Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger
|
|
|
- Helena Eskildsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Revideret marts 2011 jekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd svin CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger Hentes på Evt. afvigelser vedr. besætningsoplysninger il bemærkninger/skitsetegning/tidspunkt for ibrugtagning af stalde
2 Relevant lovgivning Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2007 (Dyreværnsloven) med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr Lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte Lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin Bekendtgørelse 583 af 6. juni 2007 om slagtning og aflivning af dyr Lov nr. 269 af 21. april 2004 om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden. Bekendtgørelse nr. 674 af 14. juli 2003 om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr. Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer. Bekendtgørelse nr. 763 af 24. juni 2010 om egenkontrol med dyrevelfærd
3 Bemærkninger til kontrolpunkter Nr. KOnr. Konstateret Staldafsnit / dyrenr. Foto nr. IA I PÅBUD PA Karakter for Alvor* 1,2,3 el. 4 Karakter for Omfang 1,2,3 el. 4 Karakter for Varighed 1,2,3 el. 4 Forsæt (sæt X) 3
4 Nr. KOnr. Konstateret Staldafsnit / dyrenr. Foto nr. IA I PÅBUD PA Karakter for Alvor* 1,2,3 e. 4 Karakter for Omfang 1,2,3 el. 4 Karakter for Varighed 1,2,3 el. 4 Forsæt (sæt X) Besøgstype der er aflagt og vurderet behov for/udført opfølgning 1 (sæt X) Ordinært besøg(aktgruppe): Planlagt(Feltet Oplysninger ) Behov for prioriteret opfølgning (Feltet Indhold ) Ordinært besøg(aktgruppe): Planlagt(Feltet Oplysninger ) Behov for opfølgning (Feltet Indhold ) Opfølgende besøg(aktgruppe): Udført(Feltet Oplysninger ) Udført prioriteret opfølgning(feltet Indhold ) Opfølgende besøg(aktgruppe): Udført(Feltet Oplysninger ) Udført opfølgning(feltet Indhold ) Når KO-numrene, er markeret med en lys farve, indikerer det, at der kun henvises til et direktiv. Når der er en pil ( ) mellem to forskellige tjekliste numre indikerer det, at der er en forskel mellem dansk lovgivning og KO-kravene, og hvis der er en overtrædelse af det ene tjeklistepunkt, skal man derfor forholde sig til om begge tjeklistepunkter er overtrådt, eller om det kun er det ene. 1 Skal kun udfyldes, såfremt kontrolbesøget giver anledning til opfølgning 4
5 A.1 Generelle bestemmelser, Opstaldning Staldklimaet må ikke være skadeligt for dyrene (træk, støv, temperatur, koncentration af gasarter, luftfugtighed) Konstant eller pludselig støj, samt vedvarende støj over 85 db skal undgås 3 Svin skal holdes i en belysning der følger en 24 timers rytme med sammenhængende perioder på mindst 8 timers lys hhv. mørke Lyset skal have en intensitet på min. 40 lux i 8 timer/dag Der skal være tilstrækkeligt lys til inspektion 6 Stalde inventar mv. skal renses, rengøres og desinficeres regelmæssigt efter behov Staldbygningsmaterialer må ikke være skadelige for svinene og skal kunne rengøres og desinficeres Rum og udstyr skal konstrueres og vedligeholdes således, at der ikke er skarpe kanter, som kan skade dyrene Udstyr til vanding og fodring skal være udformet og opsat således, at der er mindst mulig risiko for gødningsforurening og rivalisering Udleveringsrum til slagtesvin: Arealkrav er overholdt. A.2 Generelle bestemmelser, Mekanisk udstyr Alt automatiseret eller mekanisk udstyr skal kontrolleres dagligt, og der skal sikres foranstaltninger, hvis fejl ikke lader sig udbedre Hvis dyrenes sundhed er afhængig af mekanisk ventilation, skal der skal være et reservesystem, der kan sikre udluftning Der skal være et alarmsystem tilkoblet det mekaniske ventilationssystem, der kan advare om svigt. (Afprøves) Alarmsystemet testes regelmæssigt A.3 Generelle bestemmelser, Håndtering/pasning 15 Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes mod lidelse 16 Dyreholdet skal tilses af en dyrlæge mindst 1 gang årligt Svinene skal tilses mindst 1 gang dagligt, og der skal være fri adgang til inspektion af hver enkelt dyr Alle svin skal behandles omsorgsfuldt og fodres og vandes efter deres behov D Alle svin skal fodres mindst 1 x dagligt Svin må ikke indgives vand eller foder på en måde, der kan D påføre dyret lidelse eller skade Vand og foder må ikke indeholde skadelige stoffer Svin må ikke indgives stoffer i vand eller foder, som ikke er tilladte 23 Brug af instrumenter, der giver svin elektriske stød, er forbudt 24 Flytning af svin skal ske under opsyn 25 Slagtesvin må stå i udleveringsvogne i max 2 timer 5
6 A.1 Generelle bestemmelser, Opstaldning 1 Bek. nr : Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for dyrene. 2 Bek. nr : I den del af bygningen, hvor der holdes svin, skal følgende udgås: 1) Vedvarende støjniveauer så høje som 85 decibel. 2) Konstant eller pludselig støj. 3 Bek. nr : Svin skal holdes i en belysning, der følger en 24 timers rytme, og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. 4 Bek. nr , pkt. 2: Lyset skal have en lysintensitet på min. 40 lux. 5 Bek. nr : Der skal være en passende fast eller mobil belysning af tilstrækkelig styrke til rådighed, så dyrene til enhver tid kan tilses nøje. 6 Bek. nr , stk. 1: Stalde, stier, inventar og redskaber til svin skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer. Stk. 2: Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre, at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes. 7 Bek. nr : De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor dyr holdes, navnlig til konstruktion af bokse og udstyr som dyrene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for svinene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt. 8 Bek. nr : Rum og udstyr til fastgørelse af dyrene skal konstrueres og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre dyrene skade. 9 Bek. nr : Udstyr til vanding og fodring skal være udformet og opsat på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem dyrene. 10 Bek. nr Bek. nr Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hvert avls- og slagtesvin, der opdrættes i flok, på mindst: 0,15 m² til svin med gennemsnitsvægt 10 kg eller derunder; 0,20 m² til svin med gns-vægt kg; 0,30 m² til svin med gns-vægt kg; 0,40 m² til svin med gns-vægt kg; 0,55 m² til svin med gns-vægt kg; 0,65 m² til svin med gns-vægt kg; 1,00 m² til svin med gns-vægt over 110kg. A.2 Generelle bestemmelser Mekanisk udstyr 11 Bek. nr : Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed og velfærd, skal efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte dyrenes sundhed og velfærd. 12 Bek. nr : Hvis dyrenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare dyrenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter 13 Bek. nr : Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigtet. 14 Bek. nr : Alarmsystemet skal testes regelmæssigt. A.3 Generelle Bestemmelser, Håndtering/pasning 15 Lovbekendtgørelse nr : Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. 16 Lovbekendtgørelse nr stk. 4: Enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. 17 Bek. nr stk.1: Alle svin skal tilses mindst én gang dagligt af den ansvarlige for dyreholdet. Stk.2: Der skal være fri adgang til inspektion af hvert enkelt svin. 18 Lovbekendtgørelse nr : Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. 19 Bek. nr : Alle svin skal fodres mindst én gang daglig. 20 Bek. nr : Intet dyr må indgives foder eller drikke på en måde, der kan påføre det lidelse eller skade 21 Bek. nr : Foder og drikke må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade. 22 Bek. nr : Et dyr må ikke indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende formål eller i tilladt zooteknisk øjemed. 23 Bek. nr a: Brug af instrumenter, der giver svin elektriske stød, er forbudt. 24 Bek. nr a: Når svin flyttes fra et staldsystem til et andet, skal det foregå under opsyn. 25 Lov nr a: Svin må opstaldes i udleveringsvogne i højst 2 timer. 6
7 A.4 Generelle bestemmelser, Operative Indgreb 28 Øremærkning må kun foretages af personer med faglige forudsætninger herfor. A.5 Generelle bestemmelser, Aflivning 30 Hvis besætningen overholder karantæneregler, skal der være en boltpistol. 31 Boltpistolen skal være funktionsdygtig 32 Svin over 5 kg skal bedøves med boltpistol og afblødes hurtigst muligt derefter (NB: Husk tjek af aflivede dyr) 33 Dyr skal fastholdes på passende måde ved bedøvelse/aflivning A.6 Generelle bestemmelser, Registrering Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over medicinsk behandling Den besætningsansvarlige skal føre daglige optegnelser over døde dyr Optegnelser over døde dyr skal gemmes i mindst 3 år Optegnelserne over medicinsk behandling skal opbevares i mindst 5 år, og skal stilles til rådighed for den tilsynsførende efter anmodning D A.7 Generelle bestemmelser, Personale Dyrene skal passes af tilstrækkeligt og kvalificeret personale 39 Personalet skal have modtaget vejledning om velfærdsbestemmelser A.8 Generelle bestemmelser, Avlsmetoder Der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd Anvendes der naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre dyrene lidelse eller skade (undtaget metoder, der medfører minimal el. kortvarig lidelse eller sår)? D A.12 Egenkontrol 42 Der skal forefindes et egenkontrolprogram i besætningen (gælder for besætninger med mindst 300 søer, gylte eller orner, besætninger med mindst 3000 slagtesvin og besætninger med mindst 6000 smågrise) 7
8 A.4 Generelle bestemmelser, Operative Indgreb 28 Bek. nr stk.6: Øremærkning af svin må kun foretages af personer, som har de fornødne faglige forudsætninger herfor. A.5 Generelle bestemmelser, Aflivning 30 Bek. nr stk. 1: I svinebesætninger, som opretholder besøgsregler med karantænetider fra besøg i anden svinebesætning, skal den ansvarlige for svineholdet være i besiddelse af en boltpistol, samt være instrueret i brugen. 31 Bek. nr stk.3: Ved anvendelse af boltpistol skal det sikres, at bolten går tilbage til udgangsstillingen efter hvert skud. Hvis den ikke gør det, må instrumentet ikke bruges igen, før det er repareret. 32 Bek. nr stk. 2: Ved aflivning af svin over 5 kg skal der anvendes en boltpistol Bek. nr : Når dyrene er blevet bedøvet, skal afblødningen påbegyndes så hurtigt som muligt efter bedøvelsen og skal være hurtig, kraftig og fuldstændig. Under alle omstændigheder skal afblødningen ske, inden dyret kommer til bevidsthed. Bek. nr stk. 1: Alle dyr, der er bedøvet, skal afblødes, ved at mindst en af de to halspulsårer eller blodkar, som den udløber fra, gennembrydes. 33 Bek. nr : Dyr skal fastholdes på passende måde, således at de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, ophidselse, læsioner eller kvæstelser. A.6 Generelle bestemmelser, Registrering 34 Bek. nr. 780, 15 stk. 1: Når den besætningsansvarlige anvender receptpligtige lægemidler, skal denne ved behandlingens indledning foretage læselige optegnelser over følgende: 1) dato for behandlingens indledning og afslutning, 2) hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og stinummer eller staldafsnit eller tilsvarende opdeling), 3) årsag til behandlingen, 4) hvilket lægemiddel, der er anvendt, og 5) dosering af lægemidlet (anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger pr. dag), og hvordan dette er indgivet. 35 Bek. 707, 6: Enhver, der holder dyr, skal føre optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn. 36 Bek. nr stk.3: Disse optegnelser skal opbevares i mindst 3 år og stilles til rådighed for en repræsentant fra Fødevaredirektoratet i forbindelse med en inspektion eller efter anmodning. 37 Bek. nr. 780, 15 stk. 2 : Optegnelserne skal opbevares i besætningen i mindst 5 år efter indledning af behandlingen. Optegnelserne skal opbevares samlet, overskueligt og i datoorden og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden A.7 Generelle bestemmelser, Personale 38 Bek. nr : Dyrene passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. 39 Bek. nr : Svineproducenter, der beskæftiger eller ansætter personer til pasning af svin, skal sikre sig, at disse personer har modtaget instruktion og vejledning om lovgivningen om beskyttelse af svin. A.8 Generelle bestemmelser, Avlsmetoder 40 Bek. nr : der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd. 41 Bek. nr : Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe. Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimal eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning. A.12 Egenkontrol 42 Bek nr , stk. 1: Den ansvarlige for besætningen skal sørge for, at egenkontrollen beskrives i et egenkontrolprogram. Den ansvarlige skal endvidere sikre, at egenkontrollens gennemførelse dokumenteres. 8
