Aflønning med aktier, optioner og warrants

Transkript

1 CM (jur.) Hovedopgave Juridisk institut Forfatter: Martin Sørensen Vejleder: Jane Bolander Aflønning med aktier, optioner og warrants Skattemæssige konsekvenser efter vedtagelsen af ligningslovens 7 H Handelshøjskolen i Århus 2004

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNINGER FORMÅL OG DEFINITIONER FORMÅL MED TILDELING AF AKTIEBASERET INCITAMENTSLØN FINANSIELLE INSTRUMENTER Aktier Optioner Warrants LIGNINGSLOVENS 7 H OMFATTEDE FINANSIELLE INSTRUMENTER PERSONKREDS VEDERLAG AFTALE ATTEST GRÆNSER SELSKABET AKTIEKLASSE OVERDRAGELSE RET TIL AT ERHVERVE/LEVERE AKTIER OG DIFFERENCEAFREGNING SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER FOR MEDARBEJDEREN SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER FOR SELSKABET SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER FOR AKTIONÆRERNE PRIORITERINGSREGLER KONSEKVENSER VED MANGLENDE OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE REDEGØRELSE OG REVISION IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER OG OVERGANGSORDNING RETSERHVERVELSE BETINGELSER TfS TfS TfS TfS Sammenfatning af retspraksis AKTIEAVANCEBESKATNING DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV Opgørelsesmetoder Fysiske personer Selskaber Salg til udstedende selskab Særlige regler for warrants ALTERNATIV AKTIEAVANCEBESKATNING Opgørelsesmetoder Fysiske personer Selskaber Salg til udstedende selskab SAMMENLIGNING VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER, OPTIONER OG WARRANTS AKTIER OPTIONER OG WARRANTS Ligningsrådets formel Black-Scholes modellen Sammenligning af Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen

3 9 SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER VED ANVENDELSE AF LL 7 H BAGGRUND FOR ANALYSEN ANTAGELSER AKTIER Lempelse af beskatning LL 28 A-C Retningslinier OPTIONER Lempelse af beskatning LL 28 A-C Retningslinier WARRANTS Lempelse af beskatning LL 28 A-C Retningslinier SAMLET VURDERING BETINGELSE OM FORTSAT ANSÆTTELSE RETSPRAKSIS TfS , Novo Nordisk Sø- og Handelsrettens dom F-19-00, Song Networks Sø- og Handelsrettens domme F og F-13-02, Intel Sammenfatning af retspraksis L 150: FORSLAG TIL LOV OM BRUG AF KØBERET ELLER TEGNINGSRET TIL AKTIER MV. I ANSÆTTELSESFORHOLD SAMMENFATNING OG KONKLUSION ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1 BEREGNING AF VÆRDIEN AF EN OPTION BILAG 2 BEREGNING AF VÆRDIEN AF EN WARRANT BILAG 3 VÆRDIEN AF EN OPTION VED FORSKELLIGE RESTLØBETIDER BILAG 4 UDVIKLING I AKTIEKURS BILAG 5 AKTIER BESKATTET EFTER LL 16, HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV BILAG 6 - AKTIER BESKATTET EFTER LL 16, HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG BILAG 7 AKTIER BESKATTET EFTER LL 28 A-C BILAG 8 AKTIER BESKATTET EFTER LL 7 H, HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV BILAG 9 - AKTIER BESKATTET EFTER LL 7 H, HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG BILAG 10 SAMLET OVERSIGT FOR BESKATNING AF AKTIER BILAG 11 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 28, DER AFSTÅS BILAG 12 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 28 A-C, DER AFSTÅS BILAG 13 OPTIONER BESKATTET EFTER KGL 29, DER AFSTÅS BILAG 14 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 28, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV BILAG 15 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 28, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG BILAG 16 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 28 A-C, DER UDNYTTES BILAG 17 OPTIONER BESKATTET EFTER KGL 29, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV BILAG 18 OPTIONER BESKATTET EFTER KGL 29, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG BILAG 19 OPTIONER BESKATTET EFTER KGL 30, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV BILAG 20 OPTIONER BESKATTET EFTER KGL 30, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG BILAG 21 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 7 H, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV BILAG 22 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 7 H, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG

4 BILAG 23 - SAMLET OVERSIGT FOR BESKATNING AF OPTIONER BILAG 24 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 28, DER AFSTÅS BILAG 25 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 28 A-C, DER AFSTÅS BILAG 26 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 16, DER AFSTÅS BILAG 27 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 28, DER UDNYTTES BILAG 28 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 28 A-C, DER UDNYTTES BILAG 29 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 16, DER UDNYTTES BILAG 30 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 7 H, DER UDNYTTES BILAG 31 SAMLET OVERSIGT FOR BESKATNING AF WARRANTS

5 1 Indledning Aktiebaseret incitamentsaflønning er en aflønningsform, der vinder mere og mere frem i Danmark. Virksomheder forsøger, igennem tildeling af finansielle instrumenter til medarbejderne, at fastholde nøglemedarbejdere og øge medarbejdernes fokus på at arbejde målrettet for vækst i virksomhedens aktiekurs. Ved at medarbejderne bliver aktionærer i den virksomhed, hvor de er ansat, vil vækst i virksomhedens aktiekurs forøge deres aflønning. Væksten i anvendelsen af aktiebaseret incitamentsaflønning i Danmark kan delvist tilskrives international påvirkning. Udenlandske virksomheder, specielt engelske og amerikanske, anvender i væsentlig højere grad end danske virksomheder finansielle instrumenter til aflønning af medarbejdere. Danske virksomheder, der konkurrerer med udenlandske virksomheder om at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, kan derfor være nødsaget til at anvende aktiebaseret incitamentsindkomst for at være lige så attraktive som de udenlandske konkurrenter. Danske virksomheders anvendelse af aktiebaseret incitamentsaflønning kan ligeledes blive påvirket af den lovgivning, der regulerer vilkårene for og beskatningen af aflønningen med finansielle instrumenter. Igennem en lempelse af beskatningen af aktiebaseret incitamentsaflønning i forhold til beskatningen af anden aflønning, kan det blive mere attraktivt for en virksomhed at benytte finansielle instrumenter til aflønning. 2 Problemformulering Denne opgave vil omhandle aktiebaseret incitamentsløn ud fra en skattemæssig synsvinkel. Aktier, optioner og warrants tildelt som løn kan efter vedtagelsen af lov nr. 394 af 28/ om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) fritages for indkomstbeskatning efter reglerne i LL 7 H. Betingelserne for og konsekvenserne ved anvendelse af denne vil blive analyseret. Aktier, optioner og warrants tildelt som løn kan derudover indkomstbeskattes enten ved medarbejderens retserhvervelse eller, for optioner og warrants, efter reglerne i LL 28. Disse regler vil, når det findes relevant, blive beskrevet; primært som sammenligningsgrundlag for LL 7 H. Det vil ligeledes blive analyseret hvordan vedtagelsen af lov nr. 394 af 28/ har påvirket disse regler og andre relevante regler. 5

6 Igennem vedtagelsen af LL 7 H er det forsøgt at fremme udbredelsen af aktiebaseret incitamentsindkomst og lempe beskatningen af denne. I opgaven vil det blive belyst om disse mål er nået. Der vil blive opstillet beregningseksempler, der viser en medarbejders provenu efter skat, når tildelt incitamentsløn bliver beskattet efter LL 7 H eller efter de andre muligheder skattelovgivningen giver for beskatning af aktier, optioner og warrants tildelt som løn. Ud fra beregningerne vil det blive analyseret, hvilke konsekvenser vedtagelsen af LL 7 H har haft for medarbejderne og hvilke konsekvenser en eventuel vedtagelse af forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov vil have for medarbejderne. Ligeledes vil andre aspekter af vedtagelsen af lov nr. 394 af 28/ blive analyseret. Derudover vil det blive analyseret, om der kan gives generelle retningslinier for, hvilke beskatningsregler, der giver det højeste provenu for medarbejderne. I opgaven vil der være en kort gennemgang af fordele og ulemper ved anvendelse af aktiebaseret incitamentsløn og motiverne bag tildeling af aktiebaseret incitamentsløn. De tre finansielle instrumenter, aktier, optioner og warrants, vil blive gennemgået for at vise medarbejderens mulighed for profit og risiko for tab ved de enkelte finansielle instrumenter, når disse tildeles som løn. I beskatningsregler omkring aktiebaseret incitamentsløn anvendes tidspunktet for medarbejderens endelige retserhvervelse af tildelt incitamentsløn enten som tidspunktet for beskatning af medarbejderen eller som vurderingstidspunkt for om visse betingelser er opfyldt. Det vil derfor i opgaven blive undersøgt, hvornår en medarbejder kan anses at have erhvervet endelig ret til tildelte aktier, optioner og warrants. Aktiebaseret incitamentsløn er, som ovenfor nævnt, eventuelt underlagt indkomstbeskatning. Derudover avancebeskattes aktiebaseret incitamentsindkomst, når medarbejderen afstår de finansielle instrumenter. Afstås aktier, og i visse tilfælde warrants, avancebeskattes der efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. De aspekter af den nuværende aktieavancebeskatningslovgivning, der er relevante for beskatningen af aktiebaseret incitamentsløn, vil blive beskrevet. Aktieavancebeskatningsloven bliver formodentlig ændret inden for den nærmeste fremtid. I opgaven vil der blive taget udgangspunkt i et forslag til en ændret aktieavancebeskatningslov, og de aspekter af forslaget, der er relevante for beskatningen af aktiebaseret incitamentsløn, vil blive beskrevet. Den nuværende aktieavancebeskatningslov og forslaget til en ændret aktieavancebeskatningslov vil desuden blive sammenlignet. 6

7 Indkomstbeskatning af incitamentsløn kræver, at incitamentslønnen bliver værdiansat. Værdiansættelse af aktier og specielt værdiansættelse af optioner og warrants kan dog være vanskelig. Det vil derfor i opgaven blive undersøgt, hvilke problemer værdiansættelse af aktier, optioner og warrants medfører, og hvordan disse problemer kan løses. Virksomheder anvender blandt andet aktiebaseret incitamentsløn for at fastholde medarbejderne. I kontrakter omkring incitamentsløn kan der derfor være indsat en betingelse om, at medarbejderen mister retten til incitamentslønnen, såfremt denne bliver afskediget eller siger op. Med baggrund i retspraksis vil det blive undersøgt, om betingelser, der fastslår at incitamentsløn mistes ved fratrædelse, er forenelig med dansk ret. Det vil desuden blive undersøgt, hvordan lovgivningen på dette område udvikler sig. 3 Afgrænsninger Aktiebaseret incitamentsløn kan, som det danske skattesystem er bygget op i dag, overordnet opdeles i to hovedgrupper; generelle medarbejderaktieordninger og individuel tildeling af incitamentsløn. I denne opgave behandles kun individuel tildeling af incitamentsløn. Beskatningen af individuelt tildelt incitamentsløn varierer afhængig af, hvilket finansielt instrument ordningen er baseret på og hvilke betingelser, der er tilknyttet ordningen. Opgaven vil omhandle tre finansielle instrumenter; aktier, optioner og warrants. Reglerne for beskatning af aktiebaseret incitamentsløn har undergået en del ændringer i løbet af de senere år. I opgaven vil den historiske udvikling i beskatningen af aflønning med aktier, optioner og warrants ikke blive behandlet generelt, dog vil visse beskatningsregler, som disse forelå umiddelbart inden vedtagelsen af lov nr. 394 af 28/ blive beskrevet. I opgaven vil internationale skatteretlige aspekter af aflønning med finansielle instrumenter ikke blive behandlet. Det forudsættes at både den virksomhed, der tildeler incitamentslønnen og de medarbejdere, der modtager incitamentslønnen er fuldt skattepligtige til Danmark, hvorfor kun danske skatteregler vil blive behandlet. I opgaven vil koncernretlige aspekter af aflønning med aktier, optioner og warrants ikke blive behandlet. Det antages, at medarbejderen er ansat direkte i det selskab, der tildeler incitamentslønnen. 7

8 Omstruktureringer i det selskab der tildeler incitamentslønnen, som eksempelvis fusion eller spaltning, kan medføre at incitamentsordninger skal justeres for at have den værdi, der blev forudsat ved tildelingen. Disse aspekter vil ikke blive diskuteret i opgaven. Aflønning med finansielle instrumenter kan både foretages i aktieselskaber og anpartsselskaber. I opgaven forudsættes det, at det tildelende selskab er et aktieselskab; særlige forhold i anpartsselskaber vil ikke blive diskuteret. Aktionærer, der er næringsdrivende med aktier, er underlagt særlige regler, når de afstår aktier. Disse regler vil ikke blive behandlet i opgaven, idet det forudsættes, at hverken det tildelende selskab eller de medarbejdere, der modtager incitamentslønnen, er næringsdrivende med aktier. Ligeledes vil særreglerne i ABL 2a-2e ikke blive behandlet. I forbindelse med tildeling af aktiebaseret incitamentsløn er der regler for, hvordan denne skal indberettes til skattemyndighederne. Disse regler vil ikke blive gennemgået i opgaven. Medarbejdere, der modtager aktiebaseret incitamentsløn, kan, på grund af lovgivning eller ved aftale, være berettiget til ydelser, der beregnes på baggrund af dennes løn. Disse ydelser, som eksempelvis feriepenge eller pensionsbidrag, vil ikke blive diskuteret i opgaven. 4 Formål og definitioner Tildeling af aktier, optioner, warrants eller andre finansielle instrumenter, som en del af aflønningen til medarbejdere kan foretages med flere forskellige begrundelser. I dette afsnit vil nogle af begrundelserne for anvendelse af aktiebaseret incitamentsaflønning kort blive beskrevet. Afsnittet skal ikke opfattes som en udtømmende analyse af fordele og ulemper ved anvendelse af aktiebaseret incitamentsløn, men er medtaget for at danne overblik og give en mere sammenhængende præsentation af emnet. Afsnittet indeholder desuden en kort gennemgang af de finansielle instrumenter, der bliver behandlet i opgaven. 4.1 Formål med tildeling af aktiebaseret incitamentsløn Aktiebaseret incitamentsløn er et supplement til den almindelige aflønning af medarbejderne. Medarbejderne får tildelt aktier eller afledte aktiver, og kan efterfølgende sælge disse, eller, for afledte aktivers vedkommende, udnytte det afledte aktiv og sælge de erhvervede aktier, når de finder det mest profitabelt. Idet medarbejderne ejer aktier i den virksomhed, de arbejder for, eller har mulig- 8

9 hed for at erhverve aktier i denne, vil deres aflønning vokse i takt med, at virksomhedens aktiekurs stiger. Ved traditionel aflønning modtager medarbejderne normalt en uændret eller højere aflønning hvert år, uanset hvordan virksomhedens aktiekurs udvikler sig 1. Ud over den risiko, der er for afskedigelse, er medarbejderne i princippet upåvirkede af virksomhedens performance. Ejerne af/aktionærerne i en virksomhed vil have et ønske om at medarbejderne i virksomheden målrettet arbejder for at virksomhedens værdi/aktiekurs forøges. Ved at aflønne medarbejderne med aktier eller afledte aktiver, og derved sørge for at medarbejderne får en økonomisk gevinst når aktiekursen stiger, kan ejerne forsøge at fremme medarbejderne produktivitet og sørge for at medarbejderne arbejder for samme mål som ejerkredsen 2. Igennem design af incitamentsprogrammet kan ejerne, eller den ledelse ejerne har valgt skal tage beslutninger på deres vegne, forsøge at fremme bestemte effekter ved tildelingen. Ejerne kan vælge at tildele aktiebaseret incitamentsløn til alle medarbejdere i virksomheden, og derved forsøge at skabe en følelse af sammenhold og af at vi arbejder alle imod det samme mål. Ejerne kan også vælge kun at tildele incitamentsløn til enkelte medarbejdere i nøglepositioner og derved sørge for, at deres interesse i at arbejde for øget vækst i virksomheden forøges. Der kan også knyttes forskellige krav til tildelingen af incitamentsløn. Der kan eksempelvis opstilles nogle økonomiske mål for virksomheden, der skal opfyldes, for at medarbejderne får tildelt incitamentslønnen. Det kan være krav til omsætning, overskud, overskudsgrad eller lignende. Dette bevirker, at medarbejderne i tildelingsåret får nogle konkrete mål at arbejde hen imod. Aktiebaseret incitamentsløn kan også bruges til at forsøge at fastholde vigtige nøglemedarbejdere. Ved at opstille krav om at tildelte afledte aktiver kun kan udnyttes, såfremt medarbejderne er ansat på udnyttelsestidspunktet 3, har medarbejderne et incitament for at blive i virksomheden. Tildeling af aktiebaseret incitamentsløn medfører dog visse problemer, hvorfor tildelingen ikke nødvendigvis har den ovenfor beskrevne effekt 4. Incitamentslønnen skal medføre et afkast af en rimelig størrelse målt i kroner, for at medarbejderne føler det er værd at ændre deres adfærd. Derfor skal der enten være en vis udvikling i virksomhedens aktiekurs, eller der skal tildeles incitamentsløn 1 I visse tilfælde kan medarbejdere være villige eller nødsagede til at accepterer en lønnedgang. 2 Nicolaisen, Sten (red.), Aktiebaserede incitamentsprogrammer, side 15 ff. 3 Funktionærlovens 17 a og Aftalelovens 36 bevirker dog at sådanne klausuler ikke nødvendigvis kan håndhæves, se afsnit Dette afsnit er primært skrevet på baggrund af et foredrag af professor Michael Møller fra Handelshøjskolen i København. 9

10 af en vis værdi. Medarbejderne skal også føle, at det arbejde de yder mere eller mindre direkte har indflydelse på virksomhedens aktiekurs, for at vedkommende ændre adfærd. Dette taler for at kun nøglemedarbejdere får tildelt aktiebaseret incitamentsløn. En favorisering af enkelte medarbejdere, igennem tildeling af incitamentsløn, kan dog medføre en negativ effekt hos de medarbejdere, der ikke modtager incitamentslønnen, idet de føler sig overset. En virksomheds aktiekurs afhænger ikke udelukkende af den indsats medarbejderne yder. Faktorer som internationale økonomiske konjunkturer og generel udvikling på aktiemarkedet påvirker også aktiekursen. Dermed indgår der et vist element af tilfældighed i aflønningen af medarbejderne, når der benyttes aktiebaseret incitamentsaflønning. Såfremt udefrakommende påvirkninger har en positiv effekt på aktiekursen, bliver medarbejderne belønnet uden nødvendigvis at have ydet en bedre arbejdsindsats. Såfremt udefrakommende påvirkninger har en negativ effekt på aktiekursen, bliver medarbejderne ikke belønnet på trods af, at de har ydet en bedre arbejdsindsats. Dette er begge uheldige effekter set fra ejernes synspunkt og kan medføre, at medarbejderne ikke føler, de kan påvirke aktiekursen, og derfor ikke ændrer deres adfærd på grund af incitamentslønnen. Om den enkelte virksomhed vælger at benytte aktiebaseret incitamentsløn og hvordan de vælger at designe incitamentsprogrammet må bero på en afvejning af fordele og ulemper og på om ejerne, eller den ledelse ejerne har valgt skal tage beslutninger på deres vegne, tror anvendelse af aktiebaseret incitamentsløn vil have en positiv effekt for virksomheden Finansielle instrumenter Aktier Brug af aktier som finansielt instrument ved tildeling af incitamentsløn er den mest simple form for aktiebaseret incitamentsløn, både for medarbejderne at overskue og for virksomheden at administrere. Virksomheden tildeler medarbejderen aktier, enten vederlagsfrit eller til favørkurs, fra selskabets egenbeholdning 6. Medarbejderen kan herefter sælge aktierne, når vedkommende finder det profitabelt, og vil få en avance på forskellen mellem afståelsessummen og den til selskabet betalte pris 7. Stigende aktiekurs giver medarbejderen en øget avance. Har medarbejderen købt aktierne til favørkurs, er der dog en risiko for, at vedkommende taber penge, såfremt selskabets aktiekurs falder til en kurs under favørkursen. 5 En diskussion af om aktiebaseret incitamentsløn virker efter hensigten eller ej ligger uden for formålet med denne opgave. Ligeledes ligger en diskussion af, hvordan et incitamentsprogram skal designes uden for formålet med opgaven. 6 Dette kan kræve at selskabet må opkøbe aktier. 7 Beskatning ved tildeling og afståelses diskuteres i afsnit 5.11 og

11 4.2.2 Optioner Der findes to typer optioner, call optioner (købsoptioner) og put optioner (salgsoptioner) 8. Ved tildeling af incitamentsløn anvendes call optioner, dvs. virksomheden tildeler, vederlagsfrit eller til favørkurs 9, medarbejderen en ret, men ikke en pligt, til, på et givent tidspunkt (en europæisk option) eller inden for en given periode (en amerikansk option 10 ) 11, at købe et givent antal aktier til en på forhånd fastsat kurs (exercisekursen). Exercisekursen kan være lavere end markedskursen for aktien (optionen er in-the-money ), lig med markedskursen for aktien (optionen er at-the-money ) eller højere en markedskursen for aktien (optionen er out-of-the-money ) 12. Når medarbejderen modtager optionen, vil der typiske være en periode, hvor vedkommende ikke kan udnytte denne, og derefter en periode hvor optionen kan udnyttes. I den periode hvor optionen ikke kan udnyttes, kan medarbejderen vælge at sælge optionen. Når medarbejderen har mulighed for at udnytte optionen, kan vedkommende vælge at gøre dette, såfremt det er profitabelt, dvs. såfremt optionen er in-the-money 13. Udnyttes optionen erhverver medarbejderen aktier fra selskabets egenbeholdning mod betaling af exercisekursen. Er optionen out-of-the-money vil medarbejderen vælge ikke at udnytte optionen, og vedkommende taber den præmie, der eventuelt er betalt for optionen 14. Udnyttes optionen kan medarbejderen sælge aktierne når vedkommende finder det profitabelt. En stigning i aktiekursen giver medarbejderen en øget profit, men vedkommende har en risiko for at tabe penge, såfremt aktierne afstås til en kurs under den betalt exercisekurs, med tillæg af en eventuelt betalt præmie for optionen Warrants Warrants har i princippet de samme egenskaber som optioner. Den eneste forskel er, at de aktier, der erhverves af medarbejderen ved udnyttelse af warrants, er nytegnede i stedet for tildelt fra selskabets egenbeholdning. Dette medfører, at såfremt warrants udnyttes skal selskabets egenkapital 8 Christensen, Michael & Frank Pedersen, Aktieinvestering, side Se diskussion af dette i afsnit For en amerikansk option gælder det, at denne kan udnyttes i hele optionens løbetid. For optioner, der anvendes til incitamentsaflønning, vil der ofte først være en periode hvor optionen ikke kan udnyttes, og derefter en periode hvor optionen kan udnyttes. Det må derfor antages at der er tale om en afart af en amerikansk option. 11 Christensen, Michael & Frank Pedersen, Aktieinvestering, side Christensen, Michael & Frank Pedersen, Aktieinvestering, side Generelt er det mere profitabelt af afstå en amerikansk option end at sælge denne i løbet af exerciseperioden, idet optionen har en værdi på grund af løbetiden. Skattemæssige overvejelser eller klausuler kan dog medfører at medarbejderen vælger at udnytte optionen i løbet af exerciseperioden. 14 Er optionen at-the-money er det fra medarbejderens synspunkt underordnet om aktierne erhverves fra virksomheden eller på anden måde. Der ses bort fra eventuel kurtage og skatteovervejelser. 11

12 udvides uden fortegningsret for de hidtidige aktionærer. Fra medarbejderens synspunkt er det underordnet om de tildelte aktier kommer fra selskabets egenbeholdning eller nytegnes. Såfremt der anvendes optioner ved incitamentsaflønning er det selskabet, der bærer omkostningen, idet aktier kommer fra selskabets beholdning. Anvendes der warrants er det aktionærerne der bærer omkostningen, idet deres aktiebeholdning bliver udvandet. Derfor kan virksomheder, der ikke har de fornødne likvider med fordel vælge at anvende warrants frem for optioner ved incitamentsaflønning, såfremt aktionærerne er indforståede med dette Ligningslovens 7 H Den 22. maj 2003 vedtog Folketinget lov nr. 394 af 28/ om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger). Loven indeholder ændringer af beskatningen af de generelle medarbejderaktieordninger i LL 7 A 16, ændring af den hidtidige beskatning af individuelle medarbejderaktieordninger i LL 28, ophævelse af aktieaflønningsordningen i LL 28 A-C, indførelse af en ny form for beskatning af individuelle medarbejderaktieordninger i LL 7 H, konsekvensændringer af lovforslaget i anden lovgivning og ikrafttrædelsesbestemmelser. Loven er en vedtagelse af L med efterfølgende ændringer. Loven er en del af den nuværende regerings konkurrenceevnepakke og har til formål at forbedre vilkårene for udbredelsen af aktier samt købe- og tegningsretter som aflønningsform 18. I dette afsnit vil betingelserne for og konsekvenserne af anvendelsen af LL 7 H blive analyseret. Derudover vil det, når det findes relevant, blive analyseret hvordan LL 7 H adskiller sig fra andre mulige måder at beskatte aktier, optioner og warrants tildelt som løn. 5.1 Omfattede finansielle instrumenter LL 7 H omfatter aktier, køberetter til aktier 19 og tegningsretter til aktier 20. I forarbejderne defineres en køberet som en ret til at erhverve aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode til en på forhånd fastsat kurs. En tegningsret defineres som en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremti- 15 De selskabsretlige regler for vedtagelse og udførelse af en kapitaludvidelse vil ikke blive gennemgået. 16 Disse vil ikke blive gennemgået her, idet de falder uden for de beskatningsregler, der bliver behandlet i opgaven. 17 Fremsat d. 6. november L 67 er med få ændringer en genfremsættelse af L 206 af 22. maj L 67 (som fremsat), almindelige bemærkningerne, indledning, 1. og 5 afsnit. 19 Optioner. 20 Warrants. 12

13 dig periode enten til en på forhånd fastsat kurs eller ved, at der aftales principper for, hvordan prisen skal opgøres. Det fremgår ikke af forarbejderne om, eller i givet fald hvorfor, optioner, hvor exercisekursen ikke ligger fast, men hvor der er aftalt principper for, hvordan kursen skal opgøres, ikke er omfattet af LL 7 H. I forarbejdernes er der henvist til, at køberetter (og tegningsretter) skal fortolkes i overensstemmelse med den almindelige definition. I kommentaren til KGL anføres det, at kursen på en køberet kan anses for aftalt såfremt der er fastsat nærmere regler for beregningsgrundlaget og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris. Idet der ikke gives nogen begrundelse for, hvorfor optioner, hvor der kun er aftalt principper om opgørelse af exercisekursen, skal undtages fra LL 7 H, og idet disse må anses at falde ind under en almindelig definition af optioner, må det antages at disse typer optioner også er omfattet af LL 7 H. 5.2 Personkreds LL 7 H omfatter personer, der er i et ansættelsesforhold. Ifølge bemærkningerne 22 skal dette fortolkes som "personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL 43, stk. 1. Personen, der modtager incitamentslønnen, skal være lønmodtager og incitamentslønnen skal kunne henregnes til A-indkomst. Det er derfor udelukket, at selvstændige erhvervsdrivende, bestyrelsesmedlemmer, visse direktører og andre der ikke direkte er ansat i virksomheden kan anvende LL 7 H. I den foreslåede L anføres det i bemærkningerne til 2, at direktører anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som udgangspunkt ikke er omfattet af loven, idet der ikke foreligger et tjenesteforhold, og der henvises i den forbindelse blandt andet til den sædvanlige definition i den arbejdsretlige lovgivning, jf. ferieloven, Såfremt dette er korrekt, må direktører anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen heller ikke være omfattet af LL 7 H. I bemærkninger til ferieloven i Karnovs lovsamling anføres det, at der forekommer ledende stillingskategorier, hvor ansvaret og den selvstændige dispositionsbeføjelse er så udstrakt, at der ikke foreligger et tjenesteforhold. Afgørende er en konkret vurdering af stillingens karakter og dens lønmæssige placering, hvorimod den mere formelle omstændighed, at den pågældende er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ikke tillægges afgørende betydning. Ole Hasselbalch 24 anfører, at topledere, der i det interne 21 Børjesson, Jan m.fl., Kursgevinstloven med kommentarer, side L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 2. afsnit. 23 Se afsnit Hasselbalch, Ole, Arbejdsret, side

14 hierarki personificerer arbejdsgiveren trods deres ansættelse ikke er i et tjenesteforhold opadtil. Det må på baggrund af dette antages, at visse direktører har beføjelser, der medfører, at de ikke er omfattet af LL 7 H, og at det er stillingens karakter, og ikke en evt. anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der afgør dette. Dette er en væsentlig ændring i forhold til LL 28, både i den version der forelå før vedtagelsen af L 67 og i den nuværende version. LL 28 omfatter også direktører og personer, der i øvrigt har indgået aftale om personligt arbejde med virksomheden eller et koncernforbundet selskab 25. Dette kan være konsulenter eller rådgivere 26, der ikke kan betegnes som egentlige ansatte, men som ikke udøver selvstændig erhvervsvirksomhed 27. Derudover har personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, også mulighed for at blive beskattet efter reglerne i LL Vederlag De tildelte finansielle instrumenter skal modtages som vederlag, for at de kan være omfattet af LL 7 H, jf. LL 7 H stk. 1, 1. pkt. I forarbejderne præciseres det, at det finansielle instrument skal repræsentere en økonomisk værdi, for at der er tale om vederlag. Aktier skal gives til favørkurs, og der skal være mulighed for eller forventning om, at aktier, erhvervet på baggrund af optioner og warrants, skal kunne erhverves til favørkurs. Betaler medarbejderen markedsprisen for det finansielle instrument, vil der ikke være tale om vederlag, og reglerne i LL 7 H kan ikke finde anvendelse. Tidspunktet for vurderingen af om det finansielle instrument repræsenterer en økonomisk værdi er retserhvervelsestidspunktet 29. Det præciseres i forarbejderne, at udgangspunktet er en vurdering på tildelingstidspunktet, men at suspensive betingelser kan udskyde retserhvervelsen 30. Dette er en ændring i forhold til LL 28 af 17/ , hvor vurderingen af om optioner eller warrants repræsenterede en økonomisk værdi skulle foretages på udnyttelsestidspunktet. Dette gav dog visse problemer. Den tidligere LL 28, stk.1 indeholdt ligeledes et krav om, at de modtagne optioner og warrants skulle være givet som vederlag dog uden en konkret angivelse af, hvornår vurderingen af om mod- 25 Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side Selvstændig erhvervsvirksomhed defineres i cirkulære nr. 129 af 4/ pkt som kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud, Led- Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side Klingsten, Mette og Henrik Peytz, Ligningsloven med kommentarer, side L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 4. afsnit. 30 Se afsnit 6. 14

15 tagne optioner og warrants var modtaget som vederlag skulle foretages. En sproglig fortolkning af LL 28, stk.1 måtte føre til, at såfremt medarbejderen havde betalt et vederlag for modtagne optioner og warrants, der modsvarede værdien af disse, ville der efterfølgende ikke ske beskatning efter LL 28 men efter de almindelige regler 31 om beskatning af optioner og warrants 32. Tidligere skatteminister Ole Stavad udtalte i den forbindelse 33, at: vederlaget er rettens værdi på udnyttelsestidspunktet 34. Medmindre medarbejderen har betalt et beløb til arbejdsgiverselskabet svarende til denne værdi, anses retten for omfattet af ligningslovens 28. Såfremt dette var en korrekt fortolkning af, hvornår der skulle statueres vederlag, ville det medføre, at medarbejdere, der erhvervede optioner eller warrants fra den virksomhed de er ansat i, hvor disse ikke var givet som vederlag, ville blive behandlet anderledes end andre der erhvervede optioner og warrants i samme virksomhed. Såfremt medarbejderen havde foretaget en god investering, ville værdien af optionen eller warranten på afståelses- eller udnyttelsestidspunktet være højere end det betalte beløb på købstidspunktet og dermed repræsentere en økonomisk fordel for medarbejderen. Såfremt afgørelsen af om beskatning skulle ske efter LL 28 eller ej var udskudt til det tidspunkt hvor optionen eller warranten blev udnyttet eller afstået, ville beskatningen afhænge af, om medarbejderne havde fortaget en god eller dårlig investering. Jan Guldmand Hansen 35 er ikke enig i denne fortolkning, og Ove Lykke Zeimer og Karen Sinding 36 stiller spørgsmål ved, om bemærkningerne i Cirkulære nr. 74 havde hjemmel i lovteksten. Dette begrunder de med, at såfremt der på tildelingstidspunktet er betalt fuld markedspris for optionen eller warranten, kan det ikke betragtes som modtaget vederlag. De anfører dog også, at problemerne omkring værdiansættelse af ikke-børsnoterede optioner og warrants 37 kan medføre, at det er vanske- 31 Udgangspunktet er beskatning efter KGL 29, der vil medføre en beskatning efter lagerprincippet i KGL 33. For personer betyder dette at gevinster og tab skal medregnes i kapitalindkomsten jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 2. Aktieoptioner, hvor der kun kan ske fysisk afregning og dette sker, vil ikke blive beskattet efter KGL 29 jf. KGL 30, stk. 1, nr. 5. Dette forudsætter dog at kontrakten ikke afstås jf. KGL 30, stk. 3, og at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger jr. KGL 30, stk. 4. Ligeledes vil warrants ikke blive beskattet efter KGL 29 jf. KGL 30, stk. 1 nr. 2. Aktie, erhvervet på baggrund af en option, og warrants vil blive beskattet efter reglerne i Aktieavancebeskatningsloven (se afsnit 7.1). 32 Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side 73, Guldmand Hansen, Jan, Ændrede regler om beskatning af aktieløn - "hjælpen", der var umulig at slippe for, SR-Skat 2001, side 213 og Klingsten, Mette og Henrik Peytz, Ligningsloven med kommentarer, side Bilag 27 til lovforslag L 37: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love. (Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter), der blev fremsat d. 4. oktober 2000 og vedtaget d. 12. december Dette er en gengivelse af LL 28, stk. 1, 4. pkt. 35 Guldmand Hansen, Jan, Ændrede regler om beskatning af aktieløn - "hjælpen", der var umulig at slippe for, SR-Skat 2001, side Lavesen, Anders (red.), Aktieaflønning, side Se afsnit 8. 15

16 ligt at fastslå, om der er betalt fuld markedspris for optionen eller warranten på tildelingstidspunktet. I de ændringer af LL 28, der blev vedtaget samtidig med vedtagelsen af LL 7 H, præciseres det i stk. 1, 3. pkt., at medarbejderen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt tildelte optioner eller warrants indeholder et favørkurselement på retserhvervelsestidspunktet. Af bemærkningerne til 2. behandlingen fremgår det, at dette er en ændring af tidspunktet for vurderingen af om medarbejderen har modtaget et vederlag 38. Ændringen er indført for at give medarbejderen en reel mulighed for at betale sig fra lønbeskatning og ligestille en medarbejder og en udenforstående tredjemand, der begge køber optioner eller warrants i virksomheden. 5.4 Aftale Imellem ansættelsesselskabet og hver medarbejder, der ønsker at opnå skattefrihed efter LL 7 H, skal der indgås en aftale, om at LL 7 H skal finde anvendelse på incitamentslønnen, jf. LL 7 H, stk. 2, nr. 1. Aftalen skal indgås mellem medarbejderen og ansættelsesselskabet, uanset i hvilket selskab medarbejderen erhverver aktier eller ret til at erhverve aktier 39. Idet aftalen skal indsendes i kopi til den skatteansættende myndighed, jf. LL 7 H, stk. 5, sammen med den attest 40, der skal udarbejdes af selskabets revisor eller advokat, skal aftalen foreligge senest samtidig med attesten 41. Det fremgår ikke direkte af loven, at der er noget formkrav til aftalen, men idet der skal indsendes en kopi til den skatteansættende myndighed, jf. LL 7 H, stk. 5, er der de facto et krav om skriftelighed. Aftalen skal angive i hvilket selskab, der er erhvervet eller kan erhverves aktier. Idet det er en betingelse at de aktier, der erhverves eller kan erhverves, er aktier i ansættelsesselskabet eller et koncernforbundet 42 selskab, jf. LL 7 H, stk. 2, nr. 4, er det kun muligt at angive disse to selskaber. Aftalen skal angive den nominelle værdi af de tildelte aktier og/eller den nominelle værdi at de aktier, der kan erhverves på baggrund af tildelte optioner eller warrants. Det er ikke et krav, at aftalen indeholder oplysninger om den reelle værdi af tildelte aktier, optioner eller warrants, idet disse skal fremgå af den attest, der skal udarbejdes af selskabet revisor eller advokat. Af aftalen skal det fremgå, såfremt der er stillet vilkår for vederlagets erhvervelse. I forarbejderne er der givet som eksem- 38 L 67, bilag 76, bemærkninger til nr. 10, afsnit 4 og L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 8. afsnit. 40 Se afsnit L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 10. afsnit. 42 Koncernbegrebet fortolkes efter KGL 4, stk. 2. Der forligger en koncern når moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 % af stemmerne i datterselskabet, Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side

17 pel, at det skal oplyses, såfremt fortsat ansættelse 43 er en betingelse for erhvervelse af vederlaget. Det præciseres i lovteksten, at de perioder, hvor medarbejderen har mulighed for at erhverve aktier på baggrund af optioner eller warrants, skal fremgå af aftalen. 5.5 Attest Selskabets revisor eller advokat skal, når der er indgået en aftale mellem selskabet og medarbejderen efter LL 7 H, stk. 2, nr. 1, attestere at betingelserne i LL 7 H, stk. 2 er opfyldt, jf. LL 7 H, stk. 5. Revisoren eller advokaten undersøger hermed om kravene for anvendelse af LL 7 H er opfyldt, herunder om beløbsgrænserne 44 i LL 7 H, stk. 2, nr. 2 er overholdt 45. Attesten skal derfor også indeholde oplysninger, der gør det muligt at undersøge, om beløbsgrænserne er overholdt. Såfremt det ikke fremgår af aftalen mellem selskabet og medarbejderen, skal attesten indeholde oplysninger om, hvornår den faktiske købskurs for tildelte aktier foreligger, eller hvornår den faktiske udnyttelseskurs for tildelte optioner og warrants foreligger, jf. LL 7 H, stk. 5, 2. pkt. En vurdering af om beløbsgrænserne er overholdt kræver værdiansættelse af de finansielle instrumenter. Såfremt aktier, optioner og warrants er børsnoterede anvendes børskursen, hvorfor LL 7 H, stk. 5 kun stiller krav, om at attesten skal indeholde værdier for unoterede finansielle instrumenter. Attesten skal indeholde oplysninger om handelsværdien for unoterede aktier, og, såfremt grænsen i LL 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a anvendes, oplysninger om handelsværdien for unoterede optioner og warrants, på det tidspunkt hvor den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger. Fortolkes dette ud fra ordlyden, opstår der en kompleks situation, såfremt den faktiske købs- eller udnyttelseskurs først foreligger, efter at medarbejderen har erhvervet endelig ret til det finansielle instrument. Foreligger den faktiske købs- eller udnyttelseskurs efter retserhvervelsen, skal vurderingen af om beløbsgrænserne i LL 7 H, stk. 2, nr. 2 er overholdt foretages på tidspunktet for retserhvervelsen, jf. LL 7 H stk. 1, 2. pkt. LL 7 H, stk. 5 stiller kun krav om, at det tidspunkt hvor den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger, skal angives i attesten, og at handelsværdien for aktier, optioner og warrants skal angives på dette tidspunkt. Dette betyder, at revisoren eller advokaten skal vurdere om beløbsgrænserne er overholdt på et andet tidspunkt end det tidspunkt hvor instrumenternes værdi er vurderet i attesten, hvorfor der muligvis skal benyttes andre kurser. Det må der- 43 Visse klausuler om fortsat ansættelse kan ikke påberåbes, se afsnit Se afsnit L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 5, 2. afsnit. 17

18 for antages, at såfremt den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger efter retserhvervelsen, skal attesten angive værdien af de finansielle instrumenter på retserhvervelsestidspunktet. Benyttes i stedet grænsen i LL 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, skal kun handelsværdien for unoterede aktier angives; det er ikke nødvendigt at angive handelsværdien for unoterede optioner og warrants. Derimod skal udnyttelseskursen på optioner og warrants fremgå af attesten. Ligeledes skal markedskursen på den underliggende aktie fremgå på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger 46, såfremt denne ikke er børsnoteret. Værdien af unoterede aktier skal fastsættes til markedsværdien. Dette er kun muligt såfremt den unoterede aktie har været handlet på det tidspunkt, hvor værdien skal fastsættes. Handles den unoterede aktie ikke, eller foregår handlen ikke mellem uafhængige parter, kan unoterede aktier værdiansættes ud fra hjælpereglen i TSS-cirkulære nr af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter 47. Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget 48, at anvendelse af hjælpereglen anses for tilstrækkelig for at vurdere om beløbsgrænserne er overholdt. Ud fra hjælpereglen beregnes aktiernes værdi som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Værdien opgøres ud fra selskabets senest aflagte årsregnskab dog med visse korrektioner 49. Det fremgår ikke af bemærkninger, hvordan unoterede optioner og warrants, der ikke har været handlet mellem uafhængige parter, skal værdiansættes. Det må dog antages, at dette kan ske efter Black- Scholes formel eller Ligningsrådets formel 50, hvor hjælpereglen kan benyttes til værdiansættelse af den underliggende aktie, såfremt der ikke foreligger en handelsværdi for denne. Attesten skal, sammen med en kopi af den aftale, der er indgået mellem selskabet og medarbejderen, indsendes til den skatteansættende myndighed, jf. LL 7 H, stk. 5, 6. pkt. Dette skal ske senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab for det år hvor medarbejderen erhverver ret til incitamentslønnen. Udløber selskabets regnskabsår mellem d. 1. august og d. 31. december, skal attesten og kopien af aftalen dog først indsendes senest 20. januar året efter. Ansættelsesselskabet er forpligtet til at opbevare attesten og aftalen i fem år, dog skal aftalen opbevares så længe selskabet er forpligtet af denne 51. Det fremgår ikke af lovteksten eller bemærkningerne til lovforslaget, hvilke konsekvens det vil have, såfremt attesten ikke indsendes til den skatteansættende myndighed, eller 46 Eller måske på tidspunktet for retserhvervelsen, såfremt dette foreligger tidligere, jf. ovenfor. 47 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 5, 2. afsnit. 48 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 5, 2. afsnit. 49 Se afsnit Se afsnit L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 5, 1. afsnit. 18

