Verifikation af vandstandsprognoser: 2002
|
|
|
- Grethe Kristensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 3-3 Verifikation af vandstandsprognoser: 22 Jacob Woge Nielsen dmi.dk København 23
2 ISSN X ISSN (trykt) (online)
3 Verifikation af vandstandsprognoser: 22 Jacob Woge Nielsen Danmarks Meteorologiske Institut, København, Danmark 1
4 Indhold 1 Introduktion 3 2 DKSS Data Observationer Prognoser Fejlmål Residual Spidsfejl Succesrater Resultater Nøgletal Prognoselængden Succesrater Tidligere år 11 7 Konklusion 12 Appendix 13 A - Stationsliste B - Observeret statistik C - Stationsstatistik (HIR) D - Stationsstatistik (UKM)... 2 E - Højvande og prognosefejl (HIR) F - Højvande og prognosefejl (UKM) G - Beregningsmetoder Referencer 44 Tabeller 45 Figurer 45 2
5 1 Introduktion I denne rapport verificeres DMIs operationelle prognoser for vandstand ved danske kyststationer, gældende for 22. Prognoserne er beregnet med DMIs stormflodsvarslingssystem DKSS98. Der er beregnet standard statistik (bias, rms,...) for hver station, og nøgletal som middelfejl over samtlige stationer. De højeste højvande undersøges særskilt, og bruges dels til at beregne spidsfejl, dels til at beregne en succesrate til brug for DMIs resultatkontrakt. DMI har brugt DKSS98 eller et lignende system til at forudsige vandstand siden 199. Kernen udgøres af havmodellen Mike21, som beregner hvordan vandstanden ændrer sig under indflydelse af vind, lufttryk og tidevand. Mike21 er udviklet af DHI - Institut for Vand og Miljø og venligst stillet til rådighed for DMIs stormflodsvarsling. Ultimo 21 begyndte DMI at udsende prognoser for Limfjorden, som her verificeres for første gang. Kystdirektoratet har oprettet nye vandstandsmålere, og flere målere ejet af lokale myndigheder er nu inkluderet. Medio 22 blev referenceniveauet for vandstand ændret, fra Dansk Normal Nul (DNN) til Dansk Vertikal Reference 199 (DVR9). Her er data anvendt som de var til rådighed på måletidspunktet. Vi verificerer prognoserne, som de blev beregnet med DKSS98. De adskiller sig fra de faktisk udsendte varsler, hvor prognoserne efterbehandles (filtreres) ved brug af observeret vandstand. I det følgende beskrives det operationelle stormflodsvarslingssystem (kap. 2), datagrundlaget (kap. 3) og de statistiske fejlmål (kap. 4). Verifikationen for 22 beskrives i kap. 5, og sammenlignes med foregående år (kap. 6). Kap. 7 er en konklusion. Detaljerede resultater for hver station er henvist til Appendix. Referencer og figur/tabel-lister findes bagest i rapporten. 3
6 2 DKSS98 DMIs stormflodsvarslingssystem DKSS98 har været i operationel brug siden 1. september DKSS98 er beskrevet i detaljer i [2]. Her gives et kort resumé. DKSS98 består af tre dele: ffl en dybdeintegreret hydrodynamisk (HD) model ffl Nordatlantisk tidevand ffl en numerisk vejrmodel (NWP) Systemet beregner kort over vandstand og dybdemidlet strøm gældende for hvert 1. minut, 2 døgn frem i tiden. HD model Den hydrodynamiske model Mike21 (beskrevet i [1]) løser de dybdeintegrerede ligninger for havstrøm og vandstand. Drivkræfterne er vind, lufttryk og tidevand. Modellen anvender nesting, med i alt 7 beregningsnet lagt inde i hinanden. Det mest grovmaskede net dækker hele Nordsø-Østersø området med 9 sømil maskevidde (16.7 km). I danske farvande er maskevidden 3 sømil (5.6 km); i Vadehavet og Bælthavet 1 sømil (1.8 km), og i Lillebælt og Øresund 1/3 sømil (617 m). Limfjorden behandles særskilt; vandstanden ved Thyborøn i øst og ved Hals i vest beregnes med et af de øvrige net, og det bestemmer vandstandsvariationerne i fjorden (se i øvrigt [6]). Maskevidden er her 75m. De fintmaskede beregningsnet giver en detaljeringsgrad, der sikrer fri strømning gennem snævre passager. Tidevand HD-modellen har to åbne rande, langs snittene Shetland-Stavanger (ca. 59 o N), og Dungeness-Wissant i den Britiske Kanal (ca. 51 o N). Her foreskrives tidevandet fra Atlanterhavet, som derved trænger ind i Nordsøen. Vandstanden langs modelrandene er summen af astronomisk tidevand og invers barometer. NWP model DMIs vejrmodel Hirlam-E (HIR) anvendes til vejrudsigter for Danmark [7]. Modellen forudsiger bl.a. lufttrykket ved havoverfladen og vinden i 1m højde, med en tidslig/rumlig opløsning på 1 time/16 km. Hirlam beregner en speciel 1 meter vind til brug for stormflodsvarsling. Vind og tryk interpoleres til HD-modellens groveste beregningsnet, og HD-modellen omregner 1m vinden til en vindspænding ved brug af en vindhastighedsafhængig friktionsparameter [8], [5]. Denne vindspænding er identisk med Hirlams bundstress. Et parallelt back-up system anvender prognoser fra den engelske vejrmodel UK-lam (UKM, opl. 6 timer/1.25 o1 ). Back-up systemet giver generelt farvandsvagten ekstra information, og anvendes til varsling hvis Hirlam-E prognosen er forsinket eller fejlbehæftet. Afvikling DKSS98 afvikles 4 gange dagligt. Det primære system (HIRLAM) afvikles ved terminerne, 6, 12 og 18 UTC. Back-up systemet (UK-lam) afvikles kun ved og 12 UTC terminerne. Prognoselængden er 2 døgn (HIR), resp. 1 1 døgn (UKM). Hver kørsel startes op med en mellemregning 2 fra den forrige kørsel, uden at gøre brug af observeret vandstand. 1 UKM har højere opløsning, men DMI modtager prognoserne i grov opløsning. Tidligere blev UKM vinden forstærket kunstigt med 1% over Nordsøen og med 1-2 m/s over Bælthavet, for at kompensere for den grove opløsning. Denne korrektion er ikke længere i brug. 4
