Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Transkript

1 Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1]

2 [2]

3 Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring Indledning Områdebeskrivelse Vandværket Boringer Vandkvalitet i boringerne og på vandværket Geologiske forhold Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Grundvandsmæssige problemstillinger Nitrat Sprøjtemidler Andre stoffer Naturligt forekommende stoffer Indsatser Referencer [3]

4 [4]

5 Forord Delindsatsplanen for Enslev & Blenstrup omfatter indvindingsoplandene til Enslev & Blenstrup Vandværks to kildepladser og er udarbejdet som et tillæg til Rammeindsatsplan for Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Delindsatplanens formål er at sikre, at der også fremover kan leveres drikkevand af god kvalitet til forbrugerne i vandværkets forsyningsområde. Delindsatsplanen består udelukkende af en beskrivelse og afgrænsning af indsatsområdet, samt de målsætninger og indsatser, der konkret gælder i det pågældende område, idet rammeindsatsplanen beskriver den udførte kortlægning samt opstiller de overordnede retningslinjer og indsatser. Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i samarbejde mellem Enslev & Blenstrup Vandværk og Randers Kommune. Planen har været forelagt Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Randers Kommune, og den har, efter godkendelse i Miljø- og teknikudvalget, været i offentlig høring i den lovbefalede 12 ugers periode. Delindsatsplanen er den 8. februar 2016 vedtaget af Randers Kommune i henhold til 13 og 13a i Vandforsyningsloven, Lovbek. nr af 10. december 2015 om vandforsyning mv. samt bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner. Definitioner/ordforklaring Kortlægningsområde: Område, hvor Naturstyrelsen (NST) har udført kortlægning og har afleveret en redegørelse til kommunen. Kan indeholde arealer beliggende i flere kommuner. Indsatsplanområde: Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune. Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Område inden for hvilket, der vurderes at være særligt værdifulde drikkevandsressourcer. OSD blev oprindelig af amterne, men bliver nu udpeget i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. [5]

6 Indvindingsopland: Det areal, indenfor hvilket der strømmer vand til en indvindingsboring. Grundvandsdannende opland: Det område i indvindingsoplandet, hvor det oppumpede vand dannes. Følsomme indvindingsområder: Delområder inden for OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, de anses for følsomme over for. Ofte ses betegnelsen Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Indsatsområde (IO): Delområde inden for de følsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne. Indsatsområderne er udpeget på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. [6]

7 1 Indledning Randers Kommune har i slutningen af 2013 modtaget afrapporteringen af kortlægningen i det område, som Naturstyrelsen kalder Kærby og Fjelsted /1/. Kortlægningsområdet Kærby og Fjelsted ligger syd for Mariager Fjord og er arealmæssigt delt mellem Randers og Mariager Fjord Kommuner. Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune vil fremover blive kaldt Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Indsatsplanområdet indeholder de arealer, som vil blive omfattet af de indsatsplaner, som Randers Kommune skal udarbejde for dette område. Der er udarbejdet en rammeindsatsplan for hele indsatsplanområdet, hvor de generelle indsatser samt den udførte kortlægning er beskrevet. I Delindsatplan for Enslev & Blenstrup er beskrevet de lokale forhold omfattende vandforsyning, grundvandskvalitet, geologi, arealanvendelse samt de indsatser, der er nødvendige for at forsyne forbrugerne i vandværkets forsyningsområde med godt drikkevand i tilstrækkelige mængder. [7]

8 2 Områdebeskrivelse Blenstrup ligger i den nordøstlige del af OSD området og Enslev ligger umiddelbart uden for OSD. Der er tale om et landbrugsområde med en ret lille andel af udyrkede arealer. 2.1 Vandværket Enslev & Blenstrup Vandværk indvinder vand fra to kildepladser. Enslev kildeplads ligger i den vestlige del af Enslev by, og Blenstrup kildeplads ligger i Blenstrup Bjerge ca. 2 km nordvest for Blenstrup. Vandværket har en indvindingstilladelse på m3/år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet m 3 /år. Selve vandværket ligger på kildepladsen ved Blenstrup Boringer Der er én boring på hver kildeplads, i Enslev DGU nr fra 1973 og i Blenstrup Bjerge DGU nr fra DGU i Blenstrup Bjerge er stort set ubeskrevet, den eneste lithologiske oplysning er, at der er kalk i 68 meter. Kalkens overflade er der ingen oplysninger om. Der er angivet at være filter fra 52 til 78 meter. Vandspejlet ligger i 34,4 m.u.t i Enslev beskrives som havende sand til 3 meter, sandet ler til 14,5 meter og derunder sand til boringens bund i 23 meter. Vandspejlet ligger 5,7 m.u.t Vandkvalitet i boringerne og på vandværket er nitratfri, men der har tidligere været lidt (1,7 mg). Der er ikke konstateret pesticider. Sulfatindholdet ligger på 98 mg/l og er stigende er nitratfri og der er ikke konstateret pesticider. Sulfatindholdet ligger stabilt på mg/l. Begge boringer er analyseret i september Rentvand er nitratfrit og der er ikke konstateret pesticider. Sulfatindholdet har svinget mellem 30 og 90 mg/l i de senere år tydeligvis afhængigt af, hvilken boring der pumpes mest fra. 2.2 Geologiske forhold Nedenfor er de geologiske forhold gennemgået for hver kildeplads. Blenstrup Kildeplads: Der indvindes fra kalkmagasinet. Kalken overlejres af kvartære aflejringer, som på kildepladsen hovedsageligt udgøres af smeltevandssand af [8]

