VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN"

Transkript

1 Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og den skal have en stor åbning øverst, så den er nem at fylde. Hække bør placeres cirka 30 cm over gulvet, så grisene kan bevæge sig uhindret. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION LISBETH ULRICH HANSEN UDGIVET: 3. JULI 2019 Dyregruppe: Fagområde: søer fodring, stalde Sammendrag Vurdering af tre forskellige fabrikater af høhække fra henholdsvis STEWA, Vissing Agro og Jyden til tildeling af wraphø i kassestier viste, at: i den første uge efter indsættelse af soen var der intet eller kun lidt spild fra hækkene i løbet af perioden, hvor soen var i farestien, var der meget lidt spild på spaltegulvet åbningen skal være relativ stor, så det er nemt for personalet at fylde hækken tremmeafstanden skal være cirka 4 cm, så soen kan få tilstrækkelig med wraphø ud af hækken hækken skal placeres i en højde, så grisene kan gå uhindret under den (cirka 30 cm) placering af hækken over boksen foran krybben kan gøre det vanskeligt for personalet at tilse soens krybbe. Det gav ikke problemer med spild i krybbe. 1

2 Indenfor besætning var der stor forskel på, hvor interesseret søerne var i materialet. Nogle søer havde således et stort forbrug, mens andre havde et meget lille forbrug. I forlængelse af dette vil der derfor være stor forskel på, hvor hyppigt hækkene skal fyldes. Tildeling af wraphø i farestalden har en sikker positiv effekt på maveforandringer hos søer. Wraphø kan samtidig opfylde krav om redebygningsmateriale til soen og rode- /beskæftigelsesmateriale til so- og pattegrise. Tildeling af wraphø på gulvet giver dog nogle praktiske udfordringer i relation til tilpasning af daglig tildelt mængde, muligt svineri i stien og udslusning af gylle, hvis der kom for meget wraphø i gyllekanalen. Baggrund Maveforandringer hos søer kan forårsage forringet dyrevelfærd, nedsat produktivitet samt højere omkostninger på grund af øget dødelighed i de besætninger, der rammes af svære problemer. Som en del af svinesektorens strategiske mål om velfærd og antibiotika har SEGES Svineproduktion en forpligtende målsætning på mavesårsområdet, hvor maksimalt 20 % af søerne bør have en total mavescore på grad En tidligere afprøvning viste, at tildeling af gram danskproduceret wraphø pr. dag til søer fra indsættelse i farestalden og frem til fravænning havde en sikker positiv effekt på mavesundheden målt på procentdelen af søer med aktuelt mavesårindeks 6-8. Der var ingen effekt på antal dødfødte grise pr. kuld eller mælkeydelse udtrykt ved kuldtilvækst [1]. I samme afprøvning blev der observeret nogle praktiske udfordringer ved at bruge wraphø i farestalden. Det handlede om tilpasning af daglig tildelt mængde, svineri i stien og udslusning af gylle, hvis der kom for meget wraphø i gyllekanalen. Lignende problemer med gylleudslusning sås i en gennemført afprøvning med tildeling af wraphø til slagtesvin [2]. I perioden op til faring er søerne meget motiverede for at bygge rede, og denne adfærd kan stimuleres ved at tildele wraphø eller halm. Det antages også, at når søerne får fibre op til faring, er de mere rolige, og energiforsyningen er stabil over døgnet [3]. Tildeling af wraphø på gulvet i farestien gav i en tidligere afprøvning praktiske problemer i relation til håndtering af gødning, men også i relation til søernes adgang til materialet [1]. Når soen er placeret i boks i forbindelse med faring, øges risikoen for, at soen skubber wraphøet væk fra sig (figur 1). Ligeledes øges risikoen for, at materialet svines til og skal fjernes fra stien. Det vil derfor være relevant at vurdere og beskrive andre tildelingsmetoder end tildeling på gulvet. 2

