraderinger for at kunne håndtere det øgede informationsbehov samt udgifter til porto ved årlig udsendelse af omkostningsoplysninger, kan ikke knyttes til en enkelt pligt i lovforslaget, men vil for en del forsikringsmæglervirksomheder aktualiseres såfremt blot en af disse vedtages. Der er i undersøgelsesperioden gennemført kvalitative interviews med fem virksomheder. For at øge validiteten af de indkomne svar er disse blevet underlagt en ekspertvurdering, baseret på viden om de administrative konsekvenser af anden lignende lovgivning. Tabellen herunder sammenfatter vurderingen af de forventede administrative konsekvenser forbundet med udkastet til lov om forsikringsformidling: 33

36 Tabel 5.19: Sammenfatning af de vurderede administrative omkostninger på samfundsniveau Omstillingsomk. (mio. kr.) Løbende omk. (mio. kr. om året) Ved udvidet oplysningspligter ved aftaleindgåelse 5,7 mio. kr. 15,6 mio. kr. Ved årlige omkostningsoplysninger til forsikringskunder 3,1 mio. kr. 7,5 mio. kr. Total for lovforslaget 8,8 mio. kr. 23,1 mio. kr. De samlede administrative omkostninger vurderes i omstillingsfasen at udgøre ca. 8,8 mio. kr. ved information af alle forsikringskunder samt 23,1 mio. kr. såfremt den årlige informationspligt tillige gælder alle forsikringsejere. Heraf vil 5,7 mio. kr. (svarende til et gennemsnit på kr. pr. berørt virksomhed) skyldes reglerne om udvidelsen af samarbejdsaftalen med oplysninger om kundens betaling for øvrige ydelser i det første år samt overslag over kundens løbende omkostninger til forsikringsmægleren herefter. En mindre del af de administrative byrder, 3,1 mio. kr. (svarende til kr. pr. berørt virksomhed) vil skyldes kravene om årlig skriftlig oplysning af forsikringskunderne. Samlet set vurderes de løbende administrative omkostninger at udgøre ca. 23,1 mio. kr. pr. år på samfundsniveau. Heraf skyldes 15,6 mio. kr. om året (svarende til et gennemsnit på knap kr. pr. virksomhed pr. år), de udvidede oplysningskrav ved aftaleindgåelse (krav til indholdet af samarbejdsaftalen) mens 7,5 mio. kr. om året (svarende til et gennemsnit på knap kr. pr. virksomhed) skyldes kravet om årlig skriftlig information til forsikringskunderne om omkostningerne ved brugen af forsikringsmægleren. 34

37 5.3. Søfartsstyrelsen Ændrede/nye regler med administrative konsekvenser Tabel 5.20 Ændrede/nye regler med administrative konsekvenser Love/bek. Opdatering 2005: omkostninger pr. 1. juli 2005 Opdatering 2006: omkostninger pr. 1. juli 2006 Ændring Bekendtgørelse nr. 6 af 05/01/2006 om ophævelse af bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste i skibe og bekendtgørelse om radioanlæg i skibe i indenrigs fart, der befordrer passagerer Bekendtgørelse 515 af 21/7/2002 om søfarendes hviletid mv Meddelelser nr af 5/7/ 2004 fra Søfartsstyrelsen A. Arbejdsmiljø i skibe. Kapitel XI A Sikkerhedsarbejde Bekendtgørelse nr /1/2002 om skibsbøger og tilsynsbog Søfartsstyrelsen ialt Bekendtgørelse nr. 6 af 05/01/2006 om ophævelse af bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste i skibe og bekendtgørelse om radioanlæg i skibe i indenrigs fart, der befordrer passagerer Udstedelse af Bekendtgørelse nr. 6 af den 5. januar 2006 om ophævelse af bekendtgørelse nr. 174 af den 21. maj 1965 om radiostationer og radiotjeneste i skibe og bekendtgørelse nr. 530 af den 28. oktober 1981 om radioanlæg i skibe i indenrigsfart, der befordrer passager, har medført en reduktion i de administrative omkostninger på ca. 3,9 mio. kr. Meddelelser nr af 5. juli 2004 fra Søfartsstyrelsen A. Arbejdsmiljø i skibe. Kapitel XI A Sikkerhedsarbejde Små skibe kan med denne regelforenkling undtages fra sikkerhedsudvalgsmøder samt referat heraf. Følgende informationspligt bliver berørt af denne mulighed: Dokumentation af møder i sikkerhedsudvalget Der er med nærværende opdatering foretaget en ændring af segmentet alle skibe, således at små skibe (med en besætning under 7) er undtaget fra reglen om udarbejdelse af referat ved sikkerhedsudvalgsmøder. Denne undtagelsesmulighed medfører at populationen for informationsforpligtelsen reduceres med 1/3 fra 677 skibe som var populationen for informationsforpligtelsen på basismålingen. Samtidig er segmentet små skibe oprettet, hvoraf det således fremgår af informationsforpligtelsens tidsforbrug at dette segment er undtaget fra udarbejdelse af referat ved sikkerhedsudvalgsmøder. Det er vurderet af Søfartsstyrelsen, at undtagelse fra denne regel minimerer tidsforbruget for dokumentation af møder i sikkerhedsudvalget med 50 %. 35

38 Dette medfører en reduktion i de administrative omkostninger fra kr. til kr. svarende til en reduktion i de administrative omkostninger på kr Øvrige initiativer Bekendtgørelse 515 af 21. juni 2002 om søfarendes hviletid mv. 7 Med bekendtgørelsen blev det muligt at registrere hviletid elektronisk. Følgende informationspligt bliver berørt af denne mulighed: Dokumentation - hviletidsskemaer Der er i nærværende opdatering foretaget justering af populationerne på det manuelle og det digitale segment, da det forventes at ca. 190 skibe vælger at benytte den digitale løsning. Der er således foretaget en nedjustering af populationen for manuel registrering til fordel for digitalregistrering i dag er det ca. 190 skibe der benytter digital registrering. De administrative lettelser, der følger af dette regelsæt skal tilskrives muligheden for den digitale løsning. Tabel 5.21: Omkostninger fordelt på segmenter for informationsforpligtelsen Dokumentation - hviletidsskemaer Segment Omkostning ved basismåling Opdatering 05/06 Alle store skibe - digital Alle store skibe - manuel Totale omkostninger Som det fremgår af tabellen ovenfor udgør de totale omkostninger, der kan allokeres til informationsforpligtelsen Dokumentation hviletidsskemaer ved basismålingen og opdateringen 05/06 henholdsvis 12,9 mio. kr. og 10,9 mio. kr., svarende til en reduktion i de administrative omkostninger på kr. (15,9 %). Lettelsen i de administrative omkostninger skyldes at de omfattede virksomheder i større omfang gør brug af den digitale mulighed for at dokumentere hviletid. På tidspunktet for basismålingen udgjorde populationen af det digitale segment således 30 skibe. Ved den nærværende opdatering er det digitale segment steget til 190 skibe. Bekendtgørelse nr. 744 af 4. januar 2002 om skibsbøger og tilsynsbog Med bekendtgørelsen blev der indført mulighed for at benytte en ny skibsdagbog, hvor den løbende registrering er gjort mere enkel ved brug af tegn og koder. Følgende informationspligter bliver berørt af denne mulighed: Dokumentation om forelæggelse af skibsbøger Dokumentation i radiodagbog Dokumentation i maskindagbog 7 Bekendtgørelse 515 af 21. juni 2002 indgår ligeledes med en korrektion i nærværende opdatering. 36

