Kolding Kommune INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE ØDIS-VAMDRUP

Transkript

1 Kolding Kommune INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE ØDIS-VAMDRUP FORSLAG

2 UDKAST til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Ødis-Vamdrup, Forord Denne indsatsplan er udarbejdet på baggrund af statens redegørelse for kortlægningsområde Ødis-Vamdrup-Skodsborg. Redegørelsen blev leveret til Kolding Kommune i februar 2015 og er baseret på bl.a. de geofysiske kortlægning og andre undersøgelser der er udført i perioden Indsatsplanen omfatter 5 private almene vandværker i Kolding Kommune. Planen er udarbejdet i samarbejde med vandværkerne og interesseorganisationer i området. Det er vigtigt at alle parter herunder borgere, landbrugserhvervet, virksomhederne, vandværker og kommunen bakker op om indsatserne, da kun samarbejde kan skabe konkrete resultater! HUSK - Du bor ovenpå dit grundvand! Planen er i offentlig høring i 12 uger i perioden 24. August 2016 til 16. november Kommentarer og forslag kan du sende til os pr. mail. Herefter vil planen blive politisk behandlet med forventet vedtagelse i december Planen kan også ses på Udgiver: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding. Udgivelsesår: 2016 Udarbejdet af: Dariush Hakimi, Kolding Kommune.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Områdeudpegninger... 3 Indvindingsopland... 3 Grundvandsdannende opland... 3 Ungt grundvand/kort transporttid... 3 OSD... 3 NFI... 3 ION... 3 IOs... 4 BNBO Baggrund for indsatser Vandindvinding og vandforsyning Punktkilder... 5 Inaktive brønde og boringer... 6 Olietanke... 6 Jordvarmeanlæg... 6 Vaskepladser... 6 Nedsivningsanlæg til spildevand... 6 Genanvendelse af lettere forurenet jord og affaldsprodukter... 7 Forurenede grunde... 7 Opbevaring og håndtering af forurenende stoffer KVÆLSTOF Pesticider Anvendelse af slam og andre jordforbedrende affaldsprodukter Formidling Skovrejsning Overvågning Vandværker i kortlægningsområdet... 10

4 4.1 Vandindvindingsstrukturen i indsatsområdet Drenderup Vandværk Drenderup vandværk Områdeudpegninger Drenderup Vandværk Grund- og drikkevandsvandskvalitet Drenderup Vandværk Arealanvendelsen Drenderup Vandværk Risikovurdering Drenderup Vandværk Indsatser for Drenderup Vandværk Forbundsvandværket Forbundsvandværket Områdeudpegninger Forbundsvandværket Grund- og Drikkevandskvalitet Forbundsvandværket Arealanvendelsen Forbundsvandværket Risikovurdering Forbundsvandværket Indsatser for Forbundsvandværket Vamdrup Vandværk Vamdrup Vandværk Områdeudpegninger Vamdrup Vandværk Grund- og drikkevandskvalitet Vamdrup Vandværk Arealanvendelsen Vamdrup Vandværk Risikovurdering Vamdrup Vandværk Indsatser for Vamdrup Vandværk Ødis-Bramdrup Vandværk Ødis-Bramdrup Vandværk Områdeudpegninger Ødis-Bramdrup Vandværk Grund- og drikkevandskvalitet Ødis-Bramdrup Vandværk Arealanvendelsen Ødis-Bramdrup Vandværk Risikovurdering Ødis-Bramdrup Vandværk Indsatser for ødis-bramdrup vandværk... 32

5 4.5 Ødis vandværk Ødis Vandværk Områdeudpegninger Ødis Vandværk Grundvands- og drikkevandskvalitet Ødis Vandværk Arealanvendelsen Ødis Vandværk Risikovurdering Ødis Vandværk Indsatser for ødis vandværk Kolding Kommunes indsatser Kortlægningen Grundvandsressourcen Grundvandsmagasiner og dæklag Grundvandsmagasinerne Dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Nitrat og nitratsårbarhed Miljøfremmede stoffer pesticider og nedbrydningsprodukter Arealanvendelse og Forureningskilder Arealanvendelse Potentiel nitratudvaskning Kortlagte jordforureninger Øvrige forureningskilder Habitat- og miljøvurdering Habitatvurdering af indsatsplanen for Ødis-Vamdrup Miljøvurdering af indsatsplanen for Ødis-Vamdrup Ordforklaring Ordforklaring... 61

6 1. INDLEDNING Formålet med indsatsplanen er at sikre en varig vandforsyning med rent drikkevand til forbrugerne i Ødis-Vamdrup kortlægningsområde, som er en del af kortlægningsområde Ødis-Vamdrup-Skodsborg. Ødis-Vamdrup-Skodsborg kortlægningsområde ligger sydvest for Kolding, og udgøres af i alt ca. 59 km 2. Indsatsplanen er udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsens Redegørelse for kortlægningsrapport Ødis-Vamdrup-Skodsborg. Indsatsplanen omfatter følgende 5 almene vandværker: Drenderup Vandværk, Forbundsvandværket, Vamdrup Vandværk, Ødis Bramdrup Vandværk og Ødis Vandværk. Se figur 1. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er en handleplan, som beskriver og fastlægger de tiltag, der skal til for at beskytte grundvandet, og sikre det mod forurning. Indsatsplanen er udarbejdet af Kolding Kommune i tæt samarbejde med vandværkerne og vandforum Indsatsplanen er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne vurderes løbende. Planen giver mulighed for at inddrage yderligere indsatser, hvis det viser sig nødvendigt. Indsatsplanen gælder til en ny plan vedtages. Det er hensigten, at indsatsplanen revideres efter 8 år, dvs. i I de følgende afsnit er indsatserne gennemgået. Indsatserne involverer både vandværker og kommune. Endvidere er der en gennemgang af de enkelte vandværker og deres indsatsbehov, en redegørelse for formålet med indsatserne samt et resumé af kortlægningen. Indsatsplanerne har juridisk ophæng i Vandforsyningslovens 13 a-d. Figur 1. Oversigtkort over vandværker i Ødis-Vamdrup-Skodsborg kortlægningsområde. 1

7 Læsevejledning I Kolding Kommune bliver der i 2016 vedtaget de sidste 5 indsatsplaner i kommunen, som omhandler Trudsbro, Viuf-Bramdrupdam, Ødis-Bramdrup, Sommersted og Christiansfeld. Denne indsatsplan gælder for Ødis-Vamdrup. Der er lavet en generel del, som er gældende fælles for de 5 indsatsplaner. Disse afsnit fremgår på kommunens hjemmeside under De fælles afsnit er som følgende: a. Læsevejledning b. Trusler c. Gennemgang af indsatser a. Redegørelse b. Bruttoliste over indsatser d. Lovhieraki e. Ordforklaring Punkt b omfatter en beskrivelse af de generelle trusler mod drikkevandet. I dette afsnit er der særligt fokuseret på 3 områder, hvor der reelt kan være en trussel mod drikkevandet: Forureninger i forbindelse med vandindvindingen og vandforsyningen, punktkildeforureninger samt uhensigtsmæssig fladebelastning. Punkt c omfatter en detaljeret redegørelse af de forskellige indsatser, som kan indgå i de 5 indsatsplaner. Herudover er der en bruttoliste over indsatser, som er en samlet liste over mulige indsatser, som har været i spil ved gennemgangen af de enkelte vandværker i de 5 indsatsplaner. Under hvert vandværk i hver indsatsplan er de konkrete indsatser trukket ud, og det er disse indsatser, som gælder for de enkelte vandværker (jf. afsnit 4 i denne indsatsplan for Ødis- Vamdrup). For hver enkelt indsatsplan fremgår følgende afsnit (se også indholdsfortegnelsen): 1. Indledning 2. Områdeudpegning 3. Baggrund for indsatser 4. Vandværker i indsatsområdet 5. Kommunens indsatser 6. Resume af kortlægning 7. Habitet- og Miljøvurdering 8. Ordforklaring Punkt 1 er indledningen til planen. I dette afsnit vises afgrænsningen af indsats-områderne og placering af vandværkerne, der er omfattet af indsatsplanen med tilhørende indvindingsoplande. Afsnit 2 beskriver områdeudpegningerne for indsatsplan Ødis-Vamdrup. Afsnit 3 omfatter en beskrivelse af baggrunden for indsatserne. Afsnit 4 beskriver vandværkerne i det aktuelle indsatsområde. Herudover er der redegjort for specifikke indsatser for hvert vandværk samt hvem der har ansvaret for igangsætning og opfølgning på de forskellige indsatser. Afsnit 5 beskriver kommunens indsatser og opfølgning på de forskellige indsatser. Afsnit 6 indeholder et resume af kortlægningen for det aktuelle indsatsplanområde. Afsnit 7 indeholder en miljø- og habitatvurdering for det pågældende indsatsplanområde. Afsnit 8 indeholder en ordforklaring på ord, som der er anvendt i den pågældende indsatsplan. 2

8 2. OMRÅDEUDPEGNINGER Vha. områdeudpegninger kan kommunen foretage en prioritering og zonering af indsatser, så de målrettes i forhold til beskyttelse af grundvandsressourcen. I det følgende gennemgås de forskellige typer af områdeudpegninger. Områdeudpegningerne kan ses under de enkelte vandværker. INDVINDINGSOPLAND Indvindingsoplandet er det område, hvorfra vandværket henter sit vand nede i jorden. Indvindingsoplandene er beregnet med computermodeller af bl.a. grundvandets strømning i jorden og vandværkets indvindingsmængde. Hvis vandværket ændrer indvindingsmængde vil indvindingsoplandets størrelse ligeledes ændres. Enkelte generelle indsatser ligger indenf for disse område. GRUNDVANDSDANNENDE OPLAND Indenfor det grundvandsdannende opland vil en stor del af den nedbør, der rammer overfladen ende i grundvandsmagasinet, og senere indvindes af vandværkets boringer. Det grundvandsdannende opland beregnes med computermodeller af bl.a. grundvandets strømning i jorden og vandværkets indvindingsmængde. Flere indsatser ligger inden for disse områder. UNGT GRUNDVAND/KORT TRANSPORTTID Fra nedbøren rammer jorden og til det pumpes op i vandværkernes boringer, går der noget tid. Den tid det tager en vandpartikel at nå fra terræn og til boringen afhænger bl.a. af variationen og tykkelsen af ler- og sandlag i jorden, afstanden til indvindingsboringen og vandvækets indvinding. Man kan beregne vandpartiklernes transporttid vha. computermodeller. Jo kortere transporttid vandet har, des kortere tid er der til at omsætte evt. uønskede stoffer, som har nået grundvandsmagasinet. Det er derfor det yngste grundvand (0-25 år) der er mest fokus på i forhold til indsatser. Det kaldes også ungt grundvand. Flere indsatser ligger inden for disse områder. OSD Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) udpeges af Naturstyrelsen. OSD er områder, hvor grundvand indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional betydning, eller områder som kan få regonal betydning i fremtiden fremtidige grundvandsinteresser. Hensynet til grundvandet priorteres højt i OSD. NFI Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) udpeges af Naturstyrelsen. NFI udpeges indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandværker, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar overfor udvaskning af nitrat. Det er områder, hvor grundvandsressourcen allerede er nitratbelastet eller områder, hvor lerlagene over grundvandsmagasinerne er tynde. ION Indsatsområder mht. nitrat (ION) udpeges af Naturstyrelsen. ION udpeges indenfor NFI områderne. Er der risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen indenfor et NFI (eksempelvis landbrugsjord omdrift) udpeges området til ION. Indenfor ION er der brug for en særskilt indsats over for nitrat for at opretholde en god grundvandskvalitet. Flere indsatser ligger inden for disse områder. 3

9 IOS Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder (IOS) udpeges af Naturstyrelsen. IOS er udpeget indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandværker. De sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder er udpegt på sandede arealer i omdrift ud fra jordens indhold af bl.a. ler og sand til 2 meters dybde. Der findes endnu ikke et metode til at udpege sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder i lerede områder. Udpegningen af IOS begrænser ikke kommunens mulighed for at planlægge en begrænsning af anvendelsen af sprøjtemidler til beskyttelse af grundvandet mod udvaskning af sprøjtemidler, når grundlaget er til stede. Der er ikke udpeget IOS indenfor vandværkernes indvindingsoplande. BNBO Naturstyrelsen har beregnet det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for alle indvindingsboringer tilhørende almene vandværker i Kolding Kommune. Beregningen er foretaget af Orbicon efter godkendt beregningsmetode. BNBO kan variere i størrelse. Størrelsen afhænger bl.a. af boringens indvindingsmængde, grundvandsmagasinets tykkelse og hyppigheden af analyser for organiske mikroforureninger. BNBO ændres, hvis den indvundne vandmængde øges eller mindskes samt hvis antallet af indvindingsboringer ændres. Begrænset transporttid til boringen samt en større sænkning af grundvandsspejlet omkring boringen er faktorer, der er afgørende for, at BNBO som helhed betragtes som særlig sårbart. BNBO har derfor højeste prioritet i forhold til grundvandsbeskyttende indsatser. 4

