Bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning

Transkript

1 Mandag d. 30. maj 2016 Bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning Forslag til Rådets Direktiv 2016/0011 (CNS) Advokat Søren Lehmann Nielsen 1

2 Baggrund og formål med direktivet Baggrund og formål med direktivet OECD/G20 BEPS Project tilslutning fra G20 lande i November 2015 OECD/G20 Fælles implementering BEPS Project af OECD s tilslutning BEPS-foranstaltninger fra G20 lande i November 2015 Fælles Ensartet implementering minimumsbeskyttelsesniveau af OECD s BEPS-foranstaltninger af medlemsstaternes selskabsskattesystemer Ensartet Undgå yderligere minimumsbeskyttelsesniveau hindringer på markedet af såsom medlemsstaternes dobbeltbeskatning selskabsskattesystemer Reglerne finder kun i begrænset omfang anvendelse på finans- og forsikringssektorerne Oprindeligt forslag 28. januar Seneste forslag er formandsskabets kompromisforslag af 26. maj Formandsskabets forslag: Ikrafttræden 1. januar

3 Foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse - Sammenligning med nugældende danske skatteregler 1 Rentebegrænsning Art. 4: Grænse for fradragsberettigede renteudgifter i et indkomstår - kan fremføres til et senere indkomstår - Minder om de nugældende danske regler i SEL 11C 2 Exitbeskatning Art. 5: Skattepligt af markedsværdien af aktiver på udflytningstidspunktet - eventuel henstand - Minder om de nugældende regler i SEL 5, stk. 7 om exitbeskatning og SEL 26 om henstandsordningen 3 Switch over-klausul Art. 6: Beskatning ved indførsel af lavt beskattet kapital - Ny bestemmelse! 4 Generel antimisbrugsregel Art. 7: Kunstige eller ikke reelle arrangementer, hvis hovedformål er at opnå en skattefordel, kan lades ude af betragtning ved beregning af selskabsgrundlaget - Minder om realitetsgrundsætningen og LL 3 5 CFC-regler Art. 8 og 9: Beskatning af Controlled Foreign Companies (CFC beskatning) - Minder om den nugældende SEL 32 6 Hybride mismatch Art. 10 : Omkvalifikation af hybride enheder eller hybride instrumenter, hvis forskellig kvalifikation i medlemsstaterne medfører asymmetrisk skattemæssig behandling - Minder om SEL 2 A og B Danmark har allerede mange af de værnsregler, som EU-direktivet søger at implementere dog små nuanceforskelle. 3

4 Impact assesment - systematik Direktivbestemmelsens formål Sammenligning med danske regler Uafklared e spørgsmål 4

5 Art. 4 Begrænsning af fradrag for renteudgifter Hvorfor? Multinationale koncerner kan finansiere deres koncernenheder i jurisdiktioner med et højt skattetryk gennem gæld og sørge for, at disse koncernenheder betaler inflaterede renter til datterselskaber i jurisdiktioner med et lavere skattetryk. På den måde reduceres koncernens skattegrundlag i jurisdiktionerne med et højt skattetryk (rentefradrag), mens det øges i lande med et lavt skattetryk (renteindtægt). Lån Lavt skattetryk Højt skattetryk Indkomstpligtig renteindtægt Moderselskab (Cayman Islands) Datterselskab EU Fradragsberettiget renteudgift Rentebetaling Art. 4 indfører en rentebegrænsning for for høje nettofinansieringsudgifter så kun 30 % af skattesubjektets EBITDA eller op til EUR , alt efter hvilket beløb der er størst, kan fradrages. 5