39 Der er i nærværende opdatering oprettet et nyt segment som dækker over skibe, der benytter sig af den nye dagbog. Populationen for dette segment er oplyst af Søfartsstyrelsen og udgør 992 skibe. Populationen for segmentet, der endnu ikke benytter den nye skibsdagbog, udgør skibe. Virksomheder, der benytter den nye skibsdagbog anvender færre ressourcer end virksomheder, der benytter den gamle skibsdagbog. Som følge heraf er tidsforbruget for det førstnævnte segment justeret ned via tidsforbruget på de enkelte standardaktiviteter. Tabel 5.22: Totale omkostninger for de tre berørte informationspligter på BEK. 744 af 2002 Segment Omkostning ved basismåling Alle skibe Opdatering 05/06 Alle skibe gammel dagbog Alle skibe ny dagbog Totale omkostninger Som det fremgår af tabellen ovenfor udgør de totale omkostninger, der kan allokeres til de tre informationspligter ved basismålingen og opdateringen 05/06 henholdsvis 4,9 mio. kr. og 4,2 mio. kr., svarende til en reduktion i de administrative omkostninger på kr. (12,6 %) Korrektioner til tidligere målinger Tabel 5.23: Korrektion af Søfartsstyrelsens nulpunkts-, basis- og opdateringsmåling 8 Love/bek. Nulpunktsmåling: omkostninger pr. nov (kr.) Basismåling: omkostninger pr. aug (kr.) Måling som opgjort i Teknisk forskrift nr af 15. januar 2004 om afholdelse af syn og egenkontrol Lovbekendtgørelse nr. 766 af 4. januar 1996 Sømandsloven Teknisk forskrift nr af 15. januar 2004 om havnestatskontrol af skibsfart Teknisk forskrift nr af 28. november 2002 om havnestatskontrol af skibsfart Bekendtgørelse 515 af 21. juni 2002 om søfarendes hviletid mv Korrigerede målinger* *Totalerne for de korrigerede målinger udgør totalen af ovenstående 5 korrektioner 8 I forhold til opgørelsen af administrative byrder i opdateringen 2004/2005 er der sket en justering på ca. 1 % i forbindelse med indlæsningen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database. 37

40 Teknisk forskrift nr. 8 af 15. juli 2004 om afholdelse af syn og egenkontrol Den tekniske forskrift omhandler muligheden for at foretage egenkontrol, såfremt det seneste syn har været gennemført uden kommentarer. Det blev ved den tidligere basismåling vurderet at 1575 skibe foretog egenkontrol. Det er dog efter konsultation med Søfartsstyrelsen blevet fastslået, at kun ca. 50 skibe reelt foretager egenkontrol hvert år, og populationen er derfor nedskrevet fra 1575 til 50 skibe. Omkostningerne efter korrektionen udgør kr. i forhold til de tidligere opgjorte omkostninger som udgjorde kr., hvilket er en reduktion på kr. Lovbekendtgørelse nr. 766 af 4. januar 1996 Sømandsloven I forbindelse med tidligere opmåling af informationsforpligtelsen Oplysning til 3. part om månedlig hyre under LBK 766 af 1996, blev der ikke taget højde for den digitale indberetningsmulighed. Der er således korrigeret for dette ved at oprette et digitalt segment, gældende for alle tidligere målinger. Populationen af virksomheder, der vælger at anvende den digitale løsning er skønnet at være 10 % af den oprindelig population for virksomheder, der vælger at anvende manuel indberetning. Således er population for det digitale segment 300 skibe. Det tidsforbrug dette segment anvender til efterlevelse af pligten er som udgangspunkt reduceret med 10 % af tidsforbruget, der er gældende for virksomheder, der vælger at benytte manuel indberetning. Omkostningerne efter korrektionen udgør for det digitale segment kr. og for det manuelle segment udgør omkostningerne kr. De samlede omkostninger for pligten efter korrektionen udgør således kr. hvilket er en reduktion på kr. Teknisk forskrift nr. 7 af 15. juli 2004 om havnestatskontrol af skibsfart I forbindelse med tidligere opmåling af informationsforpligtelsen Oplysningspligt til 3. part (havnemyndighed) efter anløb blev der anvendt en forkert population. Der er således korrigeret ved at ændre populationsstørrelsen for nulpunkts- og basismålingen fra 3650 til 500 skibe. Omkostningerne efter korrektionen udgør kr. i forhold til de tidligere opgjorte omkostninger som udgjorde kr., hvilket er en reduktion på kr. I forbindelse med tidligere opmåling af informationsforpligtelsen Indberetning - til havne myndigheder om skibets oplysninger blev der anvendt en forkert population. Der er således korrigeret ved at ændre populationsstørrelsen for nulpunkts- og basismålingen fra 500 til 100. Omkostningerne for informationspligten 9 efter korrektionen udgør kr. i forhold til de tidligere opgjorte omkostninger som udgjorde kr., hvilket således er en reduktion på kr., der følger af en nedskrivelse af populationen. 9 Omkostningerne er alene for informationspligten Indberetning - til havne myndigheder om skibets oplysninger og ikke totalt for Teknisk forskrift nr af

41 Bekendtgørelse 515 af 21. juni 2002 om søfarendes hviletid mv. Med bekendtgørelsen blev det muligt at registrere hviletid elektronisk. Dette var dog allerede en mulighed i 2002, som med nærværende opdatering er blevet korrigeret i basismålingen. Følgende informationspligt bliver berørt af denne mulighed: Dokumentation - hviletidsskemaer Muligheden for at registrere hviletid digitalt er ikke ny, men har eksisteret siden 2002, hvor ca. 30 skibe fik tilladelse til at benytte denne mulighed. Der er derfor i basismålingen og frem korrigeret ved oprettelsen af et segment, der registrerer hviletid elektronisk. Det er af Søfartsstyrelsen skønnet at ca. 30 skibe benyttede denne mulighed i Populationen for det segment, der registrerer manuelt er nedjusteret til fordel for det segment, der benytter den digitale løsning. Virksomheder, der vælger at benytte muligheden for elektronisk registrering af hviletid anvender færre ressourcer end virksomheder, der benytter den manuelle tilgang. Som følge heraf er tidsforbruget for det digitale segment justeret for følgende standard aktiviteter: Opstilling af tal (reduceret til 10 %) Kontrol (reduceret til 10 %) Indberette (reduceret til 10 %) Informationsindsamling (reduceret med 10 %) Dette betyder, at omkostningerne for det digitale segment udgør kr. Således er der med indførelse af det digitale segment sket en reduktion af basismålingen på kr. Der er yderligere foretaget en korrektion på nulpunktsmålingen, da der ved en fejl var medtaget et oplysningskrav, der først trådte i kraft i Følgende oplysningskrav er derfor slettet fra nulpunktsmålingen: påtegning af skibsfører Som en følge at denne korrektion reduceres nulpunktsmålingen med yderligere kr Danmarks Statistik Nye/ændrede statistikker Danmarks Statistik har i perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006 gennemført en række ændringer på eksisterende statistikker, ligesom der er indført en ny statistik. I det følgende redegøres for betydningen af de ændringer, der er foretaget på statistikområdet. Ændring i produktstatistikken for advokatvirksomhed Som et led i regelforenklingsindsatsen har Danmarks Statistik reduceret antallet af indberettere, således at det fra 2006 primært er virksomheder med 10 eller flere beskæftigede, som årligt skal indberette til statistikken. Tabellen herunder viser betydningen af denne populationsreduktion sammenlignet med de administrative omkostninger på tidspunktet for opdateringen for : 39

42 Tabel 5.24: Ændring i produktstatistikken for advokatvirksomhed omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Ændring i produktstatistikken for advokatvirksomhed Som det fremgår af tabellen, er de administrative omkostninger ved produktstatistikken for advokatvirksomhed reduceret med ca kr., svarende til en reduktion på ca. 44,0 %. Ændring i produktstatistikken for teknisk afprøvning og analyse Som et led i regelforenklingsindsatsen har Danmarks Statistik reduceret antallet af indberettere, således at det fra 2006 kun er virksomheder med 10 eller flere beskæftigede, som årligt skal indberette til statistikken. Tabellen herunder viser betydningen af denne populationsreduktion sammenlignet med de administrative omkostninger på tidspunktet for opdateringen for : Tabel 5.25: Ændring i produktstatistikken for teknisk afprøvning og analyse omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Ændring i produktstatistikken for teknisk afprøvning og analyse Som det fremgår af tabellen, er de administrative omkostninger ved produktstatistikken for teknisk afprøvning og analyse reduceret med ca kr., svarende til en reduktion på 43,0 %. Ændring i statistikken for ikke-momsbelagte erhverv Som et led i regelforenklingsindsatsen har Danmarks Statistik reduceret antallet af indberettere, således at det fra 2006 kun er virksomheder med 10 eller flere beskæftigede, som årligt skal indberette til statistikken. Tabellen herunder viser betydningen af denne populationsreduktion: Tabel 5.26: Ændring i statistikken for ikke-momsbelagte erhverv omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Ændring statistikken for ikkemomsbelagte erhverv Som det fremgår af tabellen, er de administrative omkostninger ved statistikken for ikke-momsbelagte erhverv reduceret med ca kr., svarende til en reduktion på ca. 98,0 %. Ændring i produktstatistikken for IT-branchen Som et led i regelforenklingsindsatsen har Danmarks Statistik reduceret antallet af indberettere, således at det fra 2006 kun er virksomheder med 10 40