10 3. BAGGRUND FOR INDSATSER I dette afsnit fremgår de indsatser, som vandværker og kommune skal udføre for at beskytte grundvandsressourcen. En mere deltaljeret beskrivelse af de enkelte indsatser kan findes i den generelle del af indsatsplanen. Indsatsnummeret refererer til de konkrete indsatser. 3.1 VANDINDVINDING OG VANDFORSYNING Indsatserne har til formål at sikre vandværkets forsyningssikkerhed og kvaliteten af grundvandsressourcen, der indvindes både nu og fremadrettet. Den måde, et vandværk indvinder på, er afgørende for, hvor stor en sænkning der skabes i grundvandsmagasinet. Jo større sænkningen er, des større er risikoen for at trække forurenende stoffer ned i grundvandsmagasinet. Ved at frekvensregulere vandpumperne til en lavere ydelse og i stedet indvinde over mange timer, opnås der en mere jævn indvinding over døgnet og en mindre sænkning i magasinet. Risikoen for at trække uønskede stoffer ned i magasinet falder dermed. Det er vigtigt at vandværk, boringer og ledningsnet holdes i en god stand, så risiko for forurening minimeres mest muligt. Det er ligeledes vigtigt, at klimaændringer tænkes ind i forhold til sikring af boringer, rentvandstanke og utidssvarende afløbsinstallationer. Med vedligeholdelsesplaner og langsigtede investeringsplaner kan risikoen for forurening mindskes. Der er forskellige forslag til handlinger i kommunens Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. Handleplanen beskriver anbefalinger til det enkelte vandværk. Anbefalingerne bør indgå i vandværkernes vedligeholdelses- og investeringsplaner. Er uheldet ude, og konstateres der en forurening på et vandværk eller i et vandværks boringer, er det vigtigt, at vandværket har mulighed for stadig at sende vand ud til forbrugerne, så de ikke bliver afhængige af levering via tankvogne med vand. En måde at sikre sig på er fx ved nødledninger til nabovandværker. Det er derfor væsentligt, at vandværkerne har gjort sig klart, hvordan en nødforsyning skal foregå i tilfælde af forurening på vandværk eller i boring/grundvandsmagasiner samt ved længerevarende driftsproblemer. Disse oplysninger skal fremgå af en beredskabsplan for det enkelte vandværk. Almene vandværkers indvindingsboringer i bymæssig bebyggelse er både svære og dyre at beskytte mod forurening pga. gamle punktkilder og eksisterende kritiske anlæg. Det er derfor af stor betydning, at nye kildefelter eller nye boringer så vidt muligt etableres uden for byområder og i størst mulig afstand fra kendte punktkilder og risikoanlæg. Den geologiske kortlægning viser, hvor muligheden for placering af en ny kildeplads eller boring er mest optimal. Indsats 1-4, 15-16, 26 og Kolding Kommune aftaler specifikke indsatser for de enkelte vandværker. 3.2 PUNKTKILDER Risikoen for forurening af grundvandet kan ske ved punktkildeforureninger. De aktiviteter eller anlæg som der er fokus på i forbindelse med et uhled eller et udslip af forurenende stoffer er: Inaktive brønde og boringer Olietanke Jordvarmeanlæg Vaskepladser Nedsivningsanlæg til husspildevand Genanvendelse af lettere forurenet jord og affaldsprodukter Forurenede grunde Opbevaring og håndtering af forurenende stoffer 5

11 INAKTIVE BRØNDE OG BORINGER Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra overfladevand på terræn. Ubenyttede boringer og brønde vedligeholdes sjældent, og de kan fungere som passage for uønskede stoffer til dybere grundvandsmagasiner. Indsats 5-6, 33-34, 36 Kolding Kommune arbejder for at få ubenyttede boringer sløjfet. Det sker bl.a. ved påbud om sløjfninger til lodsejere, opmærksomhed omkring ubenyttede boringer og brønde i forbindelse med fx landbrugs- og industritilsyn samt formidling og informationsmateriale. Denne opgave skal vandværkerne også tage del i ved at gøre kommunen bekendt med tilslutning af nye forbrugere til vandværk eller ved at indregne priser for sløjfning i takstbladet ved tilslutning til vandværk. OLIETANKE Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra olietanke. Særligt nedgravede olietanke, som ikke er blevet afblændet korrekt, kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Indsats Kolding Kommune arbejder på at få ubenyttede olietanke sløjfet og helst fjernet fra ejendommen. Det foregår ved tilsyn, anmeldelser af nye olietanke samt ved kortlægning af olietanke i relevante zoner. JORDVARMEANLÆG Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra jordvarmeanlæg. Indsats 37 Kolding Kommune foretager stikprøvekontroller af de tekniske anlæg i indsatsområdet. Herudover foretages en konkret risikovurdering i forhold til placering og indretning af anlæg inden for BNBO i forhold til at undgå brug af antikorrosionsmidler tæt på vandboringerne. VASKEPLADSER Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra vaskepladser. Vaskepladser, som ikke er etableret efter forskrifterne, eller som ikke vedligeholdes, vil belaste det samme område igen og igen og dermed udgøre en risiko for en punktforurening af grundvandet med pesticidrester. Indsats Der iværksættes en oplysningskampagne omkring anmeldelse forud for etablering af vaskepladser samt omkring vedligeholdelse af eksisterende vaskepladser. Herudover vil Kolding Kommune fortage tilsyn med eksisterende vaskepladser i indsatsområdet. NEDSIVNINGSANLÆG TIL SPILDEVAND Indsatserne har til formål at sikre grundvandsmagasinerne imod forurening med uønskede stoffer fra nedsivningsanlæg til spildevand samt at undgå en uønsket placering af nedsivningsanlæg i områder, hvor det efterfølgende vanskeliggør placering af nye indvindingsboringer til almene vandværker. Indsats 37 Kolding Kommune foretager risikovurderinger i forhold til placering af anlæg inden for indsatsområdet. 6

12 GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD OG AFFALDSPRODUKTER Lettere forurenet jord og affaldsprodukter kan ifølge lovgivningen på bestemte vilkår anvendes til etablering af veje, jernbaneunderbygning, terrænregulering mv. Den forurenede jord og affaldsprodukterne inddeles i kategorier, hvor kategori 1 anses for uproblematisk for grundvandet, hvorimod kategori 2 og 3 kan udgøre en trussel mod grundvandet. Indsats 38 Kommunen vil foretage en risikovurdering af kategori 2 og 3. Risikoen for forurening af grundvandsressourcen er størst i zone 1 (BNBO), hvorfor en risikovurdering med stor sandsynlighed vil medføre, at der vil blive meddelt afslag på en anmeldelse om genanvendelse af jord og affaldsprodukter fra kategori 2 og 3. FORURENEDE GRUNDE Forurenede grunde kan udgøre en trussel mod grundvandet, da uønskede stoffer kan udvaskes til grundvandet. De forurenede grunde kortlægges og oprenses af Regionen, men der er en fortsat udfordring i at få opsporet alle gamle forurenede grunde. Indsats Kommunen vil ved fund af potentielt forurenede grundvandstruende lokaliteter løbende indberette disse til Regionen med en indstilling om, at de snarest prioriteres til undersøgelse for forurening. Desuden benyttes påbudsmuligheden i lovgivningen til at få oprenset forurenede grunde. OPBEVARING OG HÅNDTERING AF FORURENENDE STOFFER Forkert opbevaring og håndtering af forurenende stoffer kan udgøre en trussel mod grundvandet. Indsats 25 og 46 Kommunen vil udarbejde retningslinjer for, hvordan potentielt forurenende stoffer bør opbevares. Retningslinjerne vil blive brugt i forbindelse med virksomheds- og landbrugstilsyn og som oplysningsmateriale til virksomheder og landbrug. 3.3 KVÆLSTOF Nitrat forekommer primært fra udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealer, hvor husdyrgødning og jordbearbejdning bidrager med en betydelig kvælstofmængde. Forskellige former for dyrkningspraksis kan dog reducere udvaskningen. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandet, afhænger bl.a. af jordens og afgrødernes evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Nitraten kan dog også nogle steder strømme gennem sprækker i lerlag, hvorved reduktionskapaciteten i jorden får mindre betydning. Grundvandskortlægningen har udpeget særlige indsatsområder for nitrat, hvor der skal ske en indsats. I BNBO samt i nitratfølsomt indsatsområde i indvindingsoplandet skal der gøres en ekstra indsats. Indsats 7-10, 42-43, 45, I nye godkendelser, tilladelser samt arealgodkendelser jf. husdyrbrugsloven er det i henhold til indsatsplanen muligt at pålægge landbruger en maksimal tilladelig udledning af nitrat fra rodzonen i de nitratfølsomme indsatsområder (ION). Såfremt BNBO ikke ligger inden for ION, vil maksimal udvaskning fra rodzonen blive fastholdt ved projekttilpasninger. Kravet om maksimal udledning af nitrat fra rodzonen er uden kompensation, da det er en del af godkendelsesprocessen jf. husdyrbrugsloven. For at forhindre en punktnedsivning af næringsstoffer tæt på indvindingsboringerne, må der ikke placeres markstakke af dybstrøelse eller ensilage inden for 300 m fra en vandværksboring. 7

13 Kolding Kommune vælger en overvågningsstrategi, hvor nitratkoncentrationen i vandværkernes råvand følges. Såfremt nitratkoncentrationerne overstiger 5 mg nitrat/liter i råvandet, vil råvandet blive yderligere overvåget i en årrække i vandværkets råvandsboringer. Hvis nitratkoncentrationerne overstiger 10 mg nitrat/liter i råvandet, vil der blive iværksat yderligere indsatser. Hvis det bliver nødvendigt med frivillige dyrkningsaftaler, er der ønske om, at der indgås frivillige dyrkningsaftaler mod kompensation til lodsejere i de boringsnære områder (BNBO) mellem vandværket og lodsejerne inden for en rimelig tidsfrist. Såfremt der ikke kan indgås frivillige dyrkningsaftaler mellem vandværk og lodsejere, vil Kolding Kommune som udgangspunkt være sindet at pålægge arealerne en dyrkningsrestriktion på ekspropriationslignende vilkår efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. Udgifterne afholdes af de relevante vandværker. 3.4 PESTICIDER Pesticider i grundvandet stammer fra marker, gårdspladser, veje og jernbaner, vaske- og fyldepladser, industriområder, private boligområder mv. I vandværkernes boringer er der flere steder fundet rester af pesticider, hvilket har bevirket, at mange af produkterne er blevet forbudt. En forudsætning for at pesticider kan godkendes i Danmark er, at de kan forventes at være nedbrudt, når de forlader rodzonen. Der er grundvandsmagasiner, der er så følsomme, at det kan være nødvendigt at sikre kildepladsen mod nedsivning af pesticider. Der vil derfor blive anvendt et forsigtighedsprincip inden for BNBO, da det ikke kan afvises, at pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter også i fremtiden vil kunne måles i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien. Indsatserne for at udgå pesticider følger til dels de samme retningslinjer som indsatserne over for kvælstofbelastningen, da eventuelle dyrkningsaftaler kan blive indgået samlet for både pesticider og nitrat. Indsats 45 og Kolding Kommune vælger en overvågningsstrategi, hvor spor af organiske mikroforureninger i vandværkernes råvand følges. Såfremt der er gentagne spor af organiske mikroforureninger (f.eks. sprøjtemidler, benzinkomponenter mv.), vil råvandet blive overvåget i en årrække. Ved stigende tendens af organiske mikroforureninger vil der blive iværksat yderligere indsatser. Hvis det bliver nødvendigt med frivillige dyrkningsaftaler, er der ønske om, at der indgås frivillige dyrkningsaftaler mod kompensation for lodsejer i de boringsnære områder (BNBO) mellem vandværk og lodsejere inden for en rimelig tidsfrist. Såfremt der ikke kan indgås frivillige dyrkningsaftaler mellem vandværk og lodsejere, vil Kolding Kommune som udgangspunkt være sindet at pålægge arealerne en dyrkningsrestriktion på ekspropriationslignende vilkår efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. Udgifterne afholdes af de relevante vandværker. 3.5 ANVENDELSE AF SLAM OG ANDRE JORDFORBEDRENDE AFFALDSPRODUK- TER Indsatserne har til formål at sikre, at der ikke spredes spildevandsslam og andre affaldsprodukter til jordbrugsformål på arealer, hvor det kan udgøre en risiko for forurening af det indvundne grundvand. Indsats 44 Kommunen vil foretage en konkret risikovurdering og benytte påbudsmuligheden i lovgivningen, hvor det vurderes nødvendigt. 8

14 3.6 FORMIDLING Indsatserne har til formål at gøre borgerne bevidste om, at de bor oven på deres eget drikkevand, samt at man ved særlige hensyn og driftsformer kan være med til at sikre rent drikkevand i nu og fremtiden. Indsats 11 og Kommunen iværksætter udarbejdelse af aktuelt informationsmateriale. Diverse information kommer på kommunens hjemmeside, ugeaviser, m.v. Desuden udføres tilsynskampagner med fokus på grundvandsrelaterede emner. Vandværkerne udarbejder en strategi for, hvordan formidlingen skal tilrettelægges i lokalområdet. 3.7 SKOVREJSNING Indsatserne har til formål at mindske udvaskningen af nitrat og pesticider inden for indsatsområderne - og specielt indenfor BNBO. Et par år efter tilplantning af løvfældende skov er udvaskningen af nitrat ud af rodzonen generelt lavere end fra landbrugsarealer. Der benyttes som oftest kun pesticider i etableringsfasen i skov. En undtagelse er ved dyrkning af juletræer og pyntegrønt, hvor der typisk er en vedvarende peticidanvendelse. Indsats 12, 30, 49 og 52 Vandværkerne kan derfor overveje at gøre brug af skovrejsning inden for indvindingsoplandet og specielt inden for BNBO. 3.8 OVERVÅGNING Indsatserne har til formål at give en pejling af, hvorvidt der er behov for at sætte ind med ekstra indsatser i et vandværks indvindingsopland for at bibeholde en god vandkvalitet i de dybe grundvandmagasiner, som vandværkerne indvinder fra. Indsatserne har tillige til formål at overvåge, om forskellige iværksatte tiltag har den ønskede effekt. Overvågningsprogrammet er tiltænkt de vandværker, der indvinder i sårbare områder, hvor risikoen for forurening fra overfladen er større end i mere velbeskyttede områder. Ved at overvåge grundvandets kvalitet i de terrænnære grundvandsmagasiner får man en ide om, hvad der er på vej imod de dybere grundvandsmagasiner, så man kan nå at sætte ind med indsatser for at imødegå de observerede tendenser. Indsats og Indsatsprogrammet træder i kraft, når et af følgende gør sig gældende: Råvandets nitratindhold overstiger 10 mg/l Råvandets nitratindhold overstiger 5 mg/l, og er stigende Der er gentagne spor af organiske mikroforureninger i råvandet. 9

