Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Transkript

1 Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1]

2 [2]

3 Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring Indledning Områdebeskrivelse Vandværket Boringer Vandkvalitet på vandværket Geologiske forhold Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Grundvandsmæssige problemstillinger Nitrat Sprøjtemidler Andre stoffer Naturligt forekommende stoffer Indsatser Referencer [3]

4 [4]

5 Forord Delindsatsplanen for Udbyneder omfatter indvindingsoplandet til Udbyneder Vandværks kildeplads og er udarbejdet som et tillæg til Rammeindsatsplan for Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Delindsatplanens formål er at sikre, at der også fremover kan leveres drikkevand af god kvalitet til forbrugerne i vandværkets forsyningsområde. Delindsatsplanen består udelukkende af en beskrivelse og afgrænsning af indsatsområdet, samt de målsætninger og indsatser, der konkret gælder i det pågældende område, idet rammeindsatsplanen beskriver den udførte kortlægning samt opstiller de overordnede retningslinjer og indsatser. Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i samarbejde mellem Udbyneder Vandværk og Randers Kommune. Planen har været forelagt Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Randers Kommune, og den har, efter godkendelse i Miljø- og teknikudvalget, været i offentlig høring i den lovbefalede 12 ugers periode. Delindsatsplanen er den 8. februar 2016 vedtaget af Randers Kommune i henhold til 13 og 13a i Vandforsyningsloven, Lovbek. nr af 10. december 2015 om vandforsyning mv. samt bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner. Definitioner/ordforklaring Kortlægningsområde: Område, hvor Naturstyrelsen (NST) har udført kortlægning og har afleveret en redegørelse til kommunen. Kan indeholde arealer beliggende i flere kommuner. Indsatsplanområde: Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune. Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Område inden for hvilket, der vurderes at være særligt værdifulde drikkevandsressourcer. OSD blev oprindelig af amterne, men bliver nu udpeget i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. [5]

6 Indvindingsopland: Det areal, inden for hvilket der strømmer vand til en indvindingsboring. Grundvandsdannende opland: Det område i indvindingsoplandet, hvor det oppumpede vand dannes. Følsomme indvindingsområder: Delområder inden for OSD eller indvindingsoplande uden for OSD, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, de anses for følsomme over for. Ofte ses betegnelsen Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Indsatsområde (IO): Delområde inden for de følsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne. Indsatsområderne er udpeget på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. [6]

7 1 Indledning Randers Kommune har i slutningen af 2013 modtaget afrapporteringen af kortlægningen i det område, som Naturstyrelsen kalder Kærby og Fjelsted /1/. Kortlægningsområdet Kærby og Fjelsted ligger syd for Mariager Fjord og er arealmæssigt delt mellem Randers og Mariager Fjord Kommuner. Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune vil fremover blive kaldt Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Indsatsplanområdet indeholder de arealer, som vil blive omfattet af de indsatsplaner, som Randers Kommune skal udarbejde for dette område. Der er udarbejdet en rammeindsatsplan for hele indsatsplanområdet, hvor de generelle indsatser samt den udførte kortlægning er beskrevet. I Delindsatplan for Udbyneder er beskrevet de lokale forhold omfattende vandforsyning, grundvandskvalitet, geologi, arealanvendelse samt de indsatser, der er nødvendige for at forsyne forbrugerne i vandværkets forsyningsområde med godt drikkevand i tilstrækkelige mængder. [7]

