HVORDAN....betragter vi i HAB samarbejdet med de frivillige?

Transkript

1 HVORDAN...betragter vi i HAB samarbejdet med de frivillige?

2 Udarbejdet af Frivillighedsrådet for HAB 2013 Godkendt af organisationsbestyrelsen for HAB, juli 2013.

3 HVORFOR EN STRATEGI? Det frivillige element i det boligsociale arbejde skiller sig på en række områder ud fra andet frivilligt arbejde. Vi håber, at en strategi for det frivillige arbejde kan bidrag til at anerkende og synliggøre den store frivillige indsats, som i det daglige udøves i HAB. Samtidig vil vi gerne med frivillighedsstrategien synliggøre de snitflader, metoder og gensidige forventninger, der er i samarbejdet mellem de frivillige og HAB s medarbejder. Endelig er strategien en hensigtserklæring, en manual samt et værktøj for den samlede organisation. Vi ønsker - at blive bedre til at skabe muligheder for de frivillige. - at engagere en bred kreds af beboere. - at afstemme forventninger mellem frivillige og medarbejdere. - at ruste alle frivillige bedst muligt til deres funktion. - at anerkende og synliggøre den centrale rolle, det frivillige arbejde spiller i boligområderne og i HAB. 3

4 HVORFOR SKAL DET FRIVILLIGE ARBEJDE STØTTES? Det frivillige arbejde spiller en vigtig rolle i et alment boligområde. Relationerne mellem beboerne er med til at skabe tryghed og trivsel, og det frivillige arbejde bidrager til det ved at skabe og understøtte sociale netværk. Et bæredygtigt frivilligt arbejde skal bygges på lokale kræfter - ikke fra udefrakommende. Derfor er det vigtigt, at vi engagerer et bredt udsnit af beboere til at udvikle og gennemføre aktiviteter og tilbud, som er med til at skabe et attraktivt miljø, et godt naboskab og tryghed i boligområdet. Frivillighedsrådet anbefaler brugen af de redskaber, Boligkontoret Danmark har udviklet som støtteværktøj til hvervning, fastholdelse og kategorisering af de frivillige, man måtte have tilknyttet aktiviteterne. Se mere på 4

5 Vi vil gennem frivillighed bidrage til: aktivt medborgerskab - at man som beboer spørger sig selv, hvad man kan gøre for sit boligområdeboligområdet og ikke omvendt! sociale netværk - at man kender andre beboere. følelsen af ejerskab til boligområderne - at man værner om omgivelserne. godt naboskab - at man bekymrer sig om og hjælper hinanden. trivsel og tryghed - at man har det godt, føler sig hjemme og færdes trygt i området. stolthed ved at bo her og et godt image - at man er så glad for sine naboer og sit boligområde, at man fortæller de gode historier videre til andre. personlig udvikling for de frivillige - at man lærer nyt om sig selv og relationen til andre. 5

6 HVAD ER FRIVILLIGT ARBEJDE & HVEM ER DE FRIVILLIGE? Når man af egen fri vilje arbejder ulønnet til gavn for andre, så er det frivilligt arbejde. Det er der heldigvis mange, der gør. Her er et par arketypiske frivillige: Den valgte frivillige beboerdemokraten, der er valgt på beboermøde til at repræsentere afdelingens beboere gennem en afdelingsbestyrelse; eller som på den årlige generalforsamling vælges til at sidde i hovedbestyrelsen eller måske er valgt til frivillighedsrådet på den årlige Frivillighedens Dag Den trofaste medarbejder - tovholderen. Står for, udvikler og leder selvkørende aktiviteter Den frivillige medarbejder - hende eller ham, der påtager sig en frivillig opgave, hvis funktion er defineret af andre. Eventuelt i en funktionsbeskrivelse. Den nysgerrige - den frivillige, der varetager en afgrænset opgave ved et enkeltstående arrangement, som er igangsat af andre. Den udefrakommende - den frivillige, der gerne vil gøre et stykke frivilligt arbejde i boligområdet, f.eks en fraflyttet beboer. CSR coporate social responsability (social ansvarlighed) virksomheder der tilbyder deres hjælp, fordi de gerne vil være social- og samfundsansvarlige, men som også har deres egen agenda. 6

