Tilsyn i branchen: Transport af gods

Transkript

1 Tilsyn i branchen: Transport af gods At-intern instruks IN Arbejdsmiljøemne: Flere arbejdsmiljøemner Ansvarlig enhed: AFC, 5. kontor Ikrafttræden: 1. maj 2008 Senest revideret: 1. februar 2013 Emne og baggrund Vejgodstransport, oplagrings- og pakhusvirksomhed, andre post og kurertjenester, flytteforretninger, godshåndtering, lufttransport af gods samt serviceydelser i forbindelse med luftfart er emnet for denne instruks. Den skal ses som et supplement til vejviser 16 Transport af gods. Dvs. at instruksen uddyber emner, der er beskrevet i vejviseren. Formålet med tilsynsinstruksen er, at orientere om særlige ergonomiske forhold samt opstille en fælles ramme for gennemførelse af særlig tilsynsindsats i branchegruppen transport af gods. Det materielle arbejdsmiljø i branchen fordeler sig på en række typiske funktioner (fx træk og skub af gods og løft og bæring af pakker mv.). Den særlige tilsynsindsats fokuserer særligt på faktorer i det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Formålet med instruksen er at opstille en fælles ramme for gennemførelse af tilsynet med det ergonomiske arbejdsmiljø. Instruksen suppleres af spørgeguide om det psykiske arbejdsmiljø udarbejdet til brancherne Transport af gods. Målgruppen for tilsynsindsatsen er primært større virksomheder med flere end 20 ansatte. Det kan dog i specielle tilfælde være relevant at inddrage virksomheder med 10 ansatte og opefter. Instruks Særlige bemærkninger vedr.: Tunge Løft Løft vurderes ud fra vurderingsmodellen (rød, gul, grøn skema) i AT Vejledning D.3.1 om Tunge løft. Ved løft i rødt område vurderes løft som sundhedsskadelige. Ved løft i gult område skal de forværrende faktorer, antallet af gange der løftes og/eller hvor lang tid der løftearbejdet foregår indgå i vurderingen. Der skal udføres flere løft i gult område, før det 1

2 vurderes at være sundhedsskadeligt. Jo længere ned i det gule område, jo flere forværrende faktorer og jo flere løft skal der til, før løftet vurderes som sundhedsskadeligt. Ved mange løft vurderes om grænserne 3 ton (i ¾ arms afstand), 6 ton (i underarmsafstand) eller 10 ton (tæt på kroppen) pr. ansat pr. døgn er overskredet. I så fald skal der afgives rådgivningspåbud. Når der håndteres byrder som led i den sædvanlige arbejdsfunktion ved vægtgrænser der overstiger 25 kg. tæt på kroppen, 15 kg. i underarms afstand samt 7 kg. i ¾ arms afstand og der samtidig forekommer en eller flere forværrende faktorer, skal der afgives rådgivningspåbud. Særlige bemærkninger vedr.: Bæring Når byrder bæres dvs. over en afstand på 2 meter går grænserne mellem gult og rødt område ved ca. 20 kg. tæt på kroppen, 12 kg. i underarmsafstand og 6 kg. i ¾ arms afstand. Transportvejens længde og beskaffenhed skal tages i betragtning, særlig trapper er belastende (1 trappetrin svare til 1 meter). Ved bæring af byrder indenfor det gule område, bør transportvejen højest være 20 meter på plant underlag. Særlige bemærkninger vedr.: Træk og skub Ved træk af byrder skal totalvægten på byrden være over 200 kg., før der overvejes en afgørelse. Derudover skal øvrige forværrende faktorer tages i betragtning. Hvis stigningen på et skråt underlag er mindst 1:4, og vægten på byrden er over 40 kg., er det et påbudsområde. (jf. Atvejledning D.2.24 om indretning og brug af dagrenovationssystemer) dog afhængig af materiellets og underlagets beskaffenhed. Særlige bemærkninger vedr.: Unges arbejde Der er specielle regler når det gælder arbejde som udføres af unge under 18 år og ergonomi. Generelt skal løft og bæring undgås ved at man bruger tekniske hjælpemidler. Der skal specielt tages hensyn til den unges alder, køn og fysik, og de må normalt ikke løfte mere end ca. 12 kg., hvis løftet foretages midt for kroppen og mellem midtlårs- og albuehøjde. Hvis byrden skal bæres over en afstand på 2 meter, skal der ske en betydelig reduktion af byrdens vægt. Hvis den unge skal udføre manuel træk/skub, skal arbejdet ved igangsætning og transport foregå således at kraften er lav, og den unge bør som hovedregel ikke udføre disse, hvis byrden overstiger 250 kg. Ved transport på skrånede underlag skal byrdens vægt nedsættes betydeligt. (jf. At vejledning E.0.1 og E.0.2) Særlige bemærkninger vedr.: Vibrationer Vibrationsbelastningen af en person beregnes over en 8 timers arbejdsdag ud fra vibrationsstyrken og varigheden af påvirkningen. Vibrationsbelastningen kan beregnes ud fra oplysninger fra leverandøren om det tekniske hjælpemiddels vibrationsstyrke sammenholdt med de konkrete arbejdsoperationers varighed. Det er dog en forudsætning, at arbejdsoperationen er sammenlignelig med den, der ligger til grund for leverandørens oplysninger. Man skal være opmærksom på, at slidt udstyr kan medføre højere vibrationspåvirkning end nyt. Derudover bør man være opmærksom på, at der kan opstå vibrationer ved kørsel med trucks og andre køretøjer, hvis underlaget er ujævnt og/eller der køres med for stor hastighed. 2

