Best practice i drægtighedstalden

Transkript

1 Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013

2 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST vejledning og løsninger i samarbejde med VSP Beskæftigelses og rodemateriale Spørgsmål

3 Mål med indsatsen Flest mulig gylte og søer kommer til farestalden i god konstitution og leverer flest mulige grise Gylte og søer, der trives i drægtighedsstalden Forebyggelse af skader og tynde søer Mulighed for at vælge om en so skal udsættes eller insemineres igen (poltepuljen)

4 Pris og produktion Poltepris + destruktion Omkostning i kr. pr. kuld Antal kuld

5 Det daglige tilsyn Hver dag med ekstra fokus på: Ny indsatte Tynde søer Gylte 80 pct. kan returnere fra sygestien, hvis indsatsen er hurtig Skal i sygesti hvis de: Halter Har manglende ædelyst Har alvorlige skader, fx afrevne biklove, vulvabid

6 Sygesti - Gør det nemt.

7 og med blødt leje

8 Fokus på de unge dyr Gylte / 1 kuldssøer var i 2003 overrepræsenterede blandt aflivede og selvdøde dyr, primært på grund af benproblemer (Meddelelse nr. 656) Andel af polte løbet til 1. kuld, der løbes til 2. kuld varierer fra 75 til 90 pct. (SoLiv I, ) Unge dyr mere aggressive når rangorden dannes Gylte er placeret lavt i rangordenen

9 Socialisering med ældre søer

10 Socialisering med ældre søer Færre socialiserede gylte på spaltegulvet ved opstaldning med søer Et udtryk for om de unge søer er blevet en del af gruppen af ældre søer

11 Træning af polte, ESF

12 Indsættelse af gylte Gylte grupperes 2-7 dage før indsættelse af søer

13 Gruppering af søer i løbestien

14 Gruppen af gylte og søer er dannet Udfordringer: BEN og HULD pct. af søerne behandles for ben-og klovproblemer 8-10 pct. af søerne flyttes i sygesti Primært i løbet af de første to uger efter indsættelse

15 Klargøring, indsættelse, ro Tør strøet leje Vådt gødeområde Efter 1 time

16 Nye indretninger af lejet 40/60 cm høje liggevægge Drænet gulv i lejerne Mindre svineri i lejerne Bedre overblik over søerne Luftudskiftning

17 Stabile grupper Kun én sammenblanding af søer God mulighed for opsyn med ny indsatte dyr Drægtighedsscanning, vaccination og flytning til farestalden i hold

18 Huldvurdering ikke kun se men røre

19 Kloven Den sunde klov a = klovsål b = ballepude c = biklov d = overgangen Foto: K. Vestergaard

20 Klovpleje Boksen opstilles hensigtsmæssigt i forhold til intern logistik. Drægtighedsstald eller i nærheden.

21 Sikkerhedsudstyr Minkhandske Briller Åndedrætsværn Høreværn Sikkerhedsfodtøj 26

22 Værktøj Klovsaks Hovkniv Vinkelsliber El/luft Gennemsigtig slibeskive Forbindinger 27

23 Grupper Drægtige søer og gylte, der opstaldes i grupper, skal have et minimumsareal med fast eller drænet gulv. Der er krav om strøelse på det faste eller drænede gulv Er kravet om strøelse opfyldt, er kravet om beskæftigelses- og rodemateriale også opfyldt, men det modsatte er ikke nødvendigvis tilfældet

24 Opfyldelse af strøelseskrav - 1,3 m 2 pr. so med fast eller drænet gulv med strøelse ( Lov nr. 404, 7a, stk. 2) Notat 0343, VSP

25 Tildeling via halmhæk

26 Fordeles på fastgulv

27 - og på drænet gulv

28 Halm, strøelse 2013

29 Strøelse

30 Eksempler fra FVST erd/landbrugsdyr_heste/sider/rode--ogbeskaeftigelsesmateriale-til-svin.aspx

31 Lovgivning. for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

32 Vejledning Vejledningen er netop blevet revideret, da der fortsat syntes at være tvivl om tildeling af beskæftigelses- og rodematerialer, og da en overgangsperiode for søer og pattegrise udløb.

33 Hvad er beskæftigelsesmateriale? Beskæftigelsesmateriale er materiale, der tilgodeser svinenes behov for at beskæftige sig, dvs. undersøge deres omgivelser både lodret og vandret. Svin undersøger deres omgivelser ved at rode og snuse og ved at bide og tygge i materialet. For at opnå værdi som beskæftigelsesmateriale skal materialet være manipulerbart og deformerbart. Materialet skal ikke nødvendigvis tildeles på gulvet.

34 Hvad er rodemateriale? Rodemateriale skal kunne tilgodese svinenes behov for at udføre rodeadfærd, dvs. udføre rodebevægelser. Behovet for at udføre rodeadfærd anses for at være opfyldt, hvis svinet, når det står i naturlig stilling med hovedet rettet nedad, kan rode med trynen i materialet. Materialet skal være manipulerbart, deformerbart og placeret i gulvniveau.

35 Hvilken type af materialer? I svinedirektivet nævnes følgende som eksempler: Halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding af disse Anvendes der træ, skal det være blødt træ Fødevarestyrelsen vurderer derfor, at også andre manipulerbare og deformerbare materialer kan anvendes som f.eks.: Reb (sisal og hamp), muld, kompost, pektinaffald Foder i helt særlige situationer

36 Tildelingsmåde Rodematerialer skal tildeles på gulvniveau, så svinene kan udføre rodebevægelser med materialet. Materialer, der kun anses for rodemateriale, skal suppleres med beskæftigelsesmateriale og omvendt. Svinene skal have permanent adgang til materialet. Materialerne skal størrelsesmæssigt passe til svinene.

37 Mængde permanent adgang til en tilstrækkelig mængde Permanent adgang indebærer, at det til enhver tid skal være tydeligt, at der tildeles materiale, dog således at mængden vurderes ud fra tildelingstidspunktet. Tilstrækkelig mængde indebærer, at en passende del af svinene i en sti kan rode og beskæftige sig samtidig.

38 Opsamling på rodebeskæftigelsesmateriale Vælg det materiale som passer til stalden og dit temperament overvej om halm er en mulighed Vejledningen fra FVST er en vejledning ikke lov..! Kontrol af tildeling og materiale beror altid på en konkret faglig vurdering Dialogmøder mellem VSP og myndighederne Domstolene træffer den endelige afgørelse om, hvordan loven om beskæftigelses- og rodemateriale skal tolkes!

39 Tak for opmærksomheden Spørgsmål