9 B.1 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Opstaldning 50 Løsdrift: Søer skal holdes i stabile flokke, der blandes mindst muligt. Hvis de blandes, skal det ske under opsyn Drægtige søer og gylte skal gøres rene inden indsættelse i faresti 52 Søer skal indsættes i farestier senest 3 dage før forventet faring Opbinding af svin er forbudt Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade Der skal være et frit areal bag soen til naturlig fødsel/fødselshjælp Farestier skal være forsynet med farebøjler Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal 60 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin. B.2 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Håndtering/pasning Søer bør tildeles redebygningsmateriale den sidste uge før faring Søer og gylte skal have beskæftigelses- og rodemateriale (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013). Se venligst instruksen punkt Søer/gylte må ikke aflives inden for de sidste 11 dage af drægtigheden (En dyrlæge må dog til enhver tid aflive dyret medikamentelt) 73 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres D B.3 Pattegrise, Opstaldning Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Pattegrise må ikke fravænnes før de er 28 dage (21 dage, hvis de sættes i klimastald, der rengøres og desinficeres før ibrugtagning) Pattegrisenes leje skal bestå af fast gulv eller måtte og være så stort, at alle pattegrisene kan hvile samtidig 83 Pattegrisenes leje skal være tørt, bekvemt og adskilt fra soen 84 Der skal om nødvendigt være en varmekilde Pattegrisene skal have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed 9
10 B.1 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Opstaldning 50 Bek. nr : Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grupper eller flokke, der skal blandes mindst muligt. Hvis grupper eller flokke af søer og gylte blandes, skal det foregå under opsyn. 51 Bek. nr : Drægtige søer og gylte skal gøres rene, når de anbringes i farestien. 52 Bek. nr stk.2: Drægtige søer og gylte skal indsættes i farestier senest 3 dage før forventet faring. 53 Bek. nr : Opbinding af svin er forbudt. 54 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 55 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 56 Bek. nr : Der skal være et frit areal bag soen eller gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves hjælp. 57 Bek. nr : Farestier, hvor søer holdes løse, skal være forsynet med en beskyttelsesanordning til pattegrisene, som f.eks. farebøjler. 58 Bek. nr : Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. 59 Bek. nr stk.1: Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal. 60 Bek. nr stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 61 Bek. nr stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. B.2 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Håndtering/pasning 70 Bek. nr stk.2: I ugen før det forventede faringstidspunkt skal søer og gylte have passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. 71 Lov 404 9: Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Jf. Bek. nr ) (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 72 Lov nr : Slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt Bek. nr a stk.1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 74 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. B.3 Pattegrise, Opstaldning 80 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 81 Bek. nr : Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Stk.2: Pattegrise kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe, og som er adskilte fra stalde, hvor der holdes søer, for at minimere overførelsen af sygdomme til pattegrisene. 82 Bek. nr : En så stor del af det samlede gulvareal, at alle pattegrisene kan hvile på det samtidig, skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passende materiale. 83 Bek. nr : Lejet skal endvidere være tørt og bekvemt og adskilt fra soen. 84 Bek. nr stk. 2: Der skal endvidere om nødvendigt være en varmekilde. 85 Bek. nr : Hvis der anvendes en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed. 10
11 B.4 Pattegrise, Håndtering/pasning Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende D behandling og om fornødent isoleres. B.5 Pattegrise, Operative indgreb Halekupering Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden halekupering foretages 92 Max halvdelen af halen må kuperes 93 Halekupering uden bedøvelse skal ske inden for dyrets levedøgn Halekupering uden bedøvelse skal ske senest i dyrest 7. levedøgn 95 Foretages halekupering efter 4. døgn skal grisen bedøves og D gives længerevarende smertebehandling Foretages halekupering efter 7. levedøgn skal grisen bedøves og gives længerevarende smertebehandling Halekupering skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold Kastration 98 Kastration uden bedøvelse skal ske i dyrets levedøgn og dyret skal smertebehandles Kastration uden bedøvelse skal ske senest i dyrets 7. levedøgn Kastration må ikke ske ved overrivning væv Foretages kastration efter 7. døgn skal grisen bedøves af en D dyrlæge og gives længerevarende smertebehandling Kastration skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold andslibning og klipning 103 Klipning af hjørnetænder er forbudt Klipning af hjørnetænder efter 7. levedøgn er forbudt 105 Slibning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt Slibning eller klipning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt. 107 Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning foretages Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning og tandklipning foretages 109 Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes inden for dyrets første 4 levedøgn Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes eller klippes inden for dyrets første 7 levedøgn 111 andslibning skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold andslibning og tandklipning skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold 11
12 B.4 Pattegrise, Håndtering/pasning 89 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. B.5 Pattegrise, Operative indgreb Halekupering 90 Bek. nr stk. 1 og 2: Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt. Pattegrise kan halekuperes hvis der er dokumentation for at der på bedriften er sket skader på haler som følge af at halekupering ikke er foretaget. 91 Bek. nr : stk. 4: Inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. 92 Bek. nr stk. 2: Halen skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen af den. 93 Bek. nr stk. 2: Pattegrise kan halekuperes inden for dyrets levedøgn 94 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: hvis der foretages halekupering senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge 95 Bek. nr og 4 stk. 5: Foretages halekupering efter pattegrisens 4 første levedøgn, skal grisen bedøves inden kuperingen foretages og gives længerevarende smertebehandling. 96 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: hvis der foretages halekupering senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse og yderligere længerevarende analgesi (bedøvelse / smertebehandling) 97 Bek. nr stk. 3: Halekupering efter stk. 2 kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis halekuperingen foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at halekupere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Kastration 98 Bek. nr stk. 1: Kastration af pattegrise kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tidligt som muligt inden for dyrets levedøgn, og hvis dyret gives smertebehandling. 99 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: hvis der foretages kastration senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse og yderligere længerevarende analgesi (bedøvelse / smertebehandling) 100 Bek. nr stk. 2: Kastration ved overrivning væv må ikke foretages. 101 Bek. nr stk. 1 og 7 stk. 3: Foretages kastration efter pattegrisens 7 første levedøgn, skal dyret bedøves inden kastrationen foretages og gives længerevarende smertebehandling. 102 Bek. nr stk. 1: Kastration må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. andslibning og klipning 103 Bek. nr stk. 5: Efter 13 stk. 1 er klipning af hjørnetænderne forbudt. 104 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: en ensartet formindskelse af pattegrises hjørnetænder ved slibning eller klipning senest på syvendedagen efter fødslen 105 Bek. nr stk. 1 og 2: Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt. Pattegrises hjørnetænder kan slibes hvis der er dokumentation for at der på bedriften er sket skader på søers patter eller på andre svins hoveder, herunder ører, som følge af at slibning ikke er foretaget. 106 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: klipning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis der er vidnesbyrd om, at der er forårsaget skader på sopatter 107 Bek. nr stk. 4: Inden slibning af hjørnetænder foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre de i stk. 2 nævnte skader under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. 108 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: Inden udførelse af proceduren skal der træffes andre foranstaltninger til at forhindre skader på søernes patter 109 Bek. nr stk. 2: Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes inden for dyrets 4 første levedøgn 110 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: en ensartet formindskelse af pattegrises hjørnetænder ved slibning eller klipning senest på syvendedagen efter fødslen 111 Bek. nr stk. 3: Slibning af hjørnetænder må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 112 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: Slibning eller klipning af hjørnetænder på pattegrise, må kun udføres af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning eller klipning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 12
13 C.1 Løbestald, Søer og gylte, Opstaldning Opbinding af svin er forbudt Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal 124 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin 127 Hvor drægtige søer og gylte opstaldes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning, skal der være min. 90 cm fast gulv fra krybben (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) 129 Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv med strøelse (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være et sammenhængende areal med fast gulv med højt 15 % dræning Sygestier 131 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug 132 Sti-størrelse skal minimum være 3,5 m Der skal mindst være 2,8 m 2 pr. dyr 134 Højst 3 dyr pr. sti 135 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde 136 Der skal være blød bund C.2 Løbestald, Søer og gylte, Håndtering/pasning 140 Løsdrift: Søer skal holdes i stabile flokke, der blandes mindst muligt. Hvis de blandes, skal det ske under opsyn Løsdrift: der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggressioner Søer og gylte skal tildeles fyldigt, mættende foder Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter tilstede Søer og gylte skal have beskæftigelses- og rodemateriale (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) Aggressive dyr/ ofre for aggression skal isoleres Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en D passende behandling og om fornødent isoleres Der må ikke anvendes avlsmetoder, der kan påføre dyrene lidelser D 13
