Ægteskab Uden Grænser Juli 2016

Transkript

1 Nyhedsbrev Kære læser, 26-års reglen i tilknytningskravet er blevet bortfortolket administrativt af Ministeriet. I Nyhedsbrevet kan du læse om konsekvenserne af bortfortolkningen, hvad vi anbefaler de berørte familier at gøre, og hvad ÆUG selv har tænkt sig at gøre i anledning af sagen. I den mere fredelige afdeling var ÆUG til dialogmøde med Statsforvaltningen 29. juni 2016 om familiesammenføring efter EU-reglerne. Mindst 300 gæster så Forvandlende Fortællinger på Bremen Teater mandag d. 13. juni I Nyhedsbrevet kan du se de 8 modige fortællere stå på scenen og modtage publikums velfortjente hyldest. Bagerst i nyhedsbrevet kan I se en kalender for de kommende arrangementer i ÆUG. God læselyst! Med venlig hilsen ÆUG 1

2 26-års reglen i tilknytningskravet er bortfortolket I sidste nyhedsbrev fortalte vi om, at Menneskerettighedsdomstolen har underkendt 26-års reglen i tilknytningskravet som værende udtryk for ulovlig forskelsbehandling på grund af race, religion, etnisk oprindelse mv. Vi havde i Ægteskab Uden Grænser forventet, at man som følge af dommen ville rette op på den uretfærdighed, de diskriminerede naturaliserede danske statsborgere har været udsat for, ved at lade dem få deres sager genoptaget. Dette ville have været den normale og efter vores opfattelse korrekte reaktion på dommen. Men i stedet valgte Ministeriet at bortfortolke 26-års reglen, selvom den er en del af gældende dansk lovgivning. Det betyder, at tilknytningskravet indtil videre stilles i alle sager om ægtefællesammenføring herunder også verserende sager. Dog naturligvis ikke, hvis der skal dispenseres fra kravet af andre årsager end 26-års reglen. Som f.eks. særbørn, risiko for asylrelevant forfølgelse mv. Tilknytningskravet stilles nu uanset, om den herboende har været dansk statsborger i 26 år eller har boet i Danmark i 26 år. Kravet siger, at man som familie skal have en større samlet tilknytning til Danmark end til et andet land. I cirka verserende sager har den herboende reference ikke udfyldt den del af ansøgningsskemaet, der handler om tilknytningskravet, fordi han/hun har været dansk statsborger i mere end 26 år eller har boet i Danmark i mere end 26 år. Vi anbefaler disse par at optræde proaktivt ved på eget initiativ at udfylde de manglende oplysninger i et nyt FA1 ansøgningsskema og sende dem til Udlændingestyrelsen med henvisning til det sagsnummer, I har modtaget. Det skyldes, at servicemålet for sagsbehandling regnes fra fuldt oplyst sag. Så jo før, I sender oplysningerne, jo før kan I forvente at få jeres sag behandlet. Samtidig slipper Udlændingestyrelsen for at bruge tid på at sende jer et brev og bede om oplysningerne. 2

3 24-års reglen og tilknytningskravet kan frafaldes, hvis den herboende har job på positivlisten. Så hvis du har sådan et job, er det en god ide også at sende dokumentation for det til Udlændingestyrelsen. Du skal bruge en DISCO kode fra din arbejdsgivers lønningskontor. Positiv tænkning er godt. Og det er også godt at have et job på positivlisten, hvis man vil familiesammenføres. Husk at det er en forudsætning for at opfylde tilknytningskravet, at ansøgeren skal have været mindst 1 dag i Danmark f.eks. på gyldigt visum, før I søger om familiesammenføring. Dette gælder nu som udgangspunkt for alle. Hvis I har søgt uden at opfylde dette krav, anbefaler vi, at I søger om visum, medens jeres ansøgning om familiesammenføring bliver behandlet. På den måde kan ansøgeren nå at komme hertil og dermed opfylde sin del af tilknytningskravet, før der træffes afgørelse i sagen. Hvis I ender med at få afslag pga. tilknytningskravet, selvom I pga. 26-års reglen burde være fritaget fra det, anbefaler vi stærkt, at I klager til Udlændingenævnet over afgørelsen. I Ægteskab Uden Grænser finder vi det meget tvivlsomt, om det kan være lovligt at bortfortolke en del af den gældende lovgivning rent administrativt. Den vurdering står vi ikke alene med, da Institut for Menneskerettigheder har valgt at tage det helt usædvanlige skridt at skrive til Inger Støjberg og opfordre hende til at omgøre sin beslutning. Instituttet anvender i brevet udtrykket klart ulovligt, hvilket de kun gør, hvis de er meget sikre i deres sag. 3