9 meters tykkelse. Længere mod sydvest i indvindingsoplandet udgøres en større del af de geologiske lag over kalkmagasinet af beskyttende lerlag. Grundvandsspejlet ligger i kote ca. 16 m. Der er på figur 2.1 optegnet et geologisk profilsnit for kildepladsen ved Blenstrup, hvorfra DGU nr indvinder. Profilsnittet er orienteret i samme retning som indvindingsoplandet, således at det i den nordlige del er orienteret nord syd, mens det i den sydlige del er orienteret nordøst - sydvest. På profilsnittet er kildepladsens indvindingsboring vist sammen med de geologiske lag. Profilet har en længde på m. Figur 2.1. Forståelsesmodel for Enslev & Blenstrup Vandværks kildeplads i Blenstrup Bjerge. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur 2.3. Enslev Kildeplads: Der indvindes fra kvartære smeltevandsaflejringer, Magasin 2 (KS2), umiddelbart over kalkoverfladen. Smeltevandssandet overlejres af lerlag. Grundvandsspejlet ligger i kote ca. 15 m, og der er tale om et spændt grundvandsmagasin. På figur 2.2 er der optegnet et geologisk profilsnit for Enslev Kildeplads DGU nr Profilsnittet er orienteret omtrentligt nordnordøst - sydsydvest, [9]

10 svarende til indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboringer vist sammen med de geologiske lag. Profilet har en længde på m. Figur 2.2. Forståelsesmodel for Enslev & Blenstrup Vandværks kildeplads i Enslev. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Ved hjælp af en hydrologisk strømningsmodel udarbejdet af NST /2/ er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. Fro begge kildepladser gælder, at grundvandets strømningsretning er rettet fra sydsydvest mod nordnordøst, kildepladsnært er retningen dog mere nordlig. Strømningsretningen afspejles i udbredelsen mod sydsydvest af de to indvindingsoplande. Afgrænsningen af de dele af oplandet, der er ligger længst væk fra kildepladsen, er forholdsvis usikker, da indvindingsoplandene er meget smalle og således meget afhængige af potentialeforholdene. Grundvandets gennemsnitlige alder er, for begge kildepladser, ifølge den hydrologiske model, ca. 40 år. [10]

11 Figur 2.3 Beliggenheden af indvindingsboringen samt udbredelsen af indvindings- og grundvandsdannende oplande for Enslev & Blenstrup Vandværk. Figuren viser endvidere kortlagte lokaliteter og placering af geologisk profilsnit. 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i størstedelen af begge indvindingsoplande har stor og/eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse over for nitrat. Udstrækningen af nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde fremgår af figur 2.4. [11]

12 Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet vurderet til mg/l, centralt i indvindingsoplandet dog mg/l. Kortlægningen har desuden vist, at det primære grundvandsmagasin i mindre områder af indvindingsoplandene ikke er sårbart over for nitrat, bl.a. fordi der er et tykt beskyttende lerlag over magasinerne. Dette betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset indsatsområder. Den sydvestlige del af indvindingsoplandene ligger uden for Delområde Kærby-Fjelsted og indgår ikke i denne kortlægning. Figur 2.4 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde for Enslev & Blenstrup Vandværk Sprøjtemidler Som nævnt er der ikke konstateret pesticider i hverken boringer eller rentvand Andre stoffer I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er en V2-kortlagt lokalitet ca. 175 meter øst for boringen i Enslev på adressen Krogagervej 1 [12]

