AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS

Transkript

1 AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS September 212

2 AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September 212

3 Indhold Effekten af aktivering har både positive og negative træk 5 Samtaler med ledige virker 6 Samtaler holdes rettidigt 8 Stor kommunal variation i effekter 9 Brug af aktiveringsforanstaltninger afhænger af refusionsregler 1 3 ud af 4 får tilbud til tiden 12 Forsikrede ledige tilbydes oftest virksomhedsrettede tilbud 13 Stor forskel på brug af virksomhedsrettede tilbud 16 Hvor foregår den aktive indsats? 18 Opgaver løses uden for jobcentrene 19 Indsatsen lagt i virksomhederne virker bedst 2 Sanktioner skaber motivation for job 22 Litteraturliste 29

4

5 Side 5 Effekten af aktivering har både positive og negative træk Formålet med en aktiv beskæftigelsesindsats er, at den skal medvirke til en lavere ledighed ved, at ledige vender hurtigere tilbage i job end ellers. En aktiv indsats består i en systematisk kontakt i mellem ledige og jobcentret med fokus på jobsøgning, løntilskud i forbindelse med ansættelse eller ved deltagelse i virksomhedspraktik eller uddannelse og vejledning. Det er ikke givet på forhånd om en aktiv indsats over for ledige vil resultere i en højere eller en mindre ledighed. Det afhænger helt af summen af både de positive og de negative effekter. Motivationseffekten Et aktivt beskæftigelsestilbud kan medvirke til en lavere ledighed, uden at nogen deltager i den. Udsigten til at skulle møde på jobcentret eller deltage i et aktivt tilbud kan virke så afskrækkende, at en ledig hurtigere selv finder et ordinært job. Denne såkaldte motivationseffekt er et af de positive bidrag, der reducerer varigheden i ledighed, jf. figur 1. Figur 1 ANM.: Den tynde optrukne linje viser afgangsraten fra ledighed i fravær af aktivering. Denne er typisk aftagene med ledighedsperiodens længde. De tykt optrukne linjer viser de forventede effekter af de tre effekter på afgangsraten fra ledighed. KILDE: Svarer og Rosholm 211 Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik, Arbejdsmarkedsstyrelsen

6 Side 6 Fastlåsningseffekt Programeffekt Det trækker i modsat retning, når en ledig gerne vil færdiggøre sin deltagelse i et aktivt tilbud og undervejs i tilbuddet nedsætter sin søgning efter job. Den funktion af et aktivt tilbud vil forlænge ledighedsperioden og dermed bidrage til at fastholde ledige uden job eller anden selvforsørgelse. Forhåbentlig får en ledig et bedre grundlag for sin jobsøgning eller får udviklet sine kompetencer ved at deltage i et aktivt tilbud. Det kan være på en virksomhed med løntilskud eller ved at deltage i uddannelse. Det er ikke alene nok at se på beskæftigelseseffekten. I en vurdering af den samlede betydning af en aktiv beskæftigelsesindsats bør også indgå om udgifter til de aktive tilbud og til driften af beskæftigelsessystemet opvejes af besparelser ved en kortere tid som ledig. Det økonomiske råd har i en evaluering af aktiveringsforløb i perioden vist et gennemsnitligt samfundsmæssigt underskud på 82. kr. pr. aktiveret ledig, jf. Det Økonomiske Råd (27). Privat jobtræning mest effektivt Privat jobtræning giver et overskud, når fastholdelses og opkvalificeringseffekterne holdes op imod de direkte og indirekte omkostninger, mens både uddannelse og anden aktivering giver underskud. Ingen af analyserne fra Det økonomiske råd viser beskæftigelseseffekter af uddannelsesaktivering, der er store nok til at opveje de direkte og indirekte omkostninger af aktiveringsforløbene. Jobcentrenes anvendelse af redskaberne er ændret fra 25. I 25 udgjorde redskabet vejledning og opkvalificering 72 pct. af aktiveringsforløbene, mens de i 211 udgjorde 56 pct. Denne tilpasning i et mindre brug af redskaber med den ringeste effekt har utvivlsomt bidraget til at forbedre samfundsøkonomien af aktiveringsindsatsen. Samtaler med ledige virker Kontaktforløb en ret for ledige Med reformen Flere i arbejde fra 23 blev kontakten i mellem ledige og jobcentrene systematiseret og fastlagt i et såkaldt kontaktforløb. Lovgivningen har fastlagt et minimum for kontakten med en typisk frekvens hver tredje måned. I en analyse af brugen af jobsamtaler har Rosholm og Svarer gennemgået ca. 4 danske og internationale artikler om effekten af brugen af samtaler som et instrument i beskæftigelsesindsatsen. Det konkluderes, at samtaler er et af de bedst virkende og mest robuste instrumenter at anvende i de dele af den aktive arbejdsmarkedspolitik, der er rettet mod arbejdsmarkedsparate ledige, jf. Rosholm & Svarer (21). Der findes efter forskernes udsagn både motivationseffekter, effekter af samtaler med rådgivende indhold og effekter af samtaler med et mere rådighedsafprøvende og motiverende indhold. Sidstnævnte effekt er den svageste.