4 Danmark er ganske vist forpligtet til at følge Menneskerettighedsdomstolens dom og holde op med at diskriminere på baggrund af race, religion, etnisk oprindelse mv. Men det kunne man også have gjort ved at fritage alle danske statsborgere over 26 år fra tilknytningskravet. Det ville være en fuldt lovlig løsning, som uden videre kunne anvendes, indtil lovteksten var ændret på den ene eller anden måde for at rette ind efter dommen.. ÆUG og Danes Worldwide arbejder sammen om tilknytningskravet Repræsentanter for ÆUG mødtes mandag d. 18. juli 2016 med repræsentanter for foreningen Danes Worldwide med henblik på at koordinere en fælles indsats for lobbyisme i sagen. Målet er at forsøge at overtale et flertal i Folketinget til at finde en anden løsning end blot at lade tilknytningskravet gælde for alle. Efter sommerferien vil de to foreninger gå i gang med at indsamle eksempler på familier, der bliver ramt af tilknytningskravet. Mere information herom vil følge senere. Både ÆUG og Danes Worldwide finder det helt uacceptabelt, hvis udlandsdanskere fremover vil være afskåret fra familiesammenføring pga. tilknytningskravet. Vi lever i en Verden, hvor unge mennesker tilskyndes til at rejse ud for at uddanne sig, og hvor flere og flere virksomheder har behov for at udstationere medarbejdere i en periode. Og så kan det da ikke være rigtigt, at turen tilbage til Danmark skal gå via 3 måneders ophold i Malmø. Det er lige så problematisk i dag, som det var i 2004, hvor 28-års reglen blev indført for at løse netop det problem. ÆUG og Danes Worldwide vil forsøge at forene vores kræfter med hensyn til lobbyisme omkring tilknytningskravet. Cirka udlandsdanskere rammes potentielt af bortfortolkningen af 26-års reglen. Danes Worldwide skønner, at der er cirka udlandsdanskere, som er gift med en person, der ikke er EU-borger. Uanset at mange af disse familier måske ikke har aktuelle planer om at flytte til Danmark, er det derfor et betydeligt antal mennesker, der potentielt berøres af den formentlig ulovlige praksisændring. 4

5 Antallet af tilknytningsafslag er faldet Efter at have bortfortolket 26-års reglen udtalte Inger Støjberg følgende til Ritzau: Det er meget vigtigt for mig, at vi beholder de stramme familiesammenføringsregler, og derfor arbejder vi nu videre med, hvordan vi fremover kan skrue reglerne sammen, så de både rammer rigtigt og retter sig efter dommen. Venstre udlændingeordfører Marcus Knuth supplerede med følgende: Vi har de stramme familiesammenføringsregler, så vi ikke bliver en asylmagnet. Der skal stilles krav om tilknytning til Danmark, medmindre der er ganske særlige grunde. Med udtalelser som disse skulle man tro, at tusindvis af par hvert år fik afslag pga. tilknytningskravet. Som Marcus Knuth desuden må have misforstået, da det jo ikke har noget med flygtningestrømme at gøre men derimod med ægteskaber og familieliv. For at skabe lidt lys over sagen søgte Ægteskab Uden Grænser om aktindsigt hos Udlændingestyrelsen, som udleverede de nedenstående tal for antallet af tilknytningsafslag. Tilknytningsafslag Fordelt på reference Dansk statsborger Øvrige Tilknytningsafslag i årene fordelt på herboende reference. Som det fremgår af grafen, har antallet af tilknytningsafslag til danske statsborgeres ægtefæller siden 2013 ligger på cirka om året. Så det er altså for at undgå, at disse ægtefæller årligt kan få opholdstilladelse, at Inger Støjberg har valgt at bortfortolke 26-års reglen i stedet for blot at fritage ægtefæller til alle danske statsborgere fra tilknytningskravet. Med det resultat at tilknytningskravet nu skal stilles i cirka verserende sager, hvor parret ellers burde være fritaget pga. 26-års reglen. 5