3 Hvis man ikke kan skaffe brugbare oplysninger om vibrationsstyrken, må der i stedet foretages målinger. Aktionsværdi og grænseværdi Vibrationsbekendtgørelsen indeholder en aktionsværdi og en grænseværdi for den daglige vibrationsbelastning (8 timer). Begge værdier skal forstås som "gennemsnit" over en arbejdsdag. Kortvarige perioder med kraftig vibration er derfor tilladte. Aktionsværdi Aktionsværdien på 0,5 m/s² angiver, hvornår der skal handles i forhold til vibrationsbelastningen. Overskrides værdien, skal årsagen undersøges, og der skal planlægges og gennemføres tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at begrænse belastningen mest muligt. Der vil ikke blive tale om, at arbejdet stoppes. Findes der ikke egnede foranstaltninger, kan arbejdet fortsættes, selv om aktionsværdien overskrides. Tabellen nedenfor viser, hvor lang tid man dagligt må udsættes for vibrationer, hvis vibrationsbelastningen på 0,5 m/s² ikke skal overskrides: 0,5 m/s 2 8 timer 0,7 m/s 2 4 timer 1,0 m/s 2 2 timer 1,4 m/s 2 1 time Grænseværdi Grænseværdien for vibrationsbelastning på 1,15 m/s² må under ingen omstændigheder overskrides. Overskrides værdien, skal der derfor straks tages initiativ til at bringe belastningen under grænseværdien. Samtidig skal årsagen til overskridelsen påvises, og der skal tages organisatoriske og tekniske forholdsregler mod en gentagelse af overskridelsen. Grænseværdien træder først i kraft den 6. juli 2010 for arbejde med arbejdsudstyr, der blev stillet til arbejdstagerens rådighed før den 6. juli 2007, og som ikke under hensyn til den seneste tekniske udvikling og organisatoriske foranstaltninger kan overholde grænseværdien. Se endvidere At vejledning D.6.7 om Helkropsvibrationer Nedenfor er en liste af emner inden for ergonomiområdet, der er særlige for branchen transport af gods. Ved tilsyn i branchen skal disse som minimum checkes. Arbejdsprocesser Grænseområde Relevante hjemler og vejledningsmaterialer OPLAGRINGS- OG PAKHUS- VIRKSOMHED Lov om arbejdsmiljø 38 stk stk. 1, Transport af tungt Der afgives kun reaktion, hvis byrden vejer over 200kg og der samtidigt er forværrende faktorer. Bek. om manuel håndtering, 3 stk

4 læssede palleløftere, bure og sækkevogne (træk og skub) I tilknytning til arbejdet i lagre, pakhuse og terminaler anvendes forskellige manuelle transportmidler, når godset omlades, pakkes og tømmes fra lastvogne, trailere eller containere. Træk og skub af disse kan foregå over kortere eller længere distancer og belastningen afhænger af godsmængde, pladsforhold og underlagets beskaffenhed OPLAGRINGS- OG PAKHUS- VIRKSOMHED Håndtering af gods ved tømning af containere og lastbil trailere (tømning, fyldning og omlæg-ning af gods) (tunge løft) Der ses manuel tømning af containere, hvor godset er stablet, så umiddelbar brug af almindelige tekniske hjælpemidler ikke er mulig. Godset kan være stablet direkte på gulv helt til toppen af containeren. Forværrende faktorer: Skråt underlag Ujævnt underlag, huller i belægning Dårlige vedligeholdte hjul Uegnet hjul, fx små hjul Ulykkesrisiko pga. for høj stabling - manglende stabilitet. Arbejdet foregår i en betydelig del af arbejdsdagen. Mange igangsætninger og stop af vogne samt retningsændringer. Dårlige pladsforhold med skæve træk af arme og overkrop. (Hvis stigningen på et skråt underlag er mindst 1:4, og vægten på byrden er over 40 kg, er det et påbudsområde. Se side 2) Et eller flere af følgende punkter bør være til stede, før en reaktion overvejes. Løft i gult område Byrden bæres over 2 meter Forværrende faktorer: Løft underknæhøjde og over skulder/hoved højde Uhåndterlige byrder Manglende vægtangivelse på gods. Daglig håndtering af gods med stor samlet vægtmængde. Manglende tekniske hjælpemidler Arbejde i akavede Bek om arbejdets udførelse Relevante materialer AT vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub Arbejdsmiljøvejviser nr. 16 Lov om arbejdsmiljø 38, stk. 1 og 77, stk. 1. Bek. om manuel håndtering, 3, stk. 1. Derudover kan følgende hjemler bruges hvor det er relevant Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler. ( 6) Arbejdsstedet skal være forsvarligt indrettet. ( 7 stk. 1) Transportveje skal være forsvarlige. ( 7 stk. 2) Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse 4, 7 stk.1 og 10 Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 9 bruges ved løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige 4

5 Der vil således forekomme løft af kasser mv. i akavede arbejdsstillinger under trange pladsforhold. stillinger med stor rækkelængde Tidspres og stor arbejdsmængde Ved 2 personers løft: Der beregnes 70 % af emnets vægt til hver. arbejdsfunktion, ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af arbejde med foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetriske løft eller arbejde med løftede arme. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 10 ved overskridelse af samlet daglig løftemængde jf. grænserne beskrevet på side 1. I tilfælde af enkelt løft over 75 kg afgives Strakspåbud og overvejelse af retslig tiltale. Relevante materialer AT vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub Arbejdsmiljøvejviser nr. 16 OPLAGRINGS- OG PAKHUS- VIRKSOMHED Håndtering af gods ved tømning af containere og lastbil trailere (tømning, fyldning og omlægning af gods) (tunge løft) Der ses manuel tømning af containere, hvor godset er stablet, så umiddelbar brug af almindelige tekniske hjælpemidler ikke er mulig. Godset kan være stablet direkte Et eller flere af følgende punkter bør være til stede, før en reaktion overvejes. Løft i gult område Byrden bæres over 2 meter Forværrende faktorer: Løft underknæhøjde og over skulder/hoved højde Uhåndterlige byrder Manglende vægtangivelse på gods. Daglig håndtering af gods med stor samlet vægtmængde. Manglende tekniske hjælpemidler Lov om arbejdsmiljø 38, stk. 1 og 77, stk. 1 Bek. om manuel håndtering, 3, stk. 1. Derudover kan følgende hjemler bruges hvor det er relevant Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler. ( 6) Arbejdsstedet skal være forsvarligt indrettet. ( 7 stk. 1) Transportveje skal være forsvarlige. ( 7 stk. 2) Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse 4, 7 stk.1 og 10 Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 9 5

