Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998
|
|
- Arnold Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998 A. Beskrivelse af projektet. B. Rapportering af projektet udsætninger flyveaktivitet / følsomhed overfor svovl systemets brugbarhed vurdering af frugtskader C. Projektet videre frem / konklusion D. Bilag 1. plan over Svanholm frugtplantage 2. tabel frugtskader 3. tilbagemelding fra BioConsulting 4. tilbagemelding fra Hanne Lindhart fra Forskningscenteret Årslev 1
2 I Forsøg med snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage. sommeren 1998 A. Beskrivelse af projektet. 1. Projektets formål. Vi ville undersøge mulighederne for at bruge ægparasiterende snyltehvepse til at begrænse antallet af skadedyr i økologiske frugtplantager. Skadedyrene er forskellige typer sommerfugle (æbleviklere og 4-5 andre typer viklere på æbler); deres larver kan forårsage alvorlige skader på frugten. Desuden ville vi undersøge om snyltehvepse kan tåle svovl, som vi bruger forebyggende mod svampesygdommen skurv Vi ville bruge snyltehvepse af type Trichogramma. De leveres på Trichokort, der oprindelig er udviklet til havebrug. Udover snyltehvepsenes effektivitet og deres følsomhed overfor svovl ville vi også undersøge om der er for arbejdskrævende at bruge dem i professionelle økologiske frugtplantager. 2. Baggrund og behov for projektet. Indenfor den økologiske frugtavl er man ikke kommet så langt som indenfor det økologiske landbrug. Der mangler forsøg og erfaringer. Økologiske frugtplantager er ofte slemt plagede af skadedyr (bl.a. æbleviklere og andre viklere) samt af skurvproblemer. I dårlige år kan det nedsætte udbyttet betydeligt og gøre salgskvaliteten for ringe. I Tyskland har man siden 1990 eksperimenteret med brug af snyltehvepse. Det har givet gode resultater og nu vil vi fortsætte forsøgene i Danmark. Desuden vil vi undersøge samspillet mellem snyltehvepse og brugen af svovl, der sprøjtes forebyggende mod skurv. 3 Beskrivelse af projektet Vi ville undersøge hvor effektive snyltehvepsene er Vi ville derfor undersøge hvor langt omkring de bevæger sig, i hvor høj grad æblernes kvalitet forbedres af deres tilstedeværelse Vi ville undersøge om de påvirkes af svovlsprøjtningerne og endelig ville vi undersøge hvor arbejdskrævende det er at bruge dem Trichogramma snyltehvepse er meget små snyltehvepse (0,3-0, 5 mm) De er ægparasiterende d v s at hele deres larveudvikling sker inde i sommerfugleæg Trichogramma snyltehvepse leveres i puppestadiet pålimet småpapkort. som kan hænges op i plantagen Pupperne er beskyttet mod fugle og rovinsekter I løbet af få døgn klægges snyltehvepsene og de begynder straks at opsøge (flyvende eller gående) sommerfugleæg som de lægger deres egne æg i Skadedyrslarven dræbes således før den kan nå at forårsage skade Snyltehvepsene lever i 1-2 uger Derfor skal der opsættes Trichokort i hele den periode, hvor viklerne flyver (og lægger æg) Klægges der en Trichogramma snyltehveps fra et vikleræg kan den nå at opsøge endnu et vikleræg og parasitere det Vi har brugt Trichokort leveres af BioConsulting. De to typer Trichogramma snyltehvepse vi har benyttet forekommer naturligt i Danmark, og de er derfor tilpasset det danske vejr. 2
3 I Ved hjælp af fælder med syntetisk feromonkan man opdage tidspunktet for viklernes flyvning og æglægning, således at udsætningen af Trichogramma snyltehvepsene kan ske samtidig. Det var i midten af juni. Vi havde udvalgt 2 parceller: en blev dyrket uden svovl og en blev dyrket med svovl. De to parceller deltes så igen i 2. Den ene af de to parceller forsynedes med snyltehvepse hver 14. dag fra juni til september. Den anden del var en referencedel, den blev passet på samme måde blot uden snyltehvepse. Snyltehvepsenes flyvninger skulle måles ved at opsætte nogen kort med melmølpupper (melmøl er uskadelige for æblerne). I disse pupper vil snyltehvepsene også lægge æg. Kotene indsamles og antallet af snyltehvepseæg