15 4. VANDVÆRKER I KORTLÆGNINGSOMRÅDET 4.1 VANDINDVINDINGSSTRUKTUREN I INDSATSOMRÅDET Grundvandskortlægningen omfatter 7 vandværker, hvoraf er 5 beliggende i Kolding Kommune. Figur 2 de 5 vandværker i indsatsområdet Ødis-Vamdrup. Vandværkerne er beskrevet i de følgende sider. Figur 2. De 5 vandværker i indsatsområdet Ødis-Vamdrup 10

16 Tabel 1 viser antal aktive boringer ved de enkelte vanværker, indvindingstilladelsen og den faktiske indvinding i De 5 vandværker i Kolding Kommune har en samlet indvindingstilladelse på m/år. De tilladte indvindinger spænder fra m 3 /år til m 3 /år. Indvindingen har generelt været faldende over de seneste 20 år. Der er desuden indvinding af grundvand til en lang række andre formål i indsatsområdet. Heraf udgør markvanding den største andel af den samlede indvinding i området. De største markvandingsanlæg indvinder mellem til m 3 /år. Indvinding til andet formål end drikkevandsforsyning i området udgør ca. ½ gange så stor en indvinding. Vandforsyning Aktive boringer Tilladt indvinding (m 3 ) Indvinding i 2015 (m 3 ) Drenderup Vandværk Forbundsvandværket Vamdrup Vandværk Ødis-Bramdrup Vandværk Ødis Vandværk I alt Tabel 1 Vandværkernes tilladte indvinding samt den aktuelle indvinding i

17 4.2 DRENDERUP VANDVÆRK DRENDERUP VANDVÆRK Drenderup Vandværk A.m.b.a. har én boring (DGU nr ) med to filtre (51,5-57,5 og 59,5-63,5 m.u.t.), og indvinder fra Odderup Formation Sand, kvartssand/glimmersand, lag 3. Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 pr. år. I 2015 har vandværket indvundet ca m 3. Vandværket har nødforbindelse til Ødis Vandværk, Ødis-Bramdrup Vandværk og Forbundsvandværket. OMRÅDEUDPEGNINGER DRENDERUP VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende zoner: BNBO ION Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1. Zoneudpegninger ved Drenderup Vandværk. Figur 2. Boringsnære beskyttelsesområde (BNBO). 12

18 BNBO Naturstyrelsen har beregnet det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Drenderup vandværks indvindingsboring DGU nr , se figur 2. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Drenderup vandværks boring ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Drenderup Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er ikke udpeget nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) inden for indvindingsoplandet eller indsatsområde med hensyn til nitrat (ION). Grundvandsdannende opland Figur 1 viser endvidere det grundvandsdannende opland. Inden for indvindingsoplandet til Drenderup Vandværk findes det grundvandsdannende opland, der strækker sig centralt i indvindingsoplandet fra boringsnært område mod sydvest. Områder med kort transporttid Inden for det grundvandsdannende opland vil en stor del af den nedbør, der falder på overfladen, ende i grundvandsmagasinet og senere indvindes af vandværkets boring. Jo kortere transporttid vandet har til indvindingsboringen, des kortere tid er der til at omsætte evt. uønskede stoffer, som har nået grundvandsmagasinet. Det er derfor det yngste grundvand (0-25 år), der er mest fokus på i forhold til indsatser. Figur 3 viser vandpartiklernes transporttid fra terræn og frem til vandværksboringen. Grundvandet inden for indvindingsoplandet er overvejende mindre end 50 år om at nå frem til indvindingsboringen. Figur 3. Transporttider ungt grundvand 0-25 år. 13

19 GRUND- OG DRIKKEVANDSVANDSKVALITET DRENDERUP VANDVÆRK Den seneste analyse fra Drenderup Vandværks boring (boringskontrollen) er fra juni 2015, mens den seneste analyse fra afgang vandværk (udvidet kontrol) er fra august Grundvandet fra boringerne er nitratfrit. Herudover er der et lavt og stabilt indhold af sulfat i grundvandet. Arsen-indholdet er lavt, hvilket også gælder for indhold af klorid. Alle stoffer findes i koncentrationer under grænseværdierne for drikkevand, eller i uproblematiske koncentrationer i forhold til vandbehandling på vandværket (iltning og filtrering). Der er ingen spor af pesticider, organiske forureningsstoffer eller andre miljøfremmede stoffer i grundvandet. Magasinet er spændt og dækket af ca m ler. I boringen er der ingen tegn på pyritoxidation. Vandet en reduceret vandtype fra metanzonen (vandtype Dx). Grundvandsmagasinet har en lille sårbarhed. Drikkevandsanalysen overholder alle grænseværdierne for drikkevandskvalitet med undtagelse af en mindre overskridelse af farvetallet, der ikke har et sundhedsmæssig problem men snarere et æstetisk. AREALANVENDELSEN DRENDERUP VANDVÆRK Arealanvendelsen i oplandet er primært landbrug, og der findes i meget begrænset omfang naturarealer samt spredt bebyggelse. Potentiel nitratudvaskning Der findes en enkelt markblok med potentiel nitratudvaskning over 75 mg/l i oplandet. Der er ikke registreret forurenede lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Drenderup Vandværk. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Region Syddanmark kortlægger forureningslokaliteter på vidensniveau 1 (V1-mistænkt) og vidensniveau 2 (V2 undersøgte). Der er ingen kortlagte forureningslokaliteter inden for vandværkets indvindingsopland. RISIKOVURDERING DRENDERUP VANDVÆRK Indvindingsoplandet til Drenderup Vandværk har en lille sårbarhed i forhold til det primære grundvandsmagasin, der lokalt ved boringen består af tertiært kvarts og glimmersand, lag 3. Grundvandet er beskyttet af meter ler inden for indvindingsoplandet og har ingen/lav indhold af nitrat, nitrit og sulfat. Der er aktuelt ikke fundet pesticider og miljøfremmede stoffer i grundvandet fra boringen. Inden for indvindingsoplandet findes en markblok med potentiel nitratudvaskning på over 75 mg/l. Der er ikke registreret forurenede lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Drenderup Vandværk. Vandværket har kun en boring, der bør undersøges mht. tæthed og funktionalitet. Der skal tænkes på forsyningssikkerheden, ved fx etablering af en ny boring samt øget samarbejde med nabovandforsyninger. Vandværksbygningen og de tekniske anlæg, herunder vandbehandlingsanlægget fungerer tilfredsstillende. Der skal arbejdes med en mere skånsomt indvinding (mindre grundvandspumpning over flere timer i døgnet), der skaber en mindre indvindingstragt. 14

20 Hovedparten af BNBO ligger uden for vandværkets egen grund. Her ligger BNBO arealet i landbrugsarealer og privat have, så der skal være fokus på brug af sprøjtemidler, gødskning mv. INDSATSER FOR DRENDERUP VANDVÆRK Indsatser Drenderup Vandværk Indsats nr. Indsatser Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal indføre/fortsætte med at have en mere skånsom indvindingsstrategi 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards og indsende bilag C til kommunen ved ændringer. Vandværkerne skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt 3 Vandværket skal udarbejde og vedligeholde en investeringsog vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer 23 Vandværket skal overveje/iværksætte et tættere samarbejde med nabo vandværker. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning 6a Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. Nitrat og sprøjtemidler 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværkets haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Tidsplan Løbende Løbende Løbende Senest 2018/løbende Løbende Løbende Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler 15

21 Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus inden for BNBO. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Senest 2017 og herefter årligt Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 16

22 4.3 FORBUNDSVANDVÆRKET FORBUNDSVANDVÆRKET Forbundsvandværket har tre aktive boringer (DGU nr , og ), som indvinder fra grundvandsmagasinet Kvartært Sand, lag 3 (50-60 m.u.t.). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, men har i 2015 indvundet ca m 3. Vandværket har nødforbindelse til Drenderup Vandværk, der delvis kan forsyne forbrugerne fra Forbundsvandværket. OMRÅDEUDPEGNINGER FORBUNDSVANDVÆRKET Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende zoner: BNBO ION Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur X Zoneudpegninger ved Forbundsvandværket Figur X Boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) 17

23 BNBO Naturstyrelsen har beregnet det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Forbundsvandværkets indvindingsboringer DGU nr , og , se figur 2. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Forbundsvandværkets boringer ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Forbundsvandværket ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Endvidere er der ved kildepladsen og centralt i indvindingsoplandet et område med nogen sårbarhed, hvor den naturlige grundvandsbeskyttelse, lerdække, tynder ud. Arealet ved kildepladsen er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Der er ikke fundet nitrat i boringerne, men udpegningen er begrundet i en samlet bedømmelse af lertykkelse og sulfatindholdet i boringer, der viser tegn på en begyndende påvirkning fra overfladen. Da der er risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen (landbrugsarealer), er området samtidigt udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. Grundvandsdannende opland Figur 1 viser endvidere det grundvandsdannende opland. Inden for indvindingsoplandet til Forbundsvandværket findes det grundvandsdannende opland, der udgør ca. 2/3 af indvindingsoplandet. Områder med kort transporttid Figur 3 viser vandpartiklernes transporttid frem til vandværksboringerne. Grundvandets transporttid er generelt under 100 år, hvor hovedparten (ca. 80%) er mindre end 50 år undervejs. Figur 3 Transporttider ungt grundvand 0-25 år. 18

24 GRUND- OG DRIKKEVANDSKVALITET FORBUNDSVANDVÆRKET De seneste analyser fra Forbundsvandværkets boringer (boringskontrollen) er fra februar 2015, mens den seneste analyse fra afgang vandværk (udvidet kontrol) er fra august Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, pesticider og mikrobiologi. Der er ingen fund af pesticider, nedbrydningsprodukter deraf eller organiske mikroforureninger i de seneste analyser. Der er tidligere fundet BAM (nedbrydningsprodukt fra ukrudtsbekæmpelsesmidlet 2,4-dichlorbenil) i en nu nedlagt boring tilhørende Hjarup Vandværk. Grundvandet fra boringerne er nitratfrit. Grundvandet har forhøjet indhold af jern, mangan, metan og ammonium. Sulfatindholdet ligger på ca. 50 mg/ i den nye boringskontrol fra I en af boringerne er der tidligere (2011) konstateret forhøjet sulfatindhold på 71 mg/l. Analyser fra drikkevandet har tidligere vist problemer med at overholde drikkevandskravet for ammonium, mangan og jern. Arsen-indholdet er lavt, hvilken også gælder for indholdet af klorid. Alle stoffer findes i koncentrationer under grænseværdierne for drikkevand, eller i uproblematiske koncentrationer i forhold til vandbehandling på vandværket (iltning og filtrering). Magasinet er spændt og dækket af op til 30 meter moræneler. Lokalt ved kildepladsen tynder lerdækket ud til ca. 13 meter. Grundvandet er reduceret vandtype fra jern- og sulfatzonen (vandtype C). Grundvandsmagasinet har generelt en lille sårbarhed. AREALANVENDELSEN FORBUNDSVANDVÆRKET Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Forbundsvandværket omfatter primært landbrug og i mindre grad skov og naturområder. Herudover ligger Hjarup by inden for indvindingsoplandet. Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Forbundsvandværket viser, at der findes enkelte markblokke med potentiel nitratudvaskning over 75 mg/l. Udvaskningen omkring kildepladsen ligger mellem mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Region Syddanmark har kortlagt fire forureningslokaliteter på hhv. V1 og V2 niveau, se figur 4 og tabel 1. Den nærmeste lokalitet er en tidligere servicestation i Hjarup, hvor der er konstateret diselolie i jord og grundvand. Region Syddanmark har vurderet, at der ikke skal udføres en indsats på lokaliteten. 19

25 Figur 4 kortlagte grunde Forbundsvandværket Lokalitets nr. Navn Problematiske stoffer Status V1/V2 Konstateret forurening Afstand fra indv. boring til forurening Vamdrup Fyldplads Slagger V2 Tungmetaller 4,2 km Servicestation i Hjarup Kulbrinter V2 Diselolie i jord 1,7 km og grundvand Maskinfabrik V1 1,9 km Smedje og VVS V1 1,9 km Tabel 1 Oversigt over kortlagte grund Forbundsvandværket. RISIKOVURDERING FORBUNDSVANDVÆRKET Der er ved kildepladsen udpeget et område, som indsatsområde i forhold til nitrat (ION), hvor der er behov for en særlig indsats over for nitrat. Udpegningen er begrundet i mindre beskyttende lerdække ved kildepladsen og indhold af sulfat, der kan tyde på begyndende påvirkning fra overfladen. Størstedelen af indvindingsoplandet til Forbundsvandværk har en lille sårbarhed i forhold til det primære grundvandsmagasin, Kvartært Sand, lag 3. Der er dog to områder, hvor grundvandsmagasinet er kortlagt til nogen sårbarhed. Det skyldes primært, at lerdækket over grundvandsmagasinet tynder ud disse steder. Det ene område ligger ved kildepladsen, som også er udpeget til at være ION. Det andet område ligger ca. midt i indvindingsopland og inden for grundvandsdannende opland. Inden for indvindingsoplandet findes desuden nogle markblokke med potentiel nitrat-udvaskning på over 75 mg/l. 20

26 Inden for indvindingsoplandet er der tidligere fundet BAM i en nu nedlagt boring fra Hjarup Vandværk. Indhold af sulfat ligger på ca. 50 mg/l i de nye boringsanalyser fra Dette kan tyde på begyndende påvirkning fra overfladen og bør følges. Vandværksbygningen og de tekniske anlæg er nye. Der er to nyere boringer og en ældre boring, hvor særlig den sidstnævnte bør undersøges mht. tæthed og funktionalitet. Vandbehandlingsanlægget er nyt og der er aktuelt ingen vandbehandlingsproblem. Inden for indvindingsoplandet er der registeret to V2 kortlagte grunde, hvoraf Region Syddanmark har vurderet, at der ikke skal ske ydereligere ved den ene (servicestationen i Hjarup). Der skal være fokus på de stoffer, der kan konstateres ifm. kortlægning af forurenede lokaliteter, som skal indgå i vandværkets analyseprogram. Vandværket har nødforsyning til Drenderup Vandværk, som delvis kan forsyne Forbundsvandværkets forbrugere. Det er derfor vigtigt at tænke nødforsyning ind i den fremtidige planlægning, da vandværket ellers vil være sårbart over for en forurening. Størsteparten af BNBO ligger inden for vandværkets egen grund. Herudover ligger resten af BNBO arealet i landbrugsmatrikler, så der skal være fokus på brug af sprøjtemidler, gødskning mv. INDSATSER FOR FORBUNDSVANDVÆRKET Indsatser Forbundsvandværket Indsats nr. Indsatser Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal indføre/fortsætte med at have en mere skånsom indvindingsstrategi 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards og indsende bilag C til kommunen ved ændringer. Vandværkerne skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt 3 Vandværket skal udarbejde og vedligeholde en investeringsog vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer 18 Vandværket skal etablere nødforsyning til et andet vandværk eller alternativt en ekstraboring, hvis By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at en anden midlertidig løsning ikke vil være tilstrækkelig. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning 6a Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. Tidsplan Løbende Løbende 2017/løbende Seneste 2017 Løbende Løbende 21