6 på gulv helt til toppen af containeren. Der vil således forekomme løft af kasser mv. i akavede arbejdsstillinger under trange pladsforhold. Arbejde i akavede stillinger med stor rækkelængde Tidspres og stor arbejdsmængde Ved 2 personers løft: Der beregnes 70 % af emnets vægt til hver. bruges ved løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion, ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af arbejde med foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetriske løft eller arbejde med løftede arme. OPLAGRINGS- OG PAKHUS- VIRKSOMHED Tunge enkeltløft af gods Der kan være løft af tungt, uhåndterligt kassegods, som er stablet på paller i flere lag og som enkeltvis håndteres herfra. Et eller begge af følgende 2 punkter bør være til stede, før en reaktion overvejes. Løft i gult område Bære byrden over 2 meter Forværrende faktorer: Løft under knæhøjde samt over skulderhøjde. Foroverbøjet/vredet ryg. Stor rækkelængde. Uhåndterlig byrde f.eks. manglende håndtag, glat overflade, stort omfang. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 10 ved overskridelse af samlet daglig løftemængde jf. grænserne beskrevet på side 1. I tilfælde af enkelt løft over 75 kg afgives Strakspåbud og overvejelse af retslig tiltale. Relevante materialer AT vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub Arbejdsmiljøvejviser nr Lov om arbejdsmiljø 38, stk. 1 og 77, stk. 1 Bek. om manuel håndtering, 3, stk. 1. Derudover kan følgende hjemler bruges hvor det er relevant Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler. ( 6) Arbejdsstedet skal være forsvarligt indrettet. ( 7 stk. 1) Transportveje skal være forsvarlige. ( 7 stk. 2) Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse 4, 7 stk.1 og 10. 6

7 Manglende vægtangivelse på gods. Løfter 2 eller flere sammen, hvor løftet ikke er koordineret. Højt arbejdstempo Ved 2 personers løft: Der beregnes 70 % af emnets vægt til hver. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 9 bruges ved løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion, ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af arbejde med foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetriske løft eller arbejde med løftede arme. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 10 ved overskridelse af samlet daglig løftemængde jf. grænserne beskrevet på side 1. Relevante materialer AT vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub Arbejdsmiljøvejviser nr. 16 OPLAGRINGS- OG PAKHUS- VIRKSOMHED Kørsel med truck (vibrationer) I godsterminaler, oplagrings og pakhusvirksomheder kører ansatte ofte truck i mange timer i løbet af en arbejdsdag. Truckkørsel kan medføre helkropsvibrationer i større eller mindre grad afhængig af køretøjet, underlag, hastighed mv. Hel- For grænseværdier se indledende afsnit under afsnittet "vibrationer" Forværrende faktorer: Høj vibrationsstyrke og lang tids kørsel Fastlåste arbejdsstillinger og hyppige vrid af ryggen Trætte muskler eller sammentrykket ryg efter hårdt fysisk arbejde. Bump, påkørsler og ujævn/hullet køreflade. Kørsel med stor hastighed. Kørsel med massive Lov om arbejdsmiljø 38 stk stk. 1 Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse 3, 4 og 7 stk.1, 8 og 9 Bekendtgørelse nr. 682 af 30.juni 2005 om "Beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet" 4, 7 og 8 Bekendtgørelse nr om "Anvendelse af tekniske hjælpemidler" 7, 9, og 14 Bekendtgørelse nr. 561 om "Indretning af tekniske hjælpemidler" 21 7

8 kropsvibrationer kan give rygproblemer, i form af lænderygsmerter, diskusprolaps og tidlig degeneration af rygsøjlen. hjul. Dårligt affjedret sæder. Manglende vedligeholdelse af affjedring og støddæmpere. Påbud grundet underlaget bør gives med hjemmel i 4 i bekendtgørelse nr. 682 om "Beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet" jf. punkt. 3 og 4 i At-vejledning D.6.7. om "Helkropsvibrationer" Påbud som følge af dårligt vedligeholdt udstyr bør gives med hjemmel i 14 i bekendtgørelse nr om "Anvendelse af tekniske hjælpemidler" Det bør erindres, at påbud om vibrationer pga. indretningen af et teknisk hjælpemiddel jf. 21 i bekendtgørelse nr. 561 om "Indretningen af tekniske hjælpemidler" eventuelt kan give anledning til en leverandørsags indberetning Relevante materialer Arbejdsmiljøvejviser nr. 16 AT vejledning D.6.7 om Helkropsvibrationer FLYTTEFORET- NINGER Bæring af flyttegods på trapper I forbindelse med flytteopgaver for private i etageejendomme vil der forekomme manuel transport af flyttekasser, hårde hvidevarer, store og tunge møbler mv. på trapper. En almindelig flyttekasse med indhold vejer omkring "5-35 kg" afhængig af Et eller begge af følgende punkter bør være til stede, før en reaktion overvejes. Løft i gult område Bære byrden over 2 meter (2 trin) Forværrende faktorer: Statisk arbejde ved længere tids bæring. Bæring under knæ og over skulderhøjde. Foroverbøjet/vredet ryg. Uhåndterlige og tunge byrder. Skabe, sofaer, borde mv. Daglig håndtering af flyttegods med Lov om arbejdsmiljø 38, stk. 1 og 77, stk. 1 Bek. om manuel håndtering, 3, stk. 1. Derudover kan følgende hjemler bruges hvor det er relevant Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler. ( 6) Arbejdsstedet skal være forsvarligt indrettet. ( 7 stk. 1) Transportveje skal være forsvarlige. ( 7 stk. 2) Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse 4, 7 stk.1 og 10 Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 9 bruges ved løft af byrder, der 8

