Faglige faner i front

Transkript

1 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/ Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf kontakt@cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker en modig og politisk fagbevægelse, der udgør en drivkraft for et mere retfærdigt samfund. Ifølge ny undersøgelse ønsker 58,6 procent af danskerne en fagbevægelse der direkte påvirker politikerne. i Fagbevægelsen skal være en selvsikker, modig og samfundsforandrende kraft. Det viser resultaterne af en undersøgelse, som analysevirksomheden Interresearch A/S har lavet for Ceveas tidsskrift Vision. Undersøgelsens resultater er baseret på 1004 repræsentativt udvalgte danskeres besvarelser på spørgsmål om deres holdninger til fagbevægelsen. Et overblik over danskernes holdninger til fem udvalgte spørgsmål, ser således ud: Fagbevægelsens vigtigste rolle er, at: /enig /uenig Kæmpe for større ligeløn mellem kvinder og mænd 66,90% 26,40% Påvirke politikerne til fordel for sine medlemmer 58,60% 31,50% Tage ansvar for samfundsudviklingen 56,20% 33,70% Fagbevægelsens vigtigste rolle i dag er at sikre en højere løn 49,70% 43,70% Levere billige serviceydelser til medlemmerne 18,00% 73,80% Påvirk politikerne se mod Norge 59 procent af danskerne mener, at fagbevægelsens vigtigste rolle er at påvirke politikerne til fordel for deres medlemmer. Faktisk prioriterer danskerne i denne undersøgelse den politisk aktive fagbevægelse endnu højere end den traditionelle målsætning om at sikre højere løn og bedre overenskomster. Danskernes ønske om en mere politisk fagbevægelse, der direkte påvirker det politiske system, kan således være med til at ændre de nuværende prioriteter. Fagbevægelsens vigtigste rolle er at påvirke politikerne til fordel for deres medlemmer 8% 10% 14% 23% 45%

2 Side 2 af 8 Ser man på de adspurgtes partivalg fremgår det, at Venstres vælgere er de eneste, hvor det kun er under halvdelen (47 procent) der mener, at fagbevægelsen skal påvirke politikerne til fordel for deres medlemmer. Det er dog værd at bemærke, at færre Venstrevælgere, nemlig 46 procent, er af modsatte opfattelse, idet 7 procent svarer ved ikke. Oppositionens vælgere er mest enige i, at fagbevægelsen skal påvirke politikerne. Blandt oppositionen er Socialdemokraternes vælgere, med 72 procent enige, mest enige, mens Enhedslistens vælgere, med 52,9 procent enige, er de mindst enige af oppositionsvælgerne. Hos regeringen og dens støttepartier er Dansk Folkepartis vælgere, med 62 procent, mest enige i dette. Der kan således hos alle partier findes større opbakning til at fagbevægelsen forsøger at påvirke politikerne, end der kan findes modstand mod dette. Det mest lunkne parti er Venstre, men her er der altså også større opbakning end modstand. Dermed ser det ud til, at fagbevægelsen, selv blandt alle partier, har rygdækning til at påvirke dansk politik. Fagbevægelsens vigtigste rolle er at påvirke politikerne til fordel for deres medlemmer + partivalg ved sidste folketingsvalg SF Enhedslisten Socialdemokratiet Radikale Venstre Liberal Alliance Konservative DF Meget enig 17,60% 12,60% 19,80% 15,70% 11,30% 9,50% 7,70% 11,70% 35,30% 52,10% 52,20% 54,90% 35,40% 42,90% 42,90% 50% 29,40% 21% 15,50% 15,70% 30,40% 33,30% 20,90% 22,70% Meget uenig 5,90% 1,70% 3,90% 5,90% 15,80% 9,50% 20,90% 4,70% Ved ikke 11,80% 12,60% 8,60% 7,80% 7,10% 4,80% 7,70% 10,90% Dette betyder, at flertallet af danskerne langt fra er politikforskrækket på fagbevægelsens vegne, så længe fagbevægelsen holder medlemmernes interesser for øje. Skulle fagbevægelsen dermed finde, at støtte til bestemte politiske partier vil være i arbejdstagernes interesse, vil der umiddelbart være opbakning til en sådan støtte. Udviklingen er i den danske fagbevægelse er på mange måder gået den anden vej, siden fagbevægelsen fra 1996 begyndte at bryde med Socialdemokratiet. Først med et brud på de formelle relationer og senere i 2003 med et brud på de økonomiske forbindelser. Særligt 2002 blev et afgørende år for samarbejdet mellem Socialdemokraterne og Fagbevægelsen, hvor LO højest overraskende for Mogens Lykketoft og Poul Nyrup

