Bio Fruit Advies Marc Trapman Dorpstraat 32 NL 4111 Zoelmond

Transkript

1 Bio Fruit Advies Marc Trapman Dorpstraat 32 NL 4111 Zoelmond Pasningsskemaer for økologiske æble- og pæreplantager i 2007 i henhold til EU-forordning 2092/91 Disse pasningsskemaer for plantebeskyttelse og gødskning i den økologiske frugtavl er opstillet på basis af praktiske erfaringer og forsøgsresultater inden for den økologiske frugtavl i Vesteuropa. Hvad angår rådene med hensyn til tilsætningsstoffer, er der taget udgangspunkt i de gødningsstoffer, der er optaget i bilag 2A til EU-forordning 2092/91 og de i bilag 2B i denne forordning nævnte plantebeskyttelsesmidler. Der er tale om tilsætningsstoffer sådan som de i princippet må anvendes af alle økologiske frugtavlere i Europa. Desværre afhænger det af politiske og økonomiske faktorer i de enkelte europæiske lande, om disse tilsætningsstoffer faktisk er til rådighed for frugtavlerne. Reglerne kan være andre og tidsmæssigt forskellige. XNL er anført ved stoffer, der i øjeblikket ikke er tilladt i Holland, og XBE ved stoffer der ikke er tilladt i Belgien. Skemaerne for behandling af sygdomme og skadedyrsangreb i den økologiske frugtavl beskriver i første række præventive og hygiejniske forholdsregler og teknikker der ikke kræver anvendelse af tilsætningsstoffer. Hvor der skal anvendes plantebeskyttelsesmidler, sker dette kun hvor behovet er fastslået. Der er valgt midler, der økologisk gør mindst mulig skade, og tidspunkterne er valgt optimalt med henblik på det lavest mulige forbrug og de bedst mulige resultater. Marc Trapman Bio Fruit Advies Lørdag den 24. februar 2007 Bemærk, at der i nedenstående skemaer er nævnt produkter og midler, som ikke må bruges i økologisk produktion i Danmark! Kontakt din konsulent for nærmere information, om hvilke produkter, som er godkendt til brug i Danmark. 1

2 Bekæmpelse af skadedyr i økologiske æbleplantager i 2007 Måned Udviklingstrin Skadevolder Behandling Bemærkninger Marts Museøre Overvintrede æg af Mineralsk olie l/ha (spindemider, tæger, skjoldlus) Standardbehandling på de fleste økologiske spindemider og havetæger Mindst 8 C, ikke frost 48 timer efter anvendelse Brug den rette olie plantager. Efterhånden som der sprøjtes senere i foråret, kan man nøjes med lavere dosering, Begrænset sidevirkning Træet skal dækkes helt på overvintrede æg af langsom kørsel eller frem og tilbage men risikoen for bladskade øges. rød æblebladlus og Mindst 2 dage til svovl og svovlkalk Vegetabilsk olie er mindre effektiv end mineralsk olie. For rapsolie kræves dobbelt æbleblodlus Helst vente og kombinere med NeemAzal eller pyrethrum dosering for samme resultat. April Begyndende lyserød knop Æblesnudebille Stærk sidevirkning på hunner af rød æblebladlus og knopbladlus Unge hunner af rød æblebladlus Stærk sidevirkning på frostmålerlarver og bladviklerlarver Maj Blomstring Æblebladhvepse Pyrethrum 1,5 + mineralsk olie 2 l/ha Lige før de første æg afsættes Efter varsel, på solrig dag, mindst 12 C Resultatet kontrolleres med en bankeprøve og behandlingen gentages om nødvendigt NeemAzal T/S 2-3 l/ha (XBE) + ½ dosis Bt middel + 2 l Aminosol I god tid før hunnerne er voksne Eventuelt blandet med mineralsk olie NeemAzal er ikke nødvendig på Santana og Collina Vinddrift af Neem er meget fytotoksisk på Conference og andre pæresorter, som Clara Frijs!! Ophængning af hvide limplader På alle parceller lige før blomstring i øjenhøjde Daglig notering af fangst og rengøring af plader Behandlingstærskel hvepse/fælde, herudover ægkontrol 12 gram quassin (= 1 pakke) + 3 l/ha T-forte/ha (XNL, XBE) Ved blomstringens slutning, lige før de første æg klækkes, men før blomsterbægeret lukker Mindst 800 l/ha, under langsomt tørrende forhold Kun nødvendig hvor der foregående år optrådte skade på de samme parceller eller dele heraf, oftest i nærheden af skov eller krat. Standardbehandling på de fleste økologiske brug. Santana og Collina er resistente over for rød æblelus. Ved forekomst af frostmålerlarver er enkelte behandlinger med et Btmiddel tilstrækkelige Kun nødvendig hvor der var skade foregående år. Det er ofte på de samme parceller eller dele heraf. Optræder på lette jorder. 2