7 Side 7 I Danmark er effekterne af samtaler dokumenteret i kontrollerede forsøg, hvor nogle ledige fik flere og tidligere samtaler, mens andre fik det normale forløb, jf. boks 1. Boks 1 Positive erfaringer fra Hurtigt i gang Erfaringerne fra projekt hurtigt i gang i viste, at et forløb med tæt kontakt, afklarings- og jobsøgningskursus samt tidligere aktivering øger lediges chancer for at finde job. Ledige blev tilfældigt delt i en deltagergruppe og en kontrolgruppe ud fra deres fødselsdato, så de to grupper var sammenlignelige. Deltagergruppen fik en fremrykket og mere intensiv indsats, mens kontrolgruppen fik den almindelige indsats. Den særlige indsats omfattede: Brev til deltagerne om at de var omfattet af en særlig indsats Et 2-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed Kontaktsamtaler hver eller hver anden uge Aktivering i minimum 3 måneder efter senest 4 måneders ledighed Deltagerne i projekt hurtigt i gang fandt hurtigere arbejde. Ifølge Beskæftigelsesministeriet er erfaringerne, at: 72 pct. er kommet i job efter 2 uger med en tidlig og intensiv indsats. For ledige, der er omfattet af den almindelige indsats, er tallet 63 pct. Ledige er i gennemsnit ledige 3 uger mindre, når de får en tidlig og intensiv indsats Samtaler kan afkorte ledigheden Det kontante resultat af forsøget med Hurtigt i gang er, at ledigheden i gennemsnit 3 uger kortere. Kun et fåtal ledige opnår at være i kontakt med jobcentret hyppigere end det mønster, som er fastlagt som minimum i det lovfastsatte kontaktforløb for samtaler med ledige. Der gælder et minimumskrav til jobcentret om at holde samtaler senest efter 1 måned for unge ledige under 3 år og senest efter 3 måneder fra tilmeldingen for personer fyldt 3 år, jf. figur 2.

8 Side 8 Figur 2 Samtaler følger minimumskravene Antal forløb, 1., Inden for 1 måned Inden for 2 måneder Inden for 3 måneder Inden for 6 måneder Inden for 9 måneder Forløb med 1 jobsamtale Forløb med 2 jobsamtaler Forløb med 3 jobsamtaler Det hører til sjældenhederne, at ledige i løbet af de første 3 måneder af ledigheden har været i kontakt med jobcentret 3 gange. Af de i alt knapt 675. samtaler, der blev afholdt i 21, var det kun 4. eller 6 pct., der havde en så tæt frekvens. Der er derfor endnu et stykke vej før de positive erfaringer fra Hurtigt i gang slår i gennem i jobcentrenes måde at tilrettelægge kontakten med ledige, jf. boks 1. Jobsamtaler en hjælp til ledige Jobsamtaler er ellers den enkelte lediges garanti for en kontakt med jobcentret og dermed en sikkerhed for ikke at blive overladt til selv at finde vej ud af ledigheden. Undersøgelser fra Schweiz viser (Svarer og Rosholm, 211), at sagsbehandlerens viden om arbejdsmarkedet har betydning. Jo bedre virksomhedsnetværk sagsbehandleren har, jo mindre sagsbehandleren fokuserer på at samarbejde med den ledige og jo mere sagsbehandleren ligner den ledige med hensyn til, alder, køn og uddannelse, jo mere er den ledige beskæftiget efterfølgende. Samtaler holdes rettidigt Samlet set er der over 25. personer, der senest i marts måned 212 havde krav på en samtale med jobcentret, jf. figur 3.