9 indhold stor samlet vægtmængde. Ved 2 personers løft: Der beregnes 70 % af emnets vægt til hver. Trange pladsforhold. Smalle trapper, lille vendeplads, begrænset lofthøjde. Glatte og slidte trapper. Løfter 2 eller flere sammen, hvor løftet ikke koordineres. Højt arbejdstempo udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion, ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af arbejde med foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetriske løft eller arbejde med løftede arme. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 10 ved overskridelse af samlet daglig løftemængde jf. grænserne beskrevet på side 1. Relevante materialer AT vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub Arbejdsmiljøvejviser nr. 16 (Instruks nr. 5/2008 om vurdering af manuel håndtering ved tilsyn i branchen - Flytteforretninger) FLYTTEFORET- NINGER Tunge enkeltløft ved tømning af flyttevogn. Som oftest er flyttegods i forbindelse med opgaver for private, stablet således at vognen tømmes manuelt uden brug af tekniske hjælpemidler. Kasser, møbler mv. løftes til bagsmæklift og herfra evt. til sækkevogn eller Et eller begge af følgende 2 punkter bør være til stede, før en reaktion overvejes. Løft i gult område Bære byrden over 2 meter Forværrende faktorer: Løft under knæhøjde samt over skulderhøjde. Foroverbøjet/vredet ryg Stor rækkelængde. Uhåndterlig byrde, store skabe, reoler, kommoder mv. Bæring med gang på ujævnt underlag. Lov om arbejdsmiljø 38, stk. 1 og 77, stk. 1 Bek. om manuel håndtering, 3, stk. 1. Derudover kan følgende hjemler bruges hvor det er relevant Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler. ( 6) Arbejdsstedet skal være forsvarligt indrettet. ( 7 stk. 1) Transportveje skal være forsvarlige. ( 7 stk. 2) Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse 4, 7 stk.1 og 10. 9

10 andet transportmiddel. Denne arbejdsproces inkluderer også transport af møbler for møbelhuse. Løfter 2 eller flere sammen, hvor løftet ikke er koordineret. Højt arbejdstempo Ved 2 personers løft: Der beregnes 70 % af emnets vægt til hver. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 9 bruges ved løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion, ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af arbejde med foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetriske løft eller arbejde med løftede arme. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 10 ved overskridelse af samlet daglig løftemængde jf. grænserne beskrevet på side 1. Relevante materialer AT vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub Arbejdsmiljøvejviser nr. 16 (Instruks nr. 5/2008 om vurdering af manuel håndtering ved tilsyn i branchen - Flytteforretninger) VEJGODS- TRANSPORT SAMT ANDRE POST OG KU- RER-TJENESTER Manuel håndtering af gods (tunge løft) Chauffører har ofte brug for at håndtere gods manuelt i forbindelse med pakning af bilen samt under distributionen. Den manuelle hånd- Et eller begge af følgende 2 punkter bør være til stede, før en reaktion overvejes. Løft i gult område Bære byrden over 2 meter Forværrende faktorer: Løft under knæhøjde samt over skulderhøjde. Foroverbøjet/vredet ryg. Asymmetriske løft Byrdernes beskaffenhed. Manglende vægtan- Lov om arbejdsmiljø 38, stk. 1 og 77, stk. 1 Bek. om manuel håndtering, 3, stk. 1. Derudover kan følgende hjemler bruges hvor det er relevant Byrdens beskaffenhed, arbejdsstedets indretning, fysisk anstrengelse ( 4) Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler. ( 6) Arbejdsstedet skal være forsvarligt indrettet. ( 7 stk. 1) Transportveje skal være 10

11 tering foretages både ved brug af tekniske hjælpemidler som palleløftere og i form af direkte løft. Godset kan have alle former og størrelser hvorved gribeafstanden vandret eller lodret bliver stor. I forsøget på at håndtere godset bliver rækkeafstandene ofte store, her spiller godsets placering på bilen også en væsentlig rolle. Der er ofte ikke vægtangivelser på godset. Udover selve byrdens vægt, rækkeog gribeafstanden under løftet, er det nødvendigt at vurdere eventuelle forværrende forhold, som for eksempel, at arbejdsstillingerne under løftet er forover- og sidebøjede eller vredne, eller om løftet foregår over albuehøjde og skulderhøjde eller under midtlårshøjde. Alt efter godsets beskaffenhed kan der forekomme asymmetriske løft. Eksempelvis når papkasser eller avisbundter omviklet med nylonbånd løftes i én arm. givelse. Uhensigtsmæssig placering af gods på bil. Underlagets beskaffenhed. Bæring på trapper. Dårlige adgangsveje. Højt arbejdstempo. Løfter 2 eller flere sammen, hvor løftet ikke er koordineret. Ved 2 personers løft: Der beregnes 70 % af emnets vægt til hver. forsvarlige. ( 7 stk. 2) Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse 4, 7 stk.1 og 10. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 9 bruges ved løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion, ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af arbejde med foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetriske løft eller arbejde med løftede arme. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 10 ved overskridelse af samlet daglig løftemængde jf. grænserne beskrevet på side 1. Relevante materialer AT vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub Arbejdsmiljøvejviser nr Under distribution af gods bæres der ofte over afstande på 11