7 3 Data Datagrundlaget er tidsserier af observeret vandstand og kort over forudsagt vandstand ved danske kyststationer i Observationer Der anvendes data fra 53 målere, som alle sender til DMI i sand tid (se fig. 1 og tabel 4 i appendix A). Målerne registrerer vandstanden hvert 1. minut med en præcision på 1 cm. Nogle målere registrerer i stedet hvert kvarter; disse data interpoleres lineært til hvert 1. minut. Der er i alt ca. 2.8 mio. vandstandsobservationer. Middel datadækningen er 96%, og mere end halvdelen af målerne har en datadækning over 99%. Medio 22 blev hele målernettet omlagt fra Dansk Normal Nul (DNN) til den nye Dansk Vertikal Reference (DVR9). Nulpunktet for en række målere blev flyttet, med op til 15 cm. Her anvendes data som de var til rådighed påmåletidspunktet. Figur 1. Vandstandsmålere og ejerforhold. Sort=DMI, rød=farvandsvæsenet (FRV), grøn= Kystdirektoratet (KDI), blå=lokal myndighed. On-line observationer, tidevand og 24 timers prognose for alle stationer findes på DMIs Internet side under Vandstande. Ved fem slusestationer i Vadehavet (jvf. tabel 4) påvirkes registreringen ved lavvande af sluseportene. Derfor repræsenterer den ikke altid vandstanden i det frie hav. Siden 21 indgår disse stationer alligevel i verifikationen på lige fod med de øvrige. Ved tre vestkyststationer findes både en kystmåler og en havnemåler. Kystmålere har tendens til langsomt at drive opad mod højere registrering, hvorefter de nulstilles igen. I varslingen anvendes i højere grad havnemålerne i Torsminde og Hvide Sande, mens havnemåleren i Thyborøn ligger helt inde i Limfjorden. Her anvendes kystmålerne, da de har vist sig at blive bedst gengivet af prognoserne. 5
8 22 var et ret normalt år hvad angår ekstreme højvande. Der har været følgende situationer med kraftigt forhøjet vandstand: ffl 2. jan. Vestlige Østersø ffl 29. jan. Vadehavet og Vestkysten ffl 21. feb. Vestlige Østersø ffl 23. feb. Vadehavet og Vestkysten ffl 26. okt. Kattegat Vandstandsstatistik for hver station, gældende for 22, er vist i tabel 5, appendix B. 3.2 Prognoser DKSS98 beregner prognosekort for vandstand. Der er beregnet døgns prognoser (HIR, 7 mangler), samt døgns prognoser (UKM, 19 mangler) 1. Fra prognosekortene trækkes tidsserier 2 for danske kyststationer (tabel 4). ved brug af nærmeste modelgitterpunkt. Tidsserierne for vandstand efterbehandles og sendes til DMIs farvandsvagt og andre brugere. Efterbehandlingen sker i tre trin: opretning af tidevand, nulpunktskorrektion, og filtrering. Tidevandsopretning og nulpunktskorrektion er en del af modelkørslen. Filtreringen sker løbende, hver gang der modtages en ny observation. Tidevandsopretning Vi kører Mike21 uden kobling til en vejrmodel for at fastlægge modellens eget tidevand. Dette tidevand har fase- og amplitudefejl i visse havområder. Mike21 tidevandet bliver skiftet ud med det korrekte, astronomiske tidevand, der hvor det har vist sig at give en bedre prognose. Nulpunktskorrektion Stationens bias er forskellen mellem beregnet og målt middelvandstand over lang tid. Stationens nulpunkt kan ligge langt fra DNN (DVR9), eller der kan være en unøjagtighed i modelberegningen. For hver station trækker vi bias for 1998 fra prognoserne. Værdierne varierer fra ±25 cm, Omlægning til DVR9 har reduceret de fleste bias-værdier. Filtrering Prognosen filtreres når DMI modtager en ny observation, som regel hvert 1. minut. Forskellen mellem observation og prognose giver den øjeblikkelige fejl, og ved brug af et autoregressivt (AR) filter får vi et statistisk estimat for fejlen i den nærmeste fremtid. Denne fejl trækkes fra prognosen. For en beskrivelse af metoden, se [2]. De filtrerede prognoser anvendes løbende i varslingen, men arkiveres og verificeres af praktiske årsager ikke. 1 For visse stationer i Limfjorden findes kun prognoser fra 27. maj og fremad. 6
9 4 Fejlmål Der anvendes to typer prognosefejl, som skitseret i figur 2. Figur 2. Definition af residual og spidsfejl. ffl residual = prognose minus observation til en given tid ffl spidsfejl = forudsagt minus observeret højvande Residualet er en almindelig tidsserie. Spidsfejlen er en tabel med værdier for hvert enkelt højvande. 4.1 Residual Ved at midle residualet på passende vis (se Appendix D) beregnes for hver station: ffl me = middel fejl (bias) ffl rms = rms fejl ffl ev = forklaret varians ffl cc = korrelations-koefficient Der beregnes nøgletal ved at midle over alle stationer. 4.2 Spidsfejl Til spidsfejl benyttes de 1 højeste højvande ved hver station, adskilt med mindst 12 timer. Prognosen er den højeste forudsagte vandstand, maksimalt forskudt 6 timer fra højvandet. Ekstreme lavvande og falske alarmer er ikke undersøgt. Ved at midle spidsfejl-tabellen på passende vis (se Appendix D) beregnes for hver station: ffl pe = middel spidsfejl (peak bias) ffl pe% =middel spidsfejl i % Nøgletal beregnes ved at midle over alle stationer. 7