9 Side 9 Figur personer har krav på kontakt med jobcentret Antal personer, der er omfattet af kontaktforløb, 1., december Øvrig match 2 og Match Match Match 1 Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Mere end 9 ud af 1 samtaler til tiden 92 pct. af jobsamtalerne for de ca. 15. forsikrede ledige, som var omfattet af et kontaktforløb i marts 212, blev afholdt til tiden, mens det for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 blev gjort en smule bedre med en rettidighed på 95 pct. Også kontanthjælpsmodtagere, der ikke er ledige dvs. hører til i matchkategori 2 og 3, skal have mulighed for systematisk at holde kontakten til jobcentret. I den gruppe var der i marts måned 212 ca. 8., der havde krav på en samtale i jobcentret. Af de i alt ca. 17. samtaler, der ikke blev afholdt til tiden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere var halvdelen overskredet med under 5 uger. Stor kommunal variation i effekter Resultaterne af jobcentrenes indsats først i ledighedsforløbet er meget forskelligt. I Lemvig er næsten 45 pct. af de nyledige i job efter 3 måneder, mens det for de ledige borgere i Herlev er mindre end 25 pct. jf. figur 4.

10 Side 1 Figur 4 Stor variation i effekt af tidlig indsats Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter nyledighed, pct., Lemvig Nordfyns 3 2 Herlev ANM.: Fordelt på jobcentre, sorteret alfabetisk Brug af aktiveringsforanstaltninger afhænger af refusionsregler Udover samtaler og kontakten med ledige består den aktive indsats af konkrete tilbud til ledige, der skal øge mulighederne for hurtigere at få job. Aktiveringstilbud gives til ledige både ud fra et behov enten hos den ledige selv eller fra et behov på arbejdsmarkedet. Her til kommer, at ledige efter en vis tid som ledig har både ret og pligt til et tilbud. Kombinationen af ret og pligt betyder, at det samlede omfang af aktivering stiger ved stigende ledighed og tilsvarende falder ved en lavere ledighed. Den økonomiske krise med stigende ledighed har medført, at langt flere ledige skal have et aktivt tilbud. Omfanget og i særdeleshed jobcentrenes valg af aktiveringsredskaber afhænger af indretningen af den refusionsordning, der gælder i mellem staten og kommunerne på beskæftigelsesområdet. Incitamenter til aktiv indsats Staten tilskynder gennem en refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter til en høj aktiveringsvolumen. Det hænger sammen med, at refusionen ligger på et højere niveau, når ledige deltager i aktive tilbud end i perioder med passiv udbetaling af ydelser. Når disse økonomiske incitamenter kombineres med regelkrav om, at dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 og 2 har både ret og pligt til at deltage i aktive tilbud typisk efter 9 måneders ledighed, holdes der et højt aktivitetsniveau i aktiveringen.

11 Side 11 Betydningen af rettidighed i aktiveringsindsatsen er, at der for dagpengemodtagere og for jobklare kontanthjælpsmodtagere er betydelige motivationseffekter forbundet med udsigten til aktivering. Aktivering fordoblet efter økonomisk krise I 211 er det samlede antal dagpengemodtagere, der i løbet af et år deltog i et aktiveringstilbud, knapt 17. personer, hvilket er mere end dobbelt så mange som under højkonjunkturen i 28, hvor ledigheden var historisk lav, jf. figur 5. Figur 5 Aktiveringsomfang følger konjunkturer Antal aktiverede, dagpengemodtagere, Omfanget af aktiveringen for kontanthjælpsmodtagere er knapt så konjunkturfølsom som for dagpengemodtagere. Jobcentrene afgiver lige så mange aktive tilbud til personer i matchkategori 1, der tælles med i bruttoledigheden, som til den øvrige gruppe af kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 6.