3 Side 3 af 8 smækkede pengekassen i. Det svarede til en sjettedel af partiets samlede årlige indtægter. 1 Den omvendte udvikling har over en årrække fundet sted i Norge, hvor norsk LO har optrappet støtten til Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet. Meget symbolsk genindtrådte LO i Arbejderpartiets forretningsudvalg for et par år siden. Dette er gjort med et klart ønske om at påvirke norsk politik til fordel for sine medlemmer: Uden et stærkt arbejderparti har fagbevægelsen det ikke nemt., lyder forklaringen fra LO- formand Roar Flåthen. En af hovedbegrundelserne er truslen fra højrefløjens arbejdsmarkedspolitik: Norsk LO er langtfra begejstret for planerne om et arbejdsliv, hvor midlertidig ansættelse vinder frem, og hvor arbejdsgiverne får lettere ved at afskedige medarbejderne. 2 En ny opgørelse viser, at norsk LO har stor opbakning til denne linje blandt sine medlemmer. Hele 60 % af de adspurgte medlemmer ville stemme på Arbeiderpartiet, og yderligere mange på de øvrige partier på centrumvenstre. 3 Der har dog også været en opblødning under opsejling i den danske fagbevægelse. Da Harald Børsting overtog posten som LO-formand i 2007 var det med løfter om tættere samarbejde med Helle Thorning & co, Men det er fortsat ikke blevet til øget økonomisk støtte og bliver det med al sandsynlighed heller ikke ifølge LO-formanden selv: Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg helst havde set Helle Thorning-Schmidt i statsministerstolen. Men når det er sagt, så vil jeg opfordre til et bredt samarbejde på Christiansborg. Senest ved folketingsvalgkampen i 2007 valgte 3F at indstille den centrale partistøtte til S, SF og Enhedslisten. Ikke et serviceorgan Fagbevægelsens politiske arbejde skal ikke kun gå gennem andre aktører, eksempelvis ved at støtte partier, men bør suppleres med en stærk, selvstændig stemme i debatten, hvis det står til danskerne. Ønsket om en politisk fagbevægelse strækker sig nemlig til, at 55 procent af de adspurgte mener, at fagbevægelsen skal turde melde klare politiske holdninger ud, også selvom disse til tider vil gå imod medlemmernes holdninger. Kun 26 procent er uenige i dette. Dette kan ses som et klap på skulderen efter at flere forbund, ikke mindst med afsæt i overenskomstkonflikten i 2008 på det offentlige område, har skærpet deres politiske profil og hævet stemmen i debatten. 1 Michael Olsen og Thomas Flensburg (2007): Kammerater Hans Jensens tid i spidsen for en kriseramt fagbevægelse 2 Ugebrevet A4, Ugebrevet A4,

4 Side 4 af 8 Fagbevægelsen skal turde melde klare politiske holdninger ud, også selvom disse til tider vil gå imod medlemmernes holdning. 19% 15% 10% 16% 40% Meget Danskerne ønsker en fagbevægelse med mening, snarere end et serviceorgan. Det fremgår af at meget få af de adspurgte kun 18 procent mener, at fagbevægelsens vigtigste opgaver er apolitiske og drejer sig om at levere billige serviceydelser, såsom rejse- og indboforsikring, til sine medlemmer. 74 procent mener ikke, at dette er vigtigt. Dette viser tydeligt, at det er den faglige og politiske kamp, der, i befolkningens øjne, giver fagbevægelsen sin berettigelse. Dermed er det et meget stort flertal af danskerne, der vender tommelen nedad i forhold til idéerne og værdierne bag gule fagforeninger såsom Det Faglige Hus, ASE og Kristelig Fagbevægelse. Fagbevægelsens vigtigste rolle i dag er at levere billige serviceydelser til medlemmerne 32% 8% 4% 14% 42% Samfundsansvar over lønkrav Danskerne ønsker ikke blot en fagbevægelse, der er politisk og kæmper for sine medlemmers interesser, men også en fagbevægelse, der tager et ansvar for den bredere samfundsudvikling. 56 procent af danskerne mener således, at fagbevægelsen skal tage ansvar for samfundsudviklingen, mens kun 26 procent er uenige heri.