6 Inger Støjberg ved godt, at det kun drejer sig om afslag om året. De oplysninger, Udlændingestyrelsen udleverede til ÆUG, stammer nemlig fra et notat, der er skrevet af en ansat i hendes ministerie. Filen med notatet er navngivet statistik pr. 18. maj tilknytningsafslag UR- EstherH Biao. Biao er navnet på den danske statsborger, der vandt sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om tilknytningskravet. Så det må antages, at notatet er lavet netop for, at Ministeriet kunne danne sig et overblik over dommens konsekvenser. De stramme krav til permanent opholdstilladelse (ikke hår) har langt hen ad vejen samme virkning som tilknytningskravet i forhold til at forhindre indvandrere i at få deres ægtefælle til Danmark. Det er også interessant, at antallet af tilknytningsafslag til øvrige referencer er faldet væsentligt siden Vi gætter på, det skyldes de løbende opstramninger i kravene til at få permanent opholdstilladelse, der er gennemført siden Det er nemlig et grundkrav for familiesammenføring, at man er dansk statsborger, eller er flygtning eller har haft permanent opholdstilladelse i mindst 3 år. Og samtidig er tilknytningskravet i hovedsagen en 12-års regel. Dvs. den herboende skal som udgangspunkt have boet i Danmark i mindst 12 år. Frem til 2002 fik alle udlændinge permanent opholdstilladelse efter 3 år og kunne dermed søge om at få deres ægtefælle til Danmark efter 6 år. Det betød, at der var en lang periode, hvor de kunne søge familiesammenføring men potentielt ikke levede op til tilknytningskravet. Den periode er nu blevet væsentligt kortere, da det for de fleste tager mindst 6 år at få permanent opholdstilladelse. Og desuden skal man i dag være i fast arbejde for at få permanent opholdstilladelse, hvilket også hjælper med til at opfylde tilknytningskravet. Man kan derfor sige, at de stramme regler for permanent opholdstilladelse samt 3-års reglen langt hen ad vejen har den samme virkning som tilknytningskravet i forhold til udenlandske statsborgere, der bor i Danmark. Hertil kommer, at en del af de cirka 150, der hvert år får afslag pga. tilknytningskravet, må antages at blive familiesammenført efter en ny ansøgning. Biao havde boet 6