10 4.3 Succesrater Ud fra spidsfejl-tabellen beregnes en succesrate som andelen af godt forudsagte højvande, dvs. hvor spidsfejlen er under en vis margin. Succesraten er ideelt 1%. Der beregnes succesrater med tre fejlmarginer: ffl 1 cm fejlmargin ffl 2 cm fejlmargin ffl 3 cm fejlmargin Til brug for DMIs resultatkontrakt beregnes succesraten med 3 cm fejlmargin separat for Nordsøkysten (fra Vadehavet til Skagens Gren), og for de indre danske farvande (resten af stationerne). Der bruges 24 DMI/KDI stationer i denne beregning. DMIs årsresultat er middelværdien af disse to tal. 8
11 5 Resultater Herunder beskrives og diskuteres resultatet af verifikationen for år 22. HIR refererer til Hirlam opsætningen (primær) og UKM til UK-lam opsætningen (back-up). Der vises kun stations-midlede fejlmål. Detaljerede resultater for hver station findes i appendices C-F. 5.1 Nøgletal Tabel 1 viser nøgletal, dvs. fejlmål midlet over alle stationer og hele prognoselængden. Fejl for hver enkelt station er vist i appendix C-D. Model bias rms cc ev pe pe% cm cm cm % HIR UKM Tabel 1. Nøgletal for hver opsætning, midlet over alle prognoselængder og over alle stationer. HIR opsætningen er midlet fra -48 timers prognoselængde, UKM fra -36 timer. Systemet har en lille negativ bias, og en rms fejl på ca. 16 cm. De højeste vandstande undervurderes med ca. 2 cm i middel, svarende til en procentvis fejl på ca. 2%. Den primære HIR opsætning er bedre til at forudsige højvande end back-up modellen. 5.2 Prognoselængden 2 Average residual error [cm] 1 Average Expl.Var/Corr.Coeff. [%] HIR rms UKM rms forecast length.2 HIR cc HIR ev UKM cc UKM ev forecast range [hrs/6] Figur 3. Residualfejl som funktion af prognoselængden Fig. 3 viser fejlen som funktion af prognoselængden. De lange prognoser er lidt dårligere end de korte, især for HIR opsætningen. Allerede ved analysen (prognoselængde ) er der en fejl. Det skyldes at stormflodsmodellen ikke initialiseres ved brug af observeret vandstand - modellen beregner selv sin starttilstand, som derfor er fejlbehæftet. 9
12 HIR UKM Average peak error [cm] forecast range [hrs/6] HIR UKM Average peak error [%] forecast range [hrs/6] Figur 4. Spidsfejl som funktion af prognoselængden, angivet i 6 timers blokke. Spidsfejl er negativ: højvande undervurderes. Fejlen øges på prognoser på 3 timer eller mere, Fejlen for hvert enkelt højvande er vist i appendix E-F. 5.3 Succesrater Tabel 2 viser andelen af godt forudsagte højvande med hhv. 1/2/3cm fejlmargin. Succesraten er beregnet for alle stationer, og for de separate områder Nordsøkysten op til Skagen (Nordsø), og de indre danske farvande fra Skagen til Bornholm (IDF). Denne geografiske opdeling gør succesraten mindre afhængig af hvilke stationer der er til rådighed et givet år (oprettelse/nedlæggelse af stationer mv.). Til beregning af Nordsø/IDF succesrater anvendes kun stationer der er arkiveret i DMIs database, dvs. alle FRV stationer er udeladt (Tabel 4). I alt er anvendt 11 Nordsøstationer og 12 IDF stationer. Succesrate (%) Alle Nordsø IDF Kriterium HIR UKM HIR UKM HIR UKM 1 cm cm cm Tabel 2. Succesrate for forudsigelse af de 1 højeste vandstande ved hver station, 22. Til brug for DMIs resultatkontrakt beregnes middelværdien af 3 cm succesraten for Nordsø og IDF stationer. HIR resultatet (fremhævet i tabel 3) rapporteres til ministeriet. HIR UKM Tabel 3. Resultatkontrakt 1
13 6 Tidligere år Tidsudviklingen af en række nøgletal ( ) er vist i Fig Mean error (cm) HIR UKM 2 RMS error (cm) HIR UKM Expl.var. (%) HIR UKM 3 2 Peak bias (cm) HIR UKM Figur 5. Nøgletal, Bias, rms fejl, forklaret varians og spidsfejl. Samtlige fejlmål viser en svag forværring i de senere år. Det kan til dels skyldes oprettelse af nye stationer, så datagrundlaget ikke er det samme fra år til år. 11
14 7 Konklusion DMIs operationelle vandstandsprognoser for 22 verificeres. Prognoserne er beregnet med den hydrodynamiske model Mike21, drevet af DMIs vejrmodel Hirlam-E (HIR, primær prognose), eller af den engelske vejrmodel UK-lam (UKM, back-up prognose). Prognoserne sammenlignes med observationer fra 53 danske kyststationer. Der beregnes fejlmål, midlet over hele prognoselængden, og nøgletal, midlet over alle stationer. Desuden beregnes en succesrate for de 1 højeste højvande ved hver station. Residualfejl: Der er en lille negativ bias, og en rms fejl på 16 cm. Fejlen vokser lidt ved prognoselængder over 36 timer. Spidsfejl: Højvande undervurderes generelt med ca. 2 cm (2%), mest i de indre danske farvande. Fejlen vokser ved prognoselængder over 3 timer. Succesrate: Med et succeskriterium på 3 cm forudsiges 3 ud af 4 højvande med HIR opsætningen, cirka halvdelen med UKM opsætningen. Sammenligning: HIR prognoserne er bedst til at forudsige højvande. Tidsudvikling: Fejlene har en svagt voksende tendens i de senere år. 12