12 Side 12 Figur 6 Flest tilbud til personer tættest på job 15 Antal aktiverede, kontanthjælp, 1. Match 1 Match 2 Match 3 Øvrig match 2 og ANM.: 3 ud af 4 får tilbud til tiden For hele landet blev 72 pct. af de første aktiveringstilbud til forsikrede ledige afgivet rettidigt, mens det tilsvarende for såkaldte arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var på 76 pct. af tilbuddene. Nogle jobcentre formår at afgive over 9 pct. af tilbuddene rettidigt, mens andre ligger på en rettidighed på under 5. Når det gælder rettidigheden af afgivelse af gentagne aktive tilbud eller tilbud til ikke arbejdsmarkedsparate, er niveauet lavere og den kommunale variation endnu større. Aktivering kan nedsætte jobsøgningen Risikoen ved aktivering er, at ledige under deltagelse i aktive tilbud nedsætter jobsøgningsaktiviteten. Det sker på trods af, at der i princippet gælder de samme krav til omfanget af jobsøgningen, selv om ledige f.eks. er i job med løntilskud eller er i uddannelse. Som ledig er det kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1, der bruger langt den største del af en ledighedsperiode i aktivering. Aktiveringsgraden for den gruppe er markant højere for andre grupper uden job, jf. figur 7.

13 Side 13 Figur 7 Jobklare på kontanthjælp er mest i aktivering 5 Aktiveringsgrad, pct. Dagpenge Kontanthjælp, match 1 Kontanthjælp, match 2 Kontanthjælp, match I 21 tilbragte de jobklare kontanthjælpsmodtagere knapt halvdelen af tiden i gennemsnit i aktivering, mens dagpengemodtagere var i aktivering i en fjerde del af tiden. Kommunal reaktion tydelig Undersøgelse fra Rigsrevisionen Kommunerne reagerer stærkt på ændringer i de økonomiske betingelser i den aktive beskæftigelsesindsats. Kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 3 opholdt sig kun i aktivering i 5 pct. af tiden i 211. Det er kun 1/3 af aktiveringsomfanget i 28. Dette skifte hænger sammen med ændringer i refusionssystemet fra januar 211 og de svækkede lovgivningsmæssige krav til kommunerne om ikke at have en aktiveringspligt over for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3. Rigsrevisionen har undersøgt effekten af aktive tilbud, der blev givet til en gruppe af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og sammenlignet effekten med andre, der ikke fik et tilbud på det tidspunkt og konstaterer, at gruppen, der fik tilbud, ikke kom mere i arbejde end dem, de blev sammenlignet med, jf. Rigsrevisionen (21). Der er derfor et stort behov for at få udviklet viden om, hvilken beskæftigelsesindsats, der virker for gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Forsikrede ledige tilbydes oftest virksomhedsrettede tilbud Der er stor forskel på typen af aktive tilbud, som tilbydes forsikrede ledige og som tilbydes kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere er det de virksomhedsrettede tilbud, der fylder mest i omfang, når ledige deltager i aktive forløb, jf. figur 8.

14 Side 14 Figur 8 Dagpengemodtagere i virksomhedsrettet tilbud Fuldtidspersoner i aktivering, dagpenge, pct., 211 Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed Tilbud af forskellig varighed De fleste tilbud der afgives til ledige er derimod forløb med vejledning og opkvalificering. Forskellene skyldes, at der er stor forskel på varigheden i de enkelte tilbud. Af de i alt 32. aktiveringsforløb, der blev afsluttet blandt de forsikrede ledige i 211, hørte langt over halvdelen til i kategorien vejledning og opkvalificering, jf. figur 9.

15 Side 15 Figur 9 Vejledning og opkvalificering mest brugt Antal aktiveringsforløb afsluttet i 211, dagpengemodtagere, 1. 2 I alt afsluttet forløb Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Voksenelever fra ledighed Mere end 3. tilbud afsluttes årligt Den gennemsnitlige varighed i 211 af de i alt 325. afsluttede aktive tilbud til forsikrede ledige var på 7,3 uger. Sammenhængen i mellem varighed og frekvens i brugen af tilbud er bedst illustreret ved løntilskuddet til voksenlærlinge. Brugen af redskabet er næsten ikke til at få øje på, når de tælles i antal gennemførte forløb, men ordningen udgør alligevel 1,3 pct. af det samlede aktiveringsomfang målt i fuldtidspersoner, fordi løntilskuddet typisk kan ydes i en periode på op til 2 år, jf. figur 1.