43 eller flere beskæftigede, som årligt skal indberette til statistikken. Tabellen herunder viser betydningen af denne populationsreduktion: Tabel 5.27: Ændring i produktstatistikken for IT-branchen omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Ændring produktstatistikken for ITbranchen Som det fremgår af tabellen, er de administrative omkostninger ved produktstatistikken for IT-branchen reduceret med ca kr., svarende til en reduktion på ca. 53,4 %. Ændring i produktstatistikken for revision og bogføring og anden virksomhedsrådgivning Som et led i regelforenklingsindsatsen har Danmarks Statistik reduceret antallet af indberettere, således at det fra 2006 kun er virksomheder med 10 eller flere beskæftigede, som årligt skal indberette til statistikken. Tabellen herunder viser betydningen af denne populationsreduktion: Tabel 5.28: Ændring i produktstatistikken for revision og bogføring og anden virksomhedsrådgivning omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Ændring produktstatistikken for revision og bogføring og anden virksomhedsrådgivning Som det fremgår af tabellen, er de administrative omkostninger ved produktstatistikken for revision og bogføring og anden virksomhedsrådgivning reduceret med ca kr., svarende til en reduktion på ca.63,5 %. Ændring i produktstatistikken for meningsmåling og markedsanalyse Som et led i regelforenklingsindsatsen har Danmarks Statistik reduceret antallet af indberettere, således at det fra 2006 kun er virksomheder med 10 eller flere beskæftigede, som årligt skal indberette til statistikken. Tabellen herunder viser betydningen af denne populationsreduktion: Tabel 5.29: Ændring i produktstatistikken for meningsmåling og markedsanalyse omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Ændring produktstatistikken for meningsmåling og markedsanalyse Som det fremgår af tabellen, er de administrative omkostninger ved produktstatistikken for meningsmåling og markedsanalyse reduceret med ca kr., svarende til en reduktion på ca.45,2 %. 41

44 Ændring i produktstatistikken for rådgivende ingeniører og arkitekter Som et led i regelforenklingsindsatsen har Danmarks Statistik reduceret antallet af indberettere, således at det fra 2006 kun er virksomheder med 10 eller flere beskæftigede, som årligt skal indberette til statistikken. Tabellen herunder viser betydningen af denne populationsreduktion: Tabel 5.30: Ændring i produktstatistikken for rådgivende ingeniører og arkitekter omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Ændring produktstatistikken for rådgivende ingeniører og arkitekter Som det fremgår af tabellen, er de administrative omkostninger ved produktstatistikken for rådgivende ingeniører og arkitekter reduceret med ca kr., svarende til en reduktion på ca. 52,2%. Ændring i produktstatistikken for reklame og markedsføring Som et led i regelforenklingsindsatsen har Danmarks Statistik reduceret antallet af indberettere, således at det fra 2006 kun er virksomheder med 10 eller flere beskæftigede, som årligt skal indberette til statistikken. Tabellen herunder viser betydningen af denne populationsreduktion: Tabel 5.31: Ændring i produktstatistikken for reklame og markedsføring omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Ændring produktstatistikken for reklame og markedsføring Som det fremgår af tabellen, er de administrative omkostninger ved produktstatistikken for reklame og markedsføring reduceret med ca kr., svarende til en reduktion på ca. 48,6%. Ændring i produktstatistikken for vikarbureauer Danmarks Statistik har i oplyst at populationen fra 2006 udgør 165 virksomheder, svarende til en forøgelse på 16 virksomheder, sammenlignet med antallet af virksomheder på tidspunktet for basismålingen Tabellen herunder viser betydningen af denne populationsforøgelse: Tabel 5.32: Ændring i produktstatistikken for vikarbureauer omkostninger pr. juni omkostninger pr. juni 2006 Ændring produktstatistikken for vikarbureauer Statistikken er senest AMVAB-målt i forbindelse med basismålingen i

45 Som det fremgår af tabellen, er de administrative omkostninger ved produktstatistikken for vikarbureauer forøget med ca kr., svarende til en forøgelse på ca. 10,7 %. Ophør af statistikken for regnskaber, forbrugerkreditselskaber Som et led i regelforenklingsindsatsen har Danmarks Statistik ophævet statistikken for regnskaber, forbrugerkreditselskaber. Som følge heraf udgår denne statistik fra AMVAB-målingerne. Tabellen herunder viser betydningen heraf: Tabel 5.33: Ophør af statistikken for regnskaber, forbrugerkreditselskaber omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Ophør af statistikken for regnskaber, forbrugerkreditselskaber Som det fremgår af tabellen, medfører ophøret af statistikken for regnskaber, forbrugerkreditselskaber en reduktion i de administrative omkostninger på kr. på samfundsniveau. Ophør af den supplerende regnskabsstatistik for rederier Som et led i regelforenklingsindsatsen har Danmarks Statistik ophævet den supplerende regnskabsstatistik for rederier. Som følge heraf udgår denne statistik fra AMVAB-målingerne. Tabellen herunder viser betydningen heraf: Tabel 5.34: Ophør af den supplerende regnskabsstatistik for rederier omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Ophør af den supplerende regnskabsstatistik for rederier Som det fremgår af tabellen, medfører ophøret af den supplerende regnskabsstatistik for rederier en reduktion i de administrative omkostninger på kr. på samfundsniveau. Ændring i statistikken for forbrugerindekset Som et led i regelforenklingsindsatsen har Danmarks Statistik reduceret antallet af indberettere til statistikken for forbrugerprisindekset. Danmarks Statistik har i denne forbindelse oplyst at antallet af indberetninger reduceres på følgende måde: 85 indberettere er ikke længere indberetningspligtige 42 indberettere er gået fra månedlig til kvartalsvis indberetning 10 indberettere er gået fra månedlig til halvårlig indberetning Ændringerne betyder, at den samlede population reduceres med indberetninger. Tabellen herunder viser betydningen af denne populationsreduktion: 43

46 Tabel 5.35: Ændring i statistikken for forbrugerindekset omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Ændring i statistikken for forbrugerindekset Som det fremgår af tabellen, er de administrative omkostninger ved statistikken for forbrugerprisindekset reduceret med ca kr., svarende til en reduktion på ca. 8,9 %. Ny statistik for omsætning af økologiske produkter i udenrigshandlen Danmarks Statistik har indført en ny statistik for omsætning af økologiske produkter i udenrigshandlen. Formålet med statistikken er at belyse omfanget og sammensætningen af udenrigshandelen med økologiske produkter. Statistikken omfatter således virksomheder, der er autoriseret til handel med økologiske varer, og som har haft handel med potentielle økologiske varer i undersøgelsesåret. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at omfanget af spørgeskemaet varierer fra indberetter til indberetter, alt efter omfanget og sammensætningen af udenrigshandelen med økologiske produkter. Nogle indberettere vil således skulle angive få varelinjer, mens andre vil skulle angive en lang række varelinjer. Det er i denne opdatering, opgjort at den gennemsnitlige indberetning omfatter i alt 23 varelinjer. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering desuden oplyst, at samme virksomhed kan have flere indberetninger. Populationen for statistikken er derfor opgjort i forhold til det samlede antal af indberetninger blandt virksomheder, der har udenrigshandel med økologiske produkter, svarende til antallet af SE-numre, der har indberettet udenrigshandel med økologiske produkter. Danmarks Statistik oplyser i denne forbindelse, at der for tællingen i 2005 blev foretaget i alt 158 indberetninger, hvilket udgør populationen for statistikken. Danmarks Statistik har oplyst at 43 virksomheder indberetter såvel importsom eksportoplysninger, mens 59 og 56 virksomheder udelukkende indberetter oplysninger om import og eksport af økologiske varer. Det er vurderet at tidsforbruget forbundet med indberetningen for i forhold til både importen og eksporten udgør ½ min. pr. varelinje. Tabellen herunder viser opgørelsen af de administrative omkostninger for statistik for omsætning af økologiske produkter i udenrigshandlen: 44