14 C.1 Løbestald, Søer og gylte, Opstaldning 120 Bek. nr : Opbinding af svin er forbudt. 121 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 122 Bek. nr : Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. 123 Bek. nr stk. 1: Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal. 124 Bek. nr stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 125 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 126 Bek. nr stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. 127 Bek. nr. 404, 7: Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse, jf. 5, skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier 128 Bek. nr stk. 3: Stien, hvor dyret opstaldes, skal være udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) 129 Lov nr a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse.(gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 130 Dir. 2008/120/EF art. 3 nr. 2 a): For gylte efter løbning og drægtige søer skal en del af det areal, der kræves i stk 1 litra b), og som skal svare til mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt, skal være et sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 15% består af åbninger med dræning. Sygestier 131 Bek. nr a stk. 1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 132 Bek. nr a stk. 3: dog skal der I den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. Bek. nr a stk. 3: Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være mindst 2,8 m2 frit 133 tilgængeligt stiareal pr. dyr Bek. nr a stk. 1: I sygestien må der anbringes op til 3 dyr Bek. nr a stk. 5: I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. 136 Bek. nr a stk. 6: I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsareal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. C.2 Løbestald, Søer og gylte, Håndtering/pasning 140 Bek. nr stk. 1: Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grupper eller flokke, der skal blandes mindst muligt. Hvis grupper eller flokke af søer og gylte blandes, skal det foregå under opsyn. 141 Bek. nr stk. 2: Der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggressioner blandt søer og gylte. 142 Bek. nr : Efter fravænning og indtil løbning skal hver so have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller andet foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfornemmelse og opfylde soens behov for at tygge. 143 Bek. nr Stk. 2: Dyrene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet tilstede. 144 Bek. nr stk. 2: For ikke-drægtige søer og gylte finder bestemmelserne om rode- og beskæftigelsesmateriale i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte tilsvarende anvendelse. Lov 404 9: Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 145 Bek. nr stk. 2: Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre dyr, eller som er ofre for denne aggressivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af flokken. 146 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt 147 Bek. nr stk. 1: Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe. Stk.2: stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning. 14
15 D.1 Løbestalde, Orner, Opstaldning Stiarealet skal være mindst 6 m 2, ved naturlig bedækning 10 m 2, og uden hindringer Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade Ornen skal have mulighed for at vende sig, se, høre og lugte andre svin Ornen skal have adgang til et rent, drænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand 155 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Sygestier 156 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug 157 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde 158 Der skal være blød bund D.2 Løbestald, Orner, Håndtering/pasning Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale 161 Svin skal have permanent adgang til Beskæftigelses- og rodemateriale Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres. D D.3 Løbestald, Orner, Operative indgreb andslibning 170 Klipning af hjørnetænder er forbudt 171 andslibning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold andslibning eller tandklipning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold Der må ikke sættes andet end en glat ring i trynen på svin for at forhindre svin i at rode i jorden. 15
16 D.1 Løbestald, Orner, Opstaldning 150 Bek. nr stk. 2: Stien til en voksen orne skal have et frit gulvareal på mindst 6 m2. Hvis stien også anvendes til naturlig bedækning, skal det frie gulvareal være på mindst 10 m2, og der må ikke være nogen hindringer i stien. 151 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 152 Bek. nr : Ornestier skal være placeret og konstrueret således, at ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre svin 153 Bek. nr stk. 1: Ornen skal have et rent, tørt og bekvemt lejeareal. 154 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 155 Bek. nr stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. Sygestier 156 Bek. nr a stk. 1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 157 Bek. nr a stk. 5: I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. 158 Bek a stk. 6: I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsareal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. D.2 Løbestald, Orner, Håndtering/pasning 160 Dir.2008/120/EF, bilag I, kap I nr.4: Uanset artikel 3, stk. 5, skal svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i (engelsk: manipulation activities), såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare. 161 Bek. nr stk. 1: Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Se venligst instruksen, punkt ) 162 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt D.3 Løbestald, Orner, Operative indgreb 170 Bek. nr stk. 3: Efter 13 stk.1 er klipning af hjørnetænderne forbudt. 171 Bek. nr stk. 3: Orners hjørnetænder kan om nødvendig slibes ensartet for at undgå beskadigelse af andre dyr eller af sikkerhedsgrunde. Slibning må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 172 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: Slibning eller klipning af hjørnetænder på pattegrise, må kun udføres af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning eller klipning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 173 Efter bek , stk. 5 må næseringning foretages, jf. 16 i lovbek Lovbek :Der må ikke sættes ringe og andet i trynen på svin. Dog må der sættes en glat ring i trynen for at forhindre svin i at rode i jorden. 16
17 E.1 Drægtighedsstald, drægtige søer og gylte, Opstaldning Opbinding af svin er forbudt Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Søer skal holdes i løsdrift fra 4 uger efter løbning til 7 dage før faring (for bygninger taget i brug før 1/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 183 Arealkrav vedr. frit tilgængeligt stiareal for søer skal overholdes (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 184 Arealkrav vedr. frit tilgængeligt stiareal for gylte skal overholdes (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) Arealkrav til frit tilgængeligt gulvareal for søer og gylte i flok efter løbning skal overholdes Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade 187 Løsdrift: der skal være overbrusningsanlæg (for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2014) 188 Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv (max 10% åbninger) med strøelse (gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Løsdrift: der skal være min. 1,3 m 2 fast gulv pr. so og min 0,95 m 2 pr. gylt; max 15 % åbninger til dræning pr gulv 190 Der skal være strøelse på den faste/drænede del af gulvet (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 191 Løsdrift: Der må intet sted være smallere end 3 m (gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Løsdrift: Sidelængden skal være over 2,8 m.. Hvis der er færre end 6 dyr, er kravet dog kun en sidelængde over 2,4 m Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig 195 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin 197 Hvor drægtige søer og gylte opstaldes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning, skald er være min. 90 cm fast gulv fra krybben. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 198 Sti-størrelse minimum 3,5 m Mindst 2,8 m 2 pr. dyr 200 Højst 3 dyr pr. sti Hver dyr skal let kunne vende sig i stien 202 Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv (max 10 % åbninger) med strøelse 17
18 E1. Drægtighedsstald, drægtige søer og gylte, Opstaldningsforhold 180 Bek. nr : Opbinding af svin er forbudt. 181 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 182 Lov nr : Søer og gylte skal senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013). Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier. 183 Lov nr , stk. 1: Når søer holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt: 1.Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de a)første 4 søer være mindst 2,80 m2 pr. so, b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20 m2 pr. so og c)efterfølgende 7 søer være mindst 2,00 m2 pr. so. 2. Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være mindst 2,25 m2 pr. so. 3. Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være mindst 2,025 m2 pr. so.(gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 184 Lov nr , Stk. 2: Når gylte holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt: 1..For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90 m2 pr. gylt. 2..For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,70 m2 pr. gylt. 3..For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50 m2 pr. gylt. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 185 Direktiv 2008/120 art. 3 nr. 1b): Det samlede frie gulvareal, som er til rådighed for hver gylt efter løbning og hver so, når gylte og/eller søer holdes i flok, skal henholdsvis være på mindst 1,64 m 2 og 2,25 m 2. Når disse dyr holdes i flokke på færre end seks dyr, skal det frie gulvareal øges med 10 %. Når disse dyr holdes i flokke på 40 eller flere dyr, kan det frie gulvareal nedsættes med 10 %. 186 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 187 Lov nr : For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende ordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2014) 188 Lov nr a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse.(gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 189 Direktiv 2008/120 art. 3 nr. 2a): for gylte efter løbning og drægtige søer: en del af det areal, der kræves i stk. 1, litra b), og som skal svare til mindst 0,95 m2 pr. gylt og mindst 1,3 m2 pr. so, skal være et sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 15 % består af åbninger til dræning. 190 Lov nr a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 (individuelle + aflastning), og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 191 Lov nr stk. 3: I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end 3 m. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 192 Direktiv 2008/120 art. 4: Medlemsstaterne sikrer, at søer og gylte holdes i flok i perioden fra fire uger efter løbning til en uge før det forventede faringstidspunkt. Den sti, hvor flokken holdes, skal have sider, hvis længde er over 2,8 m. Når disse dyr holdes i flokke på færre end seks dyr, skal den sti, hvor flokken holdes, have sider, hvis længde er over 2,4 m. 193 Bek. nr : Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. 194 Bek. nr stk.1: Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal. Direktiv 2008/120. Bilag I, kap. I, nr. 3: Stalde til svin skal være således indrettet, at dyrene har adgang til et fysisk og varmemæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig. 195 Bek stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 196 Bek. nr stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. 197 Lov nr : Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse, jf. 5, skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.(gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1-2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 198 Lov nr a stk. 1:, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal 199 Lov nr a stk. 1: Hvis drægtige søer og gylte holdes i individuelle stier eller aflastningsstier skal der være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr 200 Lov nr a stk. 1: I en aflastningssti må der anbringes indtil 3 dyr 201 Lov nr a stk. 1: Hver individuel sti eller aflastningssti skal være udformet således, at hvert dyr let 202 kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. Lov nr a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) 18
