Projektbeskrivelse for Spisevenner - efteråret 2013

Transkript

1 Projektbeskrivelse for Spisevenner - efteråret 2013

2 Indhold Indhold... 2 Projektbeskrivelse Projektets baggrund og problemstilling Spisevenner baggrund for projektet Projektets formål og målgruppe Projektets rammer og ansøgningskriterier Spisevennerpuljen dækker som udgangspunkt ikke: Når ansøgningerne behandles, lægges der vægt på at: Interessenter Organisation og bemanding Fremgangsmåde og tids- og aktivitetsplan Økonomi Projektevaluering Projektafslutning

3 Århus Kommune Projektbeskrivelse for Spisevenner - efteråret 2013 november 2013 Side 3 Projektbeskrivelse 1. Projektets baggrund og problemstilling Projektets omdrejningspunkt er at komme ensomhed til livs blandt ældre i Aarhus Kommune gennem forskellige former for spisefællesskaber. Projekt Spisevenner har både et socialt og sundhedsmæssigt formål. Koblingen mellem spisefællesskaber og ensomhedsbekæmpelse giver mening af flere grunde. For det første er der fællesskabspotentiale i at mødes over et måltid både i 1:1- fællesskaber og i større grupper. Samtidig er ældre, småtspisende og undervægtige også ofte mennesker, der tit spiser alene, og der er sammenhæng mellem svækket helbred og risikoen for at være ensom. 1 Projekt Spisevenner skal understøtte ledetrådene i Sundhed og Omsorg: Vi holder borgerne væk Gennem det forebyggende og ensomhedsbekæmpende Al magt til borgerne De enkelte projekter beskrives og løses på basis af lokale, frivillige kræfter med udgangspunkt i den enkeltes ældres hverdagsliv Vi er sammen med borgerne Projekterne foregår i borgernes nær- og lokalområder og/eller i borgernes hjem Projekt Spisevenner vil bestå af lokale initiativer og projekter. Der bliver udbudt en pulje, hvorfra der kan søges midler hertil. Denne projektbeskrivelse danner dermed de overordnede rammer og formål med spisevenner-projekter i Aarhus Kommune Spisevenner baggrund for projektet Baggrunden for projektet udspringer af gode erfaringer med spisevenner projekter i andre byer. 2 I forhold til ensomhedsproblematikken viser en undersøgelse, at hver fjerde ældre er ensom. Man kan både være uønsket alene og føle sig alene, selvom man er sammen med andre. 3 Her er fire typiske årsager til at ensomme ældre ikke deltager i aktiviteter: De savner nogen at følges med De kan ikke finde den rette forening og tilbud De synes, at det er svært at komme ind i et eksisterende fællesskab De har svært ved at komme hen til aktiviteten Det er væsentligt, at de enkelte projekter forholder sig til disse barrierer i så fald formålet er ensomhedsbekæmpende. At deltage i en aktivitet er ikke nødvendig- 1 Brugerdreven innovation Målrettet måltidsservice Inspirationsmappe. Sundhed og Omsorg Aarhus (2011) samt Marselisborg - Udvikling, Kompetence og Viden: Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? (2012) 2 Se fx Odense Kommune: er%20%c3%a6ldre 3 Fra folderen Ensomhed blandt ældre hvad skal du være opmærksom på? Og hvad kan du gøre? Aktivt Ældreliv.dk 3

4 Århus Kommune Projektbeskrivelse for Spisevenner - efteråret 2013 november 2013 Side 4 vis i sig selv ensomhedsbekæmpende der må være nærvær i relationen. 4 Mange ensomme ældre har ikke været vant til at være opsøgende, og mangler energi til at komme af sted her vil et opslag typisk ikke få den ældre til at deltage. 2. Projektets formål og målgruppe Formålet med Projekt Spisevenner er, at nå ud til isolerede og ensomme ældre, og til ældre, der har risiko for at blive det. Omdrejningspunktet er mødet gennem fælles måltider. De overordnede formål er følgende: Mindske ensomhed gennem spisefællesskaber både hos ældre i plejeboliger og hos ældre i eget hjem Forbedring af sundhed hos målgruppen gennem spisefællesskaber Sikre kendskab til projektet, så relevante personer kan spotte ældre i målgruppen Skabe bæredygtige projekter, der kan styrke den enkelte ældre Lave forebyggende projekter, hvor målgruppen er ældre, der har risiko for at havne i ensomhed 3. Projektets rammer og ansøgningskriterier Forudsætningen for de enkelte spisevenner-projekter er lokale kræfter (se Afsnit 4 om interessenter). Sundhed og Omsorg nedsætter en styregruppe, der skal fungere som ambassadører for projektet og sørge for tildeling af midler til det enkelte projekt. Sundhed og Omsorg står desuden for projektledelse og på at følge op på igangsatte projekter. Det enkelte projekt defineres lokalt med afsæt i de formål beskrevet i afsnit 2 i denne projektbeskrivelse. Mulige projekter kan være: 1:1-spisevenner, hvor en borger i målgruppen tilkobles en spiseven Spisegrupper for borgere i målgruppen, der tilknyttes en frivillig Madlavningsgrupper hvor der undervises i madlavning og gives mulighed for netværksskabelse deltagerne imellem Projekter der støtter op om måltider for ældre i plejeboliger Tildelte midler kan gå til mad og drikke til den/de frivillige i de enkelte projekter eller til transport. Midler kan desuden dække undervisning for madlavningsgrupper og lignende. Borgere i målgruppen betaler i udgangspunktet selv for mad og drikke Spisevennerpuljen dækker som udgangspunkt ikke: Forplejning til borger Udflugter Grej i så fald det ikke er en direkte forudsætning for spisefællesskabet Lønudgifter 4 Marselisborg - Udvikling, Kompetence og Viden: Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? (2012) 4