3 Frugtsætning Æbleviklere, frugtbladviklere og andre bladviklerarter Isomatic CLR (NL, BE forsøgsdispensation) Feromondispensere ophænges dispensere/ha Dispensere hænges øverst i træet I parcellernes kanter ophænges dobbelt antal dispensere Feromonfælder ophænges mod æblevikler Fælder placeres i træets øverste del Mindst 1 gang ugentlig noteres fangsten Feromonkapsler? udskiftes efter første sværmen Behandlingsstrategi mod æbleviklere afstemmes efter angrebet af æbleviklere foregående år. <0,5 % - Kun anvendelse af feromondispensere eller granulosevirus >0,5-1 % - Forvirring + virus ved ægforekomst kulmination >1 % - Forvirring + 30 % dosis virus i hele ægudviklingsperioden + fuld dosis ved ægkulmination. Juniaugust Sommer Carpovirusin, Granupom, Madex % dosering (æblevikler) Feromonfælder kun egnede til kontrol af virkningen af feromondispensere Behandlingen indrettes efter modelresultater i RIMpro eller på Internet! 3

4 Sygdomsbekæmpelse i økologiske æbleplantager i 2007 Måned Udviklingstrin Skadevolder Behandling Bemærkninger Feb. Hvile Skurv: Hygiejniske Nedfaldne blade på græsstriben samles og Alle forholdsregler, der fremmer bladomsætningen, foran- staltninger findeles eller nedbringes i trærækken hjælper til at mindske sporespredningen ved ethvert primært angreb og forøger derved effektiviteten af Marts april Museøre Skurv, meldug, præventivt Kobberoxyklorid 0,25-0,5 kg/ha (XNL) Svovl 5 kg/ha o Mulighed for regn o Beregninger af rest i RIMpro o Udviklingen af angrebet i RIMpro Upålidelig, hvis der er rest i RIMpro < % Så kortvarig behandling som muligt Fra rosa knop tilsættes svovl mod meldug Kobber må ikke anvendes på Santana bekæmpelsen. Konstater forskellene skurvforholdene på pæreparcellerne, og handl herefter: Angreb forrige år Variation, vækstniveau Resistente sorter: Topaz, Santana, Collina behandles med svovl hvis der ventes et svært angreb med RIM > 250 Præventive behandlinger er effektive, hvis de foretages når det truer med regn, eller i våd tilstand inden infektionen har fundet sted. Skurv, kurativt Svovlkalk 12 l/ha (XNL) Hvis angrebet er overset eller RIM-værdi > Under eller hurtigst muligt efter angreb, inden for 30 timer Stærk eftervirkning som svovl Bland ikke svovlkalk med andre midler Efter at angreb har fundet sted, kan kun svovlkalk anvendes. På tørt blad lige inden infektion: Svovl eller svovlkalk På vådt blad under angrebets udvikling: Svovl eller svovlkalk Inden for 30 timer efter at angrebet har fundet sted: Svovlkalk på vådt blad, eller med > 500 l sprøjtevæske/ha Maj Juniaug. Blomstring Sommer Sommer Frugtudtynding: Elstar Skurv, meldug, præventivt Svovlkalk kg/ha (XBE) I mindst 500 l vand/ha Varmt, langsomt tørrende vejr 1-3 Sprøjtninger under hovedblomstring Svovl 6-8 kg/ha Skurv, præventivt: Kobberoxyklorid ,25 kg/ha (XNL) Skurv, kurativt: Svovlkalk l/ha (XBE) Skurv + meldug præventivt: Svovl 3-5 kg/ha Resistente sorter behandles ikke om sommeren Kobber kan fra blomstringens begyndelse give skrub på frugter. Sprøjtning med svovlkalk under blomstringen gør det ikke, men svovlkalk kan efter blomstringen give meget skrub på frugter under ugunstige vejrforhold. Derfor skal man fra blomstringens begyndelse helst kun bruge svovl i en kraftig dosering, og kun under ekstreme forhold kobber eller svovlkalk. Anvendelse af svovlkalk under blomstringen kan forårsage uønsket frugtudtynding på Jonagold. Kobber kan hele sommeren forårsage let skrub. Synlige meldugangreb skæres konsekvent væk. 4