19 såfremt tidsfristen ikke overholdes 52. Det må dog antages, at indsendelse af attesten inden for tidsfristen er et krav på lige fod med de andre krav i LL 7 H 53, hvorfor manglende indsendelse af attesten inden for tidsfristen må medføre, at incitamentslønnen skal beskattes efter reglerne i LL 28 eller ved retserhvervelsen. 5.6 Grænser I LL 7 H, stk. 2, nr. 2 er der opstillet grænser for værdien af den incitamentsløn en medarbejder kan modtage, såfremt incitamentslønnen skal være omfattet af skattefriheden i LL 7 H, stk. 1. Der er opstillet to grænser, og det er et krav at enten den ene eller den anden grænse skal overholdes 54, for at incitamentslønnen kan være skattefri. I LL 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a er der opstillet en grænse, for at den summerede værdi af tildelte aktier, optioner og warrants årligt må udgøre maksimalt 10 % af medarbejderens årsløn. Årslønnen udregnes som den løn medarbejderen har modtaget af arbejdsgiverselskabet eller af et selskab, der er koncernforbundet 55 med arbejdsgiverselskabet 56. Årslønnen er summen af medarbejderens indkomstskattepligtige løn, lønaccessorier og pensionsbidrag betalt af ansættelsesselskabet 57. Årslønnen skal være den reelle løn, hvorfor den skal renses for ekstraordinære udsving som eksempelvis en bonus 58. Værdien af de finansielle instrumenter skal vurderedes på det tidspunkt, hvor den faktiske købskurs for tildelte aktier foreligger eller hvor den faktiske udnyttelseskurs for optioner eller warrants foreligger, jf. LL 7 H, stk. 1, 2. pkt. Vurderingen skal dog senest foretages på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver ret til det finansielle instrument. Vurderingstidspunktet for værdien af det finansielle instrument er fremrykket for at undgå usikkerhed omkring værdien af incitamentslønnen, når der er indgået aftaler med suspensive betingelser, såfremt den faktiske købs-/udnyttelseskurs foreligger 59. I bemærkningerne til lovforslaget præciseres det 60, at det ikke er tilstrækkeligt at der er vedtaget principper for beregningen af købs-/udnyttelseskursen; den eksakte kurs skal foreligge. Der er fra lovgivers side taget højde for, at derivater kan være vanskelige at værdiansætte 61, hvorfor der en indført en alternativ grænse i LL 7 H, stk. 2, nr. 1, litra b. Hver medarbejder kan modtage 52 Banner-Voigt, Erik, Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side Se afsnit L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 16. afsnit. 55 Vurderet ud fra kriterierne i KGL 4, stk L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 18. afsnit. 57 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 18. afsnit. 58 Banner-Voigt, Erik, Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side 6 59 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 6. afsnit. 60 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 22. afsnit. 61 Se afsnit 8. 19

20 optioner og warrants af ubegrænset værdi, såfremt exercisekursen på det finansielle instrument maksimalt er 15 % lavere end markedskursen på de underliggende aktier. Derudover må der årligt modtages aktier af en værdi på maksimalt 10 % af medarbejderens årsløn. Årslønnen udregnes efter samme principper, og værdien af aktierne skal vurderes på samme tidspunkt, som omtalt i forbindelse med reglen i LL 7 H, stk. 2, nr. 1, litra a. Reglen i LL 7 H, stk. 2, nr. 1, litra b medfører, at det kun er aktierne, der skal værdiansættes, hvilket vil være lettere end at værdiansætte de afledte aktiver 62. Såfremt en medarbejder i et år modtager en eller flere optioner eller warrants, der ikke opfylder kravet om at exercisekursen maksimalt er 15 % lavere end markedskursen på de underliggende aktier, anses betingelsen i LL 7 H, stk. 2, nr. 1, litra b ikke for opfyldt, hvorfor alle modtagne aktier, optioner og warrants skal vurderes i forhold til reglen i LL 7 H, stk. 2, nr. 1, litra a. Overstiger værdien af tildelte aktier, optioner og warrants grænsen på 10 % af årslønnen, skal den del af incitamentslønnen, der overstiger 10 % af årslønnen, beskattes efter de øvrige regler i skattelovgivningen 63. Opfylder de tildelte optioner og warrants kravet om at exercisekursen maksimalt er 15 % lavere end markedskursen på de underliggende aktier, men overstiger værdien af tildelte aktier i et år grænsen på 10 % af årslønnen, skal den del af aktierne, der overstiger grænsen ligeledes beskattes efter de øvrige regler i skattelovgivningen. 5.7 Selskabet Det er et krav, at incitamentslønnen tildeles af ansættelsesselskabet eller et koncernforbundet 64 selskab, jf. LL 7 H, stk. 2, nr. 3. Det er ligeledes et krav, at de tildelte aktier er aktier i ansættelsesselskabet eller et koncernforbundet selskab, eller at de aktier, der kan erhverves på baggrund at tildelte optioner eller warrants er aktier i ansættelsesselskabet eller et koncernforbundet selskab, jf. LL 7 H, stk. 2, nr. 4. Disse krav skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver ret til det finansielle instrument, jf. LL 7 H, stk pkt. Det er i bemærkningerne til lovforslaget præciseret 65, at kravet i LL 7 H, stk. 2, nr. 4 anses for opfyldt, selvom der efter retserhvervelsestidspunktet fortages omstruktureringer med tilbagevirkende kraft, der bevirker, at koncernforbindelsen ikke foreligger på retserhvervelsestidspunktet. Dette skal sikre, at incitamentsaflønningsprogrammer ikke skal være en hindring for omstrukturering. 62 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 20. afsnit. 63 Beskatning efter LL 28, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, eller beskatning ved retserhvervelsen. 64 Vurderet ud fra kriterierne i KGL 4, stk L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 26. afsnit. 20

21 I forhold til både den tidligere og den nuværende version af LL 28, må LL 7 H, stk. 2, nr. 3 og nr. 4 udvide mulighederne for selskabers tildeling af optioner og warrants til medarbejdere i koncernforbundne selskaber. Ifølge LL 28 stk. 1 kan ansættelsesselskabet tildele medarbejdere optioner og warrants, der er udstedt af selskabet selv eller tilkøbt fra et koncernselskab. Et koncernselskab kan dog kun tildele optioner og warrants udstedt af koncernselskabet selv. Følges ordlyden af LL 7 H, stk. 2, nr. 3 og nr. 4, må det antages, at et koncernselskab kan tildele optioner og warrants, der er udstedt af ansættelsesselskabet eller et andet koncernselskab, og som er tilkøbt af det tildelende koncernselskab. Denne problemstilling er ikke behandlet i bemærkningerne til lovforslaget. Kravet i LL 7 H, stk. 2, nr. 4 indskrænker dog også selskabers mulighed for tildeling af optioner i warrants i forhold til LL 28. I LL 28 stilles der ingen krav, om at optioner eller warrants skal have det udstedende selskabs aktier som underliggende aktiv. Derfor kan medarbejdere modtage optioner baseret på andre selskabers aktier 66. Det må dog antages, at denne indskrænkning ikke vil påvirke et stort antal virksomheder, idet incitamentsaflønning skal baseres på virksomhedens egne aktier eller aktier i et koncernselskab, der er moderselskab i forhold til det selskab medarbejderen er ansat i, for at medarbejderen kan påvirke kursen på de tildelte aktier igennem vedkommendes arbejde. 5.8 Aktieklasse LL 7 H, stk. 2, nr. 5 indeholder et krav, om at de tildelte aktier og de aktier, der kan erhverves på baggrund af optioner og warrants, ikke må udgøre en særlig aktieklasse. Denne regel er indført, for at de aktier medarbejderne får tildelt eller har mulighed for at erhverve ikke har dårligere egenskaber, som eksempelvis lavere stemmeværdi, end de øvrige aktier der er i selskabet 67. Vurderingen af om der foreligger en særlig aktieklasse skal fortages ud fra de selskabsretlige regler. Som eksempel foreligger der ikke en særlig aktieklasse, selvom der er knyttet en indløsningsret eller indløsningsforpligtelse til de tildelte aktier 68. Betingelsen betyder ikke, at selskabet ikke har mulighed for at have flere aktieklasser samtidig med, at der tildeles incitamentsløn omfattet af LL 7 H. Ligeledes er det heller ikke et krav, at medarbejderne skal kunne erhverve aktier i alle aktieklasserne i selskabet. Betingelsen anses for opfyldt, såfremt andre end medarbejdere har mulighed for at erhverve 66 Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side 75 og Cirkulære nr. 74 af 30. maj L 67, bilag 8 (L 206, bilag 2) ministerens svar, 4. afsnit. 68 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 28. afsnit og L 67, bilag 8 (L 206, bilag 2) ministerens svar, 6. afsnit. 21

22 aktier i den aktieklasse, medarbejderne har mulighed for at erhverve aktier i 69. Der er ikke tilknyttet noget vurderingstidspunkt til kravet, om at tildelte aktier ikke må udgøre en særlig aktieklasse, idet dette krav skal være opfyldt hele tiden Overdragelse Det er et krav, at tildelte optioner og warrants ikke kan overdrages, jf. LL 7 H, stk. 2, nr. 6. Dette krav gælder kun medarbejderen. Selskabet kan overdrage forpligtelsen til at levere aktier til medarbejderen til en 3. part 71. Derimod må overdragelse til medarbejderen sidestilles med differenceafregning, hvilket ikke er muligt såfremt reglerne i LL 7 H skal anvendes, jf. LL 7 H, stk. 6. Ud over et salg til 3. mand, kan ændringer af væsentlige vilkår i options- eller warrantaftalen også medføre at denne anses for afstået 72. Kravet om at tildelte optioner og warrants ikke kan overdrages, anses for opfyldt, selvom disse udløber uudnyttede eller overgår ved arv, jf. LL 7 H, stk. 2, nr. 6. Vurderingen af om kravet, om at optioner og warrants ikke kan overdrages, er opfyldt, skal foretages på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver ret til det finansielle instrument, jf. LL 7 H, stk. 1, sidste pkt Ret til at erhverve/levere aktier og differenceafregning LL 7 H, stk. 2, nr. 7 indeholder et krav, om at enten medarbejderen eller selskabet skal kunne kræve, at der henholdsvis erhverves eller leveres aktier, når der aflønnes med optioner. Aflønning med optioner 73, hvor differenceafregning er forudsat, kan derfor ikke være omfattet af reglerne i LL 7 H. Det oprindelige lovforslag 74 indeholdt en regel, om at optioner kun kunne opfyldes ved levering af aktier. Udløb optionen uudnyttet ansås leveringskravet dog for opfyldt. I forbindelse med høringsprocessen kom det frem, at visse aftaler omkring incitamentsløn indeholdt en mulighed for differenceafregning, og der var et ønske om at bevare denne mulighed 75. Samtidig blev der udtrykt 69 L 67, bilag 8 (L 206, bilag 2) ministerens svar, 7. afsnit. 70 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 29. afsnit. 71 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 32. afsnit. 72 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 33. afsnit. 73 Reglen henviser kun til optioner, idet warrants per definition kun kan udnyttes ved levering af aktier, Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side 75, note 35. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er dog muligvis ikke enig i at warrants kun kan udnyttes ved levering af aktier. I et høringssvar omkring L 206 modtaget d. 16. september 2002 anføres det at: Endvidere er der efter forslaget udelukkende forbud mod differenceafregning af køberetter men ikke tegningsretter. Lovforslaget bevirker således, at det igen er nødvendigt at sondre mellem disse to typer instrumenter. Såfremt dette skal tages som udtryk for at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer mener at warrants kan differenceafregnes, må dette dog antages at være en fejl. 74 Både L 206 af 22. maj 2002 og L 67 af 6. november Dansk Industri foreslår i et høringssvar modtaget d. 27. juni 2002 at der indføres en mulighed for differenceafregning, og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anfører i et høringssvar modtaget d. 16. september 2002 at mange ordninger indeholder en mulighed for differenceafregning, og forslår derfor at den blotte mulighed for differenceafregning 22

23 ønske om at bevare LL 28, så virksomheder, der ønskede det, havde mulighed for at bevare fradragsretten. Ved andenbehandlingen af lovforslaget blev det derfor besluttet, at optioner med mulighed for differenceafregning kunne være omfattet af reglerne i LL 7 H, når blot medarbejderen havde en ret til at få aktierne leveret 76. Samtidig blev det vedtaget at videreføre LL 28 med visse ændringer, bl.a. blev der indført et krav, om at medarbejderen skulle have en ret til at få aktierne leveret, for at reglerne i LL 28 kunne finde anvendelse. Såfremt medarbejderen valgte at differenceafregne optionen skulle reglerne i LL 28 finde anvendelse, såfremt betingelserne herfor var opfyldt, jf. LL 7 H stk. 6. Var betingelserne i LL 28 ikke opfyldt, skulle incitamentslønnen beskattes ved retserhvervelsen. Visse optionsaftaler var dog opbygget således, at det var selskabet, der afgjorde om optionen skulle differenceafregnes eller opfyldes ved levering 77. Disse aftaler var derfor hverken omfattet af LL 7 H eller den nye version af LL 28, som disse forelå efter andenbehandlingen af lovforslaget, hvilket ville betyde en beskatning på retserhvervelsestidspunktet. Idet det ikke var hensigten at forskelsbehandle optionsaftaler, hvor det var henholdsvis medarbejderen eller selskabet, der kunne vælge om optionen skulle differenceafregnes eller opfyldes ved levering, når blot der var en mulighed for at optionen blev opfyldt ved levering 78, blev LL 7 H, skt. 6 og LL 28, stk. 1, 4. pkt. ændret ved tredjebehandlingen. Den tidligere version af LL omfattede alle optioner, der kunne differenceafregnes. Dette medførte dog problemer med at afgrænse bonusordninger, der afhang af kursudviklingen på selskabets aktier fra optioner 80. Idet bonusordninger beskattes ved retserhvervelse, efter reglerne i LL 16, jf. SL 4, og optioner, såfremt de opfyldte betingelserne, blev beskattet ved udnyttelse efter dagældende LL 28, var det ikke hensigtsmæssigt med disse afgrænsningsproblemer. LL 28, stk. 1, 4. pkt., og som en konsekvens af dette også LL 7 H, stk. 6, blev derfor udformet så optioner, hvor der på forhånd var aftalt differenceafregning, ikke var omfattet af bestemmelserne, mens optioner, hvor medarbejderen eller selskabet kunne kræve opfyldelse ved levering, var omfattet 81. Vurikke skal udelukke en anvendelse af LL 7 H, men at medarbejderen, såfremt optionen differenceafregnes (eller sælges), beskattes af værdien som personlig indkomst på tidspunktet for afståelsen. 76 L 67, bilag L 67, bilag 83, bemærkninger til nr. 1 og 3, 3. afsnit. 78 L 67, bilag 83, bemærkninger til nr. 1 og 3, 3. afsnit. 79 Lovbekendtgørelse nr. 791 af 17/09/ L 67, bilag 83, bemærkninger til nr. 1 og 3, 2. afsnit. 81 L 67, bilag 83, bemærkninger til nr. 1 og 3. 23

24 deringen af om kravet i LL 7 H stk. 2, nr. 7 er opfyldt skal foretages på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver ret i det finansielle instrument, jf. LL 7 H, stk. 1, sidste pkt. I den oprindelige version af lovforslaget 82 fremgik det direkte i LL 7 H stk. 2, nr. 7, 2. pkt., at leveringskravet ansås for opfyldt, selvom optionen udløb uudnyttet. Ved andenbehandlingen blev dette punktum slettet, men det fremgår af bemærkningerne til betænkningen 83, at leveringskravet fortsat ansås for opfyldt, selvom optionen udløb uudnyttet. Dette er ikke gentaget i tillægsbetænkningen, men det må antages, at leveringskravet fortsat anses for opfyldt, selvom optionen udløb uudnyttet Skattemæssige konsekvenser for medarbejderen LL 7 H åbner mulighed, for at medarbejderen først beskattes, når vedkommende sælger de aktier, der er tildelt direkte som løn eller erhvervet på baggrund af optioner eller warrants, der er tildelt som løn. LL 7 H indeholder, på samme måde som LL 28 84, ikke en hjemmel til beskatning. LL 7 H fritager visse finansielle instrumenter, under visse betingelser, for lønaccessoriebeskatning, hvorfor disse kun avancebeskattes ved afståelse. Hjemlen til beskatningen ligger derfor i aktieavancebeskatningsloven. Medarbejdere, der modtager aktier, optioner og warrants, der overholder kravene i LL 7 H, skal ikke beskattes af incitamentslønnen ved tildeling, jf. LL 7 H, stk. 1, 1. pkt. Optioner, omfattet af reglerne i LL 7 H, er undtaget lagerbeskatningen i kursgevinstloven, jf. KGL 30, stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. 85. Udnyttelse af tildelte optioner og warrants vil heller ikke have nogen skattemæssige konsekvenser for medarbejderen 86. Som tidligere nævnt anses optioner, hvor der er mulighed for differenceafregning, men hvor dette ikke er forudsat, for at opfylde betingelserne i LL 7 H, stk. 2, nr. 6. Såfremt disse optioner differenceafregnes, er det dog ikke muligt at opnå skattefrihed efter LL 7 H, stk. 1. Sådanne optioner skal, jf. LL 7 H, stk. 6, beskattes efter reglerne i LL 28, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, ellers efter KGL 29 eller Både L 206 af 22. maj 2002 og L 67 af 6. november L 67, bilag 80, bemærkninger til nr. 5, sidste afsnit. 84 LL 28 er en periodiseringsregel, der udskyder beskatningen af optioner eller warrants givet som lønaccesorium, når visse betingelser er opfyldt. Beskatningshjemlen ligger, som for alle andre lønaccesorier, i LL 16 og SL 4, Banner- Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side 79 og Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side Banner-Voigt, Erik, Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side Banner-Voigt, Erik, Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side 6. 24

25 Det er præciseret i LL 7 H, stk. 3, at warrants, der udløber uudnyttet, ikke skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Denne præcisering er muligvis overflødig 87, idet Ligningsrådet i en bemærkning refereret i TfS , anfører, at: manglende udnyttelse af tegningsretten ikke kan sidestilles med afståelse. Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, om dette skal tages som udtryk for, at retstilstanden for warrants, der ikke er omfattet af LL 7 H, skal ændres, så disse, ved uudnyttet udløb skal anses for afstået til 0 kr. I bemærkningerne anføres det 88, at LL 7 H, stk. 3, 1. pkt. er indsat for at sikre at der ikke indtræder afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven,. Det anføres også, at det for optioner fremgår af kursgevinstloven, at uudnyttet udløb ikke udløser beskatning. Dette kan måske tages som udtryk for, at det i bemærkningerne til lovforslaget antages, at warrants, der ikke er omfattet af LL 7 H, ikke efter gældende ret kan udløbe uudnyttet uden skattemæssige konsekvenser. Bemærkningerne til lovforslaget kan dog næppe antages at have en sådan karakter, at de i sig selv kan medføre en ændring i retstilstanden, hvorfor LL 7 H, stk. 3, 1. pkt. må antages at være en præcisering af retstilstanden. Når medarbejderen sælger de tildelte aktier, eller de aktier der er erhvervet på baggrund af tildelte optioner eller warrants, beskattes avancen efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven 89. Tildelte aktier anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver ret til aktien og til en kurs svarende til den eventuelle præmie, medarbejderen har betalt for aktien. Aktier, erhvervet på baggrund af tildelte optioner, anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet og til en kurs svarende til exercisekursen med tillæg af en af medarbejderen eventuelt betalt præmie 90. Aktier, erhvervet på baggrund af tildelte warrants, anses for erhvervet på retserhvervelsestidspunktet og til en kurs svarende til exercisekursen med tillæg af, en af medarbejderen eventuelt betalt, præmie 91. Som omtalt tidligere videreføres LL 28 for at sikre, at optioner, der indeholder mulighed for differenceafregning ikke nødvendigvis skal beskattes på retserhvervelsestidspunktet, og for at virksomheder, der ønsker det, har mulighed for at beholde fradragsretten for incitamentslønnen. Medarbejdere, der modtager optioner og warrants, der opfylder betingelserne i LL 28, vil blive beskattet af værdien af det finansielle instrument, når vedkommende udnytter eller afstår instrumentet jf. LL 28, stk Skattelovgivningen giver også forsat mulighed for, at medarbejderen beskattes, når vedkommende erhverver ret til det finansielle instrument, jf. LL 16 og KGL 29 og Erik Banner-Voigt anfører i Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side 6, at lovteksten kan opfattes som en støtte til kritikken af denne afgørelse fra Ligningsrådet. 88 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 3, 2. afsnit. 89 Se afsnit Banner-Voigt, Erik, Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side Banner-Voigt, Erik, Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side Cirkulære nr. 74 af 30. maj

26 5.12 Skattemæssige konsekvenser for selskabet Selskabet, der tildeler aktier, optioner og warrants omfattet af LL 7 H, har ikke fradragsret, efter SL 6, stk. 1, litra a, for værdien af de tildelte finansielle instrumenter, jf. LL 7 H, stk Selskabet har dog fradragsret for omkostninger ved oprettelse af ordningen, når disse afholdes, såfremt disse i øvrigt kan fradrages efter SL 6. Derudover har selskabet ikke fradrag for det tab, der opstår, når medarbejderen erhverver det finansielle instrument til favørkurs, idet finansielle instrumenter omfattet af LL 7 H skal anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet, jf. LL 7 H, stk. 4. Dette er en væsentlig ændring i forhold aktier, optioner og warrants, der tildeles som løn og beskattes efter LL 16 eller 28 eller KGL 29 eller 30. Tildeles medarbejderen optioner eller warrants, der beskattes efter LL 28, har selskabet fradrag for værdien af incitamentslønnen, når medarbejderen udnytter det finansielle instrument 94. Ved incitamentsløn, der beskattes efter LL 16 eller KGL 29 eller 30, har selskabet fradrag for værdien af incitamentslønnen, når medarbejderen erhverver ret til det finansielle instrument 95. Jf. ABL 6, stk. 2 skal aktier, der afstås til en kurs under handelsværdien, anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet, såfremt selskabet i forvejen har fradragsret efter SL 6, litra a. Reglen, der gælder for afståelse af aktier, der ikke er omfattet af LL 7 H 96, er indført for at sikre 97, at selskabet ikke får fradrag for den samme omkostning to gange 98. Selskabet har ligeledes fradrag for omkostninger ved oprettelse af incitamentsordning og lignende, når disse afholdes, såfremt disse kan fradrages efter SL 6. Selskabet mister derfor et fradrag, såfremt det vælges, at aktiebaseret incitamentsløn skal beskattes efter LL 7 H frem for de andre mulige beskatningsregler. 93 Ligeledes har ansættelsesselskabet ikke fradragsret for godtgørelse betalt til et koncernselskab, der har tildelt incitamentsløn, jf. L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 4, 4. afsnit. 94 Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side 81 og Tidligere var det antaget, at selskabet ikke havde fradragsret, såfremt medarbejderen modtog tegningsretter til favørkurs. Begrundelsen var, at det ikke var selskabet men aktionærerne, der afholdt denne omkostning, idet deres aktier ville falde i værdi, når medarbejderne kunne tegne aktier uden at indbetale den fulde pris. Højesteret har dog med TfS , en stadfæstelse af TfS , ændret denne retsstilling. Selskabet Coloplast havde tilbudt medarbejderne at tegne aktier til favørkurs, i henholdt til LL 7 a. Højesteret anfører at dette må anses for at være et led i medarbejderens aflønning. og at selskabet er det retssubjekt, der blev forpligtet over for medarbejderne og derfor led det tab, der opstod ved, at aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs. Derfor stadfæstede Højesteret at Coloplast havde fradrag efter SL 6, stk. 1, litra a. Selvom den konkrete sag omhandlede en ordning underlagt LL 7 a, må det antages at selskaber generelt kan få fradrag, når de tildeler warrants til favørkurs, idet hjemlen til fradrag ligger i SL 6, stk. 1, litra a, og at Højesterets begrundelse om at selskabet er forpligtet overfor medarbejderne må kunne anvendes generelt om warrants tildelt som løn. 96 Eller LL 7 A. 97 En lignende regel var tidligere at finde i LL 28, stk. 5 og er indført i LL 7 H, stk L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 2, nr. 10, 2. afsnit. 26

27 5.13 Skattemæssige konsekvenser for aktionærerne Inden vedtagelse af lov nr. 394 af 28/ blev de hidtidige aktionærer beskattet af værdien af afståede warrants, når medarbejdere blev aflønnet med warrants, der ikke var omfattet af LL 28, når disse indeholdt et favørkurselement, jf. ABL 1, stk. 2. ABL 1 A ændrer dette, så gevinsten ved afståelse af warrants er skattefri for de hidtidige aktionærer, såfremt afståelsen følger af en tildeling af warrants, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer. Reglen omfatter tildelingen af warrants til både hidtidige og nye aktionærer 99. Tab ved afståelse af disse warrants kan ikke fradrages. Reglen omfatter både warrants, der indeholder et favørkurselement og warrants uden favørkurselement. Dog er der ikke skattefrihed for afståelse af warrants, der indeholder et favørkurselement, såfremt warranterne tildeles som gave, jf. ABL 1 A, stk. 2. Denne regel er indsat for at forhindre, at selskaber overdrages mellem interesseforbundne parter uden beskatning 100. Ud over indførslen af ABL 1 A, er ABL 1, stk. 2, 4. pkt. blevet ophævet. Dette betyder, at aktionærer nu må anses for at have afstået en warrant selvom denne ikke indeholder et favørkurselement. Dette har dog ingen skattemæssige konsekvenser for aktionærer, idet der er skattefrihed efter ABL 1 A Prioriteringsregler LL 7 H stk. 7 indeholder en prioriteringsregel, der fastslår, at såfremt tildeling at aktier, optioner eller warrants er omfattet af reglerne i LL 7 A, finder reglerne i LL 7 H ikke anvendelse. Ligeledes indeholder stk. 7 en prioriteringsregel der fastslår, at aktier, optioner eller warrants, omfattet af LL 7 H, ikke er omfattet af LL 28 eller LL Konsekvenser ved manglende opfyldelse af betingelserne Såfremt betingelserne i LL 7 H, stk. 2 ikke er opfyldt, kan der ikke opnås skattefrihed efter LL 7 H, stk. 1. Tildelte aktier skal i stedet beskattes som lønaccessorium ved retserhvervelsen, mens tildelte optioner og warrants, såfremt de opfylder betingelserne i LL 28, skal beskattes ved afståelse eller udnyttelse, efter reglerne i LL 28, eller ved retserhvervelsen. Såfremt selskabet, efter at medarbejderen har erhvervet ret til incitamentslønnen, overfører aktierne til en særlig aktieklasse, eller såfremt tildelte optioner eller warrants efter retserhvervelsen overdrages, vil kravene i LL 7 H, stk. 2, nr. 5 og nr. 6 ikke længere være opfyldt. Dette vil medføre, at medarbejderens skatteansættelse skal genoptages, og at incitamentslønnen skal beskattes efter de relevante regler. En genoptagelse 99 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 2, nr. 4, 2. afsnit 100 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 2, nr. 4, 4. afsnit og Banner-Voigt, Erik, Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side 6. 27

28 inden for tre år fortages efter SSL 34. En genoptagelse efter en periode på tre år fortages efter SSL Redegørelse og revision Under behandlingen af lovforslaget blev det anført, at disse nye regler for beskatning af aktiebaseret incitamentsløn kunne medføre, at højtlønnede ville modtage aktieløn, der kun blev beskattet med den lavere aktieavancebeskatning, i stedet for den del af deres løn, der normalt blev beskattet med topskat 102. Derfor er der i LL 7 H, stk. 8 indsat et krav om, at skatteministeren årlig kommer med en redegørelse til Folketinget omkring anvendelsen af reglerne i LL 7 H. Denne redegørelse skal udarbejdes på baggrund af de aftaler, der er indgået mellem medarbejderne og selskaberne, og ud fra de tilhørende attester. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om antallet af indgåede aftaler, antallet af personer og selskaber der anvende[r] de nye regler, samt den samlede værdi af de indgåede aftaler 103. Ligeledes er der i LL 7 H, stk. 9 indsat et krav om, at skatteministeren skal fremsætte forslag til revision af LL 7 H i folketingsåret Ikrafttrædelsesbestemmelser og overgangsordning Reglerne i LL 7 H kan benyttes for aktier, optioner og warrants, der tildeles efter 1. juli Ophævelsen af LL 28 A-C havde ligeledes virkning fra 1. juli 2003, jf. lov nr. 394 af 28/ , stk. 2 og stk. 3. Incitamentsløn tildelt før 1. juli 2003 skal som udgangspunkt beskattes efter de regler, der var gældende inden lov nr. 394 af 28/ blev vedtaget, dog er der i lov nr. 394 af 28/ , stk. 6 indført en overgangsordning. For incitamentsløn tildelt før 1. juli 2003 hvor beskatningen indtræder efter 1. januar 2003 kan det mellem selskabet og medarbejderen aftales, at reglerne LL 7 skal anvendes. Kræver det ændringer af aftalen om tildeling af incitamentsløn, for at kraven i LL 7 H kan opfyldes, anses ændringerne ikke at medføre at incitamentslønnen er afstået og generhvervet, jf. lov nr. 394 af 28/ , stk L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, sidste afsnit.. Erik Banner-Voigt anfører i Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side 6, at: Det er usikkert, om der er en sådan hjemmel til genoptagelse efter den ordinære frist., dog uden at begrunde dette nærmere. Såfremt det er muligt at genoptage skatteansættelsen efter en periode på tre år, må begrundelsen være: at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst, der skal lægges til grund for skatteansættelsen. Hjemlen for genoptagelsen må derfor skulle være SSL 35, stk. 1, nr Se referater af første, anden, og tredje behandlingen af lovforslag nr. L L 67, bilag 80, bemærkninger til nr. 8, 9. afsnit. 28

29 6 Retserhvervelse Udgangspunktet i dansk skatteret er, at indkomst, og dermed også aktiebaseret incitamentsløn, skal beskattes på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til indkomsten 104. Incitamentsløn, hvor beskatningen ikke er udskudt i henhold til LL 7 H eller 28, skal derfor beskattes på retserhvervelsestidspunktet. I LL 28, stk. 1 er det anført, at vurderingen af om medarbejderen har modtaget et vederlag, skal foretages på retserhvervelsestidspunktet og i LL 7 H stk. 1 er det anført, at vurderingen af om visse af betingelserne i LL 7 H, stk. 2 er opfyldt, skal fortages på retserhvervelsestidspunktet. I dette afsnit vil det blive analyseret hvornår en medarbejder, der har fået tildelt aktier, optioner eller warrants som løn, kan anses for at have erhvervet endelig ret til de finansielle instrumenter. 6.1 Betingelser Retserhvervelsen vil, såfremt der ikke er knyttet betingelser til aftalen om tildeling af incitamentsløn, foreligge på det tidspunkt hvor medarbejderen tildeles incitamentslønnen. Betingelser til aftalen kan dog i visse tilfælde udskyde retserhvervelsen og dermed beskatningen. Betingelserne kan opdeles i to typer; suspensive og resolutive 105. Suspensive betingelser har opsættende virkning; retsvirkningen indtræder såfremt betingelsen indtræder. Resolutive betingelser har opløsende virkning; retsvirkningen ophører såfremt betingelsen indtræder. Resolutive betingelser har ikke indvirkning på retserhvervelsen af et aktiv, og har derfor ikke betydning for beskatning. Suspensive betingelser udskyder retserhvervelsen, og udskyder dermed også beskatningen 106. I praksis kan det være vanskeligt at fastslå, om en betingelse er suspensiv, og dermed om den udskyder beskatningen 107. I forbindelse med tildeling af aktieløn kan tildelingsaftalen indeholde en betingelse om, at medarbejderen skal være ansat på et bestemt tidspunkt for at tildelte optioner eller warrants kan udnyttes 108. Ligeledes kan der være en betingelse om, at tildelte optioner og warrants ikke må afhændes inden de udnyttes. Disse betingelser kan være indsat for at forsøge at fastholde medarbejderne. Om sådanne betingelser er suspensive afhænger af udformningen af betingelsen. Der foreligger ingen domspraksis på området 109, men bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet kan anskueliggøre, hvornår disse betingelser anses for at være suspensive. Aftaler om tildeling af 104 Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side Von Eyben, Bo og W. E. von Eyben, Juridisk Ordbog, side Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side Dette krav er dog muligvis uden reelt indhold pga. bestemmelserne i funktionærlovens 17 A og aftalelovens 36, se afsnit Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side

30 aktier kan, på samme måde som aftaler om tildeling af optioner og warrants, indeholde betingelser der udskyder retserhvervelsen 110. De nedenfor omtalte afgørelser omhandler kun optioner og warrants, hvorfor kun disse instrumenter omtales TfS I en bindende forhåndsbesked, refereret i TfS , skulle Ligningsrådet tage stilling til om beskatningstidspunktet kunne anses for udskudt ved tildeling af warrants 111 i et selskab. Ordningen indeholdt følgende betingelser: Den ansatte, som gives optionsret, skal stå i uopsagt stilling, når optionen gøres gældende, og arbejde på mindst halv tid. Ansatte, som bliver pensioneret efter 1/7 1991, vil beholde optionsretten. Optionen er personlig og kan ikke omsættes. På baggrund af dette finder Ligningsrådet at disse betingelser havde en sådan suspensiv karakter, at der ikke forelå nogen endelig retserhvervelse forud for det tidspunkt, hvor det konstateres, om medarbejderen opfylder betingelserne for at udnytte tegningsrettighederne. Ordningen indeholdt således både en betingelse om ansættelse på udnyttelsestidspunktet og en betingelse om at warranterne ikke kunne omsættes. Ligningsrådet fremhæver ikke hvilken betingelse, der medfører udskydelsen af retserhvervelsen, eller om det er kombinationen af disse, der udskyder retserhvervelsen. Ud fra denne afgørelse må det derfor blot kunne udledes, at såfremt begge betingelser forefindes i aftalen, vil det medføre udskydelse af retserhvervelsen TfS I en sag refereret i TfS havde et selskab indbragt en bindende forhåndsbesked for Landsskatteretten. Sagen omhandlede tildeling af warrants. Ordningen indeholdt følgende betingelser: Warrants skulle kun tildeles medarbejdere, som havde været ansat i selskabet i minimum 3 år. Medarbejderen var forpligtet til vederlagsfrit at aflevere disse til selskabet, hvis vedkommende fratrådte sin stilling inden for 5-års-perioden efter udstedelsen, uanset begrundelsen for fratrædelsen. Medarbejdere kunne ikke inden for denne 5-års-periode sælge eller pantsætte de modtagne warrants. Ligningsrådet havde fremført at betingelserne for tildelingen af warrants til medarbejderne blev anset at være af en sådan suspensiv karakter, at der ikke forelå nogen endelig retserhvervelse forud for det tidspunkt, hvor det kunne konstateres, at de suspensive betingelser var opfyldt, samt at værdien af de tildelte warrants således først skulle opgøres og beskattes, når den endelige retserhvervelse forelå. Det klagende selskabs advokat havde fremført, at kravet om tilbagelevering af warran- 110 Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side Aftalen indeholder ordret optionsret, men idet medarbejderen kunne erhverve nytegnede aktier, må det antages at aftalen omhandlede warrants. 30

31 terne ved fratræden måtte anses for at være en resolutiv betingelse, hvilket hverken Ligningsrådet eller Landsskatteretten var enige i. Landsskatteretten var enig med Ligningsrådet i, at betingelserne var suspensive, og bemærkede, at der var tale om warrants, som blev tildelt vederlagsfrit som led i ansættelsesforhold, at medarbejderen i 5-års-perioden regnet fra udstedelsen ikke kunne sælge eller pantsætte de tildelte warrants, at rettigheden bortfaldt uden vederlag ved ophør af ansættelsesforholdet i denne periode I denne aftale forefindes også både en betingelse om ansættelse på udnyttelsestidspunktet og en betingelse om at warranterne ikke kan overdrages. Ligningsrådet anfører heller ikke her, hvilke betingelse de lægger vægt på, ved afgørelsen om at retserhvervelsen er udskudt. Landsskatteretten henviser derimod til begge betingelser, hvilket måske kan tolkes, som at begge betingelser har indflydelse på vurderingen af om retserhvervelsen udskydes. Landsskatteretten anfører dog ikke, om en af betingelserne i sig selv kan udskyde retserhvervelsen TfS Den bindende forhåndsbesked refereret i TfS omhandler også tildeling af warrants. Ordningen indeholdt blandt andet følgende betingelser: Tegningsrettigheden kan ikke gøres til genstand for pantsætning eller udlæg, ligesom den ikke kan overdrages uden bestyrelsens samtykke. Såfremt selskabet opsiger warrantsejeren fra dennes stilling, og opsigelsen ikke skyldes warrantsejerens misligholdelse af ansættelsesforholdet, herunder tilfælde hvor warrantsejeren undlader at opfylde sine daglige pligter, har warrantsejeren fortsat ret til at tegne aktier i overensstemmelse med nærværende aftale (warrantsaftalen)." "Såfremt warrantsejeren selv opsiger sin stilling, uden at dette skyldes væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet fra selskabets side, og såfremt warrantsejeren bortvises af selskabet på grund af warrantsejerens misligholdelse af ansættelsesforholdet, er selskabets aktionærer i forhold til pågældendes forholdsmæssige andel af aktiekapitalen berettiget til at erhverve warrantsejerens aktietegningsrettigheder for et beløb svarende til den skat, der ved overdragelsen udløses for warrantsejeren." 31

32 Ligningsrådet fandt, at medarbejderen havde erhvervet endelig ret til warranterne ved tildeling, uanset de anførte betingelser. Betingelserne i denne aftale adskiller sig fra de ovenfor nævnte ved, at der i stedet for et krav om ansættelse ved udnyttelsen er indsat en tilbagekøbsret. Tilbagekøbsretten skal anses for at være en selvstændig aftale 112, hvorfor warranten i den henseende må anses for at være ubetinget 113. Aftalen indeholder dog en betingelse om, at warranterne ikke kan afstås. Dermed må det kunne udledes, at en sådan betingelse ikke i sig selv kan udskyde retserhvervelsen. Led- Jensen anfører 114, at kravet om uomsættelighed må anses for at være en klausul, ikke en betingelse, og derfor ikke har betydning for retserhvervelsen 115. Led-Jensen definerer, at klausuler alene er en indskrænket dispositionsfrihed, men hvor der dog er adgang til at undlade at opfylde indholdet af klausulen uden tab af ejendomsretten TfS Den bindende forhåndsbesked refereret i TfS omhandler tildeling af optioner. Det fremgår dog, at det ikke vil "gøre en forskel, hvis der i stedet tildeles warrants 117. Ordningen indeholdt blandt andet følgende betingelser: Aktiekøberetterne er personlige og kan kun udnyttes af selskabets medarbejdere og deres arvinger. Køberetten kan ikke sælges eller pantsættes. Afskediges eller fratræder medarbejderen frivilligt i opsparingsperioden, bortfalder aktiekøberetten, og medarbejderen modtager sin opsparing 118 retur uden tillæg af renter. Ligningsrådet anfører at i dette tilfælde er der tale om betingelser af suspensiv karakter, idet der er krav om ansættelse ved udnyttelsen. Ligningsrådet lægger altså kun vægt på betingelsen om fortsat ansættelse, selv om der også er en betingelse om at optionen ikke kan overdrages Sammenfatning af retspraksis Af afgørelserne må det kunne udledes, at en betingelse om at medarbejderen skal være ansat på udnyttelsestidspunktet for at kunne udnytte tildelte optioner og warrants udskyder retserhvervelsen og dermed beskatningen af incitamentslønnen 119. Såfremt betingelsen om fortsat ansættelse ikke er 112 Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side Banner-Voigt og Rasmussen er muligvis ikke enige i dette, Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side 246 og side Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side Det må også kunne antages, at afgørelser omhandlende warrants kan anvendes, når betingelser i aftaler om optioner skal fortolkes. 118 Det var et krav at medarbejderen skulle tilmelde sig en opsparingsordning, for at modtage optionerne. 119 Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side

33 en del af options- eller warrantaftalen, men er udformet som en tilbagekøbsret 120, anses retserhvervelsen ikke for udskudt 121, jf. TfS På baggrund af TfS og TfS må det kunne udledes, at retserhvervelsen ikke udskydes selvom medarbejderen ikke kan overdrage optionerne eller warranterne i en periode 122. Der tages i afgørelserne ikke direkte stilling til om et krav om at optioner og warrants ikke kan overdrages må antages at være en betingelse eller en klausul. Landsskatteretten henviser i TfS først til kravet om uoverdragelighed og derefter til de fastsatte betingelser. Af dette kan det muligvis udledes, at Landsskatteretten anser uoverdragelighed som værende en betingelse 123. Såfremt aftalen indeholder suspensive betingelser, må retserhvervelsen anses for at være udskudt indtil det tidspunkt, hvor det kan afgøres, om den suspensive betingelse bliver opfyldt eller ej 124. Er aftalen betinget af at medarbejderen er ansat på udnyttelsestidspunktet, og fremgår det af aftalen at optionen eller warranten kan udnyttes over en periode, erhverver medarbejderen ret til optionen eller warranten, når perioden starter. Det har ikke indflydelse på retserhvervelsestidspunktet, såfremt medarbejderen først vælger at udnytte optionen på et senere tidspunkt Aktieavancebeskatning Når en medarbejder, der har fået tildelt aktier som løn, eller har erhvervet aktier på baggrund af optioner og warrants tildelt som løn, afstår disse aktier, skal vedkommende avancebeskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven 126. Når selskaber afstår aktier, tildelt som løn, eller til honorering af optioner 127 tildelt som løn, til medarbejdere, skal selskabet ligeledes avancebeskattes. Afstås aktierne med tab har både selskabet og medarbejderen, i visse tilfælde, fradrag for tabet. Dette afsnit vil gennemgå reglerne for aktieavancebeskatning, dog kun de dele af avancebeskatningen, der er relevante for medarbejdere og selskaber i forbindelse med aktiebaseret incitamentsløn. Reglerne for beskatning ved afståelse af næringsaktier og aktier omtalt i ABL 2a-2e vil derfor ikke blive omtalt. Afståelse af warrants, der ikke er omfattet af LL 28, jf. ABL 1, stk. 2, 2. pkt. behandles 120 Såfremt en tilbagekøbsret må anses for at være en modgående kontrakt, kan indgåelse af en sådan have indflydelse på beskatningen af incitamentslønnen, Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side Banner-Voigt og Rasmussen må anses at være uenige i at uoverdragelighed ikke udskyder tidspunktet for retserhvervelse. De anfører at retserhvervelsen er udskudt såfremt aftalen er betinget af fortsat ansættelse og uoverdragelighed, Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side Om der er tale om en betingelse eller en klausul må anses for at være underordnet, såfremt det ikke udskyder beskatningen. 124 Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side På samme måde som alle andre der afstår aktier. 127 Når der aflønnes med warrants afstår selskabet ikke aktier. 33