i melpuppernes tælles. På den måde kan man måle hvor langt omkring snyltehvepsene kommer og man kan måle hvor meget de spreder sig. Dermed kunne vi også måle om der er forskel på hvordan de klarede sig i den parcel der var sprøjtet med svovl og den parcel, der ikke var sprøjtet med svovl. Svanholm stod for den praktiske afvikling af projektet. Svanholm frugtplantage er 16 år gammel. Vi har derfor en solid erfaring med driften af en økologisk frugtplantage. Vores nuværende leder af plantagen Mar van der List har arbejdet i plantagen siden 92. Derudover har Bo Læssøe, der har arbejdet som landmand på Svanholm siden 78, være tilknyttet projektet som supervisor. BioConsulting målte flyveaktivitet, hvepsespredning, hvepsens følsomhed overfor svovl samt opsætningstiden. Erik Hansen fra BioConsulting er biolog fra BioConsulting er oprettet i 1991 og beskæftiger sig med salg, rådgivning og produktion af nyttedyr til biologisk bekæmpelse i væksthuse og på friland. Antallet af frugtskader ved høst blev vurderet af Hanne Lindhart fra Forskningscenter Årslev, afdelingen for frugt og grøntsager. Forskningscenter Årslev er en afdeling under Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Centeret forsker i såvel økologisk som traditionel frugtavl. 4 Projektets betydning for udviklingen af det økologiske jordbrug, for forarbejdning og afsætning Der er et stort behov for forsøg indenfor den økologiske frugtavl Der er stor efterspørgsel efter økologisk frugt Idag kan denne efterspørgsel ikke tilfredsstilles med dansk produceret frugt, og der importeres meget udenlandsk økologisk frugt - der ofte er dyrket med metoder, der ikke er godkendt i dansk økologisk frugtavl Det vil være mere økologisk at spare de lange transportveje og derudover vil det betyde en styrkelse af indtjeningen og beskæftigelsen indenfor det økologiske jordbrug hvis den økologiske frugtavl kunne komme på et niveau som det øvrige økologiske jordbrug Som nævnt er der ingen problemer med at afsætte økologisk frugt De danske økologiske frugtplantager lider under et lavt udbytte pågrund af skader i vækstsæsonen, samt megen frasortering pågrund af dårlig kvalitet. Hvis produktionen skal blive rentabel, må ovenstående 2 problemer løses f.eks ved brug af Trichokort
4 B. Rapportering af projektet. 1 Udsætninger Der blev udsat Trichogramma snyltehvepse (mix af dansk T cacoeciae og tysk T Cacoeciae T dendrolimistamme) på kort til ophængning i træerne i de udvalgte parceller Hvert kort indeholder ca snyltehvepse, og der blev ophængt på hvert træ i parcellerne Kortene blev ophængt fra medio juni til primo september, i alt 7 gange (300 kort pr. gang) med interval på 14 dage, med henblik på at reducere angreb såvel æbleviklere som andre viklere (min 4 arter) Kvalitetskontrol i BioConsulting har vist en meget fin klækning fra kortene og antalmæssigt vil det udsatte antal, dvs 3000 X 300 kort = Trichogramma pr. gang være for korrekt at regne 2 Flyveaktivitet af Trichoaramma / følsomhed overfor svovl Som projektet lagde op til blev det forsøgt at lave genfangst eller aktivitetsmåling af Trichogramma snyltehvepsene Dette blev udført 2 gange i perioden, hhv 4-6 juni og juni Det foregik ved at der i parcellerne blev ophængt kort med mølæg som ikke i forvejen er parasiteret af Trichogramma Der blev bi a på grund af det store tab i en æbleplantage (de ædes af fugle og rovinsekter) kun fundet ca 10 % tilbageblevne æg af de udsatte Heraf blev der fundet Trichogramma i den sidste udsætning, idet Trichogrammasnyltehvepse klæggede af kortene den 4 august I alt kom der 7 Trichogramma ud af parasiterede mølæg Dette spinkle materiale er vanskeligt at konkludere på, men klart er det dog, at Trichogramma-aktivitetet sås i 1 parcel ( hvor den aktivt var sat ud, og hvor der var benyttet svovl). Hvis svovlparcellerne efter opgørelsen af Årslev viser lige så gode resultater m h t viklerskader, er det værd at gå videre i undersøgelserne med kombinationen