19 E.1 Drægtighedsstald, drægtige søer og gylte, Opstaldning Sygestier 203 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug 204 Antallet af sygestier skal udgøre mindst 2.5 pct af det samlede antal stipladser til løsgående drægtige søer (for bygninger taget i brug før d. 1/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2021) 205 Sti-størrelse skal minimum være 3,5 m Der skal være mindst 2,8 m 2 pr. dyr 207 Der må højest være 3 dyr pr. sti 208 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde 209 Der skal være blød bund E.2 Drægtighedsstald, drægtige søer og gylte, Håndtering/pasning Søer og gylte skal tildeles fyldigt, mættende foder Søer og gylte skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede Alle svin skal have adgang til foder samtidig medmindre de fodres efter ædelyst eller individuelt Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand 224 Løsgående søer/gylte skal holdes i stabile flokke, der skal blandes mindst muligt Der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggression Aggressive dyr/ ofre for aggression skal isoleres Søer og gylte skal have adgang til beskæftigelses- og rodemateriale (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles mod parasitter Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende D behandling og om fornødent isoleres. 230 Søer/gylte må ikke aflives inden for de sidste 11 dage af drægtigheden. (En dyrlæge må dog til enhver tid aflive dyret medikamentelt) 19
20 E.1 Drægtighedsstald, drægtige søer og gylte, Opstaldningsforhold Sygestier 203 Bek. nr a stk. 1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 204 Bek. nr a stk. 2: Det samlede antal sygestier skal udgøre mindst 2.5 pct. af det samlede antal indendørs stipladser til løsgående drægtige søer (for bygninger taget i brug før d. 1/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2021) 205 Bek. nr a stk. 3: dog skal der I den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. 206 Bek. nr a stk. 3: Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr 207 Bek. nr a stk. 1: I sygestien må der anbringes op til 3 dyr. 208 Bek. nr a stk. 5: I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. 209 Bek. nr a stk. 6: I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsareal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. E.2 Drægtighedsstald, drægtige søer og gylte, Håndtering/pasning 220 Lov nr a: Drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge. (Se venligst instruksen, punkt ) 221 Bek. nr stk. 2: Dyrene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet tilstede. 222 Bek. nr stk. 1: Hvis svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer dyrene individuelt, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken. 223 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 224 Bek. nr stk. 1: Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grupper eller flokke, der skal blandes mindst muligt. Hvis grupper eller flokke af søer og gylte blandes, skal det foregå under opsyn. 225 Bek. nr stk. 2: Der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggressioner blandt søer og gylte. 226 Bek. nr stk. 2: Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre dyr, eller som er ofre for denne aggressivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af flokken. 227 Lov 404 9: Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 228 Bek. nr : Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles mod eksterne og interne parasitter 229 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt 230 Lov nr , stk. 1: Slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt. 20
21 F.1 Klimastald, fravænnede svin, Opstaldning Arealkrav skal overholdes 241 1/2 af minimumsarealkravet skal være fast eller drænet gulv (for bygninger taget i brug før 1/ skal kravet være opfyldt senest 1/7 2015) 242 Svin >20 kg skal have overbrusning (for bygninger taget i brug før 1/ skal kravet være opfyldt senest 1/7 2015) Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade Svin skal have et tørt, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig 246 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin Aflastningsstier/individuelle stier Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Sygestier Fravænnede 249 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug 250 Arealkravet skal overholdes 251 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde 252 Der skal være blød bund F.2 Klimastald, fravænnede svin, Håndtering/pasning Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale 261 Svin skal have permanent adgang til rodemateriale- og beskæftigelsesmateriale (gælder for bygninger taget i brug efter 1/7 2000, kravet skal være opfyldt senest 1/7 2015) Svin skal blandes så lidt som muligt Sammenblanding skal ske i så ung alder som muligt, og svin skal have mulighed for flugt og skjul. 264 Sammenblanding skal foregå under opsyn Der skal træffes foranstaltninger for at mindske aggressivitet Aggressive dyr eller ofre for aggression skal isoleres 267 Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede Alle svin skal have adgang til foder samtidig medmindre de fodres efter ædelyst eller individuelt Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres. D 21
22 F.1 Klimastald, Fravænnede svin, Opstaldning 240 Bek. nr : Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hvert avls- og slagtesvin, der opdrættes i flok, på mindst: 0,15 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder, 0,20 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg, 0,30 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg 241 Lov nr stk. 2: I stier, der alene anvendes til smågrise, skal dog mindst ½ af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/7 2000, kravet skal være opfyldt senest 1/7 2015) 242 Lov nr : I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende ordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/7 2000, kravet skal være opfyldt senest 1/7 2015) 243 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 244 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 245 Bek. nr stk. 2: Svin skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig. 246 Bek stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 247 Bek stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. Aflastningsstier/individuelle stier 248 Bek. nr stk. 3: Stien hvor dyret opstaldes, skal være udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Sygestier 249 Bek. nr a stk. 1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 250 Bek. nr a stk. 4: Hvis smågrise, avls- og slagtesvin holdes I en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på mindst: 1. 0,36 m2 pr. svin, der vejer fra 7 kg op til 15 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,41 m2 frit tilgængeligt stiareal. 2. 0,58 m2 pr. svin, der vejer fra 15 kg op til 30 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,69 m2 frit tilgængeligt stiareal 251 Bek. nr a stk. 5: I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. 252 Bek. nr a stk. 6: I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsareal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. F.2 Klimastald, Fravænnede svin, Håndtering/pasning 260 Dir.2008/120/EF, bilag I, kap I nr.4: Uanset artikel 3, stk. 5, skal svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i (engelsk: manipulation activities), såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare. 261 Bek. nr stk. 1: Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Lov nr : Smågrise, avls- og slagtesvin skal have adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for beskæftigelses og rodemateriale. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/7 2000, kravet skal være opfyldt senest 1/7 2015) (Se venligst instruksen, punkt ) 262 Bek nr stk. 1: Svinene skal holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt. 263 Direktiv 2008/120/EF, bilag I, kap. II, pkt. D, nr. 2: De bør holdes i flokke med mindst mulig blanding. Hvis svin der ikke kender hinanden, skal blandes, bør det ske i en så ung alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning. Når svin blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for andre svin. 264 Bek nr stk. 2: Hvis svin, der ikke kender hinanden, skal blandes, skal det ske i en så ung alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning. Når svin blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for andre svin. Blanding af svin skal foregå under opsyn. 265 Bek nr stk. 1: Hvis svinene er opstaldet flokvis, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd. Bek nr stk. 3: Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal årsagerne hertil straks undersøges, og der skal træffes passende foranstaltninger, f.eks. ved om muligt at give dyrene rigeligt med halm eller andet rodemateriale. 266 Bek. nr stk. 2: Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre dyr, eller som er ofre for denne aggressivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af flokken. 267 Bek. nr stk. 2: Dyrene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet tilstede. 268 Bek. nr stk. 1: Hvis svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer dyrene individuelt, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken. 269 Bek. Nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. [ ] Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. 22
23 G.1 Løbestalde, Polte - Opstaldning Arealkrav vurderes ikke overtrådt 271 1/3 skal være fast eller drænet gulv (for bygninger taget i brug før 1/ skal kravet være opfyldt senest 1/7 2015) 272 Svin > 20 kg skal have overbrusning (for bygninger taget i brug før 1/ skal kravet være opfyldt senest 1/7 2015) Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Gulvene må ikke være glatte eller ujævne, så dyrene kan komme til skade Svin skal have et tørt, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig 276 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin Aflastningsstier/individuelle stier Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Sygestier 279 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug 280 Arealkrav vurderes overholdt (NB: Lovteksten i det elektroniske KSK er ikke fuldstændig, så husk, at du selv skal udfylde resten af lovteksten i KSK et) 281 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde 282 Der skal være blød bund G.2 Løbestalde, Polte - Håndtering/pasning Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale 291 Svin skal have permanent adgang til rodemateriale- og beskæftigelsesmateriale Svin skal blandes så lidt som muligt Sammenblanding skal ske i så ung en alder som muligt, og svin have mulighed for flugt og skjul 294 Sammenblanding skal foregå under opsyn Der skal træffes foranstaltninger for at mindske aggressivitet Aggressive dyr eller ofre for aggression skal isoleres Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede Alle svin skal have adgang til foder samtidig medmindre de fodres efter ædelyst eller individuelt Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres. D 23
24 G.1 Løbestalde, Polte - Opstaldning 270 Bek. nr : Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hvert avls- og slagtesvin, der opdrættes i flok, på mindst: 1) 0,40 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg. 2) 0,55 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg. 3) 0,65 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg. 4) 1,00 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på over 110 kg. 271 Lov nr stk. 1: I stier til smågrise, avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/7 2000, kravet skal være opfyldt senest 1/7-2015) 272 Lov nr : I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende ordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/7 2000, kravet skal være opfyldt senest 1/7-2015) 273 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 274 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 275 Bek. nr stk. 2: Svin skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig. 276 Bek stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 277 Bek stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. Aflastningsstier/individuelle stier 278 Bek. nr stk. 3: Stien hvor dyret opstaldes, skal være udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Sygestier 279 Bek. nr a stk. 1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 280 Bek. nr a stk. 4: Hvis smågrise, avls- og slagtesvin holdes I en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på mindst 1. 0,91 m2 pr. svin, der vejer fra 30 kg op til 60 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,14 m2 frit tilgængeligt stiareal. 2. 1,29 m2 pr. svin, der vejer fra 60 kg op til 100 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,70 m2 frit tilgængeligt stiareal. 3. 1,53 m2 pr. svin, der vejer fra 100 kg op til 130 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,05 m2 frit tilgængeligt stiareal 281 Bek. nr a stk. 5: I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. 282 Bek. nr a stk. 6: I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsareal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. G.2 Løbestalde, Polte - Håndtering/pasning 290 Dir.2008/120/EF, bilag I, kap I nr.4: Uanset artikel 3, stk. 5, skal svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i (engelsk: manipulation activities), såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare. 291 Bek. nr , stk. 1: Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Se venligst instruksen, punkt ) 292 Bek nr , stk. 1: Svinene skal holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt. 293 Direktiv 2008/120/EF, bilag I, kap. II, pkt. D, nr. 2: De bør holdes i flokke med mindst mulig blanding. Hvis svin der ikke kender hinanden, skal blandes, bør det ske i en så ung alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning. Når svin blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for andre svin. 294 Bek nr , stk. 2: Hvis svin, der ikke kender hinanden, skal blandes, skal det ske i en så ung alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning. Når svin blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for andre svin. Blanding af svin skal foregå under opsyn. 295 Bek nr , stk. 1: Hvis svinene er opstaldet flokvis, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd. Bek nr stk. 3: Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal årsagerne hertil straks undersøges, og der skal træffes passende foranstaltninger, f.eks. ved om muligt at give dyrene rigeligt med halm eller andet rodemateriale. 296 Bek. nr , stk. 2: Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre dyr, eller som er ofre for denne aggressivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af flokken. 297 Bek. nr , stk. 2: Dyrene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet tilstede. 298 Bek. nr , stk. 1: Hvis svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer dyrene individuelt, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken. 299 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. 24