5 Side 5 af 8 Fagbevægelsens vigtigste rolle i dag er at tage ansvar for samfundsudviklingen 27% 7% 10% 13% 43% På dette spørgsmål er der en forskel at spore mellem de forskellige partiers vælgere: Fagbevægelsens vigtigste rolle i dag er at tage ansvar for samfundsudviklingen + partivalg ved sidste folketingsvalg Liberal Enhedslisten SF Socialdemokratiet Radikale Venstre Alliance Konservative DF Meget 18,8% 12,7% 16,7% 22,0% 6,7% 31,8% 11,8% 7,8% enig 43,8% 48,3% 46,8% 42,0% 40,6% 45,5% 35,5% 49,2% 25,0% 29,7% 23,2% 14,0% 31,8% 13,6% 31,2% 28,1% Meget,0% 1,7% 5,2% 4,0% 12,1%,0% 9,7% 6,3% uenig Ved ikke 12,5% 7,6% 8,2% 18,0% 8,8% 9,1% 11,8% 8,6% Liberal Alliances vælgere er, med 77 procent enige, den gruppe af vælgere, der er mest enige i dette. Venstres vælgere er, med kun 47 procent enige, den vælgergruppe, der er mest uenige i, at fagbevægelsen skal vise samfundssind. Dermed er der stor afstand mellem landets to liberale partier i ønsket om samfundssind hos fagbevægelsen. Hos de resterende fire oppositionspartier mener over 60 procent af vælgerne, at fagbevægelse skal tage samfundsansvar. Oppositionens vælgere mener i markant højere grad, at fagbevægelsen skal tage et samfundsansvar, end V, K og DF-vælgerne mener. V og K-vælgerne er dog de eneste, hvor under halvdelen mener, at fagbevægelsen skal tage et samfundsansvar, men der er stadig i begge vælgergrupper flere, der mener det, end der ikke gør.

6 Side 6 af 8 Der kan dermed, på tværs af partiskel, men i klart højest grad blandt oppositionens vælgere, synes at være opbakning til en fagbevægelse, der engagerer sig i politiske spørgsmål, også selvom disse måtte række ud over de enkelte forbunds fagområder og ud over arbejdsmarkedspolitikken. Der er endda flere, der mener, at fagbevægelsen skal tage et samfundsansvar, end der mener, at fagbevægelsen skal fokusere snævert på at sikre højere løn for sine medlemmer. Fagbevægelsen skal være en samfundsansvarlig politisk aktør, snarere end et snævert korporatistisk interessefællesskab, der udelukkende fokuserer på arbejdsmarkedsforhold. Således mener kun 49 procent af de adspurgte, at Fagbevægelsen vigtigste rolle er at sikre sine medlemmer en højere løn. Fagbevægelsens vigtigste rolle i dag er at sikre en højere løn 6% 7% 12% 38% 37% Ligeløn den vigtigste opgave Kampen for ligeløn halter bagefter i Danmark, hvor det gennemsnitlige løngab mellem kvinder og mænd er på 18 procent for arbejde af samme art. Dette er væsentligt over EUgennemsnittet på 15 procent, således som den europæiske fagbevægelse, ETUC, har kortlagt det. Det mener danskerne, at fagbevægelsen skal arbejde for at ændre, idet det spørgsmål, flest danskere mener, at fagbevægelsen skal kaste sig over, er at skabe større ligeløn mellem mænd og kvinder. Dette mener hele 67 procent, mens kun 26 procent er uenige. Fagbevægelsens vigtigste rolle i dag er at kæmpe for større ligeløn mellem kvinder og mænd 4% 7% 18% 22% 49% Det er ikke kun kvinderne, selvom 76 procent af dem er enige, der mener, at ligelønnen er en vigtig opgave. 58 procent af mændene er også enige heri.