Trichogramma og svovl 3 Svstemets brugbarhedi praksis I sommeren 98 har der været udført Trichogramma udsætninger i 6 integrerede fmgtplantager udover forsøget i Svanholm Frugtplantage Erfaringerne har været blandede mht arbejdsbelastningen med ophængning af kortene Nogen har ment at det var for besværligt at hænge kort op på hvert eller hvert 3 træ, men andre ikke har regnet det for noget Når systemet er indført bør f eks skolebørn kunne inddrages i dette rutinearbejde for at reducere omkostningerne Der har været forsøgt genveje til ophængning Nogen har revet ophænget over, således at man har kunnet hænge kortene hurtigere op og længere inde på grenene Det har dog vist sig, at i blæst og storm er kortene faldet ned. Det er vigtigt også iflg producenten at kortene føres ind over grenene, således at de bliver siddende i mindst de 14 dage, der går før alle Trichogramma snyltehvepse er vandret/fløjet ud Det vil være muligt at udsprede Trichogramma med flyvemaskine eller blæsemaskine Tabet af snyltehvepse vil imidlertid blive stort, da pupperne er ubeskyttede indtil klægningen Det ville betyde at der skal udbringes mindst 4-5 gange så mange af dem Dette vil sandsynligvis være for dyrt 4
5 4. Vurdering af frugtskader. Forventningen var at snyltehvepsene parasiterede især æbleviklerne og dermed reducerede angreb i frugten. Det drejer sig især om 3 sorter æbler i de 3 parceller. Parcel 3 (sort Rød Ananas) kunne ikke vurderes på grund af for lille udbytte af æbler på træerne. Metode. Omkring høst (21. sept) blev frugterne vurderet for angreb af viklere. Det drejede sig om 2 sorter henholdsvis "James Grieve" og "Ingrid Marie". 10 træer pr. sort og behandling blev udvalgt jævnt fordelt over arealet, dog blev yderrækker undgået. Det blev tilstræbt at tage en prøve af 25 æbler pr. træ. æblerne blev plukket således at hele partier af træet blev vurderet Derved blev en repræsentativ prøve af træet udtaget. Enkelt frugter blev vurderet for skader af følgende art.: Tidlige angreb af viklere, sene angreb af viklere og æbleviklere. Det er meget vanskeligt at se forskel på gnavskader fra forskellige bladviklerarter. Derfor skete denne opdeling. Resultat er. Totalt blev der undersøgt 971 enkeltfrugter. Af disse var 43 (4,4 %) angrebet af æbleviklere (tabel 1) Sorten "Ingrid Marie" havde større angreb af æbleviklere end "James Grieve" Der ser ikke ud til at være nogen effekt af en udsætning af snyltehvepse på æbleviklere. Hvis der var en effekt, ser det ud til at der er større angreb, hvor der har været ekstra snyltehvepse For angreb af andre vikler arter, er der ingen klar virkning. Fordi der ikke er målt på skadedyrstrykket af viklere og æbleviklere er det imidlertid vanskeligt at vide hvor effektive snyltehvepsene har været. C. Konklusion / projektet videre frem. Der blev konstateret nogen Trichogramma flyveaktivitet i parcel 1. Men alt for mange melmølæg ( der blev brugt til at måle flyveaktiviteten) går tabt, bliver ædt af fugle og rovinsekter i plantagen. Det har gjort det meget vanskeligt, nærmest umuligt af måle snyltehvepsenes flyveaktivitet. Efter vurdering af frugtskader ser det ikke ud til at udsætninger har haft nogen effekt på angreb af skadedyr. Måske har forskelle i arealet haft indflydelse på resultatet. Den nordlige ende af rækkerne hvor hvepsene er sat ud, ligger en del lavere end de ubehandlede parceller. Måske er angrebet af æbleviklere ikke lige udviklet. Resultaterne har været for spinkle til at vurdere systemets brugbarhed på. Derudover er omkostningerne for fi-ugtplantagen for høje. P.b.a. resultaterne synes vi ikke at forsøget skal forsætte i 99 med tilsvarende udsætninger. Hvis det imidlertid var muligt at måle snyltehvepsenes tilstedeværelse mere effektivt og hvis man også målte størrelsen af æbleviklerangrebet ved hjælp af feromon fælder, så kunne det være en ide at fortsætte med forsøgene. Vi ved at BioConsulting vil fortsætte med forsøg med mindre udsætninger. 5