34 også efter aktieavancebeskatningsloven. De nedenfor omtalte regler for afståelse af aktier, gælder derfor ligeledes for afståelse af warrants, der ikke er omfattet af LL 28. Under den høring, der blev afholdt af Folketingets Skatteudvalg den 18. februar 2003, var der blandt de indkaldte eksperter enighed om, at den udformning aktieavancebeskatningsloven har, medfører at beskatningen af aktieløn, når denne beskattes efter reglerne i LL 7 H, varierer alt efter om den person, der modtager aktielønnen har positiv eller negativ kapitalindkomst, om personen ejer aktier i forvejen eller ej, eller, såfremt personen er gift, hvordan ægtefællernes samlede situation er. Derfor kan beskatningen af aktieløn efter reglerne i LL 7 H virke tilfældig. Der var også enighed om, at det ville forekomme mest hensigtsmæssigt, først at ændre aktieavancebeskatningsloven og derefter at indføre nye regler om beskatning af aktieløn, idet beskatningen af aktieløn netop afhænger at aktieavancebeskatningen. Dette er dog ikke sket. I november 1996 nedsatte den tidligere regering en arbejdsgruppe under Skatteministeriet, der skulle komme med forslag til en forenkling af og ændringer til aktieavancebeskatningsloven. Arbejdsgruppen kom i efteråret 2000 med en rapport 128, der indeholdt et forslag til en ny aktieavancebeskatningslov. Dette har dog ikke medført en generel ændring af aktieavancebeskatningsloven. Den nuværende regering har ligeledes planer om at ændre og forenkle aktieavancebeskatningsloven, idet Skatteminister Svend Erik Hovmand i et svar til SF s Morten Homann d. 5/ erklærede at på lovprogrammet for indeværende folketingssamling indgår ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre love (Forenkling af aktieavancebeskatningen). Idet det derfor må antages, at der inden for en overskuelig fremtid vil komme forslag om en generel ændring af aktieavancebeskatningsloven, vil det i denne sammenhæng være interessant at belyse, hvordan en ændret aktieavancebeskatningslov vil påvirke beskatningen af aktiebaseret incitamentsløn. I dette afsnit vil der blive taget udgangspunkt i arbejdsgruppens forslag til ny aktieavancebeskatningslov, idet det antages, at forslaget er et rimeligt estimat 129 for den kommende lovgivning. Kun de dele af forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov, der direkte påvirker beskatningen af aktiebaseret incitamentsløn som beskrevet i denne opgave, vil blive behandlet. 128 Rapporten er tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside: Arbejdsgruppen bestod af en række ikke-politiske juridiske og økonomiske eksperter, hvorfor rapporten ikke kan siges at afspejle et bestemt politisk synspunkt. 34

35 7.1 Den nuværende aktieavancebeskatningslov Opgørelsesmetoder Fortjeneste og tab på aktier opgøres som kursen på afståelsestidspunktet (afståelsessummen) fratrukket kursen på tidspunktet for erhvervelsen (anskaffelsessummen), jf. ABL 5, stk. 1 og ABL 6, stk. 2. Opgørelse af ejertid og opgørelse af den anskaffelsessum, der skal anvendes når avancen skal opgøres, skal fortages efter nedenstående principper Fifo-princippet Såfremt en aktionær, der har anskaffet aktier med samme rettigheder på forskellige tidspunkter, afstår en del af denne aktiepost, anses de aktier aktionæren først erhvervede, for de aktier aktionæren først afstår, jf. ABL 5, stk. 2 og 6, stk. 4. Denne regel finder anvendelse, uanset om aktionæren kan påvise, at de afståede aktier ikke er de først erhvervede Aktie-for-aktie-metoden Ved delafståelse, såfremt aktier med samme rettigheder er anskaffet på forskellige tidspunkter, og såfremt opgørelsen af anskaffelsessummen på afståede aktier skal foretages efter aktie-for-aktiemetoden 131, anses anskaffelsessummen for en afstået aktie, at være lig anskaffelsessummen for den først erhvervede aktie 132, jf. ABL 5, stk. 1 og stk Gennemsnitsmetoden Ved delafståelse, såfremt aktier med samme rettigheder er anskaffet på forskellige tidspunkter, og såfremt opgørelsen af anskaffelsessummen på afståede aktier skal foretages efter gennemsnitsmetoden 133, opgøres anskaffelsessummen for en afstået aktie som forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for aktiebeholdningen 134, jf. ABL 6, stk Fysiske personer Når fysiske personer afstår aktier, afhænger beskatningen af, om de afståede aktier er unoterede eller børsnoterede, og hvor længe personen har ejet aktierne. Hvilken opgørelsesmetode, der skal 130 Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side Se nedenfor. 132 Engsig, John m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Se nedenfor. 134 Engsig, John m.fl., Lærebog om indkomstskat, side

36 anvendes ved fastlæggelse af anskaffelsessummen, afhænger ligeledes af om de afståede aktier er unoterede eller børsnoterede, og hvor længe personen har ejet aktierne Ejertid under tre år, unoterede aktier Fysiske personer, der afstår unoterede aktier, de har ejet mindre end tre år, skal beskattes efter reglen i ABL Anskaffelsessummen skal opgøres efter gennemsnitsmetoden 136, jf. ABL 2, stk. 3, 2. pkt., jf. ABL 6. En fortjeneste skal medregnes i kapitalindkomsten 137, jf. ABL 2, stk. 1, jf. PSL 4, stk. 1, nr. 5. Et tab kan modregnes i gevinster på andre aktier ejet i mindre end tre år 138, jf. ABL 2, stk. 2. Såfremt tabet overstiger gevinsten kan tabet overføres til en samlevende ægtefælle. Tab, der overstiger både egne og ægtefælles gevinster på aktier ejet i mindre end 3 år, kan fremføres til senere indkomstår 139, jf. ABL 2, stk Ejertid under tre år, børsnoterede aktier Børsnoterede aktier ejet under tre år skal, når fysiske personer afstår disse, også behandles efter reglerne i ABL 2 140, hvorfor der henvises til ovenstående afsnit. Når fysiske personer afstår disse aktier, skal anskaffelsessummen dog opgøres efter aktie-for-aktie-metoden 141, jf. ABL 2, stk. 3, 1. pkt. jf. ABL Ejertid tre år eller mere, unoterede aktier Unoterede aktier, der er ejet i tre år eller mere, skal, når fysiske personer afstår disse, beskattes efter reglerne i ABL 4. Anskaffelsessummen skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL 4, stk. 1, jf. ABL 6. Fortjeneste skal medregnes i aktieindkomsten 142, jf. ABL 4, stk. 1, jf. PSL 4 a, nr. 4. Tab på unoterede aktier ejet over tre år kan fradrages i personens aktieindkomst 143. Såfremt personen har negativ aktieindkomst kan tabet dog fradrages i den skattepligtiges slutskat, jf. ABL 4, stk. 4 og PLS 8 a, stk Engsig, John m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side Dette omfatter både børsnoterede og unoterede aktier, Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side Tab kan fremføres uden tidsmæssig begrænsning, idet tidsbegrænsningen på fem år blev ophævet ved Lov nr. 313 af 21/05/ Engsig, John m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side

37 Ejertid tre år eller mere, børsnoterede aktier Børsnoterede aktier ejet i tre år eller mere, skal, når fysiske personer afstår disse, også behandles efter reglerne i ABL 4. Anskaffelsessummen skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL 4, stk. 1, jf. ABL 6. Fortjeneste skal medregnes i aktieindkomsten 144, jf. ABL 4, stk. 1, jf. PSL 4 a, nr. 4. Tab på børsnoterede aktier ejet over tre år kan fradrages i gevinster på børsnoterede aktier ejet over tre år, jf. ABL 4, stk. 4. Såfremt tabet overstiger gevinsten, kan tabet overføres til en samlevende ægtefælle. Tab, der overstiger både egne og ægtefælles gevinster på børsnoterede aktier ejet i 3 år eller mere, kan fremføres til senere indkomstår, jf. ABL 4, stk. 4, jf. ABL 2, stk. 2. Beskatning af gevinsten og fradrag for tabet forudsætter dog, at personen har en beholdning af børsnoterede aktier med en værdi, der inden for de sidste tre år har oversteget kr., jf. ABL 4, stk. 2. Har personen en samlevende ægtefælle, skal værdien af deres samlede beholdning af børsnoterede aktier have oversteget kr., jf. ABL 4, stk. 2. Værdien af aktiebeholdningen vurderes ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse og umiddelbart efter en erhvervelse af aktier, jf. ABL 4, stk. 2. Har beholdningen ikke oversteget grænserne, er gevinster skattefri, mens der ikke er fradrag for tab Aktier der ændrer status Såfremt en aktie overgår fra at være unoteret til at være børsnoteret, vil aktien indgå i beholdningen af børsnoterede aktier. Derudover vil dette ikke have nogen konsekvenser 147. Overgår en aktie fra at være børsnoteret til at være unoteret, mistes tabsfradraget efter ABL 4, stk. 4, såfremt aktien ændrer status inden personen har ejet denne i tre år, men afstås efter personen har ejet denne i tre år, eller såfremt aktien ville have været omfattet af skattefriheden i ABL 4, stk. 2 ved overgangen 148, jf. ABL 5. Overgår en aktie fra at være børsnoteret til at være unoteret tre år eller mere efter at personen har erhvervet aktien, og ville aktien have været omfattet af skattefriheden i ABL 4, stk. 2 ved overgangen, anses anskaffelsessummen for aktien, når denne afstås, at være lig med aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen 149, jf. ABL Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side Beløbet reguleres efter PSL 20. I 2003 er grænsen kr Beløbet reguleres efter PSL 20. I 2003 er grænsen kr Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side

38 7.1.3 Selskaber Når selskaber afstår aktier, er det uden betydning for beskatningen, om aktien er unoteret eller børsnoteret, hvorfor der i dette afsnit kun skelnes mellem aktier ejet under tre år og aktier ejet i tre år eller mere Ejertid under tre år Selskaber skal medregne gevinster ved afståelse af aktier ejet under tre år i deres skattepligtige indkomst, jf. ABL 2, stk. 1. Anskaffelsessummen skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. ABL 2, stk. 3, jf. ABL 6. Tab ved afståelse af aktier ejet under tre år kan modregnes i gevinster på aktier ejet under tre år 150, jf. ABL 2, stk. 2. Såfremt tabet overstiger gevinsten i et år, kan tabet fremføres, jf. ABL 2, stk. 2. Selskabets fradragsret begrænses, jf. ABL 6, stk. 6, såfremt selskabet har modtaget udbytter, der ikke skulle medregnes, eller kun delvist skulle medregnes, i selskabets indkomstomgørelse, jf. SEL 13, stk. 1, nr. 2 og nr. 3 og SEL 13, stk Ejertid tre år eller mere Selskaber, der afstår aktier ejet tre år eller mere, skal ikke medregne avancer i indkomstopgørelsen, og har ikke fradrag for tab 151, jf. ABL 4, stk Salg til udstedende selskab Afstår en aktionær aktier eller warrants til det selskab, der har udstedt disse finansielle instrumenter, skal vedkommende beskattes efter LL 16 B. Dette medfører, at afståelsessummen skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Fysiske personer skal medregne afståelsessummen i aktieindkomsten 152, jf. PSL 4 a, stk. 1, nr. 2. Der er ikke fradrag for anskaffelsessummen 153. For fysiske personer, der skal opgøre anskaffelsessummen for deres aktier efter aktie-for-aktie-metoden, betyder dette, at anskaffelsessummen for de aktier der er afstået til udstedende selskab, ikke længere skal medregnes, når anskaffelsessummen ved anden afståelse skal beregnes. Skal anskaffelsessummen opgøres efter gennemsnitsmetoden, indgår anskaffelsessummen for de aktier, der er afstået til udstedende selskab, dog stadig ved beregning af anskaffelsessummen for andre aktier, når disse afstås Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side Dette forudsætter dog at der ikke er tale om næringsaktier omfattet af ABL 3 eller aktier omfattet af ABL 2a-2d. Reglerne for afståelse af aktier omfattet af disse regler vil dog ikke blive gennemgået her. 152 Såfremt afståelsessummen ikke er omfattet af PSL 4 a, stk. 1 nr. 2 og nr. 6, skal denne dog medregnes i kapitalindkomsten, jf. PSL 4, stk. 1 nr Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side 290 og Engsig, John m.fl., Lærebog om indkomstskat, side

39 LL 16 B finder ikke anvendelse ved afståelse til et likviderende selskab i det år selskabet opløses 155, jf. LL 16 B, stk. 3. Skatteministeren kan, jf. LL 16 B, stk. 2, dispensere fra beskatningen i LL 16 B, stk. 1, hvorved afståelse skal beskattes efter de normale regler for aktieavancebeskatning. Idet LL 16 B er indsat for at forhindre omgåelse af reglerne om beskatning af udbytte, vil dispensationen blive givet, såfremt det kan sandsynliggøres, at afståelsen ikke har til formål at omgå denne beskatning 156. Afstår en aktionær alle sine aktier i selskabet, vil der normalt blive givet dispensation 157. Ligeledes vil der normalt blive givet dispensation, såfremt afståelsen sker på det åbne marked igennem en bank eller et vekselerfirma, hvor aktionæren ikke er vidende om at aktierne afstås til det udstedende selskab Særlige regler for warrants Ved opgørelse af anskaffelsessummen, og såfremt aktie-for-aktie-metoden skal anvendes, anses warrants for anskaffet til 0 kr., jf. ABL 5, stk. 1. Ved opgørelse af anskaffelsessummen, og såfremt gennemsnitsmetoden skal anvendes, anses warrants for aktier, der er erhvervet med forpligtelsen til at indbetale exercisekursen, jf. ABL 6, stk. 2, hvorfor warranten anses for anskaffet til dette beløb Alternativ aktieavancebeskatning Opgørelsesmetoder Efter den foreslåede ABL 20, stk. 1 skal gevinster og tab, på samme måde som i den nuværende lovgivning, medregnes i indkomsten, når disse realiseres. Den af skatteministeriet nedsatte arbejdsgruppe foreslår, at gevinster og tab altid skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. den foreslåede ABL 21, stk. 1. Aktie-for-aktie-metoden skal derfor ikke længere anvendes ved afståelse af aktier 160. Efter den foreslåede ABL 23, stk. 2 skal gevinster og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for aktierne. Anskaffelsessummen er den samlede anskaffelsessum for alle de aktier aktionæren har i det pågældende selskab. Warrants anses for aktier 155 Engsig, John m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side 292 og Engsig, John m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, side 292 og Engsig, John m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Engsig, John m.fl., Lærebog om indkomstskat, side Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side Aktie-for-aktie-metoden videreføres dog i den foreslåede ABL 22, ved opgørelse af gevinst ved afståelse af optioner og warrants. Den foreslåede ABL 22 skal dog kun anvendes når optioner og warrants er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet, jf. den forslåede ABL 21, stk. 2. Den foreslåede ABL 22 vil ikke blive gennemgået i dette afsnit, idet optioner og warrants tildelt som løn ikke tildeles den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet, jf. bemærkningerne til 22, stk. 1 og 2, 1. afsnit. 39

40 og anses for erhvervet for et beløb svarende til købesummen tillagt det beløb, der skal betales ved tegning, jf. den foreslåede ABL 23, stk. 4. Warrants, tildelt som løn, anses for anskaffet for et beløb svarende til det lønaccessoriebeskattede beløb med tillæg af en eventuel egenbetaling og det beløb, der skal betales ved tegning. Ved delafståelse fordeles den samlede anskaffelsessum forholdsmæssigt mellem de afståede aktier og de aktier aktionæren beholder, jf. den foreslåede ABL 23, stk Fysiske personer Den foreslåede ABL 6 fastslår, at personer der er skattepligtige efter kildeskatteloven skal medregne gevinster og tab på aktier, jf. den forslåede ABL 1, stk. 1, i den skattepligtige indkomst. Gevinster skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. den foreslåede ABL 8. Gevinster beskattes som aktieindkomst, jf. de forslåede ændringer til PSL 4 a. Dette er en væsentlig ændring i forhold til den nuværende lovgivning. Bagatelgrænsen i ABL 4 foreslås fjernet, hvorfor alle aktionærer beskattes af gevinster på deres aktier, også selvom værdien af deres beholdning af aktier ikke overstiger grænsen i ABL 4. Sondringen mellem aktier der er ejet i mere eller mindre end tre år foreslås ophævet, hvorfor gevinster på aktier ikke bliver beskattet som kapitalindkomst. Ved beskatning af gevinster på aktier sondres der ikke mellem børsnoterede og unoterede aktier. Fradragsretten for tab ved afståelse af aktier fremgår af den foreslåede ABL 9 og 10, og her sondres der mellem unoterede og børsnoterede aktier. Tab på unoterede aktier kan, jf. den foreslåede ABL 9, fradrages i aktieindkomsten; såfremt aktieindkomsten bliver negativ, kan beløbet fradrages i aktionærens slutskat 161. Børsnoterede aktier, der i aktionærens ejertid afnoteres, skal dog ikke behandles efter reglerne i den forslåede ABL 9, men efter reglerne i den forslåede ABL , jf. den forslåede ABL 9, stk. 2. Tab på børsnoterede 163 aktier kan kun fradrages i gevinster på andre børsnoterede aktier, der er skattepligtige efter den forslåede ABL 8, jf. den forslåede ABL 10, stk. 1. Derudover kan tab fradrages i udbytter og afståelsessummer vedrørende salg til udstedende selskab jf. LL 16 B, såfremt udbytterne og afståelsessummerne vedrører børsnoterede aktier, og såfremt en eventuel gevinst ville 161 Bemærkningerne til 9, stk. 1, 2. afsnit. 162 Se nedenfor. 163 Den foreslåede ABL 3 indeholder en definition af børsnoterede aktier. Såfremt en aktier ikke falder ind under definitionen i den forslåede ABL 3 anses aktien for unoteret. I forhold til den nuværende definition af børsnoterede aktier, forslås begrebet udvidet, så det også altid omfatter omsættelige investeringsforeningsbeviser. 40

41 være skattepligtig efter den forslåede ABL 8. Tab på børsnoterede aktier, der ikke kan indeholdes i de omtalte gevinster, kan overføres til ægtefællen eller fremføres til senere år Selskaber Den foreslåede ABL 5 fastslår, at selskaber der er skattepligtige efter selskabsskatteloven skal medregne gevinster og tab på aktier, jf. den forslåede ABL 1, stk. 1, i den skattepligtige indkomst. Efter den foreslåede ABL 7 er selskabet ikke skattepligtig af gevinster på aktier, og har ikke fradrag for tab, medmindre aktierne er omfattet af reglerne i de forslåede ABL 12-14, 16 og I forhold til den nuværende lovgivning betyder dette en ophævelse af tre-års-reglen, hvorfor selskaber aldrig er skattepligtige af gevinster eller har fradrag for tab, ved afståelse af almindelige aktier Salg til udstedende selskab Reglerne vedrørende salg til udstedende selskab i LL 16 B foreslås videreført. LL 16 B, stk. 3 foreslås dog udvidet, så LL 16 B, stk. 1 ikke anvendes når der sker afståelse til en investeringsforening, når der sker afståelse til et pengeinstitut eller et børsmæglerselskab, og disse vil blive næringsbeskattet efter den forslåede ABL 12, eller når et pengeinstitut eller et børsmæglerselskab, der vil blive næringsbeskattet efter den forslåede ABL 12, afstår aktier til børsnoterede selskaber. Det foreslås præciseret i LL 16 B, stk. 4, at i de i stk. 3 omtalte tilfælde skal de almindelige regler for afståelse af aktier anvendes. 7.3 Sammenligning Vedtages arbejdsgruppens forslag til en ny aktieavancebeskatningslov, vil det medføre en væsentligt forenklet beskatning af aktier, og, i det omfang aktieløn beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, en forenklet beskatning af aktieløn. Aktionærer, der er omfattet af bagatelgrænsen i ABL 4, vil dog opleve, at forslaget ikke medfører en forenkling, idet de skal betale skat, når aktierne afstås. Afhængig af aktionærens øvrige økonomiske forhold, vil nogle aktionærer opleve en skærpet og nogle en lempet beskatning af aktieavance 165. Forslaget må dog anses som en forbedring af aktieavancebeskatningen, idet aktionærer ikke behøver at tage skattehensyn når afståelse overvejes, idet bagatelgrænsen og tre års reglen ophæves. 164 Dette omfatter næring, aktier i visse udenlandske finansielle selskaber m. v., andele i andelsforeninger og investeringsforeningsbeviser. Disse regler vil ikke blive gennemgået i denne opgave. 165 Beregninger i bemærkningerne til forslaget opstillet i bemærkningerne til 8. 41

42 8 Værdiansættelse af aktier, optioner og warrants Lønaccessorier skal, med de undtagelser der følger af LL 16 stk. 4-10, værdiansættes til markedsprisen, jf. LL 16, stk. 3. Aktiebaseret incitamentsløn skal derfor værdiansættes til den pris medarbejderen skulle betale for det finansielle instrument, såfremt vedkommende skulle erhverve dette på et frit marked 166. I dette afsnit bebehandles værdiansættelsen af aktier, optioner og warrants til brug ved beskatning, når disse tildeles som løn. 8.1 Aktier Værdiansættelse af en aktie afhænger af, om aktien er unoteret eller børsnoteret. Børsnoterede aktier skal værdiansættes til den kurs, de er noteret til, på det tidspunkt hvor skatteberegningen foretages 167. I cirkulæret er der ikke opstillet krav om, at aktien skal have været handlet indenfor et vist tidsrum, for at den noterede kurs kan benyttes til værdiansættelse. Det må derfor antages, at alle aktier, der er noteret på en fondsbørs, kan værdiansættes til den noterede kurs. Dette medfører, at aktier, der er noterede på en fondsbørs, men ikke har været handlet i længere tid, værdiansættes på baggrund af kurser, der afspejler aktiens værdi på et væsentligt andet tidspunkt, end det tidspunkt hvor værdiansættelsen foretages. Dette kan medføre, at værdiansættelsen af aktierne ikke afspejler aktiernes reelle værdi. Ved værdiansættelse af aktier, der ikke har været handlet i nogen tid, kunne det derfor overvejes, om børskursen kan anvendes, eller om aktien skal værdiansættes på anden måde. Unoterede aktier skal værdiansættes til handelsprisen, såfremt aktien har været handlet, og denne handelspris kan anses for at kunne anvendes 168 som grundlag for værdiansættelse 169. Er der i et selskab både unoterede og børsnoterede aktieklasser, skal unoterede aktier dog værdiansættes til kursen på de børsnoterede aktier, medmindre de rettigheder, der er tilknyttet de unoterede aktier, adskiller sig væsentligt fra de rettigheder, der er tilknyttet de børsnoterede aktier. Såfremt der er tilknyttet forskellige rettigheder 170 til aktieklasserne, skal der tages højde for dette ved værdiansættelsen af de unoterede aktier. 166 Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side TSS-cirkulære nr af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter. 168 Det må antages, at der skal være tale om handel mellem uafhængige parter, og at handlen har fundet sted på omtrent samme tidspunkt som værdiansættelsen skal fortages. 169 TSS-cirkulære nr af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter. 170 Som eksempelvis forskelle i ret til udbytte, ret til dækning ved likvidation eller stemmeret på generalforsamlingen. 42

43 Unoterede aktier, der ikke har været handlet, eller hvor handelsprisen ikke kan anvendes til værdiansættelse, kan værdiansættes efter hjælpereglen i TSS-cirkulære nr af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter. Opgørelsen sker herefter ud fra selskabet senest aflagte årsregnskab, og værdien af aktierne opgøres som værdien af selskabets aktiver med tillæg af værdien af goodwill, fratrukket gælden i selskabet. Goodwill kan, såfremt der ikke foreligger en handelsværdi for dette, værdiansættes efter beregningsmodellen i TSS-cirkulære nr af 28. marts 2000 om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill. I beregningsmodellen beregnes værdien af goodwill ud fra de seneste tre års regnskaber. Ved beregning af selskabets værdi efter hjælpereglen i TSS-cirkulære nr af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter, skal visse poster i selskabets regnskab dog korrigeres. Fast ejendom skal værdiansættes til den offentlige ejendomsvurdering med tillæg af eventuelle ombygningsudgifter, der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Værdien af fast ejendom, der er beliggende i udlandet, skal dog ikke korrigeres. Beholdningen af unoterede aktier og anparter skal opgøres efter hjælpereglen i TSS-cirkulære nr , såfremt der ikke foreligger en handelsværdi, der kan anvendes til værdiansættelsen. Der skal korrigeres for udskudt skat, og den bogførte værdi af egne aktier skal ikke medregnes. Den værdi, der fremkommer ved anvendelsen af hjælpereglen, kan dog fraviges, såfremt det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier Optioner og warrants Værdiansættelse af optioner og warrants afhænger, på samme måde som ved værdiansættelse af aktier, af, om optionen eller warranten er børsnoteret eller ej. Børsnoterede optioner og warrants skal ved beskatning værdiansættes til børskursen på det tidspunkt, hvor beskatningen foretages 172. Unoterede optioner og warrants, der handles på en sådan måde, at det kan antages, at der foreligger en fri prisdannelse, kan værdiansættes til handelsprisen på beskatningstidspunktet 173. Optioner og warrants, der ikke er børsnoterede eller handles frit, skal skønsmæssigt 174 ansættes til den værdi, det må antages, at optionen eller warranten ville have i fri handel. Denne skønsmæssige ansættelse kan ske ud fra en række forskellige værdiansættelsesmetoder. Den mest udbredte, og 171 TSS-cirkulære nr af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter. 172 Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side

44 teoretisk mest korrekte, måde at værdiansætte en option 175 på, må antages at være Black-Scholes modellen 176. Modellen kræver dog, at visse parametre, der kan være vanskelige eller umulige at måle eller estimere, er kendte, hvorfor modellen kan være vanskelig at benytte. Ligningsrådet har i to bindende forhåndsbeskeder 177 tiltrådt, at Black-Scholes modellen kan bruges til værdiansættelse af warrants tildelt som løn, når visse betingelser er opfyldt. Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked, refereret i TfS , valgt at bruge en væsentlig simplere model til værdiansættelse af warrants. Det må antages, at denne model også kan anvendes til værdiansættelse af optioner 178. Optioner og warrants kan værdiansættes efter andre modeller 179. I domme eller bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet har der dog ikke været eksempler på, at andre modeller end Ligningsrådets formel eller Black-Scholes modellen har været anvendt til værdiansættelse af optioner og warrants tildelt som løn, hvorfor kun disse to modeller vil blive gennemgået i dette afsnit Ligningsrådets formel Ligningsrådets formel beskriver værdien af en warrant 180 ved at udregne den rentebesparelse indehaveren af warranten har ved at udskyde aktieinvesteringen i det tidsrum warranten løber 181. Modellen er meget simpel, hvilket både er en fordel og en ulempe. Parametrene i modellen kan forholdsvis let og sikkert bestemmes eller estimeres, men modellen kan ikke siges at være retvisende, idet den ikke tager højde for volatiliteten på aktien. Formlen er som følgende: H L * R = F 100 * 182 hvor: H er den underliggende akties handelsværdi i procent af exercisekursen på warranten. L er løbetiden angivet i måneder. R er diskontoen plus 4 % reduceret med 50 % 183 og omregnet til en månedlig rente Black-Scholes modellen kan med visse modifikationer også anvendes til værdiansættelse af warrants, se nedenfor. 176 Bechmann, Ken L., Værdiansættelse af optioner med Black-Scholes modellen, INSPI 2003, nr. 6, side Refereret i TfS og TfS Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side 242 og side Se eksempelvis Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side 243 ff., Wøldike, Lars, Værdiansættelse af warrants, optioner og konvertible obligationer, TfS 1997, side 266 og Lavesen, Anders (red.), Aktieaflønning, side 209 ff. 180 Det må antages at formlen også kan benyttes til værdiansættelse af optioner. 181 Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side TfS R angiver en estimeret lånerente efter skat. 44

45 F er warrantens værdi i procent af markedskursen på aktien. Den underliggende akties handelsværdi er eksogent givet, såfremt aktien er børsnoteret eller omsættes i fri handel. Såfremt den underliggende aktie er unoteret og ikke handles, må den værdiansættes ud fra den i afsnit 8.1 omtalte værdiansættelsesmetode. Exercisekursen på warranten vil som oftest være direkte angivet i warrantaftalen. Exercisekursen skal dog i nogle tilfælde udregnes på baggrund af principper angivet i warrantaftalen. Løbetiden er tidsrummet fra medarbejderen erhverver ret til warranten og frem til den sidste dag medarbejderen har mulighed for at udnytte warranten 185. Diskontoen er fastsat af Nationalbanken. Idet parametrene i formlen er lette at bestemme eller estimere, må det antages, at denne kan bruges til værdiansættelse af optioner og warrants, uanset hvilke underliggende aktie disse er baseret på. Modellen er derfor meget anvendelig, når den underliggende aktie ikke er børsnoteret, idet der ikke indgår volatilitet i formlen. Ud fra udtalelser fra Ligningsrådet, refereret i TfS , må det da også antages, at såfremt der ikke kan udregnes en volatilitet på aktien, skal Ligningsrådets formel anvendes til at værdiansætte warrants Black-Scholes modellen Optioner Black-Scholes modellen kan bruges til at værdiansætte en europæisk call option 187. Modellen er baseret på en række antagelser. Udsvingene på aktiekursen følger en normalfordeling og volatiliteten antages at være konstant over optionens løbetid. Det antages, at der i markedet er en konstant risikofri rente. Såfremt den underliggende aktie udbetaler udbytte, sker dette kontinuerligt over optionens løbetid. Både optionen og den underliggende aktie er likvide og kan handles på et perfekt kapitalmarked, det vil sige, at disse er prisfastsat korrekt. Der er ingen transaktionsomkostninger og skatteeffekter 188. Modellen er som følgende 189 : 184 I Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side 233 angives det, at omregningen til månedlig procentsats foretages ved at dividerer med 12. Dette er en forsimplet måde at udregne den effektive rente på, hvor der ikke tages højde for rentes rente, hvorfor dette må antages at være forkert. Det må antages at den effektive rente skal udregnes ud fra formlen i = (1+r) n -1, hvor i er den årlige rente, r er den månedlige rente og n er antallet af terminer, i dette tilfælde 12. Ligningsrådet angiver ikke direkte i TfS hvilke metode de har brugt til at regne den effektive rente ud på, men ud fra de tal, der er angivet i den bindende forhåndsbesked, må det antages, at der er taget højde for rentes rente. 185 TfS Og dermed også til at værdiansætte optioner. 187 Europæiske optioner kan kun udnyttes på optionens udløbsdato, hvorimod amerikanske optioner kan udnyttes på et vilkårligt tidspunkt i optionens løbetid, Christensen, Michael & Frank Pedersen, Aktieinvestering, side Wøldike, Lars, Værdiansættelse af warrants, optioner og konvertible obligationer, TfS 1997, side Wøldike, Lars, Værdiansættelse af warrants, optioner og konvertible obligationer, TfS 1997, side 266, og Bodie, Zvi and Robert C. Merton, Finance, side

46 δt rt C = S * e * N( d1) E * e * N( d 2 ) hvor: d 1 2 ln( S / E) + ( r δ + ½ * σ ) * T = σ * T d = d * 2 1 σ T C er prisen på en europæisk call option. S er aktiekursen. E er optionens exercisekurs. T er restløbetiden angivet i år. r er den risikofri rente. er udbytteraten angivet i procent. er standardafvigelsen på afkastet på aktien. Dette er et mål for volatiliteten på aktien. 2 er variansen på afkastet på aktien. Aktiekursen og exercisekursen fastlægges på samme måde som anvendelse af Ligningsrådets formel, hvorfor der henvises til afsnit for en diskussion af problemerne med fastlæggelsen af disse parametre. Restløbetiden må, med henvisning til TfS , fastlægges til den sidste mulige udnyttelsesdag for optionen. Optionens pris vil dog muligvis ikke blive fastsat helt korrekt, såfremt medarbejderen har mulighed for at udnytte optionen over en periode, altså såfremt medarbejderen er blevet tildelt en amerikansk option, eller en option hvis egenskaber kan siges at være en blanding mellem en europæisk og en amerikansk option. Black-Scholes modellen kan, som tidligere anført, bruges til at værdiansætte en europæisk call option. På et frit marked vil prisen på en amerikansk call option være lig prisen på en europæisk call option, idet optionen i løbetiden altid vil have en tidsværdi. Såfremt en optionsindehaver på et frit marked ønsker at realisere gevinsten på en amerikansk call option inden udløb, vil det derfor bedre kunne betale sig at sælge optionen end at udnytte denne. Dette gælder dog ikke nødvendigvis ved optioner udstedt som løn. Krav om at optionen ikke kan afstås, skattemæssige hensyn eller manglende købere til optionen kan medføre, at medarbejderen vælger at udnytte optionen før udløb. Optioner, hvor der er mulighed for og en vis sandsynlighed for, at optionen udnyttes før udløb, bør derfor skønsmæssigt ansættes til en anden værdi 190 end den værdi der er beregnet efter Black-Scholes modellen. 190 Værdien af en option ændre sig ved ændring i løbetiden, dog kan det ikke entydigt siges om værdien stiger eller falder ved en længere løbetid. Bilag 1 viser beregningen af værdien af en option. Bilag 3 indeholder scenarier, der viser hvordan ændringer i exercisekurs, rente volatilitet og udbytterate påvirker optionsprisen ved forskellige restløbetider. 46

47 Ligningsrådet har i to afgørelser 191 valgt at bruge Black-Scholes formel til at fastlægge værdien af en warrant. Det fremgår ikke af afgørelserne, at warrantværdien er ændret på baggrund af en mulighed for at udnytte warranten før udløb. Black-Scholes modellen benytter en risikofri rente, i modsætning til den diskontobaserede rente, der benyttes i Ligningsrådets formel. Det forudsættes, at renten er konstant over løbetiden. Denne antagelse vil ikke holde i virkeligheden, idet renten vil ændre sig over tid. Jo længere løbetid optionen har, jo større er sandsynligheden for, at renten vil ændre sig markant. Et estimat for en risikofri rente er, renten på en statsobligation med samme løbetid som optionen 192. Det forudsættes også, at selskabets udbytterate over tid er konstant. Selskaber vil dog oftest kun udbetale udbytte en gang om året, og udbyttet vil variere fra år til år. Med mindre selskabets fremtidige udbyttepolitik er kendt, må udbytteraten estimeres ud fra tidligere års udbyttebetalinger. Det fremgår ikke af TfS og TfS , hvordan den risikofri rente og udbytteraten skal estimeres. Volatiliteten må antages at være den parameter i modellen, der er vanskeligst at bestemme. For børsnoterede aktier kan en historisk volatilitet beregnes ved at udregne standardafvigelsen på afkastet på aktien. Dette kan anvendes som et estimat for den fremtidige volatilitet for aktien, hvilket er den volatilitet, der skal bruges i Black-Scholes modellen. Den historiske volatilitet er ikke et præcist mål for volatiliteten på aktien, kun et estimat, idet den fremtidige volatilitet på en aktie ikke nødvendigvis er den samme som den historiske volatilitet. Det bør derfor vurderes, om den beregnede historiske volatilitet vil være et rimeligt estimat over den fremtidige volatilitet, eller denne skønsmæssig skal ændres 193. For unoterede aktier, der ikke handles, er det ikke muligt at beregne en volatilitet. Et muligt estimat vil være at anvende volatiliteten på et børsnoteret selskab, der ligner det unoterede selskab med hensyn til branche, størrelse, markedsposition og lignende faktorer, der påvirker selskabet 194. Udgangspunktet er en option, med en kurs på den underliggende aktie på 100, en exercisekurs på 100, en rente på 5 %, en restløbetid på 10 år, en volatilitet på 30 % og en udbytterate på 2 %. (I Værdiansættelse af optioner med Black- Scholes modellen, INSPI 2003, nr. 6, side 36 benytter Ken L. Bechmann, en option med samme parametre til et eksempel på værdiansættelse ved hjælp af Black-Scholes formel. Bechmann beskriver optionen som et fiktivt (men bestemt ikke urealistisk) eksempel ). Af beregningerne ses det, at under de givne forudsætninger, vil en forøgelse af løbetiden op til en løbetid på ni år, medføre en forøgelse af optionsprisen, såfremt renten forøges, volatiliteten forøges, udbytteraten forøges eller exercisekursen nedsættes. Ved en løbetid, der er længere end ni år vil en forøgelse af løbetiden på et tidspunkt, der for ingen af parametrene kan defineres generelt, medføre et fald i optionsprisen. Udbetaler selskabet ikke udbytte, vil en forøgelse af løbetiden dog medføre, at optionsprisen stiger indtil denne er lig kursen på den underliggende aktie. Det må derfor anses for rimeligt at værdien skønsmæssigt nedsættes, såfremt medarbejderen har mulighed for at udnytte optionen før udløb, såfremt løbetiden på optionen er 7 til 8 år eller derunder. Christensen, Michael & Frank Pedersen, Aktieinvestering, side Refereret i TfS og TfS Bechmann, Ken L., Værdiansættelse af optioner med Black-Scholes modellen, INSPI 2003, nr. 6, side Christensen, Michael & Frank Pedersen, Aktieinvestering, side Bechmann, Ken L., Værdiansættelse af optioner med Black-Scholes modellen, INSPI 2003, nr. 6, side

48 I TfS tilsidesætter Ligningsrådet forespørgerens ønske om at anvende Ligningsrådets formel til værdiansættelse af warrants og vælger i stedet at værdiansætte warranten med Black- Scholes modellen med den begrundelse, at den underliggende aktie er børsnoteret. Ligningsrådet mener derfor, det er muligt at beregne aktiens volatilitet med sikkerhed 195, hvorfor Black-Scholes modellen vil give et mere rigtigt billede af warrantens værdi. Heraf må det kunne udledes, at såfremt den underliggende aktie er børsnoteret, skal Black-Scholes formel anvendes til værdiansættelse af optioner og warrants, med mindre noget taler for at den beregnede volatilitet er baseret på et forkert grundlag 196. Er den underliggende aktie unoteret, men kan volatiliteten på aktien med rimelig sikkerhed beregnes, kan Black-Scholes modellen også anvendes. For unoterede og børsnoterede aktier, hvor der ikke kan beregnes en volatilitet, skal der anvendes en værdiansættelsesmodel, hvori der ikke indgår volatilitet 197, det vil sige Ligningsrådets formel. Antagelsen om at både optionen og den underliggende aktie er likvide kan ikke siges at være opfyldt, når de optioner, der skal værdiansættes, er tildelt som løn. Aftalen om tildeling af incitamentsløn vil ofte indeholde bindinger, der medfører, at optionen ikke kan afstås, og såfremt den underliggende aktie ikke er børsnoteret, er der muligvis ikke et marked for aktien. Såfremt aktien og det afledte aktiv ikke er omsættelige, bør det vurderes, om Black-Scholes modellen har værdiansat det afledte aktiv korrekt. I TfS fastslog Ligningsrådet, at såfremt den underliggende aktie er omsættelig, kan Black-Scholes modellen anvendes til værdiansættelse af warrants tildelt som løn. Ligningsrådet mente ikke, det var et krav, at warranten også skulle kunne omsættes. Ved unoterede aktier kan Black-Scholes modellen ikke bruges til værdiansættelse, medmindre volatiliteten på aktien kan beregnes. Det må antages, at volatiliteten kun kan beregnes med en vis sikkerhed, såfremt den underliggende aktie handles, hvorfor forudsætningen for at bruge Black-Scholes modellen efter Ligningsrådets opfattelse, er opfyldt. Forudsætningen om at både aktien og det afledte aktiv kan handles på et perfekt kapitalmarked, må antages at være opfyldt, når de finansielle instrumenter er børsnoterede. Såfremt kun aktien er børsnoteret, må det stadig antages, at forudsætningen er opfyldt efter Ligningsrådets mening med henvisning til TfS Forudsætningen om at der ingen transaktionsomkostninger og skatteeffek- 195 Det kan ikke anses at være korrekt, når Ligningsrådet anføre at børsnoterede aktiers volatilitet kan beregnes med sikkerhed. Som anført ovenfor, kan den historiske volatilitet på en børsnoteret aktie beregnes. I Black-Scholes formel er det dog volatiliteten på aktien i optionens (eller warrantens) løbetid der skal anvendes. Den historiske volatilitet kan bruges som et udmærket estimat for den fremtidige volatilitet, men dette betyder ikke at volatiliteten kan udregnes med sikkerhed. 196 TfS TfS