3 Figur 1. Tildeling af wraphø på gulvet for at forebygge maveforandringer og sikre adgang til redebygningsmateriale samt rode- og beskæftigelsesmateriale. Når soen er i boks, er der risiko for, at hun skubber materialet væk fra sig Formålet med denne erfaringsindsamling var at vurdere eventuelt spild af wraphø på gulvet, når det blev tildelt i tre forskellige typer af høhække i kassestier. Materiale og metode I to besætninger blev der opsat høhække fra tre firmaer STEWA, Vissing Agro og Jyden. I begge besætninger var der etableret kassestier i farestalden (se beskrivelse af besætningerne i meddelelse nr [1]). Hø-hækkene blev først opsat i besætning 1, og ud fra de første erfaringer blev der opsat relevante hække i besætning 2 (tabel 1 og 2). Der indgik to hække af hver type i hver besætning, hvor den ene hæk var placeret på den side af boksen som vendte mod pattegrisehulen; den anden i modsatte side (figur 2). Af tabel 1 og 2 fremgår det, hvilke fabrikater, typer og dimensioner på hø-hække der blev opsat i henholdsvis besætning 1 og 2. 3

4 Tabel 1. Fabrikat af høhække og fordeling i besætningerne Fabrikat/type Besætning 1 Besætning 2 STEWA Fabrikat/type Besætning 1 Besætning 2 Vissing/Model Faresti 4

5 Fabrikat/type Besætning 1 Besætning 2 Jyden/Lille 30 Jyden/Lille 37 Jyden/Mellem 37 Jyden/Stor 45 Jyden /Mega 45 5

6 Tabel 2. Dimensioner på høhække Fabrikat/type Højde, cm Bredde, cm inkl. beslag Dybde, cm Tremme åbning, mm Højde over gulv, cm besætning 1 Højde over gulv, cm besætning 2 STEWA /20 3, Vissing Jyden/Lille ,5 3, Jyden/Lille ,5 3, Jyden/Mellem , Jyden/Mega , Figur 2. Hver af de fabrikater/typer af høhække, som indgik i erfaringsindsamlingen var placeret henholdsvis ved hulen (foto tv.) og i modsatte siden af boksen (foto th.) (den smalle side) Hækkene blev fyldt efter behov af personalet, og dato blev noteret. Stempelslag af wraphø blev løsnet op, så høet ikke var presset for hårdt sammen i hækken for at sikre, at søerne havde nemt ved at få materialet ud af hækken. Vurdering af spild fra hækken blev foretaget af personalet én gang om ugen cirka to timer efter tildeling af wraphø. Følgende blev registreret i relation til, hvor på gulvet eventuelt spild var: spild i den forreste del af boksen (herunder spild i krybben) spild ved en af siderne af boksen, som soen ikke kunne nå spild bagerst i boksen (soens gødeområde). 6

7 Det blev endvidere registreret, om der var lidt eller meget wrap på gulvet, og om det var tørt eller vådt/beskidt. Resultater og diskussion Der indgik to farehold pr. besætning i erfaringsindsamlingen, og i hver besætning var der to stier pr. fabrikat/type. Wraphøet, der blev benyttet, var ret forskellig mellem de to besætninger. I besætning 1 var wrappen ret tør, mens den var fugtigere i besætning 2. Konsistensen af wrappen havde ikke betydning for funktion af hækkene. Materialeforbruget varierede meget mellem søerne. Nogle søer havde således et stort forbrug, mens andre havde et meget lille forbrug. Der vil derfor være stor forskel på, hvor hyppigt hækkene skal fyldes af personalet. Resultatet af vurderingen af hø-hækkene er en sammenvejning af personalets observationer og registreringer i begge besætninger. En samlet vurdering af hækkene fremgår af tabel 3. Samlet vurdering af hø-hække fra STEWA Hø-hækkene fra STEWA var opsat i begge besætninger, og var placeret på siden af boksen henholdsvis ved hulen og i den modsatte side. Tremmeafstanden var 3,5 cm. Den første uge efter indsættelse af soen var der intet eller kun lidt spild (tørt materiale) fra hækken. De næste uger var der: intet eller kun lidt spild forrest i boksen (både tørt og vådt materiale) noget spild i den smalle side af stien uanset placering af hækken (vådt materiale) intet spild ved hulen uanset placering af hækken der sås intet spild på spaltegulvet uanset hækkens placering. Visuelle observationer: hækken var nem at fylde hækken sad ikke umiddelbart i vejen for adgang til krybben. Samlet vurdering af hø-hække fra Vissing Agro Hækken var opsat i begge besætninger og var placeret over soen på bokssiderne lige bag krybben. Tremmeafstanden var 4 cm. Den første uge efter indsættelse af soen var der intet eller kun lidt spild (tørt materiale) fra hækken. 7