7 SpeciAliSTen Tid: Korttids opgave Ansvar: Lidt noget, som boligforeningen arbejder med Den kernefrivillige eller i en lang periode Ansvar: Højt og specifik viden SpecialiSTen Tid: Kort tids opgave Ansvar: Lidt Indflydelse: Afhænger af opgaven Hvad skal man kunne: Beboere, der har specifik viden omkring noget, som boligforeningen arbejder med. Den kernefrivillige Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en lang periode Ansvar: Højt Indflydelse: På afdelings niveau Hvad skal man kunne: Meget og specifik viden Frivillighedscirklen Deltageren tid: Lav timeforbrug eller en enkelt dag Ansvar: Lidt Indflydelse: Lidt Hvad skal man ku ne: Ingen specifik viden SPecialiSten tid: Kor tids opgave Ansvar: Lidt Indflydelse: Afhænger af opgaven Hvad skal man ku ne: Beboere, der har en specifik viden omkring noget, som boligforeningen arbejder med. tovholderen tid: Høj timeforbrug i et projekt e ler i en kortere periode Ansvar: Medium Den kernefrivillige Indflydelse: På opgaveniveau tid: Høj timeforbrug i et projekt Hvad skal man ku ne: Noget viden e ler i en lang periode Ansvar: Højt Indflydelse: På afdelings niveau Hvad skal man ku ne: Meget og specifik viden Projektet opgaver Frivi lige SåDan brugerdu Denne plakat Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mo lis lorem non dolor. In hac habita se platea dictumst. Nu la ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium digni sim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendi se potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis ma tis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis vive ra, tellus ligula digni sim felis, quis euismod mauris te lus ut urna. DelTageren Tid: Lavt timeforbrug eller en enkelt dag Ansvar: Lidt Indflydelse: Lidt Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden TovholDeren Tid: Høj timeforbrug i et projekt eller i en kortere periode Ansvar: Medium Indflydelse: På opgaveniveau Hvad skal man kunne: Noget viden projektet opgaver frivillige Udfyld først de tre bokse nederst. Giv projektet en titel og lav en kort beskrivelse (boks til venstre). Definer projektets opgaver og skriv dem op store som små (boks i midten). Lav en herefter en liste over de personer, som har vist interesse for give en hånd med i projektet (boks til højre). til den pågældende opgave. Brug evt. kompetencekortet på side 4-5 i pjecen Frivillighedscirklen, som giver et overblik over afdelingens beboere. Læs mere på under Beboer Frivillighed DelTAgeren enkelt dag Ansvar: Lidt indflydelse: Lidt specifik viden TovHolDeren eller i en kortere periode Ansvar: Medium Udfyld først de tre bokse nederst. Giv projektet en titel og lav en kort beskrivelse (boks til venstre). Definer projektets opgaver og skriv dem op store som små (boks i midten). Lav en herefter en liste over de personer, som har vist interesse for give en hånd med i projektet (boks til højre). Skriv hver opgave på en post-it og placér hver af dem i frivillighedscirklen alt efter, hvad den enkelte opgave kræver. Det gælder om at få Brug evt. kompetencekortet på side 4-5 i pjecen Frivilligheds- Læs mere på under Beboer Frivillighed KuRSER Frivillighedscirklen DelTAgeren Tid: Lavt timeforbrug eller en enkelt dag Ansvar: Lidt indflydelse: Lidt Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden SpeciAliSTen Tid: Korttids opgave Ansvar: Lidt indflydelse: Afhænger af opgaven Hvad skal man kunne: Beboere, der har en specifik viden omkring noget, som boligforeningen arbejder med Den kernefrivillige Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en lang periode Ansvar: Højt indflydelse: På afdelingsniveau Hvad skal man kunne: Meget og specifik viden TovHolDeren Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en kortere periode Ansvar: Medium indflydelse: På opgaveniveau Hvad skal man kunne: Noget viden Frivillighedscirklen Tid: Lavt timeforbrug eller en Hvad skal man kunne: Ingen indflydelse: Afhænger af opgaven Hvad skal man kunne: Beboere, der har en specifik viden omkring projektet opgaver frivillige Tid: Højt timeforbrug i et projekt indflydelse: På afdelingsniveau Hvad skal man kunne: Meget Tid: Højt timeforbrug i et projekt indflydelse: På opgaveniveau Hvad skal man kunne: Noget viden Frivillighedscirklen projektet opgaver frivillige SåDAn bruger Du Denne plakat Skriv hver opgave på en post-it og placér hver af dem i frivillighedscirklen alt efter, hvad den enkelte opgave kræver. Det gælder om at få alle cirkler i spil. Placér til sidst navnet på den person, der passer bedst SåDAn bruger Du Denne plakat alle cirkler i spil. Placér til sidst navnet på den person, der passer bedst til den pågældende opgave. cirklen, som giver et overblik over afdelingens beboere. Se mere på ghed 7

