Kærlig. Kommune. En plan for mere kærlighed gennem relationer. Udvalget for Sundhed og Omsorg. 30. maj 2016

Transkript

1 Kærlig Kommune En plan for mere kærlighed gennem relationer 30. maj 2016 Udvalget for Sundhed og Omsorg

2 Det vi vil mere af Mere Menneske Mindre System Relationer og kærlighed Sundhedspolitik Medborgerskabspolitik Frivilligrådet

3 Kommunen et kærligt fællesskab Kærlig Kommune er Aarhus Kommunes vision for udviklingen af et velfærdssamfund, hvor borgerne har mere magt og hvor velfærd skabes i fællesskab. Udgangspunktet er, at velfærdssamfundet ikke er et forsikringsselskab, men et samfund, som bygger pa medborgerskab og nærhed. Den kærlige kommune arbejder med at skabe en gensidig relation, der bygger pa Medmenneskelighed og Medborgerskab med stort M. Vores vej ind i den kærlige kommune er mere menneske og mindre system realiseret gennem tre spor: frihed, lighed og kærlighed

4 Kærlig Kommune de tre spor Kærlighed Frihed Lighed Besjæling/personliggørelse/hjemliggørelse Medborgerskab Frivilligt arbejde Relationskoordinering - coproduktion Retten til eget liv Fra service til selvhjulpen Træning Velfærdsteknologi - hjælpemidler Rehabilitering Uddan borger og familie Modvirke social ulighed Modvirke sundhedsmæssig ulighed Opgør med strukturel ulighed Lige muligheder

5 TÆNK KÆRLIGHED Indret til relationer, nærhed og fællesskaber skab mulighed for sociale relationer i hverdagslivet Tidlig opsporing! ud til borgerne - naboen, ægtefællen og borgeren selv skal opspore sygdom mv. med lette værktøjer. Ensomhed og den eksistentielle livskvalitet præster, frivillige støttepersoner, - forebyggelse af selvmord. Nye boligformer der modvirker ensomhed. Generationsbyggerier, flerfamilier.

6 Procesplan Proces frem mod kærlighedsplan 201 Opstart Udvalgsmøde d. 30. maj Politiske input til den videre proces Inddragelsesproces Workshop Inddragelse af områder og fagpersoner. Det videre arbejde med indhold Konkrete bud Kærlighedsplan Maj Juni August 6

7 Hvad ved vi fra forskningen om ensomhed? Gode relationer er af vital vigtighed for vores livskvalitet * Borgere der er ensomme, koster sundhedsvæsnet op til 300 millioner kroner hvert år. Årligt betyder det omkring hospitalsindlæggelser og op mod kontakter til egen læge som følge af svage sociale relationer dødsfald årligt relateret til svage sociale relationer. Mænd mænd med svage relationer dør i gennemsnit tre år for tidligt - tallet for kvinder er to år ** Nøglen til at mindske risikoen for ensomhed ligger i samtalen, nærværet og fortroligheden. Regeringens syv sundhedsmål - at nedbringe andelen af ensomme danskere på 16 år eller derover med 10 pct. indenfor de kommende 10 år. MSOs budgetmål: nedsætte andelen af borgere i hjemmeplejen, der er uønsket alene fra 16% i 2014 til 8% i 2019 *Kilde Robert Waldinger længste studie om lykke **Kilde: Ensomhed blandt ældre Myter og Fakta 7

8 Hvad ved vi fra Sundhed og Omsorg om ensomhed? Fra tilfredshedsundersøgelsen i plejeboligerne 2015: 23 % oplever engang imellem eller ofte at være alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre Fra tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i 2014: 48 % oplever høj eller meget høj grad at være alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre Det siger borgerne: Det er vigtigt for mig at være en del af et fællesskab At jeg fortsat kan være aktiv At jeg bibeholder mine tætte familiebånd Jeg vil gerne kunne invitere mine gamle naboer på besøg Jeg vil gerne selv kunne åbne døren for min familie, når de kommer på plejehjemmet Jeg vil behandles med værdighed og respekt Jeg har brug for, at du er nysgerrig på, hvem jeg er Kilde: borgercitater Forestillingen om et godt ældre liv, svarer til forestillingen om et godt liv i al almindelighed kilde lykkeforskning 8