27 Nitrat og sprøjtemidler 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus på BNBO. Skovrejsning 12 Vandværket afdækker interessen for skovrejsning i f.eks. BNBO, og der iværksættes om muligt et skovrejsningsprojekt. Muligheder for tilskud til skovrejsningsprojekter afdækkes. Der skal laves aftale om sprøjtefri etablering og vedligehold. Såfremt der foreligger et konkret projekt, skal det gennemføres. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 og herefter årligt Senest 2017 Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 22

28 4.3 VAMDRUP VANDVÆRK VAMDRUP VANDVÆRK Vamdrup Vandværk har tre aktive boringer (DGU nr , og ), der indvinder fra kvartært smeltevandssand og miocænt kvartssand, lag 3, (70 til 90 m.u.t.). Boring DGU nr har to filtre, hvor den øverste (33-44 m.u.t) anvendes primært som overvågnings-/pejlefilter. Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, men har i 2015 indvundet ca m 3. Vandværket har ingen nødforsyning. OMRÅDEUDPEGNINGER VAMDRUP VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende zoner: BNBO ION Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur X Zoneudpegninger ved Vamdrup Vandværk Figur X Boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) 23

29 BNBO Naturstyrelsen har beregnet det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Vamdrup vandværks indvindingsboringer DGU nr , og , se figur 2. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Forbundsvandværkets boringer ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Vamdrup Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er intet nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) inden for indvindingsoplandet, og dermed intet indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Grundvandsdannende opland Inden for indvindingsoplandet til Vamdrup Vandværk findes det grundvandsdannende opland fra det boringsnære areal og ud til yderkanten af indvindingsoplandet, se figur 1. Det grundvandsdannende opland dækker størstedelen af indvindingsoplandet. Områder med kort transporttid Figur 3 viser vandpartiklernes transporttid frem til vandværksboringerne (0-200 år). Hovedparten (godt 90%) af det vand der indvindes, er mellem 25 år og 100 år undervejs gennem den mættede zone og frem til boringerne. Ca. 3% af vandet har en transport større end 200 år. Figur 3 Transporttider ungt grundvand 0-25 år 24

30 GRUND- OG DRIKKEVANDSKVALITET VAMDRUP VANDVÆRK De seneste analyser fra Vamdrup Vandværks boringer (boringskontrol) er fra februar og maj 2015 fra henholdsvis boring DGU nr og , mens den seneste prøve fra afgang vandværk (udvidet kontrol, sporstoffer og organiske mikroforureninger) er fra august Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, pesticider og mikrobiologi. Der er ikke fundet pesticider, nedbrydningsprodukter deraf og organiske mikroforureninger i de seneste analyser. I en tidligere analyse fra boring DGU nr er der fundet spor af 4- Nitrophenol ved detektionsgrænsen (0,01 µg/l). Der er en lille overskridelse af indholdet af ammonium i drikkevandet. Der er ikke fundet nitrat i grundvandet fra boringerne og sulfatindholdet er lavt (under 5 mg/l). Indholdet af Klorid er stabilt omkring 30 mg/l. Der har været overskridelser af kvalitetskriteriet for ammonium, NVOC, fosfor, jern og mangan i alle boringer. Grundvandsmagasinet er spændt med en tyk lerdække i oplandet som ved kildepladsen har en tykkelse af over 30 meter lerlag over filtrene. Vandtypen er bestemt til type D fra metan-zonen. Drikkevandet overholder kravene til drikkevandskvaliteten. AREALANVENDELSEN VAMDRUP VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Vamdrup Vandværk omfatter primært skov og potentielt landbrug. Potentiel nitratudvaskning Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Vamdrup Vandværk viser, at der findes en enkelt marblok med en potentiel nitratudvaskning over 75 mg/l. Udvaskningen omkring kildepladsen ligger mellem mg/l. Kortlagte grunde Der er ingen kortlagte forurenede grunde inden for indvindingsoplandet til Vamdrup Vandværk. RISIKOVURDERING VAMDRUP VANDVÆRK Inden for indvindingsoplandet til Vamdrup Vandværk har grundvandsmagasinet, Kvartært Sand og miocæn kvartssand (lag 3) lille sårbarhed over for forurening fra overfladen. Magasinet er i området ved kildepladsen beskyttet af mere end 30 meter lerlag. Der er ikke udpeget nitratsårbart indvindingsområde NFI og dermed ikke nogle områder med særlig behov for en indsats i forhold til nitrat ION i indvindingsoplandet til Vamdrup Vandværk. Der har været spor af 4-Nitrophenol ved en boring. Det kan bl.a. skyldes opsprækning i det beskyttende lerlag. Der skal derfor være opmærksomhed om pesticider fremadrettet. Vamdrup Vandværk har haft problemer ift. højt indhold af ammonium i drikkevand fra afgang vandværk. Der skal derfor være fokus på bedre vandbehandling på værket. Der skal ligeledes være fortsat fokus på en skånsom indvindingsstrategi. Herudover kan der mht. forsyningssikkerhed arbejdes med at etablere to parallelle produktionslinjer på vandværket og/eller overveje etablering af ekstra kildeplads, hvis det er muligt. Vandværket bør ligeledes tænke nødforsyningen ind i den fremtidige planlægning, fx nødforbindelse til andre vandværker, så det ikke fremadrettet vil være så sårbart i forhold til en forurening. 25

31 BNBO ligger i område med skov. Etableres der juletræsproduktion og andet landbrugsaktivitet, skal der være fokus på brug af sprøjtemidler mv. INDSATSER FOR VAMDRUP VANDVÆRK Indsatser Vamdrup Vandværk Indsats nr. Indsatser Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal indføre/fortsætte med at have en mere skånsom indvindingsstrategi 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards og indsende bilag C til kommunen ved ændringer. Vandværkerne skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt 3 Vandværket skal udarbejde og vedligeholde en investeringsog vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer 18 Vandværket skal etablere nødforsyning til et andet vandværk eller alternativt en ekstraboring/kildeplads, hvis By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at en anden midlertidig løsning ikke vil være tilstrækkelig. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning 6a Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. Tidsplan Senest 2017 herefter løbende Løbende Løbende Seneste 2019 Løbende Løbende Nitrat og sprøjtemidler 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler 26

32 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværket haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus på BNBO. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2018 og herefter årligt Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 27

33 4.4 ØDIS-BRAMDRUP VANDVÆRK ØDIS-BRAMDRUP VANDVÆRK Ødis-Bramdrup Vandværk har en boring (DGU nr ), som indvinder fra det nedre grundvandsmagasin i kvartært smeltevandsgrus, lag 3 (70 80 m.u.t). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, og har i 2015 indvundet ca m 3. Vandværket har en nødforsyning til Drenderup Vandværk og Ødis vandværk. OMRÅDEUDPEGNINGER ØDIS-BRAMDRUP VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende zoner: BNBO ION Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1 Zoneudpegninger ved Ødis-Bramdrup Vandværk Figur 2 Boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) 28

34 BNBO Naturstyrelsen har beregnet det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Ødis-Bramdrup Vandværks indvindingsboring DGU nr , se figur 2. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Ødis-Bramdrup Vandværks boring ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Ødis-Bramdrup Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Vandværket ligger i et område, hvor det terrænnære grundvandsmagasin (Lag 1) er udpeget som et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da NFI ligger i et område med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen, er området samtidigt udpeget som indsatsområde i forhold til nitrat (ION). Det betyder, at NFI og ION er sammenfaldende. Ødis Bramdrup indvinder fra det dybere grundvandsmagasin som ikke umiddelbart er nitratsårbart. Grundvandsdannende opland Inden for indvindingsoplandet til Ødis-Bramdrup Vandværk sker grundvandsdannelsen over et stort areal i den centrale del af indvindingsoplandet, se figur 1 og 3. Områder med kort transporttid Figur 3 viser vandpartiklernes transporttid frem til vandværksboringerne. Transporttiden for samtlige vandpartikler er under 50 år fra toppen af den mættede zone i det grundvandsdannende område til de når indvindingsboringen. Figur 3 Transporttider ungt grundvand 0-25 år 29

35 GRUND- OG DRIKKEVANDSKVALITET ØDIS-BRAMDRUP VANDVÆRK Den seneste analyse fra Ødis-Bramdrup Vandværks boring (boringskontrol) er fra oktober 2011, mens den seneste analyse fra afgang vandværk (udvidet kontrol, organiske mikroforureninger og sporstoffer) er fra oktober Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, pesticider og mikrobiologi. Der er ingen fund af organiske mikroforureninger. Der har i analysen fra 2014 og senere opfølgninger i 2015 været problemer med forhøjet nitrit og ammonium i drikkevandet. Herudover er der i 2015 fundet olieprodukter - Kulbrinter C25-C40 på 33 µg/l i drikkevandet, der skal følges op på. Der er ikke fundet nitrat, og der er generelt lave indhold af både klorid, sulfat, nikkel og arsen i boringen. Der til gengæld er forhøjede koncentrationer af jern, mangan og ammonium. Der er aktuelt ingen problemer med bakteriologi i drikkevandet. AREALANVENDELSEN ØDIS-BRAMDRUP VANDVÆRK Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til Ødis Bramdrup Vandværk omfatter primært befæstede/bebyggede arealer samt landbrug og et mindre naturområde. Potentiel nitratudvaskning På baggrund af den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning ( ) i indvindingsoplandet til Ødis Bramdrup Vandværk, er det vurderet, at to markblokke i den nordlige del af indvindingsopland har en potentiel nitratudvaskning på over 75 mg/l. På landsplan er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning på 49 mg/l. Kortlagte grunde Der er inden for indvindingsoplandet til Ødis-Bramdrup Vandværk kortlagt 2 grunde på V1 niveau, se figur 4 og tabel 1. Der er tale om et tankanlæg og en smedevirksomhed. Der er ingen oplysninger om stoffund i jord eller grundvand. Figur 4 Kortlagte grunde Ødis-Bramdrup Vandværk 30

36 Lokalitets nr. Navn Tankanlæg ved Jysk Terrænpleje Smedemester C. Bramsen Problematiske stoffer Status V1/V2 Konstateret forurening Afstand fra indv. boring til forurening Olieprodukter V1 Ca. 200 m Metaller, lakeringsog opløsningsmidler Tabel 1 Oversigt over kortlagte grund Ødis-Bramdrup Vandværk. RISIKOVURDERING ØDIS-BRAMDRUP VANDVÆRK V1 Ca. 80 m Inden for indvindingsoplandet til Ødis Bramdrup Vandværk har grundvandsmagasinet, Kvartært Sand (lag 3) en lille sårbarhed for nitrat. Ved kildepladsen er der ca. 50 meter ler over grundvandsmagasinet. Vandtypen er type D, der er i overensstemmelse med det tykke lerdække over magasinet. Der er udpeget et indsatsområde i forhold til nitrat (ION), der dækker hele indvindingsoplandet. Udpegningen er foretaget ift. det mere terrænnært grundvandsmagasin (Lag 1) i området, hvor vandværkerne ikke henter vand fra. Det er således ikke umiddelbart aktuelt, men kan på sigt blive et indsatsområde for vandværket, hvis der påvises nitratpåvirkning i det dybereliggende grundvandsmagasin. Der er to markblokke med potentielle nitrat udvaskning inden for indvindingsopland med potentiel nitratudvaskning på over 75 mg/l. BNBO ligger i et område med private boliger, så der skal være fokus på brug af sprøjtemidler mv. i private haver. Der er grund til optimering af vandbehandlingsanlægget bl.a. i lyset af forhøjede værdier af ammonium og nitrit. Der har været fund af kulbrinter (olieprodukter) i drikkevandet, der kræver opsporing og opfølgning. Der er endvidere registreret to kortlagte grunde inden for indvindingsoplandet. Grundene ligger forholdsvis tæt på indvindingsboringen men dog uden for det beregnede BNBO. Vandværket skal have en plan for optimering af vandindvindingen, således at indvindingen bliver mest muligt skånsomt. Forsyningssikkerheden kan forøges ved etablering af endnu en ny boring. Vandværket har nødforbindelse til Drenderup og Ødis Vandværker. Et tættere samarbejde mellem disse tre vandværker vil være til gavn for alle dem og bør prioriteres høj. 31

37 INDSATSER FOR ØDIS-BRAMDRUP VANDVÆRK Indsatser Ødis-Bramdrup Vandværk Indsats nr. Indsatser Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal indføre/fortsætte med at have en mere skånsom indvindingsstrategi 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards og indsende bilag C til kommunen ved ændringer. Vandværkerne skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt 3 Vandværket skal udarbejde og vedligeholde en investeringsog vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer Tidsplan Løbende Løbende 2017/Løbende 4 Vandværket skal klimasikre boring og anlæg Senest Vandværket skal overveje/iværksætte et tættere samarbejde med nabo vandværker 27 Vandværket skal undersøge grundvandet for olieprodukter, aromater og klorerede opløsningsmidler. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning 6a Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om forbrugere, som tilsluttes vandværk. Nitrat og sprøjtemidler 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværkt haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Senest 2018/løbende Senest 2017 Løbende Løbende Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler 32

38 Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus på BNBO. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværket boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Senest 2017 og herefter årligt Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 4.5 ØDIS VANDVÆRK 33