49 ter er, vil ikke være opfyldt, hvorfor det bør vurderes, om der skønsmæssigt skal ændres i værdiansættelsen på baggrund af dette. Idet der er tale om en værdiansættelse, der skal bruges til skatteberegning virker det paradoksalt at skulle tage højde for skatteeffekter. Ligeledes må det antages at der ikke skal tages højde for transaktionsomkostninger i beregningen, idet skattesystemet allerede tager højde for disse, idet omkostninger, der anses for relevante, kan fradrages Warrants Warrants kan værdiansættes ud fra Black-Scholes modellen, såfremt denne ændres, så der tages højde for den udvanding af aktierne, som kapitaludvidelsen medfører. Modellen bliver som følgende 198 : δt rt W = (( S + ( M / N) * W ) * e * N( d1) E * e * N( d 2 )) * ( Nγ ) /( N + Mγ ) hvor d 1 2 ln(( S + ( M / N) * W ) / E) + ( r δ + ½ * σ ) * T = σ * T d = d * 2 1 σ T W er prisen på warranten. M er antallet af udstedte europæiske warrants. N er antallet af aktier i selskabet inden kapitaludvidelsen. er antallet af aktier, der kan tegnes pr. warrant. Idet værdien af warranten indgår i formlen, kan værdien ikke umiddelbart findes ved at sætte værdier ind i formlen. Værdien af warranten må derfor findes ved trial and error. Banner-Voigt og Rasmussen 199 forslår en væsentlig simplere model, hvor prisen på en warrant beregnes således: W = S * e * N( d ) E * e δt rt ( * N( d )) * 1+ Q Q er antallet af udstedte warrants pr. eksisterende aktie Hull, John C., Options, Futures and other Derivative Securities, side 250 og Christensen, Michael & Frank Pedersen, Aktie investering, side Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side 232. En lignende model ses også hos Lavesen, Anders (red.), Aktieaflønning, side

50 Tabel 1. Værdien af en warrant 201, ved kapitaludvidelse af forskellig størrelse set i forhold til antallet af aktier i selskabet, beregnet ud fra formlerne i Hull 202 og Banner-Voigt 203. Værdi af warrant Udstedte warrants/antal aktier Hull Banner-Voigt 1/1 28,49 18,89 1/10 36,50 34,35 1/100 37,65 37,41 1/ ,77 37,75 1/ ,79 37,78 1/ ,79 37,79 Egen tilvirkning 204. Tabel 1 viser forskellen i værdien på en warrant, når denne opgøres efter modellerne beskrevet i henholdsvis Hull og Banner-Voigt, når antallet af udstedte warrants varieres i forhold til antallet af aktier i selskabet. Tabellen viser, at såfremt antallet af udstedte warrants er meget lille i forhold til antallet af aktier i selskabet, har ingen af de foreslåede korrektionsled indvirkning på værdiansættelsen 205. Jo større udvandingen af aktier er, desto større er påvirkningen af værdien af warranten. Så længe antallet af warrants kun udgør 1/100 af aktierne i selskabet, er forskellen mellem de to beregningsmodeller meget lille, men ved kapitaludvidelser, der er store i forhold til aktiekapitalen, adskiller værdien af warranten, beregnet efter de to modeller, sig meget fra hinanden. Ved værdiansættelse af warrants ved kapitaludvidelser, der er store i forhold til aktiekapitalen, må det antages, at modellen beskrevet i Hull skal benyttes, idet denne må antages at være den teoretisk mest korrekte. Det fremgår ikke af de to tilfælde 206, hvor Ligningsrådet har valgt at værdiansætte warrants ved hjælp af Black-Scholes modellen, at modellen skal korrigeres for udvandingen af aktierne. Det fremgår imidlertid heller ikke, hvor store kapitaludvidelser i forhold til aktiekapitalen der var tale om. 200 Det må være forudsat at hver warrant giver ret til at tegne 1 aktie. Såfremt en warrant giver ret til at tegne et andet M * γ antal aktier, må det antages at Q skal udregnes som. N 201 Warranten har samme parametre som optionen omtalt i note Hull, John C., Options, Futures and other Derivative Securities, side Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side Bilag 2 viser beregningen af værdien af en warrant, hvor forholdet mellem udstedte warrants og antal aktier er 1/ Værdien af en option med samme parametre er 37,79 udregnet efter Black-Scholes modellen. 206 Refereret i TfS og TfS

51 8.2.3 Sammenligning af Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen Idet værdiansættelse af optioner og warrants tildelt som løn mindst 207 kan foretages efter to metoder, Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen 208, vil det i dette afsnit blive undersøgt, hvorvidt værdiansættelse efter de to metoder medfører et forholdsvist ensartet resultat. Black- Scholes modellen må antages at være den mest korrekte metode, hvorfor det vil blive diskuteret om, og under hvilke forudsætninger, Ligningsrådets formel kan anvendes til værdiansættelse. Udgangspunktet er en option, med en kurs på den underliggende aktie på 100, en exercisekurs på 100, en rente på 5 %, en restløbetid på 10 år, en volatilitet på 30 % og en udbytterate på 2 %. De to metoder vil bliver sammenlignet ved at ændre exercisekursen, renten 209, restløbetiden, volatiliteten og udbytteraten. Tabel 2 til 8 viser sammenligningerne. Generelt kan det siges, at Ligningsrådets formel under de givne forudsætninger på intet tidspunkt ansætter optionen til samme værdi som Black-Scholes modellen. Der er hverken tale om en generelt højere eller lavere værdiansættelse, men om en model, der medfører stører udsving i værdien af optionen, når der ses bort fra ændringer af udbytteraten og volatiliteten 210. Tabel 2 Sammenligning af Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen ved ændring af exercisekursen. Exercisekurs 20,00 80,00 100,00 120,00 180,00 Ligningsrådets formel 220,49 55,12 44,10 36,75 8,82 Black-Scholes modellen 69,97 43,64 37,79 32,95 5,29 Forskel i % 215,12 26,31 16,70 11,53 66,73 Egen tilvirkning Tabel 2 viser, at Ligningsrådets formel under de givne forudsætninger 211 vil overvurdere optionens værdi ved de angivne exercisekurser. Tabellen viser også, at forskellen mellem værdien, beregnet efter de to metoder, er væsentlig større, når exercisekursen afviger væsentligt fra aktiekursen, end når aktiekursen og exercisekursen er forholdsvis ens. 207 Det kan ikke afvises at Ligningsrådet ville accepterer brug af en helt tredje model til værdiansættelse af optioner eller warrants tildelt som løn, såfremt det kunne sandsynliggøres at denne ville give en mere retvisende værdiansættelse. 208 Jf. TfS , TfS og TfS For at lette sammenligningen af de to metoder, antages at diskontoen er lig den risikofri rente. 210 Dette skyldes at Ligningsrådets formel ikke tager højde for disse parametre. 211 Dette gælder ikke generelt. Såfremt volatiliteten ændres til 50 %, overvurderer Ligningsrådets formel værdien ved en lav exercisekurs, men undervurderer værdien ved en høj exercisekurs, som vist i figur 3. Tabel 3 Sammenligning af Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen ved ændring af exercisekursen og en volatilitet på 50 %. Exercisekurs 20,00 80,00 100,00 120,00 180,00 Ligningsrådets formel 220,49 55,12 44,10 36,75 8,82 Black-Scholes modellen 71,98 55,48 51,87 48,78 41,60 Forskel i % 206,32 (0,65) (14,98) (24,66) (78,80) Egen tilvirkning 51

52 Tabel 4 Sammenligning af Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen ved ændring af løbetiden. Løbetid 1,00 5,00 10,00 15,00 20,00 Ligningsrådets formel 4,41 22,05 44,10 66,15 88,20 Black-Scholes modellen 13,02 28,94 37,79 41,76 43,60 Forskel i % (66,13) (23,81) 16,70 58,41 102,29 Egen tilvirkning 212 Tabel 5 Sammenligning af Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen ved ændring af renten. Rente 1,00 3,00 5,00 7,00 9,00 Ligningsrådets formel 24,72 37,45 44,10 53,66 63,14 Black-Scholes modellen 27,29 32,48 37,79 43,04 48,09 Forskel i % (9,42) 15,30 16,70 24,67 31,30 Egen tilvirkning Tabellerne 4 og 5 viser at Ligningsrådets formel, under de givne forudsætninger, undervurderer værdien af en option ved en kort løbetid og ved en lav rente, men overvurderer værdien af en option ved en lang løbetid og ved en høj rente. Tabel 4 viser, at forskellen er størst ved løbetider, der adskiller sig meget fra udgangspunktet. Tabel 5 viser ikke samme tendens som tabel 4. Derimod kunne det se ud som om, Ligningsrådets formel var mere retvisende ved en rente på ca. 2 % end ved højere eller lavere renter. Dette er dog ikke en generel tendens, og billedet vil ændre sig ved eksempelvis en højere volatilitet 213. Tabel 7 Sammenligning af Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen ved ændring af udbytteraten. Udbytterate 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 Ligningsrådets formel 44,10 44,10 44,10 44,10 44,10 Black-Scholes modellen 52,57 44,68 37,79 31,79 26,60 Forskel i % (16,11) (1,30) 16,70 38,72 65,79 Egen tilvirkning Tabel 8 Sammenligning af Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen ved ændring af volatiliteten. Volatilitet 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 Ligningsrådets formel 44,10 44,10 44,10 44,10 44,10 Black-Scholes modellen 23,55 30,17 37,79 45,13 51,87 Forskel i % 87,26 46,17 16,70 (2,28) (14,98) Egen tilvirkning 212 Bilag 1 viser beregningen af værdien af en option. 213 Tabel 6 Sammenligning af Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen ved ændring af renten og en volatilitet på 50 %. Rente 1,00 3,00 5,00 7,00 9,00 Ligningsrådets formel 24,72 37,45 44,10 53,66 63,14 Black-Scholes modellen 44,97 48,48 51,87 55,11 58,17 Forskel i % (45,03) (22,75) (14,98) (2,63) 8,54 Egen tilvirkning 52

53 Idet Ligningsrådets formel hverken tager højde for udbytte eller volatilitet, viser tabel 7 og tabel 8, at Ligningsrådets formel overvurderer værdien af optionen ved en høj udbytterate og en lav volatilitet, og undervurderer optionsværdien ved en lav udbytterate og en høj volatilitet. Tabellerne viser, at afvigelserne er størst, når udbytteraten og volatiliteten afviger meget fra udgangspunktet. Sammenligningen af de to værdiansættelsesmetoder viser, at Ligningsrådets formel ikke kan erstatte Black-Scholes modellen ved værdiansættelse af optioner og warrants tildelt som løn, idet afvigelserne fra den korrekte 214 værdi er for store, under visse forudsætninger. Derfor må det antages, at warranterne blev værdiansat på den mest korrekte måde, da Ligningsrådet, i TfS , valgte at benytte Black-Scholes modellen, idet det var muligt at estimere en volatilitet. Sammenligningen viser, at såfremt optionens parametre afviger væsentligt fra det der må antages at være bestemt ikke urealistiske 215 værdier, afviger værdien, udregnet med Ligningsrådets formel, så meget fra den korrekte værdi, at formlen må siges at være misvisende. Værdiansættelse af optioner og warrants med unoterede underliggende aktier ved brug af Black-Scholes modellen er dog behæftet med en så stor usikkerhed, idet volatiliteten må siges at være umulig at estimere, at Ligningsrådets formel i disse tilfælde formentlig giver et lige så retvisende billede. Det må derfor antages, at værdiansættelsen af optioner og warrants, tildelt som løn, er så retvisende som mulig, såfremt Black- Scholes modellen anvendes, når der kan udregnes et rimeligt estimat for volatiliteten på den underliggende aktie, og Ligningsrådets formel kun anvendes når dette ikke er muligt. Efterfølgende må det dog skønsmæssigt vurderes om værdien kan antages at være rimelig, både når Black-Scholes modellen og Ligningsrådets formel anvendes. 9 Skattemæssige konsekvenser ved anvendelse af LL 7 H I de indledende bemærkninger til L er det anført 217, at lovforslaget har til formål at forbedre vilkårene for udbredelse af aktier samt købe- og tegningsretter som aflønningsform. Det anføres også at regeringen ønsker at gennemføre en lempelse af beskatningen [af aktier, optioner og warrants tildelt som løn], idet beskatningen skal ske som aktieavance i stedet for som løn. I dette 214 Det antages at såfremt parametrene er kendte værdiansætter Black-Scholes modellen en option korrekt. Ligeledes antages at en warrant værdiansættes korrekt når der til modellen føjes det i Hull, John C., Options, Futures and other Derivative Securities, side 250 omtalte korrektionsled. Se afsnit Wøldike, Lars, Værdiansættelse af warrants, optioner og konvertible obligationer, TfS 1997, side Dette er i store træk en gentagelse af de indledende bemærkninger til L L 67 (som fremsat), almindelige bemærkningerne, indledning, 1. og 5 afsnit. 53

54 afsnit bliver det undersøgt om vedtagelsen af L 67 har medført en lempelse af beskatningen for aktiebaseret incitamentsløn og om incitamentsaflønning er blevet mere attraktivt pga. denne. 9.1 Baggrund for analysen Et forsøg på at øge udbredelsen af aktiebaseret incitamentsløn igennem en ændring af skattelovgivningen, må antages at kunne foretages på tre måder; en lempelse af skattebyrden for selskabet, når dette tildeler finansielle instrumenter som løn, en lempelse af skattebyrden for medarbejderen, når denne modtager finansielle instrumenter som løn eller en kombination af disse. Idet LL 7 H, stk. 4 fratager virksomheden muligheden for at fradrage værdien af aktier, optioner og warrants ved tildeling af disse som aflønning, må det antages, at regeringen ønsker at øge udbredelsen ved at gøre beskatning af aktiebaseret incitamentsløn mere fordelagtigt for medarbejderne og derved skabe en øget efterspørgsel efter aktiebaseret incitamentsløn fra medarbejdernes side. Når der ses bort fra de nu ophævede regler i LL 28 A-C flytter vedtagelsen af L 67 skattebetalingen fra enten retserhvervelsestidspunktet for aktier, optioner og warrants eller udnyttelsestidspunktet for optioner og warrants til det tidspunkt hvor medarbejderen afstår aktierne, hvilket i sig selv er en fordel for de medarbejdere, der modtager aktiebaseret incitamentsløn. Betaling af skatten på afståelsestidspunktet sikrer, at medarbejderen ikke oplever de likviditetsproblemer, der kunne forekomme, når skatten skulle betales inden medarbejderen modtog provenuet fra aktiesalget. Derfor bliver medarbejderen ikke, af skattemæssige grunde, tvunget til at sælge, en del af aktierne umiddelbart efter modtagelsen/udnyttelsen. Beskatning på afståelsestidspunktet eliminerer en del at den økonomiske risiko for medarbejderen, der er forbundet med at modtage og udnytte incitamentsløn. Ved tildeling af aktier risikerer medarbejderen, såfremt der beskattes ved retserhvervelsen, at blive beskattet af en højere aktiekurs end aktiekursen på afståelsestidspunktet, såfremt aktien falder i værdi, dvs. medarbejderen betaler skat af et provenu, der aldrig bliver realiseret. Ved tildeling af optioner og warrants beskattes medarbejderen, såfremt der beskattes ved retserhvervelsen, inden vedkommende vælger om optionerne/warranterne skal udnyttes. Medarbejderen risikerer derved at betale skat af finansielle instrumenter, der på intet tidspunkt giver et afkast. Ved tildeling at optioner og warrants, der beskattes på udnyttelsestidspunktet foreligger der, som ved aktier, en risiko for beskatning af en højere værdi end afståelsessummen. 54

55 Vedtagelsen af L 67 har altså afhjulpet det likviditetsproblem medarbejdere kunne have, idet skatten skulle betales før de tildelte/erhvervede aktier blev solgt, og har minimeret medarbejderens tabsrisiko, såfremt selskabets aktiekurs falder, hvorfor ambitionen om at forbedre vilkårene for udbredelsen af aktiebaseret incitamentsaflønning må siges at være opfyldt. For at undersøge om vedtagelsen af L 67 også opfylder ambitionen om at lempe beskatningen af aktier, optioner og warrants tildelt som løn, bliver der i dette afsnit opstillet en række beregninger, hvoraf det vil fremgå, hvor stort et provenu en medarbejder får efter skat, når vedkommende får tildelt aktiebaseret incitamentsløn. Beregningerne vil vise afkastet og beskatningen af incitamentslønnen under forskellige forudsætninger. Herigennem vil det blive analyseret: om der med vedtagelsen af LL 7 H er gennemført en lempelse af beskatningen af aktier, optioner og warrants tildelt som løn 218. hvilken påvirkning en eventuel vedtagelse af en ny aktieavancebeskatningslov, der bygger på arbejdsgruppens forslag, vil have for medarbejdernes provenu ved tildeling af aktiebaseret incitamentsløn. om ophævelsen af LL 28 A-C har forringet det mulige provenu, som en medarbejder kan få, når vedkommende tildeles aktier, optioner og warrants som løn. om der kan opstilles retningslinier for, hvilket finansielt instrument der skal aflønnes med og hvilket regelsæt der skal beskattes efter, såfremt det ønskes at medarbejdernes provenu optimeres. 9.2 Antagelser Beregningerne er underlagt følgende antagelser: Selskabets ledelse ønsker at tildele en nøglemedarbejder aktiebaseret incitamentsløn til en værdi af kr ,00 i år 0. Selskabets ledelse vurderer værdien af incitamentsløn, på samme måde som anden aflønning, hvorfor selskabet påregner, at tildeling af incitamentsløn er fradragsberettiget på samme måde som anden aflønning. Såfremt tildelingen af incitamentslønnen ikke er fradragsberettiget, eller såfremt selskabet må påregne udgifter ved tildelingen ud over sædvanli- 218 I afsnittene om hvorvidt vedtagelsen af LL 7 H har medført en lempelse af beskatningen, vurderes det om medarbejderen får et højere provenu efter skat, såfremt den tildelte incitamentsløn beskattes efter LL 7 H i stedet for efter LL 16 for aktier vedkommende, LL 28, KGL 29 eller 30 for optioners vedkommende og LL 16 eller 28 for warrants vedkommende. LL 28 A-C behandles kun i afsnittene om, hvorvidt ophævelsen af LL 28 A-C har forringet provenuet af aktier, optioner og warrants tildelt som løn. 55

56 ge udgifter ved incitamentsaflønningsordningen 219, nedsættes tildelingen til medarbejderen forholdsmæssigt. Medarbejderen, der modtager incitamentslønnen, har en indkomst der enten er lig kr ,00 eller overstiger kr , ud over incitamentslønnen. Medarbejderen er enten gift eller ugift. Såfremt medarbejderen er gift besidder ægtefællen ingen aktier, hvorfor medarbejderen kan udnytte ægtefælles del af bagatelgrænsen i ABL 4, stk. 2. Medarbejderen har enten positiv eller negativ kapitalindkomst. Såfremt medarbejderen er gift påvirker dette ikke, hvorvidt medarbejderen har positiv eller negativ kapitalindkomst. Incitamentslønnen skal tildeles i form af enten aktier, optioner eller warrants. Incitamentslønnen kan ikke tildeles som en kombination af to eller tre finansielle instrumenter. Aftalen om tildeling af incitamentsløn indeholder ikke betingelser, der medfører, at medarbejderens resterhvervelse af det finansielle instrument udskydes, hvorfor medarbejderen erhverver ret til incitamentslønnen ved tildeling. De aktier der tildeles, eller de aktier der kan erhverves på baggrund af tildelte optioner og warrants, er børsnoterede aktier. Kursen på de aktier der tildeles, eller de aktier der kan erhverves på baggrund af tildelte optioner og warrants, har en konstant årlig procentvis stigning på enten 5 % eller 15 %. Incitamentslønnen tildeles uden nogen form for egenbetaling, dog skal medarbejderen betale exercisekursen, når optioner eller warrants udnyttes. Aktiekursen på tildelingstidspunktet er lig 100. Exercisekursen for optioner og warrants er lig 100. Værdien af en option eller en warrant udregnes ud fra Black-Scholes formel 221, under følgende antagelser: - Volatiliteten på den underliggende aktie er lig 29,14. - Løbetid for optionen eller warranten er 5 år ved på tildelingstidspunktet. - Den risikofri rente er lig 4 % Aktien giver ikke udbytte, hvorfor udbytteraten er lig 0 %. - Ved tildeling af warrants er antallet af tildelte warrants meget lavt i forhold til antallet af aktier i selskabet Sædvanlige udgifter omfatter udgifter til rådgivning, såfremt dette er nødvendigt, udgifter til administration af incitamentsordningen og lignende. 220 En indkomst på kr ,00 medfører at 10 % reglen i LL 7 H er opfyldt ved en tildeling på kr ,00, samtidig med at medarbejderen ikke skal betale topskat af incitamentslønnen. Overstiger indkomsten ,00, betaler medarbejderen topskat. 221 Se afsnit Se note I beregningerne antages det at der er aktier i selskabet pr. tildelt warrant. Dette medfører at udvandingen af de resterende aktier er så lav, at dette ikke påvirker værdiansættelsen af warranten, se afsnit og bilag 2. 56

57 For aktier vises beskatningen efter reglerne i LL 16, LL 28 A-C og LL 7 H. For optioner vises beskatningen efter reglerne i LL 28, LL 28 A-C, KGL 29, KGL 30 og LL 7 H. For warrants vises beskatningen efter reglerne i LL 28, LL 28 A-C, LL 16 og LL 7 H. Når tildelte eller erhvervede aktier afstås, beskattes avancen efter de nuværende regler i ABL, eller efter reglerne i det forslag 224, arbejdsgruppen under Skatteministeriet har fremlagt 225. I beregningerne er der taget højde for afståelsessummen for aktier, optioner og warrants, en af medarbejderen eventuel betalt exercisesum, beskatning ved tildeling af aktier, optioner og warrants, beskatning ved udnyttelse af optioner og warrants, lagerbeskatning af optioner og beskatning ved afståelse af aktier, optioner eller warrants. Der er ikke taget højde for yderligere omkostninger 226. Såfremt medarbejderen tildeles aktier, viser beregningerne medarbejderens provenu efter skat, ved salg af aktierne efter henholdsvis et, fire eller syv år. Såfremt medarbejderen tildeles optioner eller warrants, viser beregningerne medarbejderens provenu efter skat, ved afståelse af optionerne/warranterne efter et år eller ved udnyttelse af optionerne/warranterne efter tre år og salg af de erhvervede aktier efter henholdsvis yderligere et år eller yderligere fire år. Såfremt der i beregningerne konstateres skattemæssige tab, antages det at medarbejderen på et senere tidspunkt kan udnytte dette tab, hvorfor tabet vil have en positiv effekt på medarbejderens provenu. Tildelte optioner og warrants, der beskattes efter LL 28 A-C, antages at opfylde betingelserne i LL 28. Såfremt medarbejderen får tildelt optioner eller warrants og vælger at udnytte disse, skal vedkommende indbetale en exercisesum til selskabet. Idet kursen på aktien kan falde i tidsrummet fra optionen eller warranten udnyttes og indtil aktierne sælges, risikerer medarbejderen at tabe en del af, eller hele 227 exercisesummen. Hermed løber medarbejderen en højere risiko ved tildeling at optioner og warrants end ved tildeling af aktier. Der er i beregningerne ikke taget højde for denne risiko. Der tages ikke højde for den likviditetsmæssige fordel, der kan forekomme ved anvendelse af LL 7 H, 28 eller 28 A-C. 224 Se afsnit Idet LL 28 A-C blev ophævet ved vedtagelsen af L 67, er det ikke relevant at belyse hvordan vedtagelsen af en ny aktieavancebeskatningslov vil på virke beskatning efter LL 28 A-C, hvorfor dette ikke vil fremgå af beregningerne. 226 Det kunne være handelsomkostninger ved salg af aktier, optioner eller warrants, omkostninger til rådgivning osv. 227 Eksempelvis såfremt selskabet går konkurs. 57

58 Inflationen i samfundet er 1,6 % 228 og er konstant. Den realøkonomiske vækst i samfundet er 2,4 % 229 og er konstant. Den risikofri rente i samfundet, der samtidig antages også at være medarbejderens alternative placeringsrente, er 4 % 230 og er konstant. Kalkulationsrenten i beregningerne er den risikofri rente fratrukket inflationen og den realøkonomiske vækst, dvs. 4 % 1,6% 2,4% = 0% 231. Satser Selskabsskat 30 %, jf. SEL 17, stk. 1 - Arbejdsmarkedsbidraget 8 %, jf. AMFL 3 - Særligt pensionsbidrag 1 %, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 17 f - Kommuneskat % - Amtsskat 10,5 % - Kirkeskat 0,7 % - Bundskat 5,5 %, jf. PSL 6, stk. 2 - Mellemskat 6 %, jf. PSL 6 a, stk. 1 - Topskat 15 %, jf. PSL 7, stk. 2 - Aktieskat %, jf. PSL 8 a, stk. 1 - Aktieskat %, jf. PSL 8 a, stk. 2 - Bagatelgrænse ved aktieskat ,00, jf. ABL 4, stk. 2 - Bagatelgrænse ved aktieskat ,00, jf. ABL 4, stk. 2 - Grænse for mellemskat ,00 kr., jf. PSL 6 a, stk. 2 - Grænse for topskat ,00 kr., jf. PSL 7, stk Dette svarer ca. til inflationen i efteråret I august 2003 var inflationen 1,5 %, jf. finansministeriets hjemmeside: og i september 2003 var inflationen 1,7 % jf. finansministeriets hjemmeside: Dette svarer til den gennemsnitlige vækst i BNP i perioden , jf. finansministerens svar af 10/ på spørgsmål nr. S 3462 af fra Pernille Rosenkrantz-Theil. 230 Dette svarer ca. til den risikofri rente i efteråret Den lå den effektive rente på statslån mellem 2,44 % og 4,99 %. 231 En kalkulationsrente på 0 % medfører, at beløb opgjort på forskellige tidspunkter, kan sammenlignes direkte uden at tage høje for the time value of money. Når det ikke fremgår af beregningerne, at der anvendes en kalkulationsrente betyder dette ikke, at der ikke er taget højde for at beløb opgjort på forskellige tidspunkter har forskellig værdi, blot at kalkulationsrenten er lig 0 %. 232 I beregningerne avendes de satser der var gældende i Satserne for amtsskat og kirkeskat svarer til satserne i en gennemsnitskommune i I 2003 var den gennemsnitlige kommuneskat 22,1 %. I beregningerne sættes kommuneskatten dog til 22,0 % idet dette medfører at skatteloftet på 59 % i PSL 19 ikke overskrides. 234 For aktieindkomster under ,00 kr. for enlige eller under ,00 kr. for ægtepar. 235 For aktieindkomster over ,00 kr. for enlige eller over ,00 kr. for ægtepar. 236 Grænse for enlige. Se afsnit Grænse for ægtepar. Se afsnit

59 9.3 Aktier Tabel 9. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles aktier, medarbejderens øvrig indkomst er lig ,00 og aktiekursen årligt stiger med 5 %. LL 16 LL 28 A-C LL 7 H Nuværende Forslag om Nuværende Nuværende Forslag om ABL ny ABL ABL ABL ny ABL Salg af aktierne efter 1 år Positiv kapitalindkomst , , , , ,00 Negativ kapitalindkomst , , , , ,00 Salg af aktierne efter 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,38 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,38 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,38 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,38 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,38 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,38 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,38 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,38 Salg af aktierne efter 7 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,47 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,47 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,47 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,47 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,47 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,47 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,47 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,47 Egen tilvirkning Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4-9. Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene 5 9 viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 10 viser hvordan værdierne i tabel 9 er udregnet. Eksempel, hvor aktierne sælges efter 4 år, der beskattes efter LL 16 og den nuværende aktieavancebeskatningslov og medarbejderen har en aktiebeholdning over , har positiv kapitalindkomst og er ugift: Værdi: ,87 (se tabel 9), Formel =30.387,66-(12.419, ,54) 59

60 Tabel 10. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles aktier, medarbejderens øvrig indkomst er lig ,00 og aktiekursen årligt stiger med 15 %. LL 16 LL 28 A-C LL 7 H Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL Salg af aktierne efter 1 år Positiv kapitalindkomst , , , , ,00 Negativ kapitalindkomst , , , , ,00 Salg af aktierne efter 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,48 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,48 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,48 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,48 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,48 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,48 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,48 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,48 Salg af aktierne efter 7 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,70 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,25 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,70 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,25 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,70 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,25 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,70 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,25 Egen tilvirkning 239 (se bilag 10, celle C16). Tallet ,66 angiver afståelsessummen for aktierne (se bilag 4, celle H30). Tallet ,25 angiver den indkomstskat medarbejderen skal betale (se bilag 5, celle C26). Tallet 1.508,54 angiver den avanceskat medarbejderen skal betale (se bilag 5, celle E32). 239 Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4-9. Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene 5 9 viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 10 viser hvordan værdierne i tabel 10 er udregnet. For eksempel se note

61 Tabel 11. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles aktier, medarbejderens øvrig indkomst er over ,00 og aktiekursen årligt stiger med 5 %. LL 16 LL 28 A-C LL 7 H Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL Salg af aktierne efter 1 år Positiv kapitalindkomst 9.672, , , , ,00 Negativ kapitalindkomst , , , , ,00 Salg af aktierne efter 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,38 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,38 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,38 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,38 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,38 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,38 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,38 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,38 Salg af aktierne efter 7 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,47 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,47 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,47 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,47 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,47 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,47 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,47 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,47 Egen tilvirkning Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4-9. Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene 5 9 viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 10 viser hvordan værdierne i tabel 11 er udregnet. For eksempel se note

62 Tabel 12. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles aktier, medarbejderens øvrig indkomst er over ,00 og aktiekursen årligt stiger med 15 %. LL 16 LL 28 A-C LL 7 H Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL Salg af aktierne efter 1 år Positiv kapitalindkomst , , , , ,00 Negativ kapitalindkomst , , , , ,00 Salg af aktierne efter 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,48 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,48 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,48 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,48 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,48 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,48 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,48 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,48 Salg af aktierne efter 7 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,70 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,25 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,70 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,25 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , ,70 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , ,25 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , ,70 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , ,25 Egen tilvirkning Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4-9. Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene 5 9 viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 10 viser hvordan værdierne i tabel 12 er udregnet. For eksempel se note

63 9.3.1 Lempelse af beskatning Nuværende aktieavancebeskatningslov Tabellerne 9 12 viser, at medarbejdere, der ikke betaler topskat under de givne forudsætninger, i de fleste tilfælde vil få et højere provenu ved at de aktier, de har fået tildelt bliver beskattet efter reglerne i LL 16 end reglerne i LL 7 H. Kun i de tilfælde, hvor aktiekursen stiger med 5 % p.a., medarbejderen vælger at sælge aktierne efter fire eller syv år og medarbejderens aktiebeholdning ikke overstiger bagatelgrænsen i ABL 4, stk. 2, vil beskatning efter LL 7 H give højere provenu end beskatning efter LL 16. For medarbejdere, der ikke betaler topskat, vil der derfor i de fleste tilfælde være tale om en skattestigning, såfremt LL 7 H anvendes. For medarbejdere, der betaler topskat, viser beregningerne ingen helt generelle træk. Stiger selskabets aktiekurs med 5 % p.a. er beskatning efter LL 7 H i de fleste tilfælde mere fordelagtig for medarbejderen end beskatning efter LL 16. Stiger selskabets aktiekurs med 15 % er LL 16 mere fordelagtig end LL 7 H, såfremt aktierne først sælges efter 7 år. Hvilken beskatning, der giver det højeste provenu afhænger derudover af størrelsen på medarbejderens aktiebeholdning, og af om vedkommende har positiv eller negativ kapitalindkomst,. Medarbejdere, der betaler topskat, vil derfor i en del tilfælde opleve LL 7 H som en skattenedsættelse Arbejdsgruppens forslag til ny aktieavancebeskatningslov Vedtagelse af arbejdsgruppens forslag vil påvirke medarbejderens provenu positivt, såfremt vedkommende afstår aktierne senest tre år efter erhvervelsen. Afstås aktier senere, vil en ændret aktieavancebeskatningslov medføre et lavere provenu for medarbejderen, såfremt dennes aktiebeholdning ikke overstiger bagatelgrænsen i ABL 4, stk. 2. Overstiger værdien af medarbejderens aktiebeholdning bagatelgrænsen, vil medarbejderens provenu ikke blive påvirket såfremt, forslaget vedtages. Forenkles aktieavancebeskatningsloven, som foreslået af arbejdsgruppen, viser beregningerne et mere generelt billede. Medarbejdere med en indkomst på kr ,00 vil få et højere provenu, ved at deres tildelte aktier bliver beskattet efter LL 16 end LL 7 H. Medarbejdere, der tjener mere end kr ,00, vil få højere provenu ved LL 7 H end LL 16, såfremt aktiekursen stiger med 5 % p.a. eller aktiekursen stiger 15 % p.a. og medarbejderen afstår aktierne efter et år. Stiger aktiekursen med 15 % p.a. og afstår medarbejderen aktierne efter fire eller syv år, er LL 16 mere fordelagtig end LL 7 H. Vedtagelse af arbejdsgruppens forslag vil derfor ikke betyde, at LL 63

64 7 H medfører generelle lempelser af beskatningen for aktier tildelt som løn, dog skal medarbejderen betale topskat, for at LL 7 H muligvis medfører en lempelse i beskatningen LL 28 A-C I de opstillede beregninger ville beskatning efter de nu ophævede LL 28 A-C i stort set alle tilfælde give medarbejderen det laveste provenu. Såfremt medarbejderen tjener kr ,00, har positiv kapitalindkomst og sælger aktierne efter et år, ville LL 28 A-C dog give et højere provenu end LL 7 H, såfremt der avancebeskattes efter den nuværende aktieavancebeskatningslov. Tjener medarbejderen over kr ,00, har positiv kapital indkomst og sælger aktierne efter et år, ville LL 28 A-C endda give et højere provenu end både LL 16 og LL 7 H, såfremt der avancebeskattes efter den nuværende aktieavancebeskatningslov. Idet LL 16 og LL 7 H i langt overvejende grad giver et højere provenu end LL 28 A-C, vil ophævelsen af LL 28 A-C stort set ikke påvirke medarbejdere, der modtager aktier som aflønning, negativt Retningslinier På baggrund af beregningerne kan der ikke gives helt generelle retningslinier for hvilket regelsæt, der skal beskattes efter, for at medarbejderen får det højeste provenu, når der aflønnes med aktier, idet det i nogen grad afhænger af medarbejderens personlige forhold og udviklingen i virksomhedens aktiekurs. Medarbejdere, der ikke betaler topskat vil dog i overvejende grad få et højere provenu, såfremt der beskattes efter reglerne i LL 16, end ved beskatning efter LL 7 H. Medarbejdere, der betaler topskat, vil i nogle tilfælde, specielt såfremt der er en lav vækst i virksomhedens aktiekurs, få et højere provenu, såfremt der beskattes efter LL 7 H end ved beskatning efter LL

65 9.4 Optioner Tabel 13. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles optioner, medarbejderens øvrig indkomst er lig ,00 og aktiekursen årligt stiger med 5 %. LL 28 LL 28 A-C KGL 29 KGL 30 LL 7 H Nuværende Forslag om Nuværende Nuværende Forslag om Nuværende Forslag om Nuværende Forslag om ABL ny ABL ABL ABL ny ABL ABL ny ABL ABL ny ABL Salg af optionerne efter 1 år Positiv kapitalindkomst , , , , , , , , ,04 Negativ kapitalindkomst , , , , , , , , ,04 Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift 8.349, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift 8.349, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift 8.848, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift 8.848, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift 8.349, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift 8.349, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift 8.848, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift 8.848, , , , , , , , ,14 Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,39 Egen tilvirkning Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4 og Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 23 viser hvordan værdierne i tabel 13 er udregnet. Eksempel hvor optionerne udnyttes efter 3 år og aktierne sælges efter yderligere 1 år, der beskattes efter LL 28 og den nuværende aktieavancebeskatningslov og medarbejderen har en aktiebeholdning over , har positiv kapitalindkomst og er ugift: Værdi: 8.349,75 (se tabel 13), 65

66 Tabel 14. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles optioner, medarbejderens øvrig indkomst er lig ,00 og aktiekursen årligt stiger med 15 %. LL 28 LL 28 A-C KGL 29 KGL 30 LL 7 H Nuværende Forslag om Nuværende Nuværende Forslag om Nuværende Forslag om Nuværende Forslag om ABL ny ABL ABL ABL ny ABL ABL ny ABL ABL ny ABL Salg af optionerne efter 1 år Positiv kapitalindkomst , , , , , , , , ,10 Negativ kapitalindkomst , , , , , , , , ,10 Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , ,44 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,44 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , ,44 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,44 Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,09 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,09 Egen tilvirkning 244 Formel =91.162,97-(5.872, ,47) (se bilag 23, celle C16). Tallet ,97 angiver afståelsessummen for aktierne (se bilag 4, celle H66). Tallet angiver den exercisesum medarbejderen betaler ved udnyttelsen af optionerne (se bilag 14, celle C18). Tallet 5.872,75 angiver den indkomstskat medarbejderen skal betale (se bilag 14, celle C36). Tallet 1.940,47 angiver den avanceskat medarbejderen skal betale (se bilag 14, celle C48). 243 Kursen på de aktier medarbejderen har fået tildelt som incitamentsløn overstiger bagatelgrænsen på kr., hvorfor medarbejderen ikke kan have en aktiebeholdning under Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4 og Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 23 viser hvordan værdierne i tabel 14 er udregnet. For eksempel se note

67 Tabel 15. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles optioner, medarbejderens øvrig indkomst er over ,00 og aktiekursen årligt stiger med 5 %. LL 28 LL 28 A-C KGL 29 KGL 30 LL 7 H Nuværende Forslag om Nuværende Nuværende Forslag om Nuværende Forslag om Nuværende Forslag om ABL ny ABL ABL ABL ny ABL ABL ny ABL ABL ny ABL Salg af optionerne efter 1 år Positiv kapitalindkomst 9.087, , , , , , , , ,57 Negativ kapitalindkomst 9.087, , , , , , , , ,57 Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift 6.084, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift 6.084, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift 7.235, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift 7.235, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift 6.084, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift 6.084, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift 7.235, , , , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift 7.235, , , , , , , , ,14 Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,39 Egen tilvirkning Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4 og Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 23 viser hvordan værdierne i tabel 15 er udregnet. For eksempel se note

68 Tabel 16. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles optioner, medarbejderens øvrig indkomst er over ,00 og aktiekursen årligt stiger med 15 %. LL 28 LL 28 A-C KGL 29 KGL 30 LL 7 H Nuværende Forslag om Nuværende Nuværende Forslag om Nuværende Forslag om Nuværende Forslag om ABL ny ABL ABL ABL ny ABL ABL ny ABL ABL ny ABL Salg af optionerne efter 1 år Positiv kapitalindkomst , , , , , , , , ,43 Negativ kapitalindkomst , , , , , , , , ,43 Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , ,44 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,44 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , ,44 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,44 Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,09 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , , , ,09 Egen tilvirkning Kursen på de aktier medarbejderen har fået tildelt som incitamentsløn overstiger bagatelgrænsen på kr., hvorfor medarbejderen ikke kan have en aktiebeholdning under Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4 og Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 23 viser hvordan værdierne i tabel 16 er udregnet. For eksempel se note

69 9.4.1 Lempelse af beskatning Nuværende aktieavancebeskatningslov Tabellerne viser, at såfremt medarbejderen ikke betaler topskat, vil beskatning efter LL 28, i de fleste tilfælde, give medarbejderen det højeste provenu. Kun såfremt aktiekursen stiger med 15 % og medarbejderen vælger at afhænde optionerne efter et år, vil LL , under de givne forudsætninger, give et lavere provenu end beskatning efter KGL Stiger aktiekursen med 5 % og afstår medarbejderen de erhvervede aktier et år efter udnyttelsen, afhænger det af medarbejderens kapitalindkomst, om LL 7 H eller KGL 29 eller 30 giver det næsthøjeste provenu. Har medarbejderen positiv kapitalindkomst, er beskatning efter kursgevinstloven mere fordelagtig end beskatning efter LL 7 H. Har medarbejderen negativ kapitalindkomst, er beskatning efter LL 7 H mere fordelagtig end beskatning efter kursgevinstloven. Stiger aktiekursen med 5 %, og afstår medarbejderen de erhvervede aktier fire år efter udnyttelsen, giver KGL 29 højere provenu end både KGL 30 og LL 7 H. Størrelsen af medarbejderens aktiebeholdning afgør, om LL 7 H giver højere provenu end KGL 30 eller ej. Stiger aktiekursen med 15 %, er beskatning efter KGL 29 eller 30 mere fordelagtig for medarbejderen end beskatning efter LL 7 H, såfremt optionerne udnyttes. Afstås aktierne fire år efter udnyttelse giver KGL 30 højere provenu end KGL 29. Medarbejdere, der ikke betaler topskat, vil derfor i ingen af de opstillede tilfælde opleve en skattenedsættelse, såfremt LL 7 H benyttes ved tildeling af optioner, og i visse tilfælde vil provenuet være væsentligt lavere ved beskatning efter LL 7 H end LL 28 eller KGL 29 eller 30. Tjener medarbejderen over kr ,00, og stiger aktiekursen med 5 %, giver LL 28 i de fleste tilfælde det højeste provenu. Kun såfremt medarbejderen afstår aktierne et år efter udnyttelse og har negativ kapitalindkomst, er LL 7 H mere fordelagtig. Stiger aktiekursen med 5 %, og udnyttes optionerne, afhænger det af medarbejderens kapitalindkomst om LL 7 H eller KGL 29 giver det næsthøjeste provenu. Stiger aktiekursen med 15 % giver beskatning efter KGL 29 eller 30 et højere provenu end beskatning efter LL 28 eller 7 H. LL 28 giver et højere provenu end LL 7 H, medmindre medarbejderen afstår optioner et år efter udnyttelse og har negativ kapitalindkomst. Medarbejdere, der betaler topskat, vil i visse tilfælde opleve LL 7 H som en lempelse af beskatning, især i forhold til beskatning efter reglerne i KGL 29 og 30. Oftest vil LL 7 H dog medføre en forhøjelse af beskatningen i forhold til LL Og dermed også LL 7 H, idet optioner der ellers opfylder betingelserne i LL 7 H, skal beskattes efter LL 28, såfremt betingelserne herfor er opfyldt eller KGL 29 eller 30, såfremt optionerne afstås. 249 Og dermed også KGL 30 idet optioner der som udgangspunkt skal beskattes efter KGL 30 overgår til beskatning efter KGL 29, såfremt disse afstås. 69

