En omlægning med konsekvenser? En strategisk miljøvurdering af 15% økologisk landbrug

Transkript

1 En omlægning med konsekvenser? En strategisk miljøvurdering af 15% økologisk landbrug

2

3 Synopsis Titel: En omlægning med konsekvenser? - En strategisk miljøvurdering af 15% økologiske landbrug Tema: Bæredygtige strategier for det åbne land Projektperiode: 2. februar juni 2010 Projektgruppe: By-, Energi- & Miljøplanlægning, 4. semester, gruppe 1 Deltagere: Britt Gamskjær Vroue Iben Randlev Hundebøl Kirstine Marie Tommerup Ole Johannes Winther Kristensen Peter Bildgaard Jensen Vejleder: Per Christensen Bivejleder: Søren Løkke Antal sider: 121 Bilag: 2 Denne rapport tager udgangspunkt i Grøn Væksts målsætning om, at 15 % af det danske landbrugsareal skal være økologisk i Det undersøges i en screening, om der jf. loven for miljøvurdering skal udarbejdes en strategisk miljøvurdering (SMV). Det videre systematiske arbejde af SMV en udføres, hvor der i en scoping præsenteres emner, som vurderes potentielt relevante i den pågældende økologiske omlægning. De mest relevante emner går videre til SMV ens konsekvensvurdering, hvor problematikker og konsekvenser ved en omlægning belyses. Emnerne, der behandles i konsekvensvurderingen, er næringsstoffer, pesticider, biodiversitet og mindre udbytte, og de vurderesi i forhold til økonomisk, social og økologisk bæredygtighed. Det konkluderes, at konsekvenserne overvejende er små, men positive, og at en omlægning til 15 % økologisk landbrug vil være relativ let at gennemføre uden at dette vil være mærkbart for samfundet. Jf. loven gives forslag til afbødende foranstaltninger, og der gennemføres en mindre alternativvurdering. Det konkluderes, at jo større procentvis økologisk omlægning, des større negative økonomiske konsekvenser og større positive sundheds- og naturmæssige konsekvenser. Oplagstal: 7

4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet i perioden fra 2. februar til 10. juni af 4. semesters studerende på By-, Energi- & Miljøplanlægning ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Det Ingeniør-, Natur- og Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Det overordnede tema for semestret er Bæredygtige strategier for det åbne land og under dette tema arbejdes der i denne rapport med strategisk miljøvurdering. I rapporten er der udarbejdet en strategisk miljøvurdering på baggrund af regeringens målsætning i Grøn Vækst-pakken fra 2009, om at forøge det økologiske landbrugsareal til 15% inden Rapporten er delt ind således, at der først er en introduktion til begrebet økologi og historien bag konventionelt og økologisk landbrug. Derefter foretages selve den strategiske miljøvurdering og til sidst foretages en diskussion, konklusion og perspektivering af miljøvurderingen. Vi vil gerne sige tak til Miljøministeriets informationscenter og Tove Serup fra Videnscenter for Landbrug, for at have taget sig tid til at besvare spørgsmål via mail. God fornøjelse. Gruppe 1 4. semester, 2010 By-, Energi- & Miljøplanlægning Aalborg Universitet Forord 5

6

7 Læsevejledning Kildehenvisninger: Kildehenvisningerne er sat op efter Harvardmetoden, hvor forfatter og årstal for udgivelsen fremgår i rapporten, f.eks. (Jensen 2001). Ved henvisninger, med op til tre forfattere adskilles navnene med komma. Ved flere end tre forfattere fremgår kilden som: (Hansen et al. 2010). Referencelisten findes bagerst i rapporten, hvor bilag også er placeret. Kapitler: Rapportens kapitler deles ind i hovedkapitler og underkapitler. Hovedkapitlerne er nummereret i numerisk rækkefølge (f.eks. 3. Økologi ). Underkapitler nummereres med x.y. X referer til hvilket hovedkapitel underkapitlet ligger under, og y referer til den numeriske rækkefølge underkapitlet kommer i i hovedkapitlet. X.Kapitel Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. (Jensen 2001) Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lec- Figur X.1. Udenrigshandel med økologiske varer. X.1. Proin scelerisque Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu ut arcu. Praesent eros metus, accumsan a, malesuada et, commodo vel, nulla. Aliquam sagittis auctor sapien. Morbi a nibh. Nullam non metus. Quisque tellus lorem, pellen- Hotspot Fusce quis lectus quis sem lacinia non- ummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque fa- Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer - - uam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel - quam elementum imperdiet turpis. In Kapitel X 11 Figurer: Alle tabeller, figurer og billeder beskrives som Figur x.y, hvor x henviser til, hvilket kapitel figuren befinder sig i og y henviser til hvilket nummer figuren er i kapitlet. F.eks. ville anden figur i kapitel 3 være angivet som Figur 3.2. Hotspots: I rapporten, fremgår grønne bokse, der er separate diskussioner og overvejelser omkring emnet eller indholdet, der behandles i det enkelte kapitel. Selve rapporten kan læses uafhængigt af metaboksene. Forkortelser: I rapporten vil forkortelsen SMV stå for strategisk miljøvurdering 7

8 8

9 Indhold 1. Indledning Metode Overordnet rapportstruktur Hotspots Udarbejdelse af den strategiske miljøvurdering Vurderingsmetode i scopingen Det økologiske landbrug Landbrugets udvikling i nyere tid Industrialiseringen og de tidlige alternative jordbrugsbevægelser Økologibevægelsen 1970 til nu Principperne bag det økologiske landbrug Internationale principper Danske principper Dyrkningspraksis i det økologiske landbrug Vegetabilsk produktion Animalsk produktion Strategiske miljøvurderinger Udarbejdelsen af en SMV Screening Scoping Vurderingskriterier Scopingemner Næringssalte Pesticider Klima Produktion og import/eksport Biodiversitet og landskab Jordbundsforhold Forbrugerpræferencer Livet på landet Dyrevelfærd Fødevareknaphed Sundhed Udvælgelse Konsekvensvurdering Næringssalte Tilførsel af N og P i konventionelt landbrug Problemstillinger Tilførsel af N og P i økologisk landbrug Konsekvenser ved en omlægning til 15% økologisk landbrug Pesticider...69

10 Økologisk landbrugs afstandstagen fra pesticider Problemstillinger Bichel-rapporten Konsekvenser ved en omlægning til 15% økologisk landbrug Biodiversitet..., Problemstilling Biodiversitet og det økologiske landbrug Konsekvenser ved en omlægning til 15% økologisk landbrug Konsekvensvurdering af mindre udbytte Mindre udbytte i det økologiske landbrug Øget import af økologiske varer Problemstillinger Konsekvenser ved en omlægning til 15% økologisk landbrug Samlet vurdering Afbødende foranstaltninger Økonomiske konsekvenser Sociale konsekvenser Økologiske konsekvenser Alternativvurdering Nul-alternativet %-alternativet Diskussion Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag HOTSPOTS Forsvinder ideologien?...29 Er loven for specifik?...37 Er scopingers resultater troværdige?...54 Lever SMV er op til bæredygtighedsprincippet?...58 Uoverensstemmelse mellem konsekvensvurdering og scoping?...91 Hvorfor kun se på de negative konsekvenser?...96

11 1. Indledning Bevidstheden om, hvor vores fødevarer kommer fra, og hvorledes de er blevet produceret, er steget gevaldigt inden for de seneste årtier. Især økologisk producerede varer har fået deres indtog i Danmark, efter at der i slutningen af firserne blev sat fokus på, hvordan landbruget har påvirket naturen i de sidste hundrede år og især siden 2. Verdenskrigs afslutning. Intensiveringen og industrialiseringen af landbruget har betydet, at landbrugsjorden har skullet give et stadigt større udbytte. For at muliggøre dette er forbruget af gødning og pesticider blevet større og større, hvilket de sidste år er begyndt at vise sine konsekvenser overfor naturen, miljøet og mennesket. Dette har for mange været en øjenåbner for, hvordan mennesket har behandlet jorden, der er kilden til næring for både planter, dyr og mennesker. fødevarers smag blevet en større del af forbrugerens hverdag og bevidsthed. Dette har givet medvind og skabt en solid grobund for økologi i Danmark og rundt omkring i verden. Detailhandlen boomer med økologiske varer, og et stort udvalg indenfor økologiske og miljøvenlige produkter er for dagligvarebutikkerne blevet en måde at brande sig på og skille sig ud fra konkurrenterne. Det tyder altså på, at forbrugerne generelt prioriterer økologi ret højt og er villige til at betale lidt ekstra for at få økologiske produkter. Den store fremgang af salg af økologiske fødevarer har også bidraget til en øget import at økologiske varer, for at Danmark kan imødekomme efterspørgslen. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Fra at økologi har været forbundet med en modkultur i 1970 erne, er det nu gået over til at være allemandseje. Det er dog ikke kun opmærksomheden omkring, hvordan naturen er blevet påvirket af de konventionelle landbrugs produktionsmetoder, der har medført en øget interesse for økologi i befolkningen. Der er kommet en helt anden bevidsthed omkring forbrug af dagligvarer, og hvor varerne kommer fra. Der foregår i højere grad end tidligere en kamp for at undgå stoffer og kemikalier, der er unødvendige og som kan have negative effekter for mennesker og miljø, eller som i værste fald kan få konsekvenser for de næste generationer. Desuden er temaer som dyrevelfærd og Som et led i at sikre naturen og økonomien i Danmark har regeringen i 2009, på baggrund af andre initiativer for miljøet i Danmark, udarbejdet en Grøn Vækst-pakke. Denne pakke er en helhedsplan for natur, miljø og landbrug i Danmark og har bl.a. til formål at sikre Danmarks udvikling inden for landbrugs- og fødevareproduktionen. Grøn vækst følger op på Pesticidplan og Vandmiljøplan III, og med planen lever Danmark op til sine forpligtigelser i EU s Vandrammedirektiv. Pakken skal samtidig være med til at sikre en høj naturbeskyttelse for Danmarks natur og derved bevæge Danmark i en bæredygtig retning og sikre, at Danmark er konkurrencedygtig i frem- 1. Indledning 11

12 1. Indledning 12 tiden. Sidst men ikke mindst er Grøn Væksts formål også at bryde sammenhængen mellem vækst og belastning af natur, miljø og klima. (Regeringen og Dansk Folkeparti 2009, s. 3) I den forbindelse har regeringen målsætningen om at fremme markedsbaseret økologi, og den har derfor opstillet et mål om at det økologiske landbrugsareal skal forøges fra ca. 6 % i 2007 til 15 % af det samlede landbrugsareal i Altså mener de, at økologiske varer og produktionsmetoder kan bidrage til et bedre miljø og en rigere natur, idet jorden ikke presses til at producere mere, end hvad det er muligt med naturlige metoder. Ved en forøgelse forventer regeringen, at Danmark kan være med i den innovation og udvikling, der sker inden for økologiske produktionsformer, og samtidig forøge produktionen af kvalitetsvarer. Derved vil Danmark blive mere synlig på det økologiske verdensmarked og samtidig være med til at forbedre miljøet og naturen i Danmark. Grøn Vækst-pakkens målsætning om forøgelse af det økologiske landbrugsareal kan medføre ændringer inden for flere områder i det danske samfund. Det kunne derfor være relevant at vurdere hvilke konsekvenser, Grøn Væksts målsætning kan få. Danmark har siden 2004, og som det første land i verden, haft en lov om, at der skal laves strategiske miljøvurderinger af bestemte planer og programmer (Loven om Miljøvurdering af Planer og Programmer). Dette skal sikre, at fremtidige, arealanvendelsesregulerende planer vil få færrest mulige negative konsekvenser for miljø og mennesker. En strategisk miljøvurdering (SMV) er med til at integrere miljømål fra et tidligt stadie i udarbejdelsen af planen eller programmet og er med til at forudsige potentielle negative konsekvenser, så de kan mindskes inden vedtagelsen. Det vurderes, at der ved en forøgelse af det økologiske landbrugsareal til 15 % af det samlede landbrugsareal, muligvis vil ske nogle ændringer i Danmark, som kan få en række konsekvenser for miljøet, samfundet m.m.. Disse er i så fald vigtige at få belyst, idet ca. 60 % af Danmarks areal er landbrugsland, så det har potentiale for at ændre en ikke ubetydelig del af det danske landskab, når der sker ændringer i landbrugssektoren. Ud fra dette perspektiv vil det i denne rapport blive undersøgt, om det er relevant at lave en strategisk miljøvurdering af Grøn Væksts målsætning for det økologiske landbrugsareal, og i så fald hvilke konsekvenser det vil få, ud fra følgende todelte problemformulering: 1. Bør der laves en strategisk miljøvurdering af Grøn Væksts målsætning om en forøgelse af det økologiske landbrugsareal til 15 % af det samlede landbrugsareal i Danmark i 2020? 2. Hvis ja, hvilke resultater kunne en strategisk miljøvurdering af denne målsætning så komme frem til? Problemformuleringen vil blive besvaret ved at undersøge, om det er relevant at lave en strategisk miljøvurdering af Grøn Væksts målsætning om 15 % økologisk landbrug i en screening. Er dette tilfældet vil der blive lavet en decideret strategisk miljøvurdering af målsætningen. Processen stoppes i givet fald lige inden udarbejdelsen af en miljørapport, idet resultaterne af SMV en allerede er fundet i konsekvensvurderingen, de afbødende foranstaltninger og alternativvurderingen og blot refereres i miljørapporten i et ikke-teknisk sprog. Der kan derfor svares på begge spørgsmålene i problemformuleringen ved kun at gennemgå undersøgelsesprocessen i den strategiske miljøvurdering og ikke den refererende del. I rapporten vil SMV en blive vurderet som værktøj til at gøre planer mere bæredygtige, hvis det er relevant at lave en miljøvurdering jf. problemformuleringens første spørgsmål. Grøn Vækst sætter ikke nogen fast målsætning for, om de 15 % økologisk landbrugsareal skal nås ved omlægning af konventionelle brug eller ved inddragelse af nyt, ubrugt land. For at afgrænse projektet beskæftiger denne rapport sig udelukkende med en omlægning af kon-

13 ventionelt landbrug til økologisk drift, hvilket også giver mening i forhold til Grøn Væksts anden målsætning om mere natur i Danmark. Da den endelige aftale om Grøn Vækst indeholder flere tiltag, der skal fremme økologien i Danmark er det vigtigt at pointere, at der ikke tages udgangspunkt i noget andet fra Grøn Vækst end netop målsætningen om, at 15 % af det samlede landbrugsareal skal være økologisk i De konsekvenser, der evt. findes ved udarbejdelsen af en SMV, vil derfor have karakter af eksternaliteter, og i økonomiske vurderinger vil konsekvenserne ved økonomisk støtte til det økologiske landbrug m.v. derfor heller ikke blive vurderet. 1. Indledning 13

14 1. Indledning 14

15 2. Metode Metodekapitlet har til formål at kortlægge hvilke metoder, der er anvendt til at besvare problemformuleringen. I dette kapitel vil der være en beskrivelse af, hvordan rapporten er bygget op, og hvilke metoder, der er anvendt i de forskellige afsnit. Formålet med denne rapport er at udarbejde en strategisk miljøvurdering (SMV) af Grøn Vækst-pakkens målsætning om, at 15 % af det danske landbrug skal være økologisk i Derfor er det valgt at rapportens opbygning skal følge den arbejdsgang, der ligger bag en udarbejdelse af en SMV. Sideløbende med udarbejdelsen af SMV en vil der være en række grønne tekstbokse, der indeholder forskellige reflektioner, kaldet hotspot-bokse. Hotspotboksene beskrives længere nede i metodekapitlet. 2.1 Overordnet rapportstruktur Rapporten er bygget op i tre dele. (se figur 2.1) Første del af rapporten er bygget op som mange andre videnskabelige rapporter, hvor der gennemgås teori omkring emnet. I denne del af rapporten indgår: Indledning, metode, afsnittet om det økologiske landbrug generelt, og teorien omkring, hvordan strategiske miljøvurderinger udarbejdes. Den midterste del af rapporten består af udarbejdelsen af den strategiske miljøvurdering. Her følges så vidt muligt de metoder, som bruges ved udarbejdelsen af strategiske miljøvurderinger i samfundet. Det bety-der, at denne del af rapporten bærer præg af at være meget praktisk orienteret, fordi den udelukkende relaterer sig til udarbejdelsen af den strategiske miljøvurdering. De forskellige trin i SMV-processen og me-toderne, der er brugt heri for at efterligne den normale praksis med udarbejdelsen af SMV er, beskrives senere i metodekapitlet. Den sidste del af rapporten er ligesom den første del opbygget som en almindelig rapport og består af diskussion, konklusion og perspektivering. Således dannes en slags ramme omkring SMV-udarbejdelsen, hvor det er muligt at introducere til og reflektere over SMV ens emne og resultater. 2.2 Hotspots I rapporten arbejdes på flere niveauer. Der er den almindelige rapporttekst, som indeholder teori, udar-bejdelse af konsekvensvurderingen m.m., men sideløbende findes også en række tekstbokse, der i denne rapport kaldes for hotspots (se evt. læsevejledning for boksenes udseende). Hotspotsene skal forstås som sideløbende kommentarer til og refleksioner over rapportens emne og de forskellige trin i udarbejdelsen af en SMV i samfundet. I nogle tilfælde kommenteres også på, hvordan rapportens SMV-proces forholder sig til myndighedernes arbejdsgang med SMV-udarbejdelser. Hotspot-boksene optræder altid i sammenhæng med de problemstillinger og emner, de kommenterer på. Rapporten kan læses kronologisk uden at hotspotsene læses, idet de ikke er nødvendige for forståelsen af rapportens hovedemne og arbejdsgang. Hotspot-boksene er heller ikke relateret til hinanden. Metode 15

16 Metode Udarbejdelse af den strategiske miljøvurdering I dette afsnit lægges vægten på, hvilke metoder, der er brugt i de forskellige trin i udarbejdelsen af den strategiske miljøvurdering. Dermed beskrives ikke indgående, hvad en SMV er, og hvad der skal indgå i de forskellige trin; for dette henvises til kapitel 4. I stedet er fokus på, hvad der er gjort for at udarbejde SMV ens forskellige dele så realistisk i forhold til rigtige SMV er som muligt. Rapportens udarbejdelse af konsekvensvurderingen vil dog aldrig fuldt ud kunne ligne fremgangsmåden, når en myndighed udarbejder en SMV ude i samfundet. Dér vil SMV en typisk blive udarbejdet i en dyna-misk proces og i dialog mellem mange parter, der ikke nødvendigvis dokumenteres skriftligt. Denne rapport vil langt hen ad vejen bestå af dokumentation for gruppens arbejdsproces med udarbejdelsen af konse-kvensvurderingen. De trin i udarbejdelsen af en SMV, der indgår i rapporten, er: Screening: En vurdering af, om det er nødvendigt at udarbejde en SMV for det pågældende plandokument. Scoping: En udvælgelse af de emner, der har så væsentlig indflydelse på miljøet, at de skal konsekvensvurderes. Konsekvensvurdering: Den egentlige vurdering af plandokumentets konsekvenser på de væsentligste områder. Afbødende foranstaltninger: En vurdering af, hvad der kan gøres for at afbøde negative konsekvenser ved plandokumentet. Alternativvurdering: En opstilling af alternative scenarier. Screening I udarbejdelsen af screeningen i denne rapport er der blevet anvendt to dataindsamlingstyper; kvalitative sekundærdata, i form af litteraturstudier, og kvalitativ primærdata, i form af en korrespondance med Miljøministeriet (se bilag 1). Litteraturen, der er anvendt, er lovgivning og en ministeriel vejledning til udar-bejdelsen af strategiske miljøvurderinger. Vurderingen af, om Grøn Væksts målsætning om 15 % økologisk landbrug i 2020 kræver en udarbejdelse af en SMV, bygger netop på loven om miljøvurdering af planer og programmer og den tilhørende vejledning fra Miljøministeriet. Scoping Der er taget udgangspunkt i lovgivningen om strategiske miljøvurderinger (Miljøministeriet 2009), da det blev besluttet, hvilke emner, der skulle undersøges i scopingen. Her fremgår en række områder, som det er obligatorisk at undersøge, om den pågældende plan har konsekvenser for. Desuden er der udover de obligatoriske emner også medtaget enkelte emner, der ikke fremgår på listen, som alligevel vurderes at være relevante, hvilket også er i overensstemmelse med lovens retningslinjer. Konsekvenserne inddeles for overskuelighedens skyld i konsekvenser for samfundsøkonomien, menneskets sundhed og naturen for at sikre, at der arbejdes helhedsorienteret. Viden indenfor de forskellige scopingemner er indsamlet gennem litteraturstudier af primært fagbøger, fagrapporter og ministerielle udgivelser. For at gøre de mulige konsekvenser ved de forskellige scopingemner sammenlignelige er anvendt en karakterskala, der bruges til at vurdere, hvilke af emnerne, der har så væsentlige konsekvenser, at de skal igennem en mere dybtgående konsekvensvurdering. Denne karakterskala er inspireret af en SMV udarbejdet over Region Nordjyllands Regionale Udviklingsplan 2007, og gennemgås mere indgående nedenfor i afsnit 2.4. Scopingen er forsøgt holdt i en overfladisk stil, idet den skal være så tro mod almindelig scoping-praksis som muligt. Normalt laves scopinger i dialog mellem myndigheder og evt. eksperter, og for ikke at gøre den for ressourcekrævende kan niveauet ikke blive særlig

17 detaljeret. Dette er grunden til, at mængden af detaljer og specifikke tal er begrænset i scopingen. Konsekvensvurdering Konsekvensvurderingen er en egentlig vurdering af de konsekvenser, der følger af de væsentligste miljøpå virkende faktorer, der blev udvalgt i scopingen. Her er der arbejdet mere detaljeret end i scopingen, hvilket også er praksis, når SMV er udarbejdes af myndighederne. Det betyder, at der indgår langt flere tal og udregninger, hvilket er et forsøg på at præcisere omfanget af konsekvenserne. Konsekvensvurderingen er udarbejdet på baggrund af litteraturstudier af fagbøger, fagrapporter og mini-sterielle udgivelser, der ligesom i scopingen havde relevans i forhold til de beskrevne emner. Desuden er indsamlet viden gennem en korrespondance med Videnscentret for Landbrug (se bilag 2), og kvantita-tive sekundærdata i form af data fra bl.a. Danmarks Statistik. Der er endvidere brugt ArcGis og geografiske data fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til at lave et kort over jordbundstyper i Danmark. I konsekvensvurderingen inddeles konsekvenserne i kategorier ud fra det oprindelige tredelte bæredygtig-hedsbegreb beskrevet i Brundtland-rapporten. Dvs. at de inddeles i økonomisk bæredygtighed, social bæ-redygtighed og økologisk bæredygtighed. Dette gøres, idet formålet med en SMV er at sikre, at den plan eller det program, den laves over, er bæredygtig, hvilket fremgår af Loven om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet 2009). Eftersom begrebet bæredygtighed er blevet diffust med tiden søges tilbage til den oprindelige betydning. Hermed håber gruppen at sikre, at konsekvensvurderingen bli-ver så helhedsorienteret som muligt, når bæredygtigheden ved Grøn Vækst skal vurderes. Konsekvenserne for hvert af de udvalgte emner samles i kapitel 7.5 kategorivis, dvs. økonomiske konse-kvenser sammen, sociale konsekvenser sammen og økologiske konsekvenser sammen. Herved kan de tota-le, væsentlige konsekvenser syntetiseres og vurderes på en overskuelig måde i forhold til, hvor omfattende de er, og hvor de største udfordringer for bæredygtigheden i Grøn Vækst ligger. Det er valgt ikke at bruge en vurderingsmetode med f.eks. en fast skala (som det er gjort i scopingen) i konsekvensvurderingen. Dette bygger på, at det vurderes at være nødvendigt med en nuanceret viden for at kunne forholde sig til de pågældende konsekvenser, hvilket ville gå tabt med den forenkling, skematicerin-gen ville kræve. Derfor er den samlede konsekvensvurdering kun kvalitativ. Afbødende foranstaltninger og alternativvurdering I kapitlerne med afbødende foranstaltninger og alternativvurderinger bruges ingen kilder. Til gengæld anvendes og syntetiseres den viden, der er indsamlet igennem rapporten. 2.4 Vurderingsmetode i scopingen Som nævnt ovenfor er vurderingsmetoden i scopingen inspireret af en strategisk miljøvurdering af Region Nordjyllands Regionale Udviklingsplan fra 2007 (Region Nordjylland 2007). Dér figurerer vurderingsmetoden som en smiley-ordning med fem forskellige smileyer. Gruppen har i rapporten lavet denne om til en plus/minus-skala, som det ses på næste side, samt ændret lidt i definitionen af nogle af karaktererne. Hvert scopingemne vurderes med plus/minus-skalaen på tre områder: Påvirkninger af samfundsøkonomi, menneskets sundhed og naturen. Et emne medtages i konsekvensvurderingen, hvis det får mindst ét + eller i mindst to vilkårlige af de tre kategorier. ++ eller i blot én kategori lader ligeledes et emne gå videre fra scopingen til konsekvensvurderingen. Metode 17

18 Metode 18 Figur 2.1. Oversigt over rapportstrukturen

19 3. Det økologiske landbrug Dette kapitel er skrevet med det formål at give en introduktion til begrebet økologi, der kan bidrage til en bedre forståelse af det økologiske landbrug igennem den videre rapport. Samtidig giver kapitlet også en kontekstuel viden, der ikke blot udelukkende er relateret til økologisk landbrugs konsekvenser i samfundet, hvilket vil være fokus i miljøvurderingen senere i rapporten. Først gennemgås udvalgte dele af landbrugshistorien fra 1870 erne og frem med særligt fokus på økologisk landbrugs opståen og udvikling. Også de generelle vilkår for det danske landbrug har sin plads i afsnittet, idet industrialiseringen af landbruget fra 1870 var en helt nødvendig forudsætning for det økologiske landbrugs opståen som modkultur, ligesom hændelser, der har påvirket det almindelige danske landbrug i vid udstrækning, også har haft betydning for økologien. Den historiske gennemgang slutter i nutiden, hvor det økologiske landbrug ser helt anderledes ud og har helt andre vilkår end ved dets tidligste opståen i starten af 1900-tallet. Det næste afsnit omhandler principperne i det økologiske landbrug. Her kortlægges de værdier og tankemønstre, der ligger til grund for den økologiske produktion i dag. Der er både en redegørelse for de internationale og de danske principper, idet de adskiller sig noget fra hinanden. Selv om ideologi ikke nødvendigvis er den største drivkraft for de danske økologiske landmænd, når de vælger netop denne driftsform, er disse grundprincipper nødvendige at kende for at forstå kernen i økologien og de metoder, der bruges i det økologiske landbrug. Det sidste afsnit i kapitlet handler om, hvordan principperne bag den økologiske ideologi omsættes til praktiske landbrugsmetoder. Der lægges vægt på et udvalg af de mest betydningsfulde regler omkring vegetabilsk og animalsk produktion i det økologiske landbrug med udgangspunkt i, hvad der adskiller økologerne fra de konventionelle landmænds metoder. Denne viden om de økologiske dyrkningsregler er samtidig et godt udgangspunkt for den videre konsekvensvurdering, idet den giver en mere intuitiv forståelse af, hvilke aspekter ved det økologiske landbrug, der muligvis kan ændre påvirkningen på miljøet ved en omlægning fra konventionel til økologisk drift. 3.1 Landbrugets udvikling i nyere tid I dette afsnit gennemgås den historiske udvikling i landbruget, herunder opsplitningen i det, der i dag kendes som hhv. økologisk og konventionelt landbrug. Redegørelsen starter i 1870 erne, eftersom det var her, moderniseringen og udviklingen mod det industrialiserede landbrug begyndte Industrialiseringen og de tidlige alternative jordbrugsbevægelser Før 1870 havde Danmarks landbrug satset på korn som primær eksportvare. Med udbredelsen af dampskibe og jernbaner i 1870 erne kunne USA og Rusland dog pludselig konkurrere på det europæiske marked, og kornpriser- 3. Det økologiske landbrug 19

