Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord

Transkript

1 Erfaringer fra Århus Kommune Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord

2 Organisering i Århus Kommune 9 konsulenter i Århus Kommune Hver konsulent dækker et lokalområde med 3-6 lokalcentre. Stort antal ældre der får tilbudt forebyggende hjemmebesøg. Samarbejder på tværs og arbejder sammen i klyngesamarbejde.

3 Foreløbige resultater i Århus Hvilken viden får vi? Er der overraskelser? Hvilken viden får vi generelt i løbet af projektet? (I/I) Den viden projektet genererer er todelt: Viden om de opsporende indsatser Viden om effekterne af at deltage i hhv. netværks- og gå-grupperne bl.a. for borgere, der opspores gennem projektet Det opsporende arbejde. Vi får en viden om de borgere, der opspores via forebyggelseskonsulenterne og demensnøglepersonerne, herunder bl.a.: Hvilke borgere, der udviser tegn på fysisk, psykisk og social mistrivsel og hvad der kendetegner disse borgere (er det fx køns- og aldersspecifikke forskelle) Hvordan brugen af screeningsredskaber virker til at opspore borgere med eller i risiko for fysisk, psykisk og/eller social mistrivsel Reference SFI

4 Foreløbige resultater fortsat Screeningsresultater (I/XV) Type besøg Det lovpligtige forebyggende hjemmebesøg 212 Det særlig forebyggende hjemmebesøg hos enker/enkemænd 60 Det opfølgende forebyggende hjemmebesøg 12 I alt Screeninger 284 Der er indtil videre blevet registreret 284 gennemførte screeninger Reference SFI d

5 Foreløbige resultater fortsat Antal screeninger fordelt på køn Mand: 99 Kvinde: 185 I alt: 284

6 Foreløbige resultater af rejse-sætte-sig test Rejse-sætte sig testen. Generelt ligger omkring halvdelen af mændene inden for referenceværdierne. Generelt ligger de fleste kvinder under referenceværdierne.

7 Foreløbige resultater GDS-15 GDS pct. af borgerne scorer inden for normalværdien på GDS-15 Omvendt er det så 13 pct. af borgerne der ifølge screeningen er i risiko for eller har en depression 9 pct. har en mulig depression 2 pct. har sandsynligvis en let til middelsvær depression 2 pct. har en middelsvær til svær eller svær depression Reference SFI d

8 Foreløbige resultater GDS-15 Der er en tendens til, at en lidt større andel mænd end kvinder scorer inden for normalværdien på GDS-15 Der er en større andel kvinder end mænd, der er i risikogruppen for at have en mulig depression, mens det omvendt er en større andel mænd end kvinder, der sandsynligvis har en let til middelsvær depression 1 pct. af kvinderne har en middelsvær til svær depression, mens 1 pct. af mændene har en svær depression Reference SFI d

9 Foreløbige resultater selvmord Spørgsmål om selvmord. Spørgsmål 1: Har du inden for de sidste tre måneder haft svært ved at finde mening med livet? Ja Nej I alt Reference SFI d

10 Foreløbige resultater selvmord 10 pct. af borgerne har inden for de sidste tre måneder haft svært ved at finde en mening med livet og der er ingen forskel på tværs af aldersgrupper Der er en tendens til at kvinder i højere grad oplever at have svært ved at finde mening med livet. 11 pct. af kvinderne svarer ja mod 7 pct. af mændene Der er en tendens til at borgere, der bor alene i højere grad oplever dette. 11 pct. af de alene boende svarer ja mod 7 pct. af de samboende Reference SFI d

11 Foreløbige resultater selvmord Spørgsmål 2: Har du inden for de sidste tre måneder haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord? Ja Nej I alt Reference SFI d

12 Foreløbige resultater selvmord 3 pct. af borgerne har inden for de sidste tre måneder haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord, og der er ingen forskel på tværs af aldersgrupper eller på om borgeren bor alene eller ej Der er en tendens til at mænd i højere grad har haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord end kvinder. 4 pct. af mændene svarer ja mod 2 pct. af kvinderne (modsat at en større andel kvinder svarede ja til spørgsmålet om at finde mening med livet) Fordelt på type besøg, er det 3 borgere ved det lovpligtige besøg, 3 borgere ved det særlige enke/enkemandsbesøg og 1 borger ved det opfølgende besøg, der har svaret ja til spørgsmålet, dvs. der ikke overraskende er en større andel af borgere, der modtager et enke/enkemandsbesøg, der angiver at have haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord inden for de sidste tre måneder Reference SFI d

13 Hvad henvises borgeren til efter screeningen? Det videre forløb efter mødet Borgeren skal efter forløbet: Deltage i forebyggelsesprojektets gå-grupper 1 Deltage i forebyggelsesprojektets netværksgruppe 2 Have et opfølgende forebyggende hjemmebesøg 12 Deltage i en anden indsats 19 I kontakt med Sundhedsenheden 21 Til eller i kontakt med den praktiserende læge 12 Henvises til eller i kontakt med en klinik for selvmordstruede 0 Borgeren ønsker ikke, at der skal ske yderligere 16 Borgeren har ikke behov for, at der skal ske yderligere 34 Andet 8 Reference SFI d

14 Hvordan opleves screeningen? Generelt tages screeningen godt imod blandt borgerne. Enkelte melder fra at de ikke ønsker at deltage. Der kan også være besøg hvor det ikke er relevant at screene, eks. Nyopdaget cancer, tab af barn osv. Der laves en faglig og etisk vurdering. Tid, der skal være tid til at udføre screeningen og afslutte igen. Som udgangspunkt skal alle screenes, også borgere i antidepressiv behandling.