5 Århus Kommune Projektbeskrivelse for Spisevenner - efteråret 2013 november 2013 Side Når ansøgningerne behandles, lægges der vægt på at: At projekterne er bæredygtige, og at spisevennerne kan fortsætte også efter projektperioden (evt. med tilskud til frivilligforplejning) At projekterne klart beskriver, hvem der er initiativtager, hvem det skal komme til gavn, og hvordan aktiviteten skal udføres At de enkelte budgetposter er specificeret Det tydeligt fremgår, hvordan projektet er ensomhedsbekæmpende/ensomhedsforebyggende (se også afsnit 1.1) 4. Interessenter Et krav til lokale projekter er, at enten frivillige/frivilligforeninger, pårørende eller lokale bestyrelser/råd indgår i det enkelte projekt. Forskellige interessenter kan være relevante for Projekt Spisevenner, og for at vi når målgruppen: Frivillige og frivillige foreninger. Pårørende. Beboer- pårørenderåd. Afdelingsbestyrelser. Brugerråd Personale i samarbejde med nogle af ovenstående Madservicefirmaer hvilket der er erfaring med i fx Randers 5 Lokalcentrenes caféer som lokalt samlingspunkt Frivilligkoordinatorer Hjemmeplejepersonale for at nå ud til ældre ensomme i eget hjem Forebyggelseskonsulent, og andet fagpersonale på lokalcentrene Studerende/ungdomsfrivilligforeninger som frivillige spisevenner og dermed også i forhold til generationsbrobygning 5. Organisation og bemanding Styregruppen har følgende ansvarsområder: Tildeling af midler fra puljen, ambassadører for projektet, overordnet opfølgning på projekter. Styregruppen består af: Anne Hjernøe (Journalist og kogebogsforfatter m.m.) Kirsten Hedegaard (Medlem af Ældrerådet) Elsebeth Thomsen (Medlem af Frivilligrådet) Inger Pedersen (Sygeplejerske, Lokalcenter Møllestien) Annemarie Zacho-Broe (kontorchef Medborgerskab og Folkesundhed) Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed står for projektledelse mødeindkaldelser, opfølgning på projekter m.m. (Sara Kristensen). Ansvarlige for de enkelte projekter står for ansøgning af eventuelle midler, opstart, projektforløb og afvikling. 6. Fremgangsmåde og tids- og aktivitetsplan Første del af projektet var stormødet d. 21. februar 2013, hvor der kunne høres inspirationsoplæg og stilles spørgsmål til de konkrete projekter. Der har derefter været tre ansøgningsrunder. Ansøgningsskema er tilgængeligt på De enkelte projekter udarbejder en målsætning, som evalueres slutteligt. 5 Se artikel: 5

6 Århus Kommune Projektbeskrivelse for Spisevenner - efteråret 2013 november 2013 Side 6 Nyt inspirations- og infomøde: 21. november 2013 Frist for ansøgninger vinter 2013: 5. december 7. Økonomi Der er I årene afsat midler til at fremme projektet. I 2013 er der afsat 1 mio. kr. 8. Projektevaluering De overordnede formål og målgruppen for Projekt Spisevenner er nedfældet i denne projektbeskrivelse. Dernæst beskrives de enkelte lokale projekter med kriterier og mål. Når de første projekter er igangsatte, lægges der en plan for evaluering, der skal give et indblik i gode erfaringer og eventuelle forbedringsog udvidelsespotentialer. 9. Projektafslutning Der skal ved de enkelte projektbeskrivelser være en plan for projektafslutning. Ved fx 1:1-spisevenner kan afslutningen være, at man kan begynde at mødes i større spisefællesskaber eller andre aktiviteter i fx lokale foreninger, og dermed knytte yderlige bånd med andre. 6