20 ne faldt. Det førte til at de danske landmænd tog beslutningen om at omlægge produktionen til primært animalsk produktion. I stedet for at eksportere korn blev der nu eksporteret store mængder bacon, smør og æg, hvoraf Storbritannien aftog 90 %. I 1882 blev det første andelsmejeri grundlagt i Danmark, hvilket førte til en mere effektiv produktion af produkter med højere kvalitet. Snart fulgte andre brancher trop, først slagterier og derefter ægproducenter: Der var grundlagt et nyt produktionsmønster, og industrialiseringen var i gang. (Porsmose, Bjørn 1997) Årene frem til 1. Verdenskrig var gode for det danske landbrug. Det blev stadig mere almindeligt at bruge handelsgødning i produktionen anvendelsen af kemi i landbruget var blevet introduceret af Justus von Liebig allerede i I årene steg importen af handelsgødning fra 65 til 232 tusinde tons. (Brandt Jacobsen 2008) Med krigen fulgte dog en mangel på råstoffer og handelsgødning til landbruget, hvilket førte til mere eller mindre udpinte jorde og mindre husdyrbesætninger ved krigens afslutning. Landbrugets produktionsevne var således kraftigt forringet. (Porsmose, Bjørn 1997) Allerede i 1920 erne og 30 erne, altså mens industrialiseringen af landbruget stadig kun var ved at slå igennem, dukkede en række modbevægelser frem. De så skeptisk på de stadigt mere kemiske og industrielle landbrugsmetoder. Deciderede alternativer blev dog ikke udviklet i Danmark, men derimod i Tyskland, Schweiz og England. (Brandt Jacobsen 2008) I Tyskland og Schweiz startede Rudolf Steiner den biodynamiske bevægelse, der var den første og største af de alternative landbrugsbevægelser. Her opfattedes hver bedrift som én stor levende organisme. (Brandt Jacobsen 2008) Den biodynamiske metode bygger bl.a. på anvendelse af urtepræparater på markerne, kompostering af gødning i kompostbunker og inddragelse af kosmiske påvirkninger i planlægningen af så-, luge- og høsttid. (Foreningen for biodynamisk landbrug 2009) Det schweiziske bud på et ikke-kemisk alternativ til de nye landbrugsmetoder blev udviklet af Hans Müller og Hans Peter Rusch. Metoden blev kendt som Rusch-Müller-metoden eller den organisk-biologiske metode og byggede på principper om fladekompostering. (Brandt Jacobsen 2008) I England blev bl.a. Sir Albert Howard foregangsmand for et ikke-kemisk landbrug. Han fandt i Indien inspiration til en landbrugsform, der skulle kombinere fortidens landbrugstradition med nutidens viden, hvorved der kunne opnås et højproduktivt men stadig ikke-kemisk landbrug. På baggrund af Howards metode blev organisationen Soil Association stiftet i 1946 som samlingssted for alle modstandere af de kemiske landbrugsmetoder. (Brandt Jacobsen 2008) Ingen af de første alternative jordbrugsbevægelser kom til at præge deres regeringer og landbrugsudviklingen i samtiden. Måske fordi de ikke forenede sig og arbejdede sammen internationalt. Desuden stemte deres mål ikke overens med samtidens: Efter 1. Verdenskrig havde de fleste regeringer brug for et højproduktivt landbrug for næsten enhver pris pga. den økonomiske situation i Europa. (Brandt Jacobsen 2008) 3. Det økologiske landbrug 20 Mod slutningen af 1920 erne var det danske landbrug så småt ved at være på fode igen efter 1. Verdenskrig. Wall Street børskrakket i 1929 kastede dog landbruget ud i krise: Priserne på landbrugsvarer blev halveret, og Storbritannien stoppede med at importere danske varer. For at afbøde krisen skred den danske stat ind med regulering af produktion og eksport og garanterede mindstepriser. Det førte til en formindsket produktion i landbruget, men dog en stabilisering af priserne. I løbet af 1930 erne blev landbrugene i stigende grad mekaniserede, og da elektriciteten blev almindelig fik også flere og flere landbrug fx malkemaskiner, samtidig med at de største brug begyndte at bruge traktorer. (Porsmose, Bjørn 1997) I Danmark var det af alle de alternative jordbrugsbevægelser især den biodynamiske, der vandt indpas i 1930 erne. I 1931 påbegyndtes

21 biodynamiske forsøg på dansk jord, men de gav negative resultater. I 1936 blev foreningen: Forening til Fremme af den biologiskdynamiske Driftsmaade stiftet, som dog aldrig fik nogen politisk indflydelse. Mens det omgivende landbrugssamfund blev stadig mere industrialiseret og de kemiske og mekaniserede landbrugsmetoder blev stadigt mere populære, virkede det biodynamiske landbrug efterhånden mere og mere gammeldags, besværligt og sært. I 1950 erne lukkede bevægelsen sig om sig selv og isolerede sig fra det omgivende landbrugssamfund; biodynamikerne havde stadig de samme stærke værdier som i starten, men de opgav at kunne påvirke den brede landbrugsudvikling, fordi samtiden ikke var lydhør overfor deres idéer. (Brandt Jacobsen 2008) sticider og den fremvoksende forbrugerisme. I 1972 blev der for første gang i verdenshistorien holdt en international miljøkonference, nemlig The United Nations Conference on the Human Environment, hvilket kan ses som et tegn på, at det ikke kun var de få, der bekymrede sig for udviklingen, men at miljøet var blevet en aktuel problemstilling helt op i toppen af det politiske system. Også de danske politikere fik fokus på miljøet og oprettede Ministeriet for Forureningsbekæmpelse (senere omdøbt til Miljøministeriet) i Den første danske Miljølov blev vedtaget i 1973, men den fokuserede primært på industrien og ikke på landbruget måske fordi det at skulle regulere i den private ejendomsret ikke føltes acceptabelt. (Brandt Jacobsen 2008) De første år efter 2. Verdenskrig var hårde for landbruget. Europa manglede kapital, og det var svært at eksportere landbrugsvarer. Marshall-hjælpen fra USA og en højkonjuktur pga. Koreakrigen i satte dog gang i økonomien igen. Arbejdsheste blev afløst at traktorer, og de arealer, der før var brugt til foderhavre, kunne nu bruges til andre afgrøder. Midt i 1950 erne førte opsvinget til overproduktion af landbrugsvarer med følgende prisfald og landbrugskrise, og folkene på landet begyndte at afvandre til byerne. Den danske stat forsøgte at bremse landbrugskrisen med støtteordninger (i 1968 bestod ca. en fjerdedel af landmændenes indkomst af statslig landbrugsstøtte) og reformer, der førte til stadigt større, mere mekaniserede og automatiserede bedrifter, hvilket skulle mindske produktionsomkostningerne. Den eneste holdbare løsning syntes dog at være at blive optaget i EF, hvilket skete i (Porsmose, Bjørn 1997) Økologibevægelsen 1970 til nu I starten af 1970 erne dukkede den alternative jordbrugsbevægelse atter op i Danmark, denne gang som økologibevægelsen. Den opstod på et tidspunkt, hvor samtiden i højere grad end tidligere var lydhør overfor miljøspørgsmål: Litteraturen var begyndt at fokusere på miljøproblemer ved bl.a. den øgede brug af pe- Økologibevægelsen blev næret af en indignation over udviklingen i det konventionelle landbrug, der blev stadigt mere industrialiseret, og et ønske om at bryde med det omgivende konservative samfund. Bevægelsen fandt fælles ståsted med bl.a. den fremvoksende kvindebevægelse og miljøbevægelsen, og stod derfor ikke alene som biodynamikerne havde gjort det tidligere. Også internationalt fandt de danske økologer ligesindede, de kunne samarbejde med, bl.a. i Soil Association og en ny organisation stiftet af dem: Den internationale paraplyorganisation IFOAM (International Federation of Organic Agricutulture Movement). IFOAM tog også det første skridt på vejen til at få defineret regler for, hvordan økologisk landbrug skulle fungere. (Brandt Jacobsen 2008) IFO- AM fungerer stadig som paraplyorganisation den dag i dag. I Danmark skabte de alternative bønder langsomt en identitet for dem selv. I 1973 blev det første tidsskrift for ikke-biodynamisk, alternativt landbrug etableret, nemlig bio-information, der f.eks. bragte den første danske definition af økologisk landbrug. Tidsskriftet muliggjorde en følelse af tilhørsforhold for de indtil da forholdsvis enkeltstående danske bio-bønder. Der blev også oprettet et kursuscenter for ikkebiodynamisk, alternativt landbrug på den lille 3. Det økologiske landbrug 21

22 3. Det økologiske landbrug 22 forsøgsgård Ørkengartneriet, hvor der blev undervist i de miljøvenlige landbrugsformer, selvforsyning m.m.. De nye økologer kunne bl.a. afsætte deres varer til kollektivbevægelsen. (Brandt Jacobsen 2008) De danske økologer havde et stærkt ønske om at opnå politisk indflydelse. Det førte i 1976 til dannelsen af en organisation kaldet Jordbrugsgruppen, der havde fokus på økologiske dyrkningsformer og andelsgårde med stordrift. To mindre grupper fra Jordbrugsgruppen købte i hver en gård for at udleve deres idéer i praksis, men i den forbindelse oplevede de, at Landbrugsministeriet ikke kunne godkende deres ansøgninger om dispensation, fordi Jordbrugsgruppens opbygning som organisation var så markant anderledes end de gængse foreninger, idet de f.eks. ikke havde en formand. Dette, samt kendskabet til biodynamikernes tidligere problemer med at opnå politisk indflydelse pga. deres markante anderledeshed, fik økologerne til at ændre taktik: De indså, at de var nødt til at tilpasse sig samfundets spilleregler og undgå at virke for frelste, hvis de skulle kunne blive accepteret politisk og socialt. (Brandt Jacobsen 2008) Den nye taktik førte i 1981 til stiftelsen af Foreningen Økologisk Jordbrug, der to år senere ændrede navn til Landsforeningen for Økologisk Jordbrug (LØJ). Foreningen gik ind i paraplyorganisationen IFOAM og adopterede dens regler og standarder for økologisk produktion. I 1982 blev Den Økologiske Jordbrugsskole (DØJ) oprettet, og den fik statsstøtte, hvilket signalerer, at den økologiske landbrugsbevægelse blev mere og mere politisk accepteret. LØJ indgik i 1982 en leveringsaftale med FDB/ Brugsen, hvilket både anerkendelsesmæssigt, politisk og økonomisk var noget af et gennembrud. I det hele taget blev interessen i det økologiske landbrug i første halvdel af 1980 erne meget større både i offentligheden og akademisk. Det havde dog sin pris, idet de socialistiske ideologier måtte træde i baggrunden efterhånden som økologien blev gjort stueren gennem foreninger, landbrugsskoler og samarbejdsaftaler med FDB. (Brandt Jacobsen 2008) 1980 erne blev generelt et vendepunkt for det danske landbrug. Hvor fokus i århundreder havde ligget på optimering af bedriften og produktionen, blev der pludselig indført begrænsning for landmændenes produktionsmuligheder med braklægningsordninger og mælkekvoter. Landbruget kom for første gang i mediernes og politikernes søgelys i forhold til de miljøproblemer, de var med til at skabe: Iltsvind i fjordene samt forurening af naturen og grundvandet med gødning og pesticider. (Porsmose, Bjørn 1997) Den danske regering vedtog i den forbindelse NPO-handlingsplanen i 1985 og Vandmiljøplan I i 1987 for at nedbringe næringsstof- og pesticidforureningen. Da Miljøministeriet og Landbrugsministeriet hver udgav en redegørelse om økologisk landbrug i 1986, blev økologi pludselig et redskab der politisk kunne bruges til at gøre landbruget mere miljøvenligt. Dette afspejledes året efter, i 1987, ved en vedtagelse af en økologilov med massiv politisk opbakning i Folketinget. (Brandt Jacobsen 2008) Økologiloven indeholdt en klar, naturvidenskabelig definition af begrebet økologisk jordbrug og vedtog bl.a., at der skulle føres statslig kontrol med de økologiske landmænd og deres varer. Loven var i sin opbygning meget praktisk og teknisk orienteret, og dette gjorde, at den oprindelige helhedsorienterede, ideologiske kerne i økologien trådte i baggrunden. Som Nina Kirstine Brandt meget sigende formulerer det: Før var der en ideologisk kerne, og de praktiske rammer satte den enkelte landmand selv. Efter 1987-loven var det lige omvendt; der var faste rammer, men ideologien definerede man selv. (Brandt Jacobsen 2008, s. 103) Som følge af økologiloven kom i 1990 det røde Ø-mærke, der betød dansk statslig kontrol med de økologiske varer og gjorde økologien endnu mere gennemskuelig og tilgængelig for den brede forbruger. Dermed var økologien gået fra en yderligtstående position i samfundet til at være et institutionaliseret og miljøpolitisk fænomen. (Brandt Jacobsen 2008)

23 Figur 3.1. Antal økologiske bedrifter og det samlede økologiske areal i Danmark, udviklingen (Kilde: Dansk Statistik: Landbrug og fiskeri) I 1993 vedtog EU en reform, der skulle træde i kraft fra senest 1996 og bl.a. give økologiske landbrug særlig økonomisk EU-støtte. Det betød at antallet af økologiske bedrifter, der kun havde været svagt stigende indtil 1996, boomede i årene frem til 2002 (se figur 3.1). De økologiske bedrifter blev generelt større og større (dette fremgår indirekte af figur 3.1). Faktisk oversteg økologernes gennemsnitlige bedriftsstørrelse i 1998 de konventionelles (47,5 ha for økologer, 44,7 ha for konventionelle). Dén udvikling skyldes måske, at de nye økologiske landmænd oftere var landbrugsfagligt professionelle landmænd med et større fokus på driftsøkonomi og økonomisk rentabilitet end en alternativ livsform. (Brandt Jacobsen 2008) Den danske regering valgte i 1990 erne at fremme økologisk landbrug gennem økonomisk støtte, snarere end ved at lovgive om obligatorisk omlægning af konventionelle brug. I stedet fik forbrugernes efterspørgsel på økologiske varer lov til at være den regulerende faktor for udbredelsen af de økologiske landbrug i Danmark, hvilket betød at økologerne måtte tænke markedsorienteret. Der var dog en hel Figur 3.2. Omsætning af økologiske varer i Danmark årene målt i tons (Kilde: Dansk Statistik: Landbrug og fiskeri) 3. Det økologiske landbrug 23

24 3. Det økologiske landbrug 24 del politisk aktivitet for styrkelse af det økologiske landbrugserhverv, f.eks. Aktionsplan I, for fremme af den økologiske Fødevareproduktion i Danmark fra 1995 og oprettelsen af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO). Bichel-udvalgets rapport fra 1999 om konsekvenser ved afvikling af pesticider vidnede yderligere om en statslig interesse for massiv omlægning til økologisk jordbrug. (Brandt Jacobsen 2008) Som det ses af figur 3.2 ovenfor er efterspørgslen på økologiske varer steget meget siden årtusindskiftet. Omsætningen af både grøntsager og brød, mel o.lign. er steget til det dobbelte i perioden , og omsætningen af frugt er firedoblet. Alligevel bliver alt ikke nødvendigvis en dans på roser for økologerne i fremtiden. Jf. figur 3.1 er de økologiske arealer og antallet af økologiske bedrifter svundet ind siden 2002, selv om det kan se ud til, at det økologiske landbrugsareal er svagt ekspanderende igen. Måske kom dette tilbageslag for økologerne, fordi den socialdemokratiske regering, der i 1990 erne havde arbejdet hårdt for at forbedre forholdene for økologien, blev erstattet af en borgerlig regering i Det økologiske landbrugs udvikling er altså i nogen grad afhængig af politisk støtte og velvilje måske vil Grøn Vækst netop være den nødvendige støtte til, at økologisk landbrug igen kan komme i fremgang. 3.2 Principperne bag det økologiske landbrug I dette afsnit sættes der fokus på det økologiske landbrugs principper. Disse principper beskrives med det formål at forstå de bevæggrunde, som ligger til grund for de økologiske landmænds tankegang og metoder. Først gennemgås de fire internationale principper for den økologiske sektor. Herefter følger de tre danske principper, og forskelle og ligheder mellem de to principsæt påpeges Internationale principper Den økologiske landmand er det første led i fødevareproduktionsapparatet til at berige, beskytte og bevare grundlaget for fødevareproduktion til nu- og fremtidige generationer. De 4 principper oplistet nedenfor bruges nu af organisationen International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM). Som nævnt i afsnittet om det økologiske landbrugs udvikling var det også IFOAM s principper for økologisk dyrkning, som dannede rammerne for 1970 ernes økologiske landbrug. IFOAM s principper er blevet formuleret med målet om at skabe et bedre landbrug generelt i verden, men også som en rettesnor for, hvordan økologisk landbrug skal agere for at handle etisk korrekt. Hvert princip bør derfor indgå i en økologisk landmands overvejelser, når landmanden giver sig i kast med at arbejde på sit landbrug. Da disse principper dækker de økologiske landmænds tankegang, vil et ideelt økologisk landbrug altid udmærke sig ved at følge principperne, som IFOAM har opstillet. Sundhedsprincippet Sundhedsprincippet siger at det ikke er muligt at adskille menneskers sundhed fra jordens sundhed. En sund jord, vil give sunde planter som igen vil gøre dyr og mennesker sunde. For det økologiske landbrug betyder princippet, at landbruget stræber efter at bevare og forbedre sundheden for alle levende væsner fra den mindste organisme i jorden og op til mennesket. Fraværet af sygdom betyder ikke nødvendigvis et sundt landbrug. Derfor bliver immunitet, modstandsdygtighed og regenerering vigtige aspekter for et økologisk landbrugs sunde brug af jorden. (IFOAM 2005) Økologiprincippet Økologisk jordbrug bør bygge på, samarbejde med, efterligne og bevare velfungerende økologiske systemer og kredsløb. Økologisk landbrug bør passe til naturens kredsløb og økologiske balance og må indpasses til betingelserne for lokalområdets kultur og økologi. Fra dette synspunkt skal økologisk landbrug også minimere brugen af udefrakommende ressourcer ved at genbruge og recirkulere ressourcerne i det lokale økosystem. Desuden bør alle led i forbindelse med det økologiske landbrug, det

25 være sig forbrugere, forhandlere og forarbejdningsvirksomheder, bidrage til at gavne og beskytte miljøet. (IFOAM 2005) Retfærdighedsprincippet Økologisk jordbrug bør bygge på forhold, der sikrer retfærdighed med hensyn til det fælles miljø, som findes imellem de mennesker, som behandler og er i kontakt med fødevarerne. Økologisk jordbrug bør bidrage til at bekæmpe fattigdom og skabe gode livskvaliteter ved bl.a. at skabe fødevaresuverænitet vha. kvalitetsfødevarer i tilstrækkelige mængder. Dyr skal behandles i overenstemmelse med deres naturlige adfærd, og de skal trives. Forvaltningen af naturlige ressourcer bør ske med økologisk og social retfærdighed, som sikrer at fremtidige generationer ligeledes kan forvalte disse ressourcer. Desuden må åbne produktions-, distributions- og handelsmetoder være til stede, så rimelige sociale og økologiske forhold opretholdes. (IFOAM 2005) Forsigtighedsprincippet Økologisk jordbrug bør drives på en forsigtig og ansvarlig måde, da kendskabet til de berørte økosystemer ikke er fuldstændigt. Ny viden og teknologi kan skabe mere effektive økologiske landbrug, men dette må ikke ske på bekostning af sundheden for økosystemet. Driften og udviklingen på et økologisk landbrug er indbefattet af at tage ansvar og udvise forsigtighed for ikke at ødelægge økosystemets balance. Økologiske landbrug bør foretage risikovurderinger for at sikre, at nye teknologier ikke skaber problemer for økosystemet. (IFOAM 2005) Igennem disse principper vil en økologisk landmand agere med omtanke for og retfærdighed overfor dyr og mennesker, og med forsigtighed i implementering af nye strukturer og teknologier, for netop ikke at skade jordens, planternes og menneskernes sundhed Danske principper Danske økologiske landmænd har nogle af de samme principper, som kan findes for internationale økologiske landmænd. Der er dog væsentlige forskelle ved principperne. Grunden til at danske økologiske landmænd ikke automatisk beslutter at føre landbrugsdrift efter de internationale principper kan være mange. En af de vigtigste aspekter ved forskellene i principperne er dog, at konteksten for internationale principper er gennemtænkt i en global sammenhæng, da IFOAM er en international organisation. Nationale principper er ikke en modsætning til de internationale principper, men sætter mere fokus på økologi i en national kontekst. De danske økologiske principper er formuleret ud fra en opfattelse af, at et økologisk syn på verden indeholder nogle vigtige delelementer. Mennesket betragtes derfor som en del af naturen, men hvor sociale systemer kan skelnes fra naturen er det vigtigt at erkende, at en fuldstændig adskillelse er umulig. Desuden er dansk økologi karakteriseret ved menneskelig involvering, hvor livet og læringen kan betragtes som værende både en individuel oplevelse og et socialt samvirke. Til slut er den videnskabelige forståelse af komplekse systemer både begrænset og afhængig af den kontekst som den pågældende viden findes på. (Ingemann 2003) Ud fra disse betragtninger er der formuleret 3 principper, som bør bruges af alle økologiske landmænd i Danmark. Disse principper er: Kredsløbsprincippet, Forsigtighedsprincippet og Nærhedsprincippet. Kredsløbsprincippet Kredsløbsprincippet fastslår, at økologisk produktion skal foregå i et samarbejde med naturen frem for at modarbejde den. Dette gøres ved at forsøge at efterligne og tilpasse sig naturens kredsløb i produktionen. Samtidig er det vigtigt at understøtte naturens egne funktioner. Der er altså ifølge kredsløbsprincippet en stor værdi i at udnytte viden om naturen, fordi det kan hjælpe den økologiske landmand til at opbygge den bedst fungerende bedrift. (Ingemann 2003) Det danske kredsløbsprincip er i høj overenstemmelse med det internationale økologiprincip. Det internationale princip adskiller sig dog 3. Det økologiske landbrug 25

26 3. Det økologiske landbrug 26 ved at inddrage andre aktører og interessenter, som bør bidrage til at gavne og beskytte naturen. Dette fokus i det internationale økologiprincip kan i stedet findes i det danske nærhedsprincip. Forsigtighedsprincippet Forsigtighedsprincippet siger noget om, hvordan en økologisk landmand bør forholde sig til den teknologiske og strukturelle udvikling indenfor landbruget. Det er vigtigt at forsøge at forebygge skadelige virkninger på miljøet eller menneskets sundhed ved anvendelsen af teknologien, selv om der kun er en mistanke om bivirkninger ved den pågældende teknologi, som endnu ikke er endeligt kortlagt af videnskaben. I naturlig forlængelse heraf lægger forsigtighedsprincippet også op til forskning, der kan fremkomme med nye og renere teknologier samt kortlægge og reducere risici ved kendte teknologier. (Ingemann 2003) De internationale og danske forsigtighedsprincipper stemmer fuldstændigt overens, da de adresserer de samme problemstillinger omkring tilgangen til ny teknologi og nye produktionsmetoder, som ikke må ødelægge markens økosystem og miljøet. Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet lægger op til øget kontakt, kommunikation og vidensdeling mellem de forskellige aktører i den økologiske produktionskæde, lige fra forbrugeren over landmænd og erhvervslivet til forskere. Nærheden mellem disse led skal sikres gennem mulighed for personligt at opleve andre led i fødevarekæden og ved at fremme gennemskueligheden i det økologiske produktionssystem. Det er vigtigt at den psykiske afstand mellem forbruger og producent mindskes ved at forbrugeren f.eks. ved præcis hvor varerne kommer fra. Dette kan også gå imod den udvikling, der ses i dag, hvor reglerne omkring økologisk produktion bliver stadigt mere komplekse, og der føres øget kontrol med det økologiske produktionsapparat. (Ingemann 2003) Der er en vis overensstemmelse mellem det danske nærhedsprincip og det internationale retfærdighedsprincip, nemlig at der skal tages hensyn til de mennesker, som kan sættes i forbindelse med økologisk landbrugsproduktion. Forskellen på principperne er, at det danske princip tager udgangspunkt i den danske fødevareindustri og distributionsform. Derudover adresserer det internationale retfærdighedsprincip fattigdom og retfærdig overfor nulevende mennesker men også fremtidige generationer. Det danske nærhedsprincip sætter primært de personlige relationer i centrum. De internationale og de danske principper for økologisk produktion stemmer altså langt hen ad vejen overens, idet de flere steder overlapper hinanden. Der er dog nogle undtagelser, eftersom de internationale økologiske principper inddrager globale problemstillinger, hvor de danske økologiske principper har deres fokus på nationale problemstillinger. Dog findes sundhedsprincippet fra de internationale principper ikke repræsenteret i de danske principper. Det skal retfærdigvis nævnes at de danske principper er udfærdiget i år 2002 under en workshop igennem ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer), og at de internationale principper blev fremlagt til IFOAM s generalforsamling i Australien i Dette betyder, at det internationale økologiske sundhedsprincip, som er formuleret senere, muligvis kunne indlejres i de danske økologiske principper. Sundhedsprincippet afskrives ikke i de danske økologiske principper, men kredsløbs-, forsigtigsheds- og nærhedsprincippet ses som de grundlæggende principper som dansk økologisk landbrug bør agere ud fra. 3.3 Dyrkningspraksis i det økologiske landbrug I denne del af økologikapitlet vil der være fokus på det økologiske landbrugs praktiske metoder. Både for det økologiske landbrug og det