16 Side 16 Figur 1 Aktiveringstilbud er korte forløb Gns. varighed af aktivering, uger, 211 Kontanthjælp, match 1 Kontanthjælp, match 2 Kontanthjælp, match 3 Dagpengemodtagere Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning og opkvalificering Voksenelever fra ledighed Stor forskel på brug af virksomhedsrettede tilbud Korte virksomhedspraktikker for dagpengemodtagere Brugen af de virksomhedsrettede tilbud er meget forskellig i mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Virksomhedspraktik er for dagpengemodtagere helt korte forløb, hvor ledige og virksomheden kan se hinanden an, mens et løntilskudsforløb er noget længere. Derimod synes forskellene ikke så store blandt kontanthjælpsmodtagerne. Profilen i aktiveringsindsatsen over for kontanthjælpsmodtagere giver et langt mere entydigt billede. Her dominerer redskabet vejledning og opkvalificering, både når det gælder det samlede omfang af tilbud i aktivering og i valget af redskaber, som tilbydes den enkelte, jf. figur 11.

17 Side 17 Figur 11 Kontanthjælpsmodtagere deltager i vejledning Fuldtidspersoner i aktivering, kontanthjælp, pct., 211 Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed Vejledning og opkvalificering mest brugt For kontanthjælpsmodtagerne i match 1 er langt det mest anvendte tilbud vejledning og opkvalificering. Dette redskab tegner sig for godt 8 pct. af de tilbud, som afsluttes i løbet af et år, jf. figur 12. Figur Antal aktiveringsforløb afsluttet i 211, kontanthjælp, 1. Match 1 Match 2 Match I alt afsluttet forløb Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Voksenelever fra ledighed

18 Side afsluttede forløb Samlet set blev der i 211 afsluttet over 256. aktiveringsforløb for kontanthjælpsmodtagere. Den overvejende del fandt sted for de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der tegnede sig for knapt 6 pct. af samtlige forløb. Den gennemsnitlige varighed for de i alt 256. afsluttede forløb i 211 var på 11,6 uger. Hvor foregår den aktive indsats? En stor del af den aktive indsats foregår i et samspil med virksomhederne i form af lediges deltagelse i virksomhedspraktik og i job med løntilskud. Jobcentrene har en særlig fokus på brugen af disse redskaber, da det statslige refusionssystem er indrettet så staten finansierer en større andel af de kommunale forsørgelsesudgifter, når ledige deltager i disse to redskaber. Kommunal medfinansiering Kommunernes egen finansiering udgør 5 pct. af forsørgelsesudgiften ved løntilskud og virksomhedspraktik og 7 pct. ved vejledning og opkvalificering. Forsørgelsen, når ledige deltager i særlige ordninger som jobrotation eller når der ydes løntilskud til en voksenlærlingsplads, finansieres fuldt ud af staten. Det er på virksomheder inden for handel og sundheds- og socialvæsen, at flest ledige får mulighed for at få konkrete arbejdserfaringer, som kan bringe dem tættere på varig beskæftigelse, jf. figur 13. Figur 13 Handel og socialvæsen tager ledige ind Antal arbejdssteder med virksomhedsrettet indsats, 211 Dagpenge Kontanthjælp Hoteller og restauranter Undervisning Bygge og anlæg Industri Sundhed og socialvæsen Handel