8 RETTIGHEDER & FORPLIGTELSER Kontanthjælp, sygedagpenge eller folkepension Som udgangspunkt er der ingen begrænsninger i din ret til at yde en frivillig indsats. Er du modtager af kontanthjælp, sygedagpenge eller folkepension, skal du dog være opmærksom på nogle regler. Som kontanthjælpsmodtager går rådighedspligten til enhver tid forud for frivillige aktiviteter. Som sygedagpengemodtager skal du være opmærksom på, at sygedagpengene kan bortfalde, hvis du ved din adfærd forhaler helbredelsen. Arbejdsløshedsdagpenge og efterløn Hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, skal du være opmærksom på, at der findes en række regler på området, der blandt andet betyder, at nogle former for frivilligt arbejde medfører modregning i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Frivillige, som er ledige eller efterlønnere, må højst arbejde som frivillig 4 timer pr. uge. 8

9 TAVSHEDSPLIGT Det sker, at man som frivillig hører om andre menneskers personlige og private forhold i forbindelse med det frivillige arbejde. Det er derfor vigtigt, at man som frivillig respekterer og forstår tavshedspligten. I praksis betyder det, at man eksempelvis ikke viderebringer oplysninger om: Race Religion Etnicitet Seksuelle forhold Strafbare forhold Væsentlige sociale problemer Misbrug af nydelsesmidler Helbredsforhold Brud på tavshedspligten Ofte vil brud på tavshedspligten ikke skyldes ond vilje men simpelthen manglende omtanke. Hvis man f.eks. som frivillig rådgiver har haft en samtale, der omhandler alvorlige personlige problemer, som har påvirket en selv, er det naturligt, at man har brug for at vende oplevelsen med andre, f.eks. ens partner eller en god kollega. Dette er ikke nødvendigvis forkert, hvis man anonymiserer oplysningerne. 9

10 HUSK UNDERREGNINGSPLIGT Tavshedspligten må ikke fortolkes så stramt, at man ikke efterlever Lov om social service 154, der gælder for alle borgere i Danmark. I den står, at Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Retningslinjer for opbevaring af fortrolige oplysninger Alle fortrolige dokumenter er opbevaret på HAB s hovedkontor. Tovholderne på de enkelte aktiviteter fører ikke lister med personfølsomme oplysninger, men må gerne føre protokol over antal tilmeldte, deres navne og eksempelvis telefonnumre. FORSIKRINGSFORHOLD: Når frivillige udfører frivilligt arbejde, vil man normalt ikke være omfattet af organisationenens/foreningens arbejdsskade- eller erhversansvarsforsikring, men derimod af ens egen fritidsulykkesforsikring. 10

11 SAMARBEJDET, FORVENTNINGS- AFSTEMNING & MOTIVATION AF DE FRIVILLIGE Det er helt afgørende, at styregrupperne føler et ejerskab til den boligsociale indsats. Derfor er det vigtigt at oplyse styregrupperne om hvilke projekter/aktiviteter, som er i gang eller sættes i gang i boligområdet. Beboerinddragelse er ikke kun et middel, men også et mål! De frivillige skal inddrages på flere niveauer; afhængigt af projektet/aktiviteten. Eksempelvis: Med til at tage initiativet. Tages med på råd Tages med i beslutningerne. Tages med i planlægningen. Tages med i gennemføringen. Ligeledes er det vigtigt, at styregrupperne klædes på i forhold til samarbejdet med andre frivillige. Styregrupperne kan involvere beboere i beslutninger og i det frivillige arbejde. Hvis der skal være særlige goder for grupper af frivillige, bør der aftales med styregruppen, således at det er gennemskueligt for alle beslutningstagere. 11