27 konventionelle landbrug gælder der en række overordnede love og krav til produktionen, som er ens for begge landbrugsformer. Dette afsnit vil ikke beskrive disse overordnede love og krav, men vil i stedet beskrive de områder, der adskiller det økologiske landbrug fra det konventionelle landbrug indenfor planteavl og husdyrproduktion. Ved nogle af kravene til den økologiske produktion anføres i parentes bagefter hvilket princip, de kan sammenkobles med. Dette er gruppens vurdering og ikke noget, der fremgår af de anvendte kilder. Der anvendes de danske principper, så længe de er dækkende Vegetabilsk produktion Inden for den vegetabilske produktion er der fire områder, hvor økologisk landbrug adskiller sig fra det konventionelle. Områderne er: Såsæd, gødningstyper og skadedyrs-, ukrudtsog sygdomsbekæmpelse. Disse gennemgås nedenfor i nævnte rækkefølge. En økologisk landmand skal anvende økologiske frø og formeringsmateriale, der er at finde i den økologiske frødatabase. I visse tilfælde kan der gives en dispensation, hvor der kan anvendes såsæd fra et konventionelt landbrug. Der er forbud mod, at et økologisk landbrug har parallelavl, hvilket betyder, at der ikke må dyrkes den samme sort både økologisk og ikke økologisk. (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) For at jordbundsforholdene skal være optimale for planteavl er det vigtigt at gøde jorden korrekt og i de rigtige mængder. Det konventionelle landbrug bruger både handelsgødning, der er let at dosere i de rigtige mængder, og husdyrgødning. I det økologiske landbrug er det ikke tilladt at anvende handelsgødning, så der gødes i stedet udelukkende med økologisk husdyrgødning. Samtidig fikseres næringsstoffer gennem et varieret sædskifte, hvor bælgplanter og grøngødning indgår (kredsløbsprincippet). Hvis det enkelte økologiske landbrug ikke kan producere nok husdyrgødning, kan der importeres fra andre økologiske landbrug, og i nødstilfælde kan der laves en dispensation, så der kan anvendes husdyrgødning fra konventionelle landbrug, dog i mindre mængder. (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) En af de helt store udfordringer for en økologisk landmand er at bekæmpe ukrudt, plantesygdomme og skadedyr i markerne. I et konventionelt landbrug anvendes der en række forskellige pesticider til at bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr. Det økologiske landbrug har ikke mulighed for at anvende pesticider, da disse ikke er tilladte (forsigtighedsprincippet og kredsløbsprincippet). I stedet for pesticider har en økologisk landmand en række andre metoder til at bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr. To af de vigtigste midler i bekæmpelsen er et varieret sædskifte og valg af de mest hensigtsmæssige planter, der er stærke og dermed kan vinde kampen over ukrudtet. Til at supplere sædskiftet har den økologiske landmand flere former for mekaniske måder at bekæmpe ukrudtet på. Det kan f.eks. være at rykke ukrudtet fri med en harve, så dets rødder mister kontakten med jorden og dermed udtørrer, tildækning af nyspiret ukrudt med jord, så de ikke får sollys nok til at vokse, og der kan i visse tilfælde anvendes en brænder, der brænder ukrudtet væk. En anden ting, landmanden kan gøre, er at beskytte skadevoldernes naturlige fjender (kredsløbsprincippet). (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) (Eriksen et al. 2003) I tilfælde hvor noget akut truer med at ødelægge høsten, kan der anvendes nogle udvalgte beskyttelsesmidler. Disse beskyttelsesmidler er af en vegetabilsk eller animalsk oprindelse og kan anvendes mod plantesygdomme og skadedyr, men ikke mod ukrudt. (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) For at en økologisk landmand kan være sikker på at produktionen bliver godkendt som økologisk, er det vigtig at der holdes regnskab over, hvad der anvendes, hvor det kommer fra og i hvor store mængder det anvendes. Alt sammen 3. Det økologiske landbrug 27

28 skal kunne dokumenteres ved et evt. kontrolbesøg fra Plantedirektoratet. (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) Animalsk produktion Der er en række forskelle mellem konventionel og økologisk husdyrproduktion. Forskellene ligger indenfor avl, foder, sygdomsbehandling, operative indgreb, græsning og opstaldning. Ligesom med planteavl er det forbudt at udføre animalsk parallelavl på et økologisk landbrug. Reproduktionen af besætningen skal fortrinsvis ske via naturlige metoder. Embryonoverførsel, kloning og kønssortering er ikke tilladt. Der må gerne insemineres, når blot der ikke anvendes nogen former for hormoner. Der kan ligeledes indsættes økologiske dyr fra andre besætninger, bare der er garanti for at dyrene er økologiske (kredsløbsprincippet og forsigtighedsprincippet). (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) GMO (forsigtighedsprincippet). (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) Dyr skal så vidt muligt have adgang til u dendørsarealer året rundt og i perioden 15. april til 1. november skal de være ude hver dag, hvis vejret og dyrenes helbred tillader det. Markerne, som dyrene græsser på, skal være økologiske eller i omlægningsfasen. Inden for svineproduktion kan slagtesvin være undtaget. Når dyrene er i stalden, skal de have rigeligt plads, så de kan udøve naturlig adfærd (retfærdighedsprincippet). (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) I tilfælde af sygdom i en besætning, må de sygdomsramte dyr behandles med præparater, der findes på en liste over godkendte medikamenter. Det er forbudt at udføre forebyggende behandlinger i besætninger (sundhedsprincippet), dog er det tilladt at vaccinere. (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) 3. Det økologiske landbrug 28 Foder, der anvendes i den økologiske husdyrproduktion, skal være økologisk og helst komme fra egne marker (økologiprincippet). I tilfælde, hvor det enkelte landbrug ikke kan producere nok foder, kan der importeres økologisk foder udefra. Der er også tilladt at anvende foder fra marker, der er i omlægningsfasen mellem konventionelt og økologisk jordbrug. I svine- og fjerkræproduktionen kan der yderligere suppleres med foder fra konventionelle landbrug, dog maksimalt 5 % pr. dyr pr. år (gælder for perioden 1/ til 31/ ). Dyrene skal have adgang til grovfoder hver dag, også når de er på græs. (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) I det økologiske landbrug er det tilladt at supplere foderet med nogle mineraler og tilsætningsstoffer. Disse er at finde på en positivliste og er de ikke derpå, må de ikke anvendes. Tilsætningsstoffer, der ikke er tilladte, er aminosyrer fremstillet syntetisk eller ved fermentering, antibiotika, coccidiostatika, konserveringsstoffer, farve- og aromastoffer og vækstfremmende stoffer. Ud over tilsætningsstofferne er det heller ikke tilladt at anvende foder, der indeholder I det konventionelle landbrug er der en række rutinemæssige operative indgreb, så som afhorning, halekupering og næbtrimning. Alle disse indgreb er ikke tilladte i et økologisk landbrug (retfærdighedsprincippet). Der kan dispenseres med afhorning, hvis der er andre dyr i besætningen, der ikke har horn. I svineproduktionen er det tilladt at slibe tænderne på smågrise indenfor de første fire levedøgn, hvis det vurderes at de er til skade for soen. Ligeledes er det tilladt at indsætte næsering på svin. (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) I husdyrproduktionen skal landmanden ligesom inden for planteavl kunne dokumentere, hvad der er brugt, hvor det kommer fra og hvor stor mængde, der er brugt. (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010)

29 Forsvinder ideologien? Den økologiske ideologi tager udgangspunkt i de naturlige processer og en respekt for samarbejdet med naturen, hvor alternative metoder benyttes i driften, og hvor de metoder som benyttes tager afstand fra det konventionelle landbrugs metoder, såsom dyrehold og markdyrkning. Økologisk landbrug har i dag regler for dyrkning og dyrehold, som skal opfyldes for at de må kalde sig økologiske. Hermed er de internationale såvel som de danske principper på sin vis blevet kvantificeret, således at ideologien er blevet sat tilbage og der nu handles i forhold til krav og tal. Det økologiske landbrug er, i samme grad som det konventionelle landbrug, en forretning som skal løbe rundt og give økonomisk gevinst. Fokus kan synes fjernet fra naturen og samarbejdet med den ligesåvel som ønsket om bæredygtigheden, som skal sikre fremtidige generationer. økologisk landbrug skal leve op til, at forsigtighedsprincippet og kredsløbsprincippet er blevet indtænkt i lovgivningen. Derimod har nærhedsprincippet ikke den samme effekt på lovgivningen som de to andre principper. Dette vil betyde at nærhedsprincippet vil blive udfaset stille og roligt i takt med, at den virkeligt ideologiske generation forsvinder og der kun er de veludannede profitorienterede landmænd tilbage. Der kan gives en dispensation til benyttelse af særligt udvalgte pesticider, hvis der opstår en undtagelsestilstand, hvor høsten potentielt kan slå fejl. Dette går helt imod de grundlæggende værdier for økologien, hvorfor det kan argumenteres at det økologiske landbrug ikke længere udspringer af et ønske om et samarbejde med naturen, men at det økonomiske hensyn er væsentligt større. Det skal dog understreges, at det ikke er undersøgt, hvorvidt der eksisterer økologiske landmænd, som ikke benytter sig af denne dispensation ved fare for et betydeligt udbyttetab. Der er således ikke nødvendigvis et ønske om ikke at arbejde med og tage hensyn til naturen længere, men blot en ubevist afvigelse fra grundideologierne fra det profitorienterede økologiske landbrug. Grundideologien vil altid være der og principperne vil være udgangspunkt i udarbejdelsen af lovgivning for økologisk landbrug. F.eks. fremgår det tydeligt af de praksisser som det 3. Det økologiske landbrug 29

30 3. Det økologiske landbrug 30

31 4. Strategiske miljøvurderinger Det følgende kapitel har til formål at beskrive hvilket redskab, en strategisk miljøvurdering er, samt med hvilket formål, der laves strategiske miljøvurderinger. Endvidere vil der blive beskrevet, hvordan en typsik strategisk miljøvurdering udarbejdes, hvilket gøres for at klarlægge hvilken proces, der typisk leder frem til den endelige SMV. En strategisk miljøvurdering er et redskab inden for den danske planlægning, der bruges til at vurdere, hvilke potentielle konsekvenser planer og programmer 1 vil have for miljøet, inden disse bliver vedtaget.(arler 2005) Formålet med at starte en SMV-proces er, at der i et så tidligt stadie som muligt kan blive indtænkt miljøhensyn, hvorved et højt miljøbeskyttelsesniveau kan sikres.(miljøministeriet 2009) Derved er der allerede i et meget tidligt stadie inden for planlægningen blevet lagt op til, at der skal arbejdes for en bæredygtig udvikling, og samtidig forsøgt at mindske eller eliminere potentielle miljøproblemer, inden de opstår. Derudover kan det være med til og gøre det nemmere for andre, der vil blive berørt af planerne eller lovgivningen, at udvikle sig i en bæredygtig retning. (Arler 2005) Det er lovpligtigt at udarbejde en SMV for planer og programmer, der listes op i 3 i Bekendtgørelsen om lov om miljøvurdering af planer og programmer, herunder landbrug, skovbrug og industri, der fastlægger rammer for fremtidige projekter. Den myndighed, der laver planerne, skal selv vurdere, om disse hører under 3 og derfor er SMV-pligtige. Ved udarbejdelsen af en SMV er der en række kriterier, der skal tilgodeses, og som fremgår i lovens bilag 2. Det er vigtigt at pointere, at en SMV-proces skal udarbejdes sideløbende med planen eller programmet og skal være afsluttet, inden planen eller programmet godkendes. Hvis det vurderes, at en miljøvurdering ikke er nødvendig for den pågældende plan, skal myndigheden offentliggøre dette samt en begrundelse for, hvorfor planen er vurderet til ikke at være SMV-pligtig. (Miljøministeriet 2009) Hvis en plan eller program kan have miljøkonsekvenser for andre myndigheder, stater eller lande, skal disse underrettes herom, og planen eller programmet kan ikke vedtages, før Miljøministeren godkender det. (Miljøministeriet 2009) Efter udarbejdelsen af miljøvurderingen skal der laves en ikke-teknisk miljørapport, som myndighederne skal tage stilling til. Miljørapporten evaluerer og redegør for de endelige resultater i SMV-processen (herunder de potentielle miljøkonsekvenser, forslag til afbødende foranstaltninger og en alternativvurdering). I miljørapporten skal det begrundes, hvorfor det er valgt at anbefale de pågældende afbødende foranstaltninger, og hvorfor den pågældende plan vurderes til at være bedre end de behandlede alternativer. Miljørapporten skal bekendt- 1 Planer og programmer er dokumenter, der er med til at bestemme rammerne for fremtidige projekter eller arealanvendelser, og som er udarbejdet af en offentlig myndighed. (Miljøministeriet 2009) 4. Strategiske miljøvurderinger 31

32 4. Strategiske miljøvurderinger 32 gøres, og offentligheden skal mindst have 8 uger til at fremsætte eventuelle forslag eller kommentarer. Myndighederne skal redegøre for deres valg på baggrund af miljørapporten, og hvorledes de vil holde eventuelle uforudsete konsekvenser ved planen under opsyn. Årsagen til, at planens virkninger skal holdes under opsyn, er, at myndigheden ved uforudsete miljøkonsekvenser skal gribe ind og mindske den negative påvirkning. (Miljøministeriet 2009) En SMV kan på mange områder sammenlignes med en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet), da de har samme formål, men agerer på to forskellige planniveauer. En VVM er en miljøvurdering på konkret projektniveau, og er mere fokuseret på, hvorledes der kan skabes færrest negative miljøeffekter for det pågældende projekt, hvorimod SMV arbejder på et mere strategisk niveau og beskæftiger sig med den overordnede udvikling, der skal ske i fremtiden. (Arler 2005) En SMV kan aldrig træde i stedet for en VVM, men kan gøre det nemmere ved udarbejdelsen af VVM at opfylde nogle miljøhensyn. (Arler 2005, Miljøministeriet 2009) 4.1 Udarbejdelsen af en SMV Der findes ingen præcise retningslinjer for, hvordan en strategisk miljøvurdering skal udarbejdes. I det følgende vil en typisk fremgangsmåde for en strategisk miljøvurdering blive beskrevet. Screening: Første fase i SMV-processen er en screening, der har til formål at vurdere, om en miljøvurdering af planens konsekvenser er nødvendig. Screeningen udføres af den samme myndighed, som udarbejder den pågældende plan eller program. Planer, der er omfattet af 3, stk. 1, nr. 1, og altså indeholder anlægstilladelser til projekter nævnt i lovens bilag 3 og 4, er altid SMV-pligtige, og kan derfor overgå direkte til næste fase i SMV-processen, scopingen, uden en screening. I 3, stk. 2, er der dog gjort en undtagelse for planer og programmer, der kun omhandler et lille lokalområde og ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og disse skal ikke miljøvurderes. (Miljøministeriet 2009, Miljøministeriet 2006) Planer eller programmer, der måske kan få indvirkning på miljøet i internationale beskyttelsesområder jf. 3, stk. 1, nr. 2, skal screenes for at se, om de har en så væsentlig påvirkning på miljøet, at de skal igennem en SMV-proces. Det samme gælder jf. 3, stk. 1, nr. 3, altså alle planer eller programmer, der fastlægger rammer for anlægstilladelser, og som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen laves på baggrund af kriterierne, der er opstillet i bilag 2 i loven, som kan fungere som en checkliste. Checklisten kan hjælpe med at finde ud af, om der bør laves en SMV, og om planen vil berøre nogle miljøområder, hvor andre myndigheder skal underrettes. (Miljøministeriet 2006) Scoping: Hvis det vurderes, at der skal laves en miljøvurdering, udvælges de forhold, konsekvenser og alternativer, der skal vurderes, i en proces kalde Scoping. Scopingen er en meget overfladisk proces, der har til formål at give et overblik over alle de mulige konsekvenser, der er ved planen eller programmet. Den skal være med til at finde de områder, hvor der er størst konsekvenser, som derefter skal undersøges nærmere. Årsagen til, at der udvælges forskellige emner og områder, som skal analyseres og vurderes nærmere, er, at det ikke er muligt at vurdere alle konsekvenser uden at det ville være tidskrævende, uoverskueligt, upræcist og mangelfuldt. De myndigheder, der er berørt af den pågældende SMV skal godkende dens indhold og omfang, før miljøvurderingen kan påbegyndes.(arler 2005) Forudsigelse af konsekvenser og vurdering af deres væsentlighed: Efter scopingen vurderes det hvilke konsekvenser, der vil opstå, hvis planen, programmet eller lovgivningen bliver indført, samt disse konsekvensers væsentlighed 2. Selve konsekvensvurderingen behøves ikke udelukkende at blive udarbejdet af den myndighed eller offentlige instans, der står for

33 SMV en. Ofte er det i samråd med eksperter inden for de forskellige områder, der berøres, at der diskuteres og vurderes, hvilke konsekvenser planen eller programmet vil have ved realiseringen. De er med til at vurdere, hvor væsentlige de forskellige konsekvenser er for miljøet i fremtiden. Afbødning: Efter konsekvensvurderingen udarbejdes en afbødning, der går ud på at undgå, minimere og kompensere. Dvs. der undersøges, hvorledes negative konsekvenser kan undgås, og hvis dette ikke er muligt, hvorledes de negative konsekvenser kan mindskes. I de tilfælde, hvor det hverken er muligt at undgå eller minimere de negative konsekvenser, der er fundet i miljøvurderingen, skal det vurderes, hvorledes det er muligt at kompensere for de negative konsekvenser. I forbindelse med afbødningen er det også muligt at se på, hvordan det er muligt at øge de positive konsekvenser i planen, hvis myndigheden ønsker det. (Miljøministeriet 2006) De resultater, der kommer ud af afbødningen, skal afrapporteres i den fornævnte miljørapport. (Arler 2005) ikke-teknisk rapport, der forholdsvis kort opsummerer, hvilke konsekvenser det vil have for fremtiden, hvis planen eller programmet bliver indført. (Arler 2005) Som beskrevet i starten af dette afsnit er denne fremgangsmåde for udarbejdelsen af en SMV ikke obligatorisk, men giver et godt indblik i, hvordan konsekvenserne for de forskellige planer og programmer kan og typisk er fundet frem til og fremlagt. Alternativvurdering: I en SMV skal der ud fra Bekendtgørelsen om lov om miljøvurdering af planer og programmer altid opstilles et nul-alternativ, der har til formål at vise, hvordan miljøet ville være, hvis planen eller programmet ikke vil blive gennemført. Dette kan i sig selv være en omstændelig proces, der kræver indsigt i økonomi-, samfunds- og miljøforhold.(arler 2005) Det er ligeledes muligt at opstille andre scenarier eller alternativer end kun nul-alternativet. Dette kunne f.eks. være alternativer, der er mere eller mindre bæredygtige, end den plan eller det program, der er ved at gennemgå en SMV. Der skal dog altid redegøres for, hvorfor de pågældende alternativvurderinger er valgt. (Miljøministeriet 2006) Miljørapport: Miljørapporten har til formål at politikere og andre, der skulle have behov får viden inden for området, skal kunne læse en 4. Strategiske miljøvurderinger 2 Om en konsekvens er væsentlig vurderes ud fra planens, programmets eller lovgivningens målsætning og formål. (Arler 2005) 33

34 4. Strategiske miljøvurderinger 34

35 5. Screening Screeningsprocessen, er som det fremgår i kapitel 4 Strategiske miljøvurderinger, den første del af SMV-processen, hvor det vurderes, om der skal laves en strategisk miljøvurdering for planen eller programmet. I det følgende afsnit vil der blive gjort rede for og klarlagt, hvorfor en strategisk miljøvurdering er nødvendig for Grøn Væksts målsætning om at det økologiske landbrugsareal forøges til 15 %. I Bekendtgørelse af lov og miljøvurdering af planer og programmer fremgår det i 3, hvornår der skal udarbejdes en strategisk miljøvurdering. Når en myndighed tilvejebringer følgende planer og programmer, eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering, da disse planer og programmer antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet: Planer og programmer som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, indu-stri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk plan-lægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. (Miljøministeriet 2009) Som det fremgår af ovenstående paragraf indgår landbrug, som et af de emner, der skal laves en strategisk miljøvurdering for, hvis de indgår i bilag 3 og 4. I bilag 3 og 4 fremgår ikke direkte punkter, der betyder at målsætningen omkring en forøgelse af det økologiske landbrugsareal er underlagt en strategisk miljøvurdering. Dog fremgår der i bilag 4 under punkt 1, at der ved projekter i forbindelse med landbruget skal laves en strategisk miljøvurdering, når uopdyrket land eller dele af naturområder inddrages til landbrug. I Grøn Vækst fremgår det dog ikke, om udvidelsen af det økologiske landbrugsareal skal foregå ved omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug, eller om målet skal opnås ved at inddrage andre land- eller naturområder til dyrkning af økologisk landbrug. Men når regeringen med Grøn Vækst samtidig ønsker at forøge Danmarks naturareal, vil det være mest sandsynligt at målsætningen imødekommes ved en omlægning fra konventionel til økologisk drift. Dette betyder at punkt 1 i bilag 4, ikke er et argument for at lave en SMV, selvom punktet omhandler landbruget. Lovens 3 stk. 3 tilføjer dog, at der kan udarbejdes en SMV for andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, når myndigheden vurderer, at planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. (Miljøministeriet 2009) Altså er der åbnet op for, at planer, der ikke direkte er omfattet af projekterne i bilag 3 og 4, også kan miljøvurderes, hvis det findes relevant af den pågældende myndighed. Der argumenteres herefter for, hvorfor Grøn Vækst alligevel bør mil- 5. Screening 35

36 5. Screening 36 jøvurderes. En strategisk miljøvurdering har til formål at opfordre til at tænke i en bæredygtig retning, men det, der på nuværende tidspunkt bliver betragtet som bæredygtige løsninger i Grøn Vækst, kan have uforudsete konsekvenser, der med en SMV kunne findes inden de implementeres. Det vil derfor, ud fra den betragtning at en SMV har til formål at forudse og mindske eventuelle negative konsekvenser, være lige så vigtigt at lave en SMV af bæredygtige strategier og planer som Grøn Vækst. Til ovennævnte kan tilføjes, at det i vejledningen til loven om miljøvurdering af planer og programmer nævnes, at planer med overvejende positive miljøpåvirkninger oftest ikke miljøvurderes med begrundelsen ingen væsentlige miljøpåvirkninger. (Miljøministeriet 2006) Dette anser vejledningen som uhensigtsmæssigt, fordi målet er en så velbegrundet og saglig vurdering af planen eller programmets indvirkninger på miljøet som muligt, baseret på anerkendte vurderingsmetoder og redskaber (Afsnit VII, Miljøministeriet 2006). Altså mener Miljøministeriet selv, at der bør laves SMV er for planer, selv om de fortrinsvis eller udelukkende har positive konsekvenser på miljøet, hvilket indbefatter Grøn Væksts målsætning om en forøgelse af det økologiske landbrugsareal. Grøn Vækst er en meget betydningsfuld plan for Danmark, idet den fra sin vedtagelse i 2009 skal påvirke natur-, miljø- og landbrugspolitikken i over ti år. Planen indeholder en opfølgning på Pesticidplan og Vandmiljøplan III og skal få Danmark til at opfylde kravene i EU s Vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne. (Regeringen og Dansk Folkeparti 2009) Det er altså en plan, der skal spænde vidt og udfylde en stor rolle indenfor dansk planlægning. Dermed vil den også få en række følger for hele det danske samfund, og som sådan er det i høj grad en plan, hvis konsekvenser bør vurderes indgående før den implementeres. Regeringen kalder endda selv Grøn Vækst for en ambitiøs og langsigtet plan for både natur- og miljøpolitikken og for landbrugserhvervets vækstvilkår (Regeringen og Dansk Folkeparti 2009), hvilket yderligere underbygger, at dens indvirkninger på miljøet vil være så væsentlige, at de bør miljøvurderes. Det må heller ikke overses, at selv om økologisk landbrug anses for at være en bæredygtig løsning på flere miljøproblemer, kan der måske være andre områder, hvor økologien er et dårligere alternativ end det konventionelle landbrug. En markant forøgelse af det økologiske landbrugsareal kan ligeledes påvirke andre dele af samfundet end blot naturen, f.eks. befolkningen eller de materielle goder i samfundet, og netop disse ting inddrages i SMV ens brede miljøbegreb. Således kan en SMV give et meget bredere overblik over både de positive og de negative konsekvenser af Grøn Væksts målsætning om mere økologisk landbrug. Hermed er der fremlagt tre argumenter for, hvorfor der bør udarbejdes en SMV af Grøn Vækst aftalen: Miljøministeriet finder det ikke mindre relevant at udarbejde SMV er af planer og programmer, der har en overvejende positiv indvirkning på miljøet. Grøn Vækst er en uhyre vigtig plan for Danmarks natur- og miljøpolitik i de næste 10 år og vil få omfattende betydning for det åbne lands udvikling. Den traditionelle opfattelse af økologisk landbrug som godt for naturen er ikke nødvendigvis dækkende for den påvirkning af hele samfundet, det vil have at forøge det økologiske landbrugsareal, og eventuelle negative konsekvenser bør afdækkes før implementering. Selv om Grøn Vækst ud fra bilag 3 og 4 altså ikke er SMV-pligtig, åbner loven om miljøvurde-ring af planer og programmer netop op for, at der kan laves miljøvurderinger af andre planer, der har en væsentlig indvirkning på miljøet. Med denne screening er der blevet argu-

37 menteret for, at Grøn Vækst netop vil have en sådan væsentlig indvirkning, og dermed vurderes det, at der i høj grad bør laves en SMV af Grøn Vækst aftalen. Er loven for specifik? Selve beslutningen om at en plan eller program er SMV pligtigt ligger hos den myndighed, som udarbejder planen. Derfor kan der være forskellige faktorer der spiller ind og bevirker, at der ikke bliver udarbejdet SMV er i tilfælde hvor det er nødvendigt. Det kunne tænkes at myndigheden kunne have andre opgaver at varetage eller en økonomisk interesse i, at der ikke blev udarbejdet en SMV, hvilket ender med en redegø-relse for hvorfor en SMV ikke er nødvendig. I bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer fremgår det af 3 hvilke planer og programmer der er SMV pligtige. Det er ud fra denne paragraf at myndigheden skal vurdere om deres plan er SMV pligtig. I 3 stk. 1 nr. 1 fremgår der hvilke planer og programmer, der skal laves en SMV over. Disse planer og programmer er listet i bilag 3 og 4 og er en lang række meget specifikke anlægsprojekter. Et eksempel på et af de meget specifikke krav er bilag 3 punkt 17, der siger at der skal laves en SMV over: Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end a) slagtekyllinger b) høner c) slagtesvin (over 30 kg) eller d) 900 søer. (Miljøministeriet 2009) planen eller programmet. Disse to punk-ter er ikke særlige præcise, hvilket betyder at det igen er let for en myndighed at finde argumenter for at komme udenom SMV pligten. Det kan overvejes om en ændring af loven, så kravene bliver mere omfattende, kunne bidrage til at flere planer og programmer ville blive miljøvurderet. Punkterne i bilag 3 og 4 kunne med fordel omformuleres så de omfatter flere mulige scenarier eller der kunne tilføjes flere punkter. Ligeledes kunne de andre omtalte punkter i 3 blive uddybet, så det ikke er for let at komme uden om SMV pligten. En ting er en ændring af loven, men et større tilsyn til at loven bliver håndhævet vil også kunne sikre en større anvendelse af loven. Der kunne bruges ressourcer på at oprette et eksternt tilsynsførende organ. Dette betyder dog at der fra politisk side skal være interesse i at få et øget tilsyn af deres planer og programmer. Ydermere vil det kræve flere ressourcer hvis der skal udføres flere SMV er. For at få en mere reel afgørelse af om en plan eller program er SMV - pligtigt, kunne der blive oprettet en ekstern gruppe eller myndighed med eksperter inden for forskellige områder, der vurderer og redegører for om en SMV er vigtig. Derved undgås det at andre eksterne faktorer påvirker myndighedernes vurdering om en SMV er nødvendig, da eksperter inden for det gældende område vurderer sagen. I et sådant anlægsstilfælde, vil det være let at komme udenom SMV pligten, ved at undgå at besætnings-kravene bliver opfyldt. I bilagene er der yderligere mange eksempler på anlægsprojekter, hvor der indgår tal, hvilket gør det let at undvige. I 3 stk. 1 nr. 2 og nr. 3 er der fremsat muligheder for at andre planer og programmer skal miljøvurderes. Dette kræver at den pågældende myndighed laver en screening af 5. Screening 37