8 De næste uger var der: lidt spild i og omkring krybben (vådt materiale) noget spild på begge sider af boksen (tørt og vådt materiale) der sås intet spild på spaltegulvet. Visuelle observationer: hækken var nem at fylde hækkens placering gjorde det svært at komme til krybben (figur 3). Figur 3. Når hækken er placeret på boksen lige bag krybben, kan det være svært for personalet at få adgang til krybben Samlet vurdering af hø-hække fra Jyden 30 Hø-hækken fra Jyden med en tremmeafstand på 3 cm var kun opsat i besætning 1, og det viste sig hurtigt visuelt, at søerne havde svært ved at få hø-wrap ud af hækken. Samlet vurdering af hø-hække fra Jyden 37 I begge besætninger var der opsat hø-hække fra Jyden med en tremmeafstand på 3,7 cm, og disse var placeret på siden af boksen henholdsvis ved hulen og i modsatte side. Med en åbning mellem tremmerne på 3,7 cm kunne søerne få en tilpas mængde wrap ud af hækken. I besætning 1 var der opsat to størrelser af hække med en tremmeafstand på 3,7 cm, men det havde ikke indflydelse på funktionen. Den første uge efter indsættelse af soen var der intet eller kun lidt spild (tørt materiale) fra hækken. 8

9 De næste uger var der: lidt spild i boksen (tørt og vådt materiale) lidt spild i den smalle side af stien uanset placering af hækken (vådt materiale) hvis hække var placeret ved hulen, sås der lidt spild foran hulen (vådt materiale) ellers ikke der sås intet spild på spaltegulvet uanset placeringer af hækken. Visuelle observationer: hækken leveres i flere størrelser og med forskellige tremmeafstande. Hvis rumfanget er for lille, er det svært at fylde hækken, og materialet pakker let sammen hækken sidder ikke umiddelbart i vejen for adgang til krybben. Tabel 3. Samlet vurdering af hækkene i relation til spild i farestien hvor ****=godt; *** middel; ** under middel og *=fungerede ikke tilfredsstillende STEWA Vissing Agro Jyden Spild fra hækken inden faring **** **** **** Spild under soen resten af perioden *** *** *** Spild ved siden af boksen (smalle side) ** ** *** Spild ved siden af bokse (ved hule) **** ** *** Spild på spaltegulvet **** **** **** Der var meget lidt spild på spaltegulvet, og derfor sås der ingen problemer med udslusning af gylle i staldene. Øvrige erfaringer og indtryk fra besætningerne fremgår af figur 4. Figur 4a. Hækken fra Vissing Agro var placeret oven på boksen. Soen måtte således rejse sig for at få wraphøet Figur 4b. Tremmeafstanden skal være cirka 4 cm, før at soen kan få tilstrækkelig med wraphø ud af hækken 9

10 Figur 4c. Hækken skal placeres i en højde (cirka 30 cm) så grisene kan gå uhindret under den. Pattegrisene havde adgang til materialet, så kravet om adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale var opfyldt Figur 4d. Eventuel spild fra hækken, som soen ikke kan nå, bliver nemt vådt og/eller bevæger sig ned på spaltegulvet. Generelt var der dog ikke spild på spaltegulvet Konklusion Vurdering af tre forskellige fabrikater af hø-hække fra henholdsvis STEWA, Vissing Agro og Jyden til tildeling af wraphø viste, at: den første uge efter indsættelse i farestalden var der intet eller kun lidt spild fra hækkene der var meget lidt spild på spaltegulvet åbningen til hækken skal være relativ stor, så det er nemt for personalet at fylde hækken tremmeafstanden skal være cirka 4 cm, så soen kan få tilstrækkelig med wraphø ud af hækken hækken skal placeres i en højde, så grisene kan gå uhindret under den (cirka 30 cm) placering af hækken over boksen foran krybben kan gøre det vanskeligt for personalet at tilse soens krybbe. Det gav ikke problemer med spild i krybbe. Materialeforbruget varierede meget mellem søerne. Nogle søer havde således et stort forbrug, mens andre havde et meget lille forbrug. Der vil derfor være stor forskel på, hvor hyppigt hækkene skal fyldes af personalet. 10