39 ØDIS VANDVÆRK Ødis Vandværk har to aktive boringer (DGU nr og DGU nr ). Boringerne indvinder fra miocæne sandlag, tertiært glimmersand og kvartssand, lag 3 (henholdsvis m.u.t. og m.u.t.). Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 grundvand pr. år, men har i 2015 indvundet ca m 3. Vandværket har nødforsyning til Ødis-Bramdrup og Drenderup vandværk. OMRÅDEUDPEGNINGER ØDIS VANDVÆRK Indsatsplanens indsatser er koncentreret i følgende zoner: BNBO ION Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland Figur 1 Zoneudpegninger ved Ødis Vandværk BNBO Figur 2 Boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) 34

40 Kolding Kommune har beregnet det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for Ødis vandværks indvindingsboringer DGU nr og DGU nr , se figur 2. BNBO radius er på henholdsvis 38 og 29 meter målt fra indvindingsboringens centrum. OSD, NFI, ION og indvindingsopland Indvindingsoplandet til Ødis Vandværks boringer ses på figur 1. Indvindingsoplandet til Ødis Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Inden for indvindingsoplandet er der ikke udpeget nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Da området ikke er udpeget som NFI med risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen, er området ikke et indsatsområde i forhold til nitrat (ION). ION er områder, hvor der er brug for en særskilt indsats over nitrat. Grundvandsdannende opland Inden for indvindingsoplandet til Ødis Vandværk sker grundvandsdannelsen centralt i oplandet i hele dets udstrækning, se figur 1. Områder med kort transporttid Figur 3 viser vandpartiklernes transporttid frem til vandværksboringerne. Simuleringen viser vandpartikler er mindre end 50 år undervejs gennem den mættede zone og til boringerne. Det afspejler at grundvandsdannelsen sker forholdsvis tæt på kildepladsen. Figur 3 Transporttider ungt grundvand 0-25 år GRUNDVANDS- OG DRIKKEVANDSKVALITET ØDIS VANDVÆRK 35

41 De seneste analyser fra Ødis Vandværks boringer (boringskontrol) er fra maj 2015 (DGU nr ) og juli 2012 (DGU nr ), mens den seneste analyse fra afgang vandværk (Udvidet kontrol) er fra oktober Der er analyseret for hovedbestanddele, sporstoffer, organiske mikroforureninger, pesticider og mikrobiologi. Der er ikke fundet nitrat i grundvandet fra boringerne. Grundvandet har forhøjet indhold af jern, mangan, og ammonium. Vand fra boringerne er ikke analyseret for klorerede opløsningsmidler. Der er i drikkevandsanalysen fra 2013 fundet indhold af toluen på 0,06 µg/l. Der er påvist spor af toluen på 0,03 µg/l i drikkevandskontrollen (2014). Der er ikke problemer med bakteriologi i vandet generelt. Der er ikke fundet pesticider, nedbrydningsprodukter deraf eller andre organiske mikroforureninger i analyserne. Arsen-indholdet er lavt, hvilket gælder også gælder for indholdet af klorid. Alle stoffer findes i koncentrationer under grænseværdierne for drikkevand, eller uproblematiske koncentrationer i forhold til vandbehandling på vandværket (iltning og filtrering). Magasinet er spændt og dækket af op til 50 meter moræneler inden for indvindingsoplandet. Lokalt ved kildepladsen er den samlede lerdække mellem 25 til 40 meter over filtrene. Grundvandet er reduceret vandtype fra jern- og sulfatzonen (vandtype Cx og Dx). Sulfat indholdet er lige over og lige under 20 mg/l i boringerne, hvilket er årsagen til at vandtypen bliver forskellige. Grundvandsmagasinet har generelt en lille sårbarhed overfor forurening fra overfladen. AREALANVENDELSEN ØDIS VANDVÆRK Ødis Sø dækker størstedelen af oplandet. Området nordvest for Ødis Sø udgøres af potentiel landbrugsarealer, mens den nordøstlige del er dækket af bebyggelsen i Ødis by. Potentiel nitratudvaskning Der er ingen markblokke med en potentiel nitratudvaskning over 75 mg/l inden for indvindingsoplandet til Ødis Vandværk. Kortlagte grunde Der er inden for indvindingsoplandet til Ødis Vandværk fem V1- og/eller V2-kortlagte forureningslokaliteter, se figur 4 og tabel 1. 36

42 Figur 4 Lokalitets nr Navn Problematiske stoffer Status V1/V2 Konstateret forurening Afstand fra indv. boring til forurening Ødis Station Tjære og olie V1 og V2 Tjære og Benz(a)pyren i m jord Servicestation Olie og benzin V1 og V2 Olie og benzin m Tidl. losseplads Olieprodukter V2 Tjære i jord m Vognmandsvirksomhed Olieprodukter/diesel V m Olieoplæg ved plejehjem Olieprodukter V m Tabel 1 Oversigt over kortlagte grund Ødis Vandværk. 37

43 RISIKOVURDERING ØDIS VANDVÆRK Grundvandsmagasinet i tertiært sand har inden for Ødis Vandværks indvindingsopland en lille nitratsårbarhed, og en god beskyttelse mod forurening fra overfladen med 20 til 50 meter lerdække. Lerdækket kan dog være opsprækket lokalt, og særlig i boringsnære områder kan disse være en stor risikofaktor. Grundvandet fra boringerne har en god kvalitet. Boringerne mangler dog at blive undersøgt for klorerede opløsningsmidler. Der har også været fund af toluen i drikkevandet, der bør følges op mht. at fastlægge årsagen. Der er nogle registrerede forureningslokaliteter inden for indvindingsoplandets nordlige del i Ødis By. Disse lokaliteter er registrerede på vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Der er hovedsagelig tale om fund eller mistanke om olie og benzinkomponenter. Der skal derfor også fremadrettet være fokus på analyse for benzin- og oliekomponenter på Ødis Vandværk, da der kan være en trussel i forhold til vandværkets eksisterende boringer. Vandværket har to boringer på samme kildeplads. Boringerne er filtersat i samme magasin men i to forskellige dybder. Vandværket har nødforbindelse til Drenderup og Ødis-Bramdrup Vandværker. Et tættere samarbejde mellem disse tre vandværker vil være til gavn for alle dem og bør prioriteres høj. BNBO ligger i område med private boliger, så der skal være fokus på brug af sprøjtemidler mv. i private haver. INDSATSER FOR ØDIS VANDVÆRK Indsatser Ødis Vandværk Indsats nr. Indsatser Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværket skal indføre/fortsætte med at have en mere skånsom indvindingsstrategi 2 Vandværket skal vedligeholde en beredskabsplan med tilhørende actionscards og indsende bilag C til kommunen ved ændringer. Vandværkerne skal endvidere afholde en beredskabsøvelse årligt 3 Vandværket skal udarbejde og vedligeholde en investeringsog vedligeholdelsesplan for vandværk og boringer 23 Vandværket skal overveje/iværksætte et tættere samarbejde med nabo vandværker. 27 Vandværket skal have af/bekræftet fund af touluen og undersøge for olieprodukter, aromater (bl.a. toluen) og klorerede opløsningsmidler i vandværkets boringer. Punktkilder Inaktive brønde og boringer 5 Vandværket registrer inaktive boringer og informerer kommunen med henblik på sløjfning 6a Vandværket skal medvirke til at sikre brønde og boringer, der tages ud af drift i forbindelse med tilslutning til vandværk, bliver sløjfet. Vandværket meddeler løbende kommunen om for- Tidsplan Løbende Løbende 2017 / Løbende Senest 2018/løbende Senest 2017 Løbende Løbende 38

44 brugere, som tilsluttes vandværk. Nitrat og sprøjtemidler 7 Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. 8 Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan eventuelt benyttes. 9 Ved mere end 10 mg nitrat/l nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkets boringskontrol gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. 10 Ved gentagne spor af sprøjtemidler udarbejder vandværkerne haveaftaler (herunder også gårdspladser) i forhold til pesticider indenfor BNBO. Formidling 11 Vandværket udarbejder og vedligeholder en formidlingsstrategi og en handleplan for beskyttelse af grundvandet inden for indvindingsoplandet med særlig fokus på BNBO. Overvågning 13 Vandværket etablerer, driver og vedligeholder det aftalte overvågningsprogram. Analyseresultaterne mv. vurderes i samarbejde med Kolding Kommune 14 Ved gentagne spor af organiske mikroforureninger ved vandværkets boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram, som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. Når nitrat er større end 5 mg/l og stigende eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Når nitrat er 10 mg/l eller ved gentagne spor af sprøjtemidler Ved gentagne spor af sprøjtemidler Senest 2017 og herefter årligt Igangsættelse - se redegørelsen Ved gentagne fund af organiske mikroforureninger 39

45 5. KOLDING KOMMUNES INDSATSER Indsatser for Kolding Kommune Kolding Kommunes indsatsplan for Ødis-Vamdrup Indsats nr. Punktkilder Indsatser Tidsplan 40 Kommunen udarbejder procedure for etablering og registrering af miljø- og undersøgelsesboringer samt procedure for sløjfning af ubenyttede boringer og brønde 41 Kommunen meddeler påbud om sløjfning af inaktive brønde og boringer koordineres med offentlig information om emnet 42 Kommunen foretager en kortlægning af olietanke indenfor BNBO 43 I forbindelse med tilsyn på landbrugsejendomme (herunder også plantebrug og juletræsproduktion) og virksomheder i hele Indsatsområdet vil der være særlig fokus på Forekomst af olietanke og påfyldningsstudse Inaktive brønde og boringer med henblik på efterfølgende sløjfning Vaskepladser Opbevaring og håndtering af potentielle grundvandsforurenende stoffer Brug af sprøjtemidler på kørearealer, gårdspladser, juletræer, mv. 44 Kommunen foretager en risikovurdering i forhold til Nedgravede olietanke inden for relevante zoner Anmeldelser af olietanke, så projektet tilpasses grundvandsinteresser i videst muligt omfang (ingen nedgravede olietanke eller placering indendørs inden for BNBO) Placering og indretning af jordvarmeanlæg indenfor BNBO Etablering af vaskepladser med evt. projekttilpasning ved etablering inden for BNBO Placering af nedsivningsanlæg inden for vandværkernes indvindingsoplande 45 Kolding Kommune vil kræve en miljømæssig vurdering af projekter, hvor bygherre fastholder brugen af genanvendte materialer i kategori 2 og 3 indenfor BNBO, ION, grundvandsdannende oplande, og området med kort transporttid. Ved risiko for nedsivning af forureningskomponenter til grundvandet, vil der blive stillet skærpede krav eller meddelt afslag. 46 Kolding Kommune vil udnytte påbudsmuligheden til at få foretaget oprensning i alle nye forureningssager. 47 Kommunen vil ved fund af gamle potentielt grundvandstruende lokaliteter løbende indberette disse til regionen med en indstilling om, at de snarest prioriteres til undersøgelse. Senest 2017 Løbende Senest 2018 Løbende Løbende Løbende Løbende Løbende 40

46 48 Kommunen vil årligt kommentere regionens forslag til prioritering af enkeltsager til undersøgelse og oprensning med prioritering af BNBO, ION, grundvandsdannende oplande, og området med kort transporttid. Årligt Nitrat, sprøjtemidler og slam 49 Ved miljøgodkendelse efter husdyrbrugsloven stiller kommunen vilkår om en maksimal udvaskning af nitrat inden for BNBO og ION inden for indvindingsopland på max. 50 mg/l eller svarende til planteavlsniveau. 50 Ved miljøgodkendelse efter husdyrbrugsloven stiller kommunen vilkår om ingen markstakke af dybstrøelse og ensilage indenfor 300 m fra vandværksboringer 51 Ved ansøgninger efter husdyrbrugsloven og en konkret vurdering inklusiv evt. projekttilpasninger kan kommunen stille fastholdelsesvilkår om ingen udspredning af slam i BNBO. 52 Kolding Kommune udarbejder forslag til retningslinjer samt samarbejdsaftale for dyrkningsaftaler i forhold til nitrat og sprøjtemidler. Løbende Løbende Løbende Når det bliver relevant Formidling 53 Kolding Kommunes folder Retningslinjer for opbevaring af farlige stoffer uddeles til relevante virksomheder herunder landbrug og industri. 54 Kolding Kommune udarbejder informationsmateriale om sløjfning af inaktive brønde og boringer samt sløjfning/opgravning af gamle olietanke 55 Generel information på kommunens hjemmeside med fokus på aktiviteter indenfor BNBO (anvendelse af sprøjtemidler, genanvendelse af lettere forurenet jord mv.) Løbende Senest 2017 Løbende frem imod 2017 Skovrejsning 56 Kommunen foretager udpegning af skovrejsningsområder og indarbejder områderne i retningslinjer i kommuneplanen. Overvågning 57 Kolding Kommune og det pågældende vandværk udarbejder i samarbejde et overvågningsprogram. 58 Kolding Kommune tilrettelægger et analyseprogram for de vandværker, der endnu ikke har modtaget et med fokus på forureningskilder i området. Råstoffer 59 Kolding Kommune arbejder for at få etableret naturarealer eller skovrejsning efter endt råstofindvinding. I forbindelse med revision af kommuneplan Igangsættelse - se redegørelsen Løbende Løbende 41