7 10 år i Danmark, da hans kone fik afslag, og var ganske velintegreret. Han valgte at flytte til Sverige. Men de kunne også bare have ventet 2 år og søgt igen. Så havde tilknytningskravet været opfyldt. I mange af de sager, vi ser i ÆUGs rådgivning, er det endda ansøgerens del af tilknytningskravet, der ikke er opfyldt. Det betyder, at parret blot skal søge om visum, og efter 1 dags ophold i Danmark kan de så søge om familiesammenføring igen. Så det kan godt være, der er 150, der får afslag pga. tilknytningskravet hvert år. Men det er ikke ensbetydende med 150 færre familiesammenføringer. I mange tilfælde er det blot ensbetydende med en udsat familiesammenføring. Og måske en familiesammenføring efter EU-reglerne i stedet for de danske regler, hvis den herboende er en dansk statsborger. ÆUG mener derfor, at tilknytningskravet burde afskaffes helt, så vi fik en enklere lovgivning på linie med den, man har i andre europæiske lande. Som minimum burde det afskaffes for danske statsborgere, hvilket ville være tilstrækkeligt til at imødekomme dommen fra EMD. Dialogmøde med Statsforvaltningen om EU-regler Onsdag d. 29. juni 2016 var ÆUG inviteret til dialogmøde med Statsforvaltningen, som i 2014 overtog ansvaret for alle EU-sager. Indtil 2014 lå sager om familiesammenføring med en dansk statsborger efter EU-retten hos Udlændingestyrelsen. Flyttebilen skal i brug, hvis man som dansk statsborger ønsker familiesammenføring efter EU-retten i sit eget land. Blandt de vigtigste informationer fra mødet kan nævnes følgende: Når en dansk statsborger ønsker at flytte tilbage til Danmark efter ophold i et andet EU-land, afleverer parret ofte et stort antal kassebonner ol. Statsforvaltningen foreslår, at man i stedet afleverer kontoudtog, der viser ens økonomiske forbrug i det land, hvor man har boet. Altså at man har betalt husleje og regninger via sin bankkonto, købt dagligvarer og møbler med sit kreditkort osv. 7

8 Kravet om et faktisk og reelt ophold skal forstås sådan, at man fysisk skal have været til stede i det andet land. Hvis man har været grænsependler, skal man have overnattet på sin bopæl de fleste nætter. Det er ikke nok at råde over en bolig i f.eks. Malmø, hvis man i praksis ikke benytter den til andet end at hente sin post og overnatte 2-3 gange om måneden. Hvis man har bevaret rådighed over en bolig i Danmark, rejser det tvivl om, hvor man reelt har været bosat. Som eksempel nævnte Statsforvaltningen sager, hvor den danske statsborger har fremudlejet sin bolig til et familiemedlem og selv bor på en C/O adresse i Sverige. Pointen er, at begge disse arrangementer har en lavere grad af troværdighed, end hvis man har fremudlejet til en fremmed person og har indgået et reelt lejemål i Sverige. Om ikke andet vil kravet til dokumentation for ens fysiske tilstedeværelse i Sverige øges betydeligt i den situation. Det vejledende mindstekrav til den danske statsborgers ophold i et andet EU-land er stadig 3 måneder. Man kan dog godt forestille sig et ophold på mere end 3 måneder, der ikke vil leve op til kravene. F.eks. vil det formentlig ikke leve op til kravene, hvis en pensionist bevarer sin danske bolig og tilbringer 4-5 måneder om sommeren i sit svenske sommerhus eller på hotel i Grækenland. Som et andet eksempel på svære sager nævnte Statsforvaltningen danske statsborgere, der har boet hos en ven eller et familiemedlem i udlandet uden at betale husleje og uden at kunne dokumentere økonomisk forbrug. Det er selvfølgelig muligt, at man kan have venner, der er så venlige, at de betaler alting for en i 4-5 måneder. Men et ophold af den karakter er svært at få godkendt som en reel flytning. Legalisering må der til, hvis en udenlandsk vielsesattest skal anerkendes i Danmark. Og den skal være udført af den danske ambassade i det land, hvor man blev gift, ikke den svenske, norske eller græske. Statsforvaltningen kan ikke anerkende en legalisering udført af f.eks. en svensk ambassade. Legaliseringen skal være udført af den danske ambassade, hvorfor det nok er lettest at få legaliseret sin vielsesattest, medens man stadig er i hjemlandet. Og ikke først når man ønsker at flytte fra f.eks. Sverige til Danmark. Dette gælder dog kun, hvis man er gift uden for EU, da vielsesattester fra andre EU-lande uden videre anerkendes. 8

9 Ansøgning om permanent EU-opholdskort kan først indgives umiddelbart (få uger) før, det 5-årige opholdskort udløber. Har man brug for at rejse, efter opholdskortet er udløbet, og før man har modtaget det nye, kan man søge om en tilbagerejsetilladelse. Årsagen er, at opholdskravet på 5 år skal være opfyldt, før Statsforvaltningen kan begynde at behandle en ansøgning om permanent EU-opholdskort. En EU-borger kan få ophold som person med tilstrækkelige midler ved at have en sponsor i Danmark, der påtager sig at forsørge hende. Sponsor kan være en hvilken som helst person herunder også ens ægtefælle eller kæreste. Statsforvaltningen forlanger, at sponsoren skal dokumentere sin indtægt, som mindst skal svare til starthjælp for det antal personer, sponsoren forsørger. Hvis Storbritannien melder sig ud af EU, vil det umiddelbart ikke påvirke EU-opholdsret for familiemedlemmer til danske statsborgere, der er vendt tilbage til Danmark efter et ophold i Storbritannien. Dog forudsat at de er vendt tilbage, medens Storbritannien stadig var medlem. Situationen for britiske statsborgere i Danmark kan man ikke sige noget om, da den alene vil afhænge af politiske beslutninger. I princippet er det tænkeligt, at britiske statsborgere kan blive nødt til at søge ophold efter udlændingelovens alm. bestemmelser herom, uanset hvor længe de har boet i Danmark. Den britiske folkeafstemning om at forlade EU har skabt en meget usikker situation for britiske statsborgere, der bor i Danmark og danske statsborgere, der bor i Storbritannien. Der er desværre ikke andet at gøre end at vente på en politisk afklaring af deres situation. Vi fik et meget positivt indtryk af de ansatte, som er ansvarlige for behandlingen af EU-sager hos Statsforvaltningen. Vi var især positivt overraskede over, hvor langt de tilsyneladende strækker sig for at yde en god vejledning til dem, der søger. Så vi anbefaler virkelig, at I ringer til dem, hvis I har spørgsmål omkring behandlingen af jeres EU-sag. 9

10 Forvandlende Fortællinger Mindst 300 gæster var til Forvandlende Fortællinger på Bremen Teater mandag d. 13. juni 2016 og hørte de otte fortællinger, som gav et unikt indblik i livet med grænser for kærlighed. Det var en stor og vigtig aften for foreningen, de otte modige som stod på scenen og også publikum, som fik sig en uforglemmelig oplevelse. Mindst 300 gæster var til Forvandlende Fortællinger på Bremen Teater mandag d. 13. juni 2016 Ud over at give de 8 fortællere og 300 tilskuere en god oplevelse har arrangementet også medvirket til at skabe øget opmærksomhed omkring ÆUGs sag. Foreningens Facebookside har fået mere end 1000 nye følgere under forløbet, og vores opslag når nu ud til mellem og Facebookbrugere, hvilket er en væsentlig stigning. Til sammenligning har ÆUG pt. 900 medlemmer. Billederne og videoerne, som er delt undervejs, har haft mellem og views med den absolutte rekord sat af videoen med ÆUGs medstiftere Henrik og Anne-Marie Voldborg. Så en stor og varm tak til dem samt til de 8 fortællere for at have været med til at udbrede ÆUGs budskab til et stort antal danskere. Og også en stor tak til Forvandlende Fortællinger for et fantastisk samarbejde! 10

11 Kommende arrangementer i ÆUG Rådgivningsdag i Vejle lørdag d. 20. august 2016 kl Arrangementet finder sted: Bygningen Ved Anlægget 14B 7100 Vejle Lokale: lille sal Workshop for nye frivillige i København lørdag d. 4. september 2016 kl Arrangementet finder sted: Charlotte Ammundsens Plads København K Lokale: Lokale 2 på 1. sal Rådgivningsdag i Vanløse lørdag d. 12. november 2016 kl Arrangementet finder sted: Kulturstationen Vanløse Frode Jacobsens Plads 4, 1. sal 2720 Vanløse Lokale: Herupsalen 11