6 O - c.1 -- o e h q,.. - I+ ' I I- -!...,......, ,.....
7 P Vedr. rapportering, af Trichogrammaprojekt Hermed en kortfattet redegørelse af Trichogrammaprojektet, som blev gennemført med udsætninger af Trichogrammasnyltehvepse i sommeren Udsætningerne Der blev udsat Trichogrammasnyltehvepse (mixaf dansk T. cacoeciae stamme og Tysk T.cacoeciae/T.dendrolimistamme) påkort til ophængning i træerne i de udvalgte parceller. Hvert kort indeholdende ca snyltehvepse, og der blev ophængt på hvert træ i parcellerne. Kortene blev. som aftalt før projektet, fremsendt fra medio juni til primo september. i ait 7 gange (300 kort per gang) med interval på 14 dage, med henblik på at reducere angreb af både æblevikler som andre viklere (min. 4 arter). Kvalitetskontrol i BioConsulting har vist en meget fin klækning fra kortene, og antalsmæssigt vil det udsatte antal, dvs x 300 kort = Trichogramma per gang, være for korrekt at regne. Flyveaktivitet af Trichogramma/følsomhed overfor svovl. Som projektet lagde op til blev det forsøgt at lave genfangst eller aktivitetsmåling af Trichogrammasnyltehvepsene. Dette blev udført 2 gange i perioden, hhv juli (op/ned) og juli (op/ned). Det foregik ved at der i parcellerne blev ophængt kort med mølæg, som ikke i forvejen er parasiteret af trichogramma. Der blev bl.a. pga. det store tab af mølæg på kortene, som forekommer i en æbleplantage (de ædes af fugle og rovinsekter) kun fundet ca. 10 % tilbagebievne æg af de udsatte. Heraf blev der fundet Trichogramma i den sidste udsætning, idet Trichogrammasnyltehvepse klækkede af kortene d. 4. august. I alt kom der 7 Trichogramma ud af parasiterede mølæg. Dette spinkle materiale er vanskeligt at konkludere på. men klart er det dog, at Trichogrammaakti 'vitet sås i 1 parcel (hvor der aktivt var sat ud. og hvor der var benyttet svovl). Hvis svovlparcellen efter opgørelse fra Årslev viser lige så gode resultater mht. viklerskader, er det værd at gå videre i undersøgelserne med kombinationen Trichogramma og svovl. Systemets brugbarhed i praksis. Der har i 6 Integrerede plantager været udført lignende Trichogrammaopsætninger i sommeren Erfaringerne herfra har været blandede mht. arbejdsindsatsens belastning med ophængning af kortene. Nogle har ment at det var alt for besværligt at hænge kort op på hvert eller hvert 3. træ, mens andre ikke har regnet det for noget. Når systemet er indført bor f.eks. skoleelever kunne inddrages i dette rutinearbejde, for at reducere omkostningerne. Der har vsret forsøgt genveje til ophængning. hvor nogle har revet ophænget over. således at man har kunne hænge kortene hurtigere op og længere inde på grenene. Det har dog vist sig i uroligt vejer (blæst/storm) at kortene da falder ned. Det er vigtigt (også iflg. Producenten). at kortene fores ind over grenene, således at de bliver siddende i mindst de 14 dage der går for alle Tnchogramma-snyltehvepsene er vandret/fløjet ud. Det vil være muligt at udsprede Trichogramma med flyvemaskine eller blæsemaskine. men tabet af snyltehvepse bliver så stort. da puppeme er ubeskyttet indtil kæknng, at der skal udbringes mindst 4-5 gange så mange af dem. Dette vil sandsynligvis være uøkonomisk. Projektet videre frem. Der bør laves tilsvarende udsætninger brugbarhed på. 1999, idet enkeltår er for spinkelt et materiale til at vurdere systemets Med venlig hilsen /j.<& $WL Biolog Erik Hansen Bioconsulring. Jxgervanger 3. DK-4733 Tappernoje. Tlf. (t45) Fax (t45) Mobil (+45) L?.ZL=T6/9
8 Græsrodsforskning, Snyltehvepse (Trichogramrna) mod viklere i =bier. Forsag Er foregiiet i 19% i mi$tplantagen, SOM lurer til Sirarholxr! agoac. Venlig hilsen Hanne Lindhard
Hold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Blomster giver signifikant flere luse-bekæmpende insekter Arter 1. Antal /m2 2. Antal /m2
Læs mereBiologisk bekæmpelse i dansk landbrug
Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Organismebiologi http://plen.ku.dk/english/research/organismal_biology/applied_entomology/ PLEN Kplantekongres,
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereHvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S
Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereMyrelokkedåser. Varenummer 3640
Myrelokkedåser Varenummer 3640 Pris 79 kr. inkl. Moms Pris 63,20. eks. moms Slip af med myrerne helt naturligt ved hjælp af SpinoWay Myrelokkedåse. Effektiv og let at bruge Naturlig og organisk Bredspektret
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Bladviklere. Nr. 14 // 6. juni 2017
Æble/PæreNYT Nr. 14 // 6. juni 2017 FÆLLES Bladviklere Når først bladviklerne har spundet sig godt ind i bladene er det næsten umuligt at tage dem med sprøjtning. Det er imidlertid når de har spundet bladene
Læs mereFornuftig økonomi i markiser over øko-æbler
Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereKan vi helt undvære pesticider?