12 mere end 2 meter samt på trapper. I forbindelse med bæring er underlagets beskaffenhed samt færdsels og adgangsforhold afgørende for om arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dårlige underlag og adgangsveje kan medføre at den ansatte bliver udsat for uventede belastninger eller pludselige ryk i forbindelse med bæringen. VEJGODS- TRANSPORT SAMT ANDRE POST OG KU- RER-TJENESTER Håndtering af gods med palleløftere (træk og skub) I forbindelse med håndtering af pallegods benyttes manuelle eller selvkørende palleløftere. Ved en vurdering af om en manuel palleløfter er hensigtsmæssig ved håndteringen af pallegods skal man være opmærksom på at der gennemsnitligt kan være 16 paller på en lastbil samt at bilen fyldes og tømmes flere gange i løbet af en dag. Aflæsningsstederne som benyttes ved levering af pallegods er af meget varie- Der afgives kun reaktion, hvis byrden vejer over 200kg og der samtidigt er forværrende faktorer. Forværrende faktorer: Skråt underlag Ujævnt underlag, huller i belægning Dårlige vedligeholdte hjul Uegnet hjul, fx små hjul Ulykkesrisiko pga. for høj stabling - manglende stabilitet. Arbejdet foregår i en betydelig del af arbejdsdagen. Mange igangsætninger og stop af vogne samt retningsændringer. Dårlige pladsforhold med skæve træk af arme og overkrop. (Hvis stigningen på et skråt underlag er mindst 1:4, og vægten på byrden er over Lov om arbejdsmiljø 38 stk stk. 1, Bek. om manuel håndtering, 3 stk Bek om arbejdets udførelse Relevante materialer AT vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub Arbejdsmiljøvejviser nr

13 rende art. Nogle steder læsses der af ved kantstenen, hvorefter godset køres via fortov mm til bl.a. butikker. Ved denne type håndtering skal man være opmærksom på underlagets beskaffenhed, kantsten og ligende. De steder hvor der er etableret faste aflæsningssteder, eksempelvis på virksomheder og i detailhandelen, kan der forekomme problemer med at underlaget er skrånende. Et skrånende underlag gør at chaufføren enten skal trække eller bremse byrden ved aflæsning. LUFTTRANS- PORT AF GODS Manuel håndtering af gods (tunge løft) Gods som transporteres med fly pakkes enten i containere eller på store stålpaletter inden de placeres i flyene ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Ved brug af stålpaletter bygges godset op på paletten efter en plan som er beregnet på basis af flyets vægtfordeling. Det betyder at de ansatte ikke selv kan bestemme hvordan opbygningen skal 40 kg, er det et påbudsområde. Se side 2) Et eller begge af følgende 2 punkter bør være til stede, før en reaktion overvejes. Løft i gult område Bære byrden over 2 meter Forværrende faktorer: Løft under knæhøjde samt over skulderhøjde. Foroverbøjet/vredet ryg. Asymmetriske løft Byrdernes beskaffenhed. Manglende vægtangivelse. Underlagets beskaffenhed. Bæring. Højt arbejdstempo. Løfter 2 eller flere sammen, hvor løftet ikke er koordineret. Lov om arbejdsmiljø 38, stk. 1 og 77, stk. 1 Bek. om manuel håndtering, 3, stk. 1. Derudover kan følgende hjemler bruges hvor det er relevant Byrdens beskaffenhed, arbejdsstedets indretning, fysisk anstrengelse ( 4) Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler. ( 6) Arbejdsstedet skal være forsvarligt indrettet. ( 7 stk. 1) Transportveje skal være forsvarlige. ( 7 stk. 2) Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse 4, 7 stk.1 og 10. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 9 bruges ved løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige 13

14 tilrettelægges. Opbygningen simuleres i et computerprogram, hvor vigtigste parameter næst efter vægtfordelingen er at der ikke må gå noget volumen til spilde. Godset kan have alle former og størrelser derfor bliver gribeafstanden vandret eller lodret stor. I forsøget på at pakke godset i henhold til planen bliver rækkeafstandene ofte store, her spiller godsets placering på stålpaletten en væsentlig rolle. Til trods for at der beregnes vægtfordeling er der ofte ikke vægtangivelser på godset. Ved 2 personers løft: Der beregnes 70 % af emnets vægt til hver. arbejdsfunktion, ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af arbejde med foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetriske løft eller arbejde med løftede arme. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 10 ved overskridelse af samlet daglig løftemængde jf. grænserne beskrevet på side 1. Relevante materialer AT vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub Arbejdsmiljøvejviser nr Godset bygges op i en højde på op til 2,5 til 3 meter alt efter flytype. I nogle terminaler har man installeret lifte i gulvene så stålpaletten kan sænkes ned i niveau i takt med at godset bygges op. Ved opbygning i flycontainere placeres godset løst i containeren. Her er det op til den enkelte ansatte at pakke godset optimalt. Lange rækkeafstande samt tunge løft forekommer ofte. Udover godsets 14

15 vægt, række- og gribeafstanden, er det nødvendigt at vurdere eventuelle forværrende forhold, som for eksempel, at arbejdsstillingerne under løftet er forover- og sidebøjede eller vredne, eller om løftet foregår over albuehøjde og skulderhøjde eller under midtlårshøjde. Alt efter godsets beskaffenhed kan der forekomme asymmetriske løft. Eksempelvis når papkasser er omviklet med lylonbånd løftes i én arm. Når godset er indkommende brydes stålpaletten/flycontaineren ned og godset fordeles oftest på europapaller. Under denne nedbrydning bæres der ofte over afstande på mere end 2 meter. I forbindelse med nedbrydningen fjernes der en del plastik samt remme og net fra paletten, disse ligger ofte på gulvet omkring paletten i arbejdsområdet. Fald og snublen kan medføre at den ansatte bliver udsat for uventede belastninger eller pludselige ryk i forbindelse med bæringen. 15