19 Side 19 Dagpengemodtagere i virksomhedspraktik eller løntilskud har i 211 stiftet bekendtskab med i alt ca. 35. forskellige arbejdssteder. Når det gælder kontanthjælpsmodtagere, der er job eller indsatsklare, har de haft kontakt til 2. forskellige arbejdssteder inden for et år. Hvert tredje arbejdssted involveret Over 43. arbejdssteder var således direkte involveret i beskæftigelsesindsatsen. Det svarer til at hver tredje af landets ca arbejdssteder tog del i indsatsen. Ikke overraskende stiger andelen efter størrelsen af arbejdsstedet. For de største godt 3.3 arbejdssteder med over 1 ansatte er det knapt 75 pct., der har haft en ledig tilknyttet. Opgaver løses uden for jobcentrene Når ledige deltager i aktive tilbud sker det også uden for jobcentrene. Også samtaler med ledige og tilrettelæggelsen af tiltag, der skal få ledige i job, foregår hos andre, som jobcentrene har indgået aftaler med. Opgaver udlagt til anden aktør Parallelt med at jobcentrenes opgaver øges i tider med stigende ledighed, er der også flere ledige, der påbegynder hos en såkaldt anden aktør, jf. figur 14. Figur 14 Tredobling af forløb hos andre aktører Antal påbegyndte forløb hos andre aktører,

20 Side 2 Forskel på den kommunale tilgang Effektmål ikke styrende for brug af andre aktører Der er stor forskel på, hvilken tilgang den enkelte kommune har i brugen af andre aktører. Kommunerne anvender primært andre aktører for at kunne tilpasse kapaciteten til stigende/faldende ledighed, samt for at blive aflastet på driften og få øget fleksibilitet, jf. Rambøl (212). De få kommuner, der primært anvender andre aktører med afsæt i et effektmæssigt formål tilstræber en høj grad af strategisk planlægning og opfølgning og lægger delvist afstand til en ren driftstænkning, jf. Rambøl (212). Indsatsen lagt i virksomhederne virker bedst Jo tættere et aktivt tilbud er på en virksomhed, jo mere effektfuldt er det. De tre højest rangerende redskaber, når det gælder overgang til selvforsørgelse er redskaber som løntilskud og virksomhedspraktik, jf. figur 15. Figur 15 Virksomhedsrettede tilbud virker bedst Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter aktivering, dagpenge, pct., 21 Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Voksenelever fra ledighed Det er især deltagelse i private løntilskudsjob, der er med til at forkorte ledighedsperioden og fastholde den efterfølgende beskæftigelse. Det er derimod mere tvivlsomt om effekten af deltagelse i offentlige løntilskudsjob på beskæftigelsessandsynligheden er positiv eller negativ. En del både danske og internationale studier finder, at deltagelse i et offentligt løntilskudsjob kan være med til at forlænge ledighedsperioden, jf. (Svarer og Rosholm, 211).

21 Side 21 Ordinære jobs fortrænges ikke Endelig peges det på, at der ikke er noget, der tyder på, at brugen af privat løntilskud fortrænger ordinær beskæftigelse. Det er derimod ikke overraskende, at er den største effekt er knyttet til et tilbud som voksenlærling. Her er 6 pct. i beskæftigelse 3 måneder efter et afsluttet forløb. Det hænger samen med, at den ledige skal have en uddannelsesaftale og dermed være ansat på en virksomhed for at kunne få et løntilskud. Vejledning og opkvalificering kan bestå af mange forskellige aktive tilbud, herunder også ordinær uddannelse, der finder sted på anerkendte uddannelsesinstitutioner. Lille viden om effekt af vejledning og opkvalificering Effekten er ikke særlig velbelyst. Det er dog et kendetegn, at ledige ved deltagelse i uddannelse nedsætter deres jobsøgning og at dette tab af job chancer ikke efterfølgende indhentes af programeffekten i form at bedre kvalifikationer. Arbejdsmarkedskommissionen så nærmere på effekten af forskellige typer af uddannelsestilbud og hvordan tilbuddene virker for forskellige grupper af ledige. Kort målrettet uddannelse virker Analysen peger på, at enkelte korte og erhvervsrettede kurser faktisk ser ud til at kunne hjælpe nogle ledige hurtigere tilbage i arbejde. For mænd er korte arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) inden for transport med til, at de i gennemsnit forlader ledighed godt 1½ uge hurtigere end sammenlignelige ledige, som ikke er aktiverede. AMU-kurser inden for industri og byggeri samt service og restauration, som også ofte tilbydes mandlige ledige, hverken forkorter eller forlænger i gennemsnit ledighedsforløbene, jf. Arbejdsmarkedskommissionen (29). Effekten i brugen af de beskæftigelsespolitiske redskaber aftager i takt med, at ydelsesmodtagerne vurderes længere og længere væk fra arbejdsmarkedet, jf. figur 16.