Kan vi helt undvære pesticider? Med fokus på forebyggelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU L. Sigsgaard koppert 26/05/2018 2 EU -Integrated Pest Management, IPM Fokus på forebyggelse
Læs mereBlomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth
PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-
Læs mereUniversity of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008
university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereOm etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereBeskæring af frugttræer
Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereÆble/PæreNYT. Udvikling. Vækstregulering
Æble/PæreNYT Nr. 15 // 26. juni 2016 Udvikling Ideelt set burde skudtilvæksten afslutte i midten af juli måned. Er skudtilvæksten stoppet tidligere, for eksempel på grund at tørkestress og varme, så er
Læs mereKøbenhavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereSortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Læs mereDAFRUS Dansk frugt uden sprøjterester 2 års erfaringer fra 3 plantager
DAFRUS Dansk frugt uden sprøjterester 2 års erfaringer fra 3 plantager Bevillingsgiver: NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri Foreningen Seniorforsker Marianne Bertelsen
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereKRIBLE KRABLE. på bondegården
KRIBLE KRABLE på bondegården Solen skinner, og Anna og Ludvig er sammen med deres far og mor cyklet til Høstmarked på en økologisk gård, ikke så langt fra hvor de bor. Her kan man se, hvor dyrene bor og
Læs mereGennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.
ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor
Læs mereA) Ophør af godkendelsen Brugeren får normalt 18 måneder til at opbruge restlagre. Derefter forbud mod brug og opbevaring.
Æble/PæreNYT Nr. 25 // 17. december 2018 Sprøjteopfølgningskursus - kernefrugt og bær Alle der har et sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, skal have et opfølgningskursus hvert fjerde år. Såfremt tilslutningen
Læs mereØkonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.
Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag. Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og Institut for fødevarer, AU, Årslev. Der
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereOrientering om Projektet: Robuste sorter af æbler og pærer til Økologisk dyrkning. Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen GartneriRådgivningen.
Orientering om Projektet: Robuste sorter af æbler og pærer til Økologisk dyrkning Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen GartneriRådgivningen. Projektets formål er at: 1. Afprøve potentielle nye sorter
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mere100 hoteller i Randers
nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.
Læs mereØget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Ferieafvikling Æblevikler. Nr. 19 // 11. juli 2017
Æble/PæreNYT Nr. 19 // 11. juli 2017 Ferieafvikling 2017 Hanne Lindhard: uge 28. Maya Bojesen: uge 29, 30, 31. Lene Baarts: uge (28), 29, 30. Vil grundet kursus i uge 28 kun være begrænset tilgængelig
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereSprøjt med calcium og få faste surkirsebær
Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver
Læs mereBedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion
Bedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion Konsulent Hanne Lindhard Pedersen, og Virksomhedskonsulent Jens Jørgensen, Gatnerirådgivningen og Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?
Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.
Læs mereØkologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet
Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereProduktionsoptimering i frugt og bær
Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk
Læs mereNatur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Flyvende insekter 6 Undersøgelse Formidling (fase 1) Læringsmål Jeg kan beskrive flyvende insekters opbygning.