16 SERVICEYDEL- SE I FORBIN- DELSE MED LUFTFART Manuel håndtering af bagage i og omkring fly. Når der ses på håndtering af kufferter i og omkring fly skal der være fokus på: Manuel håndtering i bagagehal Manuel håndtering fra vogn til bånd ved fly Manuel håndtering i luen til flyets lastrum Manuel håndtering i lastrummet. Manuel håndtering i bagagehal Når kufferterne er blevet tjekket ind i lufthavnen transporteres de til bagageområdet via transportbånd. I bagageområdet læsses bagagen på vogne for derefter at blive kørt ud til flyet. Ofte bygges bagagen op i højden på vognen for at udnytte hele vognens kapacitet. Det betyder at der løftes fra bånd i knæhøjde til bryst eller over skulderhøjde. Der er forskellige regler om mærkning af kuffer- Et eller begge af følgende 2 punkter bør være til stede, før en reaktion overvejes. Løft i gult område Bære byrden over 2 meter Forværrende faktorer: Manuel håndtering i bagagehal Løft fra knæhøjde samt over skulderhøjde. Foroverbøjet/vredet ryg. Asymmetriske løft ved løft i håndtag med en hånd/arm. Manglende vægtangivelse. Højt arbejdstempo. Manuel håndtering fra vogn til bånd ved fly Løft under knæhøjde samt over skulderhøjde. Foroverbøjet/vredet ryg. Asymmetriske løft Byrdernes beskaffenhed. Manglende vægtangivelse. Underlagets beskaffenhed. Højt arbejdstempo. Manuel håndtering i luen til flyets lastrum Foroverbøjet/vredet ryg. Asymmetriske løft Højt arbejdstempo. Manglende vægtangivelse. Knæliggende arbejde. Stor kraftanstrengelse i skulder, nak- Lov om arbejdsmiljø 38, stk. 1 og 77, stk. 1 Bek. om manuel håndtering, 3, stk. 1. Derudover kan følgende hjemler bruges hvor det er relevant Byrdens beskaffenhed, arbejdsstedets indretning, fysisk anstrengelse ( 4) Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler. ( 6) Arbejdsstedet skal være forsvarligt indrettet. ( 7 stk. 1) Transportveje skal være forsvarlige. ( 7 stk. 2) Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse 4, 7 stk.1 og Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 9 bruges ved løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion, ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af arbejde med foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetriske løft eller arbejde med løftede arme. Rådgivningsbek. 4, nr. 1, jf. 10 ved overskridelse af samlet daglig løftemængde jf. grænserne beskrevet på side 1. Relevante materialer AT vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub Arbejdsmiljøvejviser nr

17 ter med vægtangivelse. Mange steder påføres kufferten en speciel tag som angiver at kufferten vejer mere end 20Kg. Kufferter som kommer ind i lufthavne fra udlandet er ofte ikke mærket med vægt. Bemærk at kufferter som kun er i transit også håndteres. I bagagehallerne håndteres godset enten manuelt eller ved brug af vakuumløftere eller andre tekniske hjælpemidler. Manuel håndtering fra vogn til bånd ved fly Når bagagen skal flyttes fra vognen til flyets lastrum gøres dette enten ved at bagagen løftes direkte fra vognen til luen ind til flyets lastrum (små fly) eller bagagen løftes fra vognen til et transportbånd som transporterer bagagen til luen ind til flyets lastrum. Håndteringen af bagagen fra vognen medfører at den ansatte enten skal arbejde med siden til flyet og håndtere bagagen delvist med én hånd, eller tage bagagen med front mod vognen og rotere sig selv og bagagen 180 grader for at afsætte den på båndet. ke og arme når godset kastes ind i lastrum. Manuel håndtering i lastrummet Foroverbøjet/vredet ryg. Asymmetriske løft Højt arbejdstempo. Manglende vægtangivelse. Knæliggende arbejde. Øvrige forværrende faktorer Arbejdet foregår udendørs og flyenes lastrum er ikke forsynet med varme eller køling. 17

18 Ud over bagage læsses der ofte også postsække og gods i form af kasser mm. ind i lastrummet. Specielt postsækkene er svært håndterlige fordi indholdet let forskyder sig og fordi sækkene ofte er lavet af nylon. Manuel håndtering i luen til flyets lastrum I luen til flyets lastrum modtages bagage og gods af en medarbejder (en luemand) som sørger for at sende det videre ind i flyets lastrum. Dette gøres oftest ved at kaste eller skubbe godset ind i kastrummet. Arbejdet foregår knæliggende grundet trange pladsforhold. Nogle fly er udstyret med indbygget transportbånd eller lignende i flyets bund (sliding carpet) som gør at bagage og gods kan stables på båndet lige indenfor luens åbning. Efterhånden som opbygningen skrider fremad køres der med båndet så lastrummet bliver fyldt op. Manuel håndtering i lastrummet Når bagage og gods kommer ind i bunden af lastrummet stables dette op så 18