13 og 2 i Enslev. (V2 kortlagt vil sige, at lokaliteten er undersøgt og at der er konstateret forurening). Lokaliteten ligger i indvindingsoplandet til boringen. Der er tale om en forurening fra et tidligere benzinsalg, hvor der er foretaget undersøgelse og oprensning på stedet. Der er efterladt en mindre mængde olieprodukt under en bygning. I undersøgelsesrapporten fra Region Midt vurderes den efterladte restforurening ikke at udgøre en risiko for den almene vandværksboring for Enslev & Blenstrup Vandværk eller grundvandsressourcen i området. Der er desuden en V1-kortlagt lokalitet i det grundvandsdannende opland til kildepladsen i Blenstrup Bjerge, (V1 kortlagt vil sige, at der kan være en forurening, men at den ikke er undersøgt nærmere). Der er tale om en tidligere vognmandsvirksomhed Munkebovej 17 i Blenstrup, hvor der kan have været nedgravede brændstoftanke. Siden kortlægningen blev afsluttet er der blevet V2 kortlagt en forurening med fyringsolie på Munkebovej 13. Endnu en lokalitet på Munkebovej er forurenet eller muligt forurenet med oliestoffer. Ud fra erfaringer med olieprodukters bevægelse i jord og afstanden til de to lokaliteter fra til boringen i Blenstrup Bjerge vurderes de ikke at udgøre nogen fare for forurening af boringen. Der er ikke fundet øvrige miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet ved Enslev & Blenstrup Vandværk Naturligt forekommende stoffer Der er påvist aggressiv kuldioxid i boringen i Blenstrup Bjerge. Afgang Enslev & Blenstrup Vandværk viser et forhøjet ammoniumindhold og et indhold af nitrit, der ved enkelte analyser har ligget over grænseværdien. Der er ikke fundet øvrige problematiske koncentrationer af naturligt forekommende stoffer i grundvandet. 3 Indsatser Boring i Blenstrup Bjerge Det stigende sulfatindhold tyder på påvirkning fra overfladen. Det vil imidlertid næppe give mening at implementere indsatser i det grundvandsdannende opland, taget i betragtning at det ligger så langt fra boringen og er så langt og smalt som tilfældet er. Der skal indføres skærpet kontrol med boring i form af en ekstra kontrol for nitrat og sulfat pr. år, og det skal overvejes om der kan indføres [13]

14 dyrkningsrestriktioner nærmere vandværket end det beregnede grundvandsdannende opland. Tidshorisonten, for hvor længe udviklingen i vandkvaliteten skal følges, afhænger af, om der viser sig nogle klare udviklingstendenser eller der ikke gør. Overvejelserne om eventuelle dyrkningsrestriktioner afventer den beregning af boringsnære beskyttelsesområder, som Naturstyrelsen har planlagt at udføre for alle vandværker, som ikke har et sådant, inden udgangen af Indenfor 300 meter fra boringen samt i indvindingsoplandet skal ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes. Boring i Enslev by Det vurderes, at de generelle regler for landbrugsdrift vil være tilstrækkelige til at bibeholde den gode vandkvalitet mht. nitrat og landbrugspesticider i boringen i Enslev. Det vurderes desuden, at det grundvandsdannende opland er ret usikkert bestemt og at det derfor næppe ville give mening at indføre dyrkningsrestriktioner i det. Det skal undersøges, hvor langt der er til nærmeste bolig med fyringsolietank. For begge kildepladser gennemføres følgende indsatser: 1. I BNBO og i vandværkets indvindingsopland skal eventuelle ubenyttede brønde og boringer findes og sløjfes. Randers Kommune vil udarbejde et forslag til brevtekst, som kan sendes ud af vandværket på vandværkets brevpapir. Hvis der er ubenyttede brønde og boringer giver Randers Kommune påbud om sløjfning. 2. Der skal gennemføres en informationskampagne rettet mod grundejere indenfor indvindingsoplandet om ikke at bruge sprøjtemidler i haver, indkørsler m.v. med hovedvægt på grunde, som ligger indenfor 300 meter fra vandværkets boringer. Vandrådet for vandværker i Randers Kommune har fået tilladelse til, at vandværkerne i kommunen kan benytte en pjece udarbejdet af Vandplanudvalget i Århus Kommune. 3. Det skal afklares om der er nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra vandværkets boring. Hvis der er, skal det undersøges om de udgør nogen fare for vandkvaliteten på vandværket. Randers Kommune gennemfører denne indsats og giver om fornødent påbud. [14]

15 4 Referencer /1/ Naturstyrelsen Aalborg. Redegørelse for Kærby og Fjelsted - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. NIRAS, /2/ Naturstyrelsen Aalborg. Mariager Fjord Kortlægningsområde. Hydrologisk forståelsesmodel. Notat. NIRAS, 2011 /3/ Naturstyrelsen Aalborg. Grundvandskortlægning for Mariager Fjord Nord, Mariager Fjord Syd og Kongerslev. Sediment- og grundvandskemi delaftale 15. NIRAS, [15]