12 Styregrupper Beboerdemokraterne repræsenterer de frivillige i beslutnings-organer som de lokale styregrupper, eksempelvis Frivillighedsrådet, FællesUdvalget Hjortebroparken og SamarbejdsUdvalget Varbergparken. Styregrupperne er det centrale omdrejningspunkt for samarbejde med frivillige. De er de beslutningsdygtige organer (Frivillighedsråd, FællesUdvalg og SamarbejdsUdvalget). Her sidder medlemmer fra afdelingsbestyrelserne, repræsentanter fra HAB, projektkoordinatorerne og frivillige fra forskellige udvalg. Det er helt afgørende, at styregrupperne føler at ejerskab til den boligsociale indsats. Projektkoordinatorernes rolle er at sætte styregrupperne i stand til at tage beslutninger. Det vil sige at præsentere styregrupperne for handlemuligheder; ting, som der skal tages stilling til, beslutningsoplæg samt videreformidle henvendelser fra beboere og andre. Styregrupperne kan på forskellig vis involvere flere beboere i beslutningerne og i det frivillige arbejde, f.eks uddelegere kompetencer og budget til udvalg, projektgrupper eller arbejdsgrupper. Der kan besluttes, at iværksætte workshops/temadage for at involvere flere frivillige. 12

13 OVERVEJELSER OMKRING NYE INITIATIVER: Kender du nogle beboere, der kunne have interesse for temaet? Nogle, som kan inddrages, og som måske har erfaringer fra lignende aktiviteter? Hvilke dele af planlægningen, udførelsen og evalueringen af aktiviteten kan overdrages til beboere, eventuelt med støtte fra projektkoordinatoren? Indeholder projektet/aktiviteten både små og store opgaver, så flere forskellige kompetencer hos de frivillige kan aktiveres? Er formålet med projektet/aktiviteten tydeligt for de frivillige, som gerne vil involveres? Hvor meget tid kræver opgaven, og hvordan bidrager den til de boligsociale mål? Når der planlægges et arrangement eller projekt, er det vigtigt, at arbejdsopgaverne i forbindelse med aktiviteten tilpasses de forskellige typer af frivilligroller. Når vi inddrager forskellige frivilligroller i samme aktivitet, øger det muligheden for at skabe et netværk på tværs. Hvervning af frivillige Ofte vælger man at blive frivillige, fordi man gennem egne netværk får kendskab til mulighederne for at lave frivilligt arbejde eller vi bliver opfordret af venner/familie. Det kræver derfor en stor indsats af andre frivillige eller af evt. projektkoordinatorer at få den frivillige tanke ud til beboere, der ikke har så stort et netværk. Det kan foregå gennem annoncering i Medlemsbladet, hvor der beskrives, hvad opgaven går ud på, og hvor meget tid, der forventes skal bruges. Eller det kan ske ved mund til øre-metoden gennem beboere, der i forvejen er frivillige, gennem opslag i opgange og lignende, samt ved direkte kontakt. Hvis projektkoordinatorerne, tovholderne, Frivillighedsrådet, HAB eller frivillige får kontakt til eventuelle beboere, som har lyst til at 13

14 blive frivillig, er det vigtigt at mobilisere beboeren og afstemme opgaven, så den matcher vedkommendes forventninger til ansvarsniveau, tidsforbrug og de kompetencer, der kræves. Motivation af den frivillige Det er selvsagt ikke lønnen, der driver de frivillige. Derfor skal der andre motivationsfaktorer til, eksempelvis anerkendelse og ros for at yde et godt stykke arbejde, referencegrupper med ligestillede, inspirationskilder som adgang til litteratur og inspirationskurser, kurser i konflikthåndtering, styrket netværk, personlig feedback fra Frivillighedsrådet og meget mere. Motiverne for at udføre frivilligt arbejde er individuelle og kan være meget forskellige. Oftest bygger motivationen på en personlig interesse for det, som vedkommende involverer sig i, men også fællesskabsfølelse, udvikling af kompetencer, følelsen af status eller blot at være uerstattelig for andre - kan spille ind som motiver. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i den frivilliges interesser, når opgave og frivillig matches. Forventninger bør italesættes, ligesom der bør informeres om hvor denne kan søge hjælp og støtte. Desuden skal gevinsterne ved det frivillige arbejde anerkendelsen, netværket osv. også pointeres. Bevæggrundene for at udføre frivilligt arbejde kan deles op i følgende 8 motivationsfaktorer: Sagen når den frivillige motiveres af at kæmpe for en bestemt sag. Læring når den frivillige motiveres af at lære nyt om sig selv, lære af andre og udvikle egne kompetencer. Værdier - når den frivillige motiveres af at gøre en indsats for at hjælpe andre og ikke har udgangspunkt i egne behov. Identitet - når den frivilliges motiveres af at anse sig selv og blive anset som aktiv medborger, altså at være nyttig, aktiv og anerkendt. 14