25 H.1 Slagtesvinestald, slagtesvin - Opstaldning Arealkrav vurderes ikke overtrådt 301 1/3 skal være fast eller drænet gulv (for bygninger taget i brug før 1/ skal kravet være opfyldt senest 1/7 2015) 302 Svin > 20 kg skal have overbrusning (for bygninger taget i brug før 1/ skal kravet være opfyldt senest 1/7 2015) Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Gulvene må ikke være glatte eller ujævne, så dyrene kan komme til skade Svin skal have et tørt, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig 306 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin Aflastningsstier/individuelle stier Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Sygestier 309 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug 310 Arealkrav vurderes overholdt. (NB: Lovteksten i det elektroniske KSK er ikke fuldstændig, så husk, at du selv skal udfylde resten af lovteksten i KSK et) 311 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde 312 Der skal være blød bund H.2 Slagtesvinestald, slagtesvin, Håndtering/pasning Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale 321 Svin skal have permanent adgang til rodemateriale- og beskæftigelsesmateriale Svin skal blandes så lidt som muligt Sammenblanding skal ske i så ung en alder som muligt, og svin have mulighed for flugt og skjul 324 Sammenblanding skal foregå under opsyn Der skal træffes foranstaltninger for at mindske aggressivitet Aggressive dyr eller ofre for aggression skal isoleres Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede Alle svin skal have adgang til foder samtidig medmindre de fodres efter ædelyst eller individuelt Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende D behandling og om fornødent isoleres. 25
26 H.1 Slagtesvinestald, slagtesvin - Opstaldning 300 Bek. nr : Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hvert avls- og slagtesvin, der opdrættes i flok, på mindst: 1) 0,40 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg. 2) 0,55 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg. 3) 0,65 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg. 4) 1,00 m 2 til svin med en gennemsnitsvægt på over 110 kg. 301 Lov nr stk. 1: I stier til smågrise, avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/7 2000, kravet skal være opfyldt senest 1/7-2015) 302 Lov nr : I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende ordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/7 2000, kravet skal være opfyldt senest 1/7-2015) 303 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 304 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 305 Bek. nr stk. 2: Svin skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig. 306 Bek stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 307 Bek stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. Aflastningsstier/individuelle stier 308 Bek. nr stk. 3: Stien hvor dyret opstaldes, skal være udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Sygestier 309 Bek. nr a stk. 1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 310 Bek. nr a stk. 4: Hvis smågrise, avls- og slagtesvin holdes I en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på mindst 4. 0,91 m2 pr. svin, der vejer fra 30 kg op til 60 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,14 m2 frit tilgængeligt stiareal. 5. 1,29 m2 pr. svin, der vejer fra 60 kg op til 100 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,70 m2 frit tilgængeligt stiareal. 6. 1,53 m2 pr. svin, der vejer fra 100 kg op til 130 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,05 m2 frit tilgængeligt stiareal 311 Bek. nr a stk. 5: I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. 312 Bek. nr a stk. 6: I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsareal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. H.2 Slagtesvinestald, slagtesvin - Håndtering/pasning 320 Dir.2008/120/EF, bilag I, kap I nr.4: Uanset artikel 3, stk. 5, skal svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i (engelsk: manipulation activities), såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare. 321 Bek. nr , stk. 1: Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Se venligst instruksen, punkt ) 322 Bek nr , stk. 1: Svinene skal holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt. 323 Direktiv 2008/120/EF, bilag I, kap. II, pkt. D, nr. 2: De bør holdes i flokke med mindst mulig blanding. Hvis svin der ikke kender hinanden, skal blandes, bør det ske i en så ung alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning. Når svin blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for andre svin. 324 Bek nr , stk. 2: Hvis svin, der ikke kender hinanden, skal blandes, skal det ske i en så ung alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning. Når svin blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for andre svin. Blanding af svin skal foregå under opsyn. 325 Bek nr , stk. 1: Hvis svinene er opstaldet flokvis, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd. Bek nr stk. 3: Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal årsagerne hertil straks undersøges, og der skal træffes passende foranstaltninger, f.eks. ved om muligt at give dyrene rigeligt med halm eller andet rodemateriale. 326 Bek. nr , stk. 2: Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre dyr, eller som er ofre for denne aggressivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af flokken. 327 Bek. nr , stk. 2: Dyrene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet tilstede. 328 Bek. nr , stk. 1: Hvis svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer dyrene individuelt, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken. 329 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. 26
27 I.1 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Opstaldning Der skal være tilstrækkeligt lys til inspektion Staldbygningsmaterialer må ikke være skadelige for svinene og skal kunne rengøres og desinficeres Rum og udstyr skal konstrueres og vedligeholdes således, at der ikke er skarpe kanter, som kan skade dyrene Udstyr til vanding og fodring skal være udformet og opsat således, at der er mindst mulig risiko for gødningsforurening og rivalisering 334 Stalde inventar mv. skal renses, rengøres og desinficeres regelmæssigt efter behov Konstant eller pludselig støj, og vedvarende støj over 85 db skal undgås 336 Svin skal holdes i en belysning, der følger en 24 timers rytme med sammenhængende perioder på mindst 8 timers lys og mørke Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade 338 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin Lyset skal have en intensitet på min. 40 lux i 8 timer/dag Opbinding af svin er forbudt Aflastningsstier / individuelle stier Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Sygestier 343 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug. 344 Sti-størrelse skal minimum være 3,5 m Der skal mindst være 2,8 m 2 pr. dyr 346 Højst 3 dyr pr. sti 347 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde 348 Der skal være blød bund I.2 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Mekanisk udstyr Alt automatiseret eller mekanisk udstyr kontrolleres dagligt og der skal sikres foranstaltninger, hvis fejl ikke lader sig udbedre. 27
28 I.1 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Opstaldning 330 Bek. nr : Der skal være en passende fast eller mobil belysning af tilstrækkelig styrke til rådighed, så dyrene til enhver tid kan tilses nøje. 331 Bek. nr : De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor dyr holdes, navnlig til konstruktion af bokse og udstyr som dyrene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for svinene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt. 332 Bek. nr : Rum og udstyr til fastgørelse af dyrene skal konstrueres og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre dyrene skade. 333 Bek. nr : Udstyr til vanding og fodring skal være udformet og opsat på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem dyrene. 334 Bek. nr , stk. 1: Stalde, stier, inventar og redskaber til svin skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer. Stk. 2: Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre, at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes. 335 Bek. nr : I den del af bygningen, hvor der holdes svin, skal følgende udgås: Vedvarende støjniveauer så høje som 85 decibel Konstant eller pludselig støj 336 Bek. nr : Svin skal holdes i en belysning, der følger en 24 timers rytme, og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. 337 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 338 Bek stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 339 Bek stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. 340 Bek. nr : Lyset skal have en lysintensitet på min. 40 lux. 341 Bek. nr : Opbinding af svin er forbudt Aflastningsstier / individuelle stier 342 Bek. nr stk. 3: Stien hvor dyret opstaldes, skal være udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. Bek. 11: Svin, som skal holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i individuelle stier. 10, stk. 3 finder tilsvarende anvendelse (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Sygestier 343 Bek. nr a stk.1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 344 Bek. nr a stk. 3: dog skal der I den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. Bek. nr a stk. 3: Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være mindst 2,8 m2 frit 345 tilgængeligt stiareal pr. dyr 346 Bek. nr a stk. 1: I sygestien må der anbringes op til 3 dyr. 347 Bek. nr a stk. 5: I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. 348 Bek. nr a stk. 6: I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsareal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. I.2 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Mekanisk udstyr 350 Bek. nr : Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed og velfærd, skal efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte dyrenes sundhed og velfærd. 28