6 Art. 4 Begrænsning af fradrag for renteudgifter Direktivets Art. 4 Opgørelse på selskabsniveau (SKÆRPELSE) OBS. Formandsskabets forslag giver mulighed for koncernopgørelse + fritagelse for stand alone entities. Altid fradrag i renteindtægter (NEUTRAL) Låneomkostninger (renteudgifter) kan altid fradrages i renteindtægter eller anden tilsvarende skattepligtig indkomst fra finansielle aktiver Fradragsbegrænsning (SKÆRPELSE) Fradrag for overstigende låneomkostninger begrænses til det største af følgende to tal: 30 % af EBITDA EUR , Formandsskabets forslag: EUR Sammenligning med koncernens egenkapitalandel(neutral) Fuldt fradrag for overstigende låneomkostninger, hvis skattesubjektets egenkapitalandel svarer til eller er højere end koncernens samlede egenkapitalandel (dog max. 10 % af finansieringsudgifter til tilknyttede selskaber) Fremførsel af uudnyttede beløb (NEUTRAL) Det beløb, der ikke kan anvendes, kan fremføres til senere indkomstår. Mulighed for 3 års carry back Ikke skattefrihed hos kreditor (SKÆRPELSE) Fradragsbeskårne renter beskattes hos kreditor Formentlig i strid med direktivet at fastholde den danske skattefrihed SEL 11 A (Tynd kapitalisering) Tynd kapitalisering Et tyndt kapitaliseret selskab kan ikke fradrage renter og kurstab på fremmedkapital, der set i forhold til egenkapitalen overstiger forholdet 4:1 Kontrolleret gæld Det er en betingelse for anvendelsen af SEL 11 A, at der er tale om gæld til den kontrollerende ejerkreds eller et koncernforbundet selskab efter LL 2 Mindstebeløb Den kontrollerende gæld skal overstige 10 mio. kr. SEL 11 B (renteloft) Renteloft Nettofinansieringsudgifter, der overstiger en standardforretning (2016: 3,4 pct.) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne, kan ikke fradrages Grundbeløb og fremførsel af beskårne kurstab Der vil altid kunne fradrages nettofinansieringsudgifter op til 21,3 mio. kr. Beskårne kurstab kan fremføres til fradrag i tre år SEL 11 C (EBIT-reglen) 80 pct.-reglen Den skattepligtige kan maksimalt få nedsat sin EBIT-indkomst med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifter efter eventuel fradragsbeskæring efter SEL 11 B Grundbeløb og fremførsel af beskårne fradrag Der gælder samme grundbeløb som ved renteloft, dvs. 21,3 mio. kr. Beskårne fradrag kan fremføres tidsubegrænset 6

7 Regneeksempler SEL 11 C (EBIT-reglen) Direktivets Art. 4 Indkomst før renter, skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) DKK Af- og nedskrivninger DKK Indkomst før renter og skat (EBIT) DKK Nettofinansieringsudgifter , dog max 80 % af EBIT DKK Indkomst før renter, skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) DKK Af- og nedskrivninger DKK Indkomst før renter og skat (EBIT) DKK Nettofinansieringsudgifter i alt , dog max. 30 % af EBITDA DKK Skattepligtig indkomst DKK Skattepligtig indkomst DKK Beregning af beskårne nettofinansieringsudgifter: Nettofinansieringsudgifter i alt DKK Maksimalt nedsættelse med 80 % af EBIT DKK Beskårne nettofinansieringsudgifter DKK Beregning af beskårne nettofinansieringsudgifter: Nettofinansieringsudgifter i alt DKK 30 % af EBITDA DKK Beskårne nettofinansieringsudgifter DKK De beskårne nettofinansieringsudgifter ( DKK) kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. De beskårne nettofinansieringsudgifter ( DKK) kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Ændringen vil påvirke virksomhederne forskelligt Selskaber med små af- og nedskrivninger, vil blive ramt hårdest 7