5 Sept. okt. Plukning Efterår Sodplet/flueplet Gloeosporium og lagerskurv. Sidevirkning på gråskimmel Hygiejnisk foranstaltning Frugttræskræft Cocana [kokossæbe] 8-10 l/ha (XBE) og eller Svovlkalk 8-10 l/ha (XBE, XNL) Kun på parceller hvor der ikke sker bekæmpelse af skurv Behandling i angrebsperioden i juli og august Varmvandsbehandling Topaz og Elstar, partier hvor der ventes >10 % råd Behandling 2-4 minutter ved C, afhængigt af sorten Nedfaldne blade samles og findeles eller nedmuldes Hygiejnisk forholdsregel: Kræft bortskæres Kalciumhydroxid (50 kg Celkalk, 250 l Neccal-20 eller 200 l Nexit pr. hektar Regelmæssigt i regnperioder når bladene falder Kun på parceller hvor der i de foregående år er konstateret angreb af sodplet/flueplet. Svovl, svovlkalk og Cocana har ikke bekæmpende virkning på lagersygdomme. Kobber har heller ikke haft nogen virkning på lagersygdomme. Kobber er kun effektivt mod frugttræskræft ved sprøjtning med flere kg pr. hektar. Det er derfor ikke et anvendeligt middel ved økologisk dyrkning. 5

6 Gødskning og jordbehandling i økologiske æbleplantager i 2007 Månelingstrin Udvik- Formål Behandling Bemærkninger Vinter Hvile Organisk Organisk gødskning reserve t/ha Marts Museøre Tilførsel af hurtigvirkende kvælstof kg N/ha udbragt i trærækken Muligheder: Vinasse (3,5% N) Hønsepiller (4% N) Blodmel (12% N) Maltaflor (5% N) Derefter renholdelse Gødningsvirkning Stimulering af mineralisering Mindsket konkurrence Den organiske reserve i jorden er en væsentlig stabilisator, buffer og næringskilde. Det er ikke nødvendigt at tilføre organisk gødning eller kompost hvert år, men hen over årene skal der gennemsnitligt tilføres t organisk materiale Kvælstoffet i den organiske reserve frigøres først i sommeren, men træerne har brug for kvælstof allerede om foråret. Træernes forårsbehov kan dækkes af reserver i træet, der er opbygget ved tilførsel af hurtigvirkende kvælstof efter høst, ved tilførsel af hurtigvirkende kvælstofgødning om foråret eller en kombination af begge. Parceller med permanent underplantning har brug for dobbelt kvælstofmængde for at kompensere for konkurrencen og nå de tilstræbte kvælstofværdier. Gødningsbehovet bestemmes i høj grad af den organiske reserve og erfaringerne fra året før. Hurtigvirkende kvælstof årligt fordele på forårs- og efterårsgødskning. Aprilmaj Lyserød knop Blomstring Frugtsætning Mn, Mg og B som bladgødning Forbedring af skrælkvalitet Hele trærækken renses Værdier for jordbehandlede parceller Kvælstofindhold Almindelig organisk reserve i blad i %, i august ringe normal høj < 2 > , > 2, ingen Fra grøn knop på basis af bladanalyser og erfaringer, På jordbund med højt ph (fx havklæg) har træerne vanskeligt ved skiftevis: at optage mangan og magnesium, og der kan i foråret optræde man- Mantrac 0,25-0,5 l/ha gel herpå i bladene. På sådanne parceller skal mangan og magnesium Bittersalt 5 kg/ha tilføres som bladgødning for at undgå mangel. 2-6 gange tilsættes sprøjtning Bor-bladgødning Algepræparater: Det er tvivlsomt om sprøjtning med algepræparater i tiden efter blomstring giver en forbedret skrælkvalitet. Anvendelse af bor i denne periode giver dog en målelig forbedring af skrælkvaliteten. Fra midten af maj til ind i juli holdes trærækken fri for konkurrerende ukrudt Fra juli kan renholdelse undlades. Et plantelag under træerne letter plukningen og mindsker eventuelle tab ved lagerråd. 6

