Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler
|
|
|
- Rune Steffensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv. Desuden har æblerne mindre skrub og solkold. Foto: Annemarie Bisgaard. Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler Der kan være en udmærket økonomi i at sætte markiser op over økologiske æbletræer og undlade sprøjtning. Men der følger også nogle usikkerheder med et markisesystem. Tekst: Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og Institut for Fødevarer, Årslev Marianne Bertelsen, Institut for Fødevarer, Årslev Mail: [email protected] I et tidligere tre-årigt-projekt er det vist, at overdækning af æbler øger udbyttet og reducerer skader efter svampesygdomme. Gennemsnitlig over tre år havde usprøjtede, overdækkede æbler af sorten Elshof et udbytte på 25,5 tons. Usprøjtede Elshof havde et udbytte på 14,7 tons og mange flere skadede frugter. Hvis frugterne blev sprøjtet med de økologiske midler svovl og kaliumbicarboibnat, var udbyttet 21 tons. Foredele og ulemper ved markise Fordelen ved overdækning er, at det bliver muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. Frugterne har færre sygdomme generelt, det gælder mindre lagerråd, mindre skrub og mindre solskold på frugterne. Vi forventer også, at en markise kan beskytte imod hagl. Frugternes størrelse og farve ser ikke ud til at blive påvirket af
2 overdækningen, mens fasthed samt indhold af sukker og syre har tendens til at ligge lavere end for frugter dyrket i det fri. Ulemperne ved overdækning er, at det er dyrt i materialer og arbejdstid, og at der stadig er usikkerhed omkring holdbarhed af stativ og plast. Disse spørgsmål bliver der arbejdet med i det nye projekt. Her afprøver vi en mere fleksibel markiseoversækning, der består af plastbaner udspændt på wire, som trækkes ud ved sæsonenen start og samles om en topwire efter høst. Det er denne markiseoverdækning, som danner grundlag for økonomiske beregninger, hvor vi finder ud af, om overdækning af æbler betaler sig. logisk usprøjtet produktion Udbyttet i intensive dyrkningssystemer hos økologiske avlere, som ikke bruger de tilladte økologiske midler, vurderes til at være 13 tons som gennemsnit over sorter og år. Heraf vurderes det, at 55 procent af æblerne er til konsum og 45 procent til most. Disse tal er meget usikre. Prisen til avleren er 9,00 kroner pr. kilo for konsumfrugt og 2,75 kroner pr. kilo for frugt til most. Gødningsudgifter er sat til kroner pr. år i første og andet år. Fra år tre regnes med kroner til gødning og kroner til udgifter til feromonforvirring. Tilskud inklusive kroner til arealtilskud de første fem år er medregnet. Med disse udbytter og priser bliver der et overskud på cirka kroner og år som gennemsnit over 15 år. Af dette beløb skal dækkes udgifter til hegning, investeringer i maskiner, forrentning og afskrivninger. usprøjtet 14,7 ton usprøjtet under tag 25,5 ton sprøjtet med øko-midler 21,0 ton Der er forskel på udbyttet af og på æblernes størrelse og kvalitet, om de har været dækket af en markise eller ej. Foto: Connie Damgaard.
3 Markise til usprøjtede øko-æbler Forsøg over tre år med usprøjtede øko-æbler under markisetag viser, at udbyttet kan nå op på 25 tons. Det vurderes, at 20 procent af frugten bliver mostfrugt. Priser og udgifter til gødning og feromonforvirring er som for usprøjtet uden markise. Udgifter til markise er kroner pr. hektar ekstra til materialer i opsætningssåret, samt 400 arbejdstimer til opsætning. Dernæst er beregnet 270 timer til op- og nedtagning af markisen hvert år. I år otte vurderes det, at der skal nyt plast på. Det er en ekstra udgift på kroner. Det store spørgsmål i denne produktion er, om plasten kan holde i otte år. Hele systemet er dyrt, men da udbyttet ligger højt, og vi regner med en pris på 9,00 kroner pr. kilo for usprøjtet konsumfrugt til avleren, arealtilskud de første fem år samt 40 procent i tilskud til etablering af markisen, bliver der et overskud på cirka kroner pr. år. Hvis plasten skal skiftes en gang mere undervejs, reduceres overskuddet til cirka kroner pr. år. Af dette beløb skal beregnes udgifter til hegning, investeringer i maskiner samt forrentning og afskrivninger. Markise til usprøjtede øko-pærer Hvis vi anvender de samme forudsætninger som til æble, dog med et udbytte på 20 tons og en afregningspris på 12 kroner pr. kilo, bliver oveskuddet i usprøjtede øko-pærer under markise på kroner pr. år i gennemsnit over 15 år. logisk sprøjtet uden markise I æblesorten Elshof er der opnået et udbytte på 19 tons ved økologisk sprøjtet produktion. Udgiften til gødning og bekæmpelsesmidler er de første to år sat til kroner, og fra år tre til kroner pr. år. Dette er væsentlig dyrere end en konventionel sprøjteplan og skyldes hovedsagelig pesticidafgiften på Kumulus S til behandling af svampesygdomme. Ellers er forudsætningerne de samme som til usprøjtet produktion. I dette senarie