47 Tabel 5.36: Ny statistik for omsætning af økologiske produkter i udenrigshandlen 14 omkostninger pr. juni 2006 Ny statistik for omsætning af økologiske produkter i udenrigshandlen Digitaliseringsinitiativer Danmarks Statistik har i perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006 gennemført en række digitaliseringsinitiativer, som kan forventes at have betydning for de administrative omkostninger på Danmarks Statistiks område. Disse initiativer indgår dog ikke i denne. Baggrunden herfor er beskrevet i bilag B Cyklisk population Landbrugs- og gartneritællingen For landbrugs- og gartneritællingen er det EU forordningsbestemt, at denne er cyklisk i population og antal spørgsmål. 2001: population : population : population : population : population ca , spørgeskema som i : population ca , spørgeskema som i : population ca , spørgeskema som i : population ca , spørgeskema som i : population ca , spørgeskema som i : population ca , spørgeskema som i 2007 For at tage højde for dette er AMVAB målingen foretaget på et gennemsnit over 10 år Erhvervs- og Byggestyrelsen Ændrede/nye regler med administrative konsekvenser Bestemmelserne vedr. energimærkning i tillæg 12 til Bygningsreglementet (BEK nr af 16/06/2005) følger generelt af Energistyrelsens implementering af direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne. Dette direktiv er implementeret i Energistyrelsens bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (BEK nr 339 af 19/04/2006). Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 medfører en ny pligt til at energimærke nybyggeri. Da samme informationspligt fremgår af Energistyrelsens bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (BEK nr. 339 af 19/04/2006), er halvdelen af omkostningerne, i over- 14 Byrden ved handel med økologiske fødevarer er fremkommet ved, at gange antallet af varelinjer (23) med tidsforbruget per varelinje (23x½ min + 1 min til dato og underskrift) - dvs. i alt 12,5 minutter per indberetning for hhv. import og eksport. Dette tal er ganget med populationen (hhv. 59 og 56). For virksomheder der indberetter såvel import som eksport oplysninger (43 stk.) er det samlede tidsforbrug 25 minutter. Minutangivelserne er ganget med timelønningen for regnskabsassistenter (297,50 kr. inkl. overhead). 45

48 ensstemmelse med AMVAB-manualen, henført til Energistyrelsens område. De samlede omkostninger, der skal henføres til Erhvervs- og Byggestyrelsen for denne pligt, udgør således ca. 17,1 mio. kr. jf. tabellen herunder: Tabel 5.3: Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 (BEK nr 9483 af 16/06/2005) Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Dokumentation - energimærkning Energimærkningsordningen for bygninger er et led i gennemførelsen af EU's bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne. Energimærkning har været lovkrav i Danmark siden Med virkning fra 2006 blev ordningen ændret, med administrative omkostningsændringer til følge. Lovkomplekset vedrørende energimærkning er tidligere opmålt ved basismålingen af Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2004, dvs. inden den nye ordning trådte i kraft. Den nuværende ordning erstatter de hidtidige energimærkningsordninger (EM og ELO), og gælder for nye såvel som eksisterende bygninger. Reglerne vedrørende energimærkning er primært rettet mod ejere af forskelligt byggeri, der således er forpligtet til at sikre, at byggeriet er energimærket i overensstemmelse med gældende regler. Dertil kommer enkelte regler, der er rettet mod virksomheder, der beskæftiger energikonsulenter. Udgifter til certificerede energikonsulenter for selve energimærkningen udgør en væsentlig del af omkostningerne forbundet med dette regelsæt, idet det er påkrævet, at mærkningen udføres af konsulenterne. Visse honorarsatser følger af bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger BEK nr 883 af 21/08/ Øvrige initiativer Der har ikke i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006 været gennemført øvrige initiativer på Erhvervs- og Byggestyrelsens område, fx digitaliseringsinitiativer, med administrative konsekvenser for virksomhederne Korrektioner til tidligere målinger Der har i nærværende opdatering ikke været foretaget korrektioner på Erhvervs- og Byggestyrelsens nulpunkts-, basis- eller opdateringsmålinger. 46

49 5.6. Sikkerhedsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen har i perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006 indført følgende nye regler med indflydelse på de administrative omkostninger: Bekendtgørelse om fremstilling, opbevaring og anvendelse m.v. af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK nr 1068 af 09/11/2005) Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK nr 1061 af 10/11/2005) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler (Ændring af etårig kontrolperiode til toårig kontrolperiode) (BEK nr 897 af 22/09/2005) I det følgende beskrives hvorledes disse nye regler har indflydelse på de administrative omkostninger på Sikkerhedsstyrelsens område Bekendtgørelse om fremstilling, opbevaring og anvendelse m.v. af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK nr 1068 af 09/11/2005) Bekendtgørelse om fremstilling, opbevaring og anvendelse m.v. af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK nr 1068 af 09/11/2005) indgår som ny bekendtgørelse i denne opdatering. Kravene i bekendtgørelsen skal ses i sammenhæng med de krav, der er indeholdt i bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK nr 1061 af 10/11/2005) jf. beskrivelsen heraf i afsnit Error! Reference source not found.. Med henblik på at samle opgørelsen af de administrative omkostninger, som følger af de nye krav på fyrværkeriområdet, er de administrative forpligtelser, der følger af BEK 1068 derfor samlet under BEK Foruden de nye administrative forpligtelser, som følger af BEK 1068, viderefører bekendtgørelsen de tidligere krav i bekendtgørelse om fyrværkeri (BEK 778 af 14/10/1999). De tidligere opmålte krav i BEK 778 er videreført i BEK BEK 1068 medfører følgende nye administrative forpligtelser, som er registreret under BEK 1061 (med henvisning til BEK 1068 i paragrafhenvisningen): Ansøgning om godkendelse af salgssted i det fri Ansøgning om opbevaring af fyrværkeri Kontrol og tilsyn - udlevering af relevant materiale Vedrørende kravet om ansøgning om godkendelse af salgssted i det fri, skal ansøgningen indeholde dokumentation fra kompetent myndighed for godkendelse af transportklassifikationer samt fornødent tegningsmateriale. Populationen udgøres således af detailhandlere, der forhandler fyrværkeri i det fri.. Antallet af sådanne detailhandlere er opgjort til 1000, hvilket er baseret på oplysninger fra Sikkerhedsstyrelsen. Ansøgningen om opbevaring af fyrværkeri, skal ligeledes indeholde dokumentation fra kompetent myndighed for godkendelse af transportklassifikationer samt fornødent tegningsmateriale. Derudover gælder det, at ansøgnin- 47

50 gen skal godkendes hvert 5. år. Tilsvarende ovenfor, udgøres populationen således af detailhandlere, der opbevarer fyrværkeri. Antallet af sådanne detailhandlere er opgjort til 1.000, hvilket er baseret på oplysninger fra Sikkerhedsstyrelsen. Med hensyn til kontrolforpligtelsen, skal opbevaringsstederne på tidspunktet for inspektionen udlevere relevant materiale. Antallet af kontrolbesøg er ikke Sikkerhedsstyrelsens bekendt, da det er Kommunalbestyrelserne, som forestår inspektionerne. Med henblik på at fastlægge populationen, er det derfor skønnet af sikkerhedsstyrelsen, at der årligt foretages ca. 750 inspektioner. Tabellen herunder viser de opgjorte administrative omkostninger for disse informationsforpligtelser: Tabel 5.37: Bekendtgørelse om fremstilling, opbevaring og anvendelse m.v. af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK nr 1068 af 09/11/2005) Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Ansøgning om godkendelse af salgssted i det fri Ansøgning om opbevaring af fyrværkeri Kontrol og tilsyn - udlevering af relevant materiale I alt Vurderingen af de administrative omkostninger for disse informationsforpligtelser er foregået på baggrund af ekspertskøn og på baggrund af omkostninger fra lignende og tidligere opmålte forpligtelser under Sikkerhedsstyrelsen. Med hensyn til kravet om ansøgning om godkendelse af salgssted i det fri, er det skønnet, at butikschefen anvender i alt 30 minutter på indsamling af information, kopiering og indsendelse. På denne baggrund er de årlige administrative omkostninger ved denne forpligtelse opgjort til ca kr. på samfundsniveau, svarende til en gennemsnitlig omkostning pr. ansøgning på ca. 150 kr. I forhold til ansøgningen om opbevaring af fyrværkeri, er det skønnet, at butikschefen anvender i alt 30 minutter på indsamling af information, kopiering og indsendelse. Endvidere bruges hvert 5. år 15 min. på at fornye ansøgningen. På denne baggrund er de årlige administrative omkostninger ved denne forpligtelse opgjort til ca kr. på samfundsniveau, svarende til en gennemsnitlig omkostning pr. ansøgning på ca. 160 kr. Vedrørende kontrolforpligtelsen, er det skønnet, at lederen i virksomheden anvender i alt 60 minutter på indsamling af relevante informationer og på selve gennemførelsen af kontrolbesøget. På denne baggrund er de årlige administrative omkostninger ved denne forpligtelse opgjort til ca kr. på samfundsniveau, svarende til en gennemsnitlig omkostning pr. inspektion på ca. 330 kr. 48