8 Nogle ubesvarede spørgsmål Stiftelsesomkostninger er efter direktivet altid fradragsberettigede, når der er større finansielle indtægter Kan skatteyderne støtte ret på det? Hvad betyder det egentlig, når direktivet ikke er til hinder for nationale eller overenskomstbaserede bestemmelser, der har til formål at sikre et højere beskyttelsesniveau for nationale selskabsskattegrundlag. Vil man kunne overføre ubrugte finansieringsdgifter i en sambeskatning? Sambeskatning Stiftelsesomkostninger Omstruktureringer m.v. Hvordan fordeles årets finansieringsudgifter ved spaltninger, tilførsel af aktiver m.v. Hvordan spiller reglerne sammen med underskudsbegræsning ved gældskonvertering og ejerskifte? 8

9 Art. 5 Exitbeskatning og henstand Hvorfor? Skattesubjekter kan søge at mindske deres skattetilsvar ved at flytte deres skattemæssige hjemsted og/eller overføre aktiver til en jurisdiktion med lavt skattetryk. Exitbeskatning har til formål at forhindre udhuling af skattegrundlaget i kildestaten, når aktiver, der indeholder en urealiseret fortjeneste, føres ud af staten, uden at der foretages ejerskifte. Eksempel Overførsel af rettighederne til software Selskab i et EU-land Filial i andet land Exitbeskatning skal være i overensstemmelse med EU domstolens praksis Omfatter flytning af fast driftssted/hovedsæde + overførsel ml. enheder, hvorved skattepligt i en medlemsstat ophører 9

10 Art. 5 Exitbeskatning Exitbeskatning + henstand Skattepligt af markedsværdi minus skattemæssig værdi på fraflytningstidspunktet Direktivets Art. 5 Mulighed for henstand med betaling af exitskat ved at betale afdrag over mindst 5 år, når overførslen eller flytningen sker til et land, der er medlem af EU/EØS Kan opkræves renter for henstandsperioden, hvis det er nødvendigt for bevaring af skatteværdi Eventuel sikkerhedsstillelse ved påviselig eller reel risiko for misligholdelse Øjeblikkeligt ophør ved afhændelse, overførsel eller flytning til tredjeland, konkurs eller afvikling Exitlandet bestemmer markedsværdien, som modtagerlandet skal anvende som indgangsværdi. Ændret med seneste forslag: Nu MAP/voldgift Exitbeskatning + henstand SEL 5, stk. 7, 8 + SEL 26 Skattepligt af handelsværdi på fraflytningstidspunktet Mulighed for henstand med betaling af exitskat, hvor afdrag skal ske med mindst 1/7 pr. indkomstår, når overførslen eller flytningen sker til et land, der er medlem af EU/EØS Afdrag skal ske i takt med, at aktiverne, som henstandssaldoen vedrører, oppebærer indtægter eller afstås Henstandssaldoen forrentes med diskontoen + 1 %, dog mindst 3 % p.a. Øjeblikkeligt ophør ved overførsel eller flytning til tredjeland Næsten identiske! Side xxxxxxxxx 10

11 Art. 5 - Exitbeskatning Eksempler på forskelle mellem dansk lovgiving og direktivet Lagerbeskatning Afdrag Direktivets henstandsordning gælder også aktiver underlagt lagerbeskatning, mens dette er udelukket efter SEL 26, stk. 1, sidste pkt. Direktivet nævner ikke, at der skal afdrages i takt med, at det udførte aktiv afkaster indtægter, cfr. SEL 27 Indgangsværdi Exitlandet fastsætter bindende indgangsværdien i modtagerlandet (i formandsskabets forslag unless this does not reflect the market value. Midlertidige overførsler Ingen exitbeskatning for midlertidige overførsler, hvor hensigten er at føre aktiverne tilbage I seneste forslag fra formandsskabet er bestemmelsen indskrænket til midlertidige overførsler (max 12 måneder) som led i pantsætning og finansiering. 11