19 pladsen udnyttes maksimalt. Arbejdet udføres af én ansat og udføres knæliggende. I forbindelse med stablingen løftes godset i en arbejdsstilling som ud over at være knæliggende er foroverbøjet, hvilket giver en stor belastning af ryg og lænd. Bilag Tilsynsindsats i branchen dagrenovation Bilag til At-intern instruks nr. 6/2008 Ikrafttræden: 28. januar 2009 Senest revideret: 1. februar 2013 Formål og baggrund Formålet med dette bilag er, at sikre ensartet grundlag for tilsynsreaktioner overfor manuel håndtering mv. ved tilsyn i branchen dagrenovation som i 2009 er blevet tilføjet den særlige tilsynsindsats for transport af gods. Bilaget skal yderligere ses som et supplement til vejviser 23 Vand, kloak og affald. Målgruppen for dette bilag er virksomheder indenfor nr og , dog med særligt fokus på dagrenovations medarbejdere. Fjernelse af dagrenovation er en kommunal opgave, som kommunerne i de fleste tilfælde vælger at udlicitere til et renovationsselskab, en vognmand eller lignende. En renovationsarbejder udfører typisk 1000 afhentninger om ugen - lidt flere i byerne og lidt færre på landturene. Renovationsarbejde er på baggrund af højt sygefravær og medarbejdernes tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet udpeget som en af de brancher med øget nedslidningsrisiko. Organisering Miljøbeskyttelsesloven indeholder i kapitel 6 regler om affald. Det fremgår heraf, at det er kommunen, der er ansvarlig for det affald, der bliver produceret i den pågældende kommune, uanset om der er tale om affald fra husholdninger eller fra erhverv. Kommunerne har en række forpligtigelser på affaldsområdet, herunder udarbejdelse af affaldsplaner og affaldsregulativer, der beskriver de kommunale affaldsordninger. 19

20 Tendensen har de seneste år været, at renovationsopgaverne i stigende omfang overgår fra mindre og lokalt forankrede vognmandsvirksomheder til store virksomheder, som har specialiseret sig i affaldshåndtering, og som ofte udfører renovationsopgaver på tværs af flere regioner. Denne omstændighed har bl.a. bidraget til en mere ensartet praksis på områder, hvor der tidligere kunne være store forskelle. Farligt affald Der er etableret et net af fælleskommunale modtagestationer, som dækker de fleste kommuner i landet. Enkelte kommuner varetager selv håndteringen af farligt affald. Udlicitering og udbud Ved udlicitering forstås beslutningen om at lade en privat leverandør udføre en serviceopgave, mens udbud betegner processen, hvorunder flere opfordres til, på nærmere angivne vilkår, at give tilbud på opgavens udførelse. Renovationsområdet er den mest udbudte og udliciterede kommunale serviceopgave. Bortset fra de få større byer, som har valgt at beholde dele af indsamlingen på egne hænder, så udføres indsamlingen af husholdningsaffald i dag af private virksomheder. Altså, hvor kommunerne via udbud bestiller en tjenesteydelse som renovationsfirmaet som tilbudsgiver så udfører. Denne relation styres af gensidige kontrakter/entrepriseaftaler, som i mange tilfælde spænder over perioder på 4-6 år. Udbud af tjenesteydelser Vær opmærksom på, dagrenovation ofte har været i udbud hvorfor udbudsbekendtgørelsen kan anvendes. Adgangsforhold Fjernelse af dagrenovation foregår på skiftende arbejdssteder, hvor der kan være problemer med adgangsforholdene. Adgangsforholdene har arbejdsgiveren ikke direkte indflydelse på og det skal være afklaret i forbindelse med kommunens aftale med borgerne om afhentning af dagrenovation, samt i forhold til evt. udbudsaftale, hvordan det sikres at adgangsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Arbejdet foregår udendørs hele året, hvorfor vejret kan være en faktor, der skal inddrages. Kommunen har ikke bemyndigelse til at give dispensation for dårlige adgangsforhold, der ikke lever op til arbejdsmiljølovgivningen. Hovedarbejdsopgaven i renovationsarbejde er manuel håndtering af beholdere med affald fra borgerens placering af affaldet til renovationsbilen. Affaldet indsamles typisk i 2 eller 4 hjulede containere, som trækkes/skubbes hen til renovationsbilen, tømmes og køres tilbage. En del steder bruges stadigvæk sække til affald. Disse transporteres fx med kærre. Instruks: Som udgangspunkt vurderes løft, træk og skub ved renovation som løft, træk og skub i alle andre brancher og efter de samme regler og retningslinjer. Regelgrundlaget er Bekendtgørelse om manuel håndtering. 20

21 Desuden kan tunge løft, hvor der efter en konkret vurdering afgives påbud, også føre til påbud om brug af en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet efter 9 i rådgivningsbekendtgørelsen. Hvis påbuddet kun går på bæring eller træk og skub udløser det ikke rådgivningspåbud. Desuden kan bekendtgørelsen om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af tjenesteydelser, samt checkliste til udbydere: Udarbejdelse af udbudsmateriale ved afhentning af dagrenovation være relevant. At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub beskriver vurderingsgrundlag og vejledende retningslinjer for afgivelsen af påbud. At-vejledning om indretning og brug af renovationssystemer er undervejs De vigtigste regler er, at manuel håndtering af dagrenovation skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed og sundhed. Ved den særlige tilsynsindsats skal der være fokus på det ergonomiske og det psykiske arbejdsmiljø. Ved undersøgelse af det ergonomiske arbejdsmiljø skal den tilsynsførende især være opmærksom på følgende forhold: Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet herunder udliciteringsaftalerne Adgangsforhold Tekniske hjælpemidler Arbejdets udførelse/manuel håndtering Instruktion Problem Vurdering Reaktion og hjemmelsgrundlag Planlægning og tilrettelæggelse Er der stillet et passende renovationssystem Lov om arbejdsmiljø 38 stk. Planlægningen hænger ofte sammen med de aftaler, der er til rådighed for udfø stk. 1, relsen af renovationsarbejdet. Bek. om arbejdets udførelse udarbejdet i forbindelse med udbud og kommunens retningslinjer til borgerne. Er arbejdet planlagt og tilrettelagt, så det kan udføres i passende tempo således at kraftfulde 4, 7, 10, 17 Bek. om manuel håndtering, 3 stk. 1, 6, 7 Tilrettelæggelse drejer sig om, accelerationer ved træk af containere hvordan det enkelte renovationsfirma i samarbejde med eller øget faldrisiko fx ved løb undgås. Holdes der passende Bek. om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med pauser i arbejdet? medarbejderne har planlagt det udbud af tjenesteydelser 5 daglige arbejdede. Ved konstatering af belastende Er kommunens aftale med borgerne Bek. Om brug af personlige tilstrækkeligt til, at sikre at værnemidler 6 forhold spørges ind til nævnte. renovationsbeholderen er hensigtsmæssigt placeret? Er der stillet egnede personlige værnemidler til rådighed, når der er behov for dette? 21