38 5. Screening 38

39 6. Scoping I det følgende kapitel gennemgås en række områder, hvor det økologiske landbrug kan adskille sig fra det konventionelle, og hvilke positive såvel som negative konsekvenser, det kan have for miljøet. Dette gøres for at give et overblik over hvilke områder, de væsentligste forandringer forekommer inden for. Loven om miljøvurdering af planer og programmer sætter en række krav til hvilke aspekter af planernes mulige følgevirkninger, der skal inddrages i miljøvurderingen: Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. (Miljøministeriet 2009) I denne scoping er medtaget emner, der hver især har indflydelse på et eller flere af de områder, lovgivningen nævner i det ovenstående citat. Nedenfor ses en oversigt over de emner, der er udvalgt, fordi de muligvis kan have væsentlige forskelle i henholdsvis økologisk og konventionelt landbrug. De valgte emner ses til venstre i skemaet, hvor der til højre oplistes 6. Scoping 39

40 de områder fra lovcitatet ovenfor, der berøres af emnet. Som det fremgår af skemaet, er der medtaget et emne, som ikke har relation til nogen af de i loven om miljøvurdering af planer og programmer nævnte miljøområder, nemlig Dyrevelfærd. Dyrevelfærden er med fordi der jf. afsnit 3.3 om praktiske metoder i det økologiske landbrug er visse forskelle i husdyrholdet, som måske kan have indvirkning på miljøet, f.eks. at økologiske dyr er mere på græs end konventionelle. 6.1 Vurderingskriterier For at kunne vurdere, hvilke emner fra denne scoping, der er væsentlige at behandle i den videre konsekvensvurdering, er det nødvendigt at stille nogle kriterier op for, hvad der opfattes som en væsentlig konsekvens for miljøet. I loven om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet 2009) er der ikke opsat faste kriterier for, hvornår en indvirkning på miljøet er væsentlig. Heller ikke i vejledningen til loven er der opstillet kriterier herfor. Dette bygger måske på, at scopingfasen normalt blot består af en høring af de berørte myndigheder og evt. eksperter (Miljøministeriet 2006), og at det er deres fælles vurdering snarere end loven, der fastlægger, hvad der er væsentligt at behandle i miljøvurderingen. Ligeledes skal loven også dække mange forskellige slags planer, og derfor ville det være uhensigtsmæssigt at gøre den alt for specifik. 6. Scoping 40 Der er visse områder af lovens brede miljøbegreb, der ikke dækkes i denne scoping. Disse er luft og kulturarv. Påvirkninger af luften indgår ikke, idet det vurderes, at økologisk og konventionelt landbrug har ca. samme påvirkning, fx med udspredning af gylle, der foregår i begge typer landbrugspraksis. Påvirkninger af kulturarven medtages heller ikke, eftersom den arkæologiske arv, kirkerne og andre kulturelementer i landskabet påvirkes på lige fod af konventionelt og økologisk landbrug, og de to landbrugsformer arkitektonisk ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Fremgangsmåden i dette kapitel er, at der udvælges en række kriterier for, hvad der forstås ved væsentlige påvirkninger på miljøet. Derefter gennemgås de respektive emner enkeltvis med henblik på at afdække, hvad problemstillingerne er, og hvordan økologisk landbrugs påvirkning på miljøet adskiller sig fra det konventionelles på det givne område. Efter hvert emne vurderes konsekvenserne ud fra de opstillede vurderingskriterier, for til sidst i kapitlet at vurdere hvilke af emnerne, der er relevante i den efterfølgende mere indgående konsekvensvurdering. Dog siger loven meget overordnet en smule om, hvad det er for faktorer, der skal overvejes ved en indvirkning på miljøet, når det vurderes, om den er væsentlig. Disse nævnes i forbindelse med 4 stk. 2, der fastslår, at følgende faktorer skal tages til efterretning, når det vurderes, om det er nødvendigt at lave en miljøvurdering af planer, der ikke er omfattet af bilag 3 og 4: Indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet Indvirkningens kumulative karakter Indvirkningens grænseoverskridende karakter Faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker) Indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt) Værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af: særlige karakteristiske naturtræk el ler kulturarv overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier og intensiv arealudnyttelse og indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan. (Bilag 2, Miljøministeriet 2009) Der er altså både overvejelser omkring indvirkningens tidsmæssige perspektiv (varighed,

41 hyppighed, reversibilitet), om indvirkningen forstærkes over tid (kumulation), om den påvirker andre lande (den grænseoverskridende karakter), om den er farlig for mennesker og miljø, og hvilket område den berører (rumlig udstrækning og områdets sårbarhed og bevaringsværdi). Til grund for denne rapport ligger også et sæt grundværdier, der styrer valget af hvilke kriterier, der er væsentlige i udvælgelsen af emnerne. Disse grundværdier orienterer sig imod, hvad Grøn Vækst bør overholde eller opfylde for at være en bæredygtig plan. Den første grundværdi er, at planen ikke må være skadende for menneskers sundhed. Samtidig skal der værnes om naturen, så dens sundhed heller ikke kommer i fare ved implementering af planen. Dette gælder alle elementer i naturen; flora, fauna, biotoper m.m.. Herunder er det vigtigt at fremhæve, at både kortsigtet beskyttelse af mennesker og natur vægtes, men i høj grad også udviklingen på langt sigt, så fremtidens generationer ikke skal komme til at bøde for eller lide under nutidens generationers handlinger. Den anden grundværdi er, at Danmark både har ansvar for udviklingen indenfor statens grænser, men også skal tage ansvar for eventuelle påvirkninger på sine nabolandes miljø og den globale udvikling. Den sidste grundværdi er, at den danske økonomi skal kunne bære den påvirkning, udviklingen medfører. Det nytter ikke at gennemføre en plan, hvis det ødelægger den danske samfundsøkonomi. På baggrund af dette sæt grundværdier udvælges tre overordnede vurderingskategorier: Samfundsøkonomi Menneskers sundhed Naturen I vurderingen indenfor disse kategorier indtænkes fra loven om miljøvurdering indvirkningens tidsperspektiv og dens grænseoverskridende karakter, hvilket også harmonerer med projektgruppens grundværdier om bevaring af ressourcerne til fremtidige generationer og det globale ansvar. Det rumlige perspektiv indgår også, dog i mindre grad, eftersom Grøn Vækst er en landsdækkende strategi, der ikke sætter konkrete bestemmelser om hvilke arealer, der skal berøres af planen. Faren for mennesker og miljø indgår allerede som de to kategorier Menneskers sundhed og Naturen. Til at vurdere, hvor væsentlig en påvirkning af miljøet er indenfor de tre kategorier (samfundsøkonomi, menneskers sundhed og natur), og om den er positiv eller negativ, benyttes følgende plus/minus-skala: Figur 6.1. Plus/minus-skala 6. Scoping 41

42 6.2 Scopingemner I det følgende afsnit gennemgås hvert af scopingemnerne med henblik på at afklare hvilke, der vil have væsentlige påvirkninger på miljøet, og derfor skal tages med videre til den egentlige konsekvensvurderingsfase. Som beskrevet i foregående afsnit vurderes scopingemnernes virkninger indenfor tre kategorier, og der tages bl.a. hensyn til tidsperspektiv og grænseoverskridende effekt. Emnerne vurderes kronologisk, hvor plus/minus-skalaen bruges til at opsummere, hvor omfattende konsekvenserne er indenfor hvert område, og om de er positive eller negative. Det er vigtigt at forstå, at vurderingen finder sted på et forholdsvis overfladisk niveau ( scopingniveau ) og derfor er fri for beregninger og meget dybdegående argumenter. markerne ofte står ubevokset hen (oktobernovember). Det er også på dette tidspunkt af året, der falder meget nedbør. Derved falder der mere nedbør end jorden kan optage, og der vil ske en udvaskning af nitrat til grundvandet, der enten havner i drikkevand eller ender med at løbe ud i vandløb, søer og fjorde, for til sidst at ende i havet. Situationen er i lidt mindre grad den samme i det tidlige forår. (Bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) Der er to problemstillinger ved for meget nitrat i naturen og i vandkredsløbet. For mennesker kan for meget nitrat i drikkevandet være kræftfremkaldende og give anledning til iltmangel. I naturen kan for meget nitrat i vandløb, søer, fjorde og havet give iltsvind og dermed ødelægge levesteder for dyr og planter i vandet. 6. Scoping Næringssalte (kvælstofforbindelser og fosfor) I mange år har landbruget, industrien og rensningsanlæg været skyld i, at der ikke har været balance i det naturlige kvælstofkredsløb pga. et alt for højt input med næringssalte i forhold til output. I 1980 erne blev problemet anerkendt af den danske regering, hvilket har ført til en række indsatsplaner(arler 2005). Det konventionelle landbrug er den største udleder af kvælstof. Udledningen forekommer på to måder; et gårdbidrag og et markbidrag. Gårdbidraget er den udledning, der sker i forbindelse med selve gården såsom afløb fra bygninger, udledning fra lagring af husdyrgødning, spildevand fra malkerum osv. Markbidraget kommer fra nedsivning af kvælstofforbindelser, hovedsageligt nitrat (NO3-), og overfladeafstrømning i forbindelse med gødskning af markerne. (Bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) Markbidraget tegner sig for det største bidrag. I konventionelle landbrug gøder landmanden både med husdyrgødning og handelsgødning, og derved tilføres jorden store mængder kvælstof. Det resulterer i, at der er store koncentrationer af kvælstof i jorden efter høst, når Fosfor tilføres markerne via handelsgødning, hvorefter der ligesom med nitrat vil være en for stor koncentration i jorden i efterårsperioden og det tidlige forår. Konsekvensen vil ligeledes være udvaskning til vandløb, søer, fjorde og havet, hvor en for stor fosfor koncentration kan skabe iltsvind. Økologisk landbrug bruger ikke handelsgødning. De bruger i stedet husdyrgødning og såning af efterafgrøder såsom bælgplanter. Efterafgrøderne er med til at optage næringssaltene i jorden, så udvaskningen minimeres til, hvad der ville være naturligt, og fraværet af handelsgødning mindsker kvælstof- og fosfortilførslen. (Bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) Vurdering af næringssalte Mængden af gødning, der sælges på det danske marked, vil falde en smule ved en forøgelse af det økologiske landbrugsareal, da det i det økologiske landbrug ikke er tilladt at benytte handelsgødning. I forhold til samfundsøkonomien vil dette påvirke markedet for handelsgødning (dog sandsynligvis ikke i drastisk grad), i og med at produktionen vil gå tilbage i takt med at handelsgødningen ikke kan afsættes i helt så store mængder. Dette vurderes som værende

43 en mindre ulempe for samfundsøkonomien, og derfor voteres denne parameter med. I forhold til menneskets sundhed er der store fordele i en forøgelse af det økologiske areal, da grundvandet spares for udvaskning af nitrat og fosfor, som i for store koncentrationer i drikkevandet kan være kræftfremkaldende. Rent drikkevand er livsnødvendigt for den danske befolkning, og eftersom økologiske landmænd gøder langt mindre end konventionelle, og eneste bekæmpelsesmiddel mod nedsivning er mindre gødskning, anses økologisk landbrug som værende et meget virkningsfuldt redskab til at sikre rent drikkevand på længere sigt. Der voteres med ++ for store sundhedsmæssige fordele. En forøgelse af det økologiske landbrugs areal har klare fordele for naturen, såsom at kvælstofkredsløbet bliver tilgodeset, da efterafgrøder renser jorden og optager næringssalte, således at udvaskningen til grundvandet reduceres. Samtidig er det også meget vigtigt for et velfungerende vandmiljø, at afstrømningen mindskes. Her er økologisk landbrug ligeledes et meget virkningsfuldt redskab. Der voteres med ++ for store fordelagtige naturpåvirkninger Pesticider Pesticider er plantebeskyttelsesmidler og sprøjtemidler som benyttes til at bekæmpe ukrudt og skadedyr, beskytte planterne mod svampeangreb eller regulere planternes vækst eller modning. Pesticider er kemiske stoffer, men kan også findes i form af mikrobiologiske midler, såsom bakterier, svampe eller virus. Pesticider benyttes i landbruget, skovbruget, gartnerier, frugtplantager og lignende. Brugen af pesticider er tilladt i produktion af frugt, grønt og korn, og derfor er det muligt at finde rester af pesticider i disse fødevarer. Flere pesticider kan påvirke mennesker, nogle kan eksempelvis påvirke nervesystemet, andre mistænkes for at være kræftfremkaldende. (Fødevarestyrelsen 2008) Pesticider bliver tilført naturen ved afstrømmende overfladevand fra sprøjtede marker, hvor skråninger i terrænet tillader overfladevandet at blive ledt ud i vandløb og søer. (Cand. Scient. Hans Nielsen 2001). Pesticider, som anvendes i dag, kan nedbrydes helt eller delvist i det øverste jordlag, muldlaget, hvor der findes store mængder af mikroorganismer og ilt. Nedbrydningen forårsager nye kemiske forbindelser, og disse forbindelser kan i nogle tilfælde være mange gange giftigere end de oprindelige giftstoffer i pesticidet. Naturlige sprækker i jordlagene og kraftige regnskyl kan også bevirke, at pesticiderne siver hurtigt ned til grundvandet, således at de ikke når at blive nedbrudt i det øverste jordlag. (GEUS 2002) Fordampning har medført at tidligere anvendte pesticider kan findes overalt på jorden, selv i polarområderne. Pga. de lave temperaturer fortættes pesticiderne i atmosfæren og nedfalder med nedbøren, hvor kulden forhindrer fordampning. Således optages pesticiderne i fødekæderne i havet, hvor de koncentreres, og derfor kan koncentrationen af pesticider i fødekædens sidste led (f.eks. pattedyr og mennesker) i polarområdet overstige koncentrationen i forhold til fødekæder i de områder, hvor pesticiderne blev anvendt. (Cand. Scient. Hans Nielsen 2001) Økologisk landbrug er underlagt krav om ikke at bruge pesticider, handelsgødning og genmodificerede organismer (GMO). I 1987 vedtog folketinget de første statslige regler for økologisk landbrug. Fraværet af pesticider har vist sig at have en positiv effekt på dyr og planter på det dyrkede område og på de naturarealer, som grænser op til markerne. Økologisk landbrug medfører 6. Scoping 43

44 6. Scoping 44 også en større afgrødediversitet. En høj grad af mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan dog have negative effekter på visse dyr. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009b) Vurdering af pesticider Færre pesticider i landbruget og på markedet i Danmark vil være en konsekvens af en forøgelse af det økologiske landbrugs areal i Danmark. Dette vil lede til færre afgifter, som staten kan indbringe, samt mindre produktion af og handel med pesticider, og hermed vil det være en mindre ulempe for samfundsøkonomien. Eftersom det dog ikke vil være en meget stor påvirkning, voteres med et enkelt for mindre ulempe for samfundsøkonomien. Befolkningens sundhed har klare fordele af en nedgang i brugen af pesticider. Pesticidrester i fødevarer og i grundvandet vil reduceres og hermed udgøre en mindre fare for befolkningens sundhed, da pesticider selv i relativt små koncentrationer kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Igen er grundvandet en ressource, der skal værnes meget om, og det er yderst nødvendigt, at den ikke forurenes med pesticider. Her er økologisk landbrug et meget virkningsfuldt værktøj, idet der slet ikke anvendes pesticider i økologisk produktion. Der voteres med ++ for store fordele på området. Fordampningen og spredningen af pesticider til andre områder end landmændenes marker vil reduceres markant, hvilket vil være til stor gavn for dyre- og plantelivet set både i et globalt, men også især i et lokalt perspektiv. Der voteres med ++ for store fordelagtige naturpåvirkninger Klima Landbruget står i år 2010 for 15 % af drivhusgasemissionerne i Danmark, fordelt på gasserne N2O (lattergas), CH4 (metan) og CO2 (kuldioxid). Metan og lattergas kommer især fra husdyrproduktionen, mens CO2-emissionen primært kommer fra landbrugets energiforbrug. (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010a) I regeringens Grøn Vækst-udspil fra april 2009 påpeges det, at Danmark i forlængelse af EU s klima- og energipakke fra december 2008 skal reducere drivhusgasemissioner i de ikke-kvotebelagte sektorer (f.eks. landbrug og transport) med 20 % i år 2020 i forhold til 2005-niveauet. (Regeringen 2009) Det betyder, at landbrugets emissioner skal overvejes kraftigt. Mulighederne for reduktion er opvejet i forhold til, hvad CO2 kvoterne koster, men Danmark er langt fra at opfylde målene. (Olesen 2005) Lattergas og metangas er begge kraftige drivhusgasser, hvor små reduktioner kan betyde meget i det samlede regnskab. Klimapåvirkningen kommer primært fra fordampning af gasserne ved opbevaring af husdyrgødning eller fordampning af gødningsstoffer fra markerne. (Olesen 2001) CO2-udledningen indenfor landbruget kommer som nævnt især fra energiforbruget. Det kan f.eks. være til opvarmning af væksthuse eller brændstof til maskiner, der bearbejder markerne. (Olesen 2005) Indenfor landbruget er det muligt at lagre kulstof i jorden i form af organisk materiale (som det f.eks. kendes fra tørv), hvilket også betyder en tilsvarende mindre udledning af CO2 til atmosfæren. Mængden af kulstof, der kan lagres i jorden, afhænger meget af, hvordan jorden bearbejdes, hvilke dyrkningsmetoder, der anvendes, og hvilken type afgrøder, der dyrkes. (Olesen 2001) I økologiske landbrug er fordampningen af ammoniak fra markerne næsten det halve af fordampningen i det konventionelle landbrug, og udvaskningen er ligeledes mindre, hvilket

45 betyder mindre lattergasemissioner. Dette skyldes især mindre gødningsmængder. Der mangler stadig meget viden omkring det økologiske landbrugs klimapåvirkning, men det tyder på, at fodersammensætningen på økologiske landbrug fører til øget metangasudledning, og det kan føre til øget lattergasudledning, når der som i det økologiske landbrug kun bruges husdyrgødning på markerne. (Olesen 2001) Økologisk jordbrug udleder i dag 30 % mindre CO2 pr. hektar i forhold til de konventionelle, men pr. kg. produkt er forskellen i CO2-udledningen meget lille, fordi der produceres færre afgrøder pr. hektar i de økologiske landbrug. (Joachim Plaetner Kjeldsen) Økologiske landmænds udbredte dyrkning af kløver i sædskiftet og gødning af markerne med husdyrgødning bidrager til en øget kulstoflagring i jorden. (Dansk Landbrugsrådgivning) fordele eller ulemper. Sundhedsmæssigt vurderes ingen ændringer i tilstanden. På globalt plan vil klimaændringer kunne påvirke menneskehedens sundhed negativt med bl.a. oversvømmelser og tørke, men som det argumenteres ovenfor, har det økologiske landbrug i Danmark en minimal effekt herpå i det store billede. Der gives 0 for ingen betydelige fordele eller ulemper. Jf. ovenstående vil det økologiske landbrug ikke have en vægtig effekt på de globale klimaproblemer. Dermed vurderes det heller ikke, at det vil have en betydelig påvirkning på naturen, hverken nationalt eller globalt, hvis en del af det danske landbrug omlægges til økologisk drift. Dermed gives også i naturkategorien et 0 for ingen betydelige fordele eller ulemper. Det største potentiale for reduktion i økologisk landbrug kan findes igennem en ændret gødningspraksis, anvendelse af husdyrgødning i biogasanlæg og dyrkning af energiafgrøder. (Olesen 2005) Disse tal bygger på ændret praksis i det konventionelle landbrug. Der er stor mangel på forskningsresultater omkring det økologiske landbrugs potentiale for at reducere drivhusgasudledningen yderligere. Vurdering af klima Samfundsøkonomisk vurderes ingen ændring i tilstanden, idet landbruget ikke er CO2-kvotebelagt, hvilket ellers kunne have givet en positiv virkning. Der kan argumenteres for, at samfundsøkonomien på længere sigt kan blive påvirket negativt af klimaændringer, men det danske landbrug er en meget lille spillebrik i den globale klimaindsats. Her er det især andre sektorer, der har betydning for udledningen af drivhusgasser, og knap så meget landbruget. Det skal understreges, at enhver indsats mod global opvarmning er vigtig, men det vurderes, at en forandring fra konventionelt til økologisk landbrug ikke er nok til at flytte den positive virkning fra at være en ubetydelig til en mindre fordel. Derfor gives i den samfundsøkonomiske kategori et 0 for ingen betydelige Produktion og import/eksport Potentialet for udvidelse af det økologiske marked og produktion i Danmark er rigtig stort. På nuværende tidspunkt er efterspørgslen større end selve produktionen af økologiske varer, og Danmarks import af økologiske varer inden for Europa er næsten tredoblet fra 2003 til (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010b)(Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Selve eksporten af danske økologiske fødevarer er svagt stigende, hvilket bl.a. skyldes den store efterspørgsel på økologiske fødevarer på hjemmemarkedet.(ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010b) Derved er der potentiale i Danmark for at udvide det økologiske landbrug, eftersom at efterspørgslen og importen af økologiske varer er steget og eksporten af disse varer er meget lille. 6. Scoping 45

46 6. Scoping 46 Selve det økologiske landbrug har et solidt fodfæste i Danmark, og forbruget er steget kraftig i de senere år. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Dette har dog ikke haft den betydning, at det økologiske landbrug og antallet af primærproducenter er steget parallelt med efterspørgslen af økologiske varer tværtimod faldt størrelsen af det økologiske landbrugsareal fra 2002 til (Danmarks Miljøundersøgelser 2009b) Den store import af økologiske fødevarer kan, udover at skabe leveringssikkerhed og give et større udbud af økologiske varer, også være med til at sænke priserne for primærprodukterne. Det er derfor vigtigt, hvis Danmark forsat skal være fremme inden for økologisk jordbrug, at der bliver produceret flere økologiske varer i Danmark. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) En overgang fra konventionel til økologisk produktion har også sat gang i mange debatter omkring fødevareknaphed. Økologisk landbrug producerer nemlig mindre pr. ha. Dette har ført til store diskussioner omkring, hvor bæredygtigt økologisk landbrug er, hvis det i fremtiden udvides. Ved kraftig udvidelse vil industrilandenes eksport blive mindre. Derudover kan det blive nødvendigt at importere foder fra fjerne lande, hvis kødproduktionen ikke skal mindskes, hvilket i sidste ende kan gå ud over samfundsøkonomien og skabe endnu mere ustabilitet i den globale fødevareforsyning.(fjelsted Alrøe 2001) Vurdering af produktion og import/eksport Økologisk landbrug producerer mindre pr. ha, og ved en forøgelse af det økologiske landbrugsareal vil ressourcerne fra landbruget blive mindre og hermed kan det blive nødvendigt at importere flere fødevarer til Danmark. Det vil påvirke handelsbalancen og dermed også samfundsøkonomien negativt, at Danmark ikke i samme grad vil være selvforsynende med landbrugsvarer. Da Danmark har mange andre eksportvarer vil det ikke være katastrofalt for økonomien, men det vil have en vis betydning. Der voteres med for den mindre produktion. Menneskets sundhed og naturen vil ikke opleve nævneværdige fordele og ulemper i forhold til den ændrede produktion og import/eksport-balance. Den lettere påvirkede samfundsøkonomi kan evt. betyde en minimal ændring i den danske befolknings velfærd, men naturen vil være upåvirket. Der gives 0 i begge kategorier for ingen betydelige fordele eller ulemper Biodiversitet og landskab Igennem historien har det danske landskab forandret sig meget, hvilket hovedsageligt skyldes opdyrkningen af landet. Især de sidste 100 år er der sket en intensivering af dyrkningen af landskabet pga. den store mekanisering af landbruget og dermed også industrialisering (Henning Adsersen et al. 2007). Intensiveringen af landbruget har betydet at mange naturtyper er blevet opdyrket, såsom vandhuller og vådområder, heder og skov, og vandløb er blevet rettet ud for at kunne skabe mere firkantede marker. (Henning Adsersen et al. 2007). Alt dette har været med til at skabe dårlige forhold for biodiversiteten i Danmark, hvilket kan ses i både en nedgang af antal individer for bestemte arter og i antallet af arter som er forsvundet fra Danmark.(Danmarks Miljøundersøgelser 2009a) Ud over at have opdyrket vigtige naturtyper, er det konventionelle landbrugs dyrkningspraksis en belastning for naturen og dens dyr og planter. Det er især brugen af pesticider, som dræber naturlige dyr og planter og ødelægger levesteder for andre dyr og planter, som forringer biodiversiteten. Ydermere tilføres markerne for mange næringsstoffer, hvilket bevirker, at der sker en udvaskning af disse til vandmiljøet, hvor det er med til at skabe en ubalance i det naturlige gødningsforhold (Bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003). Vandkvali-

47 teten bliver forværret og skaber dårligere livsbetingelser for livet i vandet. (Bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) Samtidig viser undersøgelser, at markerne bliver større, og at der bliver færre levende hegn, hvilket også er med til at forringe levevilkårene for naturlige planter og dyr. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009a) Det økologiske landbrug anvender ikke pesticider, hvilket betyder, at naturlige planter og dyr har mere gunstige forhold på og omkring økologiske marker, da de ikke bliver slået ihjel af pesticider. Fraværet af pesticider betyder, at ukrudt skal fjernes mekanisk, hvilket kan ødelægge levevilkårene for nogle af jordens organismer. Det økologiske landbrug anvender heller ikke handelsgødning, men bruger i stedet efterafgrøder, hvilket bevirker en mindre udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Det økologiske landbrugs pres på biodiversiteten og den omkringliggende natur er derfor ikke så stort som et konventionelt landbrug, og de samlede effekter af at oprette mere økologisk landbrugsland i Danmark, vil derfor give positive effekter for biodiversiteten. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009a) af biodiversitet ikke direkte er livsfarligt for mennesket. Der voteres med et + for en mindre fordel. At biodiversiteten og økosystemer får bedre vilkår, vil være klare fordele for naturen. Derfor voteres med ++, idet de naturlige forhold stabiliseres og diversiteten vil forøges Jordbundsforhold Jordkvaliteten er et vigtigt område for landmanden, da denne er afgørende for høstudbyttet. Men det er ikke udelukkende frugtbarheden, der er vigtig, når der tales om jordkvalitet. På lige fod med frugtbarhed skal der tænkes på miljøkonsekvenser og menneskers sundhed. Jord er en sammensat størrelse, hvor der indgår mineralske partikler (sand og ler), organisk stof (humus, døde og levende organismer) og hulrum, der er fyldt med enten vand eller luft. (Kjellsson, Holmstrup 2003) Vurdering af biodiversitet og landskab Biodiversiteten og landskabets økosystemer vil få bedre vilkår i takt med en forøgelse af det økologiske areal. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at samfundsøkonomien forstærkes, da forbedring i naturen ikke direkte giver økonomiske fordele. Der vil være mulighed for rekreative fordele som f.eks. turisme, men det vurderes ikke at være i så stor skala, at det får mærkbar betydning for den danske økonomi. Derfor voteres med 0. Ved at styrke diversiteten og kvaliteten i naturen, vil det være mere attraktivt at opholde sig i den. Dette kan betyde et højnet sundhedsniveau for den danske befolkning, både fysisk og psykisk. Selv om der er en positiv påvirkning, vil det ikke være af helt så stor betydning som f.eks. forurening af drikkevandet, idet tab Jordkvaliteten i en mark afhænger af hvilken type landbrug, det er, og hvordan den bearbejdes, gødes og sprøjtes. Der er stor forskel på bearbejdningen, gødningen og sprøjtning af marken alt efter hvilken type landbrug der er tale om. Ens for konventionelt landbrug og økologisk landbrug er den måde, markerne pløjes. Brugen af store, mekaniske køretøjer i marken er med til at presse jorden sammen, så der dannes et komprimeret lag cm nede i jorden (pløjesål). (Kjellsson, Holmstrup 2003) Det er stort set umuligt for planter at trænge igennem dette lag. I stedet kan penetreringen af laget ske gennem regnormenes lodrette gange. Udover komprimeringen af jorden ødelægges jordens partikler også af den mekaniske aktivitet. Denne form for mekanisk bearbejdning af 6. Scoping 47