51 5.6.2 Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK nr 1061 af 10/11/2005) Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK nr 1061 af 10/11/2005) indgår som en ny bekendtgørelse i denne opdatering og medfører en række nye pligter. Bekendtgørelsen viderefører desuden tidligere krav i bekendtgørelse om fyrværkeri (BEK 778 af 14/10/1999). Bekendtgørelsen medfører følgende nye informationsforpligtelser: Dokumentationskrav ved overdragelse og markedsføring af nytårsfyrværkeri fra fabrikant eller importør Ansøgning om godkendelse som fremstiller eller importør af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler Ansøgning om tilladelse til overdragelse af professionelt fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler til kommunalbestyrelsen Ansøgning til Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til detailsalg af konsumfyrværkeri ved fjernsalg Kravet om dokumentation inden overdragelse og markedsføring af nytårsfyrværkeri fra fabrikant eller importør, indeholder krav om dokumentation for at fyrværkeriartiklen er i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsens bilag 1 (i form af en afprøvnings- og vurderingsrapport), dokumentation for at fyrværkeriartiklen er transportklassificeret som 1.3G, 1.4G eller 1.4S, samt dokumentation for fabrikantens eller importørens produktionskontrol, der skal sikre, at alle producerede og mærkede artikler er i overensstemmelse med den typegodkendte model. Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at kravet gælder for 35 fremstillere eller importører af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, der årligt indsende ca. 800 ansøgninger. Med hensyn kravet om ansøgning godkendelse som fremstiller eller importør af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, skal denne indleveres senest 3 måneder, før fremstilling, herunder montering, eller indførsel ønskes påbegyndt, medmindre anden skriftlig aftale er indgået mellem ansøgeren og Sikkerhedsstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at en medarbejder i virksomheden besidder faglig viden om kravene til fyrværkeris konstruktion i form af relevant pyroteknisk uddannelse eller erfaring, at virksomheden har udformet et kvalitetsstyringssystem, at virksomheden ikke er under konkursbehandling, at virksomheden ikke har fået tilbagekaldt sin godkendelse, at virksomheden, og virksomhedens indehaver eller administrerende direktør, ikke er dømt for strafbart forhold, samt at virksomhedens indehaver eller administrerende direktør er myndig. Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at kravet årligt gælder for 5 fremstillere eller importører af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. Ansøgningen om tilladelse til overdragelse af professionelt fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler til kommunalbestyrelsen, skal indeholde dokumentation for at ansøgeren er myndig, at ansøgeren ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af tilladelsen, at ansøgeren ikke er under konkursbehandling, samt at ansøgeren ikke har fået tilbagekaldt sin tilladelse. Eftersom ansøgningen skal indgives til kommunalbestyrelserne, har Sikkerhedsstyrelsen ikke oplysninger om det årlige antal ansøgninger. Det er derfor antaget at landets 275 kommuner i gennemsnit modtager 10 ansøgninger årligt, svarende til at det samlede antal årlige ansøgninger udgør

52 Ansøgningen til Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til detailsalg af konsumfyrværkeri ved fjernsalg skal indeholde oplysninger om hvilke fyrværkeriartikler, der ansøges om, herunder fyrværkeriets godkendelsesnummer, samt oplysninger om hvorledes det sikres, at forbuddet mod salg til personer under henholdsvis 15 år og 18 år overholdes. Sikkerhedsstyrelsen her i forbindelse med denne opdatering oplyst om, at der årligt indsendes ca. 5 ansøgninger fra detailhandlere. Tabellen herunder viser de opgjorte administrative omkostninger for disse informationsforpligtelser: Tabel 5.38: Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK nr 1061 af 10/11/2005) Lov/bekendtgørelse lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Dokumentation inden overdragelse og markedsføring af nytårsfyrværkeri fra fabrikant eller importør Ansøgning om godkendelse som fremstiller eller importør af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler Ansøgning til Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til detailsalg af konsumfyrværkeri ved fjernsalg Ansøgning om tilladelse til overdragelse af professionelt fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler til kommunalbestyrelsen I alt Vurderingen af omkostningerne for disse informationsforpligtelser er foregået på baggrund af ekspertskøn og på baggrund af omkostninger fra lignende og tidligere opmålte forpligtelser under Sikkerhedsstyrelsen samt på baggrund af interview med fremstillere og importører af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler. Vedrørende kravet om ansøgning til Sikkerhedsstyrelsen inden overdragelse og markedsføring af nytårsfyrværkeri fra fabrikant eller importør, viser interviewene, at tidsforbruget afhænger af antallet af fyrværkeriartikler. Interviewene viser dog, at tidsforbruget normalt udgør ca. 60 minutter pr. anmeldelse, som dækker over indsamling af tegningsmateriale og indsendelse af oplysninger. På denne baggrund er de årlige administrative omkostninger ved denne forpligtelse opgjort til ca kr. på samfundsniveau, svarende til en gennemsnitlig omkostning pr. anmeldelse på ca. 330 kr. Med hensyn til kravet om ansøgning til godkendelse som fremstiller eller importør af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, viser interviewene med virksomhederne, at det samlede interne tidsforbrug for lederen i virksomheden normalt udgør ca. 2 timer pr ansøgning. Dertil kommer eksterne omkostninger på ca. 400 kr., pr ansøgning, til dækning af omkostninger til revisorer forbundet med dokumentation for at virksomheden ikke er under 50

53 konkursbehandling. På denne baggrund er de årlige administrative omkostninger ved denne forpligtelse opgjort til ca kr. på samfundsniveau, svarende til en gennemsnitlig omkostning pr. anmeldelse på ca kr. I forhold til ansøgningen til Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til detailsalg af konsumfyrværkeri ved fjernsalg, viser interviewene at butikkerne brugte ca. 1 uges administrativt arbejde på at udarbejde ansøgningen. Omstillingsomkostningen er på denne baggrund opgjort til i alt ca kr., svarende til ca kr. pr. ansøgning for 5 ansøgninger. Vedrørende ansøgningen om tilladelse til overdragelse af professionelt fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler til kommunalbestyrelsen, så indeholder kravet følgende nye dokumentationskrav: Dokumentation for at ansøgeren ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af tilladelsen Dokumentation for at ansøgeren ikke er under konkursbehandling Dokumentation for at ansøgeren er myndig Dokumentation for at ansøgeren ikke har fået tilbagekaldt sin tilladelse Det samlede interne tidsforbrug for lederen i virksomheden udgør ca. 4 min pr. ansøgning, idet dokumentationspligten kan opfyldes ved afkrydsning på et kommunalt ansøgningsskema eller ved en skriftlig erklæring. På denne baggrund er de årlige administrative omkostninger ved denne forpligtelse opgjort til ca kr. på samfundsniveau, svarende til en gennemsnitlig omkostning pr. ansøgning på 22 ca. kr Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler (BEK nr 897 af 22/09/2005) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler (BEK nr 897 af 22/09/2005) medfører ændringer i bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler (BEK nr 1054 af 08/12/2003). Ændringen medfører, at kontrolforpligtelsen overfor ejere, lejere, forpagtere mv. der driver et forsamlingslokale, som er beregnet til over 150 personer, ændres fra en etårig kontrolperiode til toårig kontrolperiode. Kontrollen skal fortsat foretages af en autoriseret elinstallatør. Eftersom kontrollen ikke længere foretages årligt, men hvert andet år, medfører dette en halvering af hyppigheden for det tidligere opmålte krav (i BEK nr 1054 af 08/12/2003) om indberetning til Sikkerhedsstyrelsen - elektriske installationer i forsamlingslokaler, som dækker over det forhold, at der skal indsendes en attest til Sikkerhedsstyrelsen som dokumentation for at kontrol er gennemført og forholdene er fundet i orden eller eventuelle fejl er rettet. Tabellen herunder viser betydningen af denne ændring sammenlignet med de administrative omkostninger på tidspunktet for opdateringen for : 51