70 Arbejdsgruppens forslag til ny aktieavancebeskatningslov Generelt vil en vedtagelse af arbejdsgruppens forslag betyde, at medarbejdere får et højere eller uændret afkast efter skat af optioner tildelt som løn. Dog vil medarbejdere, der afstår deres aktier mere end tre år efter udnyttelsen og har en aktiebeholdning, der ikke overstiger bagatelgrænsen i ABL 4, stk. 2, blive beskattet hårdere efter arbejdsgruppens forslag end efter de nuværende regler. Derudover er konklusionerne om hvilke beskatningsregler, der giver medarbejderen det højeste provenu, i væsentlig grad, de samme som ved den nuværende aktieavancelov. I enkelte af de opstillede tilfælde er LL 7 H en lempelse af beskatningen i forhold til LL 28 og KGL 29 eller 30, men generelt er ambitionen om at lempe beskatningen ikke opfyldt LL 28 A-C Ophævelsen af LL 28 A-C betyder generelt ikke, at medarbejdere, der modtager optioner som løn, får et lavere provenu af deres incitamentsløn. I de fleste tilfælde, ville beskatning efter LL 28 A-C endda give medarbejderen det laveste provenu. Kun såfremt medarbejderen har en indkomst på mere end kr ,00 og sælger enten optionerne efter et år eller de erhvervede aktier et år efter udnyttelsen af optionerne, ville beskatning efter LL 28 A-C ikke give medarbejderen et lavere provenu end i de andre opstillede tilfælde. Ophævelse af LL 28 A-C har derfor stort set ingen negative effekter for medarbejdere, der modtager optioner som løn Retningslinier Der kan ikke opstilles faste regler for hvilke beskatningsregler, der skal vælges, for at medarbejderen opnår det højeste provenu af de tildelte optioner, dog vil beskatning efter LL 28 give enten det højeste eller næsthøjeste provenu, når der ses bort fra de tilfælde, hvor medarbejderen betaler topskat og virksomhedens aktier stiger med 15 % p.a. For sidstnævnte gruppe medarbejdere vil beskatning efter KGL 30 give det højeste provenu. 70

71 9.5 Warrants Tabel 17. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles warrants, medarbejderens øvrig indkomst er lig ,00 og aktiekursen årligt stiger med 5 %. LL 28 LL 28 A-C LL 16 LL 7 H Nuværende Forslag om Nuværende Nuværende Forslag om Nuværende Forslag om ABL ny ABL ABL ABL ny ABL ABL ny ABL Salg af warranterne efter 1 år Positiv kapitalindkomst , , , , , , ,04 Negativ kapitalindkomst , , , , , , ,04 Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,14 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,14 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,14 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift 9.074, , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift 9.074, , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift 9.074, , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift 9.074, , , , , , ,14 Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,39 Egen tilvirkning Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4 og Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 31 viser hvordan værdierne i tabel 17 er udregnet. Eksempel, hvor warranterne udnyttes efter 3 år og aktierne sælges efter yderligere 1 år, der beskattes efter LL 28 og den nuværende aktieavancebeskatningslov og medarbejderen har en aktiebeholdning over , har positiv kapitalindkomst og er ugift: Værdi: 9.074,71 (se tabel 17), 71

72 Tabel 18. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles warrants, medarbejderens øvrig indkomst er lig ,00 og aktiekursen årligt stiger med 15 %. LL 28 LL 28 A-C LL 16 LL 7 H Nuværende Forslag om Nuværende Nuværende Forslag om Nuværende Forslag om ABL ny ABL ABL ABL ny ABL ABL ny ABL Salg af warranterne efter 1 år Positiv kapitalindkomst , , , , , , ,10 Negativ kapitalindkomst , , , , , , ,10 Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , ,44 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,44 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , ,44 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,44 Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,09 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,09 Egen tilvirkning 252 Formel =91.162,97-(5.872, ,51) (se bilag 31, celle C16). Tallet ,97 angiver afståelsessummen for aktierne (se bilag 4, celle H66). Tallet angiver den exercisesum medarbejderen betaler ved udnyttelsen af warranterne (se bilag 27, celle C18). Tallet 5.872,75 angiver den indkomstskat medarbejderen skal betale (se bilag 27, celle C36). Tallet 1.215,51 angiver den avanceskat medarbejderen skal betale (se bilag 27, celle C42). 251 Kursen på de aktier medarbejderen har fået tildelt som incitamentsløn overstiger bagatelgrænsen på kr., hvorfor medarbejderen ikke kan have en aktiebeholdning under Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4 og Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 31 viser hvordan værdierne i tabel 18 er udregnet. For eksempel se note

73 Tabel 19. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles warrants, medarbejderens øvrig indkomst er over ,00 og aktiekursen årligt stiger med 5 %. LL 28 LL 28 A-C LL 16 LL 7 H Nuværende Forslag om Nuværende Nuværende Forslag om Nuværende Forslag om ABL ny ABL ABL ABL ny ABL ABL ny ABL Salg af warranterne efter 1 år Positiv kapitalindkomst 9.087, , , , , , ,57 Negativ kapitalindkomst 9.087, , , , , , ,57 Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift 8.676, , ,45 331, , , ,14 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift 8.676, , ,45 331, , , ,14 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift 8.676, , ,45 331, , , ,14 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift 8.676, , ,45 331, , , ,14 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift 7.461, , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift 7.461, , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift 7.461, , , , , , ,14 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift 7.461, , , , , , ,14 Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,39 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,39 Egen tilvirkning Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4 og Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 31 viser hvordan værdierne i tabel 19 er udregnet. For eksempel se note

74 Tabel 20. Medarbejderens provenu efter skat, når der tildeles warrants, medarbejderens øvrig indkomst er over ,00 og aktiekursen årligt stiger med 15 %. LL 28 LL 28 A-C LL 16 LL 7 H Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL Salg af warranterne efter 1 år Positiv kapitalindkomst , , , , , , ,43 Negativ kapitalindkomst , , , , , , ,43 Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , , ,44 Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,44 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , , ,44 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,44 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,44 Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, ugift , Aktiebeholdning under , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,09 Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, ugift , Aktiebeholdning under , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , positiv kapitalindkomst, gift , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, ugift , , , , , , ,09 Aktiebeholdning over , negativ kapitalindkomst, gift , , , , , , ,09 Egen tilvirkning Kursen på de aktier medarbejderen har fået tildelt som incitamentsløn overstiger bagatelgrænsen på kr., hvorfor medarbejderen ikke kan have en aktiebeholdning under Tabellen er udarbejdet på baggrund af bilagene 4 og Bilag 4 viser udviklingen i selskabets aktiekurs ved en årlig stigning på enten 5 % eller 15 %. Bilag 4 viser ligeledes medarbejderens avance ved tildelinger af forskellig størrelse. Bilagene viser hvor meget medarbejderen skal betale i skat, når der beskattes efter de forskellige regelsæt. Bilag 31 viser hvordan værdierne i tabel 20 er udregnet. For eksempel se note

75 9.5.1 Lempelse af beskatning Nuværende aktieavancebeskatningslov Tabellerne viser, at medarbejdere, der ikke betaler topskat, i de fleste af de opstillede eksempler, vil få det højeste provenu, såfremt incitamentslønnen beskattes efter reglerne i LL 28. Stiger selskabets aktiekurs med 5 % p.a., og afstår en medarbejder, der har en aktiebeholdning, der ikke overstiger bagatelgrænsen i ABL 4, stk. 2, de erhvervede aktier et år efter udnyttelsen, giver LL 7 H det højeste provenu, mens LL 16 er mest fordelagtig, såfremt aktiekursen stiger med 15 % p.a. og medarbejderen afhænder warranterne efter et år. Stiger aktiekursen med 15 % p.a. er beskatning efter LL 16 mere fordelagtig end beskatning efter LL 7 H. Det samme gør sig gældende såfremt aktiekursen stiger med 5 % p.a., de erhvervede aktier afhændes fire år efter udnyttelsen og medarbejderen har en aktiebeholdning, der overstiger bagatelgrænsen i ABL 4, stk. 2. Medarbejdere, der ikke betaler topskat, vil derfor kun i et enkelt af de opstillede eksempler opleve, at LL 7 H er en lempelse af beskatning i forhold til de andre beskatningsregler, og vil i visse tilfælde få et væsentligt lavere provenu af incitamentslønnen ved at benytte LL 7 H frem for de andre regelsæt. Betaler medarbejderen topskat, vil beskatning efter reglerne i LL 7 H, såfremt aktiekursen stiger med 5 % p.a., i alle de opstillede tilfælde give et højere provenu end beskatning efter LL 16, og såfremt medarbejderen afhænder de erhvervede aktier et år efter udnyttelsen, også et højere provenu end beskatning efter LL 28. Stiger aktiekursen med 15 %, vil beskatning efter LL 16 i alle tilfælde give det højeste provenu. LL 7 H vil være mere fordelagtig end LL 28 såfremt de erhvervede aktier afstås et år efter udnyttelsen, mens LL 28 vil være mere fordelagtig end LL 7 H, såfremt de erhvervede aktier afstås fire år efter udnyttelsen. Anvendelse af LL 7 H kan derfor betyde en skattenedsættelse for medarbejdere, der betaler topskat, men vil i de fleste af de opstillede eksempler medføre et lavere provenu efter skat Arbejdsgruppens forslag til ny aktieavancebeskatningslov Vedtagelse af arbejdsgruppens forslag vil medføre lempet eller uændret beskatning, med mindre værdien af medarbejderens aktiebeholdning ikke overstiger bagatelgrænsen i ABL 4, stk. 2. Konklusionerne om hvilke beskatningsregler der vil være mest fordelagtige for medarbejderne, vil, bortset fra i to tilfælde, være de samme som ved avancebeskatning efter den nuværende aktieavancebeskatningslov. LL 28 er mere fordelagtig end LL 7 H, såfremt medarbejderen kun betaler mellemskat, aktiekursen stiger med 5 % og de erhvervede aktier afstås et år efter erhvervelse. LL 16 er mere fordelagtig end LL 7 H, såfremt medarbejderen kun betaler mellemskat, aktiekursen stiger 75

76 med 5 % og de erhvervede aktier afstås fire år efter erhvervelse. LL 7 H bliver altså mindre attraktiv at anvende ved tildeling af warrants, såfremt arbejdsgruppens forslag vedtages, når der under de givne forudsætninger kun tages hensyn til provenuet efter skat LL 28 A-C Såfremt tildelte warrants kunne beskattes efter reglerne i LL 28 A-C, ville dette kun i få af de opstillede eksempler medføre et provenu, der var højere end ved de andre beskatningsregler. Såfremt aktiekursen stiger med 5 % p.a. og de erhvervede aktier afstås et år efter udnyttelsen, ville LL 28 A-C give et højere provenu end LL 16. Tjener medarbejderen over kr ,00 ville beskatning efter LL 28 A-C i de fleste af de opstillede tilfælde give medarbejderen et højere provenu end ved beskatning efter LL 7 H, 16 og 28, såfremt warranterne blev afstået efter et år. På trods af disse enkelte eksempler på at beskatning efter LL 28 A-C ville give et højere provenu end beskatning efter de øvrige regelsæt, ville LL 28 A-C generelt set give medarbejderen det laveste provenu, hvorfor ophævelsen af ordningen ikke kan siges at påvirke medarbejderne negativt Retningslinier Under de givne forudsætninger vil medarbejdere, der tjener kr ,00, generelt få det højeste provenu, såfremt de warrants de er blevet tildelt beskattes efter reglerne i LL 28, både ved den nuværende aktieavancebeskatningslov og såfremt arbejdsgruppens forslag vedtages. For medarbejdere, der betaler topskat, vil det i enkelte tilfælde være profitabelt, såfremt incitamentslønnen beskattes efter LL 7 H; generelt vil LL 28 eller LL 16 dog give medarbejderen en højere profit. Forventer medarbejderen en lav stigning i selskabets aktiekurs, bør der beskattes efter LL 28, forventes der en høj stigning i kursen, bør der beskattes efter LL Samlet vurdering Såfremt ambitionen med vedtagelsen af L 67 var en lempelse af beskatningen af aktier, optioner og warrants tildelt som løn, i den forstand at medarbejderne, der vælger at anvende LL 7 H, skal have et højere provenu efter skat af deres incitamentsløn sammenlignet med øvrige beskatningsmuligheder, kan denne ikke siges være opfyldt. Både såfremt der avancebeskattes efter den nuværende aktieavancebeskatningslov eller arbejdsgruppens forslag, vil beskatning efter de øvrige muligheder for beskatning af incitamentsløn i skattelovgivningen, i de fleste af de opstillede eksempler, give medarbejderen et højere provenu end ved beskatning efter LL 7 H. I visse tilfælde er der tale om et 76

77 væsentligt lavere provenu, såfremt LL 7 H anvendes i stedet for de andre muligheder for beskatning. På denne baggrund kan det ikke generelt anbefales, at medarbejdere, der modtager aktier, optioner eller warrants som løn, skal beskattes efter LL 7 H. I visse tilfælde vil LL 7 H dog maksimere provenuet, hvorfor det heller ikke kan frarådes, at LL 7 H anvendes. Medarbejdere, der ikke betaler topskat, vil, i de fleste af de opstillede eksempler maksimere deres profit, ved at incitamentslønnen beskattes efter reglerne i LL 16, såfremt der tildeles aktier og efter reglerne i LL 28, såfremt der tildeles optioner eller warrants. For medarbejdere, der betaler topskat, er det ikke muligt at udstikke generelle retningslinier for hvilke beskatningsregler, der maksimerer provenuet. Dette skyldes at faktorer som, værdien af medarbejderens aktiebeholdning, hvorvidt medarbejderen har positiv eller negativ kapitalindkomst, hvor længe medarbejderen vælger at beholde aktierne eller de afledte aktiver og udviklingen i selskabets aktiekurs påvirker hvilke beskatningsregel, der maksimerer provenuet. Ud fra en gennemsnitsbetragtning, vil det give medarbejderen et større provenu at modtage optioner eller warrants som løn end at modtage aktier. Optioner og warrants vil give medarbejderen omtrent det samme provenu. I beregningerne er det dog forudsat, at aktier, optioner og warrants tildeles vederlagsfrit. Dette medfører, at medarbejderen, ved tildeling af aktier, ikke skal erlægge en betaling, mens der ved aflønning med optioner og warrants skal betales en exercisesum, såfremt derivaterne udnyttes. Dette medfører, at medarbejderen påtager sig en større økonomisk risiko ved tildeling af optioner og warrants end ved tildeling af aktier. Ud fra det gennemsnitlige afkast ved salg af aktier, optioner eller warrants et år efter erhvervelsen, giver de tre finansielle instrumenter stort set det samme afkast. Fra medarbejderens synspunkt kan det derfor være underordnet, om der aflønnes med aktier, optioner eller warrants, dog med den modifikation, at medarbejderen ved anvendelse optioner og warrants har mulighed for et højere afkast men også påtager sig en større risiko. Ophævelsen af LL 28 A-C har ikke påvirket medarbejders provenu af incitamentsløn negativt i væsentlig grad. I få af de opstillede eksempler ville LL 28 A-C give medarbejderen et højere provenu end der kan opnås ved at benytte de andre beskatningsregler, men set ud fra en gennemsnitsbetragtning giver beskatning efter LL 28 A-C et lavere provenu end de andre beskatningsregler. På baggrund af dette, og idet der med vedtagelsen af LL 7 H i skattelovgivningen stadig er en mulighed for at medarbejderen ikke skal betale skatten af incitamentslønnen før vedkommende realiserer provenuet, vil ophævelsen af LL 28 A-C ikke påvirke medarbejdernes provenu negativt. 77

78 Disse analyser er dog udelukkende baseret på en sammenligning af det provenu efter skat, som medarbejderen får som følge af tildelt incitamentsløn. Som ovenfor nævnt medfører vedtagelsen af LL 7 H nogle muligheder, der ikke, eller kun delvist, var til stede i skattelovgivningen inden 01/ Et eventuelt lavere provenu, som beskatning efter LL 7 H kan medføre, skal vejes op imod den værdi de øvrige fordele ved LL 7 H har for medarbejderen. Idet medarbejderen først beskattes, når afkastet af incitamentslønnen realiseres, har medarbejderen ikke de likviditetsmæssige problemer, når der beskattes efter LL 7 H, som LL 16 og 28 og KGL 29 og 30 kan medføre. Medarbejderen vil også påtage sig en mindre økonomisk risiko, såfremt LL 7 H anvendes i forhold til de andre beskatningsregler. Medarbejdere, der modtager aktiebaseret incitamentsløn, og som har mulighed for at påvirke, hvilke beskatningsregler denne skal være underlagt, må derfor overveje, om de fordele LL 7 H giver opvejer et muligt lavere provenu ved anvendelse af denne. 10 Betingelse om fortsat ansættelse En begrundelse for at tildele medarbejderne aktiebaseret incitamentsløn kan være, at virksomheden ønsker at fastholde nøglemedarbejdere 256. Dette forudsætter, at der i aftalen om tildeling indsættes en betingelse, om at tildelte optioner eller warrants kun kan udnyttes, såfremt medarbejderen fortsat er ansat i virksomheden. Derudover forudsætter det naturligvis også, at en sådan betingelse kan håndhæves. Bestemmelser i funktionærlovens 17 a og muligvis aftalelovens 36 kan dog medføre, at en betingelse om fortsat ansættelse ikke kan håndhæves. Ifølge funktionærlovens 17 a har funktionærer 257, der fratræder deres stilling i løbet af et regnskabsår, krav på at få udbetalt en forholdsmæssig andel af tantieme, gratiale eller lignende, der ville have været udbetalt på et senere tidspunkt. Funktionærlovens 17 a kan ikke fraviges til ugunst for funktionæren, jf. funktionærlovens 21, stk. 1. Ifølge aftalelovens 36 kan en aftale ændres eller tilsidesættes, såfremt det ville være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre denne gældende. Såfremt aktiebaseret incitamentsløn er omfattet af funktionærlovens 17 a, kan en betingelse om forsat ansættelse ikke håndhæves, og en fratrådt funktionær vil have ret til en forholdsmæssig andel 256 Se afsnit Bestemmelsen er kun gældende såfremt medarbejderen ifølge funktionærlovens 1 må anses for at være funktionær eller såfremt det er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen at funktionærloven skal regulerer ansættelsesforholdet. 78

79 af de optioner eller warrants, som vedkommende ville kunne have udnyttet, såfremt vedkommende fortsat havde været ansat i virksomheden. I dette afsnit vil det, igennem analyse af relevant retspraksis, blive undersøgt om og i hvilket omfang aktiebaseret incitamentsløn er omfattet af funktionærlovens 17 a. Derudover vil det blive undersøgt, i hvilket omfang betingelser om fortsat ansættelse kan tilsidesættes ved hjælp af aftalelovens 36. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har d. 28/ fremsat lovforslag L 150 om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold. Lovforslaget vil kort blive gennemgået, og konsekvenserne i forhold til betingelser om fortsat ansættelse vil blive analyseret Retspraksis TfS , Novo Nordisk I TfS havde Novo Nordisk tildelt en funktionær optioner. Optionerne var tildelt på baggrund af, at Novo det foregående år havde nået nogle på forhånd definerede mål. Da funktionæren opsagde sin stilling, anså Novo ikke-modnede optioner for bortfaldet med henvisning til optionsaftalen. Optionsaftalen indeholdt en betingelse om, at såfremt Novo opsagde medarbejderen, kunne vedkommende exercise modnede optioner i en periode på 12 måneder efter opsigelsen. Opsagde medarbejderen sin stilling kunne vedkommende exercise modnede optioner i en periode på 3 måneder efter opsigelsen. Alle ikke-modnede optioner ville ikke kunne exercises. Optionsaftalen var ikke blevet udleveret til eller underskrevet af medarbejderne, men denne var at finde på Novos intraweb. Sø- og Handelsretten lægger i sin afgørelse vægt på, at optionerne er tildelt på baggrund af tidligere års resultater og finder derfor, at disse er omfattet af Funktionærlovens 17 a. Medarbejderen har derfor ret til at udnytte de optioner, vedkommende har optjent indtil fratrædelsen. Samtidig anfører Sø- og Handelsretten, at optionsaftalen er ensidigt fastsat fra Novos side, hvorfor betingelsen om at ikke-modnede optioner bortfalder ved opsigelse kan tilsidesættes i medfør af Aftalelovens Sø- og Handelsrettens dom F-19-00, Song Networks I F var funktionæren omfattet af et warrant program, der både indeholdt stay-on 259 warrants og performance 260 warrants. Efter at funktionæren var blevet opsagt, meddelte virksomheden, at 258 Dommen blev anket til Højesteret og er d. 11/ blevet stadfæstet, jf. d335=novo&category335=42&newsid335= Warrants tildelt uden andre krav end at funktionæren var i uopsagt stilling i det år hvor vedkommende optjente ret til warranterne. 260 Warrants tildelt på baggrund af opstillede mål for virksomheden. 79

80 warranterne ikke kunne udnyttes med henvisning til kravet om, at funktionæren skulle være i uopsagt stilling. Sø- og Handelsretten henviser til TfS og anfører, at aktieoptioner 261 er omfattet af bestemmelsen i funktionærlovens 17 a. Det præciseres at både stay-on warranterne og performance warranterne er omfattet af bestemmelsen. Funktionæren havde derfor ret til at udnytte warranterne. Der blev i dommen ikke taget stilling til, om warrantaftalen kunne tilsidesættes ved hjælp af Aftalelovens Sø- og Handelsrettens domme F og F-13-02, Intel Funktionærerne W og F var blevet tildelt stay-on optioner. Af optionsaftalen fremgik det, at modnede optioner ved fratrædelse kunne udnyttes inden for en periode på 90 dage, hvilket var en nedsættelse af udnyttelsesperioden. Ikke-modnede optioner bortfaldt ved fratrædelse. W havde ved fratrædelse underskrevet en fratrædelsesaftale, der bl.a. indeholdt de samme bestemmelser om udnyttelse af modnede og ikke-modnede optioner, men havde taget forbehold for afsnittet om aktieoptioner. Sagen blev alene afgjort på baggrund af Aftalelovens 36. Sø- og Handelsretten lagde vægt på, at optionerne var tildelt ved tildelingsskrivelser og, at det af disse ikke fremgik tilstrækkeligt klart, at kun modnede optioner kunne udnyttes ved fratrædelse, samt at den mulige udnyttelsesperiode blev afkortet ved fratrædelse. Dette fremgik ligeledes ikke tilstrækkeligt klart af hverken ansættelseskontrakten eller optionsaftalen. Retten fandt derfor, at kravene om nedsat udnyttelsesperiode og bortfald af ikke-modnede optioner ikke var retligt bindende. Retten fandt samtidig, at betingelsen om nedsat udnyttelsesperiode og bortfald af ikke-modnede optioner i fratrædelsesaftalen var ensidigt fastsat af Intel og, at det tab W ville lide ved at acceptere disse vilkår ikke blev tilstrækkeligt opvejet ved andre fordele, hvorfor betingelsen ikke kunne gøres gældende fra Intels side, jf. Aftalelovens Sammenfatning af retspraksis Af ovenstående domme kan det udledes, at aktiebaseret incitamentsløn er omfattet af bestemmelsen i funktionærlovens 17 a. Derfor kan der, i hvert fald med funktionærer, ikke kan indgås optionsaftaler, der stiller medarbejderen ringere end funktionærlovens 17 a. Incitamentslønnen må anses for omfattet uanset om der er knyttet betingelser til tildelingen. Sø- og Handelsretten anser 261 I dommen anføres det at der er tale om tildeling warrants, men den tildelte incitamentsløn benævnes som enten optioner eller aktieoptioner. Det må antages at rettens afgørelse gælder aktiebaseret incitamentsløn generelt. 80

81 for omfattet uanset om der er knyttet betingelser til tildelingen. Sø- og Handelsretten anser betingelser om fortabelse af optioner og warrants ved fratrædelse for at være så byrdefulde for medarbejderen, at virksomheden skal gøre medarbejderen særskilt opmærksom på betingelsen og muligvis skal honorere medarbejderen på anden måde for at kunne gøre en sådan betingelse gældende L 150: Forslag til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier mv. i ansættelsesforhold Effekterne af funktionærlovens 17 a og aftalelovens 36 medfører, at virksomheders mulighed for at fastholde nøglemedarbejdere ved hjælp af aktiebaseret incitamentsløn begrænses. For at imødekomme dette er der fra beskæftigelsesministerens side fremsat et lovforslag, der præciserer og ændre retstilstanden på området; L 150: Forslag til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier mv. i ansættelsesforhold, fremsat 28/ Loven omfatter tildeling af optioner og warrants, jf. forslagets 1, til lønmodtagere, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold 262, jf. forslagets 2. Jf. forslagets 3 skal arbejdsgiveren særskilt give medarbejderen en række oplysninger omkring options-/warrantordningen, for at denne er omfattet af lovforslaget. Loven kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. forslagets 8, stk. 1. Medarbejdere, der opsiger ansættelsesforholdet, misligholder ansættelsesforholdet eller bliver berettiget bortvist, inden tildelte optioner eller warrants udnyttes, mister retten til at udnytte disse, og til at modtage yderligere optioner eller warrants ved fratrædelse, jf. forslagets 4, stk. 1 og 5, stk. 2. Ophører ansættelsesforholdet pga., at arbejdsgiverens opsiger medarbejderen, at medarbejderen trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller pga. grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side, bevarer medarbejderen retten til at udnytte tildelte optioner og warrants, jf. forslagets 5, stk. 1 og 4, stk. 2 og 3. Medarbejderen har ligeledes krav på at få tildelt en forholdsmæssig andel af de optioner eller warrants, som vedkommende ville have modtaget, såfremt vedkommende havde været ansat i hele regnskabsåret, jf. forslagets 5, stk. 1. Forslagets må siges at give en velafbalanceret løsning på problemet omkring betingelser om fortsat ansættelse. Ansættelsesselskabet bevarer muligheden for at fastholde nøglemedarbejdere ved at disse ikke kan udnytte tildelte optioner og warrants, såfremt de opsiger ansættelsesforholdet. Samti- 262 Personkredsen er den samme som defineret i LL 7 H, stk

82 dig mister medarbejdere, der ikke ønsker at forlade virksomheden, ikke de tildelte optioner eller warrants ved afskedigelse. 11 Sammenfatning og konklusion Aflønning med finansielle instrumenter, både aktier, optioner og warrants som denne opgave omhandler og andre finansielle instrumenter, tilfører et aspekt til aflønningen af medarbejderne, som traditionel månedsløn, timeløn eller akkordløn ikke indeholder. Igennem tildeling at finansielle instrumenter kan ejerne forsøge at påvirke medarbejdernes adfærd, så medarbejderne i højere grad arbejder for øget vækst i selskabet. Desuden kan aktiebaseret incitamentsaflønning give medarbejderne et øget incitament for at forblive i virksomheden. Tildeling af aktiebaseret incitamentsløn har dog også negative konsekvenser, hvorfor det ikke nødvendigvis kan antages at aflønning med finansielle instrumenter har en samlet positiv effekt for den enkelte virksomhed. I forbindelse med tildeling af aktiebaseret incitamentsløn, uanset hvilke regler denne beskattes efter, anvendes tidspunktet for medarbejderens endelige retserhvervelse enten som beskatningstidspunkt eller som tidspunkt for vurdering af om visse betingelser er opfyldt. Tidspunktet for retserhvervelsen er som udgangspunkt tidspunktet for tildelingen, men suspensive betingelser tilknyttet tildelingsaftalen kan udskyde retserhvervelsen. På baggrund af retspraksis kan det fastslås, at en aftale, om at medarbejderen ikke kan overdrage tildelte finansielle instrumenter, ikke udskyder retserhvervelsen, mens en betingelse, om at medarbejderen skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, er suspensiv, og derfor udskyder retserhvervelsen. Betingelser, om at medarbejderen skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, er dog ikke nødvendigvis forenelige med dansk ret. Af retspraksis kan det udledes, at aktiebaseret incitamentsløn er omfattet af reglen i funktionærlovens 17 a, og at funktionerer, der får tildelt finansielle instrumenter, derfor har ret til, ved fratrædelse, at udnytte en forholdsmæssig andel at den aktieløn, de kunne have udnyttet, såfremt de ikke var fratrådt stillingen. Betingelser om fortsat ansættelse anses samtidig som værende så byrdefylde for medarbejderen, at de ofte, også selvom medarbejderen ikke er funktionær, kan tilsidesættes på baggrund af aftalelovens 36. Såfremt betingelser om fortsat ansættelse, i aftalen om tildeling af incitamentsløn, ikke kan håndhæves, kan virksomheder ikke forsøge at fastholde medarbejdere igennem tildeling af aktiebaseret incitamentsløn, hvorfor denne bliver mindre attraktiv for virksomhederne at anvende. Den nuvæ- 82

83 rende regering har derfor fremsat et lovforslag, der vil ændrer retstilstanden. Medarbejdere der bliver afskediget kan fortsat udnytte en forholdsmæssig del at den tildelte incitamentsløn, hvorimod medarbejdere der siger op mister retten til incitamentsløn. Dette fremstår som et fornuftigt kompromis. Virksomheden har en mulighed for at fastholde medarbejdere, idet medarbejderne vil miste tildelt incitamentsløn, så de siger op. Virksomheden har derimod ikke mulighed for at undgå, at medarbejderne kan udnytte tildelt incitamentsløn, og dermed nedbringe omkostningerne ved incitamentsaflønning, ved at afskedige medarbejderne. Beskatning af værdien af finansielle instrumenter og vurdering af om grænser for tildeling af incitamentsaflønning overskrides kræver, at de finansielle instrumenter bliver værdiansat. Såfremt de finansielle instrumenter er børsnoterede eller handles mellem uafhængige parter, kan børskursen eller handelsprisen anvendes. Er dette ikke tilfældet, skal værdien skønsmæssigt ansættes. Aktier kan værdiansættes efter hjælpereglen i TSS-cirkulære nr af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter. Optioner og warrants kan værdiansættes ved hjælp af enten Black- Scholes modellen eller en af Ligningsrådet udarbejdet formel. Black-Scholes modellen er de teoretisk mest korrekte måde at værdiansætte optioner og warrants på, men parametrene i modellen kan være vanskelige eller umulige at beregne eller estimere. Ligningsrådets formel er meget simpel, og parametrene kan estimeres med rimelig sikkerhed. Værdien af optioner og warrants, udregnet ved hjælp af ligningsrådets formel, kan dog afvige væsentligt fra værdien af optioner og warrants, udregnet ved hjælp af Black-Scholes modellen. Af udtalelser fra Ligningsrådet kan det udledes, at såfremt parametrene i Black-Scholes modellen kan estimeres med rimelig sikkerhed, skal denne model anvendes. Kun såfremt parametrene i Black-Scholes modellen ikke kan estimeres med rimelig sikkerhed, kan denne anvendes. Vedtagelsen af lov nr. 394 af 28/ om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) og hermed ligningslovens 7 H har tilføjet en ny form for beskatning af aktier, optioner og warrants tildelt som løn. Medarbejderen, der modtager incitamentslønnen, skal ikke indkomstbeskattes af denne, mens selskabet, der tildeler incitamentslønne, ikke har fradrag for værdien af denne. Medarbejderens avance bliver, når vedkommende afstår tildelte eller erhvervede aktier, beskattet efter aktieavancebeskatningsloven. Lovgivningen indeholder fortsat mulighed, for at optioner eller warrants tildelt som løn kan beskattes ved udnyttelse eller afståelse efter reglerne i LL 28, dog med visse ændringer. Aktier, optioner og warrants tildelt som løn kan ligeledes fortsat beskattes når medarbejderen erhverver endelig ret til det finansielle instrument. 83

84 LL 7 H omfatter kun personer, der er i et ansættelsesforhold. I forhold til LL 28 er dette en begrænsning, idet denne også omfatter direktører, der ikke kan siges at være i et ansættelsesforhold, bestyrelsesmedlemmer og personer, der er ansat som medhjælp for bestyrelsen samt personer, der i øvrigt udfører arbejde for virksomheden. Kun selvstændigt erhvervsdrivende er afskåret fra at benytte LL 28. Hermed har lovgiver altså valgt, at den absolutte topledelse i et selskab ikke kan opnå skattefrihed efter LL 7 H. Videreførelsen af LL 28 sikrer at personer, der ikke er omfattet af LL 7 H kan blive beskattet, når de udnytter eller afstår tildelt incitamentsløn, i stedet for beskatning ved retserhvervelsen. LL 7 H omfatter kun aktier, optioner og warrants tildelt som vederlag. Vurderingen af om det finansielle instrument er tildelt som vederlag skal foretages, når medarbejderen erhverver endelig ret til dette. Samtidig er LL 28 ændret, så vurderingen af, om finansielle instrumenter omfattet af LL 28, er tildelt som vederlag, ligeledes skal foretages ved retserhvervelsen. Hermed undgås de problemer, som den tidligere udformning af LL 28 gav på dette område, og kun aktiebaseret incitamentsløn, der reelt er tildelt som vederlag, bliver underlagt beskatning efter LL 7 H og 28. Reglerne i LL 7 H kan kun anvendes, såfremt der mellem selskabet og medarbejderen indgås en aftale om dette. Hermed har lovgiver givet selskabet og medarbejderen en mulighed for at vælge, om incitamentsaflønningen skal beskattes efter reglerne i LL 7 H eller efter de andre muligheder skattelovgivningen giver. Aftalen skal indeholde en række oplysninger, og sammen med den attest, der skal udarbejdes af selskabets revisor eller advokat, giver det medarbejderen overblik over de vilkår, der gælder for den tildelte incitamentsløn. Attesten giver samtidig en øget sikkerhed, for at reglerne i LL 7 H bliver overholdt, idet dette skal attesteres af revisoren eller advokaten. I LL 7 H er der indført grænser for, hvor stor en del af en medarbejders løn, der kan udbetales som aktiebaseret incitamentsløn omfattet af skattefriheden i LL 7 H. Hermed er det fra lovgivers side sikret, at medarbejdere ikke kan undgå indkomstbeskatning ved at få hele deres løn udbetalt i aktier, optioner eller warrants. De aktier, medarbejderen tildeles eller kan erhverve, skal være aktier i det selskab, som medarbejderen er ansat i eller i et koncernforbundet selskab, og må ikke udgøre en særlig aktieklasse, for at disse kan være omfattet af LL 7 H. Aktierne skal tildeles af ansættelsesselskabet eller et koncernforbundet selskab. Tildelte optioner og warrants må ikke overdrages, og tildelte optioner må ikke differenceafregnes. Disse krav sikrer at medarbejdere kun kan undgå at betale indkomstskat, såfremt der erhverves aktier, og er dermed en sikring af at medarbejderens avance af incitamentsløn- 84

85 nen beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Tildelte optioner skal ligeledes indeholde en ret for medarbejderen eller selskabet til enten at erhverve eller levere aktier. LL 28 er ligeledes ændret, så tildelte optioner skal ligeledes indeholde en ret for medarbejderen eller selskabet til enten at erhverve eller levere aktier. Hermed er de afgrænsningsproblemer overfor fantomaktier, der tidligere var i LL 28, løst. Formålet med vedtagelsen af LL 7 H var at udbrede anvendelsen af aktiebaseret incitamentsaflønning ved at gøre det mere attraktivt for medarbejderne at modtage aktier, optioner og warrants som løn, og lempe beskatningen af aktier, optioner og warrants tildelt som løn. Ambitionen om at gøre aktiebaseret incitamentsaflønning mere attraktiv, må antages at være opfyldt. Ved anvendelse at LL 7 H bliver medarbejderen først beskattet, når vedkommende realiserer provenuet, hvilket minimerer den risiko og de likviditetsmæssige problemer, der kan opstå, når medarbejderen beskattes ved retserhvervelsen eller efter reglerne i LL 28. Ambitionen om at lempe beskatningen af aktier, optioner og warrants kan dog ikke antages at være opfyldt. På baggrund af de i opgaven opstillede beregninger, der viser en medarbejders provenu efter skat, når tildelte aktier, optioner og warrants beskattes efter LL 7 H, LL 28 eller ved retserhvervelsen, kan det udledes, at anvendelse af LL 7 H, under de givne forudsætninger, ikke giver medarbejderen et generelt højere provenu, end ved beskatning efter reglerne i LL 28 eller ved retserhvervelsen. Ved beskatning af aktiebaseret incitamentsindkomst foretages en del af eller hele beskatningen, i de fleste tilfælde, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Ændringer i denne vil derfor påvirke det provenu, en medarbejder kan realisere af tildelt incitamentsløn. En arbejdsgruppe nedsat af skatteministeriet har udarbejdet et forslag til ændringer af aktieavancebeskatningsloven, der medfører en væsentlig simplificering af denne. Fysiske personer skal som udgangspunkt beskattes af aktieavancer og har fradrag for tab på aktier, mens selskaber ikke skal beskattes af aktieavancer og ikke har fradrag for tab på aktier. Vedtagelse af forslaget vil betyde en lempelse i beskatningen for personer, der afstår aktier senest tre år efter erhvervelsen. Afstår personer aktier ejet tre år eller mere, og har personen en aktiebeholdning hvis værdi ikke overstiger bagatelgrænsen i aktieavancebeskatningsloven, vil vedtagelse af forslaget betyde en stigning i beskatning. Vedtagelse af arbejdsgruppens forslag ændrer ikke væsentligt på de konklusioner, der er foretaget på baggrund at beregningerne i opgaven, om hvilke beskatningsregler, der giver medarbejderne de højeste provenu, når der aflønnes med finansielle instrumenter. Vedtagelsen af arbejdsgruppens forslag ændrer derfor heller ikke ved, at ambitionen, om at vedtagelsen af LL 7 H skulle lempe beskatningen for aktier, optioner og warrants tildelt som løn, ikke er opfyldt. 85

86 Med vedtagelsen af lov nr. 394 af 28/ er aktieaflønningsordningen i LL 28 A-C, hvorefter virksomheden havde mulighed for at betale skatten for medarbejderen enten kontant eller ved aflevering eller deponering af aktier i Vækstfonden er blevet ophævet. Ophævelsen af LL 28 A-C har ikke haft negative konsekvenser for medarbejder der får tildelt aktiebaseret incitamentsindkomst og har mulighed for at anvende reglerne i LL 7 H, idet anvendelse af reglerne i LL 28 A-C generelt ville give et lavere provenu end såfremt incitamentslønnen beskattes efter LL 7 H, LL 28 eller ved retserhvervelsen, og idet medarbejderen, såfremt LL 7 H anvendes, først beskattes når provenuet af incitamentslønnen realiseres. På baggrund af beregningerne kan der ikke drages generelle konklusioner om hvilke finansielle instrumenter, der skal anvendes til aflønning og hvilke regelsæt, der skal beskattes efter, for at maksimere medarbejderens profit. Under de givne forudsætninger giver aflønning med optioner og warrants et højere provenu efter skat end aflønning med aktier, men medarbejderen påtager sig en større økonomisk risiko ved aflønning med optioner og warrants end ved aflønning med aktier. Hvilket regelsæt der skal beskattes efter for at maksimere medarbejderens profit afhænger i høj grad af medarbejderens personlige forhold, udviklingen i selskabets aktiekurs og medarbejderens valg omkrig udnyttelse og afståelse af de finansielle instrumenter, hvorfor der ikke kan gives generelle retningslinier for dette. Samlet set fremstår vedtagelsen af lov nr. 394 af 28/ som en forbedring af beskatningsreglerne for aktier, optioner og warrants tildelt som løn. LL 28 er ændret, så de problemer, der lå i den tidligere version af denne, er afhjulpet. Samtidig sikres det, ved videreførelsen af LL 28, at selskaber, der ønsker dette, kan bevare fradragsretten for værdien af tildelte finansielle instrumenter, samt at personer der ikke er omfattet af LL 7 H, ikke kun kan beskattes ved retserhvervelsen af finansielle instrumenter tildelt som løn. LL 7 H giver mulighed for, at medarbejdere først beskattes, når avancen af incitamentslønnen realiseres, hvilket minimerer medarbejderes risiko og afhjælper likviditetsmæssige problemer. LL 7 H giver ikke en generel lempelse af beskatningen af aktier, optioner og warrants tildelt som løn, hvilket, sammen med de grænser der er for tildeling, sikrer, at reglerne ikke kan misbruges, så medarbejdere undgår indkomstbeskatning ved anvendelse af aktiebaseret incitamentsaflønning. 86

87 12 English summary Paying employees with financial instruments, that being stock, stock options and warrants as described in this paper or other financial instruments, provides companies with opportunities they do not have when only using traditionally payment. When giving employees financial instruments the owners can try to get the employees to focus on working for an increasing stock value. Employees that receive financial instruments as payment also have an incentive for staying with the company. Unfortunately there are also downsides when using financial instruments as payment. Companies therefore have to consider whether the positive effects of using financial instruments as payment make up for these downsides when considering using financial instruments as payment. Companies that try to use financial instruments to give employees an incentive for staying with the company have to add a clause that employees cannot exercise options or warrants unless they are employed by the company when the options or warrants mature. Such clauses often violate funktionærlovens 17 a and/or aftalelovens 36, and can therefore not be enforced by the company. The Danish government have brought in a bill to change that legal effect. If the bill is passed, employees that give their notice will loose the right to exercise options and warrants where as employees that are fired will keep the right to exercise options and warrants. In order to be able to tax the value of stock, stock options and warrants given as payment the value of the financial instruments have to be estimated. If the financial instruments are public the price at the exchange can be used. If stock is not public the value can be estimated by using TSS-cirkulære number of 28/ If options and warrants are not public the value can be estimated by using either the Black-Scholes formula or a formula made by Ligningsrådet. When taxing financial instruments given as payment, aktieavancebeskatningsloven is often, at least partly, used. Changes in aktieavancebeskatningsloven will therefore effect the taxation of financial instruments given as payment. A working party set by the ministry of taxation has proposed changes to the present aktieavancebeskatningslov. Persons will be taxed on the profit when selling stock where as companies will not be taxed on the profit when selling stock. The passing bill number 394 of 28/ and with that LL 7 H has added a new aspect of taxation of stock, stock options and warrants given as payment to employees to the Danish tax system. Employees are not taxed when receiving the financial instruments or when exercising options or warrants. Companies cannot deduct the value of financial instruments given as payment. Employees are taxed when selling the stock they have received either directly from the company or when exer- 87

88 cising options or warrants. Employees shall not pay income tax of the value of stock, stock options and warrants given as payment, but are only taxed on the profit of the stock when selling it. In the Danish system of taxation LL 28 still leaves the possibility of taxation when the employee exercise options or warrants or the employees can be taxed when receiving the financial instruments. The purpose of passing LL 7 H was to increase companies employment of stock, stock options and warrants as payment to employees and reduce the taxation on stock, stock options and warrants given as payment. LL 7 H ensures that the employees are not taxed until they sell the stock they have received either directly from the company or when exercising options or warrants, which reduces the risk employees bear when receiving stock, stock options and warrants as payment. LL 7 H also reduces the liquidity problems employees could experience when taxed before selling the stock. Because of this, the passing of LL 7 H has improved the taxation of stock, stock options and warrants given as payment. The passing of LL 7 H however does not reduce the taxation on stock, stock options and warrants given as payment. The calculations in this paper shows that employees in average will receive a larger profit from stock, stock options and warrants given as payment if they use LL 28 or are taxed when receiving the financial instruments than if they use LL 7 H. 88