48 jorden er med til at give en her og nu, negativ effekt på kvaliteten af jorden. (Brandt Jacobsen 2008)(Brandt Jacobsen 2008)(Kjellsson, Holmstrup 2003) Jordbundsforhold har ikke nogen effekt på befolkningens sundhed, eftersom det kun er de helt lokale små organismer i jorden, der bliver påvirket af ændrede jordbundsforhold. Derfor gives et 0 i kategorien Sundhed. 6. Scoping 48 På gødningsområdet er der igen vise fællestræk mellem konventionelt og økologisk landbrug, men hvor konventionelle landbrug søger efter en her og nu -effekt, søger det økologiske landbrug at skabe gunstige forhold langt ud i fremtiden. Konventionelt landbrug anvender husdyrgødning og handelsgødning for at give jorden næring. Økologisk landbrug anvender husdyrgødning og et alsidigt sædskifte og dermed ikke handelsgødning. Et alsidigt sædskifte er med til at øge biodiversiteten i jorden, hvorimod ensformig planteavl vil mindske biodiversiteten. Økologiske landbrug lader ofte marker stå ubearbejdede hen i flere år, for at skabe de bedste jordbundsforhold til fremtidige afgrøder. (Kjellsson, Holmstrup 2003) Bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og sygdomme i marken er derimod vidt forskellig for et konventionelt landbrug og et økologisk landbrug. Det konventionelle landbrug anvender pesticider, hvilket det økologiske landbrug ikke gør. Det økologiske landbrug anvender i stedet et alsidigt sædskifte. Dette er med til at minimere de sygdomsfremkaldende stoffer og skadedyr. Udover sædskiftet anvender økologiske landbrug en mekanisk skadedyrs- og ukrudtsbekæmpelse. Dette er med til at forstærke opbygningen af pløjesålen og forårsager store skader på regnorme, springhaler og miders levevilkår. Undersøgelser har vist, at pesticider har en mindre og mere kortvarig negativ effekt på jorden, hvorimod den mekaniske bearbejdning også skader jorden på længere sigt. (Kjellsson, Holmstrup 2003) Vurdering af jordbundsforhold Samfundsøkonomisk vurderes ændringer i jordbundsforhold ved omlægning til mere økologisk landbrug ikke at have en effekt, og der voteres med 0. Et alsidigt sædskifte i jorden er medvirkende til at øge biodiversiteten i jorden, hvilket er en fordel for naturen. Den forøgede mekaniske ukrudtsbekæmpelse i det økologiske landbrug har dog en række ulemper for miljøet, hvor det forårsager skader på markens smådyr. Fordele og ulemper vurderes at være meget små og opveje hinanden, og derfor voteres med Forbrugerpræferencer Et stigende fokus på sundhed blandt forbrugerne er dokumenteret af markedsundersøgelser igennem det sidste årti. Årsagen til dette omtales som den epidemiologiske overgang, som refererer til ændringer i samfundet, som medfører, at de hyppigste dødsårsager vil indtræffe sent i livet, og vil være kroniske sygdomme som kræft-, hjerte- og karlidelser, frem for akutte infektionssygdomme. Dette flytter fokus mod livsstile, som kan lede til disse kroniske lidelser såsom rygning, kost-, motions- og alkoholvaner. Forbrugere begyndte at interessere sig for, om fødevarer er sunde eller ej, hvilken fedtprocent de har, og hvad fødevaren indeholder af skadelige stoffer i 1970 erne. Maden skulle ikke længere bare smage godt og give næring, den skulle nu også være sund. I 1970 erne og 1980 erne blev der øget opmærksomhed om bl.a. den stigende industrialisering af fødevareproduktionen, og ansvaret for sundhed blev knyttet til valg af fødevarer. Desuden opstod der opmærksomhed omkring uønskede konsekvenser for miljøet og naturen. Forbrugerne fik et nyt ansvarsområde i takt med at nye dagsordener fremstod på sundheds- og miljøområdet. Tilsætningsstoffer, pesticidrester, vækstfremmere, medicinrester, overfla-

49 debehandling og GMO kom på dagsordenen, og der blev gjort overvejelser om hvorvidt produktioner, som man ikke anså som forsvarlige, skulle lukkes ned. Politisk og etisk forbrug er afledt af denne tids forbrugerutilfredshed og -mistillid. Grundtanken var et medansvar for, at de fødevarer, der produceres, skal være anstændige produkter.(internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Denne efterspørgsel efter sunde og etisk forsvarlige produkter ligger til grund for de industrialiserede landes stigende efterspørgsel efter økologiske fødevarer. Forbrugere af økologiske fødevarer er den gruppe mennesker, som har interesse i sundhed, miljø, dyrevelfærd, og hvor etik også spiller en stor rolle. Dette er et fælles værdisæt, som er gennemgående for økologiske forbrugere i flere europæiske lande. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Vurdering af forbrugerpræferencer Forbrugerpræferencer vurderes ikke at have nævneværdig effekt på samfundsøkonomien, og der voteres med 0. I takt med at det økologiske landbrugsareal forøges, vil udvalget af økologiske varer blive større og konkurrencen blandt producenterne blive skærpet, hvilket er positivt for de økologiske forbrugere. Dette har imidlertid ikke noget at gøre med menneskers sundhed, nærmere den økologiske forbrugers pengepung. Derfor vurderes ingen betydelige fordele og ulemper i forbindelse med menneskers sundhed og der voteres med 0. Det vurderes ikke, at der kan drages fordele eller ulemper af forbrugerpræferencer i forhold til naturen. Der gives 0 for ingen betydelige fordele eller ulemper Livet på landet Efter 60 ernes store strukturudvikling i landbrugssektoren, der medførte affolkning på landet, opstod der større og mere industrialiserede landbrug. Disse landbrug brugte større maskiner og havde mindre behov for arbejdskraft. Dette medførte lukning af butikker og andre hverdagsfunktioner i landområderne, og denne store forandringsproces har betydet meget for, hvorledes livet leves på landet i dag. Landmænd har ikke den samme tilknytning til lokalsamfundet bl.a. af den årsag, at beboerne i landsbyerne ikke længere er en del af landbrugets arbejdskraft, og at flere har søgt ind mod byerne.(matsen 2001) De typer af mennesker, der i dag flytter ud på landet, er primært ressourcestærke personer, der har en forestilling om at leve tæt på naturen, og ressourcesvage personer, hvis ønske om at have eget hus kun kan realiseres ved at bosætte sig ude på landet. (Lindegaard 2009) Ud over at landdistrikterne har forandret sig, har synet på landmænd, især konventionelle landmænd og deres produktionsmetoder, skabt en mistillid fra landsbyboerne. (Matsen 2001) En undersøgelse har vist, at landmænd, der er gået over til økologisk landbrug, oplever mere åbenhed fra lokalsamfundet pga. deres mere miljøvenlige produktionsmetoder. (Hansen 2003) Hvis økologisk landbrug bliver en større del af Danmarks landbrugsareal, kunne det være med til at skabe et bedre socialt fællesskab i landområderne, da åbenheden overfor økologisk landbrug og dem, der driver landbruget, er meget større. Principperne omkring økologisk landbrug er bygget op omkring at være selvforsynende og indgå i egen cyklus, og ikke omkring at blive industrialiseret som i det konventionelle landbrug. Disse principper vil betyde, at der vil være mere brug for arbejdskraft på landet, og derved skabes også mere liv i lokalsamfundet og de mindre byer i tilknytning til landet. (Matsen 2001) Det økologiske landbrug har dog udviklet sig i en anden retning, og nogle af de største landbrug i Danmark i dag er økologiske. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om økologisk land- 6. Scoping 49

50 brug kan skabe flere jobs og liv i landdistrikterne, eftersom der sker en industrialisering af de økologiske landbrug.(matsen 2001) Vurdering af livet på landet Samfundsøkonomisk vurderes dette ikke at have en effekt. Det er her de mere bløde værdier, der har betydning, såsom landsbymentalitet, trivsel og tillid, som i denne sammenhæng ikke kan opgøres på økonomisk vis. Derfor voteres med 0. Økologiske landmænd oplever åbenhed fra lokalområdets beboere pga. deres mere miljøvenlige produktionsmetoder, og dette skaber et bedre socialt fællesskab i landområderne, hvilket kan anses som en mental fordel i forhold til menneskers sundhed. Der voteres med et + for en mindre fordel. krav, at dyrene skal have mulighed for at gå ude på markerne og udfolde naturlig adfærd en del af året. Der skal være adgang til grovfoder. Rutinemæssige indgreb er forbudte, og der må kun anvendes mindre mængde antibiotika til sygdomsbehandling, hvor der er krav til, hvor mange gange et dyr må behandles med antibiotika, for at det stadig kan kaldes økologisk. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Nogle undersøgelser viser at økologiske husdyrbrug rammes af færre sygdomstilfælde end konventionelle husdyrbrug, mens dødeligheden er stort set ens for konventionelt og økologisk husdyrbrug. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) 6. Scoping 50 Det giver ikke mening at livet på landet påvirker naturen, da det er den menneskelige trivsel, både fysisk og psykisk, der påvirkes, hvilket i denne sammenhæng er naturen uvedkommende. Der voteres med et Dyrevelfærd Der er en del større forskelle mellem, hvordan konventionelle husdyr og økologiske husdyr behandles. Konventionelle husdyr er ofte opstaldet i store stalde, hvor de ikke har krav om at have adgang til udendørs arealer. Der foretages ofte rutinemæssige operative indgreb, især i svineproduktionen, hvor svinene bliver halekuperet, får indsat næsering og får slebet tænderne. Der anvendes en større mængde antibiotika til behandling af sygdomme og forbyggende behandling af sygdomme i det konventionelle husdyrbrug. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) I den økologiske husdyrproduktion er det et I det konventionelle landbrug er det tilladt at anvende vækstfremmende stoffer i foderet, der er med til at give en hurtigere vækst og dermed en kortere produktionstid og færre omkostninger pr. produceret dyreenhed. Inden for fjerkræproduktion har brugen af vækstfremmere haft den konsekvens, at kyllingernes muskelmasse vokser så hurtigt, at deres ben ikke kan følge med. Dette betyder at kyllingerne til sidst ikke kan bære deres egen vægt, og de bliver derfor ude af stand til at bevæge sig rundt. I økologiske landbrug er vækstfremmere ikke tilladt, hvilket betyder, at der er en længere produktionstid og højere omkostninger, da dyrene har en mere naturlig vækst. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Vurdering af dyrevelfærd Samfundsøkonomisk vurderes en forstærkelse af dyrevelfærden at være en ulempe, der dog er meget lille, da produktionstiden pr. produceret dyreenhed er længere, og omkostningerne til opdrættet er derfor flere i det økologiske landbrug. Det kan betyde en mindre omsætning af varer på markedet. Til gengæld er økologiske varer dyrere, og generelt har økologiske landmænd en bedre indtjening end konventionelle

51 (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008), så velstanden blandt landmændene kan forventes at stige svagt. Begge faktorer vurderes at være forholdsvis små og at opveje hinanden, så der gives et 0 for en omtrent lige fordeling af små fordele og ulemper. Menneskers sundhed vil ikke påvirkes nævneværdigt ved en bedre dyrevelfærd. Derfor tildeles her et 0. Økologiske køer skal en del af året opholde sig på græs, og dette bidrager til en naturlig gødning af jorden og en fordelagtigt naturlig afgræsning af marker, som bidrager positivt til jordkvaliteten. Til gengæld ødelægger svin jordbunden, når de er på græs. Dette vurderes som værende meget små påvirkninger af naturen, ligesom de to faktorer forventes nogenlunde at opveje hinanden, så der gives 0 for en omtrent lige fordeling af små fordele og ulemper. de producerede fødevarer til deres eget land. Derudover kan en mindre produktion pr. ha medføre, at Danmark vil være nødsaget til at importere fødevarer for at imødekomme befolkningens efterspørgsel på fødevarer. (Madslund 1998) Dette kan få den konsekvens, at ulande inddrager mere landbrugsareal og derved ødelægger værdifulde naturarealer for at kunne brødføde sig selv. Samtidig bliver verdensbefolkningen større, og derved vil der i fremtiden være brug for mere mad for at kunne brødføde verden. Derved sættes der spørgsmålstegn ved, om en omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug, og derved en mindre samlet produktion i Danmark, vil bidrage til en endnu større fødevareknaphed i verden end på nuværende tidspunkt. Vurdering af fødevareknaphed Den mindre produktion ved en omlægning til 15 % økologisk landbrug vil presse fødevareforsyningen på en sådan vis, at Danmark vil være nødsaget til at importere flere fødevarer og foderstoffer. Denne merimport vil påvirke samfundsøkonomien negativt, men ikke meget voldsomt, og der voteres med et Fødevareknaphed Økologisk landbrug producerer mindre pr. ha end konventionelt landbrug. På baggrund af dette har der været en del debat om hvilke konsekvenser, dette vil have for fødevareforsyningen. (Madslund 1998) En forøgelse af det økologiske landbrugsareal vil betyde en mindre produktion i Danmark. Hvis Danmark vil blive ved med at producere samme mængde husdyr som på nuværende tidspunkt, kan det medføre, at der skal importeres mere foder til husdyrproduktionen i Danmark. Dette kan blive et problem, eftersom mange af disse varer, der bl.a. bruges til at fodre grise, importeres fra ulande, der i forvejen lider under manglende fødevarer til deres befolkning. Årsagen til, at ulande eksporterer deres afgrøder, er, at indtjeningen ved at producere og eksportere til industrilandende er større, end hvis I økologiske landbrug er produktionstiden pr. dyreenhed længere, og der skal derfor flere ressourcer til. Flere varer som benyttes til fodring af eksempelvis grise, importeres fra ulande, som i forvejen knapt kan føde deres befolkning. Derfor vil fødevareknapheden i Danmark påvirke menneskers sundhed globalt. Der voteres med et, da denne påvirkning er afledt af et i Danmark lokalt problem, som kan bidrage til problematiske tilstande globalt set, men ikke kan stilles til ansvar for hele verdens fødevareproblematik. Fødevareknapheden vurderes at kunne påvirke naturen i de ulande, der eksporterer foderstoffer og fødevarer til det danske marked. Afhængig af hvorfra der importeres, kan der være meget værdifulde naturarealer, der bliver inddraget til landbrugsjord, når mængden af fødevarer i det pågældende land bliver mindre. Det kan endvidere være helt umuligt at genoprette natur- 6. Scoping 51

52 6. Scoping 52 typerne, hvis deres balance ødelægges, og da dette er en forholdsvis alvorlig problemstilling, men ikke vil påvirke enorme arealer, gives et enkelt for en mindre ulempe for naturen på globalt plan Sundhed Økologiske fødevarer er produkter, som stammer fra økologiske landbrug og væksthuse, hvor der ikke er benyttet pesticider, syntetiske gødningsstoffer, GMO og forcering af planter og dyr. Der mangler endnu at blive forsket mere i de økologiske sundhedsfordele, som kan underbygge den mindre omfattende forskning, som foreligger, der dokumenterer flere grunde til at spise økologisk. (Økologisk Landsforening) I den økologisk mælkeproduktion skal køerne tilbringe minimum 150 dage om året på græs, hvilket er til gavn for køernes velfærd, men mælkens kvalitet bliver også ernæringsmæssigt bedre pga. græsningen. Undersøgelser har fundet, at indholdet af kostfibre i de økologisk producerede grøntsager og frugter er betydeligt højere, da kostfiberindholdet øges, når der gødes mindre. (Økologisk Landsforening) Brug af kemiske sprøjtemidler er forbudt i økologisk landbrug, hvor dyrkningen ikke må belaste miljøet skal være så ren som mulig. Planternes immunforsvar forstærkes, når pesticiderne ikke anvendes. Det er kendt at visse pesticider har hormonforstyrrende og østrogenlignende effekter. Stråforkortere er også forbudt i det økologiske landbrug, og undersøgelser i Danmark viser, at disse har en negativ indvirkning på menneskers forplantningsevne. Der anvendes ingen GMO i økologisk produktion i modsætning til det konventionelle. De sundhedsmæssige konsekvenser af brugen er GMO er usikre, da der er forsket minimalt på området, men eksperter mener, at der er en fare for, at GMO kan ophobes i kroppen samt medføre alvorlige allergiske reaktioner. (Økologisk Landsforening, Danmarks Aktive Forbrugere 2004) Vurderinger af sundhed Det vurderes, at sundheden har en positiv indvirkning på samfundsøkonomien, da menneskers sundhed vil blive bedre i takt med en større indtagelse af økologiske fødevarer, der indeholder færre tilsætningsstoffer, pesticidrester og GMO. Dette vil spare staten for udgifter til sundhedssektoren, hvor eksempelvis allergi over for tilsætningsstoffer og kræftbehandlinger kan forventes at få tilbagegang. Det vurderes et + for en mindre fordel, da forskningsmaterialet omkring økologiske varers næringsværdi er begrænset, og det er en mindre del af befolkningen, som lider under ovenstående lidelser, hvorfor samfundsøkonomien ikke vil påvirkes i et større omfang. Som nævnt i ovenstående, vil det økologiske landbrugsareals forøgelse lede til flere økologiske fødevarer, hvilket har flere sundhedsmæssige fordele for mennesker. Der voteres også her med et +, eftersom den videnskabelige dokumentation er begrænset, og det er en mindre del af befolkningen, der vil blive påvirket. Det vurderes ikke, at større sundhed blandt samfundets mennesker vil få en effekt på naturen. Derfor gives 0 for ingen større fordele eller ulemper.

53 6.3 Udvælgelse Det skal nu udvælges, hvilke af emnerne i scopingen, der har så væsentlige påvirkninger på miljøet, at de skal igennem en egentlig konsekvensvurdering. Til vurderingen af hvilke emner, det drejer sig om, bruges det foregående afsnits små skemaer med plus/minus-vurderinger af de enkelte emner, hvor disse indsættes i ét samlet skema. Dette ses nedenfor. I udvælgelsen er det klart, at der lægges mere vægt på to plusser frem for ét plus, og ligedan for minusser. Når der er anført et eller to minusser ved et emne, anses dette for en anelse mere vægtende end samme antal plusser, idet en forringelse af enten samfundsøkonomien, menneskets sundhed eller naturen anses som et problem, hvis konsekvenser skal overvejes kraftigere end en potentiel forbedring. De tre kategorier, samfundsøkonomi, sundhed og naturpåvirkninger, vægtes ligeligt. Dog vurderes det, at hvis der for et scopingemne kun er ét plus eller minus i en enkelt af de tre kategorier, er det ikke en væsentlig påvirkning af miljøet. Ét plus eller minus i mere end en kategori, eller ++ eller i en eller flere kategorier er nok til at påvirkningen af miljøet vurderes til at være væsentlig. I det følgende gennemgås skemaet fra oven og ned ud fra disse kriterier for at klarlægge hvilke emner, der har så væsentlig en påvirkning på miljøet, at de skal medtages i konsekvensvurderingen: Næringssalte og pesticider har fået de samme karakterer på plus/minus-skalaen i alle kategorier. Da der for begge emners vedkommende er meget store fordele på sundheds- og naturområdet, og en del negative konsekvenser indenfor samfundsøkonomien vurderes disse to emner at have væsentlige konsekvenser og medtages derfor i den videre konsekvensvurdering. Klima har fået 0 i alle tre kategorier og vurderes dermed ikke at have væsentlig påvirkning på miljøet. Derfor medtages det ikke i den videre konsekvensvurdering. 6. Scoping Figur 6.2. Samlet oversigt over vurderinger ud fra plus/minus-skalaen 53

54 6. Scoping 54 Import/eksport-balancen har fået et minus i den samfundsøkonomiske kategori og 0 i de to andre kategorier. Dermed ville det umiddelbart være en forholdsvis lille miljøpåvirkning, men i scopingen er det blevet klarlagt, at problemstillingen omkring import/eksport er den samme som i fødevareknaphed, nemlig det mindre udbytte ved omlægning fra konventionel til økologisk produktion. Derfor kombineres emnerne, og i det tilfælde er der både en række samfundsøkonomiske, sundhedsmæssige og naturmæssige negative konsekvenser ved problemstillingen, eftersom Fødevareknaphed har fået et minus i alle tre kategorier. Dette vurderes som en væsentlig påvirkning, og de to emner medtages i konsekvensvurderingen under den fælles overskrift Mindre udbytte. Biodiversitet og landskab har fået et 0 i den samfundsøkonomiske kategori. Den sundhedsmæssige kategori har fået et plus og der er givet to plusser i naturkategorien. I scopingen er problematikkerne omkring biodiversitet behandlet i tæt forbindelse med landskab. Det vurderes, at pga. de væsentlige påvirkninger, som overvejende er fundet i forbindelse med biodiversitet, vil biodiversitet medtages i konsekvensvurderingen, mens landskab udgår. Livet på landet har fået 0 i samfundsøkonomiog naturkategorien og et enkelt + i sundhedskategorien. Dette vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af miljøet, da det kun er den ene af kategorierne, der vil opleve en mindre forbedring, og derfor medtages Livet på landet ikke i konsekvensvurderingen. Dyrevelfærden er blevet tildelt 0 i alle tre kategorier. Derfor vurderes den uvæsentlig i en konsekvensvurdering og medtages ikke i det videre arbejde. Fødevareknaphedsproblematikken er allerede blevet nævnt i forbindelse med import/eksportbalancen tidligere i dette afsnit. Her blev det fundet at de to kategorier kombineret skulle medtages i konsekvensvurderingen. Sundhed er blevet tildelt et plus i både samfundsøkonomi- og sundhedskategorien og et 0 i naturkategorien. Som sådan ville den være væsentlig at medtage i konsekvensvurderingen. Dog er de positive konsekvenser i meget vid udstrækning et resultat af forbuddet mod handelsgødning og pesticider indenfor det økologiske landbrug. Begge disse kategorier medtages i konsekvensvurderingen, og at medtage Sundhed som yderligere et emne i vurderingen ville lade de positive effekter ved pesticid- og gødningsændringerne tælle flere gange. For ikke at skævvride resultatet i konsekvensvurderingen inddrages Sundhed derfor ikke som et emne i det videre arbejde. Resultatet af scopingen er dermed, at de områder, hvor der vil være en væsentlig påvirkning af miljøet (enten positiv eller negativ) er nedenstående fire emner, hvor Mindre udbytte er en fusion af Import/eksport og Fødevareknaphed: Næringssalte Pesticider Biodiversitet Mindre udbytte Det er disse emner, der vil blive behandlet i konsekvensvurderingen i næste kapitel. Er scopingers resultater troværdige? Resultatet af scopingen er meget betydeligt for det videre arbejde af SMV en, idet at det er her udvælgensen af de emner, som der skal arbejdes videre og mere indgående med, tager afsæt. Scopingen skal udarbejdes på et niveau, hvor umiddelbar og grundlæggende viden om de respektive emner belyses, hvilket, afhængig af arbejdsgruppen videns og dennes research, kan lede til at enkelte emner får fordel, og den objektive præsentation kan derfor miste dens værdi. Det kan være vanskeligt at ramme et fælles udgangspunkt for detaljeringsniveauet for emnerne, som naturligvis skal repræsentere alle mulige væsentlige

55 miljøpåvirkninger, således en rimelig udvælgelse kan finde sted. I udvælgelsen, hvor der vægtes og vurderes, på de forskellige faktorer som emnerne berører, kan det ligeledes være vanskeligt at stille vurderingskriterier for vidt forskellige emner. Dette må komme ned til at udvælgelsen ikke nødvendigvis er objektiv og dækkende, men nærmere er en overfladisk føling for, hvad der rør sig og hvad der umiddelbart er vigtigt. Det er altid vanskeligt at vurdere, hvordan en konklusion af SMV en vil have udartet sig, hvis der var blevet foretaget andre valg undervejs. I og med at scopingen er så overfladisk kan det være svært at argumentere for, at udvælgelsen nødvendigvis er repræsentativ og fyldestgørende. 6. Scoping 55

56 6. Scoping 56

57 7. Konsekvensvurdering I dette kapitel vil konsekvenserne ved en udvidelse af det økologiske landbrugsareal til 15 % blive gennemgået. Formålet med at lave en SMV er at sikre, at den pågældende plan er bæredygtig, og derfor skal det i denne konsekvensvurdering vurderes, om Grøn Væksts vision om 15 % økologisk landbrug er bæredygtig. Rent konkret betyder det, at bæredygtighedsprincippet får en central rolle som vurderingsredskab i kapitlet. Bæredygtighedsbegrebet kan inddeles i tre underbegreber, nemlig økonomisk bæredygtighed, social bæredygtighed og økologisk bæredygtighed. Dette blev første gang gjort i Brundtland-rapporten Vores fælles fremtid fra At arbejde med en tredeling af bæredygtighedsbegrebet i konsekvensvurderingen muliggør et dybere arbejde, idet det gør det mere overskueligt, hvilke typer konsekvenser, der er indenfor hvert emne, og er med til at sikre, at alle aspekter dækkes, så det f.eks. ikke kun er konsekvenser for naturen, der undersøges. De tre bæredygtighedsbegreber dækker hver for sig en del af samfundet i konsekvensvurderingen: Økonomisk bæredygtighed: Her undersøges konsekvenserne for den danske samfundsøkonomi. Social bæredygtighed: Her undersøges konsekvenserne for menneskers fysiske og psykiske velbefindende. Økologisk bæredygtighed: Her undersøges konsekvenserne for naturen. Jf. udvælgelsen i scopingen (afsnit 6.4) er de områder af omlægningen til økologisk landbrug, som vil opleve de mest væsentlige miljøpåvirkninger: Næringssalte, pesticider, biodiversitet og et mindre udbytte. Hvert emne gennemgås efter samme skabelon. Først redegøres mere uddybende end i scopingen for hvilke centrale problemstillinger, der er indenfor emnet, og på hvilken måde det økologiske landbrugs påvirkning af miljøet adskiller sig fra det konventionelles. Herefter vurderes det hvilke konkrete konsekvenser, en udvidelse af det økologiske landbrugsareal til 15 % vil få for Danmark. Til sidst opsummeres det, hvilke områder i samfundet, der vil blive påvirket, altså hvilke konsekvenser, der er relaterede til hhv. økonomisk, social og økologisk bæredygtighed. Der tages i konsekvensvurderingen udgangspunkt i, at landbrugsarealet ikke udvides yderligere, men at forøgelsen af det økologiske landbrugsareal foregår ved en omlægning af konventionelt landbrug til økologisk. Dette er der redegjort for i afgrænsningen af problemformuleringen i kap Konsekvensvurdering 57