47 6. KORTLÆGNINGEN Dette afsnit indeholder et resume af kortlægningen af grundvandet i kortlægningsområdet Ødis- Vamdrup, som er udført af Naturstyrelsen (1). Formålet med kortlægningen er, at den nuværende og fremtidige grundvandsressource beskyttes, så forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel vandbehandling. 6.1 GRUNDVANDSRESSOURCEN GRUNDVANDSMAGASINER OG DÆKLAG Et af de væsentligste resultater fra grundvandskortlægningen er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på modeller. De geologiske aflejringer udgør modelområdets grundvandsmagasiner og beskyttende lerlag. Det betyder meget forenklet, at grundvandsmagasinerne findes, hvor der er sandlag. Lerlagene derimod - beskytter grundvandsmagasinet imod forurening ovenfra. Fordelingen af sand og ler ned igennem jorden har stor betydning for, hvordan grundvandet strømmer. Figur 1 viser en geologisk profilsnit i hhv. nordvestlige og østlige del af kortlægningsområdet. Profilet viser et meget forenklet billede af, hvordan indsatsområdets geologi ser ud. Aflejringer i indsatsområdet stammer fra to geologiske tidsperioder Tertiær- og Kvartærtiden. De ældste af aflejringerne (miocæne) er afsat for ca mio. år siden. De skiftende lyseblå (glimmerler) og gule (kvarts- og glimmersand) lag er aflejringer fra Tertiærtiden, og de røde (smeltevandssand) og brune (moræneler) lag er aflejringer fra Kvartærtiden. Kvartærtiden stoppede for ca år siden. Nederst (mørkeblå) er paleogen lag (ældre end 25 mio. år) Figur 1 Geologisk profil gennem indsatsområdet. 42

48 Den hydrostratigrafiske model (geologiske lag) for Kortlægningsområde Ødis-Vamdrup er inddelt i otte lag. Nedenstående figur 2 viser opdelingen og den lithologiske definition af lagene. Kun lag 1 i modellen består af rene kvartære aflejringer, mens der i de øvrige lag indgår aflejringer fra både den kvartære og den miocæne periode. Dette terrænnære sandlag, forekommer som nævnt ikke i hele kortlægningsområdet. Hvor det er til stede varierer tykkelsen fra ca. 10 m til 50 m med de største tykkelser i den sydøstlige del af kortlægningsområdet. Modellen viser, at laget også er tykt i områderne syd og øst for kortlægningsområdet. Lag 2 og Lag 3 har meget varierende tykkelser og har i store områder betydelige mægtigheder. Lag 4 til Lag 8 består primært af miocæne sedimenter, men er tolket gennem dalstrukturer i området, og indeholder derfor også kvartære sedimenter. Lag 2, der primært består af moræneler, udgør i hele kortlægningsområdet et lerdække i forhold til de underliggende sandmagasiner. Lerdækket er generelt sammenhængende, men varierer ganske betydeligt i tykkelse. De største tykkelser på mere end 50 m ses langs randmoræneområderne i den østlige del af kortlægningsområdet, mens lerlaget lokalt ved Skanderup og Hjarup er mindre end 10 m tykt. Figur 2 Geologiske beregningslag / De tolkede hydrostratigrafiske lag. 43

49 GRUNDVANDSMAGASINERNE Aflejringerne med smeltevandssand, kvartssand og glimmersand rummer gode muligheder for at indvinde grundvand, som udgør det primære magasin i området. Samtlige vandværkerne i indsatsområdet henter deres grundvand i dette magasin (lag 3 i den hydrostratigrafisk model). Grundvandsmagasinet, lag 3 er udbredt over hele indsatsområdet med forskellige tykkelser, som fremgår af figur 3. Magasinet har de størst tykkelser ved hhv. Forbundsvandværkst og Vamdrup Vandværket, mens det er noget tyndere ved hhv. Drenderup, Ødis og Ødis-Bramdrup Vandværk. Det skal dog bemærkes, at indvindingen til Ødis-Bramdrup Vandværk sker i den del af OSD Ødis, hvor det er det terrænære magasin, der udgør det øverste primære magasin, trods det, at vandværket indvinder fra den dybere magasin. Figur 3 Udbredelse og tykkelse af det primære grundvandsmagasin, lag3 DÆKLAG Dæklagene udgøres af områdets lerlag. Det er dæklagene der beskytter grundvandsmagasinerne imod påvirkning med forurenende stoffer fra forskellige aktiviteter på terræn. Det terrænnære grundvandsmagasin (lag 1) ligger, som beskrevet i det foregående, umiddelbart under terræn og er ikke beskyttet af lerdække noget sted i kortlægningsområdet. I områder hvor det øvre magasin er til stede, erstatter det de terrænnære lag af primært moræneler, som overlejrer det primære magasin (lag 3). Tilstedeværelsen af de terrænnære sandlag synes dog ikke i nævneværdigt omfang at udgøre vinduer til det underliggende magasin. Beskyttelsen af det primære grundvandsmagasin (lag 3), afspejles i tykkelsen af lerlaget lag 2 i den hydrostratigrafiske model, se figur 2. Det fremgår af figur 4, at lerlaget i langt hovedparten 44

50 af kortlægningsområdet har en tykkelse på mere end 15 m, og især i forbindelse med randmorænebakkerne i OSD Ødis ses flere områder med lertykkelser over 30 m. Områder, hvor lertykkelserne er mindre, kan observeres lokalt nordligst i OSD, ved Hjarup og umiddelbart syd for Ødis. Figur 4 Akkumuleret lertykkelse over det primære grundvandsmagasin, svarene til lag 2 i den hydrostratigrafiske model. Figur 4 viser de akkumulerede dæklag over det primære grundvandsmagasin. Der findes mindre områder indenfor indvindingsoplande, hvor den akkumulerede lertykkelse er mindre end 10 meter og helt ned under 5 meter. 6.2 HYDROLOGISKE FORHOLD Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande er alle beregnet vha. en grundvandsmodel. Størrelsen af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande er afhængige af indvindingens størrelse og grundvandsdannelsen. For at få den største sikkerhed på modelberegningerne, er der regnet på forskellige scenarier herunder en henholdsvis øget og mindsket grundvandsdannelse på 25 %. Afgrænsningen af indvindingsoplande og grundvandsdannede oplande fastlægges samlet set vha. disse modelberegninger og nogle statistiske beregninger. Med udgangspunkt i vandbalancen for den hydrologiske model, er den årlige grundvandsdannelse til det primære magasin (lag 3) stor i forhold til den samlede vandindvinding, der foregår i området. Inden for det knap 10 km2 store OSD Vamdrup er den årlige grundvandsdannelse til det primære magasin (lag 3) på 3,3 mio. m 3. Til sammenligning var den samlede indvinding til Vamdrup Vandværk i 2014 på 0,35 mio. m 3. 45

51 Figur 5 Indvindingsoplande, grundvandsdannede oplande og indvindingsboringer til de almene vandværker. 6.3 GRUNDVANDSKVALITET Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. NITRAT OG NITRATSÅRBARHED Nitrat fortæller noget om grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Er der målt nitrat i grundvandet, karakteriseres det som sårbart over for påvirkninger fra overfladen. Magasinet er i så fald også ofte sårbart overfor miljøfremmede stoffer. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er på 50 mg/l. Nitrat stammer primært fra udvaskning af gødning fra landbrugsarealer. Udvaskning af nitrat fra naturarealer forekommer dog også i forbindelse med nedbrydning og omsætning af organisk stof i jorden. Udvaskningen er betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Endvidere har regnvand et svingende nitratindhold. Det er mængden af den tilførte nitrat, udvaskningens størrelse og jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten, der afgøre mængden af nitrat, der når grundvandsmagasinet. De parametre der afgør et grundvandsmagasins nitratsårbarhed er egenskaber af de oven liggende lerlag og vandkvaliteten. Figur 6 viser nitratsårbarheden i indsatsområdet Ødis-Vamdrup. Det øverste primære magasin i den sydøstligste del af OSD Ødis, som udgøres af det terrænnære magasin (lag 1) er, som det fremgår af figur 6, ubeskyttet og har stor nitratsårbarhed. Nitratsårbarhedsvurderingen for indvindingsoplandet til Ødis-Bramdrup Vandværk er her foretaget i forhold til det øvre primære magasin pga. beliggenheden i OSD. Vandværket indvinder fra den nedre primære magasin (lag 3) som har lille nitratsårbarhed. Derudover er en række afgrænsede dele af magasinet (lag 3) zoneret med nogen sårbarhed, hvilket primært tager udgangspunkt i de observerede tykkelser af det reducerede lerdække over det nedre primære magasin. Områder, hvor det nedre primære magasin er zoneret med nogen 46

52 sårbarhed, omfatter dele af oplandet til Forbundsvandværket samt enkelte lokaliteter i OSD uden for oplandene. Ved Forbundsvandværket er der registreret et forhøjet sulfatindhold i en analyse fra Figur 6 Nitratsårbarhed (det sårbare område i OSD Ødis er vurderet ift. den terrænnære primære magasin) MILJØFREMMEDE STOFFER PESTICIDER OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER Der er fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider i området. Inden for OSD og indvindingsoplande er der kun i to tilfælde gjort fund af pesticider og nedbrydningsprodukter. Det drejer sig om fund af BAM i den nu sløjfede boring DGU (Hjarup), og fund af 4-Nitrophenol i boring DGU nr (Vamdrup Vandværk). Det skal bemærkes, at der i boringen ved Vamdrup Vandværks kildeplads, DGU nr , ikke tidligere er gjort pesticidfund. Der er ligeledes i 1998 fundet 2,4-D på 10 μg/l i boringen DGU nr (Drenedrup Vandværk). Dette blev ikke ved senere analyser genfundet og kan skyldes et laboratoriefejl. Selvom der er fundet pesticider, og nedbrydningsprodukter fra disse i området, vurderes omfanget og de stoffer, som er fundet, ikke at kræve stor opmærksomhed i forbindelse med indvindingen af drikkevand. Der bør dog generelt være opmærksomhed på pesticider i forbindelse med indvinding fra det terrænnære grundvandsmagasin og ikke mindst tilstanden af de boringer, hvorfra der indvindes. Endelig er der ikke aktuelle fund af andre miljøfremmede stoffer, herunder klorerede opløsningsmidler, olieprodukter og phenoler i vandværkernes boringsanalyser. 47

53 6.4 AREALANVENDELSE OG FORURENINGSKILDER AREALANVENDELSE Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet. Figur 7 viser arealanvendelsen i kortlægningsområdet. Landbrugsarealer udgør godt 80 % af arealanvendelsen, mens det samlede areal af byområder udgør næsten 6 %. Skovarealer og naturområder udgør tilsammen næsten 14 %. En del af Fovslet Skov strækker sig ind i OSD fra øst, og Drenderup samt Bastrup Skov udgør de største skovarealer, der bl.a. indbefatter kildepladsen til Vamdrup Vandværk. I alle tilfælde er der tale om en blanding af nåle- og løvskov. Skovarealer giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområder er derfor vigtige i forhold til indsatsplanlægning. Områder til skovrejsning udpeges i kommuneplanen. Indvindingsoplande og NFI områderne vil udpeges som skovrejsningområde, hvis de ikke er i konflikt i andre formål og beskyttet natur. Figur 7 Arealanvendelsen i kortlægningsområdet. POTENTIEL NITRATUDVASKNING Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og netto-nedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes ud fra gød-ningsregnskaberne, som er indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblok-niveau, udgør det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften. 48

54 Den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen inden for de enkelte markblokke er beregnet som et gennemsnit for perioden Resultatet fremgår af figur 8. Figur 8 Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning opgjort på markblokniveau for perioden Den potentielle nitratudvaskning varierer inden for området og ligger gennemgående fra under 25 mg/l til 75 mg/l. Ved relativt få markblokke overstiger udvaskningen 75 mg/l og i sjældne tilfælde 100 mg/l. De højeste ni-veauer kan observeres i OSD Vamdrup ved markblokke, der støder op til Bastrup Skov. Den gennemsnitlige udvaskning fra markblokkene inden for OSD, beregnet ud fra markblokkenes areal, er knap 51 mg/l, hvilket også svarer til gennemsnitsværdien for hele kortlægningsområdet. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer inklusiv skov og naturarealer vil forventeligt være lavere. KORTLAGTE JORDFORURENINGER Tidligere tiders brug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, håndtering af afffald mv. betyder, at der på en række lokaliteter inden for indsatsområdet er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenede stoffer til grundvandet. Det er region Syddanmark, der ifølge jordforureningsloven prioriterer kortlægning, undersøgelse og oprensning af punktikilder. Region Syddanmark prioriterer indsatsen mod forurening på grundvandsområdet således, at indsatsen rettes mod de lokaliteter, der ligger i indvindingsoplande til de almene vandværker samt lokaliteter beliggende i OSD. Lokaliteter, hvor der er konstatret forurening med organiske stoffer, såsom lettere olieprodukter, chlorerede opløsningsmidler mv. er højere prioriteret end lokaliteter forurenet med mindre mobile stoffer som eksempelvis tungerere olieprodukter og tungmetaller. V1) betyder, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening, men der er endnu ikke foretaget undersøgelser af grunden. Vidensniveau 2 (v2) betyder, at der er konstateret for- 49

55 urening, som kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko. Region Syddanmark har endnu ikke afsluttet kortlægningen i Kolding Kommune. Figur 9 viser V1 og V2 kortlagte grunde indenfor indsatsområdet. Figur 9 Kortlagte forureningslokaliteter. ØVRIGE FORURENINGSKILDER Der findes en lang række øvrige forureningskilder i indsatsområdet, som indsatsplanen ligeledes skal tage højde for. Spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan give forureninger med miljøferemmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte ligesom nedsivningsanlæg ved ejendomme i det åbne land. I landzonen kan der være risiko for udvaskning af pesticider og nedbrydningsprodukter fra fx punktilder i form af vaske- og fyldpladser ligesom gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte har et stort forbrug af pesticider. Gårdspladser kan ligeledes udgøre en forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været normen at anvende gårdspladserns om fyld- og vaskeplads. Der er ligeledes en risiko for pesticidpåvirkning fra anvendelse i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde, golfbaner og langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer. Ubenyttede brønde og boringer kan ligledes udgøre en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra jordens overflade til grundvandsmagasinet. På den måde kan miljøfremmede stoffer ledes direkte ned i grundvandet. Brønde kan desuden være anvendt til bortskaffelse af affald. 50