54 Tabel 5.39: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler (BEK nr 897 af 22/09/2005) omkostninger pr. juni 2005 omkostninger pr. juni 2006 Indberetning til Sikkerhedsstyrelsen - elektriske installationer i forsamlingslokaler Øvrige initiativer Der har ikke i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006 været gennemført øvrige initiativer på Sikkerhedsstyrelsens område, fx digitaliseringsinitiativer, med administrative konsekvenser for virksomhederne Korrektioner til tidligere målinger Præciseringer i forhold til rapporten udfærdiget ved AMVABbasismålingen i I forbindelse med Basismålingen blev det i forbindelse med administrationsbekendtgørelsen Bek 177 af 20/03/1995 i rapporten beskrevet, at der årligt fortages ca indberetninger, der hver tager ca. 15 min. og dermed tilsammen udgør omkostninger på ca. 7,7 mio. kr. Dette er ikke korrekt. I forbindelse med udarbejdelsen af basismålingen blev dette rettet i de bagvedliggende beregninger til årlige indberetninger af 20 min. hver på baggrund af oplysninger fra Sikkerhedsstyrelsen. Dette blev desværre ikke konsekvensrettet i tekstdelen af rapporten. På nuværende tidspunkt indgår i informationsforpligtigelsen oplysningspligt til- og færdigmelding af installationer, at der årligt fortages indberetninger af 20 min. pr. indberetning, hvilket udgør omkostninger på ca. 5,4 mio. kr.. På samme måde er der i Bek af 08/12/2003 ikke foretaget konsekvensrettelser i rapportens tekstdel idet det fremgår af rapporten at de administrative byrder forbundet med bekendtgørelsen udgør ca kr. Dette er ikke korrekt. De administrative byrder udgør ,60 kr. Der er ikke fortaget korrektioner i nærværende opdatering og ikke foretaget korrektioner på Sikkerhedsstyrelsens nulpunkts-, basis- eller opdateringsmålinger. 52

55 6. English summary The Division for Better Business Regulation an agency under the Danish Commerce and Companies Agency has, with assistance from Rambøll Management Ltd. completed the update of the Standard Cost Model measurement on the legislation administrated by The Danish Ministry of Economic and Business Affairs. In 2002 the Danish Government outlined a new strategy for providing support to the private sector in Denmark named The Danish Growth strategy. The main aim of the strategy is to achieve a reduction of up to 25 pct. in the administrative burdens that Danish enterprises face by the year Key to the strategy of reducing the administrative burdens for businesses has been to gather and supply the The Danish Ministry of Economic and Business Affairs with measurements of the administrative costs of regulation within the ministry. These measurements are central to the ministry s further work on improving the conditions of the business community. Staff and coordinators from the ministry have throughout the analysis cooperated with the consultants on assuring the quality of the data used in the study and have also provided more general information within their specific sphere of authority. Total administrative costs The administrative costs stemming from the regulation of the The Danish Ministry of Economic and Business Affairs has, from the update measurement in June 2005 to the update measurement ending 30th June 2006, increased from 1,043.4 million Euro (7,773.0 million DKK) to 1,047.9 million Euro (7,807.3 million DKK), equivalent to a increase of approx. 0.2 pct. in the total administrative costs. The update measurement includes new and altered regulation which has entered into force from July 2005 until 30th of June It also includes regulation which has been passed by parliament, but which businesses have yet to experience in practice. Since 2005 this has resulted in an increase of the administrative costs by approximately 1.5 million Euro (11.3 million DKK) Table 6.1 below shows the total administrative costs stemming from legislation from The Danish Ministry of Economic and Business Affairs. In addition the table shows the percentage of the administrative costs stemming from national and international regulation. This percentage however, does not include regulation which has been passed by parlament, but which businesses have yet to experience in practice. Table 6.1: Total administrative costs and the percentage of ABC regulation, June 2006 Total (The Danish Ministry of Economic and Business Affairs) Costs June ABC-regulation (pct.) 2006 (million Euro) A B C 1, ,6% 12,8% 41,5% As shown in the table the total administrative costs for businesses stemming from regulation from the Danish Ministry of Economic and Business Affairs 53

56 amounts to 1,044.8 million Euro (7,784.2 million DKK) in June This however, does not include regulation which has been passed by parliament, but which businesses have yet to experience in practice. ABC-regulation The table above also illustrates that the main part of the administrative costs arise from national Acts and executive orders. 41,5 pct. of the costs from The Danish Ministry of Economic and Business Affairs can be related to pure national regulation (C-regulation). Furthermore 45,6 pct. of the administrative costs can be attributed to demands, which come directly from international regulation (A-regulation). The remaining 12,8 pct. of the administrative costs can be attributed to demands which are derived from international regulation (B-regulation). Development of the administrative costs Table 6.2 below shows the development in the administrative costs for businesses in the period from November 2001 (zero point-measurement) over the baseline-measurement in August 2004 to the update measurements in the middle of 2005 and Table 6.2: Development in the administrative costs from November 2001 to June 2006 Total (The Danish Ministry of Economic and Business Affairs) Zero pointmeasurement (2001) (million Euro) Baseline measurement (2004) (million Euro) Update measurement (2005) (million Euro) Update measurement (2006) (million Euro) Development (pct.) 1, , , , ,5 As illustrated in Table 6.2 the net effect for the period of is a reduction of the administrative costs of approx million Euro equivalents to 10.5 pct. 54

57 Bilag Nedenfor følger en oversigt over de bilag, der som minimum skal vedlægges rapporten. Bilag A. Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen Listen herunder angiver samtlige love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen. Administrerende myndighed Lov/bekendtgørelse omkostninger 2001 (kr.) omkostninger juni 2006 (kr.) Ændring (kr.) Pct. ændring (pct.) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Bekendtgørelse om fravigelse af kravet om fast forretningssted ved salg af fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere (BEK nr. 940 af 10/10/2005) Bekendtgørelse om register over pengeoverførselsvirksomheder, vekselkontorer m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering (Hvidvaskregistreringsbekendtgørelsen) (BEK nr. 409 af 18/04/2006) % % Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i alt % Sikkerhedsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK nr af 10/11/2005) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler (Ændring af etårig kontrolperiode til toårig kontrolperiode) (BEK nr. 897 af 22/09/2005) ,1% % Sikkerhedsstyrelsen i alt ,5% Finanstilsynet Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl ,18% 15 Omkostningerne udgør også omkostningerne for Bekendtgørelse om fremstilling, opbevaring og anvendelse m.v. af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BEK nr 1068 af 09/11/ Omkostningerne dækker over omkostninger fra følgende bekendtgørelser: BEK af , BEK af og BEK af

58 Administrerende myndighed Lov/bekendtgørelse omkostninger 2001 (kr.) omkostninger juni 2006 (kr.) Ændring (kr.) Pct. ændring (pct.) (BEK nr af 21/11/2005) Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Finanstilsynet Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Løbende indregning af årets overskud, ledelsesregler og betalingssystemer) (Lov nr. 116 af 27/2/2006) Ændrer på LBK nr. 286 af 04/04/2006 Bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger (BEK nr. 721 af 6/7/2005) Bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v. (BEK nr. 723 af 7/7/2005) Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem euro og euro af visse værdipapirer (BEK nr. 307 af 28/4 2005) Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser (BEK nr. 416 af 8/5/2006) Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (BEK nr. 937 af 7/10/2005) Bekendtgørelse om oplysninger i investeringsforeningers, specialforeningers, godkendte fåmandsforeningers og hedgeforeningers prospekter (BEK nr. 963 af 13/10/2005) ,01% ,06% ,36% ,67% ,83% % ,74% Finanstilsynet Lov om ændring af lov om inve ,84% 56

59 Administrerende myndighed Lov/bekendtgørelse omkostninger 2001 (kr.) omkostninger juni 2006 (kr.) Ændring (kr.) Pct. ændring (pct.) steringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger. (Fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger og styrkelse af investorbeskyttelsesreglerne) (Lov nr af 21/12/ 2005) Ændrer på LBK 981 af 05/12/2003 Bekendtgørelse af lov om innovationsforeninger Finanstilsynet Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger. (Fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger og styrkelse af investorbeskyttelsesreglerne) (Lov nr af 21/12/ 2005) Ændrer på LOV 1169 af 19/12/2003 Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. o Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger. (Fleksible placeringsregler for erhvervsudviklingsforeninger og styrkelse af investorbeskyttelsesreglerne) (Lov nr af 21/12/ 2005) Ændrer på BEK 1177 af 10/12/2003 Bekendtgørelse om andre kollektive investeringsordninger ,89% ,94% 57