12 Nogle ubesvarede spørgsmål Rentens størrelse Art. 5, stk. 3: Hvis et skattesubjekt får henstand, jf. Stk. 2, kan der opkræves renter i overensstemmelse med lovgivningen i skattesubjektets eller det faste driftssteds medlemsstat Ikke muligt at kræve sikkerhedsstillelse, hvis der er koncernselskaber tilbage i exitlandet, som efter nationale regler hæfter for exitskatten Koncernhæftelse Midlertidige overførsler Hvordan skal dette vurderes? Hvordan afskrives på aktivet, mens det befinder sig i udlandet? Begrænset I formandsskabets forslag 12 måneders overførsler i forbindelse med pantsætning, finansierin g m.v. Indførsel af aktiver SEL 4A Danmark modtager aktiver, som ikke er beskattet ved udførsel fra andet EU-land (ikke step up på goodwill, maksimale afskrivninger efter danske regler før tilflytning. Kan denne bestemmelse overleve direktivets krav om, at exit-staten fastsætter indgangsværdien? Hvad hvis exit-staten ikke beskatter? 12

13 Art. 6 Switch over-klausul Hvorfor? Flere stater er i stigende grad begyndt at fritage udenlandsk indkomst for beskatning i hjemlandet. Dette har imidlertid utilsigtede negative følger, da det kan føre til situationer, hvor ikke beskattet eller lavt beskattet indkomst føres ind i det indre marked ofte uden at blive beskattet og herefter cirkulerer frit inden for Unionen. Switch over-klausul hvad er det? I formandsskabets seneste forslag er reglen begrænset til 1. Income that does not arise from active business 1. Ikke-DBO-lande Beskatning af udbytte og aktieavancer fra selskaber i lavskattelande uanset ejerandel Skal ramme indkomst fra lande, der har en selskabsskattesats, der er mere end 40 % lavere end den lovbestemt sats i modtagerlandet For at undgå dobbeltbeskatning skal der gives lempelse for den skat, der er betalt i udlandet Vi har ingen switch over-klausul i Danmark. Vil indebære justering af generelle fritagelse for selskabers aktieavancer på unoterede aktier 13

14 Art. 7 Generel anti-misbrugsregel (GAAR) Hvorfor? Skattelovgivningen udvikler sig ofte ikke hurtigt nok til at omfatte alle de specifikke beskyttelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe kompliceret skatteplanlægning. En generel anti-misbrugsregel kan dække de huller, der måtte eksistere i et lands specifikke bestemmelser til bekæmpelse af skatteundgåelse. Omfanget af Art. 6? An arrangement or series of arrangements which, having been put into place for the main purpose or one of the main purposes of obtaining a tax advantage that defeats the object or purpose of the applicable tax law. An arrangement may comprise more than one step or part. Reel effekt? - Nu underlagt EU domstolens fortolkning? - Realitetssgrundsætningen?

15 Art. 8 CFC-regler Hvorfor? Skattesubjekter, som kontrollerer datterselskaber i jurisdiktioner med lavt skattetryk, kan anvende en form for skatteplanlægning, hvor de flytter betydelige fortjenester ud af et højt beskattet moderselskab til et lavt beskattet datterselskab. Under CFC-reglerne henføres det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst til moderselskabet. Formålet er at fjerne incitamentet til at flytte fortjeneste til en anden jurisdiktion for at opnå en lavere beskatning. Hvornår finder direktivets Art. 8 anvendelse? Ikke udloddet indkomst medregnes hos moderselskabet, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Moderselskabet direkte eller indirekte råder over mere end 50 % af stemmerne, ejer mere end 50 % af kapitalen eller har ret til at modtage mere end 50 % af fortjenesten i denne enhed 2) Fortjenesten i enheden er underlagt en effektiv selskabsskattesats, der er mere end 40 % lavere end den effektive sats i medlemsstaten, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Formandsskabets seneste forslag: 50% lavere. 3) Mere end 50 % af indkomsten, der tilfalder enheden, falder ind under en nærmere specificeret kategori (f.eks. renter, royalties, dividende m.v.):formandsskabets forslag: 33 % + mulig undtagelse for selskaber, hvor under 33 % af indkomsten kommer fra koncernforbundne selskaber 4) Enheden er et ikke-noteret selskab Selskabsskattelovens 32 50%-tærsklen er den samme (kontrol via ret til fortjeneste er nyt) Bestemmelsen gælder uanset beskatningsniveauet for datterselskaberne Også >50 % krav i Danmark (+ 10 % ) aktivtest Ikke tilsvarende undtagelse i Danmark ( ) ( ) Formandsskabets forslag undtager enheder set up for valid commercial reasons + alternativ model for CFC-beskatning 15