15 Kammeratskab når den frivillig motiveres af det kammeratlige fællesskab, der er omkring det frivillige arbejde. Indflydelse/magt når den frivillige motiveres af at have medbestemmelse og dermed kan gøre en forskel. Sociale forventninger når den frivillige motiveres til frivilligt arbejde af eksempelvis en norm i omgangskredsen eller et behov hos omgivelserne. Karriere når den frivillige motiveres af, at det frivillige arbejde kan give erfaringer og forbedre jobmulighederne. Ved at afdække hvad det er der motiverer den frivillige, kan det lettere tilbydes relevante frivillig-goder og dermed øge motivationen hos den frivillige. Man kan så at sige målrette belønningen, så den anerkendelse, der gives for den frivillige indsats, også opfattes som et gode. Den frivilliges arbejde kan på forskellig måde anerkendes, f.eks igennem opfølgning. Det er vigtigt at synliggøre for den frivillige, at det arbejde vedkommende udfører, gør en forskel. Sørg for at der bliver sagt tak for indsatsen, enten direkte til den frivillige eller blot gennem eller sms. Hvis der er opnået nogle konkrete resultater, bør de tydeliggøres for den frivillige, eksempelvis hvor mange der deltog til et arrangement, som denne var primus motor i. 15

16 Ejerskabsfølelse, ansvar og anerkendelse Ejerskabsfølelse er en vigtig faktor i forhold til graden af den frivilliges engagement og dermed til fastholdelse af den frivillige. Ejerskabsfølelse opnås gennem medbestemmelse på forskellige niveauer, alt efter hvilken rolle den frivillige påtager sig. Eksempelvis kan en tovholder inddrages i selve udviklingen af projektet/ aktiviteten for at få ejerskabsfølelse, mens en nysgerrig kan få indflydelse og ansvar for en mindre delopgave og dermed føle ejerskab for det arbejde, vedkommende udfører. Ved annoncering kan den frivillige tovholder formulere teksten, hvis der skal reklameres for projektet/aktiviteten. Der bør aftales på forhånd om projektkoordinatoren skal redigere teksten, inden den bliver offentliggjort. Sørg så vidt muligt for, at den frivillige tovholder fremgår som kontaktperson for projektet/aktiviteten. At overlade ansvaret til den frivillige kan i høj grad virke motiverede for den pågældende. Dermed vises tillid til, at den frivillige kan udføre opgaverne. Det skal tydeliggøres, hvem vedkommende kan kontakte, hvis der er brug for støtte og hjælp. Graden af ansvar er en balancegang, som bør drøftes med den frivillige. 16

17 TILBUD TIL FRIVILLIGE: Økonomisk støtte: Frivillige kan eksempelvis sammen med projektkoordinatoren eller Frivillighedsrådet søge kommunale 18- eller 79-midler, forskellige fonde eller lave en ansøgning til berørte afdelinger i HAB Samtale: Projektkoordinatoren eller et medlem fra Frivillighedsrådet kan tilbyde en samtale ved opstart af en aktivitet/ projekt, samt afstemme forventningerne med den frivillige. Børneattest: Loven kræver, at der indhentes børneattester med alle, som er i direkte kontakt med børn under 15 år. Der kan ikke indhentes børneattest, før den frivillige har skrevet under på en samtykkeerklæring. Frivillighedsrådet reviderer løbende håndbogen SÅDAN værktøjskasse til frivilligt arbejde i HAB. Den vil frivillige kunne få adgang til via hjemmesiderne for hhv. HAB, nordbyen og sydbyen. Frivillighedsrådets primære opgave er at sparre de frivillige i deres virke, være kommunikationsorgan mellem HAB administration og ledelse, organisationsbestyrelse, beboere og frivillige og verden udenfor. I samarbejde med FrivilligCenter Haderslev arbejder Frivillighedsrådet løbende på at kunne råde og vejlede frivillige på bedste og mest kompetente vis. 17

18 Varbergvej Haderslev tlf