29 I.3 Udendørs hold af svin, generelle bestemmelser, Håndtering/pasning 360 Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes mod lidelse 361 Dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst 1 gang årligt Svinene tilses mindst 1 gang dagligt, og der skal være fri adgang til inspektion af hver enkelt dyr Alle svin skal behandles omsorgsfuldt og fodres og vandes efter behov D Alle svin skal fodres mindst 1 x dagligt 365 Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede Alle svin skal have adgang til foder samtidig medmindre de fodres efter ædelyst eller individuelt Svin må ikke indgives vand eller foder på en måde, der kan D påføre dyret lidelse eller skade Vand og foder må ikke indeholde skadelige stoffer Svin må ikke indgives stoffer i vand eller foder, som ikke er tilladte Skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitte Der skal træffes foranstaltninger for at mindske aggressivitet Aggressive dyr eller ofre for aggression skal isoleres 373 Brug af instrumenter, der giver svin elektriske stød, er forbudt I.4 Udendørs hold af svin, generelle bestemmelser, Operative indgreb 380 Øremærkning må kun foretages af personer med faglige forudsætninger herfor. I.5 Udendørs hold af svin, generelle bestemmelser, Aflivning 390 Hvis besætningen overholder karantæneregler, skal der være en boltpistol. 391 Fremvisning af funktionsdygtig boltpistol 392 Svin over 5 kg afblødes efter bedøvelse med boltpistol 393 Fremvisning af kniv, der kan skære 394 Dyr skal fastholdes på passende måde ved bedøvelse/aflivning I.6 Udendørs hold af svin, generelle bestemmelser, Registrering Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over medicinsk behandling Den besætningsansvarlige skal føre daglige optegnelser over døde dyr Optegnelser over døde dyr skal gemmes i 3 år Optegnelserne over medicinsk behandling opbevares i mindst D 5 år, og stilles til rådighed for den tilsynsførende efter anmodning 29
30 I.3 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Håndtering/pasning 360 Lovbekendtgørelse nr : Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. 361 Lovbekendtgørelse nr , stk. 4: Enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. 362 Bek. nr stk. 1: Alle svin skal tilses mindst én gang dagligt af den ansvarlige for dyreholdet. Stk.2: Der skal være fri adgang til inspektion af hvert enkelt svin. 363 Bek. nr : Alle svin skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed. Jf. Lovbek : Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. 364 Bek. nr : Alle svin skal fodres mindst én gang daglig. 365 Bek. nr Stk.2: Dyrene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet tilstede. 366 Bek. nr stk. 1: Hvis svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer dyrene individuelt, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken. 367 Bek. nr : Intet dyr må indgives foder eller drikke på en måde, der kan påføre det lidelse eller skade 368 Bek. nr : Foder og drikke må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade. 369 Bek. nr : Et dyr må ikke indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende formål eller i tilladt zooteknisk øjemed. 370 Bek. nr : Dyr, der holdes udendørs, skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici. 371 Bek nr stk. 1: Hvis svinene er opstaldet flokvis, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd. Bek nr stk. 3: Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal årsagerne hertil straks undersøges, og der skal træffes passende foranstaltninger, f.eks. ved om muligt at give dyrene rigeligt med halm eller andet rodemateriale. 372 Bek. nr stk. 2: Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre dyr, eller som er ofre for denne aggressivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af flokken. 373 Bek. nr a: Brug af instrumenter, der giver svin elektriske stød, er forbudt. I.4 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Operative indgreb 380 Bek. nr stk. 6: Øremærkning af svin må kun foretages af personer, som har de fornødne faglige forudsætninger herfor. I.5 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Aflivning 390 Bek. nr , stk. 1: I svinebesætninger, som opretholder besøgsregler med karantænetider fra besøg i anden svinebesætning, skal den ansvarlige for svineholdet være i besiddelse af en boltpistol, samt være instrueret i brugen. 391 Bek. nr , stk.3: Ved anvendelse af boltpistol skal det sikres, at bolten går tilbage til udgangsstillingen efter hvert skud. Hvis den ikke gør det, må instrumentet ikke bruges igen, før det er repareret. 392 Bek. nr , stk. 2: Ved aflivning af svin over 5 kg skal der anvendes en boltpistol Bek. nr : Når dyrene er blevet bedøvet, skal afblødningen påbegyndes så hurtigt som muligt efter bedøvelsen og skal være hurtig, kraftig og fuldstændig. Under alle omstændigheder skal afblødningen ske, inden dyret kommer til bevidsthed. 393 Bek. nr , stk. 1: Alle dyr, der er bedøvet, skal afblødes, ved at mindst en af de to halspulsårer eller blodkar, som den udløber fra, gennembrydes. 394 Bek. nr : Dyr skal fastholdes på passende måde, således at de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, ophidselse, læsioner eller kvæstelser. I.6 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Registrering 500 Bek. nr. 780, 15 stk. 1: Når den besætningsansvarlige anvender receptpligtige lægemidler, skal denne ved behandlingens indledning foretage læselige optegnelser over følgende: 1) dato for behandlingens indledning og afslutning, 2) hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og stinummer eller staldafsnit eller tilsvarende opdeling), 3) årsag til behandlingen, 4) hvilket lægemiddel, der er anvendt, og 5) dosering af lægemidlet (anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger pr. dag), og hvordan dette er indgivet. 501 Bek. 707, 6: Enhver, der holder dyr, skal føre optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn. 502 Bek. nr , stk. 3: Disse optegnelser skal opbevares i mindst 3 år og stilles til rådighed for en repræsentant fra Fødevaredirektoratet i forbindelse med en inspektion eller efter anmodning. 503 Bek. nr. 780, 15 stk. 2 : Optegnelserne skal opbevares i besætningen i mindst 5 år efter indledning af behandlingen. Optegnelserne skal opbevares samlet, overskueligt og i datoorden og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden 30
31 I.7 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Personale Dyrene passes af tilstrækkeligt og kvalificeret personale 511 Personalet skal have vejledning om velfærdsbestemmelser I.8 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Avlsmetoder Der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd 31
32 I.7 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Personale 510 Bek. nr : Dyrene passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. 511 Bek. nr : Svineproducenter, der beskæftiger eller ansætter personer til pasning af svin, skal sikre sig, at disse personer har modtaget instruktion og vejledning om lovgivningen om beskyttelse af svin. I.8 Udendørs hold af svin, Generelle bestemmelser, Avlsmetoder 520 Bek. nr : der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd. 32
33 J.1 Udendørs hold af svin, Søer/Orner, Opstaldning Generelle krav til hytter 530 Indvendig højde så dyrene kan stå oprejst og det er muligt at tilse dyrene 531 Åbninger/vinduer, således at samtlige dyr kan tilses 532 Uhindret adgang til hytter/lejeareal til samtlige søer/gylte 533 Isolering, så dyrene temperaturkrav tilgodeses under alle vejrforhold 534 Ventilationsåbning ud over en enkelt døråbning Vurdering af sikring mod vejrlig 536 Halm eller materiale i bunden, så dyrene kan ligge tørt og lunt Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal Der skal være et frit areal bag soen til naturlig fødsel/fødselshjælp Specifikke krav til hytter til drægtige søer og gylte 539 Drægtige søer/gylte skal indsættes i farehytte senest 7 dage før forventet faring 540 Sammenhængende lejeareal på min. 1,3 m 2 /so og 0,95 m 2 /gylt 541 Hvis orner har adgang skal der derudover være min. 2 m 2 sammenhængende lejeareal/orne Drægtige søer og gylte skal gøres rene inden indsættelse i faresti Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles for interne og eksterne parasitter Farestier skal være forsynet med farebøjler Specifikke krav til separate hytter til orner 545 Sammenhængende areal på min. 3 m 2 pr. orne Ornen skal have mulighed for at vende sig, se, høre og lugte andre svin Stiarealet skal være mindst 6 m 2, ved naturlig bedækning 10 m 2, og uden hindringer Specifikke krav til hytter til diegivende søer og gylte 548 Sammenhængene lejeareal på min. 3,8 m 2 /so eller gylt 549 Større mængde halm eller lignende, som kan bruges til redebygning/isolering (ligge tørt og lunt) Krav til udeareal 550 Drægtige søer/gylte: min. 1,1 m 2 udeareal/dyr, dog min. 20 m Diegivende søer: min. 6,2 m 2 aktivitetsareal/dyr, heraf min. 2,5 m 2 udeareal/dyr 552 Orner: min. 3 m 2 udeareal/dyr 553 Alle dyr > 20 kg skal have adgang til sølehul ved temp. >15 o 554 Sølehul kan erstattes af overbrusningsanlæg, hvis samtlige svin kan ligge i sideleje i skygge 555 Adgang til sølehul skal kunne lukkes for diegivende søer 33
34 J.1 Udendørs hold af svin, Søer/Orner, Opstaldning Generelle krav til hytter 530 Lov nr , stk. 1: Alle hytter skal have en indvendig højde, der er tilstrækkelig til, at svinene kan stå oprejst og bevæge hovedet uhindret, og til, at det er muligt at føre tilsyn med svinene. 531 Lov nr , stk. 2: Hytterne skal være indrettet således, at det er muligt gennem åbninger, vinduer eller lignende at se alle de svin, der opholder sig i en hytte. 532 Lov nr : Hvis flere søer og gylte går i samme fold, skal det sikres, at ingen af svinene forhindres i at komme ind i en hytte og få adgang til et lejeareal. 533 Lov nr : Hytterne skal være isolerede eller på anden måde indrettet således, at svinenes temperaturkrav kan tilgodeses under alle vejrforhold. Ved indretning af farehytter skal der både tages hensyn til soens, gyltens og pattegrisenes temperaturkrav. 534 Lov nr : Hytterne skal være indrettet således, at der er mulighed for yderligere ventilation ud over en enkelt døråbning, så luftcirkulationen i hytterne kan reguleres både i kolde og varme perioder. Antallet, dimensioneringen og indretningen af døråbningerne og eventuelle andre åbninger skal være afpasset efter, at svinene skal sikres bedst muligt mod vejrliget. 535 Lovbek. 1343, 3: Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. 536 Lov nr : Lejearealet i hytterne skal være dækket af halm eller andet materiale, således at svinene kan ligge tørt og lunt under alle vejrforhold. 537 Bek. nr stk.1: Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal. 538 Bek. nr : Der skal være et frit areal bag soen eller gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves hjælp. Specifikke krav til hytter til drægtige søer og gylte 539 Lov nr Drægtige søer og gylte skal indsættes i farehytter senest 7 dage før forventet faring. 540 Lov nr , stk. 1: Hytter til drægtige søer og gylte skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 1,3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt. 541 Lov nr , stk. 1: Såfremt orner også har adgang til drægtighedshytterne, skal hytterne herudover have mindst 2 m 2 sammenhængende lejeareal pr. orne. 542 Bek. nr , pkt. 2: Drægtige søer og gylte skal gøres rene, når de anbringes i farestien. 543 Bek. nr , pkt. 1: Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles mod eksterne og interne parasitter. 544 Bek. nr : Farestier, hvor søer holdes løse, skal være forsynet med en beskyttelsesanordning til pattegrisene, som f.eks. farebøjler. specifikke krav til separate hytter til orner 545 Lov nr , stk. 3: Separate hytter til orner skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 3 m 2 pr. orne. 546 Bek. nr : Ornestier skal være placeret og konstrueret således, at ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre svin 547 Bek. nr stk. 2: Stien til en voksen orne skal have et frit gulvareal på mindst 6 m2. Hvis stien også anvendes til naturlig bedækning, skal det frie gulvareal være på mindst 10 m2, og der må ikke være nogen hindringer i stien. specifikke krav til hytter til diegivende søer og gylte 548 Lov nr , stk. 2: Hytter til farende og diegivende søer og gylte skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 3,8 m 2 pr. so eller gylt. 30 Lov nr : I farehytter skal drægtige søer og gylte have tildelt større mængder halm eller andre materialer, der virker isolerende og kan bruges til redebygning. Krav til udeareal 549 Lov nr , stk. 1 nr. 1: Drægtige søer og gylte skal have adgang til et udeareal på minimum 1,1 m 2 pr. dyr, dog mindst 20 m Lov nr , stk. 1 nr. 2: Farende og diegivende søer og gylte skal have adgang til et aktivitetsareal på minimum 6,2 m 2 pr. dyr, heraf mindst 2,5 m 2 udeareal. 551 Lov nr , stk. 1 nr. 3: Orner skal have adgang til et udeareal på minimum 3 m 2 pr. orne, uanset om den holdes alene eller sammen med andre svin. 552 Lov nr , stk. 1: Alle svin over 20 kg skal have adgang til et sølehul, hvori de kan regulere deres kropstemperatur og beskytte sig mod solskoldning, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger 15 C i skyggen. 553 Lov nr , stk. 2: Hvis svinene har adgang til et eller flere arealer med både skygge og effektiv luftudskiftning, hvor der er plads til, at alle svin i samme fold kan ligge ned i udstrakt sideleje på samme tid i døgnets varmeste timer, kan sølehullet erstattes med et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres. 554 Lov nr , stk. 3: Adgangen til et sølehul skal kunne lukkes for diegivende søer i op til 14 dage efter faring, hvis det er veterinært begrundet. 34