7 Side 7 af 8 Fagbevægelsens vigtigste rolle i dag er at kæmpe for større ligeløn mellem kvinder og mænd, kønsopdelt. Kvinde Mand 23,7% 12,2% 51,9% 46,0% 12,9% 32,0% 2,9% 5,1% 8,6% 4,7% Der er således overordentlig bred opbakning til at fagbevægelsen slår et slag for ligelønnen, hvilket kan skyldes, at ligelønsspørgsmålet blev sat effektivt på dagsordenen under den offentlige overenskomstkonflikt i De konfliktende forbunds fokus på ligeløn kan således meget vel have hjulpet til en stærkere stemme i debatten, som befolkningen ser som berettiget. Fagbevægelsen i offensiven! Med undersøgelsens resultater for hånden bliver resultatet et skulderklap til den politiske del af fagbevægelsen. Gule fagforeninger, der ikke opfører sig som politiske aktører, levnes omvendt ikke meget plads. Røsten fra folkedybet skal dog også ses som et ønske om en fagbevægelse, der i endnu højere grad søger at påvirke politikerne, eksempelvis gennem partistøtte og ved at blande sig selvsikkert i den politiske debat uden altid at tage medlemmerne i ed. Vigende medlemstal skal således ikke ses som en kritik af fagbevægelsens politiske arbejde tværtimod vil en stærkere politisk profil sandsynligvis kunne øge fagbevægelsens tilslutning. Undersøgelsens resultater udpeger en kurs for den moderne danske fagbevægelse, der baserer sig på fire pejlemærker: 1. Fagbevægelsen skal påvirke den politiske proces og kan legitimt støtte partier, der fremmer fagbevægelsens medlemmers interesser. Det kunne f.eks. ske efter norsk forbillede. 2. Fagbevægelsen skal engagere sig i den generelle samfundsdebat med selvstændige holdninger, som ikke altid behøver at i total overensstemmelse med medlemmernes. 3. Fagbevægelsen skal være et fagligt og politisk fællesskab ikke blot en forsikrings- og serviceleverandør. Det betyder, at der grundlæggende er opbakning til den klassiske danske fagbevægelses grundværdier, mens de nye gule fagforeningers model finder meget lidt opbakning. 4. Fagbevægelsen skal sætte kampen for ligeløn øverst på den politiske dagsorden. En fokuseret kampagneindsats som under den offentlige overenskomstkonflikt i 2008 kan give fagbevægelsen en central og legitim rolle i ligelønsdiskussionen. Uanset hvordan fagbevægelsen end vælger at svare på udfordringerne i forhold til organisation og markedsføring, så synes de danske befolkning at efterlyse en klar politisk profil, hvis den fortsat vil være en uomgængelig del af det danske samfund. Det er åbenbart det, folket vil have.

8 Side 8 af 8 Yderligere oplysninger Notatet er udarbejdet af Peter Westermann, vicedirektør for Cevea. Uddrag af notatet bringes i Ceveas tidsskrift Vision ultimo september Yderligere spørgsmål vedrørende notatet kan rettes til: Peter Westermann, vicedirektør for Cevea, pw@cevea.dk, tlf Jens Jonathan Steen, direktør for Cevea, jjs@cevea.dk, tlf i Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 25. august 2. september Det elektroniske spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. For at øge incitamentet til at deltage i undersøgelsen, kunne respondenterne deltage i lodtrækningen om 2x2 biografbilletter til Nordisk Films biografer samt et Supergavekort á 500 kr. Efter endt dataindsamling er der renset ud for de besvarelser, som ej er fuldendte. I alt har deltagere afgivet en fuld besvarelse. Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn, alder og uddannelse i forhold til tal fra Danmarks Statistik ( Samtidig er der blevet vejet på valgresultatet fra 2007 ( Efter at data er blevet vejet er antallet af besvarelser