15 Appendix De følgende sider indeholder diverse tabeller og figurer. Appendix A: Stationsliste Appendix B: Observeret statistik Appendix C: HIR stations-statistik Appendix D: UKM stations-statistik Appendix E: Højvande og HIR prognosefejl Appendix F: Højvande og UKM prognosefejl Appendix G: Beregningsmetode 13
16 A - Stationsliste 14
17 Station Nummer Position Region Ejer Skagen o 43 N 1 o 36 E Skagerrak FRV Hirtshals o 36 N 9 o 58 E Skagerrak DMI Frederikshavn o 26 N 1 o 34 E Skagerrak DMI Hals Barre o 58 N 1 o 26 E Kattegat L Hals o 59 N 1 o 19 E Kattegat L Aalborg Øst o 3 N 9 o 56 E Limfjorden L Rønbjerg o 53 N 9 o 1 E Limfjorden L Løgstør o 58 N 9 o 15 E Limfjorden L Hanstholm o 7 N 8 o 36 E Skagerrak DMI Thisted o 57 N 8 o 42 E Limfjorden L Skive o 34 N 9 o 3 E Limfjorden L Grenå o 25 N 1 o 56 E Kattegat FRV Århus o 9 N 1 o 13 E Kattegat DMI Juelsminde o 43 N 1 o 1 E Bælthavet FRV Fredericia o 34 N 9 o 45 E Bælthavet DMI Kolding o 3 N 9 o 29 E Bælthavet L Thyborøn Kyst o 42 N 8 o 13 E Vestkysten KDI Ferring o 32 N 8 o 7 E Vestkysten KDI Lemvig o 33 N 8 o 18 E Limfjorden L Torsminde Kyst o 22 N 8 o 7 E Vestkysten KDI Hvide Sande Kyst o N 8 o 8 E Vestkysten KDI Esbjerg o 28 N 8 o 26 E Vadehavet DMI Ribe Kammersluse *) o 2 N 8 o 41 E Vadehavet KDI Mandø *) o 17 N 8 o 35 E Vadehavet KDI Haderslev o 15 N 9 o 31 E V. Østersø KDI Havneby o 5 N 8 o 34 E Vadehavet KDI Brøns *) o 11 N 8 o 41 E Vadehavet KDI Åbenrå o 3 N 9 o 26 E V. Østersø L Ballum Sluse *) o 8 N 8 o 41 E Vadehavet KDI Vidå Sluse *) o 58 N 8 o 4 E Vadehavet DMI Fynshav o N 9 o 59 E V. Østersø DMI Sonderborg o 55 N 9 o 47 E V. Østersø KDI Ballen o 49 N 1 o 38 E Kattegat FRV Bogense o 34 N 1 o 5 E Kattegat KDI Odense Fjord o 43 N 1 o 42 E Bælthavet L Slipshavn o 17 N 1 o 5 E Bælthavet DMI Assens o 16 N 9 o 53 E V. Østersø KDI Faaborg o 6 N 1 o 15 E V. Østersø KDI Spodsbjerg o 56 N 1 o 5 E Bælthavet FRV Odden o 58 N 11 o 22 E Kattegat FRV Korsør o 2 N 11 o 8 E Bælthavet DMI Hornbæk o 6 N 12 o 28 E Kattegat DMI København o 41 N 12 o 3 E Bælthavet DMI Nordre Røse o 38 N 12 o 41 E Bælthavet FRV Drogden Fyr o 32 N 12 o 43 E Bælthavet FRV Rødvig o 15 N 12 o 23 E V. Østersø FRV Karrebæksminde o 11 N 11 o 39 E Bælthavet KDI Kalvehave o N 12 o 1 E V. Østersø KDI Hesnæs o 49 N 12 o 8 E V. Østersø FRV Rødby o 39 N 11 o 21 E V. Østersø DMI Gedser o 34 N 11 o 56 E V. Østersø DMI Tejn o 15 N 14 o 5 E Østersø DMI Rønne o 6 N 14 o 41 E Østersø FRV Tabel 4. Vandstandsstationer, 22. Ansvarshavende DMI=Danmarks Meteorologiske Institut; KDI=Kystdirektoratet, FRV=Farvandsvæsenet, L=lokal myndighed. *) = slusestation.
18 B - Observeret statistik 16
19 Station Lavest Middel Højest St.dev mgl. cm cm cm cm % Skagen Hirtshals Frederikshavn Hals Barre Hals Aalborg Øst Rønbjerg Løgstør Hanstholm Thisted Skive Grenå Århus Juelsminde Fredericia Kolding Thyborøn Ferring Lemvig Torsminde Kyst Hvide Sande Kyst Esbjerg Ribe Kammersluse Mandø Haderslev Havneby Brøns Åbenrå Ballum Sluse Vidå Sluse Fynshav Sønderborg Ballen Bogense Odense Fjord Slipshavn Assens Fåborg Spodsbjerg Sj. Odde Korsør Hornbæk København Nordre Røse Drogden Rødvig Karrbæksminde Kalvehave Hesnæs Rødby Gedser Tejn Rønne Tabel 5. Observeret vandstand, 22.
20 C - Stationsstatistik (HIR) 18
21 Station bias rms cc ev pe pe% cm cm cm % Skagen Hirtshals Frederikshavn Hals Barre Hals Aalborg Øst Rønbjerg Løgstør Hanstholm Thisted Skive Grenå Århus Juelsminde Fredericia Kolding Thyborøn Ferring Lemvig Torsminde Kyst Hvide Sande Kyst Esbjerg Ribe Kammersluse Mandø Haderslev Havneby Brøns Åbenrå Ballum Sluse Vidå Sluse Fynshav Sønderborg Ballen Bogense Odense Fjord Slipshavn Assens Fåborg Spodsbjerg Sj. Odde Korsør Hornbæk København Nordre Røse Drogden Rødvig Karrbæksminde Kalvehave Hesnæs Rødby Gedser Tejn Rønne Tabel 6. HIR statistik for hver station, midlet over prognoselængder fra -48 timer. me=middelfejl eller bias, rms=root mean square fejl, cc=korrelationskoefficient, ev=forklaret varians, pe=spidsfejl, pe%=spidsfejl i %. I Brøns kan modellen ikke beregne lavvande korrekt.
22 D - Stationsstatistik (UKM) 2
23 Station bias rms cc ev pe pe% cm cm cm % Skagen Hirtshals Frederikshavn Hals Barre Hals Aalborg Øst Rønbjerg Løgstør Hanstholm Thisted Skive Grenå Århus Juelsminde Fredericia Kolding Thyborøn Ferring Lemvig Torsminde Kyst Hvide Sande Kyst Esbjerg Ribe Kammersluse Mandø Haderslev Havneby Brøns Åbenrå Ballum Sluse Vidå Sluse Fynshav Sønderborg Ballen Bogense Odense Fjord Slipshavn Assens Fåborg Spodsbjerg Sj. Odde Korsør Hornbæk København Nordre Røse Drogden Rødvig Karrbæksminde Kalvehave Hesnæs Rødby Gedser Tejn Rønne Tabel 7. UKM statistik for hver station, midlet over prognoselængder fra -36 timer. me=middelfejl eller bias, rms=root mean square fejl, cc=korrelationskoefficient, ev=forklaret varians, pe=spidsfejl, pe%=spidsfejl i %. I Brøns kan modellen ikke beregne lavvande korrekt.