15 Hvordan opleves screeningen? Det er et godt redskab til at komme dybere i samtalen. Brug af test giver borger et billede af egen situation. Enkelte bliver overraskede over resultat.

16 Eksempel fra et besøg Almindeligt forebyggende hjemmebesøg. Erna er der sammen med 2 pårørende. Kan fornemme på Erna at hun er trist. Får lov at komme igen på opfølgende besøg. Screener og Erna scorer 7. Bliver henvist til egen læge. Imens korrespondance til egen læge skrives, fortæller Erna omkring manglende søvn og at det giver hende et alkohol forbrug hun er ked af!

17 Eksempel fra et andet besøg Ægtepar. Begge screenes. Er inden for normalværdier ved både rejse-sætte sig test og GDS-15. Ægtemand svarer ja til selvmordstanker. Efterfølgende kontakt med manden viser en begyndende demens hos hustruen.

18 Er det svært at bruge test og så alvorlige spørgsmål? JA! Det kræver en god introduktion og kommunikation omkring projektet. Det kræver mod af den forebyggende medarbejder. Det tager længere tid, da der først skal opbygges en relation inden man stiller så dybdegående spørgsmål. Det kræver tid og opfølgning. Besøgene bliver længere.

19 Giver det mening? JA! Det giver rigtig god mening at anvende disse test. Der er 13 % af de besøgte borgere der har tegn på depression. 27% oplever ikke mening med livet. 7 borgere har overvejet at tage sit eget liv.

20 Giver det mening? Derudover ved vi at der er stor selvmordsrisiko 3 uger efter et dødsfald, hvorfor vi tilbyder et enke/enkemandsbesøg 4-6 uger efter dødsfaldet. Samtidig kan vi støtte borgeren i en naturlig sorgproces og være en støtte hvis sorgen bliver kompliceret. Være den der giver det lille skub til at komme videre og igennem sorgen.

21 Erfaringer fra enke/enkemandsbesøg Enke/enkemandsbesøg % har taget i mod et enke/enkemandsbesøg i Der bliver taget godt imod besøgene. Borger modtager et særligt enkebrev med dato for besøg.

22 Erfaringer med enkebesøgene Mange er glade for besøget. Besøget giver mulighed for at drøfte den nye livssituation. Under besøget har borgeren mulighed for at fortælle om forløbet og hvordan den nye hverdag er. Blive lyttet til og mødt der hvor man er. En del kræver opfølgende besøg.

23 Erfaringer fra enkebesøgene når man er alene er det godt at få en at tale med jeg kan sige ting jeg ikke fortæller andre om hvordan jeg har det der er en fortrolighed hvor jeg kan sætte ord på de ting der fylder Artikel fra Vital

24 Erfaringer fra enkebesøgene s--hjulpet-af-med-selvmordstanker

25 Erfaringer fra enke/enkemandsbesøg Giver mulighed for at se og tale med borger om hvor de er i sorgprocessen. Hvordan takler borgeren ensomheden? Øget alkohol forbrug? Selvmordstanker? Søvn problemer? Vægttab og ernæring? Og meget andet som et alm. Forebyggende hjemmebesøg

26 Erfaringer fra enke/enkemandsbesøg Enker/enkemænd til borgere i plejebolig, havde ønsket et lignende besøg, da ægtefælle flytter i plejebolig, da det er der de bliver alene. I Århus kan vi nu tilbyde besøg til borgere, hvor ægtefælle flytter i plejebolig.

27 Netværksgrupper Opstartet en mandegruppe hvor flere af enkemændene er blevet medlemmer. Opstartet en enkegruppe med 5 kvinder. Etableret kontakt blandt enker/enkemænd, to og to, til samvær og nærvær. Derudover er der startet grupper op i andre områder og gå hold.

28 Erfaringer fra demensområdet i Område nord. Anvender et andet spørgeskema. Bruger det som samtale redskab. Kan ikke bruge det ved alle borgere, anvender det ved begyndende demens. Kommer dybere i samtalen. Enkelte har sagt ja til at have selvmordstanker.

29 Kan vi bruge den viden til noget og styrker vi det forebyggende arbejde.? Dokumentere at de forebyggende hjemmebesøg har en effekt. Tidlig opsporing blandt ældre. Forebygger ensomhed og generel mistrivsel. Forebygger funktionstab. Implementering af de indsatser der virker i vores praksis.

30 Spørgsmål?

31 Mange tak for jeres opmærksomhed