Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

2 Målgruppen Ikke en klar definition / afgrænsning Kendetegn: Lav beskæftigelsesgrad / høj ledighed Kan f.eks. være: - Ikke-faglærte - Unge uden tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet - Nydanskere fra ikke-vestlige lande - Personer med dårligt helbred, herunder misbrugsproblemer - Personer med psykiske lidelser - Personer med mangelfulde sociale kompetencer - Andre grupper

3 Metode til afgrænsning - Matchmodellen Matchgruppe 1 Jobklar: Borgere der, efter jobcentrets vurdering, er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder. Matchgruppe 2 Indsatsklar: Borgere, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Matchgruppe 3 - Midlertidigt passiv: Borgere der har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.

4 To tilgange til indsatsen over for de svage grupper 1. Den forebyggende indsats: Modvirke at folk bliver langvarigt ledige / langtidssyge 2. Den afhjælpende indsats: Bidrage til at bringe de langvarigt ledige / langtidssyge tættere på eller tilbage til arbejdsmarkedet

5 Den forebyggende indsats Tidlig og intensiv kontakt med ledige / sygemeldte - Hyppig og individuel kontakt - Afklaring af om, der er risiko for langvarig ledighed / langtidssygemelding - Planlægning af målrettede aktive tilbud evt. kombineret med mere behandlingsorienterede tilbud for sygemeldte Typer af tilbud: - Virksomhedspraktik evt. med tilknyttet mentor kan anvendes for alle grupper - Løntilskudsjob - Forkvalificeringsforløb for ikke-uddannelsesegnede unge - anvendes over for unge under 30 år - Ordinær uddannelse eller ordinære job med uddannelsesperspektiv for uddannelsesegnede unge - Voksenlærlingeforløb for voksne ikke-faglærte - Anvendelse af handicapkompenserende ordninger for personer med handicap - Delvis raskmelding af sygemeldte

6 Den afhjælpende indsats Intensiv (håndholdt) kontakt med de ledige / sygemeldte - Afklaring af den lediges / sygemeldtes potentiale ud fra en anerkendende tilgang - Planlægning af målrettede aktiveringstilbud evt. kombineret med tilbud efter serviceloven eller mere behandlingsorienterede tilbud for sygemeldte Typer af tilbud: - Virksomhedscentre - Virksomhedspraktik evt. med tilknyttet mentor - Jobpakker (sammenhængende forløb med flere elementer, der opkvalificer den ledige til konkrete jobfunktioner) - Særlig indsats for personer med psykiske lidelser - Anvendelse af handicapkompenserende ordninger for personer med handicap - Målrettet visitation til fleksjob

7 Indsatsen for kontant- og starthjælpsmodtagere i tal, jan. aug. 09 (hele landet) , , ,1 39, , Andel nytilmeldte med jobsamtale inden for 1 måned Andel nytilmeldte, der er aktiveret inden for 1 måned Aktiveringsgrad (alle) Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate

8 Afgørende rammer for indsatsen Kompetente medarbejdere Samarbejde mellem de forskellige forvaltninger i kommunen Samarbejde med andre aktører på området Løbende udvikling af ny viden og metoder på området især ved gennemførelse af evidensbaserede forsøg

9 Hvad virker? En tidlig og intensiv indsats, jf. Hurtigt i gang-forsøgene: - Nyledige kommer hurtigere i job - Risikogrupperne identificeres tidligere - Økonomisk gevinst Resultater af HIG-forsøgene - Ledighedsperioden 3 uger kortere for deltagerne i HIG1. Kombination af intensiv kontakt, jobsøgningsforløb og aktivering. - Økonomisk gevinst på kr. pr. ledig. i HIG1 - Ledighedsperioden 2 uger kortere for deltagerne i HIG2. Kombination af kollektive samtaler og aktivering. - Økonomisk gevinst på kr. pr ledig i HIG2. HIG-forsøgene var målrettet nyledige dagpengemodtagere dvs. en del af den forebyggende indsats

10 Hvad virker? Aktiv indsats, jf. Ny chance til alle: - Flere i job eller uddannelse 19,6 pct. mod 4,4 pct. før Ny chance - Flere i selvforsørgelse 13,7 pct. mod 3,3 før Ny chance - Flere i aktivering 25 pct. mod 6 pct. før Ny chance Ny chance var målrettet kontant- og starthjælpsmodtagere, der har været passive i mindst 1 år dvs. en del af den afhjælpende indsats

11 Hvad virker? Virksomhedsrettet indsats, jf. forsøget med virksomhedscentre: - Flere i job eller uddannelse 20 pct. af knap deltagere kom i job eller uddannelse - Højere selvforsørgelse blandt deltagerne 20 pct. i match 4 mod generelt 13 pct. 32 pct. i match 3 mod generelt 28 pct. - Flere i løntilskudsjob fra virksomhedscentre end andre aktiveringsforløb Dobbelt så mange Virksomhedscentrene var målrettet ledige i matchgruppe 4, 5 og de dårligste fra match 3 dvs. en del af den afhjælpende indsats

12 Hvad virker? Erhvervskompetencegivende uddannelse giver mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet - Højere beskæftigelsesgrad end ikke-faglærte 61 pct. for personer med grundskole 90,5 pct. for personer med videregående uddannelse - 2,5 gange højere ledighedsrisiko for ikke-faglærte end for personer med en videregående uddannelse

13 Øvrige evidensbaserede forsøg Alle i gang - Deltagere var personer der har været langvarigt på kontant- eller starthjælp - 26 ugers forløb - Kontakt hver uge Aktive Hurtigere tilbage - Deltagere var nye sygemeldte - 4 måneders forløb - Kontakt hver uge - Deltagelse i aktivt tilbud Forsøgene er endnu ikke evalueret

14 Hvad bør udvikles? Flere evidensbaserede forsøg Mere sikker visitation hvordan identificerer og afgrænser vi risikogrupperne Samarbejde og samspil på tværs af forvaltninger i kommunen Viden om hvad der får flere unge til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse Større anvendelse af virksomhedsrettede tilbud i stedet for beskæftigelsesprojekter

15 Hvad bør udvikles? Udvikling af særligt tilrettelagte forløb for særlige grupper, f.eks. personer med psykiske lidelser Effektmålinger af konkrete forløb Øget brug af mentor Kan offentlige virksomheder fremstå som det gode eksempel? Hvordan virker de økonomiske incitamenter? Kompetencer hos medarbejdere i jobcentre og hos andre aktører