58 7. Konsekvensvurdering 58 Lever SMV er op til bæredygtighedsprincippet? Er SMV berettiget til at blive kaldt et værktøj, der skal bidrage til en bæredygtig udvikling? I dag har begrebet bæredygtighed udviklet sig til at være et begreb, der er blevet bredt og udefinerbart. I mange tilfælde bruges bæredygtighed til at symbolisere en grøn attitude. Den oprindelige betydning fra Brundtland-rapporten tager udgangspunkt i tre perspektiver: et økologisk, socialt og økonomisk perspektiv. Ved udarbejdelsen af SMV kan det diskuteres, hvor meget en SMV er en vurdering, der er bygget på bæredygtighedsprincippet. Ud fra lovgivningens 1 fremgår det, at SMV er skal være med til at fremme den bæredygtige udvikling i Danmark. Ud fra Brundtlandrapportens definition af bæredygtighed skal programmer og planer derved vurderes ud fra et socialt, økonomisk og økologisk perspektiv. De områder, der er opstillet i 1 stk. 2, hvor det defineres, hvad der som minimum skal vurderes i en SMV, er primært miljøaspekter, der kan kategoriseres under det økologiske bæredygtigheds perspektiv. Dvs. at miljøvurderingen ikke prioriterer alle tre bæredygtighedsperspektiver ligeligt. De forhold, som berører konsekvenser for naturen og miljøet skal altså som minimum vurderes, men sociale og økonomiske vurderinger forekommer stort set ikke som krav for en SMV. Derfor bør SMV en betegnes som et værktøj til at udfærdige miljøvurderinger og ikke et værktøj til at fremme bæredygtig udvikling. En fuldgyldig bæredygtighedsvurdering kræver også sociale og økonomiske vurderinger. Loven lover derfor i nogen grad mere, end den kan holde. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om en strategisk miljøvurdering lever op til sit formål om at præge udviklingen i Danmark i en bæredygtig retning, eftersom den primært tager udgangspunkt i en plan eller et programs økologiske konsekvenser. 7.1 Næringssalte I denne del af konsekvensvurderingen vil der være fokus på landbrugets udledning af kvælstofforbindelser (N) og fosfor(p) med henblik på at kortlægge, hvordan jorden tilføres N og P, i hvor store mængder, der tilføres,og hvor stort et overskud, der er i jorden. Der vil i afsnittet blive skelnet mellem konventionelt landbrug og økologisk landbrug. Når denne kortlægning er udført, vil der blive set nærmere på de to største problemstillinger ved et N og P overskud i jorden. Til sidst vil der blive redegjort for hvilke konsekvenser, der ville være ved en omlægning til 15 % økologisk landbrug set i forhold til økonomiske konsekvenser, sociale konsekvenser og økologiske konsekvenser Tilførsel af N og P i konventionelt landbrug Størstedelen af den tilførte kvælstof (N) og fosfor (P) i et konventionelt jordbrug sker via gødning med handelsgødning og husdyrgødning. Et mindre bidrag kommer fra en naturlig fiksering af kvælstof, hvor luftformigt kvælstof bindes i jorden, samt gødning med industriaffald og slam fra rensningsanlæg og forbrændingsanlæg. På figur 7.1 ses N- og P-balancen i landbrugets marker, hvor der er beregnet den tilførte mængde N og P i form af gødning og naturlig fiksering og den fraførte mængde, der er et udtryk for den portion, der fjernes, når afgrøderne er blevet høstet og dyrene er slagtet. Graferne viser, at fraførsel af både N og P har ligget omkring det samme niveau siden 1985 og frem til 2006, dog med mindre udsving. Derimod er overskuddet faldet markant, hvor N-overskuddet er faldet med 51 % og P-overskuddet er faldet med 73 %. (Landbrugsraadet 2008) Det store fald i overskuddet af N og P skyldes, at koncentrationen af N og P i handelsgødningen er faldet. N- og P-koncentrationen i husdyrgødningen har været stort set uændret. (Landbrugsraadet 2008) Selvom overskuddet af N og P er faldende, er

59 Figur 7.1. N og P balancen i jorden.(landbrugsraadet 2008) der stadig et overskud, der kan blive udvasket til grundvandet og vandmiljøet. Det er svært at give et helt præcist tal på, hvor meget N og P, der udvaskes, da udvaskningen varierer meget i forhold til landbrugstype, jordbundforhold osv., men der findes forskellige modelberegningsprogrammer, der tager højde for mange af disse faktorer. I forbindelse med en midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III i 2008 lavede Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet en rapport, hvor der bl.a. via modelberegninger blev beskrevet hvor meget N, der blev udvasket i perioden Udregningerne viste, at udvaskningen havde ligget på det samme niveau i perioden , omkring kg N/ha.(Christen Duus Børgesen 2008) Udvaskningen af fosfor pr. ha er ligeledes svært at beregne. En beregning baseret på en række grønne regnskaber fra et udvalg af landmænd viser et fosfor overskud på 11 kg/ha, mens udvaskning ikke er beregnet. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Udvaskningen afhænger meget af jordbundens evne til at binde fosfor, samt af den samlede mængde nedbør og dens fordeling hen over året. (Bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) Som tidligere beskrevet har koncentrationen af N og P i handelsgødningen været faldende. Dette har dog ikke betydet et fald af den solgte mængde handelsgødning, men derimod en mindre stigning. Regnskaber fra 2006, 2007 og 2008 viste en omsætning af handelsgødning på henholdsvis 1,4 mia., 1,5 mia. og 2,8 mia. kr. Den voldsomme stigning far 2007 til 2008 skyldes både et større salg og en betydelig prisstigning.(danmarks Statistik 2010) Problemstillinger Landbrugets gødskning af jorden er til stor hjælp for afgrøderne, der har masser af næring at vokse af, og i sidste ende er det en af de faktorer, der er med til at give landmanden et større udbytte. Det er dog ikke udelukkende positive effekter, der kommer ud af at gøde jorden. Under selve gødskningen er der risiko for, at der kan ske 7. Konsekvensvurdering 59

60 en afstrømning af gødning fra jordens overflade ud i vandløb, søer, fjorde og havet, hvis marken ligger tæt nok på og der evt. kommer nedbør umiddelbart efter gødskningen. Et andet problem er den overskydende mængde af næringsstoffer, der ikke bliver brugt til afgrødernes vækst, se Figur 7.1. Disse overskydende næringsstoffer vil i efterårsperioden og i det tidlige forår blive udvasket til grundvandet, hvor mængden vil afhænge af hvor meget nedbør, der falder, og hvor stort næringsstofoverskuddet er i jorden. Næringsstofferne ender i grundvandet, hvor de enten pumpes op og anvendes til drikkevand eller strømmer ud i vandløb, søer, fjorde og havet. (Bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) Ud over mængden af nedbør og næringsstofoverskuddet, afhænger mængden af næringsstoffer, der udvaskes, også meget af hvilken type jord, marken består af, da denne er afgørende for, hvor hurtigt regnvand trænger ned gennem jordlagene og ned til grundvandet. Regnvand trænger hurtigere ned gennem sandede jorde end i jorde med ler. Dette skyldes, at partiklerne i sandjorde er større end i lerjorde, hvilket gør, at der er større hulrum i jorden, som vandet kan flyde igennem. Ydermere har ler en evne til at binde og omsætte nitrat. Et lerlags evne til at omsætte nitrat og mindske nedsivningshastigheden på regnvand afhænger af, om lerlaget er tykt eller tyndt, og om det er 7. Konsekvensvurdering 60 Figur 7.2. Kort over jordtyper i Danmark. (kilde: DJF)

61 ubrudt eller fyldt med sprækker. (Bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) På figur 7.2 ses hvilke jordtyper, der er i Danmark, og hvor i Danmark, de er. På kortet (figur 7.2) ses det, at store dele af Jylland har en sandbaseret jordbund, med undtagelse af dele af Østjylland og et mindre område i Nordvestjylland. Store dele af Nordjylland består af finsandet jord med mindre områder bestående af humus jord (især Lille Vildmose og Store Vildmose). Fyn og øerne omkring har hovedsageligt en blanding mellem lerblandet sandjord og sandblandet lerjord, mens Sjælland og Bornholm har en overvægt af sandblandet lerjord og få områder med lerjord. Jordtypefordelingen i Danmark betyder, at store dele af Jylland er mere følsom overfor udvaskning af næringsstoffer end den resterende del af Danmark. Det interessante er nu at få belyst hvilke konsekvenser, denne overgødning fra landbrugets side har medført og i hvilket omfang. Forurening af drikkevand Den ene af de overordnede problemstillinger ved for meget N og P i jorden kommer i form af udvaskning af nitrat til drikkevandet. Udvaskning af fosfor er ikke det store problem for drikkevandskvaliteten, da fosfor bliver fjernet ved en let rensning. Selve nitraten i drikkevandet er ikke farligt for mennesker, men det er derimod nitrit. I menneskers mundhule kan nitrat omdannes til nitrit, hvorefter det kan være kræftfremkaldende i tarmen. En anden konsekvens ved for meget nitrit i kroppen er, at det kan overføres fra tarmen til blodet, hvor det kan nedsætte evnen til at transportere ilt rundt i kroppen. Dette sker ved, at nitrit går i forbindelse med hæmoglobin, der transporterer ilt rundt i kroppen, og omdanner det til methæmoglobin, der ikke kan transportere ilt. Denne form for nedsat evne til at transportere ilt rammer oftest spædbørn, og tilstanden kaldes populært blå børn. Der er ikke konstateret tilfælde i Danmark endnu.(bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) For at se nærmere på i hvor høj grad, der kan være tale om sundhedsrisiko, er det interessant at se på, hvordan koncentrationen af nitrat i drikkevandet har udviklet sig, se figur 7.3. I Danmark må drikkevand maksimalt indeholde 50 mg nitrat/l., og målinger over 25 mg/l betragtes som nitratbelastede(miljøministeriet 2007). På figur 7.3 ses det, at hovedparten af målingerne fra vandværkerne viser et nitratindhold på 1 mg/l eller mindre. I hele perioden har denne kategori været stigende, og i 2005 og 2006 udgjorde den lige over 80 % af målingerne fra vandværkerne. I 2007 er der en stigning af vandværker, der har målinger, der viser 7. Konsekvensvurdering Figur 7.3. Målinger af nitratindholdet ved en række danske vandværker. (GEUS 2009) 61

62 Figur 7.4. Geografiske placeringer af kontrolmålinger over nitratindhold i vandforsyningsboringer i perioden (GEUS 2009) 7. Konsekvensvurdering 62 en stigning i nitratindholdet. Denne stigning tilskrives en forsinket registrering, grundet den kommunale reform, hvilket giver et andet datagrundlag. (GEUS 2009) Det er ikke vurderet, at det er ensbetydende med en forværring. (Danmarks Statistik 2009) For at give et bedre indblik i, hvor i landet de nitratbelastede målinger er, viser figur 7.4 en geografisk placering af kontrolmålingerne i perioden På figur 7.4 ses det, at det er i den nordlige del af Jylland, hvor der er flest målinger med et nitratindhold over 25 mg/l. Dette stemmer over ens med kortet over jordbundstyper, der viste at jordbunden i denne del af landet består af sandjord, der bevirker en hurtig nedsivning af regnvand til grundvandet og en dårlig omdannelse af nitrat. Ud over den nordlige del af Jylland er der spredte målinger med et nitratindhold over 25 mg/l i den resterende del af landet. Disse spredte registreringer kan i nogle tilfælde forklares ved, at der indvindes overfladenært grundvand, der naturligt nok har et højere nitratindhold end dybereliggende grundvandsmagasiner. Ydermere er der områder, hvor undergrunden er meget sandholdig, der er dårlige til at optage og omdanne nitrat og ligeledes danner grundlag for en hurtig nedsivning af regnvand, f.eks. nordlige del af Jylland. (GEUS 2009) Den reelle kvalitet af drikkevandet er dog måske ikke så god, som kontrolmålingerne indikerer. En opgørelse over lukninger af drikkevandsboringer viser, at der lukkes omkring boringer om året grundet for høje koncentrationer af nitrat og pesticider (Danmarks Miljøundersøgelser 2009). En modelundersøgelse fra 2003 af den samlede drikkevandsressource i Danmark viser, at der er ca. 1 mia. m3 vand til rådighed pr. år, hvilket er næsten en halvering i forhold til resultaterne af en lignende undersøgelse fra 1992, der viste en drikkevandsressource på 1,8 mia. m3/år. Den store forskel mellem de to undersøgelser skal findes i, at den nyeste modelberegning tager højde for yderligere en række faktorer såsom klimatiske forhold og forurening med pesticider og nitrat. (Hans Jørgen Henriksen, Alex Sonnenborg 2003) I Danmark har den totale vandindvinding si-

63 den 2000 været omkring mio. m3 vand om året. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009) Dette er et godt stykke under den totale, estimerede drikkevandsressource, der er til rådighed pr. år, men fortsætter forureningen med nitrat og pesticider, kan denne ressource vises sig at blive endnu mindre. Siden indførelsen af den første vandmiljøplan i 1987, er der registreret et fald i nitratindholdet i det yngste grundvand. Dette kunne være en indikator for virkningerne ved indførelsen af vandmiljøplanerne, der har ændret landmændenes dyrkningspraksisser. (GEUS 2009) Men selvom kontrolmålingerne viser et fald i nitratkoncentrationen, lukkes der stadig mange boringer hvert år, hvilket kan indikere, at der er en tendens til, at der ledes efter områder med drikkevand, der ikke overskrider grænseværdierne. Det kan konkluderes, at der ikke her og nu er nogen sundhedsfarer forbundet med drikkevandet i Danmark, men med en lukninger af boringer og et muligt fald i den samlede drikkevandsressource, kan der i fremtiden opstå mangel på drikkevand. Overgødning af vandmiljøet En anden problemstilling ved et overskud af næringsstoffer i jorden findes rundt omkring i de danske vandløb, åer, søer, fjorde og i havet omkring Danmark. N- og P-overskuddet ender i vandmiljøet, enten via direkte afstrømning fra markerne eller via nedsivning til grundvandet og derfra videre ud i de åbne vandmiljøer. Problemet ved denne ekstra tilførsel af næringsstoffer er, at den ødelægger den naturlige balance, der er i vandmiljøet. Et øget indhold af næringsstoffer betyder, at der er ekstra gødning til algerne i vandet, der dermed vil opnå en øget opblomstring i forhold til det normale niveau. En øget algemængde i vandet har store konsekvenser for vandmiljøet. Algevæksten har stor betydning for iltforbruget i vandet, hvor der bruges megen ilt til nedbrydningen af algerne, når de er døde. I den forbindelse frigives der også en masse fosfor til vandet, der igen betyder mere gødning til algerne. I de værste tilfælde kan det føre til iltsvind i vandet, og derved vil fisk, planter og andre levende organismer, der behøver ilt, dø. Ud over faren for iltsvind, skaber den øgede algevækst også en ubalance i fødekæden i vandet. Det uklare vand, som algerne skaber, giver gunstige forhold for skidtfisk (f.eks. skaller) og dårligere forhold for vandets rovfisk (f.eks. gedder og aborre), da deres jagtmarker i form af bundplanter ikke kan gro, da solen ikke kan trænge ned til bunden pga. den høje koncentration af alger i vandet. Dette betyder, at skidtfiskebestanden vil blive opformeret, mens rovfiskebestanden vil blive mindre. Der er dermed opnået en ond cirkel, hvor der vil være mange alger, mindre dyreplankton til at spise dem, da de bliver spist af de mange skidtfisk, og færre rovfisk til at spise skidtfiskene, da de ikke kan gemme sig i bundplanterne, der bliver bortskygget af algerne. For at se nærmere på forholdende i de danske vandmiljøer, vil der i det efterfølgende blive kortlagt, hvordan vandkvaliteten er i de danske vandløb, søer og havet omkring Danmark, med henblik på N og P belastningen og dens betydning for vandkvaliteten. På figur 7.5 ses indholdet af henholdsvis kvælstof og fosfor i de danske vandløb fordelt på udledningskilder. Det ses, at landbruget ( Dyrket ) og punktkilder (bl.a. industri, rensningsanlæg) har mindsket deres tilførsel betydeligt, mens der er et lidt mindre fald ved dambrug og naturlige udledninger. Landbrugets mindre udledning af kvælstof passer fint med det mindre forbrug i forbindelse med gødning, figur 7.1. Udledningen af fosfor er lidt et andet billede. Her ses et voldsomt fald i udledningen fra punktkilderne, hvor det især er rensningsanlæggene, der i forbindelse med den første vandmiljøplan blev tvunget til at udlede betydeligt mindre fosfor. (Bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) Landbrugets udledning af fosfor er svagt fal- 7. Konsekvensvurdering 63

64 Figur 7.5. N og P koncentrationen i danske vandløb, fordelt på udledende kilder. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009) dende, og ud fra figur 7.1 ses det også, at landbruget anvender mindre fosfor, da koncentrationen i handelsgødningen er faldet. Til de fleste tider kommer landbrugets udledning an på, hvor meget nedbør der falder.(bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) er den samme bevægelse i vandet, som der er i vandløbene, og dermed ophobes næringsstofferne mere i søerne. I figur 7.7 er vist udviklingen af kvælstof- og fosforindholdet, algemængden (klorofyl a), samt sigtdybden i 20 danske søer. 7. Konsekvensvurdering Samlet set er der et fald i udledning af kvælstof og fosfor til vandløbene. Dette betyder også, at der er en generel bedring at spore af vandkvalitet i de danske vandløb, se figur 7.6. I 52 % af vandløbene var der en god eller meget god vandkvalitet i 2007, hvor der tilsvarende i 2000 var 42 %. I samme periode er andelen af ikke forurenede vandløb steget fra 6 % til 11 %.(Danmarks Miljøundersøgelser 2009) Ofte løber vandløbene ud i søer, hvor der ikke Figur 7.7 viser, at der er et faldt i N og P indholdet i søerne, hvilket har bevirket et fald i algemængden. Den faldende koncentration kan, ligesom tidligere beskrevet, tilskrives virkningerne af vandmiljøplanerne, hvor det især er rensningsanlæggene, der har mindsket deres udledning af fosfor. Den faldende algemængde har bevirket en forbedring af sigtbarheden i søerne, hvilket er en god indikator for, at vandkvaliteten i søerne er i bedring. Selvom denne undersøgelse af 20 danske søer 64 Figur 7.6. Miljøtilstanden i de danske vandløb baseret på smådyrsfaunaen ved ca. 250 målestationer i større og mindre vandløb.(danmarks Miljøundersøgelser 2009)

65 Figur 7.7. Indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl a (udtryk for algemængde) i 20 danske søer, samt udviklingen af sigtdybden i søerne. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009) viser en forbedring af vandkvaliteten, er der stadig mange søer i Danmark, der har en for høj koncentration af N og P, hvilket i et vist omfang kan tilskrives, at landbruget har et næringsstofoverskud i jorden.(danmarks Miljøundersøgelser 2009) Den sidste endestation for næringsstofferne er ofte fjordene og havet omkring Danmark. Den årlige tilførsel af kvælstof er faldet markant siden starten af 1990 erne, hvor nedbørsmængden spiller ind på den årlige tilførsel. Som tidligere beskrevet står landbruget for størstedelen af tilførslen til vandmiljøet, hvilket også kan ses i kvælstoftilførslen til havet. I perioden 2000 til 2007 er tilførslen uændret, hvis der kalkuleres med de årlige udsving af nedbør. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009) Ligesom med kvælstof er den årlige tilførsel af fosfor faldet markant, hvor det som tidligere beskrevet især er rensningsanlæggene, der har mindsket udledningen. Landbruget står for stort set det samme bidrag hvert år. Udsving af tilførslen skyldes varierende mængder af nedbør år for år. I perioden 2000 til 2007 har tilførslen ligget på det samme niveau. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009) For at give et billede af, hvordan selve tilstanden er i de danske havområder, er det relevant at se på koncentration af N og P i vandet. På figur 7.8 ses koncentrationen af N og P i fjorde og kystnæreområder samt koncentration på åbent hav. Kvælstof- og fosforkoncentrationen i fjorde og kystnære områder er faldet i perioden. Koncentrationen på det åbne hav har været stort set konstant gennem hele perioden. Figur 7.8. Årsmiddelkoncentrationen af N og P i danske havområder. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009) 7. Konsekvensvurdering 65

66 7. Konsekvensvurdering Siden registreringerne af de første alvorlige iltsvind i danske farvande i 1980 erne og de derefter indførte vandmiljøplaner er der sket en reduktion af tilførslen af N og P til vandmiljøet. Selvom der er registreret et fald i tilførslen og koncentrationen, forekommer der stadig iltsvind i de danske farvande. Dette skyldes, at det ikke udelukkende er næringsstofferne, der bestemmer iltforholdene. Klimaet er en anden faktor, som i denne sammenhæng er altafgørende. Der er faldet mere nedbør, hvilket har øget udvaskning, og temperaturen er steget, hvilket bevirker et naturligt øget iltforbrug i vandet. Så selvom tilførslen af næringsstoffer er blevet reduceret, har klimaforholdene haft en modsatrettet effekt, så det stadig forekommer store områder med iltsvind. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009) Den nye Grøn Vækstpakke har som mål at reducere udledningen af næringsstoffer yderligere og dermed mindske udvaskningen i et forsøg på at modarbejde klimaforholdene. Der er tale en reduktion på tons N og 210 tons P til vandmiljøet inden Vurderet ud fra, at der i 2007 alene blev tilført ca tons N og ca tons P til havet omkring Danmark, kan det virke som meget små reduktionsmængder, Grøn Vækst lægger op til. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009) Det er derfor sandsynligt, at der skal en endnu større indsats til for at modvirke de stadig ændrende klimaforhold Tilførsel af N og P i økologisk landbrug I et økologisk landbrug skal jorden også have tilført næringsstoffer, hvilket sker via gødning med husdyrgødning, plantning af efterafgrøder såsom bælgplanter, der er gode til at binde næringsstoffer i jorden, og plantning af planter, der vokser side om side med afgrøderne uden at skade dem (grøngødning). Det er ikke tilladt at anvende handelsgødning, hvorfor økologiske landbrug ikke får tilført lige så store mængder fosfor som konventionelle landbrug, hvor den primære fosfortilførsel kommer fra handelsgødning. Økologisk landbrug lever i stedet godt af den overgødning med fosfor, der har fundet sted i det konventionelle landbrug gennem mange år, hvilket har bevirket, at jorden mange steder har opnået dets maksimale fosforbindingspotentiale, hvilket gør, at jorden i mange år frem i tiden vil indeholde tilstrækkelige mængder af fosfor. (Bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) tilstrækkelige mængder af fosfor. (Bagge Jensen, Paludan-Müller & Wilhelmsen 2003) Økologiske landmænd kan ikke i lige så høj grad som konventionelle landmænd regulere tilførslen af næringsstoffer, da de ikke anvender handelsgødning. Derfor kommer til- og fraførsel, og dermed også overskud og udvaskning af næringsstoffer, til at afhænge meget af hvilke afgrøder og efterafgrøder, der dyrkes på markerne, og om det er kvægbrug, svinebrug, fjerkræproduktion eller ren planteavl. Der har ikke været praktiseret økologisk landbrug i stor skala særlig længe i Danmark, hvor det samtidigt ikke udgør nogen særlig stor andel af det samlede landbrugsareal. Derfor er der mangler på større opgørelser over næringsstofbalancen i økologiske landbrug, men der findes mindre opgørelser baseret på brugstype samt mindre modelberegninger. En opgørelse baseret på grønne regnskaber 3 fra 355 økologiske mælkeproducenter i Danmark viste et N- overskud på 111 kg N/ha, hvor der var en udvaskning på 44 kg N/ha, og et fosforoverskud på 4 kg P/ha. En tilsvarende opgørelse blot med 462 konventionelle mælkeproducenter, viste et overskud på 150 kg N/ha, en udvaskning på 72 kg N/ha og et fosforoverskud på 11 kg P/ha. Denne opgørelse viste en langt mindre udvaskning af kvælstof ved de økologiske mælkeproducenter. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Andre undersøgelser viser, at økologiske svineproduktioner har en N-udvaskning på ca. 70 kg N/ha, hvilket er højere end konventionel 66 3 Miljøgodkendte virksomheder skal lave grønne regnskaber, hvor de indberetter miljøforhold i virksomheden, så som energi-, vand- og råvareforbrug samt udledning af miljøfremmende stoffer. (Miljøstyrelsen 2010)

67 svineproduktion. Økologiske ægproduktioner har en gennemsnitlig udvaskning på kg N/ha, hvilket ligeledes er lidt højere end tilsvarende konventionelle brug. Der findes ikke nogen opgørelse over oksekødsproduktion, men der er en formodning om, at udvaskningen vil være mindre end konventionelle produktioner. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Modelberegninger med økologisk og konventionel planteavl har vist, at de ligger på samme niveau med hensyn til N-udvaskning, hvor både konventionelle og økologiske brug har en udvaskning omkring 32 kg N/ha. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Samlet set viser de eksisterende opgørelser og modelberegninger og det faktum, at økologisk landbrug ikke anvender handelsgødning og i stedet bruger efterafgrøder til at opsamle og binde næringsstoffer i jorden, at økologisk landbrug har potentiale til at udlede færre næringsstoffer. Der er dog områder, hvor potentialet er større end andre, så som mælkeproduktionen. Der mangler dog stadig større og længerevarende opgørelser over næringsstofregnskabet i økologiske landbrug, før der med sikkerhed kan gives et entydigt svar Konsekvenser ved en omlægning til 15 % økologisk landbrug I den foregående del af dette afsnit er der blevet kortlagt og beskrevet udviklingen af landbrugets tilførsel af N og P og hvilke problemstillinger, der kan være forbundet med et overskud af N og P i jorden. Der vil nu blive vurderet hvilke konsekvenser, der kunne være forbundet med en omlægning af landbruget, så 15 % af det samlede landbrug bliver økologisk. I en sådan vurdering vil virkningerne af mindre udledning af N og P være styret af, hvor i Danmark det omlagte landbrug ligger, og dermed hvilken jordtype, landbruget besidder, se figur 7.2. Denne forskel i virkningsgraden vil videre i konsekvensvurderingen blive omtalt som lokale forbedringer. Først vil de økonomiske konsekvenser blive vurderet, herefter vil der blive set på de sociale konsekvenser, og til sidst vil der blive set på de økologiske konsekvenser. Økonomiske konsekvenser Ved en omlægning vil der blive solgt mindre handelsgødning, da dette ikke er tilladt at bruge i et økologisk landbrug. Da der er tale om en længere årrække, som omlægningen kan komme til at strække sig over, vil det betyde et minimalt årligt fald i omsætningen af handelsgødning. Udviklingen i salg af handelsgødning har vist et større salg og større omsætning i årene 2006, 2007 og Hvis denne udvikling fortsætter, vil en omlægning have en minimal påvirkning af det samlede salg, hvis det overhovedet vil have nogen indflydelse. Udledningen af N og P fra markerne i landbruget har været faldende de sidste mange år (jf. figur 7.1), hvilket har været muligt at spore i det danske vandmiljø, hvor N og P koncentrationerne i vandløb og søer har været faldende. Der udledes dog stadig for meget N og P, hvilket bevirker, at der stadig udvaskes for mange næringsstoffer til grundvandet og videre ud i vandmiljøet. Mindre opgørelser og modelberegninger har vist, at der er potentiale i, at økologisk landbrug gøder med mindre mængder næringsstoffer og i stedet satser på en mere naturlig cyklus. Dette medfører et mindre udvaskningspotentiale, hvilket i sidste ende kan betyde færre næringsstoffer i vandmiljøet. En omlægning kan på sigt hjælpe vandmiljøet med en mindre tilførsel af N og P og dermed være med til at spare penge til genopretning af næringsstof forurenede vandløb og søer. Ved en omlægning til 15 % økologisk landbrug vil der højst sandsynligt kun være tale om mindre lokale forbedringer, men det vil være med til at bidrage til en bedring i det samlede store regnskab. Færre næringsstoffer i jorden er med til at bidrage til, at økologisk landbrug på mange områder producerer mindre end konventionelle 7. Konsekvensvurdering 67

68 landbrug. Dette emne vil blive behandlet nærmere i afsnit 7.4 om Mindre udbytte. af naturen og dermed flere muligheder for at komme ud og nyde naturen. 7. Konsekvensvurdering 68 Samlet set er det minimalt hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser, der vil være på dette område ved en omlægning til 15 % økologisk landbrug. Sociale konsekvenser Det er tidligere blevet beskrevet i dette afsnit, at der ikke umiddelbart er nogen fysisk sundhedsskadelige farer forbundet med den drikkevandskvalitet, der er i Danmark i dag. Selvom kontrolmålinger viser en mindre forekomst af nitrat i drikkevandet, så lukkes der årligt mange boringer pga. forurening med nitrat og pesticider samtidig med, at modelberegninger har vist et fald i den samlede drikkevandsressource i Danmark. En omlægning vil bidrage til en positiv forbedring af drikkevandet og dermed sikre, at den mulige sundhedsskadelige effekt, der kunne ligge ude i fremtiden, vil blive minimeret, når eller hvis drikkevandsressourcerne skulle blive mindre. På det psykiske sundhedsmæssige område vil en omlægning bidrage positivt, da det vil være med til at forbedre vandmiljøet. Et forbedret vandmiljø vil give mulighed for, at mennesker kan komme ud og nyde naturen og dens forbedrede dyre- og planteliv i større grad, end det er muligt på nuværende tidspunkt. En anden psykisk effekt vil være det økologiske landbrugs anvendelse af efterafgrøder, der vil kunne forskønne landskabet, så der er færre marker, der er helt golde i vinterperioden. Det er dog ikke muligt at forudsige, hvor stor en sundhedsmæssig påvirkning, denne omlægning vil kunne medbringe på landsplan, da der primært er tale om lokale forbedringer, så der kan skabes flere rekreative områder. Samlet set vil en omlægning til 15 % økologisk landbrug have en minimal forbedring af vandkvaliteten her og nu, men på længere sigt vil det bidrage til at sikre gode drikkevandsressourcer i fremtiden. På det psykiske sundhedsområde vil der være lokale forbedringer Økologiske konsekvenser En omlægning vil kunne bidrage med en positiv effekt på vandmiljøet ved, at der vil være en mindre udvaskning af næringsstoffer. Som nævnt tidligere vil det være svært at sige hvor stor en påvirkning, det vil have på landsplan, men der vil kunne være mindre lokale forbedringer at spore. Der skal sandsynligvis en større reduktion til, hvis en forbedret vandkvalitet ude på det åbne hav skal opfyldes. I den forbindelse er det ikke kun Danmarks udledning, der spiller ind på chancerne for at forbedre havets vandkvalitet. Det er ligeledes nødvendigt, at andre lande omkring Danmark også yder en reducerende indsats. Omlægningen vil kunne bidrage til at opnå Grøn Vækst-pakkens mål om at reducere næringsstofudledningen til vandmiljøet med tons N og 210 tons P inden Ligeledes vil det kunne være med til at modvirke de tidligere omtalte klimaeffekter, der ligesom for mange næringsstoffer er med til at skabe iltfattige vandmiljøer. Det økologiske landbrugs anvendelse af efterafgrøder vil ikke kun være med til at reducere udvaskningen af næringsstoffer, men vil ligeledes kunne skabe flere habitater for mindre dyr, der lever i og omkring marken. Igen er det med stor sandsynlighed mindre lokale forbedringer, der er tale om. Dette vil blive behandlet i afsnit 7.3 om Biodiversitet. Samlet set vil en omlægning kunne bidrage til lokale forbedringer af vandmiljøet og være med til at skabe flere levesteder for mindre dyr. På større skala vil det kunne bidrage til at opnå de nationale mål om at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet.