35 abel 1 J.2 Udendørs hold af svin, Søer/Orner, Håndtering/pasning Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende D behandling og om fornødent isoleres 561 Hvis det er veterinært begrundet kan dyr anbringes i enkeltdyrsfold. Enkeltdyrsfold skal min. være så stor, at dyret kan ligge udstrakt i sideleje og vende og rejse sig uden besvær D Søer og gylte skal have adgang til beskæftigelses- og rodemateriale (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale 564 Svin skal have permanent adgang til rodemateriale- og beskæftigelsesmateriale 565 Adgang til halm eller andet, som giver mæthedsfølelse og fungerer som rodemateriale Søer og gylte skal tildeles fyldigt, mættende foder 567 Alle svin > 2 uger skal have fri adgang til rent drikkevand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand 569 Løsdrift: Søer skal holdes i stabile flokke, der blandes mindst muligt. Hvis de blandes, skal det ske under opsyn Løsdrift: der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggressioner J.3 Udendørs hold af svin, Søer/Orner, Operative indgreb 580 andklipning er forbudt 581 andslibning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold andslibning eller tandklipning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold Der må ikke sættes andet end en glat ring i trynen på svin for at forhindre svin i at rode i jorden. J.4 Udendørs hold af svin, Søer/Orner, Aflivning 590 Søer/gylte må ikke aflives inden for de sidste 11 dage af drægtigheden (En dyrlæge må dog til enhver tid aflive dyret medikamentelt) K.1 Udendørs hold af svin, Pattegrise, Opstaldning Pattegrise må ikke fravænnes før de er 28 dage (21 dage, hvis de sættes i klimastald, der rengøres og desinficeres før ibrugtagning) Pattegrisenes leje skal bestå af fast gulv eller måtte og være så stort, at alle pattegrisene kan hvile samtidig 602 Pattegrisenes leje skal være tørt, bekvemt og adskilt fra soen 603 Der skal om nødvendigt være en varmekilde 35
36 J.2 Udendørs hold af svin, Søer/Orner, Håndtering/ pasning 560 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. 561 Lov nr , stk. 3: Hvis det er veterinært begrundet, kan et dyr undtagelsesvis anbringes i en enkeltdyrsfold, der ikke opfylder arealkravene i stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Foldens udeareal skal mindst være så stort, at dyret kan ligge ned i udstrakt sideleje og rejse og vende sig uden besvær. 562 Lov 404 9: Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for rodemateriale. Jf. Bek , stk. 2 for ikke- drægtige søer og gylte (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1-2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 563 Dir.2008/120/EF, bilag I, kap I nr.4: Uanset artikel 3, stk. 5, skal svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i (engelsk: manipulation activities), såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare. 564 Bek. nr stk. 1: Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Se venligst instruksen, punkt ) 565 Lov nr : Alle svin skal have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og tilgodese deres behov for rodemateriale. 566 Bek. nr : Efter fravænning og indtil løbning skal hver so have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller andet foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfornemmelse og opfylde soens behov for at tygge. 567 Lov nr : Alle svin bortset fra pattegrise under 14 dage skal altid have fri adgang til rent drikkevand. 568 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 569 Bek. nr stk.1: Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grupper eller flokke, der skal blandes mindst muligt. Hvis grupper eller flokke af søer og gylte blandes, skal det foregå under opsyn. 570 Bek. nr stk.2: Der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggressioner blandt søer og gylte. J.3 Udendørs hold af svin, Søer/Orner, Operative indgreb 580 Bek. nr stk. 3: Efter 13 stk.1 er klipning af hjørnetænderne forbudt. 581 Bek. nr stk. 3: Orners hjørnetænder kan om nødvendig slibes ensartet for at undgå beskadigelse af andre dyr eller af sikkerhedsgrunde. Slibning må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 582 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: Slibning eller klipning af hjørnetænder på pattegrise, må kun udføres af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning eller klipning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 583 Efter bek , stk. 5 må næseringning foretages, jf. 16 i lovbek Lovbek :Der må ikke sættes ringe og andet i trynen på svin. Dog må der sættes en glat ring i trynen for at forhindre svin i at rode i jorden. J.4 Udendørs hold af svin, Søer/Orner, Aflivning 590 Lov nr : Slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt. (D.v.s. 11 dage for svins vedkommende) K.1 Udendørs hold af svin, Pattegrise, Opstaldning 600 Bek. nr : Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Stk.2: Pattegrise kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe, og som er adskilte fra stalde, hvor der holdes søer, for at minimere overførelsen af sygdomme til pattegrisene. 601 Bek. nr : En så stor del af det samlede gulvareal, at alle pattegrisene kan hvile på det samtidig, skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passende materiale. 602 Bek. nr : Lejet skal endvidere være tørt og bekvemt og adskilt fra soen. 603 Bek. nr stk. 2: Der skal endvidere om nødvendigt være en varmekilde. 36
37 K.2 Udendørs hold af svin, Pattegrise, Håndtering/pasning Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale 611 Svin skal have permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale 612 Adgang til halm eller andet, som giver mæthedsfølelse og fungerer som rodemateriale 613 Alle svin > 2 uger skal have fri adgang til rent drikkevand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende D behandling K.3 Udendørs hold af svin, Pattegrise, Operative indgreb Halekupering Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt, med mindre det er nødvendigt Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden halekupering foretages 622 Max halvdelen af halen må kuperes 623 Halekupering uden bedøvelse skal ske inden for dyrets levedøgn Halekupering uden bedøvelse skal ske senest i dyrets 7. Levedøgn 625 Foretages halekupering efter 4. døgn skal grisen bedøves af en dyrlæge og gives længerevarende smertebehandling D Foretages halekupering efter 7. døgn skal grisen bedøves af en dyrlæge og gives længerevarende smertebehandling Halekupering skal foretages af kompetent person under hygiejniske forhold Kastration 628 Kastration uden bedøvelse skal ske i dyrets levedøgn Kastration uden bedøvelse skal ske senest i dyrets 7. levedøgn Kastration må ikke ske ved overrivning af væv Foretages kastration efter 7. døgn skal grisen bedøves af en D dyrlæge og gives længerevarende smertebehandling Kastration skal foretages af kompetent person under hygiejniske forhold andslibning 533 Klipning af hjørnetænder er forbudt 634 Slibning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt Slibning eller klipning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt. 636 Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning foretages Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning eller tandklipning foretages 638 Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes inden for dyrets første 4 levedøgn Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes eller klippes inden for dyrets første 7 levedøgn andslibning skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold 37
38 K.2 Udendørs hold af svin, Pattegrise, Håndtering/pasning 610 Dir.2008/120/EF, bilag I, kap I nr.4: Uanset artikel 3, stk. 5, skal svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i (engelsk: manipulation activities), såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare. 611 Bek. nr stk. 1: Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Se venligst instruksen, punkt ) 612 Lov nr : Alle svin skal have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og tilgodese deres behov for rodemateriale 613 Lov nr : Alle svin bortset fra pattegrise under 14 dage skal altid have fri adgang til rent drikkevand. 614 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 615 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. K.3 Udendørs hold af svin, Pattegrise, Operative indgreb Halekupering 620 Bek. nr : Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt. 621 Bek. nr , stk.4: Inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. 622 Bek. nr , stk.2: Halen skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen af den. 623 Bek. nr , stk. 2: Pattegrise kan halekuperes inden for dyrets levedøgn. 624 Dir. 2008/120/EF, Bilag I, Kap. I, nr. 8: Hvis der foretages kastration eller haleklipning senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse og yderligere længerevarende analgesi. 625 Bek. nr , stk. 5: Foretages halekupering efter pattegrisens 4 første levedøgn, skal grisen gives længerevarende smertebehandling. Jævnfør bekendtgørelsens 1 skal grisen ligeledes bedøves. 626 Dir. 2008/120/EF, Bilag I, Kap. I, nr. 8: Hvis der foretages kastration eller haleklipning senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse og yderligere længerevarende analgesi. 627 Bek. nr , stk. 3: Halekupering efter stk. 2 kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis halekuperingen foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at halekupere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Kastration 628 Bek. nr , stk. 1: Kastration af pattegrise kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tidligt som muligt inden for dyrets levedøgn 629 Dir. 2008/120/EF, Bilag I, Kap. I, nr. 8: Hvis der foretages kastration eller haleklipning senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse og yderligere længerevarende analgesi. 630 Bek. nr , stk. 2: Kastration ved overrivning af væv må ikke foretages. 631 Bek. nr , stk. 3: Foretages kastration efter pattegrisens 7 første levedøgn, skal dyret gives længerevarende smertebehandling. Jævnfør bekendtgørelsens 1 skal grisen ligeledes bedøves. 632 Bek. nr , stk. 1: Kastration må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. andslibning og klipning 633 Bek. nr stk. 5: Efter 13 stk. 1 er klipning af hjørnetænderne forbudt. 634 Bek. nr stk. 1 og 2: Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt. Pattegrises hjørnetænder kan slibes hvis der er dokumentation for at der på bedriften er sket skader på søers patter eller på andre svins hoveder, herunder ører, som følge af at slibning ikke er foretaget. 635 Dir. 2008/120/EF, Bilag I, Kap. I, nr. 8: Hverken haleklipning eller formindskelse af hjørnetænder må foretages rutinemæssigt, men kun hvis der er vidnesbyrd om, at der er forårsaget skader på sopatter eller andre svins ører eller haler. 636 Bek. nr stk. 4: Inden slibning af hjørnetænder foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre de i stk. 2 nævnte skader under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. 637 Dir. 2008/120/EF, Bilag I, Kap. I, nr. 8: Inden udførelsen af disse procedurer skal der træffes andre foranstaltninger til at forhindre halebidning og andre uvaner under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. 638 Bek. nr stk. 2: Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes inden for dyrets 4 første levedøgn. 639 Dir. 2008/102/EF, Bilag I, Kap. I, nr, 8: Alle procedurer, der har til formål at foretage indgreb til andre end terapeutiske eller diagnostiske formål eller til identificering af svin i overensstemmelse med den relevante lovgivning, og som resulterer i beskadigelse eller tab af en følsom legemsdel eller ændring af knoglestrukturen, forbydes med følgende undtagelser: - en ensartet formindskelse af pattegrises hjørnetænder ved slibning eller klipning senest på syvendedagen efter fødslen, således at der bliver en intakt, glat flade tilbage 640 Bek. nr stk. 3: Slibning af hjørnetænder må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 38