7 Juliaugust Sept. Sommer Øget modstandsdygtighed hos frugterne Bestemmelse af gødskningsresultater og opbevaringsmuligheder Efter høst Tilførsel af hurtigvirkende kvælstof Calciumklorid 5-7 kg/ha Gentages regelmæssigt Solskoldningsrisiko i kombination med svovl Frugtskade i kombination med kobber August: Bladanalyse September: Frugtanalyse En forhøjelse af Ca-indholdet i frugterne gør disse mindre modtagelige for lagersygdomme og fysiologiske mangler. Økologiske parcellers reaktion på gødskningsforanstaltninger afhænger i høj grad af lokale jordbundsforhold og er vanskelig at forudsige. Kun ved bedømmelse af analyseresultater kan man skaffe sig viden om, hvad en parcel har brug for for at præstere normalt kg N/ha udbragt i trærækken Perioden lige efter plukning er velegnet for forøgelse af kvælstofreserverne i træerne. Gødskning med efterfølgende rengøring af jorden. Bekæmpelse af skadedyr i økologiske pæreplantager i 2007 Måned Udviklingstrin Skadevolder Behandling Bemærkninger Marts Museøre Overvintrede æg af Mineralsk olie l/ha (spindemider, tæger, skjoldlus) Standardbehandling på de fleste økologiske plantager. spindemider, havetæger og skjoldlus Mindst 8 C, ikke frost 48 timer efter anvendelse Brug den rette olie Efterhånden som der sprøjtes senere i foråret, Begrænset sidevirkning Træet skal dækkes helt kan man nøjes med lavere dosering, men risikoen for bladskade øges. på pærebladloppens langsom kørsel eller frem og tilbage æglægning April Begyndende blomstring Pæregalmide Pærerustmide (Epitrimerus piri) Frostmålerlarver Pæregalmyg Pæresnudebille Mindst 2 dage til svovl og svovlkalk sprøjtning Sprøjtesvovl 3 kg/ha Regelmæssig tilsætning til skurvsprøjtning indtil hvid knop Mindst 2 sprøjtninger med Bt-middel Temperaturen 15 C i dagene efter sprøjtning Pyrethrum 1,5 l/ha (XNL) Begyndende blomstring. Temperatur >10 C Effektiviteten af denne bekæmpelse er middelmådig Noter hvilke dele af parcellen der er angrebet af pæresnudebiller, så målrettet bekæmpelse kan ske i efteråret Kun nødvendig hvis der optrådte skade forrige år. Vær opmærksom på forekomst af larver under og lige efter blomstring. Skaden kan senere blive skuffende stor. Kun nødvendig på de steder hvor der var angreb forrige år. 7

8 Majaug. Blomstring Pærebladhveps Ophængning af hvide limfælder På alle parceller lige før blomstring i øjenhøjde Noter fangsten daglig og rengør fælder Angreb af pærebladhveps forekommer især på økologiske parceller på lette jorder. Bekæmpelse af pærebladhveps med Quassia er ikke effektiv. Sept.- okt. Efter høst Æbleviklere, fugtbladviklere og andre bladviklerarter Pæregalmyg Pærebladhveps Pæresnudebille Pæregalmide Der findes ingen effektiv bekæmpelse af pærebladhveps Isomate CLR (NL og BE forsøgsdispensation) Ophængning af feromondispensere, se nærmere i æbleskema Pluk så vidt muligt alle frugter, der er angrebet af pæregalmyg og pærebladhveps, inden larverne har forladt frugterne. Frugterne skal samles og fjernes fra bedriften Pyrethrum 1,5 + mineralsk olie 2 l/ha Direkte efter høst af Conference Midt på en varm og solrig dag Kontrol af resultatet er ikke mulig Svovl 15 kg/ha Udbringes med rigelig sprøjtevæske Også på pære kan der komme betydelige angreb af æblevikler. Angreb af frugtbladvikler er sjældent af betydning. Beslutning træffes på basis af iagttagelser under blomstring. En kontrol af tilstedeværelsen af billerne med en bankeprøve er ikke mulig. Begrænset erfaring 8