22 Adgangsforhold Træk og skub kan foregå over kortere eller længere distancer og belastningen afhænger af transportvejens længde antal af tømninger pr. medarbejder pr. dag pladsforhold underlagets beskaffenhed renovationssystemet (se tekniske hjælpemidler) Tekniske hjælpemidler De tekniske hjælpemidler skal være egnet til opgaven og personen der udfører arbejdet. Renovationsbilen Renovationsbilen er et teknisk hjælpemiddel, der skal være hensigtsmæssigt indrettet i Er der mulighed for omklædning og for tørring af arbejdstøjet? Afkøling af kroppen eller kropsdele fx ved arbejde med vådt tøj øger risikoen for muskel- og skeletbesvær og risikoen for nedslidning. Ved træk og skub er det byrdens og materiellets samlede vægt der indgår i vurderingen. Byrdens vægt og udstyrets beskaffenhed vurderes i forhold til de forværrende faktorer Forværrende faktorer: Lange transportveje. Ujævnt underlag, huller, løse sten, sne og is. Ulykkesrisiko pga. for høj stabling - manglende stabilitet fx ved transport af sække lagt ovenpå hinanden. Antal af tømninger/håndteringer pr. arbejdsdag pr. medarbejder. Mange igangsætninger, stop og retningsændringer i forbindelse med transporten. Dårlige pladsforhold. Dårlige synsforhold fx på grund af manglende belysning eller udstyr, der tager udsynet. Skråt underlag stejlere end 1:4 er uacceptabelt til manuel transport af renovationsbeholdere mv.. Er stigningen 1:4 må vægten på byrden ikke overstige 40 kg. De tekniske hjælpemidler vurderes i forhold til anvendelsen fx containere eller kærrer til transport af sække. Dårlige vedligeholdte hjul Uegnede hjul, fx små hjul Lov om arbejdsmiljø 38 stk stk. 1, Bek. om arbejdets udførelse 4-7, 10, 17 Bek. om manuel håndtering, 3 stk. 1, 6, 7 Lov om arbejdsmiljø 38 stk stk. 1, Bek. om manuel håndtering, 3 stk. 1, 6, 7 Bek. Om anvendelse af tekniske hjælpemidler 5 22

23 forhold til funktionen Uhensigtsmæssig placering af håndgreb fx så benene støder mod vognen ved skub eller håndgrebet er placeres så træk/skub af containeren kun kan ske i foroverbøjet arbejdsstilling Uhensigtsmæssig udformning af håndgreb, så der fx ikke er plads til hænderne. Arbejdets udførelse/manuel håndtering Indsamling af renovation er generelt fysisk krævende manuel håndtering. Der er behov for at arbejdet udføres med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser og uden pludselige kraftkrav, samt at der holdes passende restitutionsperioder for at undgå skader og nedslidning. Er adgangsforholdene til førerhus og evt. standplads bagpå bilen indrettet så op- og nedstigning kan udføres med hensigtsmæssige arbejdsbevægelser og risikoen for nedslidning af knæ og hofter undgås Udføres arbejdet med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser? Er der tunge løft der vurderes som helbredsskadelige efter Arbejdstilsynets vurderingsmodel jf. D.3.1.? Er der træk og skub der vurderes som sundhedsskadelige? Bæres sække på en måde som er sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt? Samles til dynger fx mens bilen er til tømning, vurderes om dette medfører unødig fysisk belastning i et i forvejen fysisk krævende arbejde og dermed en øget risiko for nedslidning. Det kan også betyde, at den samlede daglige løftemængde bliver for stor. Lov om arbejdsmiljø 38 stk stk. 1, Bek. om manuel håndtering, 3 stk. 1, 6, 7 Bkg. om arbejdets udførelse 4, 7, 10, 17, Bekendtgørelse om brug af autoriserede rådgivningsvirksomhe-der på arbejdsmiljøområdet(rådgivnings-påbud) 4, nr. 1, jf. 9 bruges, når Arbejds-tilsynet afgiver påbud, der vedrører løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion, og 1. vægtgrænserne overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarmes afstand eller 7 kg i ¾ arms afstand, og 2. der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af arbejde med foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetri i ryggen eller arbejde med løftede arme. 23

24 Bekendtgørelsen om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet (rådgivningspåbud) 10 bruges, hvis reglerne om samlet daglig belastning ved løft, er overtrådt. Instruktion Det kan forekomme, at tekniske hjælpemidler og arbejdsstedets indretning gør det muligt at arbejdet kan udføres forsvarligt, men at de ansatte arbejder på en uhensigtsmæssig og/eller sundhedsskadelig måde. Er medarbejderen oplært og instrueret i det arbejde, der udføres? Hvis der konstateres sundhedsskadelige belastninger, og det vurderes, at dette skyldes mangelfuld instruktion, fx at der læsses for mange sække på en kærre afgives påbud om det materielle forhold og der vejledes om instruktion. Hvis der ikke er givet oplæring og instruktion i udførelsen af det pågældende arbejde afgives påbud herom. Relevante materialer AT vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub Hjemmel efter det materielle forhold fx bkg. om arbejdets udførelse 4 eller bkg. om manuel håndtering 3. Hvis der ikke er givet oplæring og instruktion reageres med påbud jf. 18 i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse eller 11 i bekendtgørelse om Manuel håndtering, hvis det specifikt omhandler manglende oplæring og instruktion i manuel håndtering. Hvis ikke - husk udvidet vejledning. 24