16 Art. 8 CFC - regler 1 Kontrolbegrebet NYT: Omfatter kontrol ved ret til at modtage mere end 50 % af fortjenesten (uden ejerandel eller stemmerettigheder), f.eks. gennem earn out eller profit participating loans 2 Finansiel indkomst NYT: Omfatter indtægt af fast ejendom og koncerninterne tjenesteydelser! Formandsskabets forslag fjerner fast ejendom fra listen og begrænser tjenesteydelser til videresalgsselskaber + mulighed for i stedet at anvende CFC-beskatning på non-genuine arrangements. 3 Beskatningstærskel Skal indføres ved beskatningsniveau på 40 (50) % af moderselskabets effektive sats. For DK = 8,8 (11) % Intet krav om beskatningsniveau i eksisterende danske regler 4 Effektiv skattesats Formandsskabets forslag: Sammenligning mellem konkret beskatning i datterselskabet og den konkrete beskatning af tilsvarende indkomst hos moderselskabet. 5 Credit Ingen bestemmelse i direktivet om credit for skat betalt af datterselskabet. Credit er med i seneste forslag I strid med direktivet at indrømme credit? 6 Investerings Selskaber ABL 19 Undtaget fra danske CFC-regler Beskatning efter ABL 19 (transparensbeskatning) = CFC-beskatning efter direktivet? 16

17 Foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse Art. 10 Hybride mismatch Hvorfor? Forskellige retlige kvalifikationer af betalinger (finansielle instrumenter) eller hybride enheder kan give anledning til dobbelt fradrag eller til fradrag på den ene side og fritagelse af indkomsten på den anden side (ej skatteretlig symmetri). Indførsel af EU-retlig kvalificering af en hybrid enhed eller et hybridt instrument. Indholdet af Art. 10 Formandsskabets forslag: 1. Ved dobbeltfradrag: Kun fradrag i kildestaten 2. Ved fradrag hos kildestaten uden beskatning hos modtagerstaten: Kildestaten nægter fradrag + krav om kontrol, før reglerne finder anvendelse. Hvis to medlemsstater retligt kvalificerer det samme skattesubjekt (en hybrid enhed) på forskellig vis, og dette fører til manglende skatteretlig symmetri, skal den retlige kvalificering af den hybride enhed i den medlemsstat, som betalingen stammer fra, udgifternes pådrages eller tabene lides, anvendes af den anden medlemsstat. Tilsvarende hvis to medlemsstater retligt kvalificerer den samme betaling (et hybridt instrument) på forskellig vis, og dette fører til manglende skatteretlig symmetri, skal den retlige kvalificering i den medlemsstat, som betalingen stammer fra, anvendes af den anden medlemsstat. Selskabsskattelovens 2 A og B Minder i høj grad om de danske regler i SEL 2 A og B Den største forskel er nok, at SEL 2 A er formuleret som værende recessiv dvs. indordne sig efter de udenlandske regler. Art. 10 derimod lader det være medlemsstaten, hvorfra betalingen/udgifter/tabene stammer, der skal kvalificere den hybride enhed eller det hybride instrument. Næppe stor praktisk betydning i forhold til gældende dansk lovgivning. 17

18 Kontaktinformation Søren Lehmann Nielsen Partner Tlf Skat & afgifter 18