Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Transkript

1 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering i forældresamarbejdet. Hovedkonklusionen er, at alle forældre i et eller andet omfang oplever et ansvar for at bidrage til, at barnets klasse fungerer socialt. 63,6% svarer i høj grad, 32,4% svarer i nogen grad og 3,3% i mindre grad. Sociale arrangementer i klassen Lige mange synes, at det er nemt eller svært at finde tid til at arrangere sociale arrangementer Over halvdelen er enige i, at det er nemt at finde tid til at deltage i sociale arrangementer. Kun ¼ er uenige. o Dog er der kønsforskelle. Kvinder synes generelt, at det er lidt nemmere at finde tiden til at engagere sig i sociale arrangementer i klassen i forhold til mænd. Således svarer 40,4 % af kvinderne, at de er enige i, at det er nemt at finde tid til at arrangere sociale arrangementer for børn og forældre i klassen. Til sammenligning svarer 34,8 % af mændene det samme. o 62,6 % af de adspurgte kvinder synes, at det er nemt at finde tid til at deltage i sociale arrangementer. Til sammenligning er det samme tilfældet for 51,4 % af de adspurgte mænd. Næsten halvdelen svarer ja til, at der både er forældre og elever i barnets klasse, som typisk ikke deltager i de sociale arrangementer. Sammenhængskraften blandt forældrene Størsteparten (70,9%) er enige i, at de andre forældre i klassen er nemme at tale med. Lige så mange føler sig godt tilpas i forældregruppen, og næsten lige så mange (65,7%) oplever at have indflydelse på sammenholdet i barnets klasse. Lidt flere af kvinderne oplever at have indflydelse (71,4%) end af mændene (61,9%). Tæt på 1/3 (29,4%) gør ikke noget personligt for, at alle klassens børn er med i fællesskabet. 3 ud af 4 forælder synes generelt, at lærere/pædagoger i barnets klasse gør meget eller gør nok for at motivere forældrene til at deltage i klassens liv. Dog svarer hver 4. forælder nej til, at lærere/pædagoger i barnets klasse har opfordret forældrene til at

2 tage initiativ til sociale arrangementer for hele klassen som fx skovture, fællesspisning, juleklip eller lign. inden for det seneste år. Mens 88,8% tror, at sociale arrangementer for børn og forældre i klassen forebygger mobning, så svarer 38,4% nej til, at de i forældregruppen i barnets klasse har talt om, hvordan man undgår, at nogen børn i klassen holdes udenfor. Stort set alle forældre (92,6%) vil gerne kontaktes af andre forældre, hvis deres barns adfærd giver dem anledning til bekymring. Af de 59,4%, der har oplevet et andet barn i klassen, som gav anledning til bekymring, er det under halvdelen, der har kontaktet en anden forælder i klassen af den årsag. Side 2 Flere børn Hver 5. forælder engagerer sig mindre i klassens liv sammenlignet med, da ældre børn gik på samme klassetrin. Arbejdstid 60,4% af de, der arbejder 39 timer eller derunder om ugen oplever, at de har tid til at deltage i sociale arrangementer. Det tilsvarende tal er på 50,3%, hvis man arbejder 40 timer eller mere om ugen. Uddannelsesniveau og husstandsindkomst Jo højere uddannelsesniveau forældrene har, desto nemmere synes man, at det er at tale med de andre forældre. Kun halvdelen af forældrene med grundskole mod ¾ af forældre med videregående uddannelse synes, at det er nemt at tale med de andre forældre. 58,8% af forældre med en husstandsindkomst på kr og derunder synes, at det er nemt at tale med de andre forældre mod ¾ af forældre med en husstandsindkomst på kr og derover. Tendensen bliver tydeligere i forhold til, om man føler sig godt tilpas i forældregruppen. Det oplever 41% af forældre med grundskolen mod 74,8% af forældrene med videregående uddannelse. Hvis husstandsindkomsten er på kr og derunder, føler 53,8% sig goldt tilpas i forældregruppen, mens ¾ af forældrene, der tjener kr og derover føler sig godt tilpas. Samme tendens gør sig gældende i forhold til, om man oplever at have indflydelse på sammenholdet i barnets klasse. Det svarer kun 36,6% af forældre med grundskolen ja til, mens 71,6% af forældrene med videregående uddannelse svarer bekræftende. 58,2% af forældrene med en husstandsindkomst på kr og derunder oplever at have indflydelse på sammenholdet i klassen. Tallet stiger til 73,4% af forældrene med en husstandsindkomst på kr eller derover. Kilde: Survey foretaget i januar 2014 af Analyse Danmark A/S på vegne af Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

3 Der er trukket en stikprøve på 1049 respondender i DK-panelet og underleverandørers panel blandt respondender, der forventes af have børn på de ønskede klassetrin (0.-3. klassetrin) i folkeskolen, privatskole eller friskole. Svarkategorierne helt og delvis er slået sammen i hovedkonklusionerne. Side 3