89 Litteraturliste Bøger Advokatfirmaet Dahl, Koch og Boll, Skatteretlig Respons, 1. udgave, Nordjyllands Bogtrykkeri A/S, 2001 Andersen, Paul Krüger, Aktie- og anpartsselskabsret, 5. udgave, Munksgaard/Rosinante, 1997 Banner-Voigt, Erik og Søren Rasmussen, Aktieløn, 2. udgave, Forlaget Thomson, 2002 Bodie, Zvi og Robert C. Merton, Finance, Preliminary Edition, Prentice Hall, 1997 Brealey, Richard A. og Stewart C. Myers, Principles of Corporate Finance, 6. udgave, McGraw- Hill, 2000 Børjesson, Jan m.fl., Kursgevinstloven med kommentarer, 1. udgave, Jurist og økonomforbundets forlag, 1998 Christiansen, Eivind, Beskatning af aktionærer, 3. udgave, Forlaget Magnus, 1998 Christensen, Michael og Frank Pedersen, Aktieinvestering, 1. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1998 Engsig, John m.fl., Lærebog om indkomstskat, 9. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000 Hasselbalch, Ole, Arbejdsret, 6. udgave, Jurist og økonomforbundets forlag, 1997 Hull, John C., Options, Futures and other Derivative Securities, 5. udgave, Prentice-Hall, 2003 Jacobsen, Jens Olav Engholm m.fl., Skatteretten 3, 3. udgave, Forlaget Thomson, 2000 Klingsten, Mette og Henrik Peytz, Ligningsloven med kommentarer, 1. udgave, Jurist og økonomforbundets forlag, 2000 Lavesen, Anders (red.), Aktieaflønning, 1. Udgave, Forlaget Thomson 1999 Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, 1. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000 Nicolaisen, Sten (red.), Aktiebaserede incitamentsprogrammer, Dansk Industri, 2001 Skouby, Gitte m.fl., Kursgevinstloven en lovkommentar, 1. udgave, Forlaget Magnus, 2000 Von Eyben, Bo og W. E. von Eyben, Juridisk Ordbog, 11. udgave, Forlaget Thomson, 1999 Artikler Banner-Voigt, Erik, Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side 6 Bechmann, Ken L., Værdiansættelse af optioner med Black-Scholes modellen, INSPI 2003, nr. 6, side

90 Christensen, Bodil V., Tegningsretter og køberetter til aktier, der er betinget af fortsat ansættelse, TfS 2001, side 591 Christensen, Tommy V., Aktieoptioner, Juridisk ugebrev skat 2001, nr. 25 Guldmand Hansen, Jan, Ændrede regler om beskatning af aktieløn - "hjælpen", der var umulig at slippe for, SR-Skat 2001, side 213 Kristensen, Henrik Trangeled, Værdiansættelse af aktieoptioner og warrants, R&R 2003, nr. 5, side 53 Wøldike, Lars, Værdiansættelse af warrants, optioner og konvertible obligationer, TfS 1997, side 266. Retspraksis TfS TfS TfS TfS TfS TfS TfS TfS TfS Sø- og Handelsrettens dom F af 01/ Sø- og Handelsrettens dom F og F af 22/ Lovmateriale L 67, forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger), fremsat den 6. november 2002 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand) med tilhørende bilag. Lov nr. 394 af 28/05/2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) L 150, forslag til lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold, fremsat den 28. januar 2004 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). L 206, Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger), fremsat den 22. maj 2002 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand) 90

91 Diverse Aktieavancebeskatning, redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven, skatteministeriet, 2001 Karnovs Lovsamling med kommentarer Betænkning nr. 1139, Beskatning af finansielle instrumenter, Skatteministeriet juni 1988 TSS-cirkulære nr af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter TSS-cirkulære nr af 28. marts 2000 om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill 91

92 Bilag Bilag 1 Beregning af værdien af en option Værdier B C D E F 2 Black-Scholes modellen Ligningsrådets formel 3 Aktiekurs 100,00 Aktiekursen 100,00 4 Exercisekurs 100,00 Exercisekursen 100,00 5 Volatilitet i % 30,00 Løbetid i år 10,00 6 Standart afvigelse 0,30 Diskontoen i % 5,00 7 Varians 0,09 Pris på Call option 44,10 8 Løbetid i år 10,00 9 Risikofri Rente i % 5,00 H 100,00 10 Risikofri Rente 0,05 L 120,00 11 Udbytteraten i % 2,00 R 0,37 12 Udbytteraten 0,02 F 44,10 13 Pris på Call option 37, d1 0,79 16 d2 (0,16) 17 c 37,79 Formler B C 2 Black-Scholes modellen 3 Aktiekurs Exercisekurs Volatilitet i % 30 6 Standart afvigelse =C5/100 7 Varians =POTENS(C6;2) 8 Løbetid i år 10 9 Risikofri Rente i % 5 10 Risikofri Rente =C9/ Udbytteraten i % 2 92

93 12 Udbytteraten =C11/ Pris på Call option =C d1 =((LN(C3/C4))+((C10-C12+(C7/2))*C8))/(C6*KVROD(C8)) 16 d2 =C15-(C6*KVROD(C8)) 17 c =(C3*(EKSP(C12*C8*-1))*(STANDARDNORMFORDELING(C15)))- (C4*(EKSP(C10*C8*-1))*(STANDARDNORMFORDELING(C16))) E 2 Ligningsrådets formel 3 Aktiekursen Exercisekursen Løbetid i år 10 6 Diskontoen i % 5 7 Pris på Call option =(F12/100)*F3 8 9 H =(F3*100)/F4 10 L =F5*12 11 R =((POTENS(((((F6+4)/100)/2)+1);(1/12)))-1)* F =(F9*F10*F11)/100 F 93

94 Bilag 2 Beregning af værdien af en warrant Værdier B C D E F 2 Hull Banner-Voigt 3 Aktiekurs 100,00 Aktiekurs 100,00 4 Exercisekurs 100,00 Exercisekurs 100,00 5 Volatilitet i % 30,00 Volatilitet i % 30,00 6 Standart afvigelse 0,30 Standart afvigelse 0,30 7 Varians 0,09 Varians 0,09 8 Løbetid i år 10,00 Løbetid i år 10,00 9 Risikofri Rente i % 5,00 Risikofri Rente i % 5,00 10 Risikofri Rente 0,05 Risikofri Rente 0,05 11 Udbytteraten i % 2,00 Udbytteraten i % 2,00 12 Udbytteraten 0,02 Udbytteraten 0,02 13 Udstede warrants 1,00 Udstede warrants 1,00 14 Antal aktier Antal aktier Aktier pr. warrant 1,00 Aktier pr. warrant 1,00 16 Pris på warrant i formel 37,79 Pris på warrant 37,79 17 Pris på Warrant 37, d1 0,79 d1 0,79 20 d2 (0,16) d2 (0,16) 21 W 37,79 W 37,79 Formler B 2 Hull 3 Aktiekurs Exercisekurs Volatilitet i % 30 6 Standart afvigelse =C5/100 7 Varians =POTENS(C6;2) 8 Løbetid i år 10 9 Risikofri Rente i % 5 10 Risikofri Rente =C9/ Udbytteraten i % 2 12 Udbytteraten =C11/ Udstede warrants 1 14 Antal aktier Aktier pr. warrant 1 16 Pris på warrant i formel 37,79 17 Pris på Warrant =C21 18 C 19 d1 =((LN((C3+((C13/C14)*C16))/C4))+((C10-C12+(C7/2))*C8))/(C6*KVROD(C8)) 20 d2 =C19-(C6*KVROD(C8)) 21 W =(((C3+((C13/C14)*C16))*(EKSP(C12*C8*-1))*(STANDARDNORMFORDELING(C19)))- (C4*(EKSP(C10*C8*-1))*(STANDARDNORMFORDELING(C20))))*((C14*C15)/(C14+C13*C15)) E F 2 Banner-Voigt 3 Aktiekurs Exercisekurs Volatilitet i % 30 94

95 6 Standart afvigelse =F5/100 7 Varians =POTENS(F6;2) 8 Løbetid i år 10 9 Risikofri Rente i % 5 10 Risikofri Rente =F9/ Udbytteraten i % 2 12 Udbytteraten =F11/ Udstede warrants 1 14 Antal aktier Aktier pr. warrant 1 16 Pris på warrant =F d1 =((LN(F3/F4))+((F10-F12+(F7/2))*F8))/(F6*KVROD(F8)) 20 d2 =F19-(F6*KVROD(F8)) 21 W =((F3*(EKSP(F12*F8*-1))*(STANDARDNORMFORDELING(F19)))-(F4*(EKSP(F10*F8*-1))* (STANDARDNORMFORDELING(F20))))*(1/(1+((F13*F15)/F14))) 95

96 Bilag 3 Værdien af en option ved forskellige restløbetider Exercisekurs 100 Løbetid i år Optionsværdi 22,80 31,30 36,52 39,79 41,76 42,78 43,10 42,91 42,32 41,44 Exercisekurs 133 Løbetid i år Optionsværdi 12,69 22,18 28,60 32,98 35,93 37,80 38,85 39,28 39,23 38,81 Exercisekurs 167 Løbetid i år Optionsværdi 6,95 15,84 22,62 27,62 31,20 33,67 35,27 36,19 36,57 36,52 Exercisekurs 200 Løbetid i år Optionsværdi 3,93 11,62 18,30 23,54 27,49 30,37 32,37 33,65 34,35 34,60 Rente 2,5 % Løbetid i år Optionsværdi 19,87 26,38 30,24 32,63 34,06 34,82 35,08 34,97 34,58 33,98 Rente 5 % Løbetid i år Optionsværdi 22,80 31,30 36,52 39,79 41,76 42,78 43,10 42,91 42,32 41,44 Rente 7,5 % Løbetid i år Optionsværdi 25,87 36,37 42,79 46,70 48,90 49,86 49,94 49,37 48,34 46,98 Rente 10 % Løbetid i år Optionsværdi 29,05 41,45 48,81 53,02 55,09 55,68 55,24 54,11 52,50 50,59 Volatilitet 20 % Løbetid i år Optionsværdi 16,86 24,08 28,91 32,25 34,51 35,95 36,76 37,08 37,01 36,63 Volatilitet 30 % Løbetid i år Optionsværdi 22,80 31,30 36,52 39,79 41,76 42,78 43,10 42,91 42,32 41,44 Volatilitet 40 % Løbetid i år Optionsværdi 28,67 38,36 43,87 47,01 48,62 49,17 48,97 48,24 47,13 45,75 Volatilitet 50 % Løbetid i år Optionsværdi 34,40 45,07 50,68 53,53 54,66 54,65 53,88 52,59 50,96 49,10 96

97 Udbytteraten 0 % Løbetid i år Optionsværdi 26,81 39,86 49,74 57,66 64,16 69,57 74,10 77,92 81,15 83,89 Udbytteraten 2 % Løbetid i år Optionsværdi 22,80 31,30 36,52 39,79 41,76 42,78 43,10 42,91 42,32 41,44 Udbytteraten 4 % Løbetid i år Optionsværdi 19,25 24,26 26,30 26,80 26,39 25,43 24,14 22,67 21,12 19,54 Udbytteraten 6 % Løbetid i år Optionsværdi 16,14 18,53 18,55 17,56 16,13 14,54 12,94 11,41 9,99 8,69 97

98 Bilag 4 Udvikling i aktiekurs Værdier B C D E F G H I J K 2 Udvikling i aktiekurs År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 3 Stigning 5 % 100,00 105,00 110,25 115,76 121,55 127,63 134,01 140,71 4 Stigning 15 % 100,00 115,00 132,25 152,09 174,90 201,14 231,31 266, Tildeling ,00 7 Aktier erhverver for , År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 10 Stigning 5 % , , , , , , , ,55 11 Stigning 15 % , , , , , , , , Avance ved 5 % stigning 525, , , , , , ,55 14 Avance ved 15 % stigning 1.575, , , , , , , Tildeling ,00 17 Aktier erhverver for 0, År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 20 Stigning 5 % , , , , , , , ,26 21 Stigning 15 % , , , , , , , , Avance ved 5 % stigning , , , , , , ,26 24 Avance ved 15 % stigning , , , , , , , Tildeling ,00 27 Aktier erhverver for , År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 30 Stigning 5 % , , , , , , , ,51 31 Stigning 15 % , , , , , , , ,50 98

99 32 33 Avance ved 5 % stigning 1.250, , , , , , ,51 34 Avance ved 15 % stigning 3.750, , , , , , , Tildeling ,00 37 Aktier erhverver for , År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 40 Stigning 5 % , , , , , , , , Avance ved 5 % stigning (3.390,19) (1.736,44) (0,00) 1.823, , , , Tildeling ,00 45 Aktier erhverver for , År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 48 Stigning 15 % , , , , , , , , Avance ved 15 % stigning (11.682,56) (6.248,81) 0, , , , , Tildeling ,00 53 Aktier erhverver for , År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 56 Stigning 5 % , , , , , , , ,77 57 Stigning 15 % , , , , , , , , Avance ved 5 % stigning 2.625, , , , , , ,77 60 Avance ved 15 % stigning 7.875, , , , , , , Tildeling ,00 63 Aktier erhverver for , År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 66 Stigning 5 % , , , , , , , ,53 99

100 67 68 Avance ved 5 % stigning (8.071,88) (4.134,38) (0,01) 4.341, , , , Tildeling ,00 71 Aktier erhverver for , År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 74 Stigning 15 % , , , , , , , , Avance ved 15 % stigning (27.815,63) (14.878,13) (0,01) , , , , Tildeling ,00 79 Aktier erhverver for , År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 82 Stigning 5 % , , , , , , , ,53 83 Stigning 15 % , , , , , , , , Avance ved 5 % stigning (21.250,00) (17.312,50) (13.178,13) (8.837,03) (4.278,88) 507, ,53 86 Avance ved 15 % stigning (13.750,00) (812,50) , , , , ,49 Formler B C D E F G H I J K 2 Udvikling i aktiekurs År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 3 Stigning 0, =D3+ (D3*$C$3) =E3+ (E3*$C$3) =F3+ (F3*$C$3) =G3+ (G3*$C$3) =H3+ (H3*$C$3) =I3+ (I3*$C$3) =J3+ (J3*$C$3) 4 Stigning 0, =D4+ (D4*$C$4) =E4+ (E4*$C$4) =F4+ (F4*$C$4) =G4+ (G4*$C$4) =H4+ (H4*$C$4) =I4+ (I4*$C$4) =J4+ (J4*$C$4) 5 6 Tildeling Aktier erhverver for År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 10 Stigning 0,05 =C6 =D10+ (D10*$C$10) =E10+ (E10*$C$10) =F10+ (F10*$C$10) =G10+ (G10*$C$10) =H10+ (H10*$C$10) =I10+ (I10*$C$10) =J10+ (J10*$C$10) 11 Stigning 0,15 =C6 =D11+ (D11*$C$11) =E11+ (E11*$C$11) =F11+ (F11*$C$11) =G11+ (G11*$C$11) =H11+ (H11*$C$11) =I11+ (I11*$C$11) =J11+ (J11*$C$11)

101 13 Avance ved 5 % stigning =E10-$C$7 =F10-$C$7 =G10-$C$7 =H10-$C$7 =I10-$C$7 =J10-$C$7 =K10-$C$7 14 Avance ved 15 % stigning =E11-$C$7 =F11-$C$7 =G11-$C$7 =H11-$C$7 =I11-$C$7 =J11-$C$7 =K11-$C$ Tildeling Aktier erhverver for År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 20 Stigning 0,05 =C16 =D20+ (D20*$C$20) =E20+ (E20*$C$20) =F20+ (F20*$C$20) =G20+ (G20*$C$20) =H20+ (H20*$C$20) =I20+ (I20*$C$20) =J20+ (J20*$C$20) 21 Stigning 0,15 =C16 =D21+ (D21*$C$21) =E21+ (E21*$C$21) =F21+ (F21*$C$21) =G21+ (G21*$C$21) =H21+ (H21*$C$21) =I21+ (I21*$C$21) =J21+ (J21*$C$21) Avance ved 5 % stigning =E20-$C$17 =F20-$C$17 =G20-$C$17 =H20-$C$17 =I20-$C$17 =J20-$C$17 =K20-$C$17 24 Avance ved 15 % stigning =E21-$C$17 =F21-$C$17 =G21-$C$17 =H21-$C$17 =I21-$C$17 =J21-$C$17 =K21-$C$ Tildeling Aktier erhverver for År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 30 Stigning 0,05 =C26 =D30+ (D30*$C$30) =E30+ (E30*$C$30) =F30+ (F30*$C$30) =G30+ (G30*$C$30) =H30+ (H30*$C$30) =I30+ (I30*$C$30) =J30+ (J30*$C$30) 31 Stigning 0,15 =C26 =D31+ (D31*$C$31) =E31+ (E31*$C$31) =F31+ (F31*$C$31) =G31+ (G31*$C$31) =H31+ (H31*$C$31) =I31+ (I31*$C$31) =J31+ (J31*$C$31) Avance ved 5 % stigning =E30-$C$27 =F30-$C$27 =G30-$C$27 =H30-$C$27 =I30-$C$27 =J30-$C$27 =K30-$C$27 34 Avance ved 15 % stigning =E31-$C$27 =F31-$C$27 =G31-$C$27 =H31-$C$27 =I31-$C$27 =J31-$C$27 =K31-$C$ Tildeling Aktier erhverver for , År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 =D40+ =E40+ =F40+ =G40+ =H40+ =I40+ =J Stigning 0,05 =C36 (D40*$C$40) (E40*$C$40) (F40*$C$40) (G40*$C$40) (H40*$C$40) (I40*$C$40) (J40*$C$40) Avance ved 5 % stigning =E40-$C$37 =F40-$C$37 =G40-$C$37 =H40-$C$37 =I40-$C$37 =J40-$C$37 =K40-$C$ Tildeling Aktier erhverver for ,56 101

102 46 47 År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 =D48+ =E48+ =F48+ =G48+ =H48+ =I48+ =J Stigning 0,15 =C44 (D48*$C$48) (E48*$C$48) (F48*$C$48) (G48*$C$48) (H48*$C$48) (I48*$C$48) (J48*$C$48) Avance ved 15 % stigning =E48-$C$45 =F48-$C$45 =G48-$C$45 =H48-$C$45 =I48-$C$45 =J48-$C$45 =K48-$C$ Tildeling Aktier erhverver for År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 56 Stigning 0,05 =C52 =D56+ (D56*$C$56) =E56+ (E56*$C$56) =F56+ (F56*$C$56) =G56+ (G56*$C$56) =H56+ (H56*$C$56) =I56+ (I56*$C$56) =J56+ (J56*$C$56) 57 Stigning 0,15 =C52 =D57+ (D57*$C$57) =E57+ (E57*$C$57) =F57+ (F57*$C$57) =G57+ (G57*$C$57) =H57+ (H57*$C$57) =I57+ (I57*$C$57) =J57+ (J57*$C$57) Avance ved 5 % stigning =E56-$C$53 =F56-$C$53 =G56-$C$53 =H56-$C$53 =I56-$C$53 =J56-$C$53 =K56-$C$53 60 Avance ved 15 % stigning =E57-$C$53 =F57-$C$53 =G57-$C$53 =H57-$C$53 =I57-$C$53 =J57-$C$53 =K57-$C$ Tildeling Aktier erhverver for , År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 =D66+ =E66+ =F66+ =G66+ =H66+ =I66+ =J Stigning 0,05 =C62 (D66*$C$66) (E66*$C$66) (F66*$C$66) (G66*$C$66) (H66*$C$66) (I66*$C$66) (J66*$C$66) Avance ved 5 % stigning =E66-$C$63 =F66-$C$63 =G66-$C$63 =H66-$C$63 =I66-$C$63 =J66-$C$63 =K66-$C$ Tildeling Aktier erhverver for , År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 =D74+ =E74+ =F74+ =G74+ =H74+ =I74+ =J Stigning 0,15 =C70 (D74*$C$74) (E74*$C$74) (F74*$C$74) (G74*$C$74) (H74*$C$74) (I74*$C$74) (J74*$C$74) Avance ved 15 % stigning =E74-$C$71 =F74-$C$71 =G74-$C$71 =H74-$C$71 =I74-$C$71 =J74-$C$71 =K74-$C$ Tildeling

103 79 Aktier erhverver for År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 82 Stigning 0,05 =C78 =D82+ (D82*$C$82) =E82+ (E82*$C$82) =F82+ (F82*$C$82) =G82+ (G82*$C$82) =H82+ (H82*$C$82) =I82+ (I82*$C$82) =J82+ (J82*$C$82) 83 Stigning 0,15 =C78 =D83+ (D83*$C$83) =E83+ (E83*$C$83) =F83+ (F83*$C$83) =G83+ (G83*$C$83) =H83+ (H83*$C$83) =I83+ (I83*$C$83) =J83+ (J83*$C$83) Avance ved 5 % stigning =E82-$C$79 =F82-$C$79 =G82-$C$79 =H82-$C$79 =I82-$C$79 =J82-$C$79 =K82-$C$79 86 Avance ved 15 % stigning =E83-$C$79 =F83-$C$79 =G83-$C$79 =H83-$C$79 =I83-$C$79 =J83-$C$79 =K83-$C$79 103

104 Bilag 5 Aktier beskattet efter LL 16, hvor avancen beskattes efter den nuværende aktieavancebeskatningslov Værdier B C D E F G H 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % Tildeling , Arbejdsmarkedsbidrag 2.000,00 16 Særlig pensionsopsparing 250, , Kommuneskat 5.005,00 20 Amtskommuneskat 2.388,75 21 Kirkeskat 159,25 22 Bundskat 1.251,25 23 Mellemskat 1.365,00 24 Topskat 3.412, Skat når øvrig indkomst er lig , ,25 27 Skat når øvrig indkomst er over , , % stigning 1 år 4 år 7 år 30 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 31 Aktieavance 1.250, , , , , ,51 104

105 32 Beskatning 746,25 415, , , , , år 4 år 7 år 35 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 36 Aktieavance 1.250, , , , , ,51 37 Beskatning 558,75 415, , , , , % stigning 1 år 4 år 7 år 40 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 41 Aktieavance 3.750, , , , , ,50 42 Beskatning 2.238, , , , , , år 4 år 7 år 45 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 46 Aktieavance 3.750, , , , , ,50 47 Beskatning 1.676, , , , , ,14 Formler B C D E F G H 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0, Tildeling Arbejdsmarkedsbidrag =C13*C2 16 Særlig pensionsopsparing =C13*C3 17 =C13-C15-C

106 19 Kommuneskat =$C$17*C4 20 Amtskommuneskat =$C$17*C5 21 Kirkeskat =$C$17*C6 22 Bundskat =$C$17*C7 23 Mellemskat =$C$17*C8 24 Topskat =$C$17*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 27 Skat når øvrig indkomst er over ,00 28 =SUM(C19:C23)+ SUM(C15:C16) =SUM(C19:C24)+ SUM(C15:C16) 29 5 % stigning 1 år 4 år 7 år 30 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 31 Aktieavance , , , ,51 =C31*(C4+C5+C6+ 32 Beskatning C7+C8+C9) =D31*(C4+C5+C6) =E31*C10 =F31*C10 =G31*C10 =H31*C år 4 år 7 år 35 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 36 Aktieavance , , , ,51 =C36*(C4+C5+C6+ 37 Beskatning C7+C8) =D36*(C4+C5+C6) =E36*C10 =F36*C10 =G36*C10 =H36*C % stigning 1 år 4 år 7 år 40 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 41 Aktieavance , , , ,5 =C41*(C4+C5+C6+ =41.100*C Beskatning C7+C8+C9) =D41*(C4+C5+C6) =E41*C10 =F41*C10 (G )*C11 =H41*C år 4 år 7 år 45 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 46 Aktieavance , , , ,5 =C46*(C4+C5+C6+ =41.100*C Beskatning C7+C8) =D46*(C4+C5+C6) =E46*C10 =F46*C10 (G )*C11 =H46*C10 106

107 Bilag 6 - Aktier beskattet efter LL 16, hvor avancen beskattes efter arbejdsgruppens forslag Værdier B C D E F G H 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % Tildeling , Arbejdsmarkedsbidrag 2.000,00 16 Særlig pensionsopsparing 250, , Kommuneskat 5.005,00 20 Amtskommuneskat 2.388,75 21 Kirkeskat 159,25 22 Bundskat 1.251,25 23 Mellemskat 1.365,00 24 Topskat 3.412, Skat når øvrig indkomst er lig , ,25 27 Skat når øvrig indkomst er over , , år 4 år 7 år 30 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift 31 Aktieavance 1.250, , , , , ,51 107

108 32 Beskatning 350,00 350, , , , , år 4 år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift 36 Aktieavance 3.750, , , , , ,50 37 Beskatning 1.050, , , , , ,14 Formler B C D E F G H 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0, Tildeling Arbejdsmarkedsbidrag =C13*C2 16 Særlig pensionsopsparing =C13*C3 17 =C13-C15-C Kommuneskat =$C$17*C4 20 Amtskommuneskat =$C$17*C5 21 Kirkeskat =$C$17*C6 22 Bundskat =$C$17*C7 23 Mellemskat =$C$17*C8 24 Topskat =$C$17*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 27 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C19:C23)+ SUM(C15:C16) =SUM(C19:C24)+ SUM(C15:C16) 108

109 år 4 år 7 år 30 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift 31 Aktieavance , , , ,51 32 Beskatning =C31*C10 =D31*C10 =E31*C10 =F31*C10 =G31*C10 =H31*C år 4 år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift 36 Aktieavance , , , ,5 =41.100*C Beskatning =C36*C10 =D36*C10 =E36*C10 =F36*C10 (G )*C11 =H36*C10 109

110 Bilag 7 Aktier beskattet efter LL 28 A-C Værdier B C D E F G H 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % 12 Selskabsskat 30 % 13 Afgift 40 % Tildeling fra selskabet ,00 16 Mistet fradrag 7.500, ,00 18 Betaling af afgift 7.000,00 19 Tildeling til medarbejderen , % stigning 1 år 4 år 7 år 22 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 23 Aktieavance 525,00 525, , , , ,55 24 Beskatning 313,43 174,30 633,59 633, , , år 4 år 7 år 27 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 28 Aktieavance 525,00 525, , , , ,55 29 Beskatning 234,68 174,30 633,59 633, , , % stigning 1 år 4 år 7 år 110

111 32 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 33 Aktieavance 1.575, , , , , ,21 34 Beskatning 940,28 522, , , , , år 4 år 7 år 37 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 38 Aktieavance 1.575, , , , , ,21 39 Beskatning 704,03 522, , , , ,46 Formler B C D E F G H 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0,43 12 Selskabsskat 0,3 13 Afgift 0, Tildeling fra selskabet Mistet fradrag =C15*C12 17 =C15-C16 18 Betaling af afgift =C17*C13 19 Tildeling til medarbejderen =C17-C % stigning 1 år 4 år 7 år 22 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 23 Aktieavance , , , ,55 24 Beskatning =C23*(C4+C5+C6+C7+C8+C9) =D23*(C4+C5+C6) =E23*C10 =F23*C10 =G23*C10 =H23*C år 4 år 7 år 111

112 27 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 28 Aktieavance , , , ,55 29 Beskatning =C28*(C4+C5+C6+C7+C8) =D28*(C4+C5+C6) =E28*C10 =F28*C10 =G28*C10 =H28*C % stigning 1 år 4 år 7 år 32 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 33 Aktieavance , , , ,21 34 Beskatning =C33*(C4+C5+C6+C7+C8+C9) =D33*(C4+C5+C6) =E33*C10 =F33*C10 =G33*C10 =H33*C år 4 år 7 år 37 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 38 Aktieavance , , , ,21 39 Beskatning =C38*(C4+C5+C6+C7+C8) =D38*(C4+C5+C6) =E38*C10 =F38*C10 =G38*C10 =H38*C10 112

113 Bilag 8 Aktier beskattet efter LL 7 H, hvor avancen beskattes efter den nuværende aktieavancebeskatningslov Værdier B C D E F G H 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % 12 Selskabsskat 30 % Tildeling fra selskabet ,00 15 Mistet fradrag 7.500,00 16 Tildeling til medarbejderen , % stigning 1 år 4 år 7 år 19 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 20 Aktieavance , , , , , ,26 21 Beskatning , , , , , , år 4 år 24 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 25 Aktieavance , , , , , ,26 26 Beskatning 8.213, , , , , , % stigning 1 år 4 år 7 år 29 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 30 Aktieavance , , , , , ,35 31 Beskatning , , , , , ,10 113

114 år 4 år 34 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Over Over Over Over Aktieavance , , , , , ,35 36 Beskatning 8.995, , , , , ,10 Formler B C D E F G H 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0,43 12 Selskabsskat 0, Tildeling fra selskabet Mistet fradrag =C14*C12 16 Tildeling til medarbejderen =C14-C % stigning 1 år 4 år 7 år 19 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 20 Aktieavance , , , ,26 21 Beskatning =C20*(C4+C5+C6+C7+C8+C9) =D20*(C4+C5+C6) =E20*$C$10 =F20*$C$10 =G20*$C$10 =H20*$C$ år 4 år 24 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 25 Aktieavance , , , ,26 26 Beskatning =C25*(C4+C5+C6+C7+C8) =D25*(C4+C5+C6) =E25*$C$10 =F25*$C$10 =G25*$C$10 =H25*$C$ % stigning 1 år 4 år 7 år 29 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift Ugift Gift 114

115 30 Aktieavance , , , ,35 31 Beskatning =C30*(C4+C5+C6+C7+C8+C9) =D30*(C4+C5+C6) =E30*$C$10 =F30*$C$10 =41.100*C10+(G )*C11 =H30*$C$ år 4 år 34 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Over Over Over Over Aktieavance , , , ,35 36 Beskatning =C35*(C4+C5+C6+C7+C8) =D35*(C4+C5+C6) =E35*$C$10 =F35*$C$10 =41.100*C10+(G )*C11 =H35*$C$10 115

116 Bilag 9 - Aktier beskattet efter LL 7 H, hvor avancen beskattes efter arbejdsgruppens forslag Værdier B C D E F G H 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % 12 Selskabsskat 30 % Tildeling fra selskabet ,00 15 Mistet fradrag 7.500,00 16 Tildeling til medarbejderen , år 4 år 7 år 20 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift 21 Aktieavance , , , , , ,26 22 Beskatning 5.145, , , , , , år 4 år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift 26 Aktieavance , , , , , ,35 27 Beskatning 5.635, , , , , ,10 116

117 Formler B C D E F G H 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0,43 12 Selskabsskat 0, Tildeling fra selskabet Mistet fradrag =C14*C12 16 Tildeling til medarbejderen =C14-C år 4 år 7 år 20 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift 21 Aktieavance , , , ,26 22 Beskatning =C21*$C$10 =D21*$C$10 =E21*$C$10 =F21*$C$10 =G21*$C$10 =H21*$C$ år 4 år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift Ugift Gift 26 Aktieavance , , , ,35 27 Beskatning =C26*$C$10 =D26*$C$10 =E26*$C$10 =F26*$C$10 =41.100*C10+(G )*C11 =H26*$C$10 117

118 Bilag 10 Samlet oversigt for beskatning af aktier Formler 2 Aktier B C D E F G Øvrig indkomst lig ,00, 5 % stigning LL 16 LL 28 A-C LL 7 H 6 Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL 7 Salg af aktierne efter 1 år 8 Positiv kapital indkomst = (12.419,25+558,75) = (12.419,25+350) = (0+234,68) = (0+8213,63) = ( ) 9 Negativ kapital indkomst = (12.419,25+415) = (12.419,25+350) = (0+174,3) = ( ,5) = ( ) Salg af aktierne efter 4 år 12 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift =30.387,66-(12.419,25+0) =30.387,66-(12.419, ,54) =12.762,82-(0+0) =21.271,36-(0+0) =21.271,36-( ,98) 13 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift =30.387,66-(12.419,25+0) =30.387,66-(12.419, ,54) =12.762,82-(0+0) =21.271,36-(0+0) =21.271,36-( ,98) 14 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift =30.387,66-(12.419,25+0) =30.387,66-(12.419, ,54) =12.762,82-(0+0) =21.271,36-(0+0) =21.271,36-( ,98) 15 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift =30.387,66-(12.419,25+0) =30.387,66-(12.419, ,54) =12.762,82-(0+0) =21.271,36-(0+0) =21.271,36-( ,98) 16 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift =30.387,66-(12.419, ,54) =30.387,66-(12.419, ,54) =12.762,82-(0+633,59) =21.271,36-( ,98) =21.271,36-( ,98) 17 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift =30.387,66-(12.419, ,54) =30.387,66-(12.419, ,54) =12.762,82-(0+633,59) =21.271,36-( ,98) =21.271,36-( ,98) 18 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift =30.387,66-(12.419, ,54) =30.387,66-(12.419, ,54) =12.762,82-(0+633,59) =21.271,36-( ,98) =21.271,36-( ,98) 19 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift =30.387,66-(12.419, ,54) =30.387,66-(12.419, ,54) =12.762,82-(0+633,59) =21.271,36-( ,98) =21.271,36-( ,98) Salg af aktierne efter 7 år 22 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift =35.177,51-(12.419,25+0) =35.177,51-(12.419, ,7) =14.774,55-(0+0) =24.624,26-(0+0) =24.624,26-( ,79) 23 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift =35.177,51-(12.419,25+0) =35.177,51-(12.419, ,7) =14.774,55-(0+0) =24.624,26-(0+0) =24.624,26-( ,79) 24 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift =35.177,51-(12.419,25+0) =35.177,51-(12.419, ,7) =14.774,55-(0+0) =24.624,26-(0+0) =24.624,26-( ,79) 25 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift =35.177,51-(12.419,25+0) =35.177,51-(12.419, ,7) =14.774,55-(0+0) =24.624,26-(0+0) =24.624,26-( ,79) 26 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift =35.177,51-(12.419, ,7) =35.177,51-(12.419, ,7) =14.774,55-( ,87) =24.624,26-( ,79) =24.624,26-( ,79) 118

119 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift =35.177,51-(12.419, ,7) =35.177,51-(12.419, ,7) =14.774,55-( ,87) =24.624,26-( ,79) =24.624,26-( ,79) Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift =35.177,51-(12.419, ,7) =35.177,51-(12.419, ,7) =14.774,55-( ,87) =24.624,26-( ,79) =24.624,26-( ,79) Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift =35.177,51-(12.419, ,7) =35.177,51-(12.419, ,7) =14.774,55-( ,87) =24.624,26-( ,79) =24.624,26-( ,79) Øvrig indkomst lig ,00, 15 % stigning LL 16 LL 28 A-C LL 7 H 33 Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL 34 Salg af aktierne efter 1 år 35 Positiv kapital indkomst = (12.419, ,25) = (12.419, ) = (0+.704,03) = ( ,88) = ( ) 36 Negativ kapital indkomst = (12.419, ) = (12.419, ) = (0+522,9) = ( ,5) = ( ) Salg af aktierne efter 4 år 39 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift =43.725,16-(12.419,25+0) =43.725,16-(12.419, ,04) =18.364,57-(0+0) =30.607,61-(0+0) =30.607,61-( ,13) 40 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift =43.725,16-(12.419,25+0) =43.725,16-(12.419, ,04) =18.364,57-(0+0) =30.607,61-(0+0) =30.607,61-( ,13) 41 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift =43.725,16-(12.419,25+0) =43.725,16-(12.419, ,04) =18.364,57-(0+0) =30.607,61-(0+0) =30.607,61-( ,13) 42 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift =43.725,16-(12.419,25+0) =43.725,16-(12.419, ,04) =18.364,57-(0+0) =30.607,61-(0+0) =30.607,61-( ,13) 43 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift =43.725,16-(12.419, ,04) =43.725,16-(12.419, ,04) =18.364,57-( ,08) =30.607,61-( ,13) =30.607,61-( ,13) 44 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift =43.725,16-(12.419, ,04) =43.725,16-(12.419, ,04) =18.364,57-( ,08) =30.607,61-( ,13) =30.607,61-( ,13) 45 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift =43.725,16-(12.419, ,04) =43.725,16-(12.419, ,04) =18.364,57-( ,08) =30.607,61-( ,13) =30.607,61-( ,13) 46 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift =43.725,16-(12.419, ,04) =43.725,16-(12.419, ,04) =18.364,57-( ,08) =30.607,61-( ,13) =30.607,61-( ,13) Salg af aktierne efter 7 år 49 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift =66.500,5-(12.419,25+0) =66.500,5-(12.419, ,22) =27.930,21-(0+0) =46.550,35-(0+0) =46.550,35-( ,65) 50 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift =66.500,5-(12.419,25+0) =66.500,5-(12.419, ,14) =27.930,21-(0+0) =46.550,35-(0+0) =46.550,35-( ,1) 51 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift =66.500,5-(12.419,25+0) =66.500,5-(12.419, ,22) =27.930,21-(0+0) =46.550,35-(0+0) =46.550,35-( ,65) 52 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift =66.500,5-(12.419,25+0) =66.500,5-(12.419, ,14) =27.930,21-(0+0) =46.550,35-(0+0) =46.550,35-( ,1) 53 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift =66.500,5-(12.419, ,22) =6.6500,5-(12.419, ,22) =27.930,21-( ,46) =46.550,35-( ,65) =46.550,35-( ,65) 54 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift =66.500,5-(12.419, ,14) =66.500,5-(12.419, ,14) =27.930,21-( ,46) =46.550,35-( ,1) =46.550,35-( ,1) 119

120 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift =66.500,5-(12.419, ,22) =66.500,5-(12.419, ,22) =27.930,21-( ,46) =46.550,35-( ,65) =46.550,35-( ,65) Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift =66.500,5-(12.419, ,14) =66.500,5-(12.419, ,14) =27.930,21-( ,46) =46.550,35-( ,1) =46.550,35-( ,1) Øvrig indkomst over ,00, 5 % stigning LL 16 LL 28 A-C LL 7 H 60 Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL 61 Salg af aktierne efter 1 år 62 Positiv kapital indkomst = (15.831,75+746,25) = (15.831,75+350) =11025-(0+313,43) =18375-( ,88) =18375-(0+5145) 63 Negativ kapital indkomst = (15.831,75+415) = (15.831,75+350) =11025-(0+174,3) =18375-(0+6100,5) =18375-(0+5145) Salg af aktierne efter 4 år 66 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift =30.387,66-(15.831,75+0) =30.387,66-(15.831, ,54) =12.762,82-(0+0) =21.271,36-(0+0) =21.271,36-( ,98) 67 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift =30.387,66-(15.831,75+0) =30.387,66-(15.831, ,54) =12.762,82-(0+0) =21.271,36-(0+0) =21.271,36-( ,98) 68 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift =30.387,66-(15.831,75+0) =30.387,66-(15.831, ,54) =12.762,82-(0+0) =21.271,36-(0+0) =21.271,36-( ,98) 69 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift =30.387,66-(15.831,75+0) =30.387,66-(15.831, ,54) =12.762,82-(0+0) =21.271,36-(0+0) =21.271,36-( ,98) 70 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift =30.387,66-(15.831, ,54) =30.387,66-(15.831, ,54) =12.762,82-(0+633,59) =21.271,36-(0+5955,98) =21.271,36-( ,98) 71 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift =30.387,66-(15.831, ,54) =30.387,66-(15.831, ,54) =12.762,82-(0+633,59) =21.271,36-( ,98) =21.271,36-( ,98) 72 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift =30.387,66-(15.831, ,54) =30.387,66-(15.831, ,54) =12.762,82-(0+633,59) =21.271,36-( ,98) =21.271,36-( ,98) 73 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift =30.387,66-(15.831, ,54) =30.387,66-(15.831, ,54) =12.762,82-(0+633,59) =21.271,36-( ,98) =21.271,36-( ,98) Salg af aktierne efter 7 år 76 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift =35.177,51-(15.831,75+0) =35.177,51-(15.831, ,7) =14.774,55-(0+0) =24.624,26-(0+0) =24.624,26-( ,79) 77 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift =35.177,51-(15.831,75+0) =35.177,51-(15.831, ,7) =14.774,55-(0+0) =24.624,26-(0+0) =24.624,26-( ,79) 78 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift =35.177,51-(15.831,75+0) =35.177,51-(15.831, ,7) =14.774,55-(0+0) =24.624,26-(0+0) =24.624,26-( ,79) 79 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift =35.177,51-(15.831,75+0) =35.177,51-(15.831, ,7) =14.774,55-(0+0) =24.624,26-(0+0) =24.624,26-( ,79) 80 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift =35.177,51-(15.831, ,7) =35.177,51-(15.831, ,7) =14.774,55-( ,87) =24.624,26-( ,79) =24.624,26-( ,79) 81 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift =35.177,51-(15.831, ,7) =35.177,51-(15.831, ,7) =14.774,55-( ,87) =24.624,26-( ,79) =24.624,26-( ,79) 82 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift =35.177,51-(15.831, ,7) =35.177,51-(15.831, ,7) =14.774,55-( ,87) =24.624,26-( ,79) =24.624,26-( ,79) 120