8 2 Områdebeskrivelse Udbyneder ligger uden for OSD mod nordøst i indsatsplanområdet. Hovedparten af byen ligger på hævet havbund fra Stenalderhavets tid umiddelbart nedenfor den tidligere kystskrænt. Området ovenfor den hævede havbund består af et kuperet morænelandskab. Der er tale om et landbrugsområde med en lille andel af udyrkede arealer. 2.1 Vandværket Vandværket ligger på/i en høj på en mark bag gården Stenkildevej 6. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år og der er i perioden gennemsnitligt indvundet m 3 /år Boringer Der indvindes fra boring DGU , som ligger umiddelbart bag vandværket. Boringen er rimeligt velbeskrevet. Der er beskrevet smeltevandssand fra 0 til 3,3 meter, smeltevandsler (umættet) til 15,75 meter, smeltevandssand til 25,3 meter, smeltevandsler (umættet) til 28,2 meter, smeltevandssand til 33,8 meter, smeltevandsler (mættet) til 38,1 meter og derunder smeltevandssand til boringens bund i 63 meter. Boringen er filtersat fra 59 til 63 meter. Boringen ligger i korte 33 og grundvandsspejlet er pejlet til kote ca. +2. Boring DGU , som er placeret ved Stenkilde, benyttes som afværgeboring. 50.3B, og er i kommunens oplysninger anført som sløjfede boringer, for sidstnævnte er det anført, at den er sløjfet pga. stigende nitrat. Der ligger, ifølge oplysninger i GEUS boringsdatabase, en ikke sløjfet vandværksboring med DGU nr. 50.3, umiddelbart vest for vandværket. Ifølge en lokaliseringsrapport fra Århus Amt fra 1975 har der været en brønd med to boringer i henholdsvis nummereret DGU 50.3 og DGU 50.3B. Efter Randers Kommunes oplysninger er begge boringer sløjfet. Kommunen vil meddele dette til GEUS Vandkvalitet på vandværket Boring har nitrat under 1 mg, sulfat på 57 med stigende tendens (kun to analyser). Der er ikke konstateret pesticider. Siden 2009 er der målt nitrat under 2 mg på rentvand, hvor det tidligere lå mellem 20 og 30. Siden 2008 er der ikke konstateret BAM. I 2002 lå det på næsten 4 gange græseværdien, men da blev der indvundet fra den nuværende afværgeboring. Boring , der nu fungerer som afværgeboring, har nitrat over grænseværdien og flere forskellige pesticider over grænseværdien. [8]

9 2.2 Geologiske forhold Ifølge Naturstyrelsens kortlægning indvindes der fra det sandmagasin, som kaldes Sand2. Ved og omkring vandværket er der beskrevet sand- og lerlag af varierende tykkelse. Boreprofilet fra indvindingsboringen viser sand med 3 lerlag. Grundvandspejlet ved kildepladsen ligger som nævnt ca. i kote + 2 og magasinet er spændt. De omtalte lerlag ligger delvis over grundvandsspejlet og i de umættede dele må der forventes at være oxiderede (iltede) forhold. I de umættede dele af lerlagene antages der ikke at være nogen evne til at reducere nitrat i det nedsivende vand. Desuden kan det forventes, at lerlagene er opsprækkede i den øverste del, hvilket giver en hurtigere nedsivning end gennem ler uden sprækker. Der er på figur 2.1 optegnet et geologisk profilsnit for Udbyneder Vandværk. Profilsnittet er orienteret fra sydvest mod nordøst, svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboring vist sammen med de geologiske lag. Profilet har en længde på ca m. Figur 2.1. Forståelsesmodel for Udbyneder Vandværk. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur 2.2. [9]

10 2.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Ved hjælp af en hydrologisk strømningsmodel udarbejdet af NST /2/ er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. Grundvandets strømningsretning er rettet fra sydvest mod nordøst, hvilket afspejles i udbredelsen mod vestsydvest af indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet har en længde på ca meter. Det grundvandsdannende opland strækker sig, efter Naturstyrelsens beregninger, gennem størstedelen af indvindingsoplandet, og har en længde på meter og et areal på ca. 20,8 ha. Grundvandet er ifølge den hydrologiske model relativt ungt. Indvindingsoplandet strækker sig, ifølge Naturstyrelsens beregninger ind under Udbyover Sø og ind under en lille del af Udbyover. Den del af oplandet, som ligger nordøst for Udbyover Sø, er udelukkende i landbrugsområde. I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er én V1-kortlagt (V1 kortlagt vil sige, at der kan være en forurening, men at den ikke er undersøgt nærmere) forureningslokalitet inden for indvindingsoplandet. Der er tale om en materielgård på Lyshøj Møllevej 5. Regionen oplyser, at der ikke vurderes at være nogen trussel mod grundvandet. [10]

11 Figur 2.2 Beliggenheden af indvindingsboringen samt udbredelsen af indvindings- og grundvandsdannende opland for Udbyneder Vandværk. Figuren viser endvidere kortlagte lokaliteter og placering af geologisk profilsnit Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Ved hjælp af den samme grundvandsmodel, som er brugt til at beregne indvindingsopland og grundvandsdannende opland er der beregnet et BNBO for indvindingen på Udbyneder Vandværk. BNBO udgøres af det areal, inden for hvilket vandet er 2 år om at nå frem til boringen. For ikke at få matrikler, marker eller haver, hvor kun en del skal beskyttes er der udarbejdet et såkaldt administrativt BNBO. Ved afgrænsningen af dette område er det tilstræbt at følge skel- og brugsgrænser. BNBO ligger i den del af indvindingsoplandet, som er nærmest boringen, og hovedparten ligger under Udbyneder by. [11]

12 Figur 2.3 Afgrænsning af BNBO, Administrativt BNBO samt 25 m zone. 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i hele indvindingsoplandet har stor eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. Da der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet i hele indvindingsoplandet, er det udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og som indsatsområde. Udstrækningen af nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatsområde fremgår af figur 2.4. Det skal dog bemærkes, at det ikke giver mening at Udbyover sø er udpeget som NFI. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet vurderet til mg/l. [12]

13 Figur 2.4 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde for Udbyneder Vandværk. Figuren viser desuden sårbarhedsforhold på nabovandværker Sprøjtemidler Kortlægningen har ikke påvist fund af sprøjtemidler i indvindingsboringen. Derimod er der påvist flere forskellige sprøjtemidler i DGU nr , som ligger inden for indvindingsoplandet til Udbyneder Vandværk, og som nævnt benyttes som afværgeboring Andre stoffer Der er ikke fundet øvrige miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet ved Udbyneder Vandværk Naturligt forekommende stoffer Der er målt et sulfatindhold i boringen på 57 mg/l i indvindingsboringen indholdet er muligvis stigende. Stigende sulfat kan være en indikation på, at der senere vil komme stigende nitratindhold. Der er ikke fundet problematiske koncentrationer af naturligt forekommende stoffer i grundvandet. [13]

14 3 Indsatser Det vurderes, at det ikke er nødvendigt med øjeblikkelige indsatser overfor nitratindholdet. Der skal holdes øje med om sulfat eller nitrat begynder at stige. Det anbefales, at vandværket undersøger mulighederne for fremadrettet at begrænse nitratudvaskningen inden for den nærmeste del af indvindingsoplandet, hvor BNBO er beliggende. Dette kunne f.eks. være gennem aftaler om ændret dyrkningspraksis med de landmænd, som ejer/dyrker de nærmest liggende marker. Der gennemføres følgende indsatser: 1. I BNBO og i vandværkets indvindingsopland skal eventuelle ubenyttede brønde og boringer findes og sløjfes. Der fokuseres især på de 300 m nærmest vandværket. Randers Kommune vil udarbejde et forslag til brevtekst, som kan sendes ud af vandværket på vandværkets brevpapir. Hvis der er ubenyttede brønde og boringer giver Randers Kommune påbud om sløjfning. 2. Der skal gennemføres en informationskampagne rettet mod grundejere indenfor indvindingsoplandet om ikke at bruge sprøjtemidler i haver, indkørsler m.v. Vandrådet for vandværker i Randers Kommune har fået tilladelse til, at vandværkerne i kommunen benytter en pjece udarbejdet af Vandplanudvalget i Århus Kommune. 3. Det skal afklares om der er nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra vandværkets boring. Hvis der er, skal det undersøges om de udgør nogen fare for vandkvaliteten på vandværket. Randers Kommune gennemfører denne indsats og giver om fornødent påbud. [14]

15 4 Referencer /1/ Naturstyrelsen Aalborg. Redegørelse for Kærby og Fjelsted - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. NIRAS, /2/ Naturstyrelsen Aalborg. Mariager Fjord Kortlægningsområde. Hydrologisk forståelsesmodel. Notat. NIRAS, 2011 /3/ Naturstyrelsen Aalborg. Grundvandskortlægning for Mariager Fjord Nord, Mariager Fjord Syd og Kongerslev. Sediment- og grundvandskemi delaftale 15. NIRAS, [15]