4 Om Forældrefiduser.dk Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden ønsker mere og bedre samarbejde mellem flere forældre til gavn for klassens sociale sammenhængskraft. Udviklingen af forældrefiduser.dk bygger på hypotesen om, at tid i forældregruppen, som bruges sammen, i samtale og i samarbejde om konkrete opgaver, bidrager positivt til bedre kendskab, øget tillid, accept af forskelligheder, god omgangsform og derigennem følelsen af medansvar for hele børnegruppens trivsel. Forældregruppens sammenhængskraft styrkes til gavn for børnegruppens sammenhængskraft. Side 4 Skolerne finder fiduser på hjemmesiden til forældremøder, som opbygger og udbygger forældrenes samarbejde. Forældrene finder færdigstrikkede fiduser og skabeloner på hjemmesiden til arrangementer, der giver sammenhold. Forældrefiduser.dk er baseret på den nyeste forskning. Udviklingen af Forældrefiduser.dk er løbende kvalificeret af en referencegruppe med bl.a. Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, BUPL og SSP. Forældrefiduser.dk lanceres over for forældrene ved skolestart Hvorfor skal forældre samarbejde? Fordi sammenhold omkring børn skaber sammenhold mellem børn. Fordi forældre smitter. Fordi samarbejde øger trivslen og forebygger mobning. Fordi både børn og forældre får mere tillid til hinanden og bedre forstår og accepterer hinanden. Fordi kendskab afhjælper misforståelser, usikkerhed og frustrationer. Fordi konflikter tackles bedst, når man på forhånd kender hinanden. Hvorfor skal skolerne sætte forældrenes samarbejde i gang? Fordi forældrene ikke kender hinanden, når de starter i skolen. Fordi forældrene forventer at skolen er tydelig omkring forventningerne til dem. Fordi forældresamarbejdet bliver for tilfældigt og skrøbeligt, hvis det skal komme af sig selv. Fordi forældrene er en ressource ind i trivselsarbejdet, når de samarbejder aktivt for, at alle klassens børn er med i fællesskabet. Fordi lærerne sparer tid på konflikter og frustrationer, hvis de kan løses af forældregruppen. Hovedkonklusioner fra pilottest i 11 klasser på fire skoler Oxford Research for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, 2014 Forældrefiduser har positiv betydning for forældresamarbejdet og understøtter et tættere, mere omsorgsfuldt og inkluderende fællesskab blandt forældrene. Forældrefiduser udfylder et hul i forhold til andre trivselskoncepter, hvor der typisk er mindre fokus på forældrenes rolle. Forældrefiduser er dermed et oplagt supplement. Redskaberne er nemt anvendelige for både skoler og forældre. Forældrefiduser.dk er relevant og inspirerende. Aktivitetsgrupper skaber ny kontakt på tværs af forældregruppen og øger den tid, forældrene tilbringer sammen. Konceptet kan med fordel introduceres i 0. klasse, hvor forældrene endnu ikke har etableret vaner og traditioner. Og gerne på et særskilt møde om trivsel. Det skal være op til skolerne at afgøre tidspunktet, men der bør ikke være arrangeret sociale aktiviteter eller nedsat forældreråd forud for anvendelsen af Aktivitetsgrupper.

5 Bonusinformation Om social kapital, klassens sammenhængskraft og mobning: Skoleklassens sociale kapital har betydning for de unges risikoadfærd, tilfredshed og lykkefølelse. Den sociale kapital kan beskrives som klassens sammenhængskraft. Trivsel i skolen er et væsentligt parameter for, at unge ikke begår kriminalitet. Mange unge har et problematisk forhold til skolen, og den største kriminalpræventive udfordring er at ændre dette. Forholdet til skolen er det enkeltområde i de unges liv, der udviser den højeste grad af sammenhæng med, hvor meget kriminalitet de unge begår. De unges sociale position i ungdoms- og samfundslivet har en betydning. Kriminalitet kan blive et alternativ til uddannelsesmæssig succes en måde at opnå anseelse og status på. Side 5 Kilde: Flemming Balvig: Lovlydig Ungdom (2011), Den Ungdom (2006) og RisikoUngdom (2000) Undersøgelser peger på, at trivsel i skolen er en vigtig forebyggende faktor i forhold til kriminalitet. Et stærkt samarbejde mellem forældrene i en skoleklasse smitter af på børnene og styrker fællesskabet og inklusionen i klassen. Det er velkendt, at f.eks. mobning er en risikofaktor i forhold til kriminalitet. Professor i kriminologi ved University of Cambridge David P. Farrington, har i sin forskning vist, hvordan mobbere har en øget risiko på mere end 50 % og mobbeofre en øget risiko på 10 % for senere at begå lovovertrædelser. Et godt skoleforløb kan mindske risikoen for alvorlig og hyppig kriminalitet og øge sandsynligheden for, at unge helt afholder sig fra at begå tyveri, hærværk og vold mv. ifølge Balvig (2011). Om tid Det at engagere sig i forældrenetværkstiltag, såsom forældrefiduser, kræver at man fra starten investerer tid, som så kommer en selv og børnene til gode senere. tid. Der eksisterer en forestilling om, at den nødvendige tid efterhånden er umulig at finde i en travl hverdag, hvor vi som forældre bare ikke længere har den samme tid som vi havde engang. En undersøgelse foretaget af Rockwool Fonden viser dog, at danske kvinder har den samme mængde fritid i dag som for 45 siden og danske mænd har den samme mængde fritid som for godt 30 år siden.