69 7.2 Pesticider I dette underkapitel vil en konsekvensvurdering af en forøgelse af det økologiske landbrugsareal finde sted med udgangspunkt i anvendelsen af pesticider. Indledningsvis vil der blive kastet lys over pesticider generelt samt problemstillingerne i emnet. I økologisk landbrug benyttes ikke pesticider, men derimod en mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Derfor vil problemstillinger omkring den mekaniske ukrudtsbekæmpelse ligeledes blive belyst. Derefter vil der blive udført en konsekvensvurdering, som tager afsæt i problemstillingernes tilstand, hvor konsekvensernes omfang ved en omlægning vurderes. Bichel-udvalget udgav i 1999 Bichel-rapporten, som beskrives nærmere i vurderingen, hvor rapportens scenarier for en hel eller delvis afvikling af pesticider er interessante. Bichel-rapporten benyttes som inspiration til vurderingen, idet plus-plusscenariet kan forventes tilnærmelsesvist at ligne den virkelighed, som en arealmæssig omlægning til 15 % økologisk landbrug vil ende ud i. Pesticider er plantebeskyttelses- og sprøjtemidler, som kan benyttes til at bekæmpe ukrudt og skadedyr, samt beskytte planterne mod svampeangreb og regulere planternes vækst eller modning. Pesticider er kemiske stoffer, men kan også findes i form af mikrobiologiske midler, såsom bakterier, svampe eller virus. Pesticider benyttes i landbruget, skovbruget, gartnerier og frugtplantager. Brugen af pesticider er tilladt i produktion af frugt, grønt og korn, og derfor er det muligt at finde mindre rester af pesticider i disse fødevarer. (Fødevarestyrelsen 2008) Pesticider kan komme vidt omkring. Figur 7.9 illustrerer de væsentligste processer for et pesticids transport og omsætning i miljøet. Efter udsprøjtningen vil der ske en optagelse af pesticidet i plantevæksten og stoffet bindes til jordpartikler, hvor der sker en mikrobiologisk nedbrydning. En del af pesticidet, afhængig af pesticidets egenskaber og jordens sammensætning, vaskes ned i jorden. En fotokemisk nedbrydning kan ske på jordoverfladen og i luften. (Carsten Bagge Jensen, Paul Paludan-Müller 1997) Pesticider, som anvendes i dag, kan nedbrydes helt eller delvist i det øverste jordlag, muldlaget, hvor der findes store mængder af mikroorganismer og ilt. Nedbrydningen forårsager nye kemiske forbindelser, og disse forbindelser kan udlede stoffer, som er mange gange giftigere end de oprindelige giftstoffer i pesticidet. Pe- Figur 7.9. Pesticider i miljøet. (Carsten Bagge Jensen, Paul Paludan-Müller 1997) 7. Konsekvensvurdering 69

70 7. Konsekvensvurdering 70 sticider bindes forskelligt til jorden, nogle midler er meget lidt vandopløselige og bindes relativt let fast til jordpartikler, andre danner svage bindinger og er meget vandopløselige, så de følger direkte med vandet og ned i jorden, hver de udgør en større risiko for overfladevand og grundvand. Hvis pesticiderne anvendes på tidspunkter, hvor der er kraftig nedadgående vandbevægelse i jorden pga. store mængder regn, er risikoen særlig stor. Generelt er det dog jordens ler- og humusindhold, som har størst betydning for jordens evne til at fastholde pesticiderne, idet binding af pesticiderne er væsentlig stærkere i ler- og humusholdig jord end i sand- og grusholdig jord jf. afsnit 7.1 om Næringssalte. Produkterne, som bliver bundet til jorden, vil ikke blive siddende; de vil langsomt blive opløst i jordvandet, dvs. at bindingen mest af alt forsinker en udvaskning. Afhængig af pesticidets og jordens egenskaber, vaskes en mængde af pesticidet ned i jorden. Naturlige sprækker og kraftige regnskyl kan bevirke, at pesticiderne siver meget hurtigt ned til grundvandet, således de ikke når at blive nedbrudt i det øverste jordlag.(geus 2002) Behandlingshyppigheden har i mange år været brugt som mål for anvendelsen af pesticider i Danmark. Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det samlede konventionelle landbrugsareal kan sprøjtes med den mængde pesticider, som er blevet afsat på markedet det pågældende år. Regeringen erstatter i Grøn Vækst-udspillet behandlingshyppigheden med belastningsomfanget, som er behandlingshyppigheden på det samlede landbrugsareal, ikke kun det konventionelt dyrkede. (Regeringen 2009) Økologisk landbrugs afstandstagen fra pesticider I modsætning til det konventionelle landbrug benytter den økologiske drift sig ikke af pesticider i dyrkningen af afgrøder. I det økologiske landbrug er forebyggelse frem for behandling et centralt princip i dyrkningen af afgrøder, når der skal beskyttes mod angreb fra skadedyr, ukrudt og sygdomme. Bekæmpelsen foregår udelukkende mekanisk og biologisk. Ved biologisk bekæmpelse udsættes nytteorganismer såsom svampe, Insekter og lignende, som fortrænger skadedyrene. En del af forebyggelsen kan også ske i form af et varieret sædskifte, hvor den ensidige korndyrkning undgås, og hvor frugtbarheden i jorden forbedres. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan udføres med rækkedampning, flammebehandling, harvning, strigling, hakning, pløjning og radrensning. Det er også muligt at benytte dækningsmateriale, som kan reducere fremkomsten af ukrudtet. Ved at etablere og vedligeholde levende hegn på marker kan afgrøderne beskyttes yderligere mod naturlige fjender. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009b) Der står mere herom i kapitel 3.3 om dyrkningspraksis i det økologiske landbrug. Hvis der opstår akut fare for, at afgrøderne bliver ødelagt og høsten fejler, er det muligt at bruge en række pesticider, som er angivet af Plantedirektoratet. Hvis det økologiske landbrug ikke følger kriterierne for brugen af pesticider i disse undtagelsestilstande og også helt generelt, vil afgrøden blive nedkvalificeret til ikke-økologisk, og hvis der endvidere benyttes midler, som ikke er tilladt, kan den økologiske landmand miste autorisationen til økologisk produktion. (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010) Problemstillinger I det følgende vil problemstillinger omkring pesticiders anvendelse blive gennemgået. Kerneproblemstillinger er udvalgt, hvor der overvejende er lagt vægt på problemstillinger, hvor data er tilstrækkelig, og hvor problemstillinger kan linkes til dansk landbrugs anvendelse af pesticider. I det økologiske landbrug belyses problemstillingen omkring den øgede mekaniske aktivitet i marken og hvorledes dette har konsekvenser for markens biologi. Problemstillingerne er udelukkende behandlet på landsplan. Pesticider i atmosfæren Sprøjtningen med pesticider medfører en util-

71 sigtet spredning af pesticiderne og hjælpestoffer til atmosfæren, grundvandet og naturen. Ved sprøjtning skaber vinden en afdrift af små dråber, og der sker en fordampning ved selve sprøjtningen og senere fra plante- og jordoverflader. Fordampning har medført, at tidligere anvendte pesticider, såsom DDT, nu kan findes overalt på kloden, selv i polarområderne. Den atmosfæriske afdrift af pesticider kan være meget langtrækkende og kan transportere pesticider fra eks. troperne til de arktiske egne. Når pesticiderne fordamper, stiger de op i atmosfæren og føres med vindstrømme mod nord, hvor de pga. de lave temperaturer fortættes og nedfalder med nedbøren. De vil så fordampe igen, blive ført yderligere mod nord og igen, fortættes og falde ned med nedbøren. Når de når til polarområder, vil det kolde klima forhindre en videre fordampning, og pesticiderne optages hermed i fødekæderne i havet, hvor de opkoncentreres betydeligt. Derfor kan koncentrationen i pattedyr i polarområdet overstige koncentrationen i de pattedyr, hvor pesticiderne faktisk blev anvendt. (Hans Nielsen 2001) pesticider benyttet i et bredt omfang, og det forventes, at konsekvenserne af dette vil kunne måles i grundvandet i takt med, at der nås ned til de grundvandsmagasiner, som indeholder pesticider fra denne periode. Disse magasiner kan undgås midlertidigt ved at bore dybere og hente ældre og bedre beskyttet grundvand, og hvor dette ikke kan lade sig gøre på grund af geologien, kan drikkevandet renses. (GEUS 2002) Grænseværdien for pesticider i drikkevand er 0,1 µg/l. I 2007 blev det fundet, at der var pesticider i ca. 37 % af de undersøgte overvågningsboringer. I 14 % af disse boringer var grænseværdien på overskredet, hvilket kan holdes op imod 5 pct. i (Danmarks Miljøundersøgelser 2009a) Pesticider er medvirkende årsag til flere lukninger af drikkevandsboringer pr. år, hvilket også er nævnt i afsnit 7.1 om næringssalte. Under sprøjtning i tør luft vil en del af dråberne fordampe og hermed blive mindre, og således føres de resterende dråber lettere med vinden. Derfor vil der i forbindelse med sprøjtning i tør luft ske en øget fordampning og afdrift at pesticider. (Cand. Scient. Hans Nielsen 2001) Pesticider i grundvandet I midten af 80 erne begyndte flere fund af pesticider i grundvandet at dukke op, og siden da er endnu flere fund gjort. Pesticider og restprodukter af disse findes især i det unge grundvand, men der findes også pesticider ned til 80 meters dybde. Stramninger i godkendelsesordningen og lovgivningen gennem de sidste 10 år giver ikke anledning til en forventning om, at fund af pesticider i drikkevand vil falde i nær fremtid. Det vand, som bruges til drikkevand i dag, er typisk vand, som er faldet som regn for år siden. Forureningen i drikkevandet skyldes i dag derfor landmænd, skovbrug og privates brug i perioden I 1980 erne blev Figur Pesticider i grundvandet. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009a) Sundhedsproblemer Anvendelse af pesticider i det konventionelle landbrug medfører, at der findes pesticider i de producerede afgrøder. Indholdet afhænger af flere faktorer, heriblandt pesticidernes nedbrydelighed, sprøjteudstyret og hvorvidt pesticidet sprøjtes på den spiselige del af afgrøden eller ej. Flere pesticider anvendes direkte på den spiselige del, og i Danmark er sprøjtefristen 4 helt ned til 3 døgn. Befolkningen største indtag af pesticider sker igennem fødevarer, hvor 7. Konsekvensvurdering 4 Sprøjtefristen angiver det antal døgn, som passere før afgrøden må høstes. 71

72 7. Konsekvensvurdering 72 grøntsager og frugt er dominerende.(miljøstyrelsen 2009) Flere pesticider er mistænkte for at være hormonforstyrrende, hvor der også er fundet relation til visse kræftformer, samt medfødte misdannelser i de mandlige kønsorganer. (Fødevarestyrelsen 2008) Dette er dog fortrinsvis pesticider, som benyttes i væksthuse. Det er vanskeligt at spore tilfældene direkte tilbage til pesticider, og det kan konstateres, at dokumentation og valide forskningsresultater er mangelfulde på dette område. Pesticidproducenten skal dokumentere, at rester af pesticidet ikke er giftigt for mennesker, før det bliver tilladt. I Danmark laver Sundhedsstyrelsen den sundhedsmæssige vurdering af fødevarernes pesticidrestindhold, og intet pesticid bliver accepteret, hvis det er påvist sundhedsmæssigt risikabelt. Den sundhedsmæssige værdi udtrykkes ved stoffets ADIværdi, som er den vurderede mængde, et menneske kan indtage dagligt igennem hele livet uden risiko.(fødevarestyrelsen 2008) Grænseværdien for et pesticid i en fødevare er mængden af pesticidet, som må være i fødevaren, når den sælges til forbrugeren. Denne værdi fastsættes efter GLP (God Landbrugs Praksis) og ADI. GLP betyder, at der ved produktion af en afgrøde, ikke må anvendes mere pesticid, end der er landbrugsmæssigt brug for. GLP-værdien fastsættes i samarbejde med EU. Hvis en prøve viser en overskridelse af grænseværdien, vil det pågældende parti blive destrueret, og producenten eller importøren får en bøde. Der er indbygget et forsigtighedsprincip i grænseværdier, hvilket betyder, at grænseværdierne skal overskrides meget kraftigt, før det udgør en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren. (Fødevarestyrelsen 2008) Afdriften fra sprøjtningen på marken, udgør en problematik for kantbiotoperne, f.eks. sten- og jorddiger og levende hegn, da belastningen af ukrudtsmidler og næringsstoffer har ført til, at sammensætningen af vegetationen har ændret sig til værende artsfattig. Arter som er tolerante over for de fleste ukrudtsmidler, såsom store nælder, vild kørvel, almindelig kvikgræs, hundegræs mm., kan udnytte en stor næringsforsyning til hurtig og høj vækst, hvilket leder til, at de bortskygger andre plantearter. (Cand. Scient. Hans Nielsen 2001) En kraftig tilbagegang af det vilde plante- og dyreliv i de dyrkede marker er en følge af brugen af pesticider. Nytteinsekter og ikkeskadevoldende insekter, som lægger deres æg på planter eller lever af dem, forsvinder, når de vilde plantearter forsvinder. De skadesvoldende insekter lever oftest oppe i afgrøden, og det samme gør de nyttedyr, som lever af dem. Derfor bliver nyttedyrene også udsat for store mængder koncentrationer af insektmidlet. Jo hyppigere ukrudtsmidler benyttes, desto større er tilbagegangen og udryddelsen af ukrudtsarterne, og desto mere skadevoldende bliver de ukrudtsarter, som er mest tolerante for ukrudtsmidlet. Derfor fører en stor anvendelse af ukrudtsmidler til stigende problemer med få, meget skadesvoldende ukrudtsarter. Dette medfører, at der sker en voldsom forarmning af hele økosystemet i det danske agerland.(carsten Bagge Jensen, Paul Paludan-Müller 1997) Pesticider kan tilføres vandløb via atmosfæren ved afdrift fra marksprøjtning eller transport via grundvand, drænvand, overfladisk afstrømning, samt ved ulovlig sprøjtning indenfor randzonerne. Pesticiderne kan fra vandløbene føres til søer eller kystnære farvande, som ligeledes kan få en tilførsel ad samme vej som vandløb. Opholdstiden er generelt afgørende for effekten på den pågældende recipient, altså hvorvidt det er et vandløb eller stillestående vand. I vandløb er strømhastigheden afgørende for opholdstiden. I stillestående vand vil vandvolumen og vandudskiftningsraten være afgørende for effekten på miljøet. (Bichel-udvalget 1999) Øget mekanisk aktivitet Da det økologiske landbrug ikke benytter sig af pesticider i dyrkningen af afgrøder, er det nødvendigt at holde bestanddelen af ukrudt

73 nede på anden vis. Dette sker ved hjælp af en øget mekanisk aktivitet på de dyrkede marker. Dette er dog ikke uden konsekvenser for miljøet. Før i tiden måtte landmænd arbejde efter jordens principper, hvor jorden skulle fældes ved det helt rigtige vandindhold, før den kunne forberedes til såning. I dag er maskiner i stand til at smuldre jorden, selv hvis den ikke har det helt rigtige vandindhold. Denne store energitilførsel ælter jorden med flere konsekvenser til følge. Lerpartikler vil ikke danne deres sædvanlige korthusstruktur med humus og sandpartikler, hvilket kan lede til dårlige fremspring og vanderosion. Lerpartikler kan vaskes med overskudsvandet nedad i jorden, hvilket er uheldigt, da disse partikler er vigtige for frugtbar jord, og fordi de kan lukke hulrum dybere i jorden. Endeligt kan de have fosfor og pesticidrester bundet, som herved kan havne i grundvandet. (Per Schjønning 2008) Den øgede mekaniske aktivitet i marken giver en sammenpresning af jorden, hvorved jordens hulrum formindskes og deformeres, hvilket kan hæmme luftskiftet, rodvækst og afdræning af vand. Dette kan betyde flere drivhusgasser og dårligere udnyttelse af næringsstoffer. Endvidere vil der være en risiko for by-pass strømning gennem jordens makroporer, hvilket indebærer at tæt jord vandmættes lettere, hvorved strømningen skal ske i enkelte lodrette hulrum, f.eks. regnormegange. Biologisk aktivitet, udtørring og opfugtning er i stand til at reparere jordlagene ned til ca. en halv meters dybde. Under en halv meter er pakningsskader stort set permanente. End ikke forsøg med store lavtryksdæk har vist sig ikke at kunne løse denne problematik. (Per Schjønning 2008) Ukrudtsharvninger og striglinger roder op i de øverste jordlag, hvilket har konsekvenser for de insekter, som lever på jordoverfladen, og jordrugende fugle, som eksempelvis lærken. Ved undersøgelser omkring mekanisk ukrudtsbekæmpelse er der fundet at en nedgang i springhaler, regnorme og ikke mindst edderkopper. Denne nedgang vil forstyrre markens naturlige biodiversitet, hvilket vil have en ufordelagtigt miljømæssig effekt Bichel-rapporten Bichel-udvalgets rapport fra 1999, Bichel-rapporten, vil indledningsvis blive kort beskrevet, idet at den findes interessant, da den indeholder en række scenarier, som er udarbejdet i forbindelse med en reduktion i pesticidanvendelsen. Plus-plusscenariet er relevant, da dette scenarie har en forsigtig tilgang til afviklingen af pesticider, hvor den skildrer konsekvenser af en nedsat anvendelse, hvilket tilnærmelsesvist kan sammenlignes med en omlægning til 15 pct. økologisk landbrug, hvor en begrænset effekt på økonomien kan forventes, i form af et minimalt udbyttetab, hvilket beskrives nærmere i afsnit 7.4 om mindre udbytte. I 1997 nedsatte Folketinget et udvalg med uafhængig sagkundskab, som skulle vurdere konsekvenser af en afvikling af pesticidforbruget indenfor jordbrugserhvervene, hvor alternative muligheder for bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt blev belyst. Baggrunden for dette, var at Pesticidhandlingsplanens målsætninger om en halvering af behandlingshyppigheden, ikke blev opfyldt. Et kommissorium med sagkyndige medlemmer fra forskningsverdenen, jordbrugserhvervene, de grønne organisationer, forbrugerorganisationer, fødevare- og agrokemisk industri, fagbevægelsen og relevante ministerier, blev nedsat. De skulle dække fagområderne jordproduktion, jura, beskæftigelse, miljø, økologi, og økonomi. Udvalget vurderede konsekvenserne af nudriften anno 1994 samt 4 scenarier for hel eller delvis afvikling af pesticider: Nudriften (1994) Nulscenariet: En total udfasning af pesticider Nul-plusscenariet: Næsten total reduktion af anvendelse af pesticid Plusscenariet: Begrænset anvendelse af pesticid Plus-plusscenariet: Nedsat anvendelse af pesticid 7. Konsekvensvurdering 73

74 Bichel vurderede udbyttetabet af afgrøder i rapportens økonomiske del. Hvede er til stadighed den afgrøde, der bliver produceret mest af i landbruget, og den har holdt samme niveau siden 1997 (Danmarks Statistik 2009), specielt set i forhold til andre afgrøder, hvilket er Bichel-udvalgets referencegrundlag. På baggrund af dette, vurderes rapporten at være repræsentativ i forhold til økonomien omkring udbyttetab. Bichel-udvalget vurderede, at et minimalt udbyttetab ville være at forvente ved en nedsat anvendelse af pesticider jf. plus-plusscenariet. I 1994 estimerede Bichel-udvalget, at den daglige indtagelse af pesticider var ca. 200 mikrogram, hvor halvdelen kommer fra få fødevaretyper såsom æbler, kartofler og citrusfrugter. 60 % er estimeret at komme fra udenlandske produkter og 40 % fra danske produkter. Rapporten konkluderede, at ved nedsat pesticidanvendelse jf. plus-plusscenariet vil det tage toppen af den daglige indtagelse, men dette vurderes ikke at være så mærkbar en reduktion, at den kunne forventes at give udslag i en sundere befolkning i Danmark Konsekvenser ved en omlægning til 15 % økologisk landbrug I det følgende vil der blive lavet en konsekvensvurdering af omlægningen til 15 % økologisk landbrug, hvor pesticidanvendelsens tilbagegang vil få en række følger. Der vil blive taget udgangspunkt i problemstillingerne omkring pesticidanvendelsen i dansk landbrug og hvorledes økologiske metoder påvirker en række faktorer. Konklusioner af Bichels-rapportens plus-plusscenarie vil blive inddraget til vurderingerne, idet scenariet beskæftiger sig med en nedsat pesticidanvendelse, hvilket en omlægning vil føre til på landsplan. Økonomiske konsekvenser Et mindre salg af pesticider vil finde sted, hvilket vil påvirke markedet og producenter økonomisk. Da behandlingshyppigheden giver et billede af salget af pesticider i forhold til det samlede landbrugsareal, er det interessant at se på denne i forhold til økonomien på pesticidmarkedet. På figur 7.11 er det tydeligt, at salget er yderst opadgående, hvor en omlægning af det konventionelle landbrug formentlig vil være i stand til at delvis at reducere denne stigning. Dette skal ses i et størrelsesforhold, som giver en minimal effekt; der kan ikke forventes betydelige ændringer. Det kan forventes, at der vil ske en mindre fremgang i miljøets tilstand, hvilket vil betyde færre udgifter til naturbevarende foranstaltninger. Dette vil dog sandsynligvis ikke påvirke samfundsøkonomien mærkbart. Jf. Bichel-rapporten vil der ikke kunne forventes et så stort udbyttetab, at det vil få indflydelse på økonomien. Samlet set, vil en reducering i brugen af pesticider give udslag i mindre, negative følger for samfundsøkonomien. In mente skal også tages, 7. Konsekvensvurdering 74 Figur Salg af pesticider over tid. (Danmarks Statistik 2008)

75 at staten vil miste en mindre indtægt i form af afgifter, som er pålagt pesticiderne. Sociale konsekvenser Det er kendt, at visse pesticider er mistænkt for at være hormonforstyrrende og have østrogenlignende effekter. Undersøgelser i Danmark viser, at stråforkortere har en negativ indvirkning på forplantningsevnen. Det forventes, at en reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug vil lede til mindre indtag af pesticider, både via drikkevand og fødevarer. Dette vil sandsynligvis få en vis positiv effekt på den danske befolknings sundhed, men eftersom der ikke er forsket omfattende i pesticiders konkrete virkninger på mennesker, er det ikke muligt at forudse på nuværende tidspunkt hvor betydende, det vil blive. Et forsigtigt estimat i denne rapport er, at det sandsynligvis vil få en forholdsvis lille effekt på befolkningen, at 15 % af landbrugsarealet bliver økologisk. først vil kunne registreres flere årtier ud i fremtiden, da grundvandet bliver udvundet over længere tid. Reduktionen har derfor en mere langsigtet fordelagtig effekt, men dog betydelig forbedrende påvirkning på grundvandet og drikkevandet. Fordampningen af pesticider, som kan spredes med vinden til polerne og ende i fødekæden dér, vil blive reduceret, men dette vil være i så lille skala, at det ikke vil have en betydning for den samlede fordampning af pesticider på globalt plan. Overordnet set, vil en reduktion i anvendelsen af pesticider som følge af omlægning til økologisk landbrug have fordelagtige konsekvenser for naturen. Størrelsesforholdet vurderes mindre, evt. moderat, idet den mekaniske ukrudtsbekæmpelse berører den samlede vurdering af de økologiske konsekvenser negativt. Økologiske konsekvenser Biodiversiteten forventes at blive forbedret, idet en betydeligt lavere behandlingshyppighed forventes; en faktor, som har stor betydning for markens planter og dyr. En fremgang af nytteinsekter kan forventes at finde sted, og overordnet kan forventes en lille forbedring af flora og fauna. Idet der sker en reduktion i anvendelsen af pesticider, vil den mekaniske ukrudtsbekæmpelse blive benyttet i højere grad i landbruget, hvilket vil få konsekvenser for markens pakning af jord, specielt i de nedre lag, som ikke bliver pløjet og harvet op. Tilmed vil den mekaniske aktivitet sætte bestanden af en række af markens dyr såsom edderkopper, regnorme, springhaler og jordrugende fugle, hvilket vil bidrage til en forringelse af markens biodiversitet. Dette er to problemstillinger, som i det større perspektiv har en mindre, negativ konsekvens for miljøet. Grundvandet vil blive tilgodeset, idet der kan forventes en reduceret nedsivning af pesticider og reaktionsprodukter til grundvandsmagasinerne. Dette er forbedringer, som formentlig 7.3 Biodiversitet I denne del af konsekvensvurderingen vil der være fokus på landbrugets påvirkninger af det danske landskab og hvilke problemer, det har givet for biodiversiteten i og omkring marken. Efter en præsentation af problemstillingerne, vil der være en beskrivelse af, hvordan det økologiske landbrug påvirker biodiversiteten. Til sidst vil der blive konsekvensvurderet på, om økologisk landbrug vil have nogle påvirkninger af biodiversiteten i og omkring markerne, og hvilke konsekvenser, det kunne have økonomisk, socialt og økologisk. Biodiversitet er et begreb, der dækker over forskellige definitioner. Selve ordet biodiversitet dækker over begreber som genetisk diversitet, biologiske samfunds diversitet, økosystemers diversitet og artsdiversitet. (Gyldendal 2010) Den mest brugte forståelse af diversitetsbegrebet er artsdiversitet, altså hvor mange arter er der i verden, i et land eller i et mindre område. Det er denne form for diversitet, der vil blive arbejdet videre med i dette afsnit. 7. Konsekvensvurdering 75