60 Administrerende myndighed Lov/bekendtgørelse omkostninger 2001 (kr.) omkostninger juni 2006 (kr.) Ændring (kr.) Pct. ændring (pct.) Finanstilsynet Finanstilsynet Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) (Lov nr. 117 af 27/2/2006) Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørelse) (BEK nr. 44 af 24/1/2006) % % Finanstilsynet i alt ,6% Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen Bekendtgørelse om søfarendes hviletid mv. (BEK nr 515 af 21/06/2002) Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste i skibe og bekendtgørelse om radioanlæg i skibe i indenrigs fart, der befordrer passagerer (BEK nr. 6 af 05/01/2006) Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A. Arbejdsmiljø i skibe. Kapitel XI A Sikkerhedsarbejde, 5. juli 2004 Af Nr 9409 Bekendtgørelse om skibsbøger og tilsynsbog BEK nr 744 af 04/09/2002. Teknisk forskrift om afholdelse af syn og egenkontrol Af 15/01/2004 nr 9419 Lovbekendtgørelse nr. 766 af 19/9/1995 Bekendtgørelse af Sømandsloven BEK nr 9627 af 28/11/2002 Teknisk forskrift om havnestatskontrol af skibsfart % ,00% ,66% ,19% ,00% ,28% ,00% Søfartsstyrelsen BEK nr 9476 af 15/07/2004 Teknisk forskrift om havnestatskontrol af skibsfart ,00% Søfartsstyrelsen i alt ,5% 58

61 Administrerende myndighed Lov/bekendtgørelse omkostninger 2001 (kr.) omkostninger juni 2006 (kr.) Ændring (kr.) Pct. ændring (pct.) Erhvervsog Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 (BEK nr 9483 af 16/06/2005) % Erhvervs- og Byggestyrelsen i alt % Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Produktstatistikken for advokatvirksomhed Produktstatistikken for teknisk afprøvning og analyse Statistik for ikke-momsbelagte erhverv Regnskaber, forbrugerkreditselskaber Supplerende regnskabsstatistik for rederier Forbrugerprisindeks Omsætning af økologiske produkter i udenrigshandlen Produktstatistikken for ITbranchen Produktstatistikken for revision og bogføring og anden virksomhedsrådgivning Produktstatistikken for meningsmåling og markedsanalyse Produktstatistikken for rådgivende ingeniører og arkitekter Produktstatistikken for reklame og markedsføring Produktstatistikken for vikarbureauer % % % % % ,9 % % ca ,6 % ca ,9 % ca ,1 % ca ,3 % ca ,2 % ca ,3 % Danmarks Statistik i alt ,5 59

62 Bilag B. Liste over regler der udskydes til næste opdatering Listen herunder indeholder love/bekendtgørelser med administrative konsekvenser, der ikke er trådt i kraft eller som af andre årsager ikke indgår i opdateringen, selvom de er vedtaget i folketingsåret 05/ Administrerende myndighed (styrelse) Lov/bek. Specifikation af årsag Danmarks Statistik Ny statistik for omsætning af økologiske fødevarer i detailleddet Danmarks Statistik oplyser at statistikken blot omfatter 9 virksomheder. På denne baggrund vurderes det at statistikken falder for bestemmelsen om at nye regler (i dette tilfælde statistikker) der vurderes at ligge under timer årligt på samfundsniveau, ikke medtages i opdateringen. Statistikken vurderes således at være marginal, hvorfor den ikke indgår i opdateringen. Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Ændring i statistikken for danske virksomheders IT-udgifter Intrastat, søgefacilitet til varekoder Anvendelse af DIGIREGN til at foretage indberetninger til regnskabsstatistikken Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at spørgsmålet om finansiel leasing i statistikken for danske virksomheders IT-udgifter er udgået. Statistikken indgår første gang i AMVAB-målingerne i forbindelse med opdatering 04-05, hvor der er taget udgangspunkt i spørgeskemaet omhandlende 2005 (udsendt 2006). Dette skema indeholder ikke spørgsmålet om finansiel leasing, hvorfor der i denne opdatering ikke foretages nogle ændringer i statistikken for danske virksomheders IT-udgifter. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at søgefaciliteten til varekoder i forbindelse med indberetning til Intrastat, blev lanceret 1. januar Søgefaciliteten bør således indarbejdes som en korrektion til opdatering (indførelse af et digitalt segment). Som følge heraf, skal de anvendte populationer i opdateringen for fordeles på hhv. et manuelt segment og et digitalt segment. Danmarks Statistik er i forbindelse med denne opdatering derfor blevet anmodet om at bidrage med oplysninger om populationens fordeling på disse segmenter, samt populationens fordeling på virksomhedsstørrelser. Danmarks Statistik har ved afslutningen af denne opdatering dog oplyst, at det ikke er muligt for dem at foretage denne fordeling af populationen. Det har inden for rammerne af denne opdatering derfor ikke været muligt at foretage den nødvendige fordeling af populationerne, hvorfor indarbejdelsen af digitaliseringsinitiativet udskydes til næste opdatering. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at det blev muligt for virksomhederne at anvende DI- GIREGN pr. 1. juni 2005 (årsregnskab 2004). Danmarks Statistik har desuden oplyst, at der i 2004 blev foretaget 42 indberetninger af årsregnskaber gennem DIGIREGN, mens der pr. 17 Nye love/bek., der medfører administrative konsekvenser på under 1000 timer på samfundsniveau årligt samt ændringer i de administrative konsekvenser i en eksisterende regel på under 100 timer på samfundsniveau årligt. 60

63 Danmarks Statistik Danmarks Statistik Anvendelse af elektronisk spørgeskema til indberetning af oplysninger til lønstatistikken Anvendelse af webindberetning til indberetning af udenrigshandel med tjenester 2. oktober 2006 var foretaget 29 indberetninger af årsregnskabet for Tallene fra basismålingen viser dog, at der i alt blev foretaget indberetninger til regnskabsstatistikken i Eftersom under 1 % af indberetningerne således sker ved anvendelse af DIGIREGN, opfattes denne digitale løsning som marginal, hvorfor den ikke indgår i AMVABopdateringen. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at anvendelsen af denne digitale løsning har været mulig for virksomhederne siden Danmarks Statistik har desuden oplyst, at der foretages ca. 385 indberetninger pr år til lønstatistikken ved anvendelse af det elektroniske spørgeskema. Tallene fra basismålingen viser, at der i alt blev foretaget indberetninger til lønstatistikken i Eftersom blot 2 % af indberetningerne sker ved anvendelse af det elektroniske spørgeskema, opfattes denne digitale løsning som marginal, hvorfor den ikke indgår i en. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at virksomhederne tilbydes 2 typer af digitale løsninger til indberetningen af udenrigshandel med tjenester: Et Excel skema virksomhederne kan downloade, udfylde og indsende via . Alternativt kan virksomhederne XML-filen på en Cd-rom Integreret software-løsning, hvilket vil sige, at virksomhederne selv udvikler en løsning, der danner XML-filen, efter de definitioner Danmarks Statistik har givet. XML-filen indsendes til DST via eller på en Cd-rom (Pt. er der 8 virksomheder, der indberetter via Integreret softwareløsning, hvoraf alle indsender via ). Danmarks Statistik oplyser desuden, at begge løsninger har eksisteret siden begyndelsen af tællingen i juli I forhold til oplysningerne fra Danmarks Statistik om, at 8 virksomheder indberetter via Integreret softwareløsning, opfattes dette antal som marginalt, taget i betragtning at der i alt er ca indberettere. Denne digitale løsning indgår derfor ikke i en. I forhold til anvendelsen af Excel-skemaet, fremgår det af oplysningerne fra Danmarks Statistik, at ca. 80 % af samtlige indberettere anvender Excel-løsningen. Eftersom størstedelen af indberetterne anvender denne løsning, anses det for normalt effektivt at anvende Excel-løsningen (jf. AMVABmanualen, s. 20). Det antages således at samtlige indberettere anvender Excel-løsningen. Derudover oplyser DST, at ca. 95 % af Excel-brugerne, foretager indberetningen via . På samme måde vurderes det derfor at den normalt effektive virksomhed fortager indberetningen via . I forbindelse med den aktuelle opdatering, foretages derfor ikke nogle justeringer af den måde hvorpå indberetning af udenrigshandel med tjenester indgår i AMVAB-målingerne. Der oprettes således fx ikke noget manuelt segment for indberetningen af udenrigshandel med tjenester, eftersom der ikke er 61