24 E - Højvande og prognosefejl (HIR) De følgende sider viser de 1 højeste højvande for hver station, samt tilhørende HIR prognosefejl med kort prognoselængde (-6 timer). Stationsnumrene refererer til tabel 4 i Appendix A. 22
25 4 Peaks at st Peaks at st /2 29/1 22/2 26/1 9/3 28/1 28/1 1/2 22/1 23/2 4 Peaks at st /2 26/1 29/1 22/2 9/3 28/1 1/2 23/2 12/2 22/1 4 Peaks at st /2 29/1 26/1 23/2 9/3 28/1 1/2 28/1 12/2 22/1 27/2 9/3 29/1 23/2 1/2 27/1 23/2 8/2 12/2 25/1 4 Peaks at st /1 28/1 1/9 27/4 29/6 28/1 14/11 3/1 9/11 24/1 4 Peaks at st /1 26/1 27/1 28/1 14/11 1/9 9/11 7/11 29/6 24/1 Figur 6. Højvande (blå) og tilhørende HIR prognosefejl (rød) på kort sigt, -6 timer. 23
26 4 Peaks at st Peaks at st /1 3/1 23/2 28/1 7/3 12/2 28/2 24/2 11/2 28/1 4 Peaks at st /1 3/1 28/1 23/2 11/2 28/2 7/3 12/2 26/1 23/2 4 Peaks at st /2 29/1 22/2 23/2 26/1 28/1 12/2 9/3 1/2 28/1 29/1 3/1 23/2 28/2 12/2 24/2 12/2 8/3 27/1 28/1 4 Peaks at st /1 3/1 23/2 28/1 12/2 28/2 7/3 28/1 24/2 26/1 4 Peaks at st /1 27/2 26/1 9/3 28/1 23/2 1/2 25/1 12/2 27/4 Figur 7. Højvande (blå) og tilhørende HIR prognosefejl (rød) på kort sigt, -6 timer. For st foreligger ingen prognoser for første halvår. 24
27 4 Peaks at st Peaks at st /1 26/1 9/3 27/2 28/1 1/2 8/2 27/1 28/2 12/2 4 Peaks at st /2 9/3 27/2 26/1 1/2 8/2 28/1 7/3 28/2 11/3 4 Peaks at st /2 2/1 6/1 29/1 27/1 21/2 22/9 9/11 28/1 3/12 21/2 2/1 14/3 2/2 2/2 6/1 15/3 22/9 25/2 11/3 4 Peaks at st /1 23/2 23/2 27/2 23/1 27/2 6/3 6/3 23/1 29/1 4 Peaks at st /1 23/2 23/2 27/2 27/2 28/1 9/2 6/3 23/1 23/1 Figur 8. Højvande (blå) og tilhørende HIR prognosefejl (rød) på kort sigt, -6 timer. 25
28 4 Peaks at st Peaks at st /2 29/1 11/2 28/1 12/2 26/1 24/2 22/2 28/2 1/2 4 Peaks at st /1 23/2 22/2 23/2 27/2 26/2 24/2 6/2 28/1 23/1 4 Peaks at st /1 23/2 27/2 22/2 27/2 28/1 23/1 12/2 26/1 28/2 28/1 23/2 27/2 26/2 22/2 28/1 12/2 23/1 7/3 19/2 4 Peaks at st /1 23/2 26/2 27/2 22/2 28/1 12/2 7/3 23/1 19/2 4 Peaks at st /1 23/2 27/2 26/2 22/2 28/1 7/3 12/2 23/1 29/1 Figur 9. Højvande (blå) og tilhørende HIR prognosefejl (rød) på kort sigt, -6 timer. 26
29 4 Peaks at st Peaks at st /2 2/1 14/3 2/2 15/3 6/1 16/3 5/4 25/1 1/3 4 Peaks at st /1 23/2 27/2 26/2 28/1 22/2 7/3 12/2 23/1 29/1 4 Peaks at st /1 23/2 26/2 27/2 22/2 28/1 7/3 12/2 23/1 19/2 21/2 2/1 14/3 15/3 6/1 15/3 2/2 13/2 1/3 5/4 4 Peaks at st /1 23/2 26/2 27/2 28/1 22/2 7/3 12/2 23/1 29/1 4 Peaks at st /1 23/2 28/1 27/2 22/2 26/2 7/3 12/2 23/1 26/1 Figur 1. Højvande (blå) og tilhørende HIR prognosefejl (rød) på kort sigt, -6 timer. 27
30 4 Peaks at st Peaks at st /2 2/1 14/3 6/1 2/2 13/2 1/3 15/3 25/1 12/3 4 Peaks at st /2 2/1 14/3 6/1 13/2 2/2 15/3 26/1 1/3 12/3 4 Peaks at st /1 26/1 28/1 9/3 27/2 2/2 1/2 7/3 8/2 12/2 29/1 2/2 9/3 27/2 27/1 28/1 2/1 1/2 25/1 8/2 4 Peaks at st /2 29/1 9/3 27/1 27/2 25/1 28/1 1/2 12/2 7/3 4 Peaks at st /1 29/1 21/2 7/3 9/3 24/2 1/2 27/1 12/3 28/2 Figur 11. Højvande (blå) og tilhørende HIR prognosefejl (rød) på kort sigt, -6 timer. 28
31 4 Peaks at st Peaks at st /2 2/1 14/3 2/2 6/1 1/3 16/3 13/2 12/3 25/1 4 Peaks at st /2 2/1 14/3 15/3 2/2 6/1 13/2 26/1 1/3 15/3 4 Peaks at st /2 2/1 14/3 23/9 6/1 7/3 14/9 2/2 12/3 24/2 26/1 27/2 28/1 7/3 12/2 9/3 1/2 25/1 23/2 8/2 4 Peaks at st /1 21/2 7/3 3/3 24/2 12/3 2/2 29/1 6/1 9/3 4 Peaks at st /1 26/1 23/2 1/1 28/1 25/1 7/3 27/2 12/2 9/3 Figur 12. Højvande (blå) og tilhørende HIR prognosefejl (rød) på kort sigt, -6 timer. 29
32 4 Peaks at st Peaks at st /1 2/1 7/3 23/2 25/1 26/1 28/1 9/3 12/2 1/1 4 Peaks at st /1 2/1 21/2 7/3 25/1 27/1 9/3 13/2 29/1 24/2 4 Peaks at st /1 2/2 21/2 29/1 14/3 7/3 14/2 13/2 26/2 28/2 2/1 21/2 14/3 2/2 29/1 15/3 14/2 14/3 13/2 7/3 4 Peaks at st /2 2/1 7/3 3/3 2/2 24/2 12/3 13/2 14/3 3/1 4 Peaks at st /1 2/2 14/3 3/1 13/2 7/3 23/3 6/1 3/3 23/3 Figur 13. Højvande (blå) og tilhørende HIR prognosefejl (rød) på kort sigt, -6 timer. 3
33 4 Peaks at st Peaks at st /1 21/2 14/3 2/2 14/3 15/3 3/1 14/2 24/3 6/1 4 Peaks at st /2 2/1 14/3 14/3 2/2 6/1 15/3 13/2 23/3 3/1 4 Peaks at st /2 2/1 14/3 2/2 3/1 14/3 6/1 24/3 13/2 23/3 2/1 21/2 14/3 13/2 3/1 14/2 23/3 2/2 14/3 2/2 4 Peaks at st /1 21/2 14/3 2/2 14/2 3/1 14/2 23/3 13/2 13/3 Figur 14. Højvande (blå) og tilhørende HIR prognosefejl (rød) på kort sigt, -6 timer. 31
34 F - Højvande og prognosefejl (UKM) De følgende sider viser de 1 højeste højvande for hver station, samt tilhørende UKM prognosefejl med kort prognoselængde (-12 timer). Stationsnumrene refererer til tabel 4 i Appendix A. 32
35 4 Peaks at st Peaks at st /2 29/1 22/2 26/1 9/3 28/1 28/1 1/2 22/1 23/2 4 Peaks at st /2 26/1 29/1 22/2 9/3 28/1 1/2 23/2 12/2 22/1 4 Peaks at st /2 29/1 26/1 23/2 9/3 28/1 1/2 28/1 12/2 22/1 27/2 9/3 29/1 23/2 1/2 27/1 23/2 8/2 12/2 25/1 4 Peaks at st /1 28/1 1/9 27/4 29/6 28/1 14/11 3/1 9/11 24/1 4 Peaks at st /1 26/1 27/1 28/1 14/11 1/9 9/11 7/11 29/6 24/1 Figur 15. Højvande (blå) og tilhørende UKM prognosefejl (rød) på kort sigt, -12 timer. 33
36 4 Peaks at st Peaks at st /1 3/1 23/2 28/1 7/3 12/2 28/2 24/2 11/2 28/1 4 Peaks at st /1 3/1 28/1 23/2 11/2 28/2 7/3 12/2 26/1 23/2 4 Peaks at st /2 29/1 22/2 23/2 26/1 28/1 12/2 9/3 1/2 28/1 29/1 3/1 23/2 28/2 12/2 24/2 12/2 8/3 27/1 28/1 4 Peaks at st /1 3/1 23/2 28/1 12/2 28/2 7/3 28/1 24/2 26/1 4 Peaks at st /1 27/2 26/1 9/3 28/1 23/2 1/2 25/1 12/2 27/4 Figur 16. Højvande (blå) og tilhørende UKM prognosefejl (rød) på kort sigt, -12 timer. For st foreligger ingen prognoser for første halvår. 34
37 4 Peaks at st Peaks at st /1 26/1 9/3 27/2 28/1 1/2 8/2 27/1 28/2 12/2 4 Peaks at st /2 9/3 27/2 26/1 1/2 8/2 28/1 7/3 28/2 11/3 4 Peaks at st /2 2/1 6/1 29/1 27/1 21/2 22/9 9/11 28/1 3/12 21/2 2/1 14/3 2/2 2/2 6/1 15/3 22/9 25/2 11/3 4 Peaks at st /1 23/2 23/2 27/2 23/1 27/2 6/3 6/3 23/1 29/1 4 Peaks at st /1 23/2 23/2 27/2 27/2 28/1 9/2 6/3 23/1 23/1 Figur 17. Højvande (blå) og tilhørende UKM prognosefejl (rød) på kort sigt, -12 timer. 35
38 4 Peaks at st Peaks at st /2 29/1 11/2 28/1 12/2 26/1 24/2 22/2 28/2 1/2 4 Peaks at st /1 23/2 22/2 23/2 27/2 26/2 24/2 6/2 28/1 23/1 4 Peaks at st /1 23/2 27/2 22/2 27/2 28/1 23/1 12/2 26/1 28/2 28/1 23/2 27/2 26/2 22/2 28/1 12/2 23/1 7/3 19/2 4 Peaks at st /1 23/2 26/2 27/2 22/2 28/1 12/2 7/3 23/1 19/2 4 Peaks at st /1 23/2 27/2 26/2 22/2 28/1 7/3 12/2 23/1 29/1 Figur 18. Højvande (blå) og tilhørende UKM prognosefejl (rød) på kort sigt, -12 timer. 36
39 4 Peaks at st Peaks at st /2 2/1 14/3 2/2 15/3 6/1 16/3 5/4 25/1 1/3 4 Peaks at st /1 23/2 27/2 26/2 28/1 22/2 7/3 12/2 23/1 29/1 4 Peaks at st /1 23/2 26/2 27/2 22/2 28/1 7/3 12/2 23/1 19/2 21/2 2/1 14/3 15/3 6/1 15/3 2/2 13/2 1/3 5/4 4 Peaks at st /1 23/2 26/2 27/2 28/1 22/2 7/3 12/2 23/1 29/1 4 Peaks at st /1 23/2 28/1 27/2 22/2 26/2 7/3 12/2 23/1 26/1 Figur 19. Højvande (blå) og tilhørende UKM prognosefejl (rød) på kort sigt, -12 timer. 37
40 4 Peaks at st Peaks at st /2 2/1 14/3 6/1 2/2 13/2 1/3 15/3 25/1 12/3 4 Peaks at st /2 2/1 14/3 6/1 13/2 2/2 15/3 26/1 1/3 12/3 4 Peaks at st /1 26/1 28/1 9/3 27/2 2/2 1/2 7/3 8/2 12/2 29/1 2/2 9/3 27/2 27/1 28/1 2/1 1/2 25/1 8/2 4 Peaks at st /2 29/1 9/3 27/1 27/2 25/1 28/1 1/2 12/2 7/3 4 Peaks at st /1 29/1 21/2 7/3 9/3 24/2 1/2 27/1 12/3 28/2 Figur 2. Højvande (blå) og tilhørende UKM prognosefejl (rød) på kort sigt, -12 timer. 38
41 4 Peaks at st Peaks at st /2 2/1 14/3 2/2 6/1 1/3 16/3 13/2 12/3 25/1 4 Peaks at st /2 2/1 14/3 15/3 2/2 6/1 13/2 26/1 1/3 15/3 4 Peaks at st /2 2/1 14/3 23/9 6/1 7/3 14/9 2/2 12/3 24/2 26/1 27/2 28/1 7/3 12/2 9/3 1/2 25/1 23/2 8/2 4 Peaks at st /1 21/2 7/3 3/3 24/2 12/3 2/2 29/1 6/1 9/3 4 Peaks at st /1 26/1 23/2 1/1 28/1 25/1 7/3 27/2 12/2 9/3 Figur 21. Højvande (blå) og tilhørende UKM prognosefejl (rød) på kort sigt, -12 timer. 39
42 4 Peaks at st Peaks at st /1 2/1 7/3 23/2 25/1 26/1 28/1 9/3 12/2 1/1 4 Peaks at st /1 2/1 21/2 7/3 25/1 27/1 9/3 13/2 29/1 24/2 4 Peaks at st /1 2/2 21/2 29/1 14/3 7/3 14/2 13/2 26/2 28/2 2/1 21/2 14/3 2/2 29/1 15/3 14/2 14/3 13/2 7/3 4 Peaks at st /2 2/1 7/3 3/3 2/2 24/2 12/3 13/2 14/3 3/1 4 Peaks at st /1 2/2 14/3 3/1 13/2 7/3 23/3 6/1 3/3 23/3 Figur 22. Højvande (blå) og tilhørende UKM prognosefejl (rød) på kort sigt, -12 timer. 4
43 4 Peaks at st Peaks at st /1 21/2 14/3 2/2 14/3 15/3 3/1 14/2 24/3 6/1 4 Peaks at st /2 2/1 14/3 14/3 2/2 6/1 15/3 13/2 23/3 3/1 4 Peaks at st /2 2/1 14/3 2/2 3/1 14/3 6/1 24/3 13/2 23/3 2/1 21/2 14/3 13/2 3/1 14/2 23/3 2/2 14/3 2/2 4 Peaks at st /1 21/2 14/3 2/2 14/2 3/1 14/2 23/3 13/2 13/3 Figur 23. Højvande (blå) og tilhørende UKM prognosefejl (rød) på kort sigt, -12 timer. 41
44 G - Beregningsmetoder Residual Med anvendelse af definitionen residual = prognose observation opstilles residualmatricen residual(station,analyse,prognoselængde) Matricen indeholder fejl for samtlige beregnede vandstandsprognoser. Dimensionerne er HIR: residual(53,146,288) UKM: residual(53,73,216) Ved at midle residualet over alle analyser fås modellens middelfejl eller bias: bias(station,prognoselængde) og videre midling giver modellens bias som funktion af prognoselængden (midlet over alle stationer), for hver station (midlet over prognoselængden), og som et nøgletal (midlet over hele matricen): bias1(prognoselængde) bias2(station) BIAS Tilsvarende beregnes rms fejl ud fra kvadratet på residualet. Forklaret varians og korrelations-koefficienter beregnes ved brug af pseudo-tidsserier for prognosen, som sammenstykkes af alle -6 timers prognoser, hhv. alle 6-12 timers prognoser osv. Dette giver koefficienter for hver af blokkene -6, 6-12, 12-18,.. timers prognoselængde: ev(station,blok) cc(station,blok) For UKM opsætningen anvendes i stedet 12 timers blokke. Herefter beregnes middelværdier (cc1;cc2::) og nøgletal som beskrevet ovenfor. Spidsfejl Spidsfejl-tabellen defineres som spidsfejl(station,højvande,blok) hvor højvandene nummeres fra 1-1 og blokkene er defineret som ovenfor. Dimensionerne er HIR: spidsfejl(53,1,8) UKM: spidsfejl(53,1,3) idet HIR opsætningen bruger 6 timers blokke, UKM opsætningen 12 timers blokke. 42
45 Ved at midle spidsfejlen over alle højvande fås modellens middelspidsfejl eller peak bias: mpe(station,blok) Videre midling giver modellens peak bias for hver prognoselængde-blok (midlet over alle stationer), for hver station (midlet over alle blokke), og som et nøgletal (midlet over hele tabellen): mpe1(blok) mpe2(station) MPE Der opstilles yderligere en tabel over relative spidsfejl ved at dividere hver fejl med det tilhørende højvande. Derefter beregnes relative spidsfejl mpep; mpep1;::(i %) ved at midle på samme måde som ovenfor. 43
46 Litteratur [1] DHI. MIKE 21. User Guide and Reference Manual, Release 2.7. Dansk Hydraulisk Institut, Hørsholm, Danmark, [2] Jacob Woge Nielsen. DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem. version 2.. Technical Report 1-2, Danmarks Meteorologiske Institut, 21. [3] Jacob Woge Nielsen. Verifikation af vandstandsprognoser: 2. Technical Report 1-14, Danmarks Meteorologiske Institut, 21. [4] Jacob Woge Nielsen. Verifikation af vandstandsprognoser: 21. Technical Report 2-19, Danmarks Meteorologiske Institut, 22. [5] Mads Hvid Nielsen. Mike 21 kalibrering Technical Report 99-22, Danmarks Meteorologiske Institut, [6] Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden. Technical Report 1-7, Danmarks Meteorologiske Institut, 21. [7] Bent Hansen Sass, Niels Woetmann Nielsen, Jess U. Jørgensen, Bjarne Amstrup, Maryanne Kmit, and Kristian Sten Mogensen. The operational DMI-HIRLAM system - 22-version. Teknisk Rapport 2-5, DMI, København, Danmark, 22. [8] Hans Jacob Vested, Henrik Rene Jensen, Helmer Petersen, Anne Mette Jørgensen, and Bennert Machenhauer. An operational hydrographic warning system for the North Sea and the Danish Belts. Continental Shelf Research, 12(1):65 81, July
47 Tabeller 1 Nøgletal Succesrater Resultatkontrakt Vandstandsstationer Observeret vandstand HIR statistik for hver station UKM statistik for hver station Figurer 1 Vandstandsmålere Residual og spidsfejl Residualfejl som funktion af prognoselængden Spidsfejl som funktion af prognoselængden, angivet i 6 timers blokke Nøgletal, Højvande og HIR prognosefejl, st Højvande og HIR prognosefejl, st Højvande og HIR prognosefejl, st Højvande og HIR prognosefejl, st Højvande og HIR prognosefejl, st Højvande og HIR prognosefejl, st Højvande og HIR prognosefejl, st Højvande og HIR prognosefejl, st Højvande og HIR prognosefejl, st Højvande og UKM prognosefejl, st Højvande og UKM prognosefejl, st Højvande og UKM prognosefejl, st Højvande og UKM prognosefejl, st Højvande og UKM prognosefejl, st Højvande og UKM prognosefejl, st Højvande og UKM prognosefejl, st Højvande og UKM prognosefejl, st Højvande og UKM prognosefejl, st
Verifikation af vandstandsprognoser: 2000
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-14 Verifikation af vandstandsprognoser: 2000 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser
9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU
'$1,6+0(7(252/2*,&$/,167,787( ±±±±±7(&+1,&$/5(3257±±±±± 9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU -DFRE:RJH1LHOVHQ 0DGV+YLG1LHOVHQ &RSHQKDJHQ ,661;,6612QOLQH9HUVLRQ Verifikation af vandstandsprognoser 1999 Jacob
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999
Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt
Stormflod 12.-13. nov. 1872 Screeningsområde (farvelagt) Registrerede ekstremvandstande
-16 Aalborg 48 Thyborøn 107 Als Odde 96 Anholt Fyr 157 Fornæs 111 96 2 Sjællands Odde 105-59 Vejle 191 Horsens 160 215 Kolding 310 Middelfart 270 Hjarnø 128 Odense 144 Endelave 191 Bogense 160 Ballen 142
DMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi
DMIs stormflodsmodel jacob woge nielsen, dmi Operationel oceanografi for dummies En god vejrudsigt giver som regel en god havudsigt. Ellers kommer DMIs havgruppe på arbejde Havmodellen skal kortlægge havstrømmen
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 0-1 Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet Jacob Woge Nielsen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (printed)
Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen
Teknisk Rapport 13-12 Vandstandsmåling i Danmark Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for 2012 Lonny Hansen København 2013 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-12 Titel: Vandstandsmåling
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-02. DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem Version 2.0. Jacob Woge Nielsen
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-02 DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem Version 2.0 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X (trykt) ISSN 1399-1388 (online) DMIs
Danish Meteorological Institute. Tidevandstabeller for danske farvande Tide tables for Danish waters. DMI Report 17-13
Danish Meteorological Institute Ministry of Energy, Utilities and Climate DMI Report - Tidevandstabeller for danske farvande 0 Tide tables for Danish waters 0 Mads Hvid Ribergaard Tidevandstabeller for
Stormfloder og Stormflodsvarsling
Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et
Vandstandsmåling på DMI
Vandstandsmåling på DMI Lonny Hansen Ansat i IT afdelingen Teknik gruppen som er ansvarlig for drift og service af DMIs målenet (vejrstationer, nedbørstationer, strømstationer, vandstandsstationer mv)
Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover
Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:
Højvandsstatistikker 2002
Indhold Forord............................................. 3 1. Indledning...................................... 5 1.1 Generelt........................................... 5 1.2 Formål............................................
Højvandsstatistikker. Februar 2018
Højvandsstatistikker 2017 Februar 2018 Titel: Højvandsstatistikker 2017 Udgiver: Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig www.kyst.dk Udgivelsesår: Februar 2018 Forfattere: Charlotte Ditlevsen Marta Merino
Højvandsstatistikker 2007
Højvandsstatistikker 2007 Extreme sea level statistics for Denmark, 2007 Gr. 104-X-2-2007 Projekt Højvandsstatistikker 2007 Startdato: Juni 2006 Slutdato: December 2007 Projektgruppe: Projektansvarlig
2012 Højvandsstatistikker
Projekt Startdato November Slutdato April 2013 Projektansvarlig (PA) Projektleder (PL) Projektmedarbejder (PM) Per Sørensen Carlo Sørensen Carlo Sørensen Holger Toxvig Madsen Søren Bjerre Knudsen Birgit
TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen
TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Højvandsstatistikker. Bilag. 1 Højvandsstatistik
Højvandsstatistikker 27 Bilag Februar 28 Højvandsstatistik 27 6.2.28 2 Højvandsstatistik 27 6.2.28 Indhold A - Vandstandsmålere...5 A Beskrivelse af målertyper...5 B - Teori og behandling...7 B Import
1 Højvandsstatistik 2017
Højvandsstatistikker 27 Bilag Revideret februar 29 Højvandsstatistik 27 Reviderede udgaver December 28: Mindre ændringer i forhold til tekst og formel præsentation er udført. Februar 29: I den reviderede
Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond)
Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Lokal aktionsgruppe Kroner Bornholm 1.570.000 Djurs 850.000 Fyn 1.890.000 Haderslev
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Fjordene. Bilag 6. 1 Områder
Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager
Havvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI [email protected] Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Stormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI [email protected] DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Opsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1
Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1 Joanna F. Levinsen, Geodata ([email protected]) Side 1 Hvorfor nu? Sentinel-1-data optimale til beregning af vertikale landbevægelser Kan udpege sætningstruede
Vandstandsmåling på DMI
Vandstandsmåling på DMI Udarbejdet af Lonny Hansen Ansat i IT afdelingen Teknik gruppen Ansvarlig for drift og service af DMIs målenet (vejrstationer, nedbørstationer, strømstationer, vandstandsstationer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23. DMI s operationelle bølgemodel Version 4. Jacob Woge Nielsen
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23 DMI s operationelle bølgemodel Version 4 Jacob Woge Nielsen dmi.dk København 2003 ISSN 0906-897X (trykt) ISSN 1399-1388 (online) DMI s operationelle
Evaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Breakdown of pilotage areas in Danish waters
reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries
Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 [email protected] www.dhigroup.com
CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014
Sideanlæg langs motorveje inkl. Sund & Bælt, ultimo november 2014 Thyborøn Hanstholm Nykøbing M. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev 13 14 12 Aalborg 11 9 7 10 8 Frederikshavn Hadsund Motorvej Bemandet
Løsning til eksaminen d. 14. december 2009
DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,
Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10
Marine danske, svenske og tyske målebøjer, fyrbøjer og kyststationer, marts 2008 (Havmodelområdet)
Marine danske, svenske og tyske målebøjer, fyrbøjer og kyststationer, marts 2008 (Havmodelområdet) Station/Parameter Position N Position Ø Miljøcenter Aalborg Læsø Rende 57 12,6 10 41,9 Hals Havn - vandstand
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
Det fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1
DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand
Stormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse
Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Kystdirektoratet Teknisk Notat Marts 2011 Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Marts 2011 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:
Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere
Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over
Stormrådet. Stormflods skadestatistik - maj 2009
Stormrådet Stormflods skadestatistik - maj 2009 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Generel statistik 4 Antal skader 4 Ramte kyststrækninger 4 Antal skader pr. kommune 5 Erstatning pr. kommune 6 Sager
Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897
Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning
Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1
2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen
Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,
SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005
SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Ledelse og medarbejdere
Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: [email protected] Navn Titel
Vandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith [email protected] Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
Undersøgelse af udviklingen i maksimale vandstande i den østligste del af Limfjorden Aalborg Hals Burcharth, Hans Falk; Eldrup, Mads Røge
Aalborg Universitet Undersøgelse af udviklingen i maksimale vandstande i den østligste del af Limfjorden Aalborg Hals Burcharth, Hans Falk; Eldrup, Mads Røge Publication date: 2015 Document Version Også
Screening af landområder i Lolland Kommune
Lolland kommune Screening af landområder i Lolland Kommune November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Lolland kommune Screening af landområder
3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm
Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn
Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores
MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
