FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
|
|
|
- Rasmus Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017
2 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD?
3 BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads polt i løbeafdeling Kortere boks, men ok Længde ok Bredde?? Længde ikke ok Bredde ikke ok
4 BOKSDIMENSIONER I FARESTALD Alle grise skal kunne rejse og lægge sig uden besvær Alle grise skal kunne die uden besvær (56 cm fra yver stivæg) Der skal være fast gulv til at alle pattegrise kan ligge samtidigt 4
5 BOKSDIMENSIONER I FARESTALD Hvad er acceptabelt i jeres stald? SEGES vurdering: God plads God plads Stor so boks bør justeres helt ud Dårlig plads til so + diegivning
6 LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER?? Bedre mulighed for naturlig adfærd hos soen Større risiko for pattegrisen Branchens målsætning: 10 % løse søer i farestalden i
7 OVERBELÆGNING Nedsat tilvækst Forringet foderforbrug Øget smitterisiko
8 HVAD KOSTER OVERBELÆGNING Hvis den daglige tilvækst falder med 100 gram? Nøgletal Før Efter Daglig tilvækst g 950,0 855,0 Foderstyrke Fesv/dag 2,6 2,6 Tilvækst kg/gris 80,0 80,0 Opholdstid dage 84,2 93,6 Foderpris kr/fesv 1,68 1,68 Foderforbrug Fesv/svin 218,9 243,3 Foderudgift/gris kr 367,8 408,7 Dvs. det koster ca. 50 kr i øgede foderomkostninger hvis overbelægning påvirker tilvæksten med 100 gram!
9 BELÆGNINGSGRAD - HVAD ER LOVKRAV? Gældende arealkrav - smågrise og slagtesvin Frit tilgængeligt stiareal, m 2 pr. dyr 0-10 kg 0,15 m 2 pr. dyr kg 0,20 m 2 pr. dyr kg 0,30 m 2 pr. dyr kg 0,40 m 2 pr. dyr kg 0,55 m 2 pr. dyr kg 0,65 m 2 pr. dyr Over 110 kg 1,00 m 2 pr. dyr Frit tilgængeligt areal = krybber / foderautomater skal trækkes fra
10 BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALE
11 BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALE Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Hvad er tilstrækkeligt? For at opfylde lovens bogstav?? For at opfylde dyrets behov??
12 KRAV TIL BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALE Beskæftigelsesmateriale Tilgodeser behov for at beskæftige sig - undersøge omgivelser (vertikalt og horisontalt). Grisene skal kunne tygge og bide i det, men skal ikke nødvendigvis tildeles på gulvet. Rodemateriale Opfylder behov rodeadfærd - rodebevægelser. Grisene skal kunne tygge og bide i det og det skal placeres i gulvniveau for at kunne anvendes som rodemateriale. Beskæftigelses- og rodemateriale skal være manipulerbart (grisene skal kunne tygge det i stykker) være et naturmateriale være permanent tilgængeligt ligge på gulvet
13 HVAD ER GODKENDT SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE? *) Forudsætter ifølge FVST vejledning, at: 1) Træstykket har en bevægelsesfrihed svarende til at der kan placeres 3 stykker træ i holderen på én gang 2) Holderens diameter eller korteste side er mindst 10 cm 3) Holderens underside er placeret mindst 10 cm over gulvniveau 4) Der er mindst 40 cm mellem 2 holdere **) Forudsætter at svinene skal manipulere med automaten for at få foder ud og automaten er konstrueret således, at der kun frigives små mængder foder ad gangen
14 RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE?
15 TRÆKLODSER SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALER Hvor mange træklodser skal tildeles ved 18 grise i stien? 3 stk. 2 stk. 1 stk. Ingen SEGES vurdering Skal ligge på gulvet Må ikke være tilsølet
16 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE
17 BESKÆFTIGELSES- OG REDEBYGNINGSMATERIALE Halm Træklods Reb Søer skal tildeles redebygningsmateriale 7 dage før forventet faring
18 HALM TIL REDEBYGNING - FORDELE Mindre stressede søer Kortere faringer
19 TEMPERATURREGULERING
20 TEMPERATURREGULERING Grise kan ikke svede! Har brug for mudder / vand til at fordampe overskudsvarme alle grise > 20 kg skal have overbrusning eller tilsvarende 20...
21 TEMPERATURSTYRING Pattegrise skal have hjælp til at holde varmen Huler Gulvvarme Ingen træk!!
22 22... KONSEKVENSER AF MANGLENDE MULIGHED FOR TEMPERATURREGULERING
23 TEST DIN VIDEN FIND DET RIGTIGE SVAR 1 X 2 Hvorfor skal grise have beskæftigelses- og rodemateriale? For at nedsætte risikoen for halebid For at tilgodese deres naturlige behov omkring fødesøgning For at tilgodese deres sociale adfærd Ved hvilken vægtgrænse skal der være overbrusning i stalden? 20 kg 30 kg 50 kg Hvilket krav er der til beskæftigelses- og rodemateriale? Grisene skal kunne tygge i det Tydelige farver så det let kan ses Hårdt nok til at holde en hel uge Hvad kan være en årsag til at grisene er meget beskidte? De har fået dårligt foder De har det varmt og forsøger at køle sig De er bare nogle svin! 23...
24 TEST DIN VIDEN SVAR 1 X 2 Hvorfor skal grise have beskæftigelses- og rodemateriale? For at nedsætte risikoen for halebid For at tilgodese deres naturlige behov omkring fødesøgning For at tilgodese deres sociale adfærd Ved hvilken vægtgrænse skal der være overbrusning i stalden? 20 kg 30 kg 50 kg Hvilket krav er der til beskæftigelses- og rodemateriale? Grisene skal kunne tygge i det Tydelige farver så det let kan ses Hårdt nok til at holde en hel uge Hvad kan være en årsag til at grisene er meget beskidte? De har fået dårligt foder De har det varmt og forsøger at køle sig De er bare nogle svin! 24...
25 TEST DIN VIDEN FIND DET RIGTIGE SVAR 1 X 2 Hvilket er IKKE et lovkrav til farestier med boks? Stien skal være 170 x 220 cm Grisene skal kunne die uden vanskeligheder Der skal være fast gulv/måtte, så alle pattegrise kan hvile samtidigt Hvilket er ikke godkendt som beskæftigelses- og rodemateriale Kæder Tørv Halm Hvilken konsekvens kan der være af overbelægning? Bedre trivsel Lavere medicinforbrug Lavere tilvækst Hvad kan fordelen være med at give søer halm før faring? Mere arbejde Roligere søer Mindre faringsovervågning 25...
26 TEST DIN VIDEN SVAR 1 X 2 Hvilket er IKKE et lovkrav til farestier med boks? Stien skal være 170 x 220 cm Grisene skal kunne die uden vanskeligheder Der skal være fast gulv/måtte, så alle pattegrise kan hvile samtidigt Hvilket er ikke godkendt som beskæftigelses- og rodemateriale Kæder Tørv Halm Hvilken konsekvens kan der være af overbelægning? Bedre trivsel Lavere medicinforbrug Lavere tilvækst Hvad kan fordelen være med at give søer halm før faring? Mere arbejde Roligere søer Mindre faringsovervågning 26...
Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer
Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Løse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil
Best practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: [email protected] Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Workshop Faresti med so i boks
En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Farestien til 15 og 20 grise
Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK [email protected] Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
VELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
BEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Farestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., [email protected], Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Samlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development PRODUKTOVERSIGT; BESKÆFTIGELSES- OG RODEMATERIALER TIL SØER & GRISE NOTAT NR. 1338 Der findes et bredt udvalg af beskæftigelses- og rodematerialer
Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind
Farestalden og soen omkring faring Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind Soen omkring faring Indsættelse en uge før faring (min.3 dage før!) i klar faresti Rengjort!! Tildeling
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale
Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund for vejledningen... 3 1.2 Lovgivningsmæssig
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september
DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko
Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for
Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for
DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected]
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected] DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis
Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen
Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Hvordan gør jeg det? Hvad kan vi? I DLBR SvineIT skal du oprette de mediciner, du anvender i produktionen se
Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen
Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne
Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Du passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater
Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke
Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre
Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger
Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 [email protected] Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE?
HAR GRISENES DØGNRYTME NOGET MED STALDINDRETNING AT GØRE? Heidi Mai-Lis Andersen ØKOLOGIENS MÅL - SVINEPRODUKTION Svineproduktion: I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal
Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af
Dokumentation og risikovurdering før halekupering
Danvets årsmøde 15/3 2019 Niels-Peder Nielsen SEGES Svineproduktion Dokumentation og risikovurdering før halekupering Kongres for Svineproducenter 2019 - Stine Mikkelsen, Griseproducent, Bornholm - Niels-Peder
MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
Fodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Altid klar til kontrol
Foredrag 66 Altid klar til kontrol Ann Kirstine Ballebye Lind, Dyrlæge, Sundhedskontrollen, SEGES, Landbrug & Fødevarer Asger Kjær Nielsen, cand.agro., Kvalitetschef DANISH SEGES, Landbrug & Fødevarer
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER
Støttet af: HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1903 I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut
VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: [email protected] Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring
Opstramninger i DANISH ordningen
Dyrevelfærd Opstramninger i DANISH ordningen Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin 2014-2020 Større overlevelse blandt pattegrise Større overlevelse blandt søer På sigt skal alle søer gå i løsdrift
LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?
LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