56 7. HABITAT- OG MILJØVURDERING 7.1 HABITATVURDERING AF INDSATSPLANEN FOR ØDIS-VAMDRUP Natura 2000 Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare (udpegningsgrundlaget). I Danmark kaldes Natura 2000-områderne sammen med Ramsar-områderne for internationale naturbeskyttelsesområder. Generelt bruges betegnelsen Natura 2000-områder. I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. De udgør tilsammen 9 procent af landarealet som Fyn med omliggende øer - og 18 procent af havarealet. Områderne er fordelt på 261 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder (status 2015). Der er dog et stort overlap, således at mange af områderne har status som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde med helt eller delvis samme afgrænsning. De 27 danske Ramsar-områder ligger alle inden for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Før en indsatsplan kan vedtages, skal der jf. habitatbekendtgørelsens 1 6 foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller medføre beskadigelse af yngle- eller rastepladser for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV jf. habitatbekendtgørelsens 10. Kort beskrivelse af habitatområderne Indsatsplanen for Ødis-Vamdrup kan potentielt påvirke Svanemosen, som er en tørvemose beliggende syd for Kolding. Arealerne i indsatsplanområdet afvander enten til Vadehavet, som er habitatområde, eller til Kolding Inder- og Yderfjord, som ikke er habitatområder. 1 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 188 af 26. februar 2016) 51

57 Svanemose Habitatområde nr. 250 Svanemose er beliggende inden for eller i nærheden af flere indsatsområder. Den nordlige del af Svanemose består hovedsaligt af skovbevokset tørvemose. Randen af mosen er lysåben og er registreret som tidvis våd eng samt overdrev. Der ligger desuden et par brunvandede søer. Vadehavet Nogle af arealerne i indsatsplanområdet afvander til habitatområde nr. 89 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Fra Kolding Kommune løber Fovs Å via Ribe Å-systemet samt Kongeåen til Knude Dyb. Knude Dyb, som er en del af Vadehavet, har status som internationalt naturbeskyttelsesområde. Dette Natura 2000-område strækker sig fra Ho Bugt i nord til den dansk/tyske grænse i syd. Vurdering af indsatsplanerne i relation til habitatbekendtgørelsen Der er foretaget en vurdering af indsatsplanernes påvirkning af habitatområderne og bilag IVarter i henhold til habitatbekendtgørelsens 6 og 10. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i Natura 2000-planernes basisanalyser for habitatområderne, der ud fra feltundersøgelser blandt andet vurderer, hvilke trusler der er for arter og naturtyper på EF-Habitatområdets udpegningsgrundlag. For Svanemosen er det primært ammoniaknedfaldet på arealerne, som kan påvirke området væsentligt. Indsatsplanen vil ikke i sig selv ændre på ammoniaknedfaldet i området. Det generelle fald i baggrundbelastningen vil dog have en gavnlig effekt på bevaringsstatus for Svanemosen. For de øvrige habitatområder er det primært næringsstofbelastningen, som kan påvirke områderne væsentligt. Grundet den store afstand til habitatområderne samt indsatsplanens karakter, vurderes det, at habitatområdernes tilstand ikke ændres i negativ retning. Vurdering af indsatsplanernes påvirkning på bilag IV-arter i henhold til habitatbekendtgørelsen Flere af de arter, som er opført på EU-habitatdirektivets bilag IV (strengt beskyttede arter), er observeret indenfor indsatsplanområdet for Viuf-Bramdrupdam. 52

58 Det vurderes, at indsatsplanen ikke vil beskadige yngle- og rastepladser for bilag IV-arter inden for eller i umiddelbar nærhed til indsatsplanområdet, da indsatsplanen indebærer en fortsættelse af den hidtidige praksis eller en forbedring for bilag IV-arter. Kolding Kommune vurderer derfor, at de allerede registrerede bilag IV-arter og deres levesteder ikke trues af den forestående vedtagelse af indsatsplanen for Viuf-Bramdrupdam, ligesom eventuelle andre bilag IV-arter og deres levested heller ikke trues af vedtagelsen af indsatsplanen. Sammenfatning og konklusion På baggrund af det eksisterende datagrundlag og gennemgangen af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 250 Svanemose, nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde samt nr. 96 Lillebælt vurderes det, at indsatsplanen for Viuf- Bramdrupdam ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget i negativ retning sammenlignet med tilstanden i dag. Det er Kolding Kommunes sammenfattende vurdering, at indsatsplanen for Ødis-Vamdrup ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-områderne væsentligt eller medføre beskadigelse af yngle- eller rastepladser for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 7.2 MILJØVURDERING AF INDSATSPLANEN FOR ØDIS-VAMDRUP I indsatsområdet indgår indvindingsoplande til de vandværk, der er omfattet af indsatsplanens kortlægningsområde. Forslaget til de aktuelle indsatsplan er blevet udarbejdet af Kolding Kommune på baggrund af de Kortlægningsrapport, som Naturstyrelsen har udarbejdet for indsatsområdet. Indsatsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i vandforsyningsloven, bekendtgørelse om indsatsplaner og målsætningerne i Statens vandplaner for hovedopland nr Vadehavet og 1.11 Lillebælt/Jylland. Planens hovedformål er at: - Sikre grundvandsressourcen til drikkevandformål både nu og i fremtiden - Beskrive hvilke indsatser der er påkrævet, hvem der har ansvaret for gennemførelse af indsatserne og tidsrammerne herfor. Planen har en række målsætninger og indsatser i forhold til følgende fokusområder: - Kvælstofbelastning - Pesticider - Slam og andre jordforbedrende affaldsprodukter - Forureningsrisiko fra forurenede grunde og i forbindelse med opbevaring og håndtering af stoffer - Placering, indretning og vedligehold af kritiske anlæg - Udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) - Vandværksdrift og kildepladsen - Formidling - Skovrejsning - Overvågning 53

59 Miljøvurderingen I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr af 10/12/2015) 3, stk.1, er planer og programmer, der tilvejebringes af myndigheder og som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, omfattet af loven. Bilag 3 og 4 i loven indeholder listen over planer og programmer, der er omfattet af loven. Der er foretaget en miljøscreening af planen i to trin. Første trin er en overordnet screening af, hvorvidt planen er/ikke er omfattet af lovens bilag 3 og 4 eller påvirker et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Andet trin består af en screening, der har til formål at fastlægge, om planen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøscreeningen, der er foretaget i dette trin, viser samtidig, om der er nogle miljøpåvirkninger i forhold til de eksisterende forhold (nul-alternativ). Konklusion: Resultatet af den endelige screening viser, at planen ikke er omfattet af lovens bilag 3 og 4 eller påvirker internationalt beskyttet natur væsentligt. Planen vurderes dog at fastlægge rammer for fremtidige anlægstilladelser, som ikke er omfattet af bilag 3 og 4, og at have nogle væsentlige positive indvirkninger på miljøet i forhold til nul-alternativet (fortsættelse af det eksisterende forhold). Miljøindvirkning på vand og befolkningssundhed vurderes at være væsentlige. 1. Overordnet screening af indsatsplanerne Overordnet screening Ja Nej Bemærkninger Er indsatsplanen omfattet af lovens 2 3 stk. 1 litra 1 (Bilag 3 og 4 i loven) Er planen omfattet af lovens 3 stk. 1 litra 2 (Påvirker planen et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt) Er planen omfattet af lovens 3 stk. 1 litra 3 (Andre planer og programmer) X X X Indsatsplanen fastlægger ikke rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af bilag 3 og 4. I Kolding Kommune er der 3 områder, der er omfattet af international naturbeskyttelse (Natura 2000 områder): kystområdet ved Lillebælt, Hejls Nor og Svanemosen. Det vurderes, at ingen af disse 3 områder bliver påvirket væsentligt som følge af indsatsplanen og indsatserne. Planen skal screenes for evt. væsentlige miljøpåvirkninger. 2 LBK 1533 af om miljøvurdering af planer og programmer. 54

60 2. Detaljeret-screening af indsatsplanen Påvirkninger / Emner Indvirkning Væsentlighed Bemærkninger Positiv: + Neutral: 0 Negativ: - Væsentlig Ikke væsentlig Natur Biologisk mangfoldighed + X Indirekte afsmittende effekt ved reduktion af kvælstof og pesticider samt skovrejsning. Flora og fauna + X Indirekte afsmittende effekt ved reduktion af kvælstof og pesticider samt skovrejsning. Særlige Beskyttelsesområder 0 Lavbundsarealer 0 Potentielle vådområder 0 Potentiel natur 0 Økologiske forbindelser 0 Jordbund Jordforurening + X Kortlægning og oprydning af forureninger samt hindring af nyetablering af virksomheder og aktiviteter med potentiel grundvandsforurening, specielt inden for boringsnære arealer. Geologiske særpræg 0 Vand Grundvand og drikkevand Søer + X Hvis alle indsatser i planen gennemføres med succes, vil der sikres rent grund- og drikkevand i fremtiden. + X Indirekte effekt ved reduktion af kvælstofudvaskning til vandmiljøet. Vandløb og kystvande + X Indirekte effekt ved reduktion af kvælstofudvaskning til vandmiljøet. Spildevand 0 Luft Emissioner 0 Lugt 0 Klima Klimagasser 0 55

61 Påvirkninger / Emner Indvirkning Væsentlighed Bemærkninger Positiv: + Neutral: 0 Negativ: - Væsentlig Ikke væsentlig Energiforbrug 0 Trafikmængde 0 Klimatilpasninger 0 Bortledning af overfladevand 0 Befolkning - levevilkår Materielle goder - X Økonomiske konsekvenser for erhverv ved begrænsning af udvidelser og særlige vilkår ved etablering af risikoanlæg. Trafikal tilgængelighed 0 Socioøkonomiske effekter 0 Svage grupper 0 Befolkning - sundhed Støj 0 Lys- skyggegener 0 Trafiksikkerhed 0 Rekreative muligheder 0 Risiko Landskab + X Sikring af rent drikkevand vil have positiv indvirkning på befolkningens sundhed. Landskabspåvirkning 0 Særlige beskyttelsesinteresser, kystnærhedszone, fredninger m.m.) 0 Kulturarv Fortidsminder 0 Kirker + deres omgivelser 0 Kulturmiljøer 0 Sten- og jorddiger 0 56

62 Påvirkninger / Emner Indvirkning Væsentlighed Bemærkninger Positiv: + Neutral: 0 Negativ: - Væsentlig Ikke væsentlig Arkæologisk arv 0 Arkitektonisk arv 0 Ressourcer Arealforbrug 0 Produkter 0 Materialer 0 Råstoffer(grundvand) 0 Affald 0 Miljørapport for indsatsplanerne I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr af 10/12/2015) 3, stk.1 litra 3, skal der udarbejdes en miljøvurdering af de planer, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, såfremt det vurderes, at planen kan have væsentlige indvirkninger på miljøet. Indsatsplanerne er screenet for eventuelle miljøindvirkninger. Screeningen af planerne viste, at følgende emner kunne udgøre en væsentlig indvirkning på miljøet: - Grundvand og drikkevand - Befolkningens sundhed Miljøvurderingen er på baggrund af screeningen afgrænset til at omfatte ovennævnte forhold. De to problemstillinger er to sider af samme sag og afhængige af hinanden. Derfor behandles disse under et og samme. Miljøvurderingen omfatter således ikke alle de forhold, som er anført under 1, stk. 2 i lov om miljøvurdering og fremgår af screeningen. Det er vurderet, at de fravalgte forhold ikke vil blive væsentligt påvirket af indsatsplanens implementering. Resumé For at beskytte grund- og drikkevandet til nuværende og fremtidige brug, skal der i nogle områder ske en særlig indsats. Naturstyrelsen kortlægger de geologiske og hydrologiske forhold i disse indsatsområder. Kommunerne skal efterfølgende udarbejde en indsatsplan for hvert indsatsområde og igangsætte indsatser sammen med vandværkerne, der indvinder vand i disse områder. Efter lov om miljøvurdering skal kommunen vurdere, om indsatsplanen har særlige miljømæssige konsekvenser for miljøet, mennesker, kultur og landskab med flere. Der er efter en overordnet og en efterfølgende mere detaljeret screening af planens indhold fundet, at planen har en væsentlig påvirkning på grundvand og drikkevand samt menneskers sundhed. 57

63 Disse to forhold er forbundet med hinanden og er behandlet under et i miljøvurderingen. Ifølge miljøvurderingen vil planen have positive virkninger på miljøet særlig på de to nævnte områder. Det vurderes, at planen har en negativ påvirkning med følgende økonomiske konsekvenser. Det drejer sig om begrænsninger i forhold til nye anlæg og aktiviteter samt udvidelser af nuværende anlæg, hvor der vurderes at være en risiko for grundvandsforurening. Planen har en række mulige indsatser for at reducere risikoen for forurening af grundvandet med særlig fokus på boringsnære områder og andre sårbare områder. Planens indsatser vil hovedsagelig tilvejebringes ved frivillige aftaler, kampagner samt kommunens fokus og nødvendige ændring af administrationen (tilsyn, miljøgodkendelser og tilladelser m.m.). Planen har en overordnet tidsplan, og der vil ske en overvågning af forholdene og vurdering af nødvendig justering og revision af indsatser undervejes. Indsatsplanens indhold og hovedformål Indsatsplanen skal sikre den nødvendige beskyttelse af grundvandet, så drikkevandsforsyningen også fremover kan baseres på grundvand af god kvalitet. Myndighederne skal i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i eksisterende og fremtidige indvindingsoplande til almene vandværker vurdere sårbarheden af grundvandet i forhold til eventuelle forureningskilder. På den baggrund skal myndighederne fastlægge de særlige indsatser, som skal gennemføres for at sikre, at vandværkerne i de konkrete områder også på langt sigt kan levere rent drikkevand til forbrugerne. Indsatsplanen skal sikre, at alle vandværk inden for et indsatsplanområde fortsat kan levere rent drikkevand til deres forbrugere. Planen indeholder en række målsætninger, der skal opnås gennem indsatserne. Disse indsatser ændrer på administrationsgrundlaget for myndighedens sagsbehandling og regulering med hensyn til nitrat, miljøfremmede stoffer og andre potentielle forureninger, specielt inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). En del af indsatserne til beskyttelse af drikkevandressourcen forventes opnået via de involverede vandværkers virke ved at indgå aftaler med lodsejere, kampagner og lignende tiltag med egen finansiering. Andre relevante planer med betydning for indsatsplanen er Statens Vandplaner, kommuneplanlægningen og vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplanen, som indsatsplanen ikke må stride imod. Nedenstående beskriver miljøstatus og den forventede udvikling, såfremt planen ikke realiseres, relevante miljøproblemer, væsentlige miljøindvirkninger, relevante miljøbeskyttelsesmål, hvilke foranstaltninger der gøres for at imødegå negative indvirkninger på miljøet ved indsatsplanens gennemførelse samt vurdering af alternativer. Miljøindvirkning på grund- og drikkevand samt befolkningssundhed Miljøstatus og forventet udvikling Indsatsområdet har generelt en god naturlig geologisk beskyttelse, og kan betegnes som robuste områder. Der sker ikke overudnyttelse af grundvandsressourcen, og vandværkernes vandindvinding har ikke vist negativ indvirkning af overfladevand eller naturen i området. Der er jf. de geologiske kortlægningsrapport nogle sårbare områder, hvor der skal tages særlig hensyn. Det er især nitratfølsomme områder, infiltrationsområder og boringsnære områder, der udgør risikoområder. I mere robuste områder med naturlig beskyttelse af lerlag over grundvandsmagasinerne kan der forekomme forstyrrelser og sprækker i jordlagene, hvor overfladevand og mulige forureninger dermed hurtigere transporteres ned til de primære magasiner. Såfremt planen ikke realiseres, vil der på sigt være risiko for forurening af grundvandsressourcen og dermed også drikkevandet. Det er en målsætning, såvel nationalt som lokalt jf. kommunens vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan, at grundvandet skal kunne anvendes som drik- 58