9 Marts april Maj aug. Løvspring Blomstring Sommer Skurv, præventivt Kobberoxyklorid 0,25-0,5 kg/ha (XNL) Upålidelig hvis der er rest i RIMpro < 25-50% Så kort som muligt inden angrebet Dosis tilpasses forholdene Skurv, kurativt Svovlkalk 12 l/ha (XBE) Hvis angrebet er overset eller RIM-værdi > Under eller hurtigst muligt efter angreb, inden for 30 timer Stærk eftervirkning ca. 10 timers bladfugtighed, derefter som svovl Bland ikke svovlkalk med andre midler Senest til hvid knopfase Skurv, præventivt Pærerust Sept. Plukning Gloeosporium og lagerskurv. Kobberoxyklorid 0,25-0,4 kg/ha (XNL) og eller? Armicarb=kaliumbikarbonat 5 kg/ha (XBE) Kobberdosis tilpasses forholdene Armicarb giver bladskade ved højere dosering Vær opmærksom på angrebsberegninger Der kendes ingen effektiv bekæmpelsesmetode for pærerust Varmvandsbehandling Behandling af pærer med varmt vand efter høst synes at være en meget effektiv metode til at undgå lagerskurv Sygdomsbekæmpelse i økologiske pæreplantager i 2007 Måned Udviklingstrin Skadevolder Behandling Bemærkninger Feb. Hvile Skurv og Hygiejniske foranstaltninger: Nedfaldne blade på græsstriben Alle forholdsregler, der fremmer bladomsætnin- marts Stemphylium vesicarium [brune pletter på pære] samles og findeles eller nedbringes i trærækken gen, hjælper til at mindske sporespredningen af skurv og Stemphylium vesicarium og forøger derved effektiviteten af bekæmpelsen. Svovlkalk kg/ha Formindsker midlertidig produktionen af vegetative sporer ved pæreskurvs kræft. Konstater forskellene i skurvforholdene på pæreparcellerne, og handle herefter: Parceller hvor pæreskurv spiller en ringe rolle: Angreb om foråret stammer først og fremmest fra ascosporer. Ascospore-beregningerne i RIMpro kan bruges som vejledning ved sprøjtningerne. Parceller hvor pæreskurv spiller en stor rolle: Infektionerne i foråret stammer først og fremmest fra vegetative sporer der er dannet af pæreskurv. Brug RIMpros grafikker for sekundære infektioner til at få oplysninger om udviklingen af angrebet. Svovl er utilstrækkelig til effektiv bekæmpelse af skurv på pærer, giver dårlig bladfylde og fremmer frugtfald. Svovlkalk synes i mindre grad at have disse fytotoksiske virkninger. Fortsatte kobbersprøjtninger er ikke kun skadeligt for frugtens kvalitet, produktionen og bladfylden, men også for miljøet og den økologiske sektors image. Eksperimenter i denne sommer med kaliumbikarbonat. Kaliumbikarbonat er noget mindre virksom over for skurv. Armicarp forårsager, ligesom kobber, skrub på frugtskrællen. Svovl, svovlkalk og Cocana (kokossæbe) har ikke bekæmpende virkning på lagersygdomme. Kobber har heller ikke haft nogen virkning på la- 9

10 Sept. okt. Efterår Sidevirkning på gråskimmel Skurv og Stem- Hygiejniske foranstaltninger: Nedfaldne blade på græsstriben samles og findeles eller nedbringes i trærækken phylium vesicarium Frugttræskræft Hygiejniske foranstaltninger: Bortskæring af kræft Kalciumhydroxid (50 kg Celkalk, 250 l Neccal-20 eller 200 l Nexit pr. hektar) Anvendes regelmæssigt i regnfulde perioder under bladfald gersygdomme. Kobber er kun effektivt mod frugttræskræft ved sprøjtning med flere kg pr. hektar. Det er derfor ikke et anvendeligt middel ved økologisk dyrkning. Frugttræskræft er på Conference ikke nær så stort et problem som på de fleste æblesorter. 10