39 L.1 Udendørs hold af smågrise, avls og slagtesvin, Opstaldning Generelle krav til hytter 650 Indvendig højde så dyrene kan stå oprejst og det er muligt at tilse dyrene 651 Åbninger/vinduer, således at samtlige dyr kan tilses 652 Uhindret adgang til hytter/lejeareal til samtlige søer/gylte 653 Isolering, så dyrene temperaturkrav tilgodeses under alle vejrforhold 654 Ventilationsåbning ud over en enkelt døråbning Vurdering af sikring mod vejrlig 656 Halm eller materiale i bunden, så dyrene kan ligge tørt og lunt Specifikke krav til hytter til smågrise, avls- og slagtesvin 657 Arealkrav skal overholdes (NB: Lovteksten i det elektroniske KSK er ikke fuldstændig, så husk, at du selv skal udfylde resten af lovteksten i KSK et) Krav til udeareal 658 Arealkrav skal overholdes (NB: Lovteksten i det elektroniske KSK er ikke fuldstændig, så husk, at du selv skal udfylde resten af lovteksten i KSK et) 659 Alle dyr > 20 kg skal have adgang til sølehul ved temp. >15 o 660 Sølehul kan erstattes af overbrusningsanlæg, hvis samtlige svin kan ligge i sideleje i skygge L.2 Udendørs hold af smågrise, avls og slagtesvin, Håndtering/pasning Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale 671 Svin skal have permanent adgang til rodemateriale 672 Adgang til halm eller andet, som giver mæthedsfølelse og fungerer som rodemateriale 673 Alle svin > 2 uger skal have fri adgang til rent drikkevand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende D behandling og om nødvendigt isoleres 676 Hvis det er veterinært begrundet kan dyr anbringes i enkeltdyrsfold. Enkeltdyrsfold skal min. være så stor, at dyret kan ligge udstrakt i sideleje og vende og rejse sig uden besvær Svin skal blandes så lidt som muligt Sammenblanding skal ske i så ung en alder som muligt og under opsyn, og svin skal have mulighed for flugt og skjul. 39
40 L.1 Udendørs hold af smågrise, avls og slagtesvin, Opstaldning Generelle krav til hytter 650 Lov nr , stk. 1: Alle hytter skal have en indvendig højde, der er tilstrækkelig til, at svinene kan stå oprejst og bevæge hovedet uhindret, og til, at det er muligt at føre tilsyn med svinene. 651 Lov nr , stk. 2: Stk. 2. Hytterne skal være indrettet således, at det er muligt gennem åbninger, vinduer eller lignende at se alle de svin, der opholder sig i en hytte. 652 Lov nr : Hvis flere søer og gylte går i samme fold, skal det sikres, at ingen af svinene forhindres i at komme ind i en hytte og få adgang til et lejeareal. 653 Lov nr : Hytterne skal være isolerede eller på anden måde indrettet således, at svinenes temperaturkrav kan tilgodeses under alle vejrforhold. Ved indretning af farehytter skal der både tages hensyn til soens, gyltens og pattegrisenes temperaturkrav. 654 Lov nr : Hytterne skal være indrettet således, at der er mulighed for yderligere ventilation ud over en enkelt døråbning, så luftcirkulationen i hytterne kan reguleres både i kolde og varme perioder. Antallet, dimensioneringen og indretningen af døråbningerne og eventuelle andre åbninger skal være afpasset efter, at svinene skal sikres bedst muligt mod vejrliget. 655 Lovbek. 1343, 3: Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. 656 Lov nr Lejearealet i hytterne skal være dækket af halm eller andet materiale, således at svinene kan ligge tørt og lunt under alle vejrforhold. I farehytter skal drægtige søer og gylte have tildelt større mængder halm eller andre materialer, der virker isolerende og kan bruges til redebygning. Specifikke krav til hytter til smågrise, avls- og slagtesvin 657 Lov nr , stk. 4: Hytter til smågrise, avls- og slagtesvin skal have et sammenhængende lejeareal, der opfylder følgende minimumsarealkrav: 1) 0,13 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på indtil 10 kg. 2) 0,17 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 10 og 20 kg. 3) 0,25 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 20 og 30 kg. 4) 0,34 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 30 og 50 kg. 5) 0,47 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 50 og 85 kg. 6) 0,55 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 85 og 110 kg. 7) 0,85 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på over 110 kg Krav til udeareal 658 Lov nr , stk. 2: Ved udendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin i systemer med miljøgodkendt bund under det areal, svinene har adgang til, skal udearealet opfylde følgende minimumsarealkrav: 1) 0,20 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på indtil 10 kg, dog mindst 10 m 2. 2) 0,20 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 10 og 20 kg, dog mindst 10 m 2. 3) 0,24 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 20 og 30 kg, dog mindst 10 m 2. 4) 0,32 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 30 og 50 kg, dog mindst 10 m 2. 5) 0,40 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 50 og 85 kg, dog mindst 20 m 2. 6) 0,50 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 85 og 110 kg, dog mindst 20 m 2. 7) 0,50 m 2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på over 110 kg, dog mindst 20 m Lov nr , stk. 1: Alle svin over 20 kg skal have adgang til et sølehul, hvori de kan regulere deres kropstemperatur og beskytte sig mod solskoldning, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger 15 C i skyggen. 660 Lov nr , stk. 2: Hvis svinene har adgang til et eller flere arealer med både skygge og effektiv luftudskiftning, hvor der er plads til, at alle svin i samme fold kan ligge ned i udstrakt sideleje på samme tid i døgnets varmeste timer, kan sølehullet erstattes med et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres. L.2 Udendørs hold af smågrise, avls og slagtesvin, Håndtering/pasning 670 Dir.2008/120/EF, bilag I, kap I nr.4: Uanset artikel 3, stk. 5, skal svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i (engelsk: manipulation activities), såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare. 671 Bek. nr stk.1: Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Se venligst instruksen, punkt ) 672 Lov nr : Alle svin skal have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og tilgodese deres behov for rodemateriale 673 Lov nr : Alle svin bortset fra pattegrise under 14 dage skal altid have fri adgang til rent drikkevand. 674 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 675 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. 676 Lov nr , stk. 3: Hvis det er veterinært begrundet, kan et dyr undtagelsesvis anbringes i en enkeltdyrsfold, der ikke opfylder arealkravene i stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Foldens udeareal skal mindst være så stort, at dyret kan ligge ned i udstrakt sideleje og rejse og vende sig uden besvær. 677 Bek nr stk. 1: Svinene skal holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt. 678 Bek nr stk.2: Hvis svin, der ikke kender hinanden, skal blandes, skal det ske i en så ung alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning. Når svin blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for andre svin. Blanding af svin skal foregå under opsyn. 40
41 41
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
BEK nr 1402 af 27/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00431 Senere ændringer
Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)
BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil
DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise
Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram
Tjekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af hjortedyr
Revideret oktober 2011 jekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af hjortedyr Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd og opdræt af hjortedyr CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger
Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis
Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis
Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE
Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.
Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for
Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for
Dokumentation og risikovurdering før halekupering
Danvets årsmøde 15/3 2019 Niels-Peder Nielsen SEGES Svineproduktion Dokumentation og risikovurdering før halekupering Kongres for Svineproducenter 2019 - Stine Mikkelsen, Griseproducent, Bornholm - Niels-Peder
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE
Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.
Altid klar til kontrol
Foredrag 66 Altid klar til kontrol Ann Kirstine Ballebye Lind, Dyrlæge, Sundhedskontrollen, SEGES, Landbrug & Fødevarer Asger Kjær Nielsen, cand.agro., Kvalitetschef DANISH SEGES, Landbrug & Fødevarer
Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger
Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 Denne vejledning
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret juni 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2016 Foto:
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: [email protected] Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i svinebesætninger
Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i svinebesætninger Revideret november 2018 Kolofon Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i svinebesætninger Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen Miljø-
Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger
Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant
PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion
PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion
Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale
Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund for vejledningen... 3 1.2 Lovgivningsmæssig
Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn
Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion
PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE
PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE TILLÆG TIL DANISH PRODUKTSTANDARD MARTS 2018 VERSION 1 Introduktion Produktstandard for TICAN Englandsgrise udgøres af DANISH Produktstand suppleret med nærværende tillæg
VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne
Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport
Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen
Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
Kontrol af dyrevelfærd
Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer
Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2
2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.
Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343
Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet
J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende
Best practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde
SUNDHEDSSTYRING. Dyrevelfærd 2018
SUNDHEDSSTYRING Dyrevelfærd 2018 VELFÆRDSUDFORDRINGER I SVINEPRODUKTIONEN ELLER SKULDERSÅR ER DET ET PROBLEM? SKULDERSÅRSMÅLER SKULDERSÅRSMÅLER 3 NIVEAUER Ingen eller små skuldersår: Ingen hudforandringer
VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Kontrol af dyrevelfærd 2005
Kontrol af dyrevelfærd 25 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring Kontrol
KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I
KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I 2016 DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE I 2017 1 2017 DYREVELFÆRD I DANMARK - BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN
DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion
DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion
Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008
Rettelsesblad til DANISH Produktstandard
Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Ændringer er markeret med gul. Rettet juni 2017 Forsiden: Januar 2016 er ændret til Juni 2017 Organisationsnavn er ændret til SEGES Svineproduktion Alle henvisninger
Svineproducent Torsten Troelsen, Herning
Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur
Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:
Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen
Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen [email protected] Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen
