UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

Transkript

1 UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

2 Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt. Med mellemrum er der op igennem årene gennemført gode undersøgelser på nationalt niveau, men med Ungeprofilundersøgelsen kan vi følge udviklingen over tid. Med udgangspunkt i de unges aktuelle virkelighed, er der behov for lokal viden, og for at praksis og forskning samarbejder på tværs. I erkendelse af, at der er store lokale forskelle på, hvilke livsvilkår unge har, og hvordan de har det, er en række kommuner og centrale videns-institutioner gået sammen om i et nyt partnerskab at gennemføre en undersøgelse, som kan imødekomme de lokale behov for viden, samtidig med at det kan bruges regionalt og nationalt. Undersøgelsen kan gentages med jævne mellemrum, så tendenser kan følges. Hvis der er bekymrende tendenser, kan man hurtigt sætte ind, lokale indsatsers effekt kan vurderes og myter kan aflives. Følgende er med i partnerskabet omkring udvikling af Ungeprofilundersøgelsen: Komiteen for Sundhedsoplysning Det er et håb, at partnerskabet også kan bidrage til at reducere antallet af forskellige undersøgelser i Danmark så unge ikke den ene gang efter den anden bliver bedt om at give svar til forskellige undersøgelser, som nogle gange overlapper. Ungeprofilundersøgelsen er gennemført for første gang i november Det er en pilotundersøgelse, som har til formål at teste, hvordan spørgeskemaerne, systemet, og anvendelsen fungerer. I alt unge fra 38 kommuner har deltaget i pilotundersøgelsen. I nogle kommuner har der været meget høje svarprocenter. I andre kommuner har der været udfordringer i forhold til dette. Et af formålene med pilotundersøgelsen er at udveksle erfaringer kommunerne imellem, så vi fremover kan udvikle undersøgelsen, så flest muligt unge deltager. Derudover er det en ambition at koble undersøgelsen nærmere til interventioner i forhold til de konkrete udfordringer og problemstillinger, som Ungeprofilundersøgelsen belyser lokalt. Dette handout er en kort sammenfatning af de første analyser inden for udvalgte temaer, som vi er ved at samle i en kort rapport om pilotundersøgelsen, og her er kun medtaget resultater fra udskolingsundersøgelsen. Pilotundersøgelsen er ikke repræsentativ for hele landet, hvilket skyldes forskelle i besvarelsesprocenter. Forskerne kan imidlertid se, at på de delområder i Ungeprofilundersøgelsen, hvor svarprocenterne i pilotundersøgelsen er tilstrækkelige, ligner tallene de resultater, man har fra mere veldokumenterede repræsentative undersøgelser, hvilket understøtter, at Ungeprofilundersøgelsen kan blive et godt og solidt værktøj i fremtidens trivselsarbejde. I løbet af de kommende par år, udbygges systemet, så det også indeholder gode råd og forslag til indsatser ( best practice ) i forhold til de vigtigste temaer, som Ungeprofilundersøgelsen belyser. De vigtigste på nuværende tidspunkt er, at: Det er lykkedes at etablere et helt unikt partnerskab om et samarbejde mellem praktikere, forskere og myndigheder om at udvikle et værktøj, som kan bidrage til at kvalificere arbejdet på mange niveauer i forhold til at fremme trivsel blandt unge. Ungeprofilundersøgelsen allerede har vist sit værd i det lokale arbejde der hvor indsatserne skal udvikles. Der er høstet værdifulde erfaringer, som kan bruges på tværs af kommunerne, i forhold til at sikre bedst mulig data-kvalitet (herunder svarprocenter) i fremtidige undersøgelser. På vegne af partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen Benny Husted - SSP samrådet i Danmark Ungeprofilundersøgelsen på Skolesundhed.dk Undersøgelsen hviler på et fælleskommunalt system, som er under hastig udvikling i disse år, nemlig Skolesundhed.dk, som er et dialogværktøj til samtaler mellem børn, unge, forældre og fagpersoner om trivsel og sundhed. Systemet bruges ligeledes til at danne anonyme trivsels- og sundhedsprofiler til det strategiske arbejde med sundhed og trivsel i kommunerne, blandt andet i grundskolen, men nu også på ungeområdet, Carsten Obel Professor & Centerdirektør, Aarhus Universitet sådan som det er tilfældet med Ungeprofilundersøgelsen. Halvdelen af landets kommuner er i skrivende stund med i dette fællesskab, og flere er på vej. Deltagerkommunerne, TrygFonden og Komiteen for Sundhedsoplysning har indgået et fireårigt strategisk samarbejde, der skal bidrage til en langsigtet forankring af systemet i kommunerne.

3 Tema: TRIVSEL Unges trivsel har de seneste år været genstand for en del interesse, især efter Skolereformen, og Undervisningsministeriet har i 2015 og 2016 afviklet nationale undersøgelser for alle skolebørn med fokus på skoletrivsel. Trivsel er ligesom sundhed både et ret omfattende fænomen at beskrive og også ret individuelt, men der er ting, vi ved er vigtige for unges trivsel, og dem har vi fokuseret på. Vi har blandt andet spurgt de unge om søvn, ensomhed, om de har for meget at se til, deres fysiske form, og hvordan de har det for tiden. Vi har valgt her at beskrive, hvordan det ser ud med hensyn til søvn og ensomhed, da søvn og sociale relationer er centrale for mental sundhed og dermed trivsel. Søvn Tilstrækkeligt med søvn er vigtig for at fungere i hverdagen. Behovet for søvn er uden tvivl individuelt, men det anbefales, at teenagere får 8-10 timer pr. nat. Som det fremgår af nedenstående tabeller, sover langt hovedparten af de unge 7 timer eller mere pr. nat. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at vurdere, hvor stor en del af teenagere, som sover de anbefalede 8 timer eller derover. Som det fremgår af tabellen, er der ingen kønsforskel. Med stigende alder er der en stigning i andelen, som sover 6 timer eller mindre (se figur). Antal timers søvn pr. nat Drenge N = Piger N = timers søvn, n(%) 556 (4) 503 (4) 7-8 timers søvn, n(%) 6564 (47) 6453 (47) >8 timers søvn, n(%) 6884 (49) 6709 (49) Ensomhed Social isolation er måske den væsentligste trivselsfaktor. De unge er blevet spurgt, i hvilken grad de føler sig ensomme, og fordelingen på svarkategorier fremgår af nedenstående tabeller. Blandt drenge svarer hovedparten nej til dette spørgsmål, mens det kun er godt halvdelen af pigerne, som definitivt svarer nej. At føle sig ensom af og til synes at være en udbredt følelse især blandt piger. Pigerne svarer dobbelt så hyppigt som drengene at de er ensomme. Omkring 7% blandt piger føler sig tit ensomme, mens det kun gælder for 3% af drengene. Føler du dig ensom Drenge N=15085) N = Piger (N=14783) Nej, n(%) (79) 8559 (58) Ja, af og til, n(%) 2737 (18) 5309 (36) Ja, tit, n(%) 325 (2) 682 (5) Ja meget tit, n(%) 160 (1) 233 (2)

4 Tema: ALKOHOL OG RUSMIDLER I Ungeprofilundersøgelsen har vi både spurgt deltagerne, hvor tit de drikker alkohol, hvornår de første gang drak en genstand eller blev fulde, samt til deres alkoholadfærd inden for de sidste 30 dage. Vi har også spurgt til, hvor mange som ryger cigaretter, samt hvor mange der har prøvet hash eller andre illegale stoffer. I det følgende præsenteres resultater vedrørende udbredelse af rusmidler i udskolingen, herunder hvor udbredt fuldskab er i 7., 8. og 9. klasse. FIGUR 1.1 FIGUR 1.2 Elever i udskoling fordelt efter om de har haft debut eller ej, særskilt for klassetrin. Procent. Anm.: Alkohol: N=29603, fuldskab: N=27997, rygning: N=29211, hash: N=29163 Elever i udskoling fordelt efter hvor mange gange de inden for de sidste 30 dage har drukket mindst 5 genstande på en aften, særskilt for klassetrin. Procent. Anm.: N= 9807 for 7. klasse, N= 9751 for 8.klasse, N= 8412 for 9. klasse. Samlet N=27970 Det er tydeligt, at de fleste elever i de yngste udskolingsklasser ikke har erfaringer med hverken alkohol, cigaretter eller hash. Således har 77 % af 7. klasses eleverne ikke drukket alkohol og 99 % har ikke prøvet at ryge hash. I 8. klasse har næsten halvdelen af eleverne drukket alkohol, men 81 %, har ikke været fulde. Kun 3 % har røget cigaretter og 3 % har røget hash. I 9. klasse har 71 % drukket, mens halvdelen har prøvet at være fulde. Andelen, som har prøvet at ryge cigaretter, og andelen, som har prøvet at ryge hash, er i udskolingens sidste år 8 %. Det er bemærkelsesværdigt, at præcis lige store andele i 9. klasse har røget hash og cigaretter. Vi har undersøgt sammenhængen mellem de to variable. Vi finder, at der er signifikant sammenhæng, sådan at dem, der ryger cigaretter i højere grad har prøvet at ryge hash (71 % af de daglige rygere har også prøvet at ryge hash). Vi ser også, at næsten alle (98 %) af de, der ikke ryger cigaretter, heller ikke har prøvet at ryge hash. I ungeprofilundersøgelsen spørger vi også deltagerne, hvor mange gange de har drukket 5 genstande eller mere på én aften inden for de sidste 30 dage. Dette spørgsmål er en mere standardiseret måde at måle alkoholindtag, som fører til fuldskab og kan klassificeres som binge drikning, dvs. at man drikker meget intensivt, når man drikker. Det er meget få af de unge i 7. klasse, som har binge drukket inden for den seneste måned (kun 5 %). I 8. klasse er det 15 % af de unge, der angiver at have binge drukket den seneste måned. Heraf har 7 % gjort dette 1 gang, 4 % 2 gange, 2 % 3-5 gange og kun ca. 1 % mere end 6 gange. I 9. klasse finder vi, at 42 % af de unge har binge drukket minimum 1 gang inden for den seneste måned, 18 % har binge drukket en enkelt gang, 12 % 2 gange, 8 % 3-5 gange og ca. 4 % har binge drukket mere end 6 gange inden for de sidste 30 dage.

5 Tema: KRIMINALITET I de senere år er ungdomskriminaliteten faldet markant i Danmark og i mange andre vestlige lande (Justitsministeriets Forskningskontor 2016; Balvig 2011), hvorfor kriminalitet blandt unge i dag ikke hører flertallet til, men fåtallet. Samtidig må man formode, at kriminaliteten blandt unge er ved at antage nye former blandt andet i kraft af samfundets digitalisering. Ungeprofilundersøgelsen kaster lys over danske unges involvering i kriminalitet og risikoadfærd, både i forhold til kriminalitet unge har været udsat for, og selv udøvet. Vi har blandt andet spurgt de unge, om de har været involveret i forskellige former for berigelseskriminalitet, vold og it-kriminalitet. I det nedenstående behandles de unges erfaringer med tyveri og bedrageri ved internethandel. Begået butikstyveri pct. af de unge i klasse i Ungeprofilundersøgelsen har ikke begået butikstyveri inden for de sidste 12 måneder, mens 3-5 pct. har. Har du inden for de sidste 12 måneder alene eller sammen med andre stjålet varer i en butik uden at betale (fx slik, musik, spil, kosmetik, tøj eller andet)? Drenge (N=14219) N = Piger (N=14257) Nej, n(%) (95) (97) Ja, en gang, n(%) 452 (3) 322 (2) Ja, flere gange, n(%) 242 (2) 126 (1) Når kriminalitet bliver digital Udsathed for tyveri Af nedenstående figur ses andelen af unge, der har været udsat for tyveri inden for det sidste år. Størstedelen af de unge har ikke været udsat for tyveri, men samtidig er det knap hver femte ung (16-18 pct.), der har været udsat for tyveri. Det fremgår, at langt størstedelen af dem, der har været udsat for tyveri, kun har været udsat én enkelt gang inden for de sidste 12 måneder. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for at nogen har stjålet noget fra dig (fx penge, mobiltelefon eller andet)? Drenge (N=13237 N = Piger (N=13344) Nej, n(%) (82) (84) Ja, en gang, n(%) 1913 (14) 1681 (13) Ja, flere gange, n(%) 478 (4) 442 (3) Unge er online i store dele af deres ungdomsliv, men vi har begrænset viden om, i hvilket omfang og hvordan unge er udsat for og begår it-kriminalitet. Ungeprofilundersøgelsen bidrager med ny viden om unges udsathed og risikoadfærd på internettet. Nedenstående figur viser andelen af unge, der er blevet snydt i forbindelse med internethandel. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for at blive snydt for penge eller varer i forbindelse med handel på internettet, fx ved at du aldrig modtog en vare, du havde betalt for? Drenge (N=13955) N = Piger (N=13995) Nej, n(%) (87) (89) Ja, en gang, n(%) 1434 (10) 1257 (9) Ja, flere gange, n(%) 384 (3) 248 (2) Mere end hver tiende er blevet snydt ved handlen over internettet inden for det seneste år. Unge udsættes ikke for berigelseskriminalitet over internettet i samme skala som almindeligt tyveri, men forskellen er ikke stor og berigelseskriminalitet over nettet er en kriminalitetsform, unge i stor stil er udsat for. Mens en stor andel af unge derfor er ofre for svindel ved internethandel, er det omvendt få unge, der rapporterer selv at have svindlet med handel over internettet inden for de sidste 12 måneder. Det drejer sig om 1,7 pct. af drengene i klasse og 0,4 pct. af pigerne, hvorfor der er en udpræget kønsforskel i denne kriminalitetsform.

6 Kriminelle ungdomsgrupper En kriminel ungdomsgruppe er defineret som enhver ungdomsgruppe, som har holdt sammen i mere end tre måneder, som primært mødes på gaden, og hvis ulovlige aktiviteter udgør en del af gruppens identitet, dvs. at det af gruppen er accepteret at begå kriminalitet, og at nogle af medlemmerne begår kriminalitet sammen. Samlet set indgår 3,4 pct. af de unge i klasse i en kriminel ungdomsgruppe, jf. tabel 1. Dette stemmer meget godt overens med omfanget internationalt, hvor det typisk er cirka 5 pct. af de unge, der indgår i en kriminel ungdomsgruppe. Andelen er mindst i 7. klasse og højest i 9. klasse. Tabel 1. Unge i klasse fordelt efter, om de indgår i en kriminel ungdomsgruppe (pct.) 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Nej 97,9 96,7 95,0 96,6 Ja 2,1 3,3 5,0 3,4 I alt I alt (N) I tabel 3 er andelen af unge i kriminelle grupper opdelt på alder i stedet for på klassetrin. Tabellen viser som ventet, at andelen af unge i kriminelle grupper stiger med alderen. Tabel 3. Unge i klasse fordelt efter alder og, om de indgår i en kriminel ungdomsgruppe (pct.) 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år+ I alt Nej 98,4 98,1 96,6 95,6 93,1 96,6 Ja 1,6 1,9 3,4 4,4 6,9 3,4 I alt Af de unge, der ifølge definitionen indgår i en kriminel ungdomsgruppe, angiver 22,4 pct., at de selv opfatter gruppen som en bande. Dette svarer til 0,8 pct. af samtlige unge i klasse. Hvis man ser bort fra definitionen af kriminelle ungdomsgrupper, angiver 4,9 pct. af de unge i klasse, at de opfatter deres gruppe af venner som en bande. Tabel 2 viser samme oplysninger for henholdsvis piger og drenge. På alle klassetrin er andelen af drenge, der indgår i en kriminel ungdomsgruppe, større end andelen af piger. Tabel 2. Piger og drenge i klasse fordelt efter, om de indgår i en kriminel ungdomsgruppe (pct.) 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Nej 98,6 97,1 97,5 95,8 96,5 93,5 97,6 95,6 Ja 1,4 2,9 2,5 4,2 3,5 6,5 2,4 4,4 I alt

7