64 Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Anvendelse af webindberetning til indberetning af øvrige arbejdsomkostninger System-til-system løsning for indberetning af national og international transport med danske lastbiler Indberetning til detailomsætningsindekset ved anvendelse af telefonindberetning Indberetning til lønstatistikken via lønservicebureauer/lønsystemer til lønstatistikken sket ændringer til statistikken og eftersom indberetningen af udenrigshandel med tjenester allerede indgår som en digital løsning i opdateringen Konklusionen er derfor, at indberetning af udenrigshandel med tjenester ikke indgår i AM- VAB-opdateringen. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at virksomhederne siden 2001 har haft mulighed for at benytte webindberetning til indberetning af øvrige arbejdsomkostninger. Danmarks Statistik har desuden oplyst, at der foretages ca webindberetninger pr. år. Det fremgår af basismålingen på Danmarks Statistik, at der årligt foretages i alt indberetninger til statistikken, svarende til at ca. 75 % af indberetningerne foretages via webløsningen. Eftersom der ikke er segmenteret på manuel hhv. digital indberetning i basismålingen, antages det at tidsforbruget i basismålingen er opgjort ud fra den digitale indberetning, jf. det store antal digitale indberetninger. Der foretages derfor ingen ændringer på dette område i denne opdatering. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at virksomhederne siden 2001 har haft mulighed for at indberette til de to transportstatistikker ved brug af en særlig system-til-system løsning. Løsningen betyder at virksomhederne har mulighed for at overføre de relevante oplysninger til statistikkerne direkte og elektronisk fra virksomhedernes ITsystemer. Danmarks Statistik oplyser dog også, at der ikke foretages nogen indberetninger til national og international transport med danske lastbiler via system-til-system løsningen, hvorfor denne digitale løsning som marginal. Løsningen indgår derfor ikke i en Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at telefonindberetningssystemet blev lanceret i juni 2004 og at ca indberettere (svarende til 33 pct. af samtlige indberettere) anvender telefonindberetningen. Det vurderes dog, at telefonindberetningen ikke medfører nogen betydelig forskel i tidsforbruget sammenlignet med de indberetninger, der ikke foregår ved anvendelsen af telefonindberetningssystemet. Af denne årsag indgår anvendelsen af telefonindberetningssystemet ikke som et særligt segment i AMVAB-målingerne. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at det siden 1993 har været muligt for virksomhederne at foretage indberetninger til lønstatistikken via lønservicebureauer/lønsystemer til lønstatistikken. Selvom indberetningen via lønservicebureauer og egne lønsystemer blev muliggjort i 1993, indgår der ingen segmentering i forhold til manuel indberetning hhv. indberetning via lønservicebureauer og egne lønsystemer i de tidligere målinger. Det fremgår dog af DST-rapporten for basismålingen, at ind- 62

65 beretningen af løndata typisk foregår ved anvendelse af lønbureauer og egne lønsystemer, hvorfor det vurderes at de tidligere målinger har antaget at den normale indberetning sker digitalt og således allerede er indarbejdet i målingerne. Danmarks Statistik Svinetælling Udskydes til næste opdatering efter ønske fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik Intrastat export/import Danmarks statistik har i forbindelse med denne opdatering oplyst, at det siden 1993 har været muligt at indberette digitalt via tre forskellige systemer til Intrastat. Det har ikke været muligt inden for rammerne i denne opdatering at opgøre effekterne af dette, hvorfor den udskydes til næste opdatering. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Bekendtgørelse om næringsbrev til fødevarebutikker og restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (BEK nr 676 af 21/06/2006) Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere (BEK nr 693 af 22/06/2006) Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Bekendtgørelse om ansvar, garantistillelse og behandling af deponerede midler m.v. ved omsætning af fast ejendom (BEK nr 694 af 22/06/2006) Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. oktober 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Bekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen) (BEK nr 695 af 22/06/2006) Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. oktober 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. (Oprettelse af et disciplinærnævn for ejendomsmæglere, skærpelse af oplysningspligt m.v.) (Lov nr 453 af 22/05/2006) Loven trådte i kraft den 1. oktober Dog trådte 1, nr. 8 og 15, i kraft den 1. juli Virksomhederne har dog endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. 63

66 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Lov om det europæiske andelsselskab (LOV nr 454 af 22/05/2006) Loven trådte i kraft den 18. august 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Loven udskydes derfor til næste opdatering. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Lov om ændring af lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber (Gennemførelse af direktiv 2003/58/EF) (LOV nr 455 af 22/05/2006) Loven træder i kraft den 31. december 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Loven udskydes derfor til næste opdatering. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Lov om ændring af næringsloven (Omførsel) (LOV nr 549 af 08/06/2006) Loven træder i kraft den 1. januar 2007, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Loven udskydes derfor til næste opdatering. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. (Lov om kommuners og regioners erhvervsaktiviteter) (Lov 548 af 08/06/2006) Loven træder i kraft den 1. januar 2007, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Loven udskydes derfor til næste opdatering. Sikkerhedsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Bekendtgørelse om forbud mod markedsføring og forhandling af lightere, der ikke er børnesikrede eller som kan henføres under begrebet novelty lighters (BEK nr 912 af 29/08/2006) Bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer (BEK Nr. 436 af 16/05/2006) Teknisk forskrift nr. 4 om regler om informationspligt (TF4) (BEK nr 9394 af 26/06/2006) Bekendtgørelse om forskrifter for udførelse af gasinstallationer (Gasreglementet) (BEK nr 514 af 16/10/1981) Bekendtgørelse om huseftersynsordningen (BEK nr 190 af 14/03/2006) Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. marts 2007, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Bekendtgørelsen udskydes derfor til næste opdatering. Bekendtgørelsen trådte først i kraft 30. oktober 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Bekendtgørelsen udskydes derfor til næste opdatering. Bekendtgørelsen trådte først i kraft 10. juli 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Bekendtgørelsen udskydes derfor til næste opdatering. Ændringer til bekendtgørelsens, afsn. B4 afskaffer b- certifikatet for virksomheder. Det var ikke muligt at gennemføre målingen i opdateringen for 2005/2006 og den udskydes derfor til næste opdatering. Det vurderes at kravet i bekendtgørelsen om ansøgning kan opfyldes på min. Med en population på 45 beskikkelser årligt (oplyst af EBST), giver det i alt ca timer årligt på samfundsniveau. Af denne årsag opfattes ændringen ikke at medføre administrative omkostninger i et omfang der gør, at 64

67 bestemmelsen skal indgå i opdateringen. Finanstilsynet Lov om ændring af lov om forsikringsformidling (Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligter og forbud mod, at forsikringsmæglervirksomheder modtager provision fra forsikringsselskaber) (LOV nr 524 af 07/06/2006) Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Finanstilsynet Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om gevinstopsparing (Tilpasning til forventet ændring af kreditinstitutdirektivet og kapitalkravsdirektivet m.v.) (LOV nr 527 af 07/06/2006) Loven træder først i kraft den 1. januar 2007, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Søfartsstyrelsen Meddelelser B fra Søfartsstyrelsen, skibes bygning og udstyr m.v., kapitel B IV, radiokommunikation, GMDSS, 1. januar 2006 (BEK nr 9059 af 07/12/2005) Bekendtgørelsen trådte først i kraft 1. juli 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Søfartsstyrelsen Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v., kapitel B V, sejladsens betryggelse, 1. januar 2006 (BEK nr 9068 af 07/12/2005) Bekendtgørelsen trådte først i kraft 1. juli 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Søfartsstyrelsen Forslag til lov om ændring af søloven og forskellige andre love. (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted). L 526 af 7. juni Den digitale løsning var til rådighed på virk.dk den 1. februar Loven blev vedtaget af Folketinget i maj Loven vil først blive sat i kraft i starten af Dette skyldes, at der skal udvikles nye IT-funktioner til løsningen på baggrund af samarbejdet med Justitsministeriet om lovforslaget. Markedsføringen af den digitale løsning begyndte først efter lovens vedtagelse i maj 2006, og derfor vurderes lettelserne ikke at være slået igennem i erhvervet endnu. Søfartsstyrelsen Mønstringsdata/hyrekontrakter Digitaliseringsinitiativ, udskydes til opdatering 2006/2007 da det er vurderet at virksomhederne endnu ikke har nok erfaring med efterlevelse af bestemmelserne. 65

68 66

69 Bilag C. Eventuel afgrænsning til anden lovgivning Nedenfor følger en oversigt over love/bekendtgørelser fra ministerområdet, der er afgrænset i forhold til anden lovgivning. Lov/ BEK der afgrænses fra BEK nr 9483 af 16/06/2005 Informationspligt der afgrænses fra (afgrænsnings - %) Energimærkning ved nybyggeri (50 %) Ministerium/ styrelse der afgrænses til Transport- og Energiministeriet /Energistyrelsen 67