121 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift =35.177,51-(15.831, ,7) =35.177,51-(15.831, ,7) =14.774,55-( ,87) =24.624,26-( ,79) =24.624,26-( ,79) Øvrig indkomst over ,00, 15 % stigning LL 16 LL 28 A-C LL 7 H 87 Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL 88 Salg af aktierne efter 1 år 89 Positiv kapital indkomst = (15.831, ,75) = (15.831, ) = (0+940,28) = ( ,63) = ( ) 90 Negativ kapital indkomst = (15.831, ) = (15.831, ) = (0+522,9) = ( ,5) = ( ) Salg af aktierne efter 4 år 93 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift =43.725,16-(15.831,75+0) =43.725,16-(15.831, ,04) =18.364,57-(0+0) =30.607,61-(0+0) =30.607,61-( ,13) 94 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift =43.725,16-(15.831,75+0) =43.725,16-(15.831, ,04) =18.364,57-(0+0) =30.607,61-(0+0) =30.607,61-( ,13) 95 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift =43.725,16-(15.831,75+0) =43.725,16-(15.831, ,04) =18.364,57-(0+0) =30.607,61-(0+0) =30.607,61-( ,13) 96 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift =43.725,16-(15.831,75+0) =43.725,16-(15.831, ,04) =18.364,57-(0+0) =30.607,61-(0+0) =30.607,61-( ,13) 97 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift =43.725,16-(15.831, ,04) =43.725,16-(15.831, ,04) =18.364,57-( ,08) =30.607,61-( ,13) =30.607,61-( ,13) 98 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift =43.725,16-(15.831, ,04) =43.725,16-(15.831, ,04) =18.364,57-( ,08) =30.607,61-( ,13) =30.607,61-( ,13) 99 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift =43.725,16-(15.831, ,04) =43.725,16-(15.831, ,04) =18.364,57-( ,08) =30.607,61-( ,13) =30.607,61-( ,13) 100 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift =43.725,16-(15.831, ,04) =43.725,16-(15.831, ,04) =18.364,57-( ,08) =30.607,61-( ,13) =30.607,61-( ,13) Salg af aktierne efter 7 år 103 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift =66.500,5-(15.831,75+0) =66.500,5-(15.831, ,22) =27.930,21-(0+0) =46.550,35-(0+0) =46.550,35-( ,65) 104 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift =66.500,5-(15.831,75+0) =66.500,5-(15.831, ,14) =27.930,21-(0+0) =46.550,35-(0+0) =46.550,35-( ,1) 105 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift =66.500,5-(15.831,75+0) =6.6500,5-(15.831, ,22) =27.930,21-(0+0) =46.550,35-(0+0) =46.550,35-( ,65) 106 Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift =66.500,5-(15.831,75+0) =66.500,5-(15.831, ,14) =27.930,21-(0+0) =46.550,35-(0+0) =46.550,35-( ,1) 107 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift =66.500,5-(15.831, ,22) =66.500,5-(15.831, ,22) =27.930,21-( ,46) =46.550,35-( ,65) =46.550,35-( ,65) 108 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift =66.500,5-(15.831, ,14) =66.500,5-(15.831, ,14) =27.930,21-( ,46) =46.550,35-( ,1) =46.550,35-( ,1) 109 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift =66.500,5-(15.831, ,22) =66.500,5-(15.831, ,22) =27.930,21-( ,46) =46.550,35-( ,65) =46.550,35-( ,65) 110 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift =66.500,5-(15.831, ,14) =66.500,5-(15.831, ,14) =27.930,21-( ,46) =46.550,35-( ,1) =46.550,35-( ,1) 121

122 Bilag 11 Optioner beskattet efter LL 28, der afstås Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % Pris på option 33,33 12 Tildeling ,00 13 Antal optioner 750,00 14 Værdi af 1 option efter 1 år 15 ved 5 % stigning 33,04 16 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle optionerne 19 ved 5 % stigning ,00 20 ved 15 % stigning , Afståelsessum ,00 Afståelsessum , Arbejdsmarkedsbidrag 1.982,40 Arbejdsmarkedsbidrag 2.442,00 25 Særlig pensionsopsparing 247,80 Særlig pensionsopsparing 305, , , Kommuneskat 4.960,96 Kommuneskat 6.111,11 29 Amtskommuneskat 2.367,73 Amtskommuneskat 2.916,66 30 Kirkeskat 157,85 Kirkeskat 194,44 31 Bundskat 1.240,24 Bundskat 1.527,78 122

123 32 Mellemskat 1.352,99 Mellemskat 1.666,67 33 Topskat 3.382,47 Topskat 4.166, Skat når øvrig indkomst er lig , ,96 Skat når øvrig indkomst er lig , ,90 36 Skat når øvrig indkomst er over , ,43 Skat når øvrig indkomst er over , ,57 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0, Pris på option 33, Tildeling Antal optioner =C12/C11 14 Værdi af 1 option efter 1 år 15 ved 5 % stigning 33,04 16 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle optionerne 19 ved 5 % stigning =C15*C13 20 ved 15 % stigning =C16*C Afståelsessum =C19 Afståelsessum =C Arbejdsmarkedsbidrag =C22*C2 Arbejdsmarkedsbidrag =F22*C2 25 Særlig pensionsopsparing =C22*C3 Særlig pensionsopsparing =F22*C3 26 =C22-C24-C25 =F22-F24-F Kommuneskat =$C$26*C4 Kommuneskat =$F$26*C4 29 Amtskommuneskat =$C$26*C5 Amtskommuneskat =$F$26*C5 123

124 30 Kirkeskat =$C$26*C6 Kirkeskat =$F$26*C6 31 Bundskat =$C$26*C7 Bundskat =$F$26*C7 32 Mellemskat =$C$26*C8 Mellemskat =$F$26*C8 33 Topskat =$C$26*C9 Topskat =$F$26*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(C28:C32)+SUM(C24:C25) Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(F28:F32)+SUM(F24:F25) 36 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C28:C33)+SUM(C24:C25) Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(F28:F33)+SUM(F24:F25) 124

125 Bilag 12 Optioner beskattet efter LL 28 A-C, der afstås Værdier B C 2 Selskabsskat 30 % 3 Afgift 40 % 4 5 Tildeling fra selskabet ,00 6 Mistet fradrag 7.500, ,00 8 Betaling af afgift 7.000,00 9 Tildeling til medarbejderen , Pris på option 33,33 12 Tildeling ,00 13 Antal optioner 315,00 14 Værdi af 1 option efter 1 år 15 ved 5 % stigning 33,04 16 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle optionerne 19 ved 5 % stigning ,60 20 ved 15 % stigning ,50 Formler B C 2 Selskabsskat 0,3 3 Afgift 0,4 4 5 Tildeling fra selskabet Mistet fradrag =C5*C2 7 =C5-C6 8 Betaling af afgift =C7*C3 9 Tildeling til medarbejderen =C7-C Pris på option 33, Tildeling =C9 13 Antal optioner =C12/C11 14 Værdi af 1 option efter 1 år 15 ved 5 % stigning 33,04 16 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle optionerne 19 ved 5 % stigning =C15*C13 20 ved 15 % stigning =C16*C13 125

126 Bilag 13 Optioner beskattet efter KGL 29, der afstås Værdier B C D 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % Tildeling , Arbejdsmarkedsbidrag 2.000,00 14 Særlig pensionsopsparing 250, , Kommuneskat 5.005,00 18 Amtskommuneskat 2.388,75 19 Kirkeskat 159,25 20 Bundskat 1.251,25 21 Mellemskat 1.365,00 22 Topskat 3.412, Skat når øvrig indkomst er lig , ,25 25 Skat når øvrig indkomst er over , , Pris på option 33,33 28 Tildeling ,00 29 Antal optioner 750,00 30 Værdi af 1 option efter 1 år 31 ved 5 % stigning 33,04 126

127 32 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle optionerne efter 1 år 35 ved 5 % stigning ,00 36 ved 15 % stigning , Avance 39 ved 5 % stigning (220,00) 40 ved 15 % stigning 5.525, Beskatning Øvrig indkomst lig ,00 Øvrig indkomst over ,00 43 ved 5 % stigning 44 og positiv kapitalindkomst (98,34) (131,34) 45 og negativ kapitalindkomst (73,04) (73,04) 46 ved 15 % stigning 47 og positiv kapitalindkomst 2.469, ,43 48 og negativ kapitalindkomst 1.834, ,30 Formler B C D 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0, Tildeling Arbejdsmarkedsbidrag =C11*C2 14 Særlig pensionsopsparing =C11*C3 15 =C11-C13-C Kommuneskat =$C$15*C4 127

128 18 Amtskommuneskat =$C$15*C5 19 Kirkeskat =$C$15*C6 20 Bundskat =$C$15*C7 21 Mellemskat =$C$15*C8 22 Topskat =$C$15*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(C17:C21)+SUM(C13:C14) 25 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C17:C22)+SUM(C13:C14) Pris på option 33, Tildeling =C11 29 Antal optioner =C28/C27 30 Værdi af 1 option efter 1 år 31 ved 5 % stigning 33,04 32 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle optionerne efter 1 år 35 ved 5 % stigning =C31*C29 36 ved 15 % stigning =C32*C Avance 39 ved 5 % stigning =C35-C28 40 ved 15 % stigning =C36-C Beskatning Øvrig indkomst lig ,00 Øvrig indkomst over ,00 43 ved 5 % stigning 44 og positiv kapitalindkomst =C39*SUM(C4:C8) =C39*SUM(C4:C9) 45 og negativ kapitalindkomst =C39*SUM(C4:C6) =C39*SUM(C4:C6) 46 ved 15 % stigning 47 og positiv kapitalindkomst =C40*SUM(C4:C8) =C40*SUM(C4:C9) 48 og negativ kapitalindkomst =C40*SUM(C4:C6) =C40*SUM(C4:C6) 128

129 Bilag 14 Optioner beskattet efter LL 28, der udnyttes og hvor avancen beskattes efter den nuværende aktieavancebeskatningslov Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % Antal tildelte optioner Exercisekurs på option Aktiekurs ved udnyttelse 16 ved 5 % stigning 115,76 17 ved 15 % stigning 152,09 18 Exercisekurs i alt ,00 19 Aktiekurs i alt ved udnyttelse 20 ved 5 % stigning ,88 21 ved 15 % stigning , Avance på option ,88 Avance på option , Arbejdsmarkedsbidrag 945,75 Arbejdsmarkedsbidrag 3.125,25 26 Særlig pensionsopsparing 118,22 Særlig pensionsopsparing 390, , , Kommuneskat 2.366,74 Kommuneskat 7.820,94 30 Amtskommuneskat 1.129,58 Amtskommuneskat 3.732,72 129

130 31 Kirkeskat 75,31 Kirkeskat 248,85 32 Bundskat 591,68 Bundskat 1.955,23 33 Mellemskat 645,47 Mellemskat 2.132,98 34 Topskat 1.613,69 Topskat 5.332, Skat når øvrig indkomst er lig , ,75 Skat når øvrig indkomst er lig , ,09 37 Skat når øvrig indkomst er over , ,44 Skat når øvrig indkomst er over , , % stigning 4 år 7 år 41 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 42 Aktieavance 4.341, , , ,65 43 Beskatning 2.591, , , , år 7 år 46 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 47 Aktieavance 4.341, , , ,65 48 Beskatning 1.940, , , , % stigning 4 år 7 år 51 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 52 Aktieavance , , , ,86 53 Beskatning , , , , år 7 år 56 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 57 Aktieavance , , , ,86 58 Beskatning 7.648, , , ,42 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,

131 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0, Antal tildelte optioner Exercisekurs på option Aktiekurs ved udnyttelse 16 ved 5 % stigning 115, ved 15 % stigning 152, Exercisekurs i alt =C13*C14 19 Aktiekurs i alt ved udnyttelse 20 ved 5 % stigning =C16*C13 21 ved 15 % stigning =C13*C Avance på option =C20-C18 Avance på option =C21-C Arbejdsmarkedsbidrag =C23*C2 Arbejdsmarkedsbidrag =F23*C2 26 Særlig pensionsopsparing =C23*C3 Særlig pensionsopsparing =F23*C3 27 =C23-C25-C26 =F23-F25-F Kommuneskat =$C$27*C4 Kommuneskat =$F$27*C4 30 Amtskommuneskat =$C$27*C5 Amtskommuneskat =$F$27*C5 31 Kirkeskat =$C$27*C6 Kirkeskat =$F$27*C6 32 Bundskat =$C$27*C7 Bundskat =$F$27*C7 33 Mellemskat =$C$27*C8 Mellemskat =$F$27*C8 34 Topskat =$C$27*C9 Topskat =$F$27*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(C29:C33)+SUM(C25:C26) Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(F29:F33)+SUM(F25:F26)+ ( F )*C9 37 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C29:C34)+SUM(C25:C26) Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(F29:F34)+SUM(F25:F26) % stigning 4 år 7 år 41 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 131

132 42 Aktieavance 4.341, , , ,65 43 Beskatning =C42*(C4+C5+C6+C7+C8+C9) =D42*(C4+C5+C6) =E42*C10 =F42*C år 7 år 46 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 47 Aktieavance 4.341, , , ,65 48 Beskatning =C47*(C4+C5+C6+C7+C8) =D47*(C4+C5+C6) =E47*C10 =F47*C % stigning 4 år 7 år 51 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 52 Aktieavance , , , ,86 53 Beskatning =C52*(C4+C5+C6+C7+C8+C9) =D52*(C4+C5+C6) =41100*C10+(E )*C11 =82200*C10+(F )*C år 7 år 56 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 57 Aktieavance , , , ,86 58 Beskatning =C57*(C4+C5+C6+C7+C8) =D57*(C4+C5+C6) =41100*C10+(E )*C11 =82200*C10+(F )*C11 132

133 Bilag 15 Optioner beskattet efter LL 28, der udnyttes og hvor avancen beskattes efter den arbejdsgruppens forslag Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % Antal tildelte optioner Exercisekurs på option Aktiekurs ved udnyttelse 16 ved 5 % stigning 115,76 17 ved 15 % stigning 152,09 18 Exercisekurs i alt ,00 19 Aktiekurs i alt ved udnyttelse 20 ved 5 % stigning ,88 21 ved 15 % stigning , Avance på option ,88 Avance på option , Arbejdsmarkedsbidrag 945,75 Arbejdsmarkedsbidrag 3.125,25 26 Særlig pensionsopsparing 118,22 Særlig pensionsopsparing 390, , , Kommuneskat 2.366,74 Kommuneskat 7.820,94 30 Amtskommuneskat 1.129,58 Amtskommuneskat 3.732,72 31 Kirkeskat 75,31 Kirkeskat 248,85 133

134 32 Bundskat 591,68 Bundskat 1.955,23 33 Mellemskat 645,47 Mellemskat 2.132,98 34 Topskat 1.613,69 Topskat 5.332, Skat når øvrig indkomst er lig , ,75 Skat når øvrig indkomst er lig , ,09 37 Skat når øvrig indkomst er over , ,44 Skat når øvrig indkomst er over , , år 7 år 40 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 41 Aktieavance 4.341, , , ,65 42 Beskatning 1.215, , , , år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 46 Aktieavance , , , ,86 47 Beskatning 4.790, , , ,42 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0, Antal tildelte optioner Exercisekurs på option Aktiekurs ved udnyttelse 16 ved 5 % stigning 115, ved 15 % stigning 152, Exercisekurs i alt =C13*C14 134

135 19 Aktiekurs i alt ved udnyttelse 20 ved 5 % stigning =C16*C13 21 ved 15 % stigning =C13*C Avance på option =C20-C18 Avance på option =C21-C Arbejdsmarkedsbidrag =C23*C2 Arbejdsmarkedsbidrag =F23*C2 26 Særlig pensionsopsparing =C23*C3 Særlig pensionsopsparing =F23*C3 27 =C23-C25-C26 =F23-F25-F Kommuneskat =$C$27*C4 Kommuneskat =$F$27*C4 30 Amtskommuneskat =$C$27*C5 Amtskommuneskat =$F$27*C5 31 Kirkeskat =$C$27*C6 Kirkeskat =$F$27*C6 32 Bundskat =$C$27*C7 Bundskat =$F$27*C7 33 Mellemskat =$C$27*C8 Mellemskat =$F$27*C8 34 Topskat =$C$27*C9 Topskat =$F$27*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(C29:C33)+SUM(C25:C26) Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(F29:F33)+SUM(F25:F26)+ ( F )*C9 37 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C29:C34)+SUM(C25:C26) Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(F29:F34)+SUM(F25:F26) år 7 år 40 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 41 Aktieavance 4.341, , , ,65 42 Beskatning =C41*C10 =D41*C10 =E41*C10 =F41*C år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 46 Aktieavance , , , ,86 47 Beskatning =C46*C10 =D46*C10 =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C11 135

136 Bilag 16 Optioner beskattet efter LL 28 A-C, der udnyttes Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % 12 Selskabsskat 30 % 13 Afgift 40 % Tildeling fra selskabet ,00 16 Mistet fradrag 7.500, ,00 18 Betaling af afgift 7.000,00 19 Tildeling til medarbejderen , Pris på option 33,33 22 Tildeling ,00 23 Antal optioner 315,00 24 Exercisekurs 100,00 25 exercisekurs i alt , Aktiekurs ved udnyttelse 28 ved 5 % stigning 115,76 29 ved 15 % stigning 152,09 30 Exercisekurs i alt 31 Aktiekurs i alt ved udnyttelse 136

137 32 ved 5 % stigning ,19 33 ved 15 % stigning , % stigning 4 år 7 år 36 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 37 Aktieavance 1.823, , , ,47 38 Beskatning 1.088,49 605, , , år 7 år 41 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 42 Aktieavance 1.823, , , ,47 43 Beskatning 815,00 605, , , % stigning 4 år 7 år 46 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 47 Aktieavance 7.186, , , ,07 48 Beskatning 4.290, , , , år 7 år 51 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 52 Aktieavance 7.186, , , ,07 53 Beskatning 3.212, , , ,26 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0,43 12 Selskabsskat 0,3 137

138 13 Afgift 0, Tildeling fra selskabet Mistet fradrag =C15*C12 17 =C15-C16 18 Betaling af afgift =C17*C13 19 Tildeling til medarbejderen =C17-C Pris på option 33, Tildeling =C19 23 Antal optioner =C22/C21 24 Exercisekurs exercisekurs i alt =C23*C Aktiekurs ved udnyttelse 28 ved 5 % stigning 115, ved 15 % stigning 152, Exercisekurs i alt 31 Aktiekurs i alt ved udnyttelse 32 ved 5 % stigning =C28*C23 33 ved 15 % stigning =C23*C % stigning 4 år 7 år 36 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 37 Aktieavance 1.823, , , ,47 38 Beskatning =C37*(C4+C5+C6+C7+C8+C9) =D37*(C4+C5+C6) =E37*C10 =F37*C år 7 år 41 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 42 Aktieavance 1.823, , , ,47 43 Beskatning =C42*(C4+C5+C6+C7+C8) =D42*(C4+C5+C6) =E42*C10 =F42*C % stigning 4 år 7 år 46 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 47 Aktieavance 7.186, , , ,07 138

139 48 Beskatning =C47*(C4+C5+C6+C7+C8+C9) =D47*(C4+C5+C6) =E47*C10 =F47*C år 7 år 51 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 52 Aktieavance 7.186, , , ,07 53 Beskatning =C52*(C4+C5+C6+C7+C8) =D52*(C4+C5+C6) =E52*C10 =F52*C10 139

140 Bilag 17 Optioner beskattet efter KGL 29, der udnyttes og hvor avancen beskattes efter den nuværende aktieavancebeskatningslov Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % Tildeling , Arbejdsmarkedsbidrag 2.000,00 16 Særlig pensionsopsparing 250, , Kommuneskat 5.005,00 20 Amtskommuneskat 2.388,75 21 Kirkeskat 159,25 22 Bundskat 1.251,25 23 Mellemskat 1.365,00 24 Topskat 3.412, Skat når øvrig indkomst er lig , ,25 27 Skat når øvrig indkomst er over , , Pris på option 33,33 30 Tildeling ,00 140

141 31 Antal optioner 750, Værdi af 1 option efter 1 år Avance år 1 34 ved 5 % stigning 33,04 ved 5 % stigning (220,00) 35 ved 15 % stigning 40,70 ved 15 % stigning 5.525, Værdien af alle optionerne Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 38 ved 5 % stigning ,00 ved 5 % stigning 39 ved 15 % stigning ,00 og positiv kapitalindkomst (98,34) (131,34) 40 og negativ kapitalindkomst (73,04) (73,04) 41 ved 15 % stigning 42 og positiv kapitalindkomst 2.469, ,43 43 og negativ kapitalindkomst 1.834, , Værdi af 1 option efter 2 år Avance år 2 46 ved 5 % stigning 32,36 ved 5 % stigning (510,00) 47 ved 15 % stigning 50,10 ved 15 % stigning 7.050, Værdien af alle optionerne Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 50 ved 5 % stigning ,00 ved 5 % stigning 51 ved 15 % stigning ,00 og positiv kapitalindkomst (227,97) (304,47) 52 og negativ kapitalindkomst (169,32) (169,32) 53 ved 15 % stigning 54 og positiv kapitalindkomst 3.151, ,85 55 og negativ kapitalindkomst 2.340, , Værdi 1 aktie ved udnyttelse Avance ved udnyttelse 58 ved 5 % stigning 115,76 ved 5 % stigning (12.448,13) 59 ved 15 % stigning 152,09 ved 15 % stigning 1.490, Værdien af alle aktierne ved udnyttelse Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 62 ved 5 % stigning ,88 ved 5 % stigning 63 ved 15 % stigning ,63 og positiv kapitalindkomst (5.564,31) (7.431,53) 64 og negativ kapitalindkomst (4.132,78) (4.132,78) 65 Exercisekurs pr. aktie 100 ved 15 % stigning 141

142 66 Exercisekurs i alt ,00 og positiv kapitalindkomst 666,31 889,90 67 og negativ kapitalindkomst 494,89 494, % stigning 4 år 7 år 71 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 72 Aktieavance 4.341, , , ,65 73 Beskatning 2.591, , , , år 7 år 76 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 77 Aktieavance 4.341, , , ,65 78 Beskatning 1.940, , , , % stigning 4 år 7 år 81 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 82 Aktieavance , , , ,86 83 Beskatning , , , , år 7 år 86 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 87 Aktieavance , , , ,86 88 Beskatning 7.648, , , ,42 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0,43 142

143 12 13 Tildeling Arbejdsmarkedsbidrag =C13*C2 16 Særlig pensionsopsparing =C13*C3 17 =C13-C15-C Kommuneskat =$C$17*C4 20 Amtskommuneskat =$C$17*C5 21 Kirkeskat =$C$17*C6 22 Bundskat =$C$17*C7 23 Mellemskat =$C$17*C8 24 Topskat =$C$17*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(C19:C23)+SUM(C15:C16) 27 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C19:C24)+SUM(C15:C16) Pris på option 33, Tildeling =C13 31 Antal optioner =C30/C Værdi af 1 option efter 1 år Avance år 1 34 ved 5 % stigning 33,04 ved 5 % stigning =C38-C30 35 ved 15 % stigning 40,7 ved 15 % stigning =C39-C Værdien af alle optionerne Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 38 ved 5 % stigning =C34*C31 ved 5 % stigning 39 ved 15 % stigning =C35*C31 og positiv kapitalindkomst =E34*SUM($C$4:$C$8) =E34*SUM($C$4:$C$9) 40 og negativ kapitalindkomst =E34*SUM($C$4:$C$6) =E34*SUM($C$4:$C$6) 41 ved 15 % stigning 42 og positiv kapitalindkomst =E35*SUM($C$4:$C$8) =E35*SUM($C$4:$C$9) 43 og negativ kapitalindkomst =E35*SUM($C$4:$C$6) =E35*SUM($C$4:$C$6) Værdi af 1 option efter 2 år Avance år 2 46 ved 5 % stigning 32,36 ved 5 % stigning =C50-C38 143

144 47 ved 15 % stigning 50,1 ved 15 % stigning =C51-C Værdien af alle optionerne Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 50 ved 5 % stigning =C31*C46 ved 5 % stigning 51 ved 15 % stigning =C31*C47 og positiv kapitalindkomst =E46*SUM($C$4:$C$8) =E46*SUM($C$4:$C$9) 52 og negativ kapitalindkomst =E46*SUM($C$4:$C$6) =E46*SUM($C$4:$C$6) 53 ved 15 % stigning 54 og positiv kapitalindkomst =E47*SUM($C$4:$C$8) =E47*SUM($C$4:$C$9) 55 og negativ kapitalindkomst =E47*SUM($C$4:$C$6) =E47*SUM($C$4:$C$6) Værdi 1 aktie ved udnyttelse Avance ved udnyttelse 58 ved 5 % stigning 115,7625 ved 5 % stigning =C62-C66-C50 59 ved 15 % stigning 152,0875 ved 15 % stigning =C63-C66-C Værdien af alle aktierne ved udnyttelse Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 62 ved 5 % stigning =C31*C58 ved 5 % stigning 63 ved 15 % stigning =C31*C59 og positiv kapitalindkomst =E58*SUM($C$4:$C$8) =E58*SUM($C$4:$C$9) 64 og negativ kapitalindkomst =E58*SUM($C$4:$C$6) =E58*SUM($C$4:$C$6) 65 Exercisekurs pr. aktie 100 ved 15 % stigning 66 Exercisekurs i alt =C31*C65 og positiv kapitalindkomst =E59*SUM($C$4:$C$8) =E59*SUM($C$4:$C$9) 67 og negativ kapitalindkomst =E59*SUM($C$4:$C$6) =E59*SUM($C$4:$C$6) % stigning 4 år 7 år 71 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 72 Aktieavance 4.341, , , ,65 73 Beskatning =C72*SUM(C4:C9) =D72*SUM(C4:C6) =E72*C10 =F72*C år 7 år 76 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 77 Aktieavance 4.341, , , ,65 78 Beskatning =C77*SUM(C4:C8) =D77*SUM(C4:C6) =E77*C10 =F77*C % stigning 4 år 7 år 81 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 144

145 82 Aktieavance , , , ,86 83 Beskatning =C82*SUM(C4:C9) =D82*SUM(C4:C6) =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C år 7 år 86 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 87 Aktieavance , , , ,86 88 Beskatning =C87*SUM(C4:C8) =D87*SUM(C4:C6) =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C11 145

146 Bilag 18 Optioner beskattet efter KGL 29, der udnyttes og hvor avancen beskattes efter arbejdsgruppens forslag Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % Tildeling , Arbejdsmarkedsbidrag 2.000,00 16 Særlig pensionsopsparing 250, , Kommuneskat 5.005,00 20 Amtskommuneskat 2.388,75 21 Kirkeskat 159,25 22 Bundskat 1.251,25 23 Mellemskat 1.365,00 24 Topskat 3.412, Skat når øvrig indkomst er lig , ,25 27 Skat når øvrig indkomst er over , , Pris på option 33,33 30 Tildeling ,00 31 Antal optioner 750,00 146

147 32 33 Værdi af 1 option efter 1 år Avance år 1 34 ved 5 % stigning 33,04 ved 5 % stigning (220,00) 35 ved 15 % stigning 40,70 ved 15 % stigning 5.525, Værdien af alle optionerne Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 38 ved 5 % stigning ,00 ved 5 % stigning 39 ved 15 % stigning ,00 og positiv kapitalindkomst (98,34) (131,34) 40 og negativ kapitalindkomst (73,04) (73,04) 41 ved 15 % stigning 42 og positiv kapitalindkomst 2.469, ,43 43 og negativ kapitalindkomst 1.834, , Værdi af 1 option efter 2 år Avance år 2 46 ved 5 % stigning 32,36 ved 5 % stigning (510,00) 47 ved 15 % stigning 50,10 ved 15 % stigning 7.050, Værdien af alle optionerne Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 50 ved 5 % stigning ,00 ved 5 % stigning 51 ved 15 % stigning ,00 og positiv kapitalindkomst (227,97) (304,47) 52 og negativ kapitalindkomst (169,32) (169,32) 53 ved 15 % stigning 54 og positiv kapitalindkomst 3.151, ,85 55 og negativ kapitalindkomst 2.340, , Værdi 1 aktie ved udnyttelse Avance ved udnyttelse 58 ved 5 % stigning 115,76 ved 5 % stigning (12.448,13) 59 ved 15 % stigning 152,09 ved 15 % stigning 1.490, Værdien af alle aktierne ved udnyttelse Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 62 ved 5 % stigning ,88 ved 5 % stigning 63 ved 15 % stigning ,63 og positiv kapitalindkomst (5.564,31) (7.431,53) 64 og negativ kapitalindkomst (4.132,78) (4.132,78) 65 Exercisekurs pr. aktie 100 ved 15 % stigning 66 Exercisekurs i alt ,00 og positiv kapitalindkomst 666,31 889,90 147

148 67 og negativ kapitalindkomst 494,89 494, år 7 år 71 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 72 Aktieavance 4.341, , , ,65 73 Beskatning 1.215, , , , år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 77 Aktieavance , , , ,86 78 Beskatning 4.790, , , ,42 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0, Tildeling Arbejdsmarkedsbidrag =C13*C2 16 Særlig pensionsopsparing =C13*C3 17 =C13-C15-C Kommuneskat =$C$17*C4 20 Amtskommuneskat =$C$17*C5 21 Kirkeskat =$C$17*C6 22 Bundskat =$C$17*C7 148

149 23 Mellemskat =$C$17*C8 24 Topskat =$C$17*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(C19:C23)+SUM(C15:C16) 27 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C19:C24)+SUM(C15:C16) Pris på option 33, Tildeling =C13 31 Antal optioner =C30/C Værdi af 1 option efter 1 år Avance år 1 34 ved 5 % stigning 33,04 ved 5 % stigning =C38-C30 35 ved 15 % stigning 40,7 ved 15 % stigning =C39-C Værdien af alle optionerne Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 38 ved 5 % stigning =C34*C31 ved 5 % stigning 39 ved 15 % stigning =C35*C31 og positiv kapitalindkomst =E34*SUM($C$4:$C$8) =E34*SUM($C$4:$C$9) 40 og negativ kapitalindkomst =E34*SUM($C$4:$C$6) =E34*SUM($C$4:$C$6) 41 ved 15 % stigning 42 og positiv kapitalindkomst =E35*SUM($C$4:$C$8) =E35*SUM($C$4:$C$9) 43 og negativ kapitalindkomst =E35*SUM($C$4:$C$6) =E35*SUM($C$4:$C$6) Værdi af 1 option efter 2 år Avance år 2 46 ved 5 % stigning 32,36 ved 5 % stigning =C50-C38 47 ved 15 % stigning 50,1 ved 15 % stigning =C51-C Værdien af alle optionerne Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 50 ved 5 % stigning =C31*C46 ved 5 % stigning 51 ved 15 % stigning =C31*C47 og positiv kapitalindkomst =E46*SUM($C$4:$C$8) =E46*SUM($C$4:$C$9) 52 og negativ kapitalindkomst =E46*SUM($C$4:$C$6) =E46*SUM($C$4:$C$6) 53 ved 15 % stigning 54 og positiv kapitalindkomst =E47*SUM($C$4:$C$8) =E47*SUM($C$4:$C$9) 55 og negativ kapitalindkomst =E47*SUM($C$4:$C$6) =E47*SUM($C$4:$C$6) Værdi 1 aktie ved udnyttelse Avance ved udnyttelse 149

150 58 ved 5 % stigning 115,7625 ved 5 % stigning =C62-C66-C50 59 ved 15 % stigning 152,0875 ved 15 % stigning =C63-C66-C Værdien af alle aktierne ved udnyttelse Beskatning Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 62 ved 5 % stigning =C31*C58 ved 5 % stigning 63 ved 15 % stigning =C31*C59 og positiv kapitalindkomst =E58*SUM($C$4:$C$8) =E58*SUM($C$4:$C$9) 64 og negativ kapitalindkomst =E58*SUM($C$4:$C$6) =E58*SUM($C$4:$C$6) 65 Exercisekurs pr. aktie 100 ved 15 % stigning 66 Exercisekurs i alt =C31*C65 og positiv kapitalindkomst =E59*SUM($C$4:$C$8) =E59*SUM($C$4:$C$9) 67 og negativ kapitalindkomst =E59*SUM($C$4:$C$6) =E59*SUM($C$4:$C$6) år 7 år 71 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 72 Aktieavance 4.341, , , ,65 73 Beskatning =C72*C10 =D72*C10 =E72*C10 =F72*C år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 77 Aktieavance , , , ,86 78 Beskatning =C77*C10 =D77*C10 =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C11 150

151 Bilag 19 Optioner beskattet efter KGL 30, der udnyttes og hvor avancen beskattes efter den nuværende aktieavancebeskatningslov Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % Tildeling , Arbejdsmarkedsbidrag 2.000,00 16 Særlig pensionsopsparing 250, , Kommuneskat 5.005,00 20 Amtskommuneskat 2.388,75 21 Kirkeskat 159,25 22 Bundskat 1.251,25 23 Mellemskat 1.365,00 24 Topskat 3.412, Skat når øvrig indkomst er lig , ,25 27 Skat når øvrig indkomst er over , , Pris på option 33,33 30 Tildeling ,00 151

152 31 Antal optioner 750,00 32 Exercisekurs pr. aktie 100,00 33 Exercisesum i alt , % stigning 4 år 7 år 36 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 37 Aktieavance (8.837,03) (8.837,03) 5.532, ,53 38 Beskatning (5.275,71) (2.933,89) 1.549, , år 7 år 41 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 42 Aktieavance (8.837,03) (8.837,03) 5.532, ,53 43 Beskatning (3.950,15) (2.933,89) 1.549, , % stigning 4 år 7 år 46 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 47 Aktieavance , , , ,49 48 Beskatning , , , , år 7 år 51 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 52 Aktieavance , , , ,49 53 Beskatning , , , ,64 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0,43 152

153 12 13 Tildeling Arbejdsmarkedsbidrag =C13*C2 16 Særlig pensionsopsparing =C13*C3 17 =C13-C15-C Kommuneskat =$C$17*C4 20 Amtskommuneskat =$C$17*C5 21 Kirkeskat =$C$17*C6 22 Bundskat =$C$17*C7 23 Mellemskat =$C$17*C8 24 Topskat =$C$17*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(C19:C23)+SUM(C15:C16) 27 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C19:C24)+SUM(C15:C16) Pris på option 33, Tildeling =C13 31 Antal optioner =C30/C29 32 Exercisekurs pr. aktie Exercisesum i alt =C31*C % stigning 4 år 7 år 36 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 37 Aktieavance , , , ,53 38 Beskatning =C37*SUM(C4:C9) =D37*SUM(C4:C6) =E37*C10 =F37*C år 7 år 41 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 42 Aktieavance , , , ,53 43 Beskatning =C42*SUM(C4:C8) =D42*SUM(C4:C6) =E42*C10 =F42*C % stigning 4 år 7 år 46 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 153

154 47 Aktieavance , , , ,49 48 Beskatning =C47*SUM(C4:C9) =D47*SUM(C4:C6) =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C år 7 år 51 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 52 Aktieavance , , , ,49 53 Beskatning =C52*SUM(C4:C8) =D52*SUM(C4:C6) =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C11 154

155 Bilag 20 Optioner beskattet efter KGL 30, der udnyttes og hvor avancen beskattes efter arbejdsgruppens forslag Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % Tildeling , Arbejdsmarkedsbidrag 2.000,00 16 Særlig pensionsopsparing 250, , Kommuneskat 5.005,00 20 Amtskommuneskat 2.388,75 21 Kirkeskat 159,25 22 Bundskat 1.251,25 23 Mellemskat 1.365,00 24 Topskat 3.412, Exercisekurs pr. aktie 100, Skat Exercisesum når øvrig i alt indkomst er lig , , , Skat når øvrig indkomst er over , , år 7 år Pris 5 % på stigning option Ugift 33,33 Gift Ugift Gift Tildeling Aktieavance (8.837,03) ,00 (8.837,03) 5.532, , Antal Beskatning optioner (2.474,37) 750,00 (2.474,37) 1.549, ,11 155

156 år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 42 Aktieavance , , , ,49 43 Beskatning 8.729, , , ,64 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0, Tildeling Arbejdsmarkedsbidrag =C13*C2 16 Særlig pensionsopsparing =C13*C3 17 =C13-C15-C Kommuneskat =$C$17*C4 20 Amtskommuneskat =$C$17*C5 21 Kirkeskat =$C$17*C6 22 Bundskat =$C$17*C7 23 Mellemskat =$C$17*C8 24 Topskat =$C$17*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(C19:C23)+SUM(C15:C16) 27 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C19:C24)+SUM(C15:C16) Pris på option 33,

157 30 Tildeling =C13 31 Antal optioner =C30/C29 32 Exercisekurs pr. aktie Exercisesum i alt =C31*C år 7 år 36 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 37 Aktieavance , , , ,53 38 Beskatning =C37*C10 =D37*C10 =E37*C10 =F37*C år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 42 Aktieavance , , , ,49 43 Beskatning =C42*C10 =D42*C10 =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C11 157

158 Bilag 21 Optioner beskattet efter LL 7 H, der udnyttes og hvor avancen beskattes efter den nuværende aktieavancebeskatningslov Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % 12 Selskabsskat 30 % Tildeling fra selskabet ,00 15 Mistet fradrag 7.500,00 16 Tildeling til medarbejderen , Pris på option 33,33 19 Antal optioner 525,00 20 Exercisekurs pr. aktie 100,00 21 Exercisekurs i alt , % stigning 4 år 7 år 24 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 25 Aktieavance , , , ,77 26 Beskatning 6.754, , , , år 7 år 29 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 30 Aktieavance , , , ,77 158

159 31 Beskatning 5.057, , , , % stigning 4 år 7 år 34 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 35 Aktieavance , , , ,04 36 Beskatning , , , , år 7 år 39 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 40 Aktieavance , , , ,04 41 Beskatning , , , ,95 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0,43 12 Selskabsskat 0, Tildeling fra selskabet Mistet fradrag =C14*C12 16 Tildeling til medarbejderen =C14-C Pris på option 33, Antal optioner =C16/C18 20 Exercisekurs pr. aktie Exercisekurs i alt =C19*C % stigning 4 år 7 år 159

160 24 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 25 Aktieavance , , , ,77 26 Beskatning =C25*SUM(C4:C9) =D25*SUM(C4:C6) =E25*C10 =F25*C år 7 år 29 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 30 Aktieavance , , , ,77 31 Beskatning =C30*SUM(C4:C8) =D30*SUM(C4:C6) =E30*C10 =F30*C % stigning 4 år 7 år 34 Øvrig indkomst over ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 35 Aktieavance , , , ,04 36 Beskatning =C35*SUM(C4:C9) =D35*SUM(C4:C6) =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C år 7 år 39 Øvrig indkomst lig ,00 Positiv kap. indk. Negativ kap. indk. Ugift Gift 40 Aktieavance , , , ,04 41 Beskatning =C40*SUM(C4:C8) =D40*SUM(C4:C6) =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C11 160

161 Bilag 22 Optioner beskattet efter LL 7 H, der udnyttes og hvor avancen beskattes efter arbejdsgruppens forslag Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % 12 Selskabsskat 30 % Tildeling fra selskabet ,00 15 Mistet fradrag 7.500,00 16 Tildeling til medarbejderen , Pris på option 33,33 19 Antal optioner 525,00 20 Exercisekurs pr. aktie 100,00 21 Exercisekurs i alt , år 7 år 24 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 25 Aktieavance , , , ,77 26 Beskatning 3.167, , , , år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 30 Aktieavance , , , ,04 31 Beskatning , , , ,95 161

162 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0,43 12 Selskabsskat 0, Tildeling fra selskabet Mistet fradrag =C14*C12 16 Tildeling til medarbejderen =C14-C Pris på option 33, Antal optioner =C16/C18 20 Exercisekurs pr. aktie Exercisekurs i alt =C19*C år 7 år 24 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 25 Aktieavance , , , ,77 26 Beskatning =C25*C10 =D25*C10 =E25*C10 =F25*C år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 30 Aktieavance , , , ,04 31 Beskatning =C30*C10 =D30*C10 =4.1100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C11 162

163 Bilag 23 - Samlet oversigt for beskatning af optioner Formler B C D E F G H I J K 2 Optioner Øvrig indkomst lig ,00, 5 % stigning LL 28 LL 28 A-C KGL 29 KGL 30 LL 7 H Nuværende Forslag om ny Nuværende Nuværende Forslag om ny Nuværende Forslag om ny ABL ABL ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL ABL ABL ABL ABL Salg af optionerne efter 1 år 8 Positiv kapital indkomst 9 Negativ kapital indkomst Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , positiv kapital = ,96 = ,96 =91.162,97- (5.872, ,47) =91.162,97- (5.872, ,47) =91.162,97- (5.872, ,24) =91.162,97- (5.872, ,24) =91.162,97- (5.872, ,47) =91.162,97- = ,96 =10.407,6 = ,96 =10.407,6 =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- =38.288, (0+815) =38.288, (0+815) =38.288, (0+605,32) =38.288, (0+605,32) =38.288, (0+815) =38.288, (0+815) = (12.419,25-98,34) = (12.419,25-73,04) = (12.419,25-98,34) = (12.419,25-73,04) = (12.419,25-98,34) = (12.419,25-73,04) = (12.419,25-98,34) = (12.419,25-73,04) = ,96 = ,96 =91.162,97- (12.419,25-98,34-227, , ,47) =91.162,97- (12.419,25-98,34-227, , ,47) =91.162,97- (12.419,25-73,04-169, , ,24) =91.162,97- (12.419,25-73,04-169, , ,24) =91.162,97- (12.419,25-98,34-227, , ,47) =91.162,97- (12.419,25-98,34- =91.162,97- (12.419,25-98,34-227, , ,51) =91.162,97- (12.419,25-98,34-227, , ,51) =91.162,97- (12.419,25-73,04-169, , ,51) =91.162,97- (12.419,25-73,04-169, , ,51) =91.162,97- (12.419,25-98,34-227, , ,51) =91.162,97- (12.419,25-98,34- =91.162,97- (12.419, ,15) =91.162,97- (12.419, ,15) =91.162,97- (1.2419, ,89) =91.162,97- (12.419, ,89) =91.162,97- (12.419, ,15) =91.162,97- =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- =63.814,08- ( ,39) =63.814,08- ( ,39) =63.814,08- ( ,27) =63.814,08- ( ,27) = ,96 = ,96 =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,39) =63.814,08- =63.814,08- ( ,94) =63.814,08-163

