Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Transkript

1 Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen

2 Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens opfattelse er der behov for yderligere afdækning af de strukturer, der giver grobund for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander for at give et bedre grundlag for at gribe ind over for disse strukturer og dermed rekrutteringen. Der bør i den forbindelse ske en bredere afdækning af de miljøer, hvorfra rekrutteringen sker. Betænkning nr. 1508

3 Design Spørgeskemaundersøgelse Folkeskoleelever i klasse i områder med bandeproblemer Interviewundersøgelse 40 eksperter der arbejde med unge i kriminelle grupper til daglig Eurogang Program og Research Internationalt netværk af bandeforskere

4 Definition enhver ungdomsgruppe som 1) har holdt sammen i mere end tre måneder, 2) som primært mødes på gaden, og 3) hvis ulovlige aktiviteter udgør en del af gruppens identitet, dvs. at det i gruppen er accepteret at begå kriminalitet, og at nogle af medlemmerne begår kriminalitet sammen.

5 Kriminalitetskategorier Antal Procent Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige I alt

6 Kriminalitet 100% 80% 60% 40% 20% 0% Alle unge i undersøgelsen Samlet kriminalitet Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige

7 Kriminalitetsfrekvens Antal Unge i kriminelle grupper 44 Alvorligt kriminelle 33 Småkriminelle 8 Lovlydige 0

8 Konflikter med politiet 100% 80% 60% Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige 40% 20% 0% Færdselslovsovertrædelse Straffelovsovertrædelse

9 Problemskabende adfærd 100% 80% 60% 40% 20% 0% Alle unge i undersøgelsen Gruppeslagsmål Gadeuroligheder Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige

10 Risikofaktorer og beskyttende faktorer Forhold til skolen Forhold til forældrene Opsyn fra forældrene Selvkontrol Prosociale værdier Skamfølelse Forbrug af rusmidler Kriminalitet og stoffer blandt vennerne Færden i høj-risikomiljøer

11 Risikofaktorer Kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige Dårligt forhold til skolen 37 % 35 % 21 % 6 % Dårligt forhold til forældrene 28 % 24 % 18 % 11 % Ringe opsyn fra forældrene 57 % 36 % 29 % 12 % Lav selvkontrol 51 % 43 % 24 % 12 % Svage prosociale værdier 53 % 29 % 19 % 5 % Svag skamfølelse 58 % 41 % 31 % 16 % Hyppigt forbrug af rusmidler 42 % 32 % 15 % 5 % Kriminalitet /stoffer blandt venner 69 % 48 % 24 % 7 % Hyppig færden i høj-risikomiljøer 76 % 50 % 41 % 18 %

12 Kriminalitetsfrekvens fordelt efter risikofaktorer Risikofaktorer vedrørende livsstilen Individuelle risikofaktorer

13 Nærhed til bander og bandemedlemmer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige Bander i kvarteret Venner i bander Familie i bander

14 Tilknytning til bander 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige Hænger ud med medlemmer Har hjulpet medlemmer Vil gerne være med i en bande

15 Opsamling De unge i kriminelle grupper står for en uforholdsmæssig stor del af den kriminalitet, de unge samlet set begår i undersøgelsesområderne. Det samme gælder gruppeslagsmål og gadeuroligheder. De unge i kriminelle grupper er mere udsatte og dårlige fungerende end de andre unge, herunder end dem der har begået alvorligere kriminalitet, men som ikke indgår i kriminelle grupper. De unge i kriminelle grupper har i højere grad end de andre unge kontakt med bander og bandemedlemmer, og de er i farezonen for at blive rekrutteret til organiserede bander/rockergrupperinger.

16 Kriminelle ungdomsgrupper

17 Kriminelle ungdomsgrupper Domineret af unge mænd Aldersspredning på 4 år Forskellig etnisk oprindelse Et sted eller område at bestemme over Villighed til at forsvare stedet eller området Problematisk gruppeadfærd: voldelige kriminelle grupper

18 Kriminelle ungdomsgrupper Voldelige kriminelle grupper Ikke-voldelige kriminelle grupper Gruppen drikker alkohol 32 % 37 % Gruppen ryger hash 34 % 18 % Gruppen tager stoffer 7 % 2 % Gruppen laver hærværk 34 % 10 % Gruppen stjæler biler 10 % 1 % Gruppen begår indbrud 10 % 2 % Gruppen sælger hash 21 % 7 % Gruppen sælger stoffer 7 % 0 % Gruppen går med våben 21 % 6 %

19 Kriminelle ungdomsgrupper Dem, der opfatter gruppen som bander, er kendetegnet ved o At have et gruppenavn o At have fælles symboler o At være hierarkisk ledet o At alle opfattes som nære venner o At gruppen betyder noget positivt o At gruppen har eksisteret længere o At kriminalitetsfrekvensen er højere

20 Hvad søger de unge i grupperne Almene og legale mål: De unge i kriminelle grupper vælger blot den vej, der er tættest på for dem, for at opnå det samme som os andre (citat fra interview). De unges begrundelser for at være med i deres gruppe handler om fællesskab og om at have det sjovt, uanset om det er en kriminel gruppe eller ej.

21 Rekruttering til rocker-/bandemiljøet

22 Rekruttering Særligt unge i kriminelle grupper er i farezonen o De har bevist deres værd på gaden o Interesse for banderne og livsstilen o Kontaktfase: fortrolighed og tillid o Personlig forbindelse, berøring med banderne o Lokalområdet er en vigtig base for rekruttering

23 Kriminalitet før og efter registrering Hell Angels HA's støttegrupper AK81 Bandidos BA's støttegrupper Niveau 1 bander Niveau 2 bander Antal lovovertrædelser pr. person før registrering Antal lovovertrædelser pr. person efter registrering

24 Den svære forebyggelse At kunne tilbyde et andet livsindhold til unge, der ikke har oplevet den sammen grad af succes de steder, hvor unge normalt gør det, og som får stærke fællesskabsoplevelser i deres gruppe. At forhindre nye kriminelle ungdomsgrupper i at opstå og spredes ved at fokusere på de områder, hvor det sker. Det er nødvendigt at bryde den sociale isolation, da segregation er en del af problemet.

25 Forebyggelse Øget opsyn fra andre end forældrene Særlig opmærksomhed rettet mod unge med en risikolivsstil Forståelse for fællesskabets betydning og succesoplevelserne Mindre fokus på de enkelte unge og mere på gruppedynamikken Øget opmærksomhed rettet mod forholdene i lokalområdet Uformel social kontrol via inddragelse af lokalområdet, beboere etc. Det er et andet fænomen end den normale ungdomskriminalitet

26 Rapporten Rapporten: Første led i fødekæden? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper kan findes på Justitsministeriets hjemmeside under forskning: Forfatterne Maria Libak Pedersen og Jonas Markus Lindstad kan kontaktes per mail mpe@jm.dk/jml@jm.dk eller ved henvendelse til Justitsministeriets Forskningskontor.

27 Projekter Opvækstundersøgelse Interviewundersøgelse Unge på sikret institution Kriminalitet blandt bikere Netværk og kriminel karriere Evaluering af exit-indsatser