bliver overskuddet på cirka kroner pr. år set over en periode på 15 år. Af dette beløb skal beregnes udgifter til hegning, investeringer i maskiner og forrentning og afskrivninger. Konventionel produktion Forudsætninger er her et gennemsnitligt udbytte på 30 tons fra fem år efter plantning. En afregningspris på fire kroner pr. kilo for konsumfrugt og 1,50 krone pr. kilo for industrifrugt. Gødning og kemikalier er sat til kroner i første og andet år, samt til kroner pr. hektar fra tredje år og frem. Tilskuddene fra grundbetaling og Grønne krav er medregnet. Hvis der er 80 procent konsumfrugt, bliver den gennemsnitlige indtjening over 15 år cirka kroner pr. hektar pr. år. Af dette beløb skal beregnes udgifter til hegning, investeringer i maskiner, forrentning og afskrivninger. Usikkerheder ved markiser Under de givne forudsætninger kan investering i markiser til æbletræer opnå en god rentabilitet ved usprøjtet dyrkning. Overskuddet svarer til en vellykket produktion af økologisk sprøjtede æbler. Dog er der mange usikkerheder i holdbarheden af markisesystemet. Et igangværende projekt vil besvare nogle af disse usikkerheder. Hvis udbyttet og kvaliteten af frugten under markiserne svigter, er systemet mere økonomisk følsomt end en produktion uden markise på grund af de store investeringer. Markiserne behøver ikke sættes op over hele plantagen, men er mest relevant i de sorter, som er modtagelige for skurv. Det kan eksempelvis være over skurvresistente sorter, hvor resistensen er nedbrudt.
4 Tabel 1. Virkning af ændringer af forudsætninger. Dækningsbidrag i kroner i gennemsnit over 15 år. Elshof Elshof Sprøjtet Pærer Sprøjtet Konventionel Tag Tag Forventet maksimalt bruttoudbytte, ton/ha 13,0 25,5 19,0 20,0 30,0 Afregningspris, spiseæbler/pærer, kr/kg 9,00 9,00 9,00 12,00 4,00 100% konsumfrugt % konsum, 20% most 1 (usprøjtet uden tag: 55% konsum, 45% most) 80% konsum, 20% most (: 45% most) og nuværende økologisk støtte % konsum, 20% most 1 og nuværende støtte (5 år) samt 40% etableringsstøtte til markise Priser for æbler til most: -æbler 2,75 kr. pr. kilo, konventionelle æbler 1,50 kroner pr. kilo. Forudsætninger for udregninger Alle beregninger gælder for én hektar. Stigninger i omkostninger er to procent årligt. Intensiv produktion med træer. Levealder: 15 år. Plantepris inklusive espalier og vanding: 70 kroner pr. træ. Arbejdstimer til etablering og pasning det første år: 400 timer. Arbejdsløn: 150 kroner pr. time. Traktoromkostninger med fører: 300 kroner pr. time. Salgsomkostninger: 2,00 kroner pr. kilo. Plukkeløn, stort udbytte: 1,00 krone pr. kilo. Plukkeløn, mindre udbytte: 2,00 kroner pr. kilo. Andre omkostninger Etablering af læhegn og hegning. Investeringer i maskiner. Forrentning af kapital og afskrivninger.
5 Udvikling af økonomirådgivning GartneriRådgivningen har i 2016 fået penge fra Produktionsafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget til at udvikle økonomirådgivningen ved at opdatere de driftsøkonomiske kalkuler for produktion af kernefrugt og jordbær, såvel konventionel som økologisk. Projektet har fået støtte fra Grønt Udviklings-og Demonstrationsprogram under Fødevareministeriet, GUDP. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. I projektet Beskyttet produktion af økologiske æbler og pærer (PROTECFRUIT) arbejder vi videre med udvikling af markiser over æbler og pærer samt regner på økonomien i overdækning. Projektet finansieres af Organic RDD-2-programmet, som kordineres af ICROFS.
Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.
Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag. Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og Institut for fødevarer, AU, Årslev. Der
Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet
Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver
Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Orientering om Projektet: Robuste sorter af æbler og pærer til Økologisk dyrkning. Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen GartneriRådgivningen.
Orientering om Projektet: Robuste sorter af æbler og pærer til Økologisk dyrkning Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen GartneriRådgivningen. Projektets formål er at: 1. Afprøve potentielle nye sorter
Svampe- og insektbekæmpelse med økologiske midler
Svampe- og insektbekæmpelse med økologiske midler Hvordan bruges de midler, som er tilladt i økolog? Hanne Lindhard Kernefrugt Temadag 31. januar 2017 Skurvbekæmpelse Forebyggende med svovl. Evt hver 2.
Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Sortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden.
Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden. http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oekologisk-frugt-oggroent/forebyggelse-af-sygdomme-og-skadedyr.aspx
Sorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter
Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.
Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede
Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer
Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012
Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012 Projektets titel 1. Optimering af dyrkningssikkerhed i økologisk kernefrugt Tilskudsmodtager GartneriRådgivningen A/S
Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S
Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Blomster giver signifikant flere luse-bekæmpende insekter Arter 1. Antal /m2 2. Antal /m2
Sorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Hold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.
ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor
Økologisk frugt og bær, økonomi og planlægning
Økologisk frugt og bær, økonomi og planlægning Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning, [email protected] Bornholm d. 15. maj 2012 Afsætning afgør afgrødevalg Afsætningsform Anvendes især indenfor disse kulturer
Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S
Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid 2014-2016 Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S Indhold Delprojekt 1: Optimering af gødningsstrategi
Produktionsoptimering i frugt og bær
Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk
Bestil og modtag den rette plantekvalitet
Antal sidegrene og sidegrenenes længde er væsentlige parametre i plantekvalitet, men leverandørerne har forskellige betegnelser og standarder for dette. Det er meget vigtigt at være opmærksom på ved bestilling
Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin
Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde
Nyt fra forsøg og praksis i økologisk frugt- og bærproduktion Økologisk konsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forsøg og praksis i økologisk frugt- og bærproduktion 2016 Økologisk konsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Du kan søge 40 % tilskud i økologisk investeringsstøtte Ansøgningsfrist 17.
Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.
Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium
Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.
Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Basisbudget Beløb 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C- B)/B Note A B C D
Dyrkning af solbær, ribs og stikkelbær. Nye specialiteter på markedet
Dyrkning af solbær, ribs og stikkelbær. Nye specialiteter på markedet Special konsulent Hanne Lindhard GartneriRådgivningen Og Institut for fødevarer, Århus universitet, Årslev. Dyrket areal (ha) Status
På kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Tal om gartneriet 2013
Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Økonomi i kartoffelavl Uden koblet støtte. Henrik Pedersen AKV Langholt Gravsholtvej Vodskov
Økonomi i kartoffelavl Uden koblet støtte Henrik Pedersen AKV Langholt Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Økonomi i kartoffelavl - Hvad afgør afregningspris som avler modtager fra fabrik? Indflydelse nu Indflydelse
Mobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Sorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning
Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable
Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Sorter af solbær, hvad kan. anbefales?
Sorter af solbær, hvad kan Projektet er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne og Produktionsafgiftsfonden for frugt
Hold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
FRUGT OG BÆR I DET NYE KLIMA OG ANDRE AKTUELLE TING
FRUGT OG BÆR I DET NYE KLIMA OG ANDRE AKTUELLE TING Ved Økologisk konsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST Ananas kalvil fra ca. 1850 i en have ved Nyborg 2017. Den har klaret sig fint Foto:Lisbeth Kristensen.
Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.
Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Skurvresistente æblesorter
Havebrug nr. 45 Oktober 22 Skurvresistente æblesorter Birka Falk Kühn, Afdeling for Prydplanter of Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt
Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin
Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Tørret cikorierod kan reducere ornelugten hos hangrise og mindske generne ved parasitter, men dansk dyrket cikorie er i øjeblikket for dyrt
Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab
FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester
AARHUS Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester Formål: Undersøge muligheden for at producere kernefrugt uden pesticidrester Strategi: Undgå brug af pesticider på frugten Optimal bekæmpelse af
Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK
ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK Maren Korsgaard, Demonstrationsprojektet Økologisk Frugt- og Bærproduktion, Landbrugets Rådgivningscenter, Danmark
14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.
126 14. Investering Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. Levetid Rente Kapitalindvindingsfaktor Tabelopslag Beregnet 3 5 % 36,72 36,71
Økologisk gulerodsproduktion i Sverige
Økologisk gulerodsproduktion i Sverige En del af gulerods-erfagruppen under projektet Økologifremme tog ultimo oktober 2014 på en todagstur til den sydlige del af Sverige for at studere høst og post-harvest
Energipil. Din fremtid?
2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem
NYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning
Æble/Pære NYT Nyhedsbrev fra Nr. 4 6. april 2016 nr. Limplader og Feromonfælder For at få det rigtige billede af viklersituationen i din plantage og for at kunne bestemme bekæmpelsestidspunktet netop i
Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: [email protected] Tlf. 33 39 45 46
Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: [email protected] Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det
Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?
Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger
Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der
Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,
Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Æble/PæreNYT. Udvikling. Udtynding med Cerone
Æble/PæreNYT Nr. 11 // 31. maj 2016 Udvikling Der er stor forskel på sætningen i Clara Frijs fra plantage til plantage, nogle steder er der 5 store frugter pr klynge, mens der andre steder kun er 1-2 frugter
Øg jordens frugtbarhed med kompost
Øg jordens frugtbarhed med kompost Henning Sørensen, ØkologiRådgivning Danmark Klimadagsordenen har sat fokus på landbrugets muligheder for at indbygge mere kulstof i jorden. Det rejser spørgsmålene, om