164 18 19 (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (1.2419, ,37) indkomst, gift (5.872, ,47) =91.162,97- Aktiebeholdning over , negativ kapital (5.872,75+ indkomst, ugift 1.441,24) Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift =91.162,97- (5.872, ,24) (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =38.288, (0+605,32) =38.288, (0+605,32) 227, , ,47) 227, , ,51) =91.162,97- =91.162,97- (12.419,25-73,04- (12.419,25-73,04-169,32-169, , ,24) 4.132, ,51) =91.162,97- =91.162,97- (1.2419,25-73,04- (12.419,25-73,04-169,32-169, , ,24) 4.132, ,51) (12.419, ,15) =91.162,97- (12.419, ,89) =91.162,97- (12.419, ,89) ( ,39) ( ,94) =63.814,08- ( ,27) =63.814,08- ( ,27) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift = ,53- (5.872,75+0) = ,53- (5.872,75+0) = ,53- (5.872,75+0) = ,53- (5.872,75+0) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) =44.323, (0+0) =44.323, (0+0) =44.323, (0+0) =44.323, (0+0) =44.323, ( ,37) =44.323, ( ,37) =44.323, ( ,37) =44.323, ( ,37) = ,53- (12.419,25-98,34-227, , ,98) = ,53- (12.419,25-98,34-227, , ,98) = ,53- (12.419,25-73,04-169, , ,98) = ,53- (12.419,25-73,04-169, , ,98) = ,53- (12.419,25-98,34-227, ,31+0) = ,53- (12.419,25-98,34-227, ,31+0) = ,53- (12.419,25-73,04-169, ,78+0) = ,53- (12.419,25-73,04-169, ,78+0) = ,53- (12.419,25-98,34-227, , ,98) = ,53- (12.419,25-98,34-227, , ,98) = ,53- (12.419,25-73,04-169, , ,98) = ,53- (12.419,25-73,04-169, , ,98) = ,53- (12.419,25-98,34-227, , ,98) = ,53- (12.419,25+0) = ,53- (12.419,25-98,34-227, , ,98) = ,53- (12.419,25+0) = ,53- (12.419,25-73,04-169, , ,98) = ,53- (12.419,25+0) = ,53- (12.419,25-73,04-169, , ,98) = ,53- (12.419,25+0) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) =105532,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) Øvrig indkomst lig LL

165 ,00, 15 % stigning Salg af optionerne efter 1 år 35 Positiv kapital indkomst 36 Negativ kapital indkomst Nuværende ABL = ,9 = ,9 Forslag om ny ABL = ,9 =12.820,5 = ,9 =12.820,5 Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift - - Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning under , negativ kapital = ,47- (10.444, ,1) =131175,47- (10.444, ,76) indkomst, ugift - - = ,47- = ,47- Aktiebeholdning under , negativ kapital (10.444,09+ (104.44,09+ indkomst, gift 5.680,47) 4.790,76) Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 4 år = ,47- (10.444, ,1) = ,47- (10.444, ,1) = ,47- (10.444, ,47) = ,47- (10.444, ,47) = ,47- (10.444, ,76) = ,47- (10.444, ,76) = ,47- (10.444, ,76) = ,47- (10.444, ,76) LL 28 A-C KGL 29 KGL 30 LL 7 H Nuværende Nuværende Forslag om ny Nuværende Forslag om ny ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL ABL ABL ABL ABL = (12.419, ,68) = (12.419, ,3) = (12.419, ,68) = (12.419, ,3) = (12.419, ,68) = (12.419, ,3) = (12.419, ,68) = (12.419, ,3) =55.093, ( ,2) =55093, = ,47- (12.419, , , , ,1) = ,47- (1.2419, , ,35+666, ,76) = ,47- (12.419, ,44) = ,47- (12.419, ,13) ( ,8) = ,47- = ,47- = ,47- = ,47- =55.093,7- (12.419,25+ (12.419, , , , ,6+494,89+ (12.419,25+ (12.419,25+ ( ,8) +494, ,47) 4.790,76) ,26) 8.729,13) =55.093, ( ,2) =55.093, ( ,2) =55.093, ( ,8) =55.093, ( ,8) = ,47- (12.419, , , , ,1) = ,47- (12.419, , , , ,1) = ,47- (12.419, , ,6+4 94, ,47) = ,47- (12.419, , ,6+4 94, ,47) = ,47- (12.419, , ,35+666, ,76) = ,47- (12.419, , ,35+666, ,76) = ,47- (12.419, , ,6+494, ,76) = ,47- (12.419, , ,6+494, ,76) = ,47- (12.419, ,44) = ,47- (12.419, ,44) = ,47- (12.419, ,26) = ,47- (12.419, ,26) = ,47- (12.419, ,13) = ,47- (12.419, ,13) = ,47- (12.419, ,13) = ,47- (12.419, ,13) = ,9 = ,9 =55093, ( ,2) =91.822,83- ( ,31) =91.822,83- ( ,18) =91.822,83- ( ,31) =91.822,83- ( ,31) =91.822,83- ( ,18) =91.822,83- ( ,18) = ,9 = ,9 =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,31) =91.822,83- ( ,18) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) 165

166 Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift - - Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning under , negativ kapital = ,49- (10.444,09+0) = ,49- (10.444, ,42) indkomst, ugift - - = ,49- Aktiebeholdning under = , , negativ kapital (10.444,09+ indkomst, gift (10.444,09+0) ,42) Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) =83.790, (0+0) = ,49- = ,49- = ,49- (12.419,25+ (12.419, ,68 = ,49- = ,04- =83.790, , , ,35+666,31+ (12.419,25+ = , (0+0) +666,31+0) ,42) (12.419,25+0) ,64) (0+0) ( ,95) =83.790, (0+0) = ,49- = ,49- = ,49- (12.419,25+ (12.419, ,3+ = ,49- = ,04- =83.790, , , ,6+494,89+ (12.419,25+ = , (0+0) 4.94,89+0) ,42) (12.419,25+0) ,64) (0+0) ( ,95) =83.790, ( ,26) =83.790, ( ,26) =83.790, ( ,26) =83.790, ( ,26) = ,49- (12.419, , , , ,42) = ,49- (12.419, , , , ,42) = ,49- (12.419, , ,6+494, ,42) = ,49- (12.419, , ,6+494, ,42) = ,49- (12.419, , ,35+666, ,42) = ,49- (12.419, , ,35+666, ,42) = ,49- (12.419, , ,6+494, ,42) = ,49- (12.419, , ,6+494, ,42) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) Øvrig indkomst over ,00, 5 % stigning LL 28 LL 28 A-C KGL 29 KGL 30 LL 7 H Nuværende Forslag om ny Nuværende Nuværende Forslag om ny Nuværende Forslag om ny ABL ABL ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL ABL ABL ABL ABL Salg af optionerne efter 1 år 62 Positiv kapital indkomst 63 Negativ kapital indkomst = ,43 = ,43 = ,43 =10.407,6 = ,43 =10.407,6 = (15.831,75-131,34) = (15.831,75-73,04) = (15.831,75-131,34) = (15.831,75-73,04) = (15.831,75-131,34) = (15.831,75-73,04) = (15.831,75-131,34) = (15.831,75-73,04) = ,43 = ,43 = ,43 = ,43 166

167 Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift =91.162,97- (7.486, ,63) =91.162,97- (7.486, ,63) =91.162,97- (7.486, ,24) =91.162,97- (7.486, ,24) =91.162,97- (7.486, ,63) =91.162,97- (7.486, ,63) =91.162,97- (7.486, ,24) =91.162,97- (7.486, ,24) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =38.288, ( ,49) =38.288, ( ,49) =38.288, (0+605,32) =38.288, (0+605,32) =38.288, ( ,49) =38.288, ( ,49) =38.288, (0+605,32) =38.288, (0+605,32) =91.162,97- (1.5831,75-131,34-304, , ,51) =91.162,97- (1.5831,75-73,04-169, , ,51) =91.162,97- (1.5831,75-73,04-169, , ,51) =91.162,97- (1.5831,75-131,34-304, , ,51) =91.162,97- (15.831,75-131,34-304, , ,51) =91.162,97- (15.831,75-73,04-169, , ,51) =91.162,97- (15.831,75-73,04-169, , ,51) =91.162,97- (15.831,75-131,34-304, , ,63) =91.162,97- (15.831,75-131,34-304, , ,63) =91.162,97- (15.831,75-73,04-169, , ,24) =91.162,97- (15.831,75-73,04-169, , ,24) =91.162,97- (15.831,75-131,34-304, , ,63) =91.162,97- (15.831,75-131,34-304, , ,63) =91.162,97- (15.831,75-73,04-169, , ,24) =91.162,97- (15.831,75-73,04-169, , ,24) =91.162,97- (15.831,75-131,34-304, , ,51) =91.162,97- (15.831, ,71) =91.162,97- (15.831, ,71) =91.162,97- (1.5831, ,89) =91.162,97- (1.5831, ,89) =91.162,97- (1.5831, ,71) =91.162,97- (1.5831, ,71) =91.162,97- (15.831, ,89) =91.162,97- (15.831, ,89) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (1.5831, ,37) =91.162,97- (1.5831, ,37) =91.162,97- (1.5831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (1.5831, ,37) =63.814,08- ( ,51) =63.814,08- ( ,51) =63.814,08- ( ,27) =63.814,08- ( ,27) =63.814,08- ( ,51) =63.814,08- ( ,51) =63.814,08- ( ,27) =63.814,08- ( ,27) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning under , negativ kapital = ,53- (7.486,44+0) = ,53- (7.486,44+0) = ,53- = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- =44.323, (0+0) =44.323, (0+0) =44.323, (0+0) = ,53- (15.831,75-131,34-304, ,53+0) = ,53- (15.831,75-131,34-304, ,53+0) = ,53- (15.831,75- = ,53- (15.831,75-131,34-304, , ,98) = ,53- (15.831,75-131,34-304, , ,98) = ,53- (15.831,75-73,04- = ,53- (15.831,75+0) = ,53- (15.831,75+0) = ,53- = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- =73.872,77- (0+0) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77-167

168 = ,53- (7.486,44+0) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) indkomst, ugift (7.486,44+0) (7.486, ,98) = ,53- Aktiebeholdning under , negativ kapital (7.486,44+ indkomst, gift 5.238,98) Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift 73,04-169, ,78+0) 169, , ,98) = ,53- = ,53- (15.831,75- (15.831,75-73,04-73,04-169,32-169, ,78+0) 4.132, ,98) = ,53- = ,53- (15.831,75- (15.831,75-131,34-131,34-304,47-304, , ,98) 7.431, ,98) = ,53- = ,53- (15.831,75- (15.831,75-131,34-131,34-304,47-304, , ,98) 7.431, ,98) = ,53- = ,53- (15.831,75- (15.831,75-73,04-73,04-169,32-169, , ,98) 4.132, ,98) = ,53- = ,53- (15.831,75- (15.831,75-73,04-73,04-169,32-169, , ,98) 4.132, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) =44.323, (0+0) =44.323, ( ,37) =44.323, ( ,37) =44.323, ( ,37) =44.323, ( ,37) = ,53- (15.831,75+0) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) (15.831,75+0) (1.5831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (1.5831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) Øvrig indkomst over ,00, 15 % stigning LL 28 LL 28 A-C KGL 29 KGL 30 LL 7 H Nuværende Forslag om ny Nuværende Nuværende Forslag om ny Nuværende Forslag om ny ABL ABL ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL ABL ABL ABL ABL Salg af optionerne efter 1 år 89 Positiv kapital indkomst 90 Negativ kapital indkomst = ,57 = ,57 = ,57 =12.820,5 = ,57 =12.820,5 Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift - - Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift = ,47- (24.739, ,57) = ,47- (24.739, ,76) = (15.831, ,43) = (15.831, ,3) = (15.831, ,43) = (15.831, ,3) = (15.831, ,43) = (15.831, ,3) = (15.831, ,43) = (15.831, ,3) =55.093, ( ,13) = ,47- (15.831, , , , ,57) = ,47- (15.831, , ,85+889, ,76) = ,47- (1.5831, ,76) = ,47- (15.831, ,13) = ,57 = ,57 =55.093, ( ,13) =91.822,83- ( ,73) =91.822,83- ( ,73) = ,57 = ,57 =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) 95 Aktiebeholdning under - - =55.093, =91.822,83- =91.822,83-168

169 , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift = ,47- ( , ,47) = ,47- (24.739, ,57) = ,47- (24.739, ,57) = ,47- (24.739, ,47) = ,47- (24.739, ,47) = ,47- (24.739, ,76) = ,47- (24.739, ,76) = ,47- (24.739, ,76) = ,47- (24.739, ,76) = ,47- (24.739, ,76) Udnyttelse af optionerne efter 3 år, salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift - - Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning under , negativ kapital = ,49- (24.739,09+0) = ,49- (24.739, ,42) = ,49- (24.739,09+0) = ,49- (24.739, ,42) = ,49- (24.739, ,42) = ,49- indkomst, ugift - - = ,49- Aktiebeholdning under , negativ kapital (24.739,09+ indkomst, gift ,42) Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital = ,49- (24.739, ,42) = ,49- (24.739, ,42) = , ( ,8) =55.093, ( ,8) =55.093, ( ,13) =55.093, ( ,13) =55.093, ( ,8) =55.093, ( ,8) = ,47- (15.831, , ,6+ 494, ,47) = ,47- (15.831, , , , ,57) = ,47- (15.831, , , , ,57) = ,47- (15.831, , ,6+ 494, ,47) = ,47- (15.831, , ,6+ 494, ,47) = ,47- (15.831, , ,6+494, ,76) = ,47- (15.831, , ,85+889, ,76) = ,47- (15.831, , ,85+889, ,76) = ,47- (15.831, , ,6+494, ,76) = ,47- (15.831, , ,6+494, ,76) = ,47- (15.831, ,26) = ,47- (15.831, ,76) = ,47- (15.831, ,76) = ,47- (15.831, ,26) = ,47- (15.831, ,26) = ,47- (15.831, ,13) = ,47- (15.831, ,13) = ,47- (15.831, ,13) = ,47- (15.831, ,13) = ,47- (15.831, ,13) ( ,18) =91.822,83- ( ,18) =91.822,83- ( ,73) =91.822,83- ( ,73) =91.822,83- ( ,18) =91.822,83- ( ,18) ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =83.790, (0+0) = ,49- = ,49- = ,49- (15.831,75+ (15.831, ,43 = ,49- = ,04- =83.790, , , ,85+889,9+ (15.831,75+ = , (0+0) +889,9+0) ,42) (15.831,75+0) ,64) (0+0) ( ,95) =83.790, (0+0) = ,49- = ,49- = ,49- (15.831,75+ (15.831, ,3+ = ,49- = ,04- =83.790, , , ,6+494,89+ (15.831,75+ = , (0+0) 494,89+0) ,42) (15.831,75+0) ,64) (0+0) ( ,95) =83.790, ( ,26) =83.790, ( ,26) =83.790, = ,49- (15.831, , , , ,42) = ,49- (15.831, , , , ,42) = ,49- (15.831,75+ = ,49- (15.831, , ,85+889, ,42) = ,49- (15.831, , ,85+889, ,42) = ,49- (15.831, ,3+ = ,49- (15.831, ,64) = ,49- (15.831, ,64) = ,49- = ,49- (1.5831, ,64) = ,49- (15.831, ,64) = ,49- = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- = ,04- ( ,95) = ,04-169

170 110 indkomst, ugift (24.739, ,42) = ,49- Aktiebeholdning over , negativ kapital (24.739,09+ indkomst, gift ,42) (24.739, ,42) = ,49- (24.739, ,42) ( ,26) 1.834, ,6+ 494, ,42) = ,49- (15.831, , ,6+ 494, ,42) =83.790, ( ,26) 2.340,6+494, ,42) = ,49- (15.831, , ,6+494, ,42) (15.831, ,64) = ,49- (15.831, ,64) (15.831, ,64) = ,49- (1.5831, ,64) ( ,95) ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) 170

171 Bilag 24 Warrants beskattet efter LL 28, der afstås Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % Pris på warrant 33,33 12 Tildeling ,00 13 Antal warrants 750,00 14 Værdi af 1 warrant efter 1 år 15 ved 5 % stigning 33,04 16 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle warrants 19 ved 5 % stigning ,00 20 ved 15 % stigning , Afståelsessum ,00 Tildeling , Arbejdsmarkedsbidrag 1.982,40 Arbejdsmarkedsbidrag 2.442,00 25 Særlig pensionsopsparing 247,80 Særlig pensionsopsparing 305, , , Kommuneskat 4.960,96 Kommuneskat 6.111,11 29 Amtskommuneskat 2.367,73 Amtskommuneskat 2.916,66 30 Kirkeskat 157,85 Kirkeskat 194,44 31 Bundskat 1.240,24 Bundskat 1.527,78 32 Mellemskat 1.352,99 Mellemskat 1.666,67 33 Topskat 3.382,47 Topskat 4.166, Skat når øvrig indkomst er lig , ,96 Skat når øvrig indkomst er lig , ,90 36 Skat når øvrig indkomst er over , ,43 Skat når øvrig indkomst er over , ,57 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0, Pris på warrant 33, Tildeling

172 13 Antal warrants =C12/C11 14 Værdi af 1 warrant efter 1 år 15 ved 5 % stigning 33,04 16 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle warrants 19 ved 5 % stigning =C15*C13 20 ved 15 % stigning =C16*C Afståelsessum =C19 Tildeling =C Arbejdsmarkedsbidrag =C22*C2 Arbejdsmarkedsbidrag =F22*C2 25 Særlig pensionsopsparing =C22*C3 Særlig pensionsopsparing =F22*C3 26 =C22-C24-C25 =F22-F24-F Kommuneskat =$C$26*C4 Kommuneskat =$F$26*C4 29 Amtskommuneskat =$C$26*C5 Amtskommuneskat =$F$26*C5 30 Kirkeskat =$C$26*C6 Kirkeskat =$F$26*C6 31 Bundskat =$C$26*C7 Bundskat =$F$26*C7 32 Mellemskat =$C$26*C8 Mellemskat =$F$26*C8 33 Topskat =$C$26*C9 Topskat =$F$26*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C28:C32)+SUM(C24:C25) =SUM(C28:C33)+SUM(C24:C25) Skat når øvrig indkomst er lig ,00 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(F28:F32)+SUM(F24:F25) =SUM(F28:F33)+SUM(F24:F25) 172

173 Bilag 25 Warrants beskattet efter LL 28 A-C, der afstås Værdier B C 2 Selskabsskat 30 % 3 Afgift 40 % 4 5 Tildeling fra selskabet ,00 6 Mistet fradrag 7.500, ,00 8 Betaling af afgift 7.000,00 9 Tildeling til medarbejderen , Pris på warrant 33,33 12 Tildeling ,00 13 Antal optioner 315,00 14 Værdi af 1 warrant efter 1 år 15 ved 5 % stigning 33,04 16 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle warrants 19 ved 5 % stigning ,60 20 ved 15 % stigning ,50 Formler B C 2 Selskabsskat 0,3 3 Afgift 0,4 4 5 Tildeling fra selskabet Mistet fradrag =C5*C2 7 =C5-C6 8 Betaling af afgift =C7*C3 9 Tildeling til medarbejderen =C7-C Pris på warrant 33, Tildeling =C9 13 Antal optioner =C12/C11 14 Værdi af 1 warrant efter 1 år 15 ved 5 % stigning 33,04 16 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle warrants 19 ved 5 % stigning =C15*C13 20 ved 15 % stigning =C16*C13 173

174 Bilag 26 Warrants beskattet efter LL 16, der afstås Værdier B C D 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % Tildeling , Arbejdsmarkedsbidrag 2.000,00 16 Særlig pensionsopsparing 250, , Kommuneskat 5.005,00 20 Amtskommuneskat 2.388,75 21 Kirkeskat 159,25 22 Bundskat 1.251,25 23 Mellemskat 1.365,00 24 Topskat 3.412, Skat når øvrig indkomst er lig , ,25 27 Skat når øvrig indkomst er over , , Pris på warrant 33,33 30 Tildeling ,00 31 Antal warrant 750,00 32 Værdi af 1 warrant efter 1 år 33 ved 5 % stigning 33,04 34 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle warrants efter 1 år 37 ved 5 % stigning ,00 38 ved 15 % stigning , Avance 41 ved 5 % stigning (220,00) 42 ved 15 % stigning 5.525, Beskatning ved nuværende ABL Øvrig indkomst lig ,00 Øvrig indkomst over ,00 45 ved 5 % stigning 46 og positiv kapitalindkomst (98,34) (131,34) 47 og negativ kapitalindkomst (73,04) (73,04) 48 ved 15 % stigning 49 og positiv kapitalindkomst 2.469, ,43 50 og negativ kapitalindkomst 1.834, ,30 174

175 51 52 Beskatning ved ny ABL 53 ved 5 % stigning (61,60) (61,60) 54 ved 15 % stigning 1.547, ,00 Formler B C D 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0, Tildeling Arbejdsmarkedsbidrag =C13*C2 16 Særlig pensionsopsparing =C13*C3 17 =C13-C15-C Kommuneskat =$C$17*C4 20 Amtskommuneskat =$C$17*C5 21 Kirkeskat =$C$17*C6 22 Bundskat =$C$17*C7 23 Mellemskat =$C$17*C8 24 Topskat =$C$17*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(C19:C23)+SUM(C15:C16) 27 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C19:C24)+SUM(C15:C16) Pris på warrant 33, Tildeling =C13 31 Antal warrant =C30/C29 32 Værdi af 1 warrant efter 1 år 33 ved 5 % stigning 33,04 34 ved 15 % stigning 40, Værdien af alle warrants efter 1 år 37 ved 5 % stigning =C33*C31 38 ved 15 % stigning =C34*C Avance 41 ved 5 % stigning =C37-C30 42 ved 15 % stigning =C38-C Beskatning ved nuværende ABL Øvrig indkomst lig ,00 Øvrig indkomst over ,00 45 ved 5 % stigning 46 og positiv kapitalindkomst =C41*SUM(C4:C8) =C41*SUM(C4:C9) 47 og negativ kapitalindkomst =C41*SUM(C4:C6) =C41*SUM(C4:C6) 48 ved 15 % stigning 175

176 49 og positiv kapitalindkomst =C42*SUM(C4:C8) =C42*SUM(C4:C9) 50 og negativ kapitalindkomst =C42*SUM(C4:C6) =C42*SUM(C4:C6) Beskatning ved ny ABL 53 ved 5 % stigning =C41*C10 =C41*C10 54 ved 15 % stigning =C42*C10 =C42*C10 176

177 Bilag 27 Warrants beskattet efter LL 28, der udnyttes Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % Antal tildelte warrants Exercisekurs på warrant Aktiekurs ved udnyttelse 16 ved 5 % stigning 115,76 17 ved 15 % stigning 152,09 18 Exercisekurs i alt ,00 19 Aktiekurs i alt ved udnyttelse 20 ved 5 % stigning ,88 21 ved 15 % stigning , Avance på warrant ,88 Avance på warrant , Arbejdsmarkedsbidrag 945,75 Arbejdsmarkedsbidrag 3.125,25 26 Særlig pensionsopsparing 118,22 Særlig pensionsopsparing 390, , , Kommuneskat 2.366,74 Kommuneskat 7.820,94 30 Amtskommuneskat 1.129,58 Amtskommuneskat 3.732,72 31 Kirkeskat 75,31 Kirkeskat 248,85 177

178 32 Bundskat 591,68 Bundskat 1.955,23 33 Mellemskat 645,47 Mellemskat 2.132,98 34 Topskat 1.613,69 Topskat 5.332, Skat når øvrig indkomst er lig , ,75 Skat når øvrig indkomst er lig , ,09 37 Skat når øvrig indkomst er over , ,44 Skat når øvrig indkomst er over , , år 7 år 40 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 41 Aktieavance 4.341, , , ,65 42 Beskatning 1.215, , , , år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 46 Aktieavance , , , ,86 47 Beskatning 4.790, , , ,42 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0, Antal tildelte warrants Exercisekurs på warrant Aktiekurs ved udnyttelse 16 ved 5 % stigning 115, ved 15 % stigning 152, Exercisekurs i alt =C13*C14 178

179 19 Aktiekurs i alt ved udnyttelse 20 ved 5 % stigning =C16*C13 21 ved 15 % stigning =C13*C Avance på warrant =C20-C18 Avance på warrant =C21-C Arbejdsmarkedsbidrag =C23*C2 Arbejdsmarkedsbidrag =F23*C2 26 Særlig pensionsopsparing =C23*C3 Særlig pensionsopsparing =F23*C3 27 =C23-C25-C26 =F23-F25-F Kommuneskat =$C$27*C4 Kommuneskat =$F$27*C4 30 Amtskommuneskat =$C$27*C5 Amtskommuneskat =$F$27*C5 31 Kirkeskat =$C$27*C6 Kirkeskat =$F$27*C6 32 Bundskat =$C$27*C7 Bundskat =$F$27*C7 33 Mellemskat =$C$27*C8 Mellemskat =$F$27*C8 34 Topskat =$C$27*C9 Topskat =$F$27*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(C29:C33)+SUM(C25:C26) Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(F29:F33)+SUM(F25:F26)+ ( F )*C9 37 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C29:C34)+SUM(C25:C26) Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(F29:F34)+SUM(F25:F26) år 7 år 40 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 41 Aktieavance 4.341, , , ,65 42 Beskatning =C41*$C$10 =D41*$C$10 =E41*$C$10 =F41*$C$ år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 46 Aktieavance , , , ,86 47 Beskatning =C46*$C$10 =D46*$C$10 =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C11 179

180 Bilag 28 Warrants beskattet efter LL 28 A-C, der udnyttes Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % 12 Selskabsskat 30 % 13 Afgift 40 % Tildeling fra selskabet ,00 16 Mistet fradrag 7.500, ,00 18 Betaling af afgift 7.000,00 19 Tildeling til medarbejderen , Pris på warrant 33,33 22 Tildeling ,00 23 Antal warrants 315,00 24 Exercisekurs 100,00 25 exercisekurs i alt , Aktiekurs ved udnyttelse 28 ved 5 % stigning 115,76 29 ved 15 % stigning 152,09 30 Exercisekurs i alt 31 Aktiekurs i alt ved udnyttelse 32 ved 5 % stigning ,19 33 ved 15 % stigning , år 7 år 36 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 37 Aktieavance 1.823, , , ,47 38 Beskatning 510,51 510, , , år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 42 Aktieavance 7.186, , , ,07 43 Beskatning 2.012, , , ,26 180

181 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0,43 12 Selskabsskat 0,3 13 Afgift 0, Tildeling fra selskabet Mistet fradrag =C15*C12 17 =C15-C16 18 Betaling af afgift =C17*C13 19 Tildeling til medarbejderen =C17-C Pris på warrant 33, Tildeling =C19 23 Antal warrants =C22/C21 24 Exercisekurs exercisekurs i alt =C23*C Aktiekurs ved udnyttelse 28 ved 5 % stigning 115, ved 15 % stigning 152, Exercisekurs i alt 31 Aktiekurs i alt ved udnyttelse 32 ved 5 % stigning =C28*C23 33 ved 15 % stigning =C23*C år 7 år 36 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 37 Aktieavance 1.823, , , ,47 38 Beskatning =C37*$C$10 =D37*$C$10 =E37*$C$10 =F37*$C$ år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 42 Aktieavance 7.186, , , ,07 43 Beskatning =C42*$C$10 =D42*$C$10 =E42*$C$10 =F42*$C$10 181

182 Bilag 29 Warrants beskattet efter LL 16, der udnyttes Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % Tildeling , Arbejdsmarkedsbidrag 2.000,00 16 Særlig pensionsopsparing 250, , Kommuneskat 5.005,00 20 Amtskommuneskat 2.388,75 21 Kirkeskat 159,25 22 Bundskat 1.251,25 23 Mellemskat 1.365,00 24 Topskat 3.412, Skat når øvrig indkomst er lig , ,25 27 Skat når øvrig indkomst er over , , Pris på warrant 33,33 30 Tildeling ,00 31 Antal warrants 750,00 182

183 32 Exercisekurs pr. aktie 100,00 33 Exercisesum i alt , år 7 år 36 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 37 Aktieavance (8.837,03) (8.837,03) 5.532, ,53 38 Beskatning (2.474,37) (2.474,37) 1.549, , år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 42 Aktieavance , , , ,49 43 Beskatning 8.729, , , ,64 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0, Tildeling Arbejdsmarkedsbidrag =C13*C2 16 Særlig pensionsopsparing =C13*C3 17 =C13-C15-C Kommuneskat =$C$17*C4 20 Amtskommuneskat =$C$17*C5 21 Kirkeskat =$C$17*C6 22 Bundskat =$C$17*C7 183

184 23 Mellemskat =$C$17*C8 24 Topskat =$C$17*C Skat når øvrig indkomst er lig ,00 =SUM(C19:C23)+SUM(C15:C16) 27 Skat når øvrig indkomst er over ,00 =SUM(C19:C24)+SUM(C15:C16) Pris på warrant 33, Tildeling =C13 31 Antal warrants =C30/C29 32 Exercisekurs pr. aktie Exercisesum i alt =C31*C år 7 år 36 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 37 Aktieavance , , , ,53 38 Beskatning =C37*$C$10 =D37*$C$10 =E37*$C$10 =F37*$C$ år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 42 Aktieavance , , , ,49 43 Beskatning =C42*$C$10 =D42*$C$10 =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C11 184

185 Bilag 30 Warrants beskattet efter LL 7 H, der udnyttes Værdier B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 8 % 3 Særlig pensionsopsparing 1 % 4 Kommuneskat 22 % 5 Amtskommuneskat 10,50 % 6 Kirkeskat 0,70 % 7 Bundskat 5,50 % 8 Mellemskat 6 % 9 Topskat 15 % 10 Aktieskat (indtil /82.200) 28 % 11 Aktieskat (over /82.200) 43 % 12 Selskabsskat 30 % Tildeling fra selskabet ,00 15 Mistet fradrag 7.500,00 16 Tildeling til medarbejderen , Pris på warrant 33,33 19 Antal warrants 525,00 20 Exercisekurs pr. aktie 100,00 21 Exercisekurs i alt , år 7 år 24 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 25 Aktieavance , , , ,77 26 Beskatning 3.167, , , , år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 30 Aktieavance , , , ,04 31 Beskatning , , , ,95 185

186 Formler B C D E F 2 Arbejdsmarkedsbidrag 0,08 3 Særlig pensionsopsparing 0,01 4 Kommuneskat 0,22 5 Amtskommuneskat 0,105 6 Kirkeskat 0,007 7 Bundskat 0,055 8 Mellemskat 0,06 9 Topskat 0,15 10 Aktieskat (indtil /82.200) 0,28 11 Aktieskat (over /82.200) 0,43 12 Selskabsskat 0, Tildeling fra selskabet Mistet fradrag =C14*C12 16 Tildeling til medarbejderen =C14-C Pris på warrant 33, Antal warrants =C16/C18 20 Exercisekurs pr. aktie Exercisekurs i alt =C19*C år 7 år 24 5 % stigning Ugift Gift Ugift Gift 25 Aktieavance , , , ,77 26 Beskatning =C25*$C$10 =D25*$C$10 =E25*$C$10 =F25*$C$ år 7 år % stigning Ugift Gift Ugift Gift 30 Aktieavance , , , ,04 31 Beskatning =C30*$C$10 =D30*$C$10 =41.100*C10+(E )*C11 =82.200*C10+(F )*C11 186

187 Bilag 31 Samlet oversigt for beskatning af warrants Formler B C D E F G H I 2 Warrants Øvrig indkomst lig ,00, 5 % stigning LL 28 LL 28 A-C LL 16 LL 7 H 6 Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL 7 Salg af warranterne efter 1 år 8 Positiv kapital indkomst = ,96 = ,96 =10.407,6 9 Negativ kapital indkomst = ,96 = ,96 =10.407, Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift =91.162,97- (5.872,75+0) =91.162,97- (5.872,75+0) =91.162,97- (5.872,75+0) =91.162,97- (5.872,75+0) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) = ,53- (5.872,75+0) = ,53- (5.872,75+0) = (12.419,25-98,34) = (12.419,25-73,04) = (12.419,25-61,6) = ,96 = ,96 = (12.419,25-61,6) = ,96 = ,96 = ,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =91.162,97- (5.872, ,51) =38.288, (0+0) =38.288, (0+0) =38.288, (0+0) =38.288, (0+0) =38.288, (0+510,51) =38.288, (0+510,51) =38.288, (0+510,51) =38.288, (0+510,51) =91.162,97- (12.419,25-0) =91.162,97- (12.419,25-0) =91.162,97- (12.419,25-0) =91.162,97- (12.419,25-0) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =91.162,97- (12.419, ,37) =63.814,08- (0+0) =63.814,08- (0+0) =63.814,08- (0+0) =63.814,08- (0+0) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) =44.323, (0+0) =44.323, (0+0) = ,53- (12.419,25+0) = ,53- (12.419,25+0) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- (0+0) 24 Aktiebeholdning under , = ,53- = ,53- =44.323, = ,53- = ,53- =73.872,77- =73.872,77-187

188 negativ kapital indkomst, ugift (5.872,75+0) (5.872, ,98) (0+0) (12.419,25+0) (12.419, ,11) (0+0) ( ,38) Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift = ,53- (5.872,75+0) Aktiebeholdning over , = ,53- positiv kapital indkomst, ugift (5.872, ,98) Aktiebeholdning over , = ,53- positiv kapital indkomst, gift (5.872, ,98) Aktiebeholdning over , = ,53- negativ kapital indkomst, ugift (5.872, ,98) Aktiebeholdning over , = ,53- negativ kapital indkomst, gift (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) = ,53- (5.872, ,98) =44.323, (0+0) =44.323, (0+2200,37) =44.323, ( ,37) =44.323, ( ,37) =44.323, ( ,37) = ,53- (12.419,25+0) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) = ,53- (12.419, ,11) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) 32 Øvrig indkomst lig ,00, 15 % stigning LL 28 LL 28 A-C LL 16 LL 7 H 33 Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL 34 Salg af warranterne efter 1 år 35 Positiv kapital indkomst = ,9 = ,9 =12.820,5 36 Negativ kapital indkomst = ,9 = ,9 =12.820, = (12.419, ,68) = (12.419, ,3) = (12.419, ) = ,9 = ,9 = (12.419, ) = ,9 = ,9 Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 4 år Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , =55.093, =91.822,83- positiv kapital indkomst, ugift - - (0+0) - - (0+0) Aktiebeholdning under , = ,47- = ,47- =55.093, = ,47- = ,47- =91.822,83- positiv kapital indkomst, gift (10.444,09+0) (10.444, ,76) (0+0) (12.419,25+0) (12.419, ,13) (0+0) Aktiebeholdning under , =55.093, =91.822,83- negativ kapital indkomst, ugift - - (0+0) - - (0+0) Aktiebeholdning under , = ,47- = ,47- =55.093, = ,47- = ,47- =91.822,83- negativ kapital indkomst, gift (10.444,09+0) (10.444, ,76) (0+0) (12.419,25+0) (12.419, ,13) (0+0) Aktiebeholdning over , = ,47- = ,47- =55.093, = ,47- = ,47- =91.822,83- positiv kapital indkomst, ugift (10.444, ,76) (10.444, ,76) ( ,12) (12.419, ,13) (12.419, ,13) ( ,39) Aktiebeholdning over , = ,47- = ,47- =55.093, = ,47- = ,47- =91.822,83- positiv kapital indkomst, gift (10.444, ,76) (10.444, ,76) ( ,12) (12.419, ,13) (12.419, ,13) ( ,39) Aktiebeholdning over , = ,47- = ,47- =55.093, = ,47- = ,47- =91.822,83- negativ kapital indkomst, ugift (10.444, ,76) (10.444, ,76) ( ,12) (12.419, ,13) (12.419, ,13) ( ,39) Aktiebeholdning over , = ,47- = ,47- =55.093, = ,47- = ,47- =91.822,83- negativ kapital indkomst, gift (10.444, ,76) (10.444, ,76) ( ,12) (12.419, ,13) (12.419, ,13) ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) 49 Aktiebeholdning under , - - =83.790,

189 positiv kapital indkomst, ugift (0+0) Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift = ,49- (10.444,09+0) = ,49- (10.444, ,42) =83.790, (0+0) = ,49- (12.419,25+0) = ,49- (12.419, ,64) = ,04- (0+0) = ,04- ( ,95) Aktiebeholdning under , =83.790, negativ kapital indkomst, ugift - - (0+0) Aktiebeholdning under , = ,49- = ,49- =83.790, = ,49- = ,49- = ,04- = ,04- negativ kapital indkomst, gift (10.444,09+0) (10.444, ,42) (0+0) (12.419,25+0) (12.419, ,64) (0+0) ( ,95) = ,49- = ,04- Aktiebeholdning over , (10.444,09+ = ,49- =83.790, = ,49- = ,49- = ,04- positiv kapital indkomst, ugift ,42) (10.444, ,42) ( ,26) (12.419, ,64) (12.419, ,64) ( ,95) ( ,95) Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) = ,49- (10.444, ,42) =83.790, ( ,26) =83.790, ( ,26) =83.790, ( ,26) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) = ,49- (12.419, ,64) Øvrig indkomst over ,00, 5 % stigning LL 28 LL 28 A-C LL 16 LL 7 H = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) 60 Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL 61 Salg af warranterne efter 1 år 62 Positiv kapital indkomst = ,43 = ,43 =10.407,6 63 Negativ kapital indkomst = ,43 = ,43 =10.407, Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift =91.162,97- (7.486,44+0) =91.162,97- (7.486,44+0) =91.162,97- (7.486,44+0) =91.162,97- (7.486,44+0) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) = (15.831,75-131,34) = (15.831,75-73,04) = (15.831,75-61,6) = ,43 = ,43 = (15.831,75-61,6) = ,43 = ,43 =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =38.288, (0+0) =38.288, (0+0) =38.288, (0+0) =38.288, (0+0) =38.288, (0+510,51) =38.288, (0+510,51) =38.288, (0+510,51) =91.162,97- (15.831,75-0) =91.162,97- (15.831,75-0) =91.162,97- (15.831,75-0) =91.162,97- (15.831,75-0) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =63.814,08- (0+0) =63.814,08- (0+0) =63.814,08- (0+0) =63.814,08- (0+0) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) 189

190 73 Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift =91.162,97- (7.486, ,51) =91.162,97- (7.486, ,51) =38.288, (0+510,51) =91.162,97- (15.831, ,37) =91.162,97- (15.831, ,37) =63.814,08- ( ,94) =63.814,08- ( ,94) Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift = ,53- (7.486,44+0) = ,53- (7.486,44+0) = ,53- (7.486,44+0) = ,53- (7.486,44+0) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) = ,53- (7.486, ,98) =44.323, (0+0) =44.323, (0+0) =44.323, (0+0) =44.323, (0+0) =44.323, ( ,37) =44.323, ( ,37) =44.323, ( ,37) =44.323, ( ,37) = ,53- (15.831,75+0) = ,53- (15.831,75+0) = ,53- (15.831,75+0) = ,53- (15.831,75+0) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) = ,53- (15.831, ,11) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- (0+0) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) =73.872,77- ( ,38) Øvrig indkomst over ,00, 15 % stigning LL 28 LL 28 A-C LL 16 LL 7 H 87 Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL Nuværende ABL Forslag om ny ABL 88 Salg af warranterne efter 1 år 89 Positiv kapital indkomst = ,57 = ,57 =12.820,5 90 Negativ kapital indkomst = ,57 = ,57 =12.820, = (15.831, ,43) = (15.831, ,3) = (15.831, ) = ,57 = ,57 = (15.831, ) = ,57 = ,57 Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 1 år Aktiebeholdning under , =55.093, =91.822,83- positiv kapital indkomst, ugift - - (0+0) - - (0+0) Aktiebeholdning under , = ,47- = ,47- =55.093, = ,47- = ,47- =91.822,83- positiv kapital indkomst, gift (24.739,09+0) (24.739, ,76) (0+0) (15.831,75+0) (15.831, ,13) (0+0) Aktiebeholdning under , =55.093, =91.822,83- negativ kapital indkomst, ugift - - (0+0) - - (0+0) Aktiebeholdning under , = ,47- = ,47- =55.093, = ,47- = ,47- =91.822,83- negativ kapital indkomst, gift (24.739,09+0) (24.739, ,76) (0+0) (15.831,75+0) (15.831, ,13) (0+0) Aktiebeholdning over , = ,47- = ,47- =55.093, = ,47- = ,47- =91.822,83- positiv kapital indkomst, ugift (24.739, ,76) (24.739, ,76) ( ,12) (15.831, ,13) (15.831, ,13) ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) 190

191 Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift Udnyttelse af warranterne efter 3 år, og salg af aktierne efter yderligere 4 år Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, ugift - - Aktiebeholdning under , positiv kapital indkomst, gift = ,49- (24.739,09+0) = ,49- (24.739, ,42) Aktiebeholdning under , negativ kapital indkomst, ugift - - Aktiebeholdning under , = ,49- = ,49- negativ kapital indkomst, gift (24.739,09+0) (24.739, ,42) = ,49- Aktiebeholdning over , (24.739,09+ = ,49- positiv kapital indkomst, ugift ,42) (24.739, ,42) Aktiebeholdning over , positiv kapital indkomst, gift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, ugift Aktiebeholdning over , negativ kapital indkomst, gift = ,49- (24.739, ,42) = ,49- (24.739, ,42) = ,49- (24.739, ,42) = ,49- (24.739, ,42) = ,49- (24.739, ,42) = ,49- (24.739, ,42) = ,47- (24.739, ,76) = ,47- (24.739, ,76) = ,47- = ,47- (24.739, ,76) (24.739, ,76) = ,47- = ,47- (24.739, ,76) (24.739, ,76) =55.093, ( ,12) =55.093, ( ,12) =55.093, ( ,12) = ,47- (15.831, ,13) = ,47- (15.831, ,13) = ,47- (15.831, ,13) = ,47- (15.831, ,13) = ,47- (15.831, ,13) = ,47- (15.831, ,13) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =91.822,83- ( ,39) =83.790, (0+0) =83.790, = ,49- = ,49- = ,04- = ,04- (0+0) (15.831,75+0) (15.831, ,64) (0+0) ( ,95) =83.790, (0+0) =83.790, = ,49- = ,49- = ,04- = ,04- (0+0) (15.831,75+0) (15.831, ,64) (0+0) ( ,95) = ,04- =83.790, = ,49- = ,49- = ,04- ( ,26) (15.831, ,64) (15.831, ,64) ( ,95) ( ,95) =83.790, ( ,26) =83.790, ( ,26) =83.790, ( ,26) = ,49- (15.831, ,64) = ,49- (15.831, ,64) = ,49- (15.831, ,64) = ,49- (15.831, ,64) = ,49- (15.831, ,64) = ,49- (15.831, ,64) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) = ,04- ( ,95) 191