9 Projekt Genlyd - Apotekerne spotter ensomhed Cykling uden alder - alle har ret til vind i håret Hjemmebesøg hos enker og enkemænd - forebyggende besøg hos dem som mister deres nærmeste Indsatser Livshistorier - Alle har deres egen historie Ferieophold og sommerhøjskole - Seniorer kan også tage på sommerhøjskole Spisevenner - Fællesskaber om måltidet Socialpædagogiske kompetencer i plejeboligenheder - Etableringen af nye venskaber Lykke workshop - Hvad er lykken egentlig? 9

10 PROCES Gruppedrøftelse 3 grupper 2-3 i hver gruppe 12 minutter I får hver en borgercase og tre eksempler og spørgsmålene til højre Spørgsmål Hvad er vores rolle som kommune i forhold relationsskabelse? Hvad kan vi konkret gøre? Hvordan får vi mere kærlighed på vores plejehjem? Hvilke input vil I som politikere give os med i den videre proces?

11 Borgerfortællinger casemateriale til proces Borgerfortællinger er resultatet af en dialog mellem borgere og medarbejdere i Sundhed og Omsorg. Medarbejderne har gennem innovationsmidlerne fået mulighed for at bruge en time til samtalerne. Fortællingerne var ukendte for personalet. Borgerfortællingerne lyser på forskellige udfordringer og dilemmaer. 1) Keld er 75 år gammel, gift og flyttet på plejehjem 2) Knud er 81 år gammel, flyttet i plejebolig efter konens død for 4 år siden 3) Edith er 82 år gammel, hun har mistet alle sine nære relationer. 4) Civilsamfund og kommunen samskaber 5) Opgangsfællesskab i ældrebolig 6) Bedste venner - en ressource i hinandens liv 11

12 Borgerfortælling 1 & 2 Keld er 75 år og har Parkinsons syge. Keld er gift, og da hans sygdom forværres, flytter Keld og hans kone fra deres lejlighed på 4. etage til en lejlighed i stueetagen. Keld kommer en gang om ugen i en mandegruppe på lokalcentret hvor han møder andre mænd, der som ham lever med forskellige handicaps. Keld føler sig forstået og set i gruppen, og han oplever en opblomstring. Da Kelds sygdom forværres beslutter han, i fællesskab med sin kone, at han skal flytte på det nærliggende plejehjem. Da Keld flytter på det lokale plejehjem, ophører tilbuddet om at komme i mandegruppen. Keld og hans kone er stadig meget forelskede og glade for hinanden, og de har stadig brug for at sove sammen. Keld vil gerne hjem til fødselsdage og andre sammenkomster i familien. Keld har en kørselsordning, der kan køre ham hjem, men de fire trapper op til lejligheden gør, at Keld ikke kan komme hjem. Keld havde ikke forestillet sig, at han skulle sige farvel til sit hjem. Keld føler sig ensom og trist, og han synes, at alle døre omkring ham lukkes. Keld og hans kones sociale liv bliver mere og mere indskrænket. 12

13 Borgerfortælling 3 Knud er 81 år gammel og bor i eget hjem. Alle billeder fra Knuds liv ligger spredt ud på gulvet. Knud ser tv dagen lang, og han snakker ikke med nogle mennesker. Der kommer ingen familie eller andet netværk hos ham. Knud er i dyb sorg over konens død for 4 år siden, men ingen har talt med ham om tabet / sorgen. Hjælperen troede, at han var alkoholdement men det er han ikke, han er gået i hundene efter konen er død. MSO kommer hos ham hver dag, men har aldrig haft en samtale med ham medarbejderen er i hjemmet i 10 min og Knud svarer kort på alle spørgsmål. Knuds hjem ligner noget der er løgn (citat hjælper). Der er rent lige der, hvor MSOpersonalet arbejder, f. eks for enden af et bord. Medarbejderne fejer i gangen fra stuen til køkken og kommer med frostmad, kiks og cigaretter. Knud liver op, da jeg sætter mig og snakker med ham. Skræmmende,at man kan gå så meget i hundene (citat hjælper) 13