64 kevand med en simpel vandbehandling. Relevante miljøproblemer Der findes en række mulige trusler mod grund- og drikkevand, som inden for kort tid eller en længere årrække (flere årtier) kan blive årsag til forurening. De grundvandstruende anlæg og aktiviteter kan, som de fremgår af planforslaget, deles i punktkilder og fladebelastninger. Nedgravede olietanke, gamle mergelgrave, ubenyttede brønde og boringer, vaske- og påfyldningspladser er nogle af punktkilderne til mulig forurening af grundvandet. Fladebelastninger består af påvirkninger fra brug af kvælstof, pesticider og udspredning af spildevandsslam og andre affaldsprodukter på landbrugsjord samt brug af pesticider i private haver. Disse forureningskilder har foruden deres negative indvirkning på grundvand og menneskers sundhed, også negative effekter på natur og miljø, herunder fauna, flora og biodiversitet. Væsentlige miljøindvirkninger Planen vurderes at have en væsentlig indvirkning på reduktion af sandsynligheden for, at der sker en forurening af grund- og drikkevand inden for indsatsområdet. Det er via reduktion af kvælstofbelastning og forureningsrisikoen fra miljøfremmede stoffer planen har sin væsentlige indvirkning på grundvand og befolkningens sundhed. Disse tiltag har også sandsynlige positive indvirkninger på overfladevand, fauna og flora samt den biologiske mangfoldighed. Der er ingen eller meget begrænsede sandsynlige indvirkninger på landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, luft og klimatiske faktorer afledt af planen. Der vil være en negativ indvirkning vedrørende de materielle goder og økonomiske forhold på grund af de begrænsninger, planen er medvirkende til i forbindelser med godkendelser af udvidelser af eksisterende anlæg eller etablering af nye anlæg og aktiviteter med potential grundvandstruende risiko. Relevante miljøbeskyttelsesmål for planen Det er formålet, at sikre fremtidige vandindvindingsmulighed gennem beskyttelse af grundvandet. Endvidere er der generelle miljø- og naturbeskyttelsesmål, som fremgår af miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Natur- og miljøforvaltningen i Kolding Kommune er også underlagt EU-direktiver, mål og retningslinjer fra Trekantområdets Hovedstruktur samt Kolding Kommunes Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan EU direktiver Vandrammedirektivet forpligter medlemslandene til at sørge for, at deres overfladevand og grundvand opnår en god økologisk samt forhindre forværringen af vandområdernes tilstanden. Direktivet er på nationalt plan indarbejdet i miljømålsloven i Danmark. Vand- og naturplaner Disse planer, som udarbejdes ifølge ovennævnte miljømålslov, har til sigte at igangsætte de nødvendige tiltag for, at vandområderne og naturen kan opnå en gode økologiske tilstand senest i Indsatsplaner bidrager til opfyldelse af målsætningerne i vandplaner. Trekantområdets Hovedstruktur I følge kommuneplan skal byudvikling ske under hensyntagen til grundvandet og må som hovedregel ikke placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Hvor dette ikke er muligt, planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne. Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan Planen har som overordnede mål at sikre kommunens borgere rent drikkevand. Hertil findes der i planen en række delmål og retningslinjer til beskyttelse af grund- og drikkevandet. 59

65 Foranstaltninger for at imødegå negative indvirkninger Det vurderes, at der ikke vil ske negative påvirkninger af miljøet som følge af planens realisering. Indsatser, retningslinjer og handleplaner vil forbedre miljøtilstanden og have en positiv indvirkning på miljøet. Den negative effekt som følge af planens begrænsning i etablering af ny risikoanlæg og udvidelser af bestående anlæg og aktiviteter i de sårbare områder vurderes ikke at være væsentlig. Et af særlige tiltag i forbindelse med planen er beregning af det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) for vandværkerne i indsatsplanområdet. Ved godkendelse af planerne vil der være mulighed for pålæg af dyrkningsrestriktioner og andre grundvandsbeskyttende tiltag indenfor BNBO. Der ydes kompensation for økonomisk tab i forbindelse med rådighedsindskrænkelser af bestående, lovlige aktiviteter. Vurdering af alternativer Nul-alternativet Alternativet beskriver den bestående situation, som vil fortsætte, hvis planerne ikke gennemføres. Ved dette alternativ vil truslerne mod en eventuel forurening af grundvand fortsætte som hidtil, med mindre der sker nogle reguleringer gennem lovgivning med betydning for området. Der vil med tiden opstå større risiko med hensyn til forurening af drikkevandet som følge af større indhold af skadelige stoffer fx nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer i jorden. Andre alternativer Der er ikke vurderet andre alternativer i forhold til planerne end nul-alternativet. De nationale, regionale og kommunale reguleringer og generelle tiltag fx ved at fremme skovtilplantning, økologisk landbrug, udfasning af olietanke m.m. vil alle kunne gavne drikkevandsinteresserne. Der er ikke foretaget en vurdering af ovennævnte reguleringer og generelle tiltag på grund af manglende viden om deres indhold. Overvågning I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal de væsentlige miljøpåvirkninger ved planens gennemførelse overvåges. Der er både generelt og som følge af planen påtænkes følgende overvågning: - Overvågning af grund- og drikkevandskvalitet som sker ved kontrol på vandværkerne og andre indvindere i området. - Igangsætning af et overvågningsprogram af grundvandskvaliteten ved påvist nitratindhold over 5 mg/l eller spor af organiske mikroforureninger i vandværksboringer ved gentagne analyser. - Der vil føres årlig opgørelse over status for indsatserne og målsætningerne i planen. Her vil der kunne vurderes, om der er brug for eventuelle reguleringer. 60

66 8. ORDFORKLARING ORDFORKLARING 10 meter fredningsbælte - Fredningsbælte, der udlægges om en indvindingsboring som en cirkel med radius 10 m og centrum i boringen. Fredningsbæltet udlægges jf. Borebekendtgørelsens 8. Fredningsbæltet afgrænses typisk med hegn eller beplantning 25 m beskyttelseszone Zonen inden for 25 meter fra boringen, hvor der ikke må dyrkes afgrøder, gødes eller sprøjtes. Alment vandværk vandværk, der har til formål at forsyne mere end 10 ejendomme med drikkevand. Atrazin ukrudtsmiddel forbudt i BAM 2,6-dichlorbenzamid, nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron). BAM udvaskes meget let til grundvandet. Forbudt siden Bentazon ukrudtsmiddel tilladt. BNBO BoringsNær BeskyttelsesOmråde. Et område omkring boringen, der er udpeget i overensstemmelse med Naturstyrelsens vejledning om BNBO. Inden for BNBO kan kommunen udstede påbud og nedlægge forbud mod forurening efter Miljøbeskyttelseslovens 24. Dichlobenil ukrudtsmiddel som har været anvendt på gårdspladser, i byområder og andre udyrkede arealer herunder bl.a. rundt om boringer, indtil det blev forbudt i DGU nr. Alle boringer i Danmark er indberettet til den nationale boringsdatabase - Jupiter. DGU nr. er boringens identitetsnummer i denne database. Eocæn - Geologisk tidsperiode. 57 til 33 mio. før nu. I Danmark blev moleret dannet i denne periode. Glyphosat aktivstoffet i totalukrudtsmidlet Round-Up. Tilladt. Grundvandsdannende opland Et grundvandsdannende opland til en indvinding er det område, hvor regnvandet siver fra jorden og ned i grundvandsmagasinet og hen til indvindingsboringen. Grundvandsstrømninger Vandets strømningsretning i de individuelle magasiner, fra højt tryk mod lavere tryk. Hexazinon ukrudtsmiddel forbudt Ikke almene vandværker - Anlæg som forsyner 3-9 husholdninger (mindre fællesanlæg) eller 1-2 husholdninger (enkeltvandforsyningsanlæg). Indsatsområder områder, hvor der på baggrund af en vurdering af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af vandressourcen er identificeret et særligt behov for at beskytte drikkevandsinteresser. Indvindingsopland Et indvindingsopland til en boring er defineret som det område i magasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen. ION Indsatsområder med hensyn til nitrat udpeges af Staten inden for de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Udpegningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. IOS Indsatsområder med hensyn til sprøjtemidler udpeges af Naturstyrelsen. IOS er udpeget indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandværker. De sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder er udpeget på sandede arealer i omdrift ud fra jordens indhold af bl.a. ler og sand til 2 meters dybde. Der findes endnu ikke en metode til at udpege sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder i lerede områder. Jupiter - En fælles offentlig national database for geologi, grund- og drikkevand. Kildeplads et areal, hvor der står en eller flere boringer tæt på hinanden. Kort transporttid - Jo kortere transporttid vandet har inden det når til indvindingsboringerne, des kortere tid er der til at omsætte evt. uønskede stoffer, som har nået grundvandsmagasinet. Det er derfor det yngste grundvand (0-25 år) der er mest fokus på i forhold til indsatser. Det kaldes også 61

67 ungt grundvand. Flere indsatser ligger inden for disse områder. LAR Lokal Afledning af Regnvand. Anlæg, hvor regnvand forsinkes eller nedsives, så man undgår at aflede regnvandet til offentlig kloak eller at overbelaste vandløb ved større regnhændelser. Miocæn - Geologisk tidsperiode midt i tertiærtiden. Tidsrum i Jordens historie, som ligger mellem oligocæn tidsperiode, der sluttede for ca. 33 mio. år siden og pliocæn perioden, der begyndte for ca. 5 mio. år siden. Miljøbeskyttelseslovens 24 Kommunen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand. Miljøbeskyttelseslovens 26a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13 a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Miljøfremmede stoffer - Betegnelse for forskellige stoffer, som ikke forekommer naturligt. Nitrat Nitrat er et navn for ionen, der beskrives kemisk ved formlen NO3 - Nitratreduktion Nitratreduktion foregår hovedsageligt ved, at aflejringernes indhold af tilgængeligt pyrit, organisk kulstof og ferrojern oxideres, så nitrat i nedsivende vand reduceres til frit kvælstof. Det finder sted i vandmættede, reducerede lag. Der foregår dog også nitratreduktion i den meget overfladenære del af den umættede zone, hvor bl.a. opløst organisk stof har afgørende betydning. NFI Nitratfølsomme indvindingsområder. Et område hvor der sker stor eller nogen grundvandsdannelse, og et af følgende kriterier er opfyldt: Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i grundvandsmagasinet Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens i grundvandsmagasinet Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat Oligocæn Geologisk tidsperiode der strækker sig fra 33 til 23 mio. før nu. Oligocæn efterfølger Eocæn perioden og kommer før Miocæn perioden. OSD Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Områder hvor indvindingen til befolkningens drikkevandsforsyning skal foregå. I disse områder er det særligt vigtigt, at grundvandet beskyttes mod forurening. Pesticider Bekæmpelsesmidler. Eksempelvis insekticider til plantebeskyttelse og bekæmpelse af insekter, fungicider til bekæmpelse af svampe samt herbicider til bekæmpelse af ukrudt. Punktkilder - Afgrænsede områder med høje koncentrationer af pesticider og andre forureningstyper/miljøfremmede stoffer. Påbud - Et påbud er en afgørelse fra en myndighed (fx en kommune), som medfører en retsvirkning for modtageren (fx en borger). Påbuddet vil typisk indeholde et krav rettet mod borgeren, og kan derfor kun gives, hvis der i loven er mulighed for det (se fx i denne ordliste under Miljøbeskyttelsesloven). Der sættes desuden krav til myndighederne om at et påbud skal varsles, således at modtageren kan komme med indsigelser inden der træffes en endelig afgørelse. Reduceret Lavt eller ingen iltindhold. Rodzone - er den del af jordbunden, som indeholder levende rødder. Rodzonens størrelse udgør typisk 1-1½ meter. Simpel vandbehandling Vandet behandles kun ved hjælp af iltning, filtrering og bundfældning. Simazin ukrudtsmiddel forbudt i SFI Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Områder hvor der er behov for særlig beskyttelse mod sprøjtemidler. 61

68 Sulfat er et navn for ionen, der beskrives kemisk ved formlen SO4 2- Tertitærtiden Geologisk periode. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem kridtperioden, der sluttede for ca. 65 mio. år siden og kvartærperioden, der begyndte for ca. 2. mio. år siden. Navnet betyder den tredje tid. Transporttid - Fra nedbøren rammer jorden og til det pumpes op i vandværkernes boringer, går der noget tid. Den tid det tager en vandpartikel at nå fra terræn og til boringen afhænger bl.a. af variationen og tykkelsen af ler- og sandlag i jorden, afstanden til indvindingsboringen og vandværkets indvinding. Man kan beregne vandpartiklernes transporttid vha. computermodeller. 62