11 Referencer [1] Sørensen, G.; T.S. Bruun; L.U. Hansen og J.K. Bache. (2018): Wraphø til søer i farestalden giver bedre mavesundhed. Meddelelse nr. 1142, SEGES Svineproduktion. [2] Vils, E. og H.M. Sommer. (2018): Wraphø og hø forbedrer mavesundhed hos slagtesvin. Meddelelse nr. 1152, SEGES Svineproduktion. [3] Serena, A.; Jorgensen, H.; Bach Knudsen, K.E. (2009): Absorption of carbohydratederived nutrients in sows as influenced by types and contents of dietary fiber. Journal of Animal Science, 87: Deltagere Tekniker: Linda Sandberg Pedersen og Peter Nøddebo Hansen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //KMY// Tlf.: svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede

Læs mere

HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER

HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER Støttet af: HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1903 I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde

Læs mere

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er

Læs mere

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT

Læs mere

Løse søer i farestalden

Løse søer i farestalden Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti

Læs mere

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan

Læs mere

WRAPHØ TIL SØER I FARESTALDEN GIVER BEDRE MAVESUNDHED

WRAPHØ TIL SØER I FARESTALDEN GIVER BEDRE MAVESUNDHED WRAPHØ TIL SØER I FARESTALDEN GIVER BEDRE MAVESUNDHED MEDDELELSE NR. 1142 Daglig tildeling af 100-150 gram wraphø til søer i farestalden har en forbyggende effekt på mavesår. Der var ingen effekt på antal

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

GØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER

GØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER GØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1721 Via opsamlingsbakker under spaltegulvet blev afsætning af gødning fra løsgående, diegivende søer registreret

Læs mere

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

VANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE

VANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE Støttet af: VANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE ERFARING NR. 1902 Vandforbruget målt i to sobesætninger, som anvendte hhv. våd- og tørfoder, viste et gennemsnitligt samlet vandforbrug i drægtigheds-

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

DOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG

DOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG Støttet af: DOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG ERFARING NR. Spot-Strø anlæg fra Bopil A/S kan tildele strøelse med en snitlængde på ca. cm med en doseringsnøjagtighed

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer

Læs mere

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Høj produktivitet med løse søer i farestalden Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN

Læs mere

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,

Læs mere

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat

Læs mere

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro. Status på mavesår Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro. Vurdering af mavesår Hvordan vurderes mavesår? Sår-index (aktuelt index) Akutte forandringer, friske skader

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

PRODUKTTEST AF TI FORSKELLIGE FARESTIER TIL LØSGÅENDE SØER

PRODUKTTEST AF TI FORSKELLIGE FARESTIER TIL LØSGÅENDE SØER PRODUKTTEST AF TI FORSKELLIGE FARESTIER TIL LØSGÅENDE SØER ERFARING NR. 1803 Produkttest af ti forskellige farestier til løsgående søer viste, at ingen af fabrikaterne opnåede vurderingen god eller meget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM

FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018 UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med

Læs mere

PILOTTEST: VARMELAMPER OG FORSKELLIGE UNDERLAG I PATTEGRISEHULEN

PILOTTEST: VARMELAMPER OG FORSKELLIGE UNDERLAG I PATTEGRISEHULEN Støttet af: PILOTTEST: VARMELAMPER OG FORSKELLIGE UNDERLAG I PATTEGRISEHULEN NOTAT NR. 1904 Filttæpper og gummimåtter i pattegrisehulen opnår en ønsket overfladetemperatur på 10-20 minutter, mens det tager

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan

Læs mere

SALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE

SALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika

Læs mere

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere