Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Transkript

1 Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse klasse Langeland Kommune foråret 2011

2 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Sammenligning med nationale undersøgelser Deltagerne i undersøgelsen Opsummering af undersøgelsen resultater Erfaringer med alkohol Alkoholdebut Fuldskab Alkoholforbrug i løbet af en uge Alkoholforbrug de sidste dage Sammenhæng mellem tidlig debut og binge drinking Foretrukne alkoholtyper Køb af alkohol Køb af alkohol i butik Køb af alkohol andre steder end butik Hvem får man alkohol fra Lejligheder til alkohol Den første genstand Hvor fester man Sammenhæng mellem tidlig debut og hyppighed Holdninger til alkohol Drikker vi for meget Holdning til skolens undervisning Grunde til ikke at drikke Forældres holdning til alkohol Er det OK at drikke hjemme Giver forældre alkohol med, når man skal til fest Sammenhæng med forældres accept og de unges alkoholforbrug Fulde forældre Oplevelser i forbindelse med alkohol Rygning og rusmidler Rygning Vandpibe Andre rusmidler Sammenhæng mellem alkohol, rygning og andre rusmidler Oversigt tabeller Oversigt figurer Litteraturliste Bilag: Spørgeskemaet

3 Baggrund for undersøgelsen Langeland Kommune har igennem de sidste år arbejdet målrettet med alkoholforebyggelse bl.a. igennem projekterne Forebyggelse som grundtanke ( ) og Alkoholforebyggelse i kommunen ( ). Kommunen har nedsat et tværfagligt alkoholråd med deltagelse af kommunale ledere, politikere, erhvervslivet og fritidsområdet. Der er udarbejdet en Alkoholpolitisk handleplan (2010) med konkrete mål og indsatser for hele alkoholområdet. I årene er målene omkring det ufødte barn, børn i familier med alkoholproblemer og unges alkoholdebut og -vaner prioriteret. Som led i implementeringen af mål omkring de unge blev det besluttet at lave en undersøgelse af de unges alkoholdebut, -forbrug og -holdninger for at få et mere faktuelt grundlag at arbejde ud fra. Undersøgelsen vil således blive brugt i det fremadrettede arbejde med at implementere den Alkoholpolitiske handleplan, til at målrette folkeskolens og SSP s forebyggende arbejde og til generelt at have et fortsat fokus på de unges alkoholvaner. Unge-undersøgelsen forventes gentaget i Sammenligning med nationale undersøgelser For at kunne anvende undersøgelsens resultater til mere end et øjebliksbillede, har det været vigtigt at anvende samme spørgsmål som nationale undersøgelser af unges alkoholvaner. Det drejer sig primært om undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (se litteraturliste). Herigennem er det muligt at sammenligne Langelands unge med landsgennemsnit, og få et mere nuanceret billede af de unge på Langeland, der ellers ofte anslås til at drikke meget mere end resten af landet. De nationale undersøgelser har ofte været gennemført blandt unge på år eller år, hvorfor det ikke ved alle spørgsmål er muligt at sammenligne alle aldersgrupper i Langelands undersøgelse med landstallene. Da der er tale om et forholdsvist lille talmateriale, er resultaterne af undersøgelsen behæftet med større usikkerhed end de nationale undersøgelser, der ofte har flere tusinde deltagere. Især når der kun ses på en mindre aldersgruppe eller klassetrin vil enkelte svar kunne påvirke resultatet med større udsving. I nationale undersøgelser omkring danskernes alkoholforbrug generelt, forventes der er vis underrapportering, idet deltagerne har en tendens til at angive et mindre alkoholforbrug end fx alkoholsalget tyder på. Der er dog ikke i nationale undersøgelser af unges alkoholforbrug vurderet om en lignende underrapportering eller eventuel overrapportering (overdrivelse af eget forbrug) vil kunne finde sted. Derfor har vi heller ikke i denne undersøgelse mulighed for at vurdere, om de unges har over- eller underdrevet deres besvarelser.

4 Deltagerne i undersøgelsen Eleverne i klasse på Ørstedskolen er blevet bedt om at besvare spørgeskemaet via det internetbaserede program relationwise. Besvarelserne er sket i marts-april Ud af overbygningens 370 elever, har 339 svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 92 %. Dog har alle elever ikke svaret på samtlige spørgsmål i spørgeskemaet.,4 % af deltagerne er drenge og 49,6 % er piger. Deltagerne er mellem 12 og 17 år med en gennemsnitsalder på 14,5 år. Det er både højere og lavere end de forskellige nationale undersøgelser, der sammenlignes med. Dette tages der løbende højde fra i rapporten. Da antallet af 12 årige deltagere er meget lavt er denne alder ikke medtaget i de dele af rapporten, hvor der sammenlignes med nationale undersøgelser. Respondenterne fordeler sig således i forhold til klassetrin: 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl.,7 % 34,8 % 22,7 % 11,8 %

5 Opsummering af undersøgelsen resultater Overordnet viser undersøgelsen, at de unge på Langeland starter lidt tidligere med at drikke end på landsplan og at den tidlige alkoholdebut har en sammenhæng med alkoholhyppighed og erfaringer med rygning og hash. Modsat landstendensen har de langelandske piger et større alkoholforbrug end drengene. Flere af unge på Langeland får alkohol af deres forældre, hvilket også har en betydning for de unges alkoholforbrug. Alkoholerfaring og -vaner 14 % af de unge i undersøgelsen har aldrig prøvet at drikke en hel genstand, mens de unge, der har haft deres alkoholdebut, havde den lidt tidligere end landstallet. 39 % af de unge har aldrig prøvet at være fuld. Der sker en stor forandring mellem 8. og 9. klasse, hvor langt flere har prøvet at være fulde. Drengene følger nogenlunde landstallene, mens flere af de helt unge langelandske piger har prøvet at være fulde. En del flere har drukket alkohol i løbet af de sidste dage sammenlignet med landstal. Færre af de årige drenge har binge drukket (drukket 5 genstande eller flere ved samme lejlighed), mens flere af de årige piger har binge drukket sammenlignet med landstal. Både de ældre drenge og piger følger landstallene omkring binge drinking. Ifht. det at have været fuld i løbet af de sidste dage ligger de 17 årige drenge under landstallene og de 17 årige piger fra Langeland noget over. Der ses en sammenhæng mellem hvor ofte man binge drikker og hvorvidt man havde en tidlig alkoholdebut, idet de unge der drak deres første genstand som 13 årige eller yngre oftere drikker meget sammenlignet med de unge med senere alkoholdebut. Køb af alkohol Der er generelt færre af de unge fra Langeland, der har købt alkohol i en butik end på landsplan. Dog har omkring en tredjedel af de 15 årige drenge og en fjerdele af de 15 årige piger købt alkohol i en butik i løbet af de sidste dage. Langt flere af de unge på Langeland får alkohol af deres venner, ligesom der også er markant flere årige, der får alkohol af deres forældre end nationalt. Således har halvdelen af de 13 årige drenge og % af de 13 årige piger på Langeland fået alkohol af sine forældre indenfor de sidste dage (ud af de 61 % der har drukket alkohol, som de ikke selv har købt). Lejligheder til alkohol Næsten halvdelen af de unge drak deres første genstand sammen med venner og cirka en tredjedel drak deres første genstand sammen med forældre. Lidt under halvdelen af de unge var fulde første gang sammen med deres venner, mens 9 % var fulde første gang sammen med deres forældre.

6 - 5 - Privatfester er den mest hyppige festform for de årige, efterfulgt af offentlige fester som fx halfester. Langt flere af de unge på Langeland går til halfester ifht. landstal. De unge med en tidlig alkoholdebut fester hyppigere end de øvrige årige. Holdninger til alkohol De unges holdninger til alkohol ændrer sig alt efter deres egen erfaring med at drikke. De færreste unge mener selv, at de drikker for meget. Til gengæld mener 24 % at deres venner drikker for meget. Eleverne er nogenlunde tilfredse med skolens undervisning om alkohol, mens næsten en tredjedel ikke synes undervisningen er god. Mange af de unge giver som begrundelse for deres besvarelse, at de ikke synes, de har haft noget undervisning om alkohol i skolen. Blandt de unge, der ikke drikker, forklarer 33 % det med at de ikke mener der er nogen grund til at drikke, mens 24 % giver forældrenes forbud som forklaring. 13 % mener ikke selv, de er gamle nok til at drikke. 77 % svarer at deres forældre synes, det er okay, at de unge drikker alkohol hjemme. Langt flere 13 årige må drikke for deres forældre end på landsplan. En stor del (47-58 %) af de 15 årige får også alkohol med af deres forældre, når de skal til fest hos venner, dette ligger dog under landstallene. Modsat får langt flere af de 13 årige drenge alkohol med sammenlignet med landstal. 41 % af de 13 årige (der har prøvet at drikke) får alkohol med at deres forældre, mens det er 17 % af de 13 årige piger. Flere af de unge, der får alkohol med af deres forældre når de skal til fest hos venner, har binge drukket indenfor de sidste dage ifht. de unge, der ikke får alkohol med. Næsten hver sjette unge (mod hver ottende i en lignende national undersøgelse) har i løbet af den sidste måned set den ene eller begge forældre fulde. Tallet er højere for unge med en tidlig alkoholdebut. Blandt de unge, der har set forældrene fulde indenfor den sidste måned, har flere selv hyppigt binge drukket sammenlignet med unge, der ikke har set deres forældre fulde. Oplevelser i forbindelse med alkohol Blandt de unge, der drikker, har næsten halvdelen oplevet at blive syg/kaste op, mens 35 % af drengene og 42 % af pigerne har oplevet at miste kontrollen. Mere end hver tredje pige (36 %) har haft problemer med venner i forbindelse med alkoholindtag, mens det er 16 % af drengene. 11 % af pigerne og 6 % af drengene har været i slagsmål i forbindelse med alkoholindtag. Generelt har flere af pigerne oplevet de nævnte problemer end drengene. De fleste unge har kun oplevet de nævnte problemer en enkelt gang.

7 - 6 - Rygning og rusmidler 46 % af de langelandske unge har prøvet at ryge en cigaret. 11 % de ryger hver dag, hvilket er noget højere end landstal. Der er en del flere af de ældre piger, der ryger ifht. drengene. 39 % af de unge har prøvet at ryge vandpibe (mod 22 % på landsplan). Dog er det kun en mindre gruppe, der ryger vandpibe hyppigt. 88 % af de unge har aldrig prøvet rusmidler som hash, amfetamin og ecstasy. Hash er det mest udbredte, idet 12 % af de unge har prøvet at ryge hash. Kun en meget lille del (1,41 %) af de langelandske unge har røget hash indenfor de sidste dage. Ligeledes er det en meget lille del, der har prøvet andre rusmidler end hash, hvor kokain og amfetamin er de mest prøvede med henholdsvis 3 % og 2 % af de unge, der har prøvet disse. Der er en klar sammenhæng mellem de unges alkoholerfaringer og deres erfaringer med cigaretter og rusmidler. Langt flere af de unge med en tidlig alkoholdebut (13 år eller yngre) ryger og har prøvet hash sammenlignet med de unge med en senere alkoholdebut. Ligeledes har langt flere af de unge, der ofte har drukket sig fuld indenfor de sidste dage, også prøvet at ryge, ryger hver dag, har prøvet hash og røget hash indenfor de sidste dage.

8 Erfaringer med alkohol I dette afsnit ses der på de unges alkoholdebut og -vaner sammenlignet med nationale undersøgelser. 5.1 Alkoholdebut De fleste unge har prøvet at smage på alkohol, men alkoholdebuten defineres her som det at have prøvet at drikke en hel genstand % af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de aldrig har prøvet at drikke en hel genstand. Af de 86 % der har prøvet at drikke en hel genstand, debuterede 48 % som årige, 33 % debuterede tidligere og 5 % drak deres første genstand som årige. Sammenlignet med nationale tal tyder det på, at unge fra Langeland har en tidligere alkoholdebut. ( Unge, fester og alkohol 2, hvor 20 % debuterer tidligere end 13 år) Sammenlignes de langelandske unge med nationale undersøgelser 3, er der flere af de helt unge fra Langeland, der har haft deres alkoholdebut. De nationale undersøgelser medtager ikke de årige. De unge fra Langeland følger ikke landstendenserne ifht. forskellene mellem drenge og piger, hvor flere drenge oftest har haft en tidlig alkoholdebut. Drengene og pigerne følges nogenlunde i den langelandske undersøgelse. Figur 1: årige drenge, der har drukket en hel genstand år 14 år 15 år 16 år 17 år Langeland Nationalt 1 En hel genstand svarer fx til 1 alm. øl eller cider, et lille glas vin eller 4 cl. spiritus 2 Unge, fester og alkohol (2006) Rockwool Fonden og Akademisk Forlag 3 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner (Sundhedsstyrelsen 2010). De seneste tal er fra 2008 og anvendt i denne sammenligning.

9 - 8 - Figur 2: årige piger, der har prøvet at drikke en hel genstand år 14 år 15 år 16 år 17 år Langeland Nationalt 5.2 Fuldskab I undersøgelsen er der spurgt til, om de unge har prøvet at være fuld. I lighed med nationale undersøgelser er det at være fuld ikke defineret, der lægges i stedet op til at den unge selv vurderer/tolker dette. 39 % af de unge svarer, at de aldrig har prøvet at være fulde. Der sker en stor ændring ifht. de unges erfaringer mellem 8. og 9. klasse idet henholdsvis 69 % og 41 % af eleverne i 7. og 8. klasse aldrig har prøvet at være fulde, mens det kun er henholdsvis 8 % og 17 % af eleverne i 9. og 10. klasse. Ser man på alder er springet overvejende mellem 14 og 15 år, dette mønster genfindes i en lignende national undersøgelse 4. Nationalt medtages de årige ikke. Figur 3: årige drenge, der har prøvet at være fuld år 14 år 15 år 16 år 17 år Langeland Nationalt 4 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997 (2006) Sundhedsstyrelsen

10 - 9 - Figur 4: årige piger, der har prøvet at være fuld år 14 år 15 år 16 år 17 år Langeland Nationalt Ligesom med alkoholdebuten ser det for Langelands unge ud til at flere af de helt unge piger - modsat i nationale undersøgelser - har prøvet at være fulde sammenlignet med drengene. Næsten alle 16 og 17 årige både drenge og piger har prøvet at være fuld. 5.3 Alkoholforbrug i løbet af en uge Der er spurgt til hvor mange genstande, de unge drak på hver af ugens dage i den sidste uge. Der er således tale om en tilfældig uge i de unges liv. Ikke overraskende er fredag og lørdag de dage, hvor flest drikker alkohol, og hvor der drikkes den største mængde alkohol. Der er dog stor forskel på, hvor meget de unge drikker, idet svarene varierer fra 1 til genstande. Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen er max 21 genstande om ugen for mænd og max 14 genstande om ugen for kvinder. Dette er højrisikogrænsen, mens lavrisikogrænsen er henholdsvis 14 og 7 genstande for mænd og kvinder. Begge genstandsgrænser er dog anbefalinger for voksne, mens anbefalingerne for unge er, at de drikker mindst muligt. Tabel 1: Alkoholforbrug sidste uge Procent unge, der ikke drak alkohol Gennemsnit antal genstande, blandt de unge, der drak Mandag 96 % 5,08 Tirsdag 95 % 4,73 Onsdag 96 % 4,23 Torsdag 92 % 3,84 Fredag 64 % 8,35 Lørdag 75 % 5,63 Søndag 91 % 3,61

11 Alkoholforbrug de sidste dage Resultaterne omkring alkoholforbruget på en tilfældig valgt uge kan være noget usikre. Derfor er der også spurgt ind til alkoholforbruget de sidste dage. En del flere af de langelandske unge har drukket alkohol i løbet af de sidste dage sammenlignet med landstal 5. Færre af de helt unge drenge har binge drukket (drukket 5 genstande eller flere ved samme lejlighed), mens de ældre drenge følger landstallene. For pigernes vedkommende er der flere af de helt unge piger (13-14 år) der har binge drukket sammenlignet med landstal, mens de ældre piger følger landstallene omkring binge drinking. Ifht. det at have været fuld i løbet af de sidste dage findes der kun nationale tal for de årige og følger de 16 årige langelandske unge landstallene, mens de 17 årige drenge ligger under landstallene og de 17 årige piger fra Langeland noget over. Figur 5: Alkoholforbrug sidste dage Langeland og nationalt (drenge) år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Drukket alkohol mindst én gang Langeland Drukket alkohol mindst én gang nationalt Været fuld mindst én gang Langeland Været fuld mindst én gang nationalt Drukket 5 eller flere genstande på én dag Langeland Drukket 5 eller flere genstande på én dag nationalt 5 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner (2010) Sundhedsstyrelsen samt Unges livsstil og dagligdag (209) Sundhedsstyrelsen

12 Figur 6: Alkoholforbrug sidste dage Langeland og nationalt (piger) år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Drukket alkohol mindst én gang Langeland Drukket alkohol mindst én gang nationalt Været fuld mindst én gang Langeland Været fuld mindst én gang nationalt Drukket 5 eller flere genstande på én dag Langeland Drukket 5 eller flere genstande på én dag nationalt 5.5 Sammenhæng mellem tidlig debut og binge drinking I nationale undersøgelser er der ofte påvist en sammenhæng mellem tidlig alkoholdebut og senere stort forbrug af alkohol. Ser vi på hvor ofte de langelandske unge (der har prøvet at drikke) i løbet af de sidste dage har drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed - det såkaldte binge drinking - er der en væsentlig forskel, idet de unge med en tidlig alkoholdebut oftere har binge drukket sammenlignet med unge med en senere alkoholdebut. Samme tendens genfindes ifht. hvor ofte de unge har drukket alkohol eller været fulde i løbet af de sidste dage. Tabel 2: Antal gange binge drukket de sidste dage Alkoholdebut 13 år Alkoholdebut > 13 år 0 gange 47 % 52 % 1-2 gange 34 % 37 % 3-4 gange 10 % 8 % 5 eller flere gange 9 % 3 % 5.6 Foretrukne alkoholtyper De unge fra Langeland starter altså lidt tidligere med at drikke og følger ellers nogenlunde landstendenserne ifht. drikkevaner, dog ligger pigerne en smule over landstallene.

13 Men hvad drikker de unge? Nedenstående viser, at de unges foretrukne alkoholtype er øl, cider (fx Sommersby) og alkoholsodavand (fx Breezers). Ved anden type alkohol angiver de fleste shots eller udspecificeret type spiritus. Flere drenge end foretrækker øl, mens pigerne i højere grad foretrækker cider og alkoholsodavand. Hermed følger de landstendenserne, hvor pigerne generelt foretrækker de alkoholtyper, der smager mindst af alkohol. Figur 7: Type af alkohol drukket ved sidste alkoholindtag Øl Cider Vin Spiritus Alk.- sodavand 5 5 Anden type 8 6 Drikker ikke alk. Drenge Piger

14 Køb af alkohol De fleste unge kender aldersgrænsen på 16 år køb af alkohol i butikkerne og 18 år for køb af alkohol i restaurationer. Imens undersøgelsen var i gang kom de nye aldersgrænser, hvor man nu skal være 18 år for at købe alkohol med en alkoholprocent over 15,9 % i butikkerne. Denne nye aldersgrænse er der ikke taget højde for i spørgeskemaet. Flere nationale undersøgelser 6 viser, at de første aldersgrænser har virket i den forstand at færre af de helt unge nu køber alkohol, mens alkoholforbruget ikke er faldet tilsvarende. Så hvor får de unge deres alkohol fra? Det ser vi nærmere på i dette afsnit. 6.1 Køb af alkohol i butik Der er generelt færre af de unge fra Langeland, der har købt alkohol i en butik indenfor de sidste dage sammenlignet med landstallene 7 - dog med undtagelse af de 13 og 16 årige piger. Meget få af de helt unge (13-14 år) drenge har købt alkohol, mens tallet er noget højere for pigernes vedkommende. Dog har omkring en tredjedel af de 15 årige drenge og en fjerdele af de 15 årige piger købt alkohol i en butik i løbet af de sidste dage, selvom de er under aldersgrænsen for køb af alkohol. Figur 8: Køb af alkohol i butik (drenge) år 14 år 15 år 16 år Langeland Nationalt 6 Bl.a. Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år (2006) Center for alkoholforskning 7 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner (2010) Sundhedsstyrelsen

15 Figur 9: Køb af alkohol i butik (piger) år 14 år 15 år 16 år Langeland Nationalt 6.2 Køb af alkohol andre steder end butik De unge køber ikke kun deres alkohol i butikkerne, men også andre steder som halfest/byfest, koncerter og lignende arrangementer, mens en del af de 16 årige også har købt alkohol af deres forældre. Af andre steder nævner de unge veninder eller udlandet/tyskland. Tabel 3: Køb af alkohol andre steder end i en butik (procent) Drenge Drenge 16 år Piger Piger 16 år under 16 år under 16 år På restaurant, cafe el.lign Til halfest/byfest Til koncert el.lign arrangement Af forældre Andet sted Har ikke købt Hvem får man alkohol fra 61 % af de unge har indenfor de sidste dage drukket alkohol, som de ikke selv har købt. Ud af disse får langt de fleste alkoholen af deres venner eller forældre, en tendens, der også ses i en lignende national undersøgelse 8. Dog er der langt flere af de langelandske unge (blandt de der har drukket alkohol, som de ikke selv har købt), der får alkohol af deres venner, hvilket muligvis kan forklares med at 8 Evaluering af forbuddet for salg af alkohol til personer under 16 år (2006) Center for alkoholforskning

16 Langeland er et forholdsvist lille samfund, hvor mange af de unge kender hinanden på tværs af alders- og klassetrin og dermed også har flere venner over 16 år med mulighed for at købe alkohol 9. Samme tendens ses ifht. søskende, som også flere af de langelandske unge får alkohol af sammenlignet med landstal. Der er også markant flere af de årige der får alkohol af deres forældre end det ses på landsplan. Således har halvdelen af de 13 årige drenge og % af de 13 årige piger på Langeland fået alkohol af sine forældre indenfor de sidste dage (ud af de 61 % der har drukket alkohol, som de ikke selv har købt) Figur 10: Andel, der indenfor de sidste dage har drukket alkohol, som de har fået af andre (drenge) år 14 år 15 år 16 år Venner (Langeland) Venner (Nationalt) Søskende (Langeland) Søskende (Nationalt) Forældre (Langeland) Forældre (Nationalt) Andre voksne (Langeland) Andre voksne (Nationalt) 9 Samme tendens blev fundet i en lignende undersøgelse på Ærø ( Unge og alkohol (2010) Ærø Kommune)

17 Figur 11: Andel der indenfor de sidste dage har drukket alkohol, som de har fået af andre (piger) år 14 år 15 år 16 år 54 Venner (Langeland) Venner (Nationalt) Søskende (Langeland) Søskende (Nationalt) Forældre (Langeland) Forældre (Nationalt) Andre voksne (Langeland) Andre voksne (Nationalt

18 Lejligheder til alkohol De unge drikker altså ofte alkohol, som de har fået af andre, især forældre og venner. Men hvem drikker de sammen med? I dette afsnit ser vi på, hvem de unge drak deres første genstand sammen med, hvem de første gang var fulde sammen med og hvor de fester. 7.1 Den første genstand Næsten halvdelen af de unge drak deres første genstand sammen med venner og cirka en tredjedel drak deres første genstand sammen med forældre 10. Af andre nævner de unge oftest øvrige familiemedlemmer. Tabel 4: Hvem drak de unge den første genstand sammen med (procent) Drenge Piger Forældre Anden familie Venner Andre 4 6 Har ikke prøvet at drikke en hel genstand En national undersøgelse 11 har tidligere påvist sammenhængen mellem tidlig debut og alkoholvaner, bland andet ifht. hvem de unge havde deres alkoholdebut sammen med. De unge, der debuterede inden de var 13 år (drak deres første genstand), drak første gang sammen med familien, mens de unge der debuterede senere, drak første gang sammen med venner. Denne forskel kan ikke genfindes blandt de unge fra Langeland. Dette kan givetvis forklares med, at tallet for alkoholdebut sammen med forældre er forholdsmæssigt højt sammenlignet med andre undersøgelser Fuld første gang Lidt under halvdelen af de unge var fulde første gang sammen med deres venner, mens 9 % var fulde første gang sammen med deres forældre. Cirka en tredjedel af de unge har endnu ikke prøvet at være fuld (se afsnit 5). Tabel 5: Hvem var de unge første gang fuld sammen med (procent) Drenge Piger Forældre 9 9 Anden familie 8 5 Venner Andre 3 2 Har ikke prøvet at være fuld De unge har kunnet sætte kryds i flere af svarmulighederne, hvorfor summen giver mere end % 11 Unge, fester og alkohol (2006) Rockwool Fonden og Akademisk Forlag 12 Unge og alkohol (2011) Ærø Kommune, Unge, fester og alkohol (2006) Rockwool Fonden og Akademisk Forlag

19 Hvor fester man Fra de unge første gang begynder at drikke som årige til de er gamle nok til at købe alkohol på diskoteker og værtshuse, er der en årrække, hvor de private fester og fx halfester fylder meget. Det er i disse år, at de unges alkoholvaner udvikles og derfor er det også interessant at se på, hvor og hvor ofte de årige fester forskellige steder. I undersøgelsen er der ikke spurgt ind til, om de drikker alkohol de pågældende steder, men blot hvor de fester. Tabel 6: Hvor og hvor ofte fester de unge (15-16 årige, i procent) 1 gang eller 1-2 gange 1 gang hver Sjældnere Aldrig mere pr. uge hver måned anden måned Privatfester Diskotek, bar, værtshus Offentlige fester (fx halfester) I forbindelse med sportsaktiviteter Andre steder Besvarelserne viser, at privatfester er den mest udbredte festform, idet over halvdelen af de unge går til privatfester 1-2 gange hver måned eller oftere. Næsten hver femte af de unge (22 %) går til privatfester 1 gang eller mere pr. uge. En lignende national undersøgelse 13 viste ligeledes at privatfester var den hyppigste festform. 40 % af de unge går til offentlig fester (som halfester eller byfester) 1 gang hver anden måned (oftest holdes de offentlige fester ikke hyppigere), mens landstallet kun er 14 % Kun en forholdsvis lille del af de unge går på diskotek, bar eller værtshus, om end hver syvende ung besøger disse steder 1-2 gange hver måned. Der er som nævnt ikke spurgt ind til om de unge drikker alkohol de pågældende steder, blot hvor hyppigt de fester der. 7.4 Sammenhæng mellem tidlig debut og hyppighed De unge, som havde deres alkoholdebut (drak deres første hele genstand) som 13 årige eller tidligere går lidt oftere til privatfester end de øvrige årige: 21 % af de unge med en tidlig alkoholdebut går til privatfester 1 gang eller mere pr. uge, mens det kun er 15 % af de unge med en senere alkoholdebut. Denne tendens bliver tydeligere, når det kommer til at fest på diskotek, bar eller værtshus. Her fester 18 % af de unge med en tidlig alkoholdebut ( 13 år) 1-2 gange hver måned eller oftere, mod kun 6 % af de unge med en senere alkoholdebut. 13 Unge, fester og alkohol (2006) Rockwool Fonden og Akademisk Forlag

20 Holdninger til alkohol Blandt de unge hersker ofte flertalsmisforståelser og overdrivelser, der kan gøre det svært at have en anden holdning til alkohol end det forventelige flertal. Mange forældre har også det indtryk, at alle unge synes det er sejt at drikke. Vi har derfor spurgt ind til de unges holdninger til alkohol ved at bede dem forholde sig til en række udsagn og tilkendegive om de var enige eller uenige. Figur 12: Er du enig eller uenig i følgende holdninger til alkohol Det er sejt at kunne drikke Man SKAL være fuld til fester Det er OK, at unge under 16 år drikker alkohol Man kan godt have det sjovt til fest uden alkohol Enig Uenig Langt de fleste unge mener altså godt, at man kan have det sjovt til fest uden alkohol, og at det ikke er sejt at kunne drikke. Der er dog også et stort flertal, der mener at det er ok, at unge under 16 år drikker alkohol. Nedenfor er samme besvarelser set i forhold til, om de unge selv har prøvet at være fulde: Figur 13: Er du enig eller uenig... Sammenlignet med fuld/ikke fuld Det er sejt at kunne drikke Man SKAL være fuld til fester Det er OK, at unge under 16 år drikker alkohol Man kan godt have det sjovt til fest uden alkohol Enig (har prøvet at være fuld) Uenig (Har prøvet at være fuld) Enig (Har ikke prøvet at være fuld) Uenig (Har ikke prøvet at være fuld)

21 Her mener næsten alle (91 %) af de unge, der ikke har prøvet at være fuld, at man godt kan have det sjovt til fest uden alkohol, mens det kun gælder for 69 % af de unge, der har prøvet at være fuld. 21 % af de unge, der har prøvet at være fulde, mener at man skal være fuld til fester, mens det kun gælder for 6 % af de unge, der ikke har prøvet at være fulde. Ikke overraskende påvirker de unges egne erfaringer med at være fuld altså deres holdninger til alkohol. Blandt de unge, der ikke har prøvet at være fulde, mener % ikke det er ok, at unge under 16 år drikker alkohol, mens det kun er 8 % blandt de unge, der har prøvet at være fuld. 8.1 Drikker vi for meget Selvom de unge generelt drikker tidligt og hyppigt, er det de færreste der selv mener, at de drikker for meget. Kun 4 % svarer ja til, at de drikker for meget 14. Til gengæld svarer 24 % ja til, at de synes deres venner drikker for meget. Der er ikke den store forskel på om pigerne eller drengene synes, at deres venner drikker for meget. Til gengæld er der forskel på holdningen alt efter de unges egen alder, idet 14 % af de 13 årige synes deres venner drikker for meget, mens 32 % af de 15 årige synes dette. Ligesom de unges egne alkoholerfaringer spillede ind ifht. de mere generelle holdninger til alkohol (se figur 13), spiller det også ind ifht. hvorvidt de synes deres venner drikker for meget. Blandt de unge, der selv har prøvet at drikke, mener 26 % at deres venner drikker for meget, mens det kun er 8 % af de unge der ikke har haft deres alkoholdebut. Ligeledes ifht. det at have prøvet at være fuld, hvor % af de unge, der har prøvet at være fuld, synes deres venner drikker for meget, mens det kun er 14 % af de unge, der ikke selv har prøvet at være fulde. Noget kunne altså tyde på, at de unge omgås andre unge med samme alkoholerfaringer/ vaner som dem selv. 8.2 Holdning til skolens undervisning Skolen spiller en væsentlig rolle i forhold til at oplyse de unge om alkohol, og derfor har vi også spurgt de unge, hvad de synes om skolens alkoholundervisning: Tabel 7: Holdning til skolens undervisning om alkohol (procent) 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. God Nogenlunde Ikke god Generelt er eleverne altså nogenlunde tilfredse med skolens undervisning om alkohol, mens der dog er næsten en tredjedel, der ikke synes undervisningen er god. Mange af de unge giver som begrundelse for deres besvarelse, at de ikke rigtig synes, de har haft noget 14 Samme tendenser ses i øvrigt i de fleste nationale undersøgelser af voksnes alkoholforbrug

22 undervisning om alkohol i skolen. Flere nævner dog også besøg af Team Ung, mens enkelte nævner det at besvare indeværende spørgeskema som en del af undervisningen. Ellers varierer begrundelserne fra de forholdsvis positive: Man lærer hvor farligt det er, hvis man får for meget og De (Team Ung) gjorde det rigtig godt, og det var spændende at høre på til de mere negative: Synes de burde have et mere afslappet forhold til alkohol. Jeg mener, hvilken 13 årig har ikke været fuld eller drukket et par genstande. Lærerne får det til at lyde forkert at drikke, jeg drikker hvad jeg vil og de kan ikke relatere til vores tankegang, som unge tænker vi meget anderledes end voksne. 8.3 Grunde til ikke at drikke Som vi så i afsnit 5 havde en del af de unge ikke prøvet at drikke alkohol eller være fulde, og vi har derfor spurgt ind til, hvorfor de ikke drikker. Cirka halvdelen af de unge har svaret på dette spørgsmål med følgende besvarelser: Figur 14: Grunde til ikke at drikke (procent blandt unge, der ikke har prøvet at drikke) 13 Det kan skade min sportspræstation 24 Mine forældre har forbudt det 2 Religiøse grunde 33 Jeg mener ikke, der er nogen grund til at drikke Jeg synes ikke, at jeg er gammel nok Andre årsager Langt de fleste nævner altså at de ikke mener, der er nogen grund til at drikke eller forældres forbud som årsag til, at de ikke selv drikker. Af andre årsager nævnes variationer af forældreforbud og ingen grund til at drikke, mens nogen også nævner forældrevæddemål, at de ikke kan lide smagen af alkohol eller at de ikke bryder som om fulde mennesker.

23 Forældres holdning til alkohol I diskussionen om danske unges alkoholvaner bliver forældrene ofte nævnt som en vigtig aktør både ifht. forældrenes holdninger til de unges alkoholforbrug og forældrene som rollemodeller ifht. deres eget forbrug. I dette afsnit ser vi nærmere på forældrenes holdning til de unges alkoholvaner og eventuel sammenhæng med de unges forbrug. 9.1 Er det OK at drikke hjemme Vi har ikke spurgt de unges forældre direkte, men har spurgt om de unge selv mener, at deres forældre synes det er okay, at de drikker alkohol hjemme. Her svarer 77 % af de unge, at det synes forældrene er okay. Der er altså et overvejende indtryk af forældres accept af de unges alkoholindtag. Ser vi på de unge, der ifølge lovgivningen endnu ikke er gamle nok til at drikke almindelig alkohol 15 ser billedet således ud: Tabel 8: Andel årige, hvis forældre synes det er OK, at de drikker alkohol hjemme hos sig selv. (Procent. Blandt de unge, der har prøvet at drikke alkohol) Drenge Piger 13 år år år Sammenlignet med en lignende national undersøgelse 16 er der langt flere 13 årige, der gerne må drikke alkohol hjemme for deres forældre, idet de nationale tal er 22 % for drengene og 26 % af pigerne. For de 15 årige er tallet også væsentligt højere på Langeland sammenlignet med landstal, hvor 62 % af drengene og 67 % af pigerne må drikke for deres forældre. Der er en del flere af de 13 årige drenge end piger, der gerne må drikke for deres forældre, mens denne forskel udlignes med alderen. Om dette skyldes, at drengene i en tidlig alder har været bedre til at forhandle 17 med deres forældre som regler osv. vides ikke. Blandt de unge, der angiver, at de ikke bare har prøvet at drikke, men også har prøvet at være fulde, er det 86 % hvis forældre synes det er OK, at de drikker alkohol hjemme. Ser vi på de unge, der angiver at de aldrig har prøvet at drikke, er det 33 % hvis forældre synes, at der er OK at de drikker alkohol hjemme. 15 Undervejs i besvarelsesperioden kom de nye regler omkring køb af alkohol i butikker, hvor man nu skal være 18 år for at købe alkohol med en alkoholprocent over 16,5, mens man stadig skal være 16 for at købe alkohol med en lavere alkoholprocent. Denne forskel er altså ikke medtaget i spørgeskemaet. 16 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner (2008) Sundhedsstyrelsen 17 Flere nationale undersøgelser arbejder med begrebet forhandling ifht. forældres grænsesætning og regler for de unges alkoholforbrug, idet der ikke som tidligere er tale om egentlige fastsatte regler, men mere et oplæg til forhandlinger, som foregår i familien. (Se fx Unge, rusmidler og sociale netværk (2010) Center for Rusmiddelforskning)

24 Giver forældre alkohol med, når man skal til fest De unge er også blevet spurgt, om deres forældre giver dem alkohol med, når de skal til fest hos deres venner. Her fokuserer vi også på de årige, der ifølge lovgivningen ikke er gamle nok til at drikke alkohol, men som angiver at de har prøvet at drikke en hel genstand. Tabel 9: Andel årige, hvis forældre giver dem alkohol med, når de skal til fest hos venner (Procent. Blandt de unge, der har prøvet at drikke) Drenge Piger 13 år år år Langt flere af de 13 årige drenge får altså alkohol med sammenlignet med de jævnaldrende piger. Samme tendens blev fundet i en lignende undersøgelse på Ærø 18, mens de nationale tal 19 ikke viser lige så store forskelle mellem drenge og piger. De nationale tal viser, at 28 % af de 13 årige drenge og 25 af de 13 årige piger får alkohol med af deres forældre. Her ligger Langeland altså en del højere ifht. drengene. Modsat er der færre 15 årige der får alkohol med af deres forældre på Langeland ifht. landstal, hvor henholdsvis 65 % og 73 % af drengene og pigerne får alkohol med af deres forældre. Blandt de unge, der angiver at de aldrig har prøvet at være fulde, får 18 % alligevel alkohol med af deres forældre, når de skal til fest hos venner. Blandt de unge, der har prøvet at drikke og som får alkohol med af deres forældre, når de skal til fest hos venner, har vi spurgt ind til hvor meget de får med, og her varierer svarene fra 2-3 genstande til ca. en kasse øl og en flaske vodka, mens flere angiver at de får så meget med, som de vil have. 9.3 Sammenhæng med forældres accept og de unges alkoholforbrug Ovenfor sås, at en forholdsvis stor del af de unge mente, at deres forældre synes det var OK at de drak alkohol hjemme, ligesom en del fik alkohol med, når de skulle til fest hos venner. Men har forældrenes holdning en betydning for de unges alkoholvaner? Det ser vi nærmere på her. 18 Unge og alkohol (2010) Ærø Kommune 19 Undersøgelse f åriges livsstil og sundhedsvaner (2008) Sundhedsstyrelsen

25 Figur 15: Andel binge drukket de sidste dage ifht. om de får alkohol med af forældre (Blandt de unge der har prøvet at drikke) gange 1-2 gange 3-4 gange 5 eller flere Alkohol med Ikke alkohol med gange Flere af de unge, der får alkohol med af deres forældre når de skal til fest hos venner, har binge drukket indenfor de sidste dage set ifht. de unge, der ikke får alkohol med. Samme mønster genfindes ifht. hvor ofte de unge har været fulde indenfor de sidste dage, om end forskellene der er en smule mindre. Sammenholdes de unges alkoholvaner med, hvorvidt de selv vurderer at deres forældre synes det er okay, at de drikker alkohol hjemme, ses der ikke umiddelbart ud til at være en sammenhæng. Dette kan dog forklares med, at langt størstedelen af de unge på Langeland selv vurderer, at deres forældre synes det er okay at de drikker. Denne tendens genfindes ikke i de nationale undersøgelser 20, hvor man flere gange har kunnet påvise en sammenhæng med forældrenes holdning og de unges alkoholvaner. 9.4 Fulde forældre Næsten hvert sjette (16,5 %) af de unge på Langeland har i løbet af den sidste måned set den ene eller begge af sine forældre været fulde. I en lignende national undersøgelse 21 var det hvert ottende barn (12,5 %). Blandt de unge, der angav at de var sammen med deres forældre første gang de selv var fulde, har 21 % set den ene eller begge forældre fulde indenfor den sidste måned. Ser vi på de unges egne alkoholvaner ser det ud til, at der er en sammenhæng med de unge egne alkoholvaner. Fx har 25 % af de unge, der angiver at have set deres forældre fulde indenfor den sidste måned selv binge drukket 3 eller flere gange indenfor den sidste måned, mens det kun gælder for 10 % af de unge, der angiver at de ikke har set deres forældre fulde indenfor den sidste måned. Noget kunne altså tyde på, at forældrenes alkoholvaner eller den kultur, der hersker omkring alkohol i familien har en indflydelse på de unges egne alkoholvaner. 20 Fx Unge, fester og alkohol (2006) Rockwool Fonden og Akademisk Forlag 21 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner (2008) Sundhedsstyrelsen

26 Oplevelser i forbindelse med alkohol Vi har ikke kun spurgt til de unges holdninger til alkohol, men også hvilke problemer de har oplevet i forbindelse med alkohol 22. Generelt har flere af pigerne oplevet de nævnte problemer end drengene. Næsten halvdelen af både drengene og pigerne (blandt de der drikker) har oplevet at blive syg/kaste op, mens 35 % af drengene og 42 % af pigerne har oplevet at miste kontrollen. Hver femte dreng og hver fjerde pige har mistet penge eller andre ting af værdi. Mere end hver tredje pige (36 %) har haft problemer med venner i forbindelse med alkoholindtag, mens det er 16 % af drengene. 11 % af pigerne og 6 % af drengene har været i slagsmål i forbindelse med alkoholindtag. Hver tiende pige og hver tyvende dreng har oplevet nedsat præstation i skolen eller på arbejde som følge af alkohol. Ligeledes har hver tiende pige og hver tyvende dreng (blandt de der drikker) haft uønsket samleje i forbindelse med alkoholindtag. Kun en meget lille del af de unge har været på skadestuen eller indtaget stoffer de ikke ville have indtaget, hvis de havde været ædru. Tabel 10: Andel unge, der har oplevet problemer, fordi de har drukket (Blandt de unge, der drikker) Drenge Piger Aldrig oplevet Oplevet Aldrig oplevet Oplevet problem problem problem problem Blevet syg/kastet op Mistet kontrollen Været i slagsmål Involveret i ulykke/uheld Mistet penge eller andre ting af værdi Haft problemer med forældre Haft problemer med venner Nedsat præstation i skolen eller på arbejde Haft uønsket samleje Problemer med politiet Været på hospital eller skadestue Taget stoffer man ikke ville havet taget hvis ædru Der er lavet to nationale undersøgelse, hvor man har stillet lignende spørgsmål, men her har målgruppen været henholdsvis årige og årige, så det er ikke muligt direkte at sammenligne svarene fra de langelandske unge med de nationale undersøgelser. ( Unge, fester og alkohol (2006) Rockwool Fonden og Akademisk Forlag samt Unges livsstil og dagligdag 2008 (2009) Sundhedsstyrelsen)

27 Ser vi på, hvor ofte de unge har oplevet ovenstående problemer, har Cirka hver femte dreng og pige oplevet at blive syg/kaste op 3 eller flere gange, mens 13 % af pigerne og 7 % af drengene har prøvet at miste kontrollen 3 eller flere gange. 9 % af pigerne har oplevet at have problemer med venner 3 eller flere gange i forbindelse med alkoholindtag, mens det kun er 3 % af drengene. Generelt har de unge, der har oplevet de oplistede problemer kun oplevet dem en enkelt gang. Tabel 11: Andel unge, der én eller flere gange har oplevet problemer, fordi de har drukket (Blandt de unge, der drikker) Drenge Piger Aldrig 1 gang 2 gange 3 gange Aldrig 1 gang 2 gange 3 gange Blevet syg/kastet op Mistet kontrollen Været i slagsmål Involveret i ulykke/uheld Mistet penge eller andre ting af værdi Haft problemer med forældre Haft problemer med venner Nedsat præstation i skolen eller på arbejde Haft uønsket samleje Problemer med politiet Været på hospitalet eller skadestue Taget stoffer man ikke ville have taget hvis ædru

28 Rygning og rusmidler I nationale undersøgelser kædes alkoholvaner ofte sammen med rygevaner og erfaringer med andre rusmidler, så vi har også spurgt ind til de unges erfaringer med cigaretter, vandpibe og rusmidler generelt Rygning 46 % af de langelandske unge har prøvet at ryge en hel cigaret. 11 % svarer at de ryger hver dag, hvilket er noget højere end en lignende national undersøgelse 23, der viste at 4 % røg hver dag. Derudover svarer 7 % af de unge fra Langeland, at de ryger, men sjældnere end en gang om ugen. Ser vi på rygevaner ifht. alder, ser det således ud 24 : Figur 16: Unge der ryger dagligt eller lejlighedsvis år 14 år 15 år 16 år Drenge Langeland Piger Langeland Drenge nationalt Piger nationalt Ikke overraskende stiger andelen af rygere med alderen. Der er en del flere af de ældre piger, der ryger ifht. drengene. Blandt de 14 årige er der flere rygere på Langeland sammenlignet med landstal, mens det er omvendt for de 15 årige. Den nationale undersøgelse medtager ikke de 16 årige Vandpibe De senere år er vandpiben kommet frem som noget, de unge prøver eller bruger regelmæssigt. Således har 39 % af de unge fra Langeland prøvet at ryge vandpibe, mens det i en lignende national undersøgelse 25 var 22 % af de unge. 23 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner (2010) Sundhedsstyrelsen 24 I den langelandske undersøgelse er medtaget svarmulighederne ja hver dag, ja mindst en gang om ugen samt ja men sjældnere end en gang om ugen, mens der i den nationale undersøgelse er medtaget svarmulighederne ja hver dag og ja lejlighedsvis. Resultaterne er derfor ikke fuldstændig sammenlignelige, men giver et nogenlunde billede af de langelandske unges rygevaner sammenlignet med landstal. 25 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner (2010) Sundhedsstyrelsen

29 Set ifht. alder er der generelt lidt flere af de unge på Langeland, der har prøvet vandpibe sammenlignet med landstal, dog med undtagelse af de 14 årige drenge. Figur 17: Andel, der har prøvet at ryge vandpibe år 14 år 15 år 16 år Drenge Langeland Piger Langeland Drenge nationalt Piger nationalt Der er forskel på hvor ofte, de unge ryger vandpibe, idet kun en mindre gruppe gør det hyppigt. Dog tyder tallene på, at vandpibe er mere udbredt blandt de langelandske unge sammenlignet med landstal. Figur 18: Hvor mange gange har man prøvet vandpibe Har aldrig prøvet gang 2-5 gange 6-9 gange 10 eller flere gange Langeland Nationalt 11.3 Andre rusmidler Vi har spurgt ind til, hvorvidt de unge har prøvet en række forskellige rusmidler såsom hash, amfetamin og ecstasy. Her svarer 88 % at de aldrig har prøvet disse rusmidler.

30 Blandt de, som har prøvet andre former for rusmidler, er hash det mest udbredte rusmiddel, idet 12 % af de unge har prøvet at ryge hash. Kun 2 % af de unge i 7. kl. har prøvet at ryge hash, mens det er steget til 22 % i 9. kl. Der er ikke i samme omfang spurgt ind til unges erfaringer med rusmidler i denne aldersgruppe i nationale undersøgelse. En enkelt national undersøgelse viste, at ca. 4 % af de unge i 7. kl. havde prøvet at ryge hash 26. En anden undersøgelse blandt årige viste, at ca. 22 % af de 16 årige havde prøvet at ryge hash 27. Set ifht. til disse nationale tal følger de langelandske unge landstendensen omkring erfaringer med hash. Kun en meget lille del (1,41 %) af de langelandske unge har røget hash indenfor de sidste dage. Ligeledes er det en meget lille del, der har prøvet andre rusmidler end hash, hvor kokain og amfetamin er de mest prøvede med henholdsvis 3 % og 2 % af de unge, der har prøvet disse Sammenhæng mellem alkohol, rygning og andre rusmidler Der er en tydelig sammenhæng mellem de unges alkoholerfaringer og deres erfaringer med cigaretter og rusmidler. Således har langt flere af de unge, der har prøvet at være fuld, også prøvet at ryge, ryger hver dag og har prøvet hash. Figur 19: Sammenhæng med alkoholerfaringer, rygning og hash Har prøvet at ryge 1 17 Ryger hver dag 1 17 Har prøvet hash 0 2 Hash sidste dage Har aldrig prøvet at være fuld Har prøvet at være fuld Ser vi på, hvornår de unge havde deres alkoholdebut i sammenhæng med deres erfaringer med cigaretter og hash, er der ligeledes en tydelig sammenhæng, idet langt flere af de 26 Unges hverdag (2008) Statens Institut for Folkesundhed 27 Unges livsstil og dagligdag (2009) Sundhedsstyrelsen

31 - - unge med en tidlig alkoholdebut (13 år eller yngre) har prøvet at ryge, ryger hver dag og har prøvet hash sammenlignet med de unge med en senere alkoholdebut. Figur 20: Erfaringer med cigaretter og hash ifht. alkoholdebut Har prøvet at ryge 16 3 Ryger hver dag 15 6 Har prøvet hash 2 2 Hash sidste dage Tidlig alkoholdebut Alkoholdebut > 13 år En ting er de unges alkoholdebut og erfaringer med at være fuld, noget andet er deres nuværende alkoholvaner fx hvor ofte de drikker sig fuld i løbet af en måned. Vi har sammenholdt deres svar på hvor ofte de har været fulde indenfor de sidste dage med deres erfaringer med rygning og hash. Her er der en klar sammenhæng, idet langt flere af de unge, der ofte har drukket sig fuld indenfor de sidste dage, har prøvet at ryge, ryger hver dag, har prøvet hash og røget hash indenfor de sidste dage. Figur 21: Erfaringer med cigaretter og hash ifht. fuldskab Prøvet at ryge Ryger hver dag Prøvet hash Hash indenfor sidste dage 13 Fuld 0 gange Fuld 1-2 gange Fuld 3 eller flere gange

32 Ovenstående viser nogle klare sammenhænge mellem de unges alkoholerfaringer og - vaner og deres erfaringer med rygning og hash. Når der således i folkeskolen arbejdes med alkoholforebyggelse blandt de unge, kan der altså med fordel tænkes rygning og hash ind i denne undervisning, ligesom alkohol med fordel kan tænkes ind i den mere generelle rusmiddelundervisning.

33 Oversigt tabeller Tabel 1: Alkoholforbrug sidste uge..side 9 Tabel 2: Antal gange binge drukket de sidste dage.side 11 Tabel 3: Køb af alkohol andre steder end i en butik (Procent) side 14 Tabel 4: Hvem drak de unge den første genstand sammen med (Procent)..side 17 Tabel 5: Hvem var de unge første gang fuld sammen med (Procent)...side 17 Tabel 6: Hvor og hvor ofte fester de unge (15-16 årige, i procent).side 18 Tabel 7: Holdning til skolens undervisning om alkohol (Procent) side 20 Tabel 8: Andel årige, hvis forældre synes det er OK, at de drikker alkohol hjemme hos sig selv (Procent, blandt de unge, der har prøvet at drikke alkohol.. side 22 Tabel 9: Andel årige, hvis forældre giver dem alkohol med, når de skal til fest hos venner (Procent, blandt de unge, der har prøvet at drikke)...side 23 Tabel 10: Andel unge, der har oplevet problemer, fordi de har drukket (Blandt de unge, der drikker)..side 25 Tabel 11: Andel unge, der én eller flere gange har oplevet problemer, fordi de har drukket (Blandt de unge, der drikker).side Oversigt figurer Figur 1: årige drenge, der har drukket en hel genstand...side 7 Figur 2: årige piger, der har drukket en hel genstand..side 8 Figur 3: årige drenge, der har prøvet at være fuld...side 8 Figur 4: årige piger, der har prøvet at være fuld...side 9 Figur 5: Alkoholforbrug sidste dage Langeland og nationalt (drenge)...side 10 Figur 6: Alkoholforbrug sidste dage Langeland og nationalt (piger)..side 11 Figur 7: Type af alkohol ved sidste alkoholindtag..side 12 Figur 8: Køb af alkohol i butik (drenge) side 13 Figur 9: Køb af alkohol i butik (piger)...side 14 Figur 10: Andel, der indenfor de sidste dage har drukket alkohol, som de har fået af andre (drenge)..side 15 Figur 11: Andel, der indenfor de sidste dage har drukket alkohol, som de har fået af andre (piger) side 16 Figur 12: Er du enig eller uenig i følgende holdninger til alkohol..side 19 Figur 13: Er du enig eller uenig Sammenlignet med fuld/ikke fuld...side 19 Figur 14: Grunde til ikke at drikke (Procent blandt unge, der ikke har prøvet at drikke) side 21 Figur 15: Andel binge drukket de sidste dage ifht. om de får alkohol med af forældre (Blandt unge, der har prøvet at drikke) side 24 Figur 16: Unge der ryger dagligt eller lejlighedsvis..side 27 Figur 17:Andel, der har prøvet at ryge vandpibe..side 28 Figur 18: Hvor mange gange har man prøvet vandpibe..side 28 Figur 19: Sammenhæng med alkoholerfaringer, rygning og hash.side 29 Figur 20: Erfaringer med cigaretter og hash ifht. alkoholdebut side Figur 21: Erfaringer med cigaretter og hash ifht. fuldskab side