76 7.3.1 Det danske landskab og landbruget Landbruget har igennem de sidste mange tusinder af år langsomt været med til at præge det danske landskab. De sidste godt 200 år har landbruget haft en større indflydelse på, hvordan det danske landskab er blevet anvendt, og dermed også udseendet af det. På figur 7.12 ses udviklingen i arealanvendelsen af det danske landskab. Det store fald i den danske natur skyldes i høj grad intensiveringen af landbruget fra starten af 1800-tallet og fremefter. Dette betød at mange naturtyper blev inddraget til opdyrkning, hvilket også indebar at vandløb blev rettet ud, sumpede områder blev drænet osv. Efter 2. Verdenskrig blev landbruget mere og mere mekaniseret med brændselsdrevne køretøjer. Dette bevirkede endnu en intensivering af landbruget, hvilket medførte at det danske landskab blev mere og mere ensartet.(henning Adsersen et al. 2007) Efter 2. Verdenskrig begyndte der at ske en ekspansion af byerne og vejnettet hvilket bevirkede, at landbrugsarealer og andre naturarealer blev inddraget til dette. Herefter faldt landbrugsarealet til at dække ca. 60 % af landet, hvilket har været status de sidste mange år. Ydermere bliver der rejst mere og mere skov, som nu dækker ca. 12 % af det samlede areal. (Henning Adsersen et al. 2007) De store og langvarige landbrugsaktiviteter i det danske landskab har betydet, at landskabet er blevet meget homogent. Der er få forskellige naturtyper tilbage i Danmark, og landbruget dyrker meget de samme afgrøder. Landbruget har inddraget vandhuller til agerjord, og vandløb og åer er blevet rettet ud for at kunne skabe de bedste dyrkningsbetingelser. I dag bruges der mange ressourcer på at genoprette vådområder, udrette vandløb og åer, oprette randzoner, hvor der ikke må sprøjtes, samt at rejse ny skov i et forsøg på at udbedre de skader, som den intensive opdyrkning af landskabet har medført. Blandt disse genoprettende indsatser kan nævnes vandmiljøplanerne, pesticidhandlingsplanerne, handlingsplan for et bæredygtigt landbrug og naturbeskyttelsesloven, hvor det især er 3, der går ind og beskytter forskellige naturtyper. Selvom der gøres en indsats for at udbedre skaderne, dyrkes der stadig intensivt landbrug i store dele af landet, hvilket har haft og stadig har stor betydning for biodiversiteten i og omkring markerne samt hele landet Problemstilling For biodiversiteten har den intensive opdyrkning af landskabet skabt problemer for både landlevende planter, dyr og insekter såvel som vandmiljøerne og livet deri. Jf. konsekvensvurderingens afsnit 7.1 om næringssaltoverskuddet i forbindelse med landbrugsdriften i Danmark, er der påvist store problemer ved udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. 7. Konsekvensvurdering 76 Figur Udnyttelsen af det danske landskab.(danmarks Miljøundersøgelser 2009a)

77 Vandløb, søer, fjorde og havet omkring Danmark lider af en overgødning, der stammer fra afstrømning og nedsivning af næringsstoffer fra bl.a. landbruget. Dette har betydet at der ofte registreres iltsvind i danske vandmiljøer, hvilket i de værste tilfælde har betydet, at mange fisk og vandplanter er døde. I andre tilfælde, hvor det ikke har ført til iltsvind, har det haft den betydning, at der er skabt dårlige livsbetingelser for vandets levende organismer, hvilket har bevirket, at nogle arter trives godt, mens andre arter trives dårligt og i visse tilfælde slet ikke kan leve i et næringsstofbelastet vandmiljø. Disse belastede vandmiljøer har skabt dårlige forudsætninger for biodiversiteten, da flertallet af de levende organismer i vandet trives bedst med en god vandkvalitet og kun få organismer trives med en dårlig vandkvalitet (jf. afsnit 7.1.2). For at give et billede af konsekvenserne ved forurening med næringsstoffer til vandmiljøet er der foretaget undersøgelser af bunddyrs livsbetingelser i havet. På figur 7.13 ses udviklingen i biodiversiteten blandt bunddyr i havet omkring Danmark, baseret på 18 målestationer i Kattegat og 2 i Bælthavet. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009a) Ligeledes er der vist, hvordan udviklingen af tætheden blandt bunddyrene har været. Undersøgelsen viser konsekvenserne af den faldende vandkvalitet, der har bidraget til dårlige vilkår for bunddyrene i havet. Graferne viser tydeligt, hvordan antallet af arter og tætheden af disse er faldet markant siden midten af 1990 erne. Dette underbygger meget godt redegørelsen fra næringssaltafsnittet 7.1, hvor det blev beskrevet, at der stadig forekommer iltsvind i danske farvande, og at denne tendens ikke var i bedring. Klimaet var dog også en væsentlig faktor kombineret med den stadig for store tilførsel af N og P. På land har opdyrkningen af landskabet bevirket at biotoperne (der, hvor planter gror, og dyr lever), er blevet meget små, og der er meget få af dem. Da landbrug udgør lige over 60 % af det samlede danske areal, har det stor betydning for hvilke forudsætninger, biodiversiteten har på land. Faktorer som jordbearbejdning, dræning af vådområder og nedlæggelse af læhegn er med til at gøre livsbetingelserne for dyr og planter dårligere. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009a) Ydermere betyder landbrugets anvendelse af sprøjtemidler, at naturligt planteog dyreliv er blevet slået ihjel for at skabe de bedste vækstbetingelser for afgrøderne. Dette har udover at slå naturlige planter og dyr ihjel også bevirket, at andre naturlige planter og dyr har mistet store dele af deres naturlige habitater og nicher og på den måde også lider under Figur Udviklingen i artsdiversiteten i bunddyrene i havet samt tætheden af disse. Artsdiversiteten måles på en skala kaldt Margalefs indeks, der er opbygget således, at jo højere tallet er, jo bedre er diversiteten. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009a) 7. Konsekvensvurdering 77

78 brugen af sprøjtegifte. Det er svært, hvis ikke umuligt, at undersøge, hvad status er for alle planter, dyr og insekter for dermed at kunne give et samlet overblik over, hvordan biodiversiteten har det i det danske landskab, men undersøgelser af bestemte arter kan være med til at give et realistisk, repræsentativt billede af, hvordan biodiversiteten har det. En god indikator for naturens tilstand, og dermed biodiversitetens vilkår, er optælling af agerlandsfugle såsom vibe, agerhøne og lærke. En undersøgelse, der opgør størrelsen af 22 danske agerlandsfuglebestande, viser et fald på 36 % mellem 1990 til 2008, se figur (Danmarks Miljøundersøgelser 2009a) En anden undersøgelse af kirkeuglebestande i Danmark har ligesom med agerlandsfuglene vist et fald. Mellem 1998 og 2008 er bestanden faldet med 63 %, fra 150 par i 1998 til 55 par i En anden undersøgelse af bestanden af harer har ligesom fugletællingerne vist et fald, hvilket kan tilskrives et markant fald i harens føderessourcer, se figur Vildtudbyttet er en indirekte indikator for harebestanden i Danmark, og som det ses er antallet drastisk faldende. De faldende antal i de undersøgte bestande kan muligvis forklares med, at den gennemsnitlige markstørrelse er steget med 7 % fra 1998 til Ydermere viser en undersøgelse af antal levende hegn i Jylland, at der er sket et fald på 6,5 % fra 1994 til 2007, hvilket giver god mening, da det er de levende hegn, der bliver fjernet for at gøre markerne større. En anden negativ udvikling i naturen i Danmark er kommet i forbindelse med EU s ophævelse af braklægningsordningen i 2007/2008. Brakmarker er udyrkede marker, hvilket betyder, at der frit kan vokse naturlig plantevækst, hvormed der skabes levesteder for dyr og insekter. Efter ophævelsen er der blevet opdyrket ha brakmarker. Da nedlægningen af brakordningen er sket inden for de sidste par år, har den ikke haft nogen direkte indflydelse for de føromtalte undersøgelser, men på længere sigt kan det bidrage til den negative tendens. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009a) De to første udviklingstendenser, og til en hvis grad den tredje, kan være med til at forklare, at der er blevet færre levesteder og længere mellem dem, hvilket har skabt dårligere forhold for biodiversiteten. Der findes ikke rigtig nogen undersøgelser for tilstanden af plantearter og insekter, men baseret på de tre førnævnte udviklingstendenser og det faktum, at der bliver mindre lysåben natur (figur 7.12) som f.eks. vedvarende græsareal, moser, heder og klitter i Danmark, kan det konkluderes, at betingelserne for plante- og insekt- 7. Konsekvensvurdering 78 Figur Udviklingen i bestanden af 22 danske agerlandsfugle og vildtudbyttet for harer. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009a)

79 livet ikke bliver bedre. En faktor, der kunne modarbejde den faldende naturmængde, er, at der rejses ny skov hvert år, hvilket har betydet, at det samlede skovareal i Danmark er stigende hvert år. En forøgelse af det danske skovareal kan komme til at have en væsentlig betydning for biodiversiteten i Danmark, da ca. 52 % af de registrerede truede arter, der er i Danmark, lever i skove eller natur i forbindelse med skove (Danmarks Miljøundersøgelser 2009a). Samlet set bidrager landbruget til skabe svære livsbetingelser for mange arter i Danmark. Dette underbygges af undersøgelser, der undersøger udviklingen i arter, der har agerlandet som levested, og livet i det danske vandmiljø. I et forsøg på at rette op på landbruges påvirkninger af naturen er der siden slutning af 1980 erne lavet en lang række handlingsplaner såsom vandmiljøplanerne, pesticidhandlingsplanerne, handlingsplan for et bæredygtigt landbrug og handlingsplan for biodiversitet Handlingsplanerne har til en vis grad rettet op på nogle af skaderne, hvilket kan ses i udledningen af næringsstoffer og anvendelsen af pesticider, men der ses stadig en uheldig udviklingstendens i landbruget såsom større marker og færre levende hegn. Vedtagelsen af naturbeskyttelsesloven, indførelse af Natura 2000-områder og rejsning af skov er alle faktorer, der er med til at skabe bedre forhold for biodiversiteten, og de kan dermed modarbejde den skade, som landbruget forvolder Biodiversitet og det økologiske landbrug Den intensive dyrkning af det danske landskab er med til at skabe dårlige forhold for biodiversiteten i Danmark. Det interessante spørgsmål er nu, om det økologiske landbrug og deres praksis er bedre for natur og miljø og på den måde kan være med til at skabe bedre forhold for biodiversiteten. Jf. afsnit 3.3 adskiller det økologiske landbrug sig fra det konventionelle landbrug på en række vigtige områder, når det er påvirkninger af naturen, der er fokus på. To markante områder, hvor der er forskel på det økologiske og konventionelle landbrug, er færre udledte næringsstoffer i det økologiske landbrug, da der ikke anvendes handelsgødning og i stedet plantes efterafgrøder, og at det ikke er tilladt at anvende pesticider, hvilket bevirker at ukrudt fjernes mekanisk. Generelt er ideen bag økologisk drift, at den skal være så naturlig som muligt, og dermed arbejder den mere med naturen end imod naturen. Den mindre udledning af næringsstoffer, der er i forbindelse med det økologiske landbrug, vil være med til at begrænse udledningen til vandmiljøet. Der foreligger ikke nogen undersøgelser af størrelsesordenen på, hvor meget bedre forholdene i vandmiljøet vil blive, men der er undersøgelser, der beviser en mindre udledning og dermed mindre nedsivning (jf. afsnit 7.1 om næringssalte). Som tidligere beskrevet er klimaet en anden væsentlig faktor for livsbetingelserne i vandmiljøerne, men en reduktion af tilførslen af næringsstoffer vil have en positiv effekt. En undersøgelse lavet af DMU af markhegn i Syd- og Vestjylland fra år 2001 viste, at der fandtes flere plantearter i hegn ved økologiske marker drevet igennem 10 år, end tilsvarende marker med hegn for konventionel landbrugsdrift. For hver 100 m blev disse arter minutiøst optalt, og for hegn i forbindelse med økologiske marker fandtes der 38 plantearter, hvor der for hegn i forbindelse med konventionelle marker fandtes 29 plantearter. (Danmarks Miljøundersøgelser 2009b) Undersøgelser foretaget før år 2000 beskriver økologisk jordbrugs påvirkning af naturen og biologisk mangfoldighed. Konklusionerne fra undersøgelserne viste følgende: Anvendelse af organisk gødning og fraværet af handelsgødning var med til fremme levevilkårene for organismerne i jorden. I fraværet af sprøjtning med pesticider blev der anvendt mekanisk fjernelse af ukrudt, hvilket påvirkede levevilkåre- 7. Konsekvensvurdering 79

80 7. Konsekvensvurdering 80 ne i jorden negativt. Det økologiske landbrugs større afgrødediversitet, flere marker med kløvergræs, efterafgrøder, ingen brug af sprøjtemidler og mindre anvendelse af gødning var med til at skabe bedre vilkår for biodiversiteten. Den sidste væsentlige konklusion var, at den økologiske drift havde en positiv effekt på de omkringliggende arealer og småbiotoper. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Et af kritikpunkterne i disse undersøgelser var, at der ikke var taget højde for det omkringliggende landskab, hvilket i mange tilfælde kan spille en stor rolle for biodiversitetens muligheder. Andre undersøgelser baseret på det samme datagrundlag, men med forbehold for landskabelige påvirkninger, har ligeledes vist en forbedret biodiversitet i økologiske jordbrug kontra konventionelle jordbrug. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Efter år 2000 er der lavet mange udenlandske studier af økologisk landbrugs påvirkning af biodiversiteten, hvor landskabets heterogenitet eller homogenitet er taget i betragtning. Disse undersøgelser har fundet frem til, at der er en større biodiversitet forbundet med økologisk drift. Den forbedrede biodiversitet viste sig dog at være højere i jordbrug placeret i homogene landskaber end landbrug placeret i heterogene landskaber. Ligeledes blev der i nogle af studierne fundet frem til, at økologiske arealer kan have en positiv effekt på biodiversiteten på konventionelle arealer. Et svensk studie viste, at mange økologiske brug i samme område kunne være med til at skabe bedre forhold for arter, der var sjældne i området.(internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Selvom det er udenlandske studier er det vurderet, at disse kan overføres til danske forhold. Danmark er et meget homogent land, hvilket var sådanne områder, hvor studierne viste at de økologiske jordbrug havde den største positive effekt på biodiversiteten. Samlet set er der mange undersøgelser, der viser, at økologisk jordbrug skaber bedre forhold for biodiversiteten, både på det økologiske landbrug og de omkringliggende arealer. Forskellene er størst i homogene områder, hvilket det danske landskab kan betragtes som værende Konsekvenser ved en omlægning til 15 % økologisk landbrug I den foregående del af dette afsnit er det blevet redegjort for, hvordan den intensive dyrkning af det danske landskab har været med til at skabe dårlige forhold for biodiversiteten i og omkring marken og forurene vandmiljøet med næringsstoffer. Der er blevet set på hvilke forhold, det økologiske landbrug og metoderne bag skaber for biodiversiteten. Der vil nu blive set nærmere på, om en omlægning til 15 % økologisk landbrug vil have nogle konsekvenser for biodiversiteten i Danmark. Der vil blive set på de økonomiske konsekvenser, de sociale konsekvenser samt de økologiske konsekvenser. Økonomiske konsekvenser Det økologiske landbrug kan potentielt være med til at forbedre biodiversiteten. Hvad en forbedring af biodiversiteten kan betyde rent samfundsøkonomisk er nok minimalt. Hvis etableringen af de økologiske landbrug koncentreres, vil det kunne forbedre naturen i det område, og dermed kunne det tiltrække turister, der er interesseret i komme ud og se en natur, som de ikke kan opleve andre steder. Ligeledes vil der kunne spares penge på natur- og artsbeskyttelse. Der er også en mulighed for, at huspriserne i områder med meget økologisk landbrug vil stige i kraft af de mere artsrige områder. Selvom det økologiske landbrug kan bidrage til naturforbedringer, vil det stadig være nødvendigt at bruge penge på genopretning af natur, skov, udretning af vandløb osv., så i det store billede er det nok begrænset, hvor mange penge der kan spares på det område.

81 Samlet set vil en forbedring af biodiversiteten i den størrelsesorden, der er tale om her, ikke have de helt store samfundsøkonomiske påvirkninger. Sociale konsekvenser En forbedring af biodiversiteten vil ikke have nogen direkte betydning for menneskers sundhed. Der vil være en psykisk faktor forbundet med, at der nogle steder vil kunne opleves en forbedret natur med flere dyr og planter. Det vil have en livskvalitetsforbedrende effekt, der også ville kunne videreføres til en forbedret fysisk sundhed. Samlet set vil det være minimale sundhedsforbedrende elementer, der vil være tale om. Økologiske konsekvenser Der er mange undersøgelser, der viser, at økologisk landbrug er med til at forbedre biodiversiteten, hvilket vil sige, at en omlægning til 15 % økologisk landbrug vil medføre en forbedring af biodiversiteten. Da der er tale om en mindre omlægning over en længere årrække, vil der med stor sandsynlighed være tale om mindre, lokale forbedringer af biodiversiteten. Men mindre forbedringer vil også kunne vise en forbedring på landsplan, da dyr, insekter og planter ikke nødvendigvis holder sig til bestemte områder. Der vil være flere mindre biotoper, i form af flere levende hegn og efterafgrøder på markerne, hvilket giver flere levesteder for dyr og planter og større spredningsmuligheder for arterne. Der vil være en forbedring af livsvilkårene for organismerne i jorden der, hvor der bliver dyrket økologisk. Ingen pesticider, ingen handelsgødning og kun husdyrgødning samt flere efterafgrøder og et varierende sædskifte er med til at give bedre forhold for jordbundens organismer. På længere sigt sikres der en sund jordbund i økologiske jordbrug, hvorimod konventionelle jordbrug er nødt til at gøde ekstra og sprøjte for at opretholde jordens anvendelighed som landbrugsjord. En negativ påvirkning er en øgning i mekanisk drift på markerne, der bl.a. kan ødelægge regnormenes gange. Det er vurderet at de positive effekter er af større betydning end de negative. Der vil være en mindre udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Det er tvivlsomt, hvor stor effekt denne mindre udledning vil have for biodiversiteten i det samlede vandmiljø, da klimapåvirkninger også spiller en vigtig rolle for vandkvaliteten. Der vil være mulighed for mindre lokale forbedringer i mindre vandløb og søer, der grænser op til et økologisk landbrug. Samlet set vil der være tale om forbedrede forhold for biodiversiteten, både over og under jorden og i vandet. Det er en mindre omlægning, så effekterne på landsplan vil være små, medmindre de økologiske landbrug etableres i områder, hvor der lever truede dyre og plantearter. I sådanne områder vil de økologiske landbrug kunne få vitale positive konsekvenser for de truede arter, og dermed vil det have stor betydning for den samlede bestand i hele Danmark. 7.4 Konsekvensvurdering af mindre udbytte I det følgende afsnit vil der blive lavet en konsekvensvurdering af udbyttetabet ved en forøgelse af det økologiske landbrugsareal. På baggrund af, at økologisk landbrug producerer mindre pr. ha, vil der først være en introduktion til, hvorfor der produceres mindre. Der vil i konsekvensvurderingen primært blive lagt vægt på, hvilke konsekvenser en forøgelse af det økologiske landbrugsareal og derved en forøgelse af produktionen af økologiske varer har for import og eksport af økologiske varer i Danmark. Derudover vil der blive sat fokus på de etiske problemer, der kan forbindes med at dyrke ekstensivt landbrug. Til sidst vil der blive vurderet, hvilke konsekvenser en forøgelse af det økologiske landbrugsareal vil have for import og eksport af økologiske varer for Danmark og den globale fødevareforsyning. 7. Konsekvensvurdering 81

82 7. Konsekvensvurdering Mindre udbytte i det økologiske landbrug I de følgende to underafsnit vil det blive undersøgt hvor meget mindre, produktionen generelt er i det økologiske landbrug i forhold til det konventionelle, og hvorfor det forholder sig sådan. For overskuelighedens skyld behandles først den vegetabilske produktion og derefter den animalske. Vegetabilsk produktion Udbyttet ved økologisk landbrug varierer meget i forhold til hvad, der produceres, og under hvilke forhold, det produceres. Taget ud fra gennemsnittet af producerede økologiske grøntsager, produceres der gennemsnitligt 23 % mindre pr. ha end i det konventionelle landbrugs grøntsagsproduktion. Ved korn og raps ligger udbytteprocenterne på % i forhold til de konventionelle udbytter.(elmholt 2008) Årsagen til, at økologisk landbrug producerer mindre pr. ha, er de dyrkningsregler, der gælder inden for økologisk landbrug. Der må, som beskrevet tidligere i rapporten, f.eks. ikke bruges pesticider, genmodificerede organismer (GMO) og handelsgødning i landbruget, dog med enkelte undtagelser.(eu 2007) På grund af forbuddet mod benyttelsen af pesticider, skal planterne, der er produceret i økologisk landbrug, kæmpe for næring og sollys på markerne på lige vilkår med andre planter og ukrudt, fordi der er mere ukrudt på økologiske marker end på konventionelle. Derudover betyder forbuddet mod pesticider, at afgrøderne er mere udsatte for angreb af insekter og dyr, da det er sværere for afgrøderne at forsvare sig. (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Disse årsager betyder, at der ikke er nær så mange næringsstoffer i jorden, til at økologisk landbrug kan producere den samme mængde afgrøder pr. areal som ved konventionelt landbrug dette resulterer i en mindre produktion i økologisk landbrug. husdyrgødning fra konventionelt landbrug for at kunne imødekomme efterspørgslen på gødning. Der er dog både planer for at forbyde import af konventionel husdyrgødning (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) og arbejde i gang i Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers Økologisektionen, der skal munde ud i en strategi om udfasning af konventionel husdyrgødning og halm inden 2021(Økologisk Landsforening 2010). I det hele taget indebærer tankegangen omkring at skulle respektere jordbundens liv og naturlige fertilitet, at det ikke er muligt at udnytte jorden på samme niveau som ved konventionelt landbrug(eu 2007), da konventionelt landbrug i langt større omfang tilfører manglende næringsstoffer til jorden. Disse forskellige faktorer inden for den vegetabilske produktion i det økologiske landbrug medfører en mindre produktion af afgrøder pr. ha i forhold til det konventionelle landbrug. Der er dog store forskelle på hvor meget mindre, økologiske landbrug producerer pr. ha. Dette afhænger af, hvilke afgrøder, de producerer, samt hvilken jord, de har. Dette vil blive fremstillet i løbet af afsnittet. Som det fremgår på figur 7.15, er der stor forskel på, hvor meget mindre udbytte, økologiske vegetabilske bedrifter har pr. ha i forhold til konventionelle. Som det fremgår produceres der gennemsnitlig 6 hkg vårbyg pr. ha mere ved konventionel dyrkning i forhold til økologisk. Økologisk landbrug producerer derfor ca. 87 % af det konventionelle, når det kommer til vårbyg. Lidt anderledes ser det ud ved kartofler, hvor økologiske bedrifter kun producerer 73 % af, hvad det konventionelle gør.(fødevareøkonomisk Institut 2008) Nogle undersøgelser har vist, at kartoffeludbyttet kan ligge helt nede på 58 %. Ved hvede ligger udbyttet helt nede på 64 % af det konventionelle udbytte. (Elmholt 2008) 82 På nuværende tidspunkt importeres der en del

83 Figur Høstudbytte pr. hektar i 2007, økologiske og konventionelle bedrifter (Fødevareøkonomisk Institut 2008) Det er vigtigt at pointere, at det er mange forskellige faktorer, der afgør, hvor stort høstudbyttet ved økologisk landbrug er. Heriblandt om det er ler- eller sandjord, om landbruget er en ren planteavlsbedrift, om det er en kvægproduktion eller om det er en kombination af kvægproduktion og planteavlsbedrift. Dette er med til at afgøre jordens frugtbarhed, se figur Kvægbedrifter har større udbytter på deres jorde, og dette skyldes, at de netop har kvæg, som producerer meget gylle af høj kvalitet, som kan udspredes på markerne. Plantebedrifter uden dyrehold er i stedet nødsaget til at importere gylle fra andre landbrugsbedrifter, hvilket er mere besværligt og kan begrænse den gødningsmængde, der udspredes på markerne. Ved frugt- og især bærproduktion svinger udbyttet endnu mere. Her ligger et godt udbytte for nogle bær (f.eks. solbær) kun på en tredjedel af det konventionelle udbytte, hvor jordbær derimod kan opnå samme udbytte som i konventionelle landbrug.(internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Frugt- og bærproduktionen har ikke et godt rodfæste i Danmark på trods af en forøgelse af produktionen de sidste par år. Dette skyldes, at bærproduktionen er meget omkostningsfuld, og at både frugt og bær kræver meget arbejdskraft, da de er nemme ofre for angreb af skadedyr og sygdomme. (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) Grøntsager, der i 2008 kun udgjorde 0,8 % af det økologiske areal, har, som beskrevet tidligere, gennemsnitligt 23 % lavere udbytte end konventionelle landbrug.(elmholt 2008) I Danmark er den økologiske produktion domineret af få grøntsager som f.eks. gulerødder og blomkål, da udbyttet næsten når op på niveau med konventionelt landbrug. Grøntsager er også gødningskrævende, og der gødes derfor ofte med importeret, konventionel husdyrgødning. Yderligere er det dyrt at omlægge til produktion af økologiske grønsager, da det kræver specielle væksthuse, som er dyre. Landmændene er derfor afhængige af, at de med garanti kan afsætte deres grønsager flere år ud i fremtiden for at det økonomisk kan løbe rundt. (In- Figur Udbytter på økologiske malkekvægs- og plantebedrifter samt procentvis udbytte i forhold til tilsvarende konventionelle bedriftstyper (FØI regnskaber fra 1999 til 2002, gennemsnit) (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, Alrøe & Halberg 2008) 7. Konsekvensvurdering 83