22 Side 22 Figur 16 Størst effekt for de jobklare Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter aktivering, kontanthjælp, pct., 21 Match 1 Match 2 Match 3 Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed Hierarkiet blandt de forskellige redskaber er det samme for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. De virksomhedsrettede virker bedst og det uanset det tilbydes ydelsesmodtagere med meget forskellige forudsætninger for arbejdsmarkedet. Effekten i brugen af redskaberne er afhængig af det valg, der træffes i jobcentrene, når forskellige ledige skal tilbydes de forskellige redskaber. Det kan ikke udelukkes, at der ligger selektion bag det forhold, at andelen i beskæftigelse efter løntilskud er højere for en kontanthjælpsmodtager i matchkategori 1 end for en dagpengemodtager. Sanktioner skaber motivation for job Aktive tilbud styrker rådigheden Et væsentligt formål med den aktive indsats er at medvirke til at understrege lediges forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Rådigheden testes bl.a. gennem de krav, der stilles til ledige om at deltage i samtaler og i aktive tilbud. Opfylder ledige ikke disse krav skal jobcentret eller a-kassen reducere den offentlige ydelse gennem en økonomisk sanktion. Dagpengemodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet mister retten til ydelsen. Økonomiske sanktioner er mest udbredt over for kontanthjælpsmodtagere. I 21 oplevede knap hver fjerde kontanthjælpsmodtager et større eller mindre sanktionstræk i ydelsen, jf. figur 17.

23 Side 23 Figur 17 Flest sanktioner til kontanthjælpsmodtagere 25 Andel sanktionerede modtagere, pct. Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Systematik i regler En af forklaringerne på den store stigning i sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere er, at der med velfærdsaftalen fra juni 26 sker en forenkling og introduceres mere systematiske regler for samtaler og sanktion for kontanthjælpsmodtagere. Den sanktion flest dagpengemodtagere møder er, at de for en vis periode udelukkes for at modtage ydelsen. Ca. 1. af de i alt ca. 17. økonomiske sanktioner, som dagpengemodtagere fik i 21 var den form, jf. figur 18.

24 Side 24 Figur 18 Udelukkelse mest udbredt sanktion Antal sanktioner for dagpengemodtagere, 1. Står til rådighed efter udeblivelse Udelukket i en periode Karantæne Udelukkelse i en periode + karantæne Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) Andre (arbejdskrav) I 21 var det omkring 3. dagpengemodtagere, der mistede retten til dagpenge, fordi de udeblev fra en aktivitet og a-kassen vurderede, at de ikke stod til rådighed. I takt med en stigende ledighed er der også flere personer, der får en sanktion. Kombinationen af både større ledighed og en mere udbredt anvendelse af sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere får antallet af sanktioner til at firedobles på 4 år, jf. figur 19.

25 Side 25 Figur 19 Tredobling af sanktioner Sanktioner for kontanthjælpsmodtagere, 1. Ophør af ydelse Periodesanktion Tilbagebetalingssanktion Punktsanktion Periodesanktioner bruges mest Den helt dominerende sanktionsform er de såkaldte periodesanktioner, hvor en ydelsesmodtager f.eks. ikke møder til en samtale og mister ydelsen fra det tidspunkt og til personen igen henvender sig til jobcentret. Analyser viser, at der findes signifikante positive effekter af sanktioner på afgangsraten fra ledighed. Effekten ligger i omegnen af en 25-1 pct. stigning i afgangsraten fra ledighed efter et pålæg om sanktion, jf. Svarer & Rosholm (21).

26

27 Litteraturliste

28

29 Side 29 Litteraturliste Det økonomiske råd (27). Dansk arbejdsmarkedspolitik efter år 2, Dansk Økonomi, forår 27 (kapitel III), Arbejdsmarkedskommissionen (29), VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE, august 29 Michael Rosholm & Michael Svarer (21), Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik, 15. november 21. Michael Rosholm & Michael Svarer (211), Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik, 23. maj 211. Rigsrevisionen (21) Beretning til Statsrevisorerne om effekten af aktivering af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, oktober 21 Kommunernes brug af andre aktører, Rambøll, Marts 212