Læs mereHvilke bekæmpelsesmidler er tilladte? Ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Hvilke bekæmpelsesmidler er tilladte? Ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Tilladte midler mod ukrudt: Ild og jern Foto: SEGES Foto: Lucko Hvilke midler mod sygdomme og skadedyr må
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mereF9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer Navn Varenummer Varslingssystemer Æble- pærevikler Coding moth (Cydia pomonella) Blommevikler Plum fruit moth (Cydia funedrana) Chokoladebrun frugtbladvikler
Læs mereBedre udnyttelse af produktionen og mindre spild
Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild Merete Edelenbos, Marianne Bertelsen, og Hinrich Holthusen Institut for Fødevare, Aarhus Universitet merete.edelenbos@food.au.dk ProtectFruit er støttet
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereFangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi. Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S
Fangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S Massefangst Fangplader, tape og fangplanter Det er nemt at bruge Det er billigt Massefangst
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Meromkostninger og tilskudsmuligheder ved anvendelse af biologiske virkemidler i frugt- og bærproduktion på friland samt i tunneller Ørum, Jens Erik; Jacobsen,
Læs mereNYT. Æble/Pære. nr. Ukrudt
Nyhedsbrev fra Æble/Pære NYT Nr. 5 18. april 2016 nr. Sygemelding Maya Bojesen er midlertidigt sygemeldt. For akutte spørgsmål kontakt i mellemtiden Hanne Lindhard Pedersen eller Lene Baarts (se mail og
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt
Læs mereTil: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen
Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at
Læs mereEtablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin
Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereOrius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Havebrug nr. 156 februar 2004 Orius majusculus en grovæder! Annie Enkegaard og Henrik F. Brødsgaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse Lene Jakobsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
Læs mereFradrag for Grøn energi fortsætter i 2010.
Fradrag for Grøn energi fortsætter i 2010. Fradragsordningen for Grøn El fortsætter i MPS. Vi har modtaget opgørelsen for 2009, som vi så anvender, som bedste bud på hvordan det også vil blive i 2010.
Læs merePlanteskoleforsøg Svampe og insektmidler
AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler
Læs mereVejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren
Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning
Læs mereBestil og modtag den rette plantekvalitet
Antal sidegrene og sidegrenenes længde er væsentlige parametre i plantekvalitet, men leverandørerne har forskellige betegnelser og standarder for dette. Det er meget vigtigt at være opmærksom på ved bestilling
Læs mereNotat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.
BALLERUP KOMMUNE Dato: 18. februar 2016 Sagsid: Notat Evaluering af økologisk frugtordning i skolerne Indledning Der er i budgettet for 2015 afsat 1,5 mio. kr. til levering af økologisk frugt til folkeskolerne
Læs mereTypografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, hpr@ign.ku.dk Flyvningen begyndte tidligt nogle steder i 2014 Situationen
Læs mereForsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs merePlanter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereNye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling
Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere
Læs mereMiljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler
Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny
Læs mereÅrsrapport for 2014 Solgaven
Årsrapport for 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning... 3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat... 3 3. Opfølgning på selvforvaltningsmålene...
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs mereØkologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter
Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereTalen til Samråd F (om økologisk biavl) i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 25. februar 2015, kl
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljø/JARN Sagsnr.: 28721 Dok.nr.: 778595 Den 23.
Læs merePesticidrester i fødevarer
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereÆble/PæreNYT KONVENTIONELT. Sæt kryds i kalenderen 4. Maj hvor der bliver blomstringstur om aftenen hos Henning Jensen, Egeby Frugtplantage.
Æble/PæreNYT Nr. 4 // 29. marts 2017 Sæt kryds i kalenderen 4. Maj hvor der bliver blomstringstur om aftenen hos Henning Jensen, Egeby Frugtplantage. Program kommer her i nyhedsbrevet. INDHOLD KONVENTIONELT
Læs mereOvervågning, varsling og forebyggelse
Overvågning, varsling og forebyggelse Kirsebærfluerne Rhagoletis cerasi og Rhagoletis cingulata Vi kender til problemer med den europæiske kirsebærflue, Rhagoletis cerasi, i sødkirsebær. Den europæiske
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereTal om gartneriet 2013
Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereForbrugerpanelet om lokale fødevarer
Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret
Læs mereJagter det gode liv på landet
36 INTERVIEWS Jagter det gode liv på landet Der er ca. 30.000 deltidsbedrifter i Danmark. Deltidslandbruget i Danmark er kendetegnet ved en mangfoldighed i bedriftstyper, skabt gennem en bredde i deltidslandmandens
Læs mereNaturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter
` -7 YJ5- V - 7
Læs mereHAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN
HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN Dansk Planteskoleejerforenings Vintermøde 19 januar 2011 Magnus Gammelgaard Siden 1980 hos: Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for
Læs mereHvad brændestablen gemte.
Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt
Læs mereNYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...
Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mere