14 Borgerfortælling 3 Edith er 81 år gammel og har gennem 30 år boet i et villakvarter omgivet af kærlige og stabile naboer. Edith har mistet sin mand og to drenge for flere år siden. Edith har gennem det sidste år boet på plejehjem i Aarhus, og giver udtryk for, at hun er ked af at hun har mistet kontakten til sine tidligere naboer. Edith har en søster på 84 år, der bor på plejehjem i Randers. Det eneste Edith tænker på hver dag er, at hun aldrig kommer til at se sin søster igen. Hun ved, at hun kommer til at dø uden at se sin søster og holde hende i hånden. Edith og søsteren har taget afsked med hinanden, fordi de begge ved, at det er urealistisk at kunne ses igen. Edith kan ikke slippe tanken om at besøge sin søster. 14

15 Borgerfortælling 4 eksempel på indsats Opgangsgruppen - Vi er sammen med Borgeren En medarbejder i Sundhed og Omsorg tager initiativ til at invitere sig selv på besøgssamtaler hos borgerne i en række ældreboliger. Medarbejderen vil undersøge, om der kan etableres netværk mellem beboerne i ældreboligerne. Hun ved, at der sidder mange ældre, der ikke benytter sig af aktiviteterne i lokalcentret. Samtidig ønsker hun at finde ud af, hvilke interesser / aktiviteter beboerne savner i deres hverdagsliv. Besøgsrunden hos beboerne bliver taget godt i mod. Og det viser sig, at tre kvinder i den samme opgang savner at komme på tur til AROS, Havnen mv. De giver alle udtryk for, at de aktiviteter, der foregår på lokalcenteret, slet ikke har deres interesse. Der er for meget banko og banjo, som de siger Frivilligkoordinatoren hjælper med at samler kvinderne Ruth, Åse og Ella, og i fællesskab får de lagt en plan. Åse på 81 år vil gerne være tovholder for gruppen. Åse sidder i kørestol og har brug for hjælp til at organisere turene. Frivilligkoordinatoren er behjælpelig med få praktiske opgaver, såsom at booke de frivillig chauffører, kommunikere om udflugterne og få flere deltager med. Kvinderne arrangerer og planlægger selv turene. Der er nu ca. 12 med hver gang, og turene ligger fast en gang om måneden. De tre kvinder spiser sammen flere gange om ugen og mødes til kaffe hos hinanden. Kvinderne holder et vågent øje med hinanden i hverdagen. De nye venskaber / relationer blev skabt med en lille indsats fra en medarbejder i Sundhed og Omsorg 15

16 Borgerfortælling 5 eksempel på indsats Fyraftensjazz I et lokalområde har halvprofessionelle jazzmusikere taget initiativ til at invitere naboer på fyraftensjazz på det lokale plejehjem. Medarbejdere fra det pågældende plejehjem har hjulpet med at finde lokaler, været behjælpelige med små praktiske opgaver, annoncering mv. Medarbejderen fortæller, at hun er imponeret og overrasket over det meget store engagement fra borgerne, når de understøttes i at realisere deres egne ideer. Til fyraftensjazz kommer ca. 100 mennesker, og det er en stor succes og skaber et godt sammenhold i lokalområdet. 16

17 Borgerfortælling 6 eksempel på indsats Venskab På den lokale cafe på et plejehjem har to enkemænd, Bent og Erling, gennem længere tid siddet ved samme bord og spist deres varme mad til frokost. De daglige møder har udviklet et godt og tæt venskab mellem de to mænd. De er nu hinandens bedste venner og laver hver dag flere ting sammen. Erling sidder i kørestol, men det er ingen hindring for, at de to venner kan tage ud og handle sammen, tage på fisketure, spise sammen mv. Venskabet mellem de to mænd har givet dem begge så meget livsglæde og overskud, at de nu køber ind for naboerne og hjælper med andre praktiske opgaver. Erling og Bent kører hver lørdag morgen til bageren